EPRU Analyse 2003/21

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EPRU Analyse 2003/21"

Transkript

1 EPRU Analyse 2003/21 Economic Policy Research Unit Department of Economics University of Copenhagen Studiestræde 6 DK-1455 Copenhagen K DENMARK Tel: (+45) Fax: (+45) Web: Statsskatteloven i skatteøkonomisk belysning Peter Birch Sørensen The activities of EPRU are financed by a grant from The National Research Foundation ISSN

2 STATSSKATTELOVEN I SKATTEØKONOMISK BELYSNING af professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitets Økonomiske Institut (Artikel offentliggjort i særnummer af tidsskriftet SR-SKAT om Statsskattelovens 100 års Jubilæum i maj 2003) Indførelsen af den personlige indkomstskat med statsskatteloven af 1903 var utvivlsomt den mest fundamentale skattereform i Danmark i moderne tid. I første omgang var det ganske vist kun beskedne beløb, der blev opkrævet via den nye indkomstskat. Et blik på den første statsskatteskala for 1904 fremkalder en stærk følelse af nostalgi: Marginalskatten var 1,3 procent for de laveste indkomster og sluttede på det overkommelige niveau af 2,5 procent for de allerhøjeste indkomster. Med tiden blev den personlige indkomstskat til stat og kommuner imidlertid langt den mest betydningsfulde enkeltkilde til offentligt provenu. Denne artikel falder i tre dele. Første del rummer en kort diskussion af indkomstskattens rolle i det samlede skattesystem. I anden del diskuteres statsskattelovens indkomstbegreb fra en skatteøkonomisk synsvinkel, mens sidste del af artiklen rejser spørgsmålet, om de senere års danske skattelovgivning er ved at undergrave statsskattelovens grundprincipper. I. INDKOMSTSKATTENS ROLLE I SKATTESYSTEMET I.1. Den særegne danske skattestruktur Tabel 1 giver et indtryk af indkomstskattens betydning i Danmark og en række nabolande omkring årtusindskiftet. Man ser, at den personlige indkomstskat vejer langt tungere i skattesystemet i Danmark end i noget andet land. Dette gælder på trods af, at også de indirekte skatter som moms og punktafgifter er meget høje i Danmark. Indkomstskattens store vægt i det danske skattesystem afspejler især, at der herhjemme (stort set) ikke opkræves arbejdsgiverbidrag til obligatoriske sociale sikringsordninger. I andre lande har arbejdsgiverbidragene derimod stor betydning, som det fremgår af søjle 6. i Tabel 1.

3 Tabel 1. Indkomstskattens vægt i skattesystemet i år 2000 (afrundede procenttal) Land 1. Samlet skattetryk (% af BNP) 2. Personligt indkomstskattetryk (% af BNP) 3. Personligt indkomstskatteprovenu i % af samlet skatteprovenu Direkte skattetryk på en gennemsnitlig industriarbejder i % af den totale lønomkostning 4. Personlig 5. Lønmod- 6. Arbejds- 7. Direkte indkomst- tagerbidrag giverbidrag skattetryk i alt skat = Danmark Sverige Norge Finland Holland Belgien Tyskland Frankrig Storbritannien Kilde: OECD I.2. Fylder indkomstskatten for meget? Er det et problem, eller er det tværtimod en kvalitet, at indkomstskatten fylder så meget i det danske skattesystem? Svaret må afhænge af, hvilke formål skatterne skal opfylde. Fra en skatteøkonomisk synsvinkel har skattesystemet tre hovedfunktioner: 1) At tilvejebringe et offentligt provenu; 2) At bidrage til at korrigere svigt i markedets funktionsmåde, og 3) At bidrage til opfyldelse af samfundets fordelingspolitiske målsætninger. Hvis formålet primært er at fremskaffe et provenu, bør man satse på skatter, der er administrativt simple, og som i mindst mulig grad forvrider borgernes økonomiske adfærd. Ejendomsskat (herunder især en skat på den rene jordværdi såsom den danske grundskyld) fremhæves ofte som et eksempel på en skat, der er forholdsvis nem at administrere, og som kun i ringe grad forvrider de økonomiske beslutninger, fordi den ikke beskærer udbyttet af en ekstra arbejds- eller investeringsindsats. Til gengæld er der grænser for, hvor stort et samlet provenu der kan indhentes via skatter på jord og fast ejendom, uden at skatten virker eksproprierende.

4 En ejendomsskat vil i bedste fald være neutral, dvs. uden negative forvridende virkninger på anvendelsen af samfundets knappe økonomiske ressourcer. Visse skatter kan imidlertid ligefrem forbedre den ressourceanvendelse, der fremkommer via markedsmekanismerne. Det gælder f.eks. miljøafgifter, hvis formål ideelt set er at hæmme aktiviteter, der medfører miljøforringelser og dermed forringer velfærden eller produktionsmulighederne for andre end dem, der udfører aktiviteterne. Pålæggelsen af en miljøafgift har til formål at sikre, at skatteyderne i deres privatøkonomiske kalkuler indregner de eksterne (miljø)omkostninger, som deres aktiviteter påfører det øvrige samfund. I praksis kan det imidlertid være administrativt vanskeligt at knytte en miljøafgift tilstrækkeligt tæt og præcist til den forurenende aktivitet, som man ønsker at hæmme. Blandt andet derfor er provenupotentialet i miljøafgifter også begrænset. En moderne velfærdsstat kan ikke finansieres alene via de såkaldte effektivitetsfremmende (markedskorrigerende) skatter som miljøafgifter og de neutrale skatter såsom grundskyld. Disse skatter kan heller ikke i tilstrækkelig grad tilgodese de fordelingspolitiske målsætninger. Man er derfor nødt til også at ty til såkaldt forvridende skatter. En arbejdsgiverafgift er eet blandt mange eksempler på en forvridende skat. Forvridningen fremkommer ved, at afgiften driver en kile ind mellem arbejdsgiverens samlede lønomkostninger og den nettoløn, der kan udbetales til lønmodtageren. Hermed påvirkes arbejdsgiverens tilskyndelse til at efterspørge arbejdskraft og/eller lønmodtagerens tilskyndelse til at udbyde arbejdskraft. Da arbejdsgiverafgifter alene hviler på arbejdsindkomst, men ikke på kapitalafkast, har de imidlertid ingen forvridende virkning på borgernes opsparings- og investeringsbeslutninger. Arbejdsgiverafgifter er også forholdsvis enkle at administrere, og fra et provenusynspunkt har de den attraktion, at de hviler på et bredt grundlag, nemlig samfundets samlede bruttolønsum. Da arbejdsgiverafgifter hæmmer efterspørgslen efter arbejdskraft, må man antage, at de på langt sigt i stort omfang nedvæltes i lønnen, således at skattebyrden fortrinsvis bliver båret af arbejdstageren. Den fordelingspolitiske ulempe ved en arbejdsgiverafgift bliver da, at den har karakter af en bruttoskat, der ikke kan differentieres efter lønmodtagerens individuelle skatteevne. Hermed er vi fremme ved indkomstskattens principielle fordel: Den personlige indkomstskat er den eneste form for skat, der muliggør en systematisk hensyntagen til skatteyderens individuelle forhold. Indkomstskatten kan således indrettes efter skatteyderens samlede indtægtsforhold, og den kan tage hensyn til hans omkostninger ved indkomsterhvervelsen og til hans familie- og forsørgelsesforhold (såfremt det sidste måtte ønskes). Principielt er den personlige indkomstskat derfor det skatteinstrument, der giver lovgiverne de bedste muligheder for at forfølge deres

5 fordelingspolitiske målsætninger, herunder målsætningen om påligning af skat efter evne. Men netop fordi indkomstskatten skal tage hensyn til borgernes individuelle forhold, bliver den forholdsvis tung at administrere. Dertil kommer, at beskatningen af de forskellige former for kapitalafkast i praksis kan medføre store forvridninger, som vi kommer tilbage til senere. En vigtig egenskab ved den personlige indkomstskat er, at den er meget synlig, specielt i sammenligning med de arbejdsgiverafgifter, der spiller så stor en rolle i udlandet. Den er derfor en skat, der ofte fremkalder frustrationer hos borgerne. Indkomstskattens synlighed kan opfattes som en ulempe af politikere, der ønsker en stor offentlig sektor, og som derfor har behov for at inddrive et stort skatteprovenu. Principielt må det imidlertid anses for en fordel, at skatterne er så synlige som muligt, dvs. at (skatte)prisen for de offentlige ydelser står klarest muligt for borgerne, så der kan foretages en rationel politisk prioritering mellem offentlige og private aktiviteter. Hvis man lægger vægt på, at skatterne skal være synlige og tage mest muligt hensyn til borgernes individuelle skattebetalingsevne, taler det altså for at tildele den personlige indkomstskat en dominerende rolle i det samlede skattesystem. Ud fra dette perspektiv må det siges at være en kvalitet, at indkomstskatten vejer så tungt i det danske skattesystem. En vurdering af indkomstskatten må dog også bero på, om den i praksis kan sikre, at borgerne beskattes i overensstemmelse med deres økonomiske evne. Det fører til spørgsmålene, hvordan man bør måle skatteevnen, og om den danske indkomstskat er i overensstemmelse det ideelle skatteevnemål. II. INDKOMSTBEGREBET I TEORI OG PRAKSIS II.1. Indkomstbegrebet i skatteøkonomisk teori Den personlige indkomstskat hviler på den antagelse, at borgernes indkomst er det bedste mål for deres skatteevne. Men hvordan bør man definere og opgøre den indkomst, der lægges til grund for skatteansættelsen? De fleste skatteøkonomer er enige om, at indkomst bør forstås som forbrugsmulighed, dvs. som det maksimale beløb skatteyderen kan tillade sig at forbruge over den betragtede periode (f.eks. et år) uden at forringe sin reale formuestilling. En konsistent efterlevelse af denne indkomstdefinition har nogle ganske vidtrækkende konsekvenser. For det første betyder forbrugsmulighedsbetragtningen, at skatten alene bør pålignes nettoindkomsten. Der bør altså være fradragsret for alle nødvendige udgifter til indkomstens erhvervelse, da denne del af bruttoindkomsten jo ikke er til rådighed til finansiering af skatteyderens forbrug.

6 For det andet indebærer indkomstdefinitionen, at naturalindtægter bør indgå i den skattepligtige indkomst på linie med pengeindtægter. En naturalindkomst kan opfattes som en sparet udgift, der øger forbrugsmuligheden ligesåvel som en direkte indtægt. For det tredje er det klart, at indkomst fra udenlandske kilder skal indgå i den skattepligtige indkomst, da udlandsindkomst jo øger forbrugsmuligheden helt på linie med indenlandsk indkomst. Forbrugsmulighedsbetragtningen betyder således, at det er globalindkomsten, der skal beskattes. For det fjerde kræver indkomstdefinitionen, at modtagen arv og gave bør indgå i den skattepligtige indkomst af den simple grund, at sådanne overførsler øger modtagerens forbrugsmulighed. Det er mere uklart, om gaver til gengæld bør være fradragsberettigede hos giveren. Man må formode, at donoren opnår en tilfredsstillelse ved at give gaven - ellers havde han næppe gjort det - og derfor kan der argumenteres for, at ydede gaver bør sidestilles med almindeligt forbrug og derfor ikke bør kunne fradrages. For det femte er der tale om et realt indkomstbegreb. Såfremt en skatteyder ejer aktiver, hvis nominelle værdi ikke stiger i takt med inflationen, bør han ikke beskattes af den del af den nominelle indkomst, som det er nødvendigt at henlægge for at bevare aktivernes realværdi. Principielt betyder dette f.eks., at kun realrenten og ikke hele den nominelle renteindtægt af en rentebærende fordring bør indgå i den skattepligtige indkomst. Tilsvarende bør der principielt kun være fradragsret for reale renteudgifter. Inflationspræmien i den nominelle rente reducerer jo ikke debitorernes reale forbrugsmuligheder, da den blot afspejler inflationens udhuling af gældens realværdi. For det sjette indebærer forbrugsmulighedsbetragtningen, at den skattepligtige indkomst bør includere alle optjente reale kapitalgevinster, hvad enten de er blevet realiseret i indkomståret eller ej. Tilsvarende bør alle reale kapitaltab kunne fradrages, uanset om de faktisk er blevet realiseret. Skattepligten for optjente (reale) kapitalgevinster (og fradragsretten for tab) følger logisk af indkomstdefinitionen. Antag f.eks. at to skatteydere A og B har oppebåret samme lønindtægt i et givet år, men at A har oplevet en (real) værdistigning på sine aktiver, hvorimod B s aktiver ikke har ændret (real) værdi. Det er da klart, at A kan tillade sig et større forbrug end B uden at forringe sin realformue, og derfor bør A s skattepligtige indkomst ud fra forbrugsmulighedsbetragtningen også være større end B s skattepligtige indkomst. Det skatteøkonomiske indkomstbegreb bygger på den simple betragtning, at skatteydernes formål med at erhverve indkomst er at skaffe sig adgang til aktuelt eller fremtidigt forbrug. Hvis den skattepligtige indkomst excluderer indtægtsarter, der giver forbrugsmulighed, vil skatteyderne

7 derfor søge at omarrangere deres indkomstforhold, således at indkomsten fortrinsvis fremtræder i skattefri former. Dette vil for det første give horisontale uligheder mellem skatteydere, der har mulighed for at indtjene indkomst i skattefri form, og de skatteydere der ikke (i samme grad) har sådanne muligheder. For det andet vil det medføre en ineffektiv udnyttelse af samfundets økonomiske ressourcer, idet en forskellig skattemæssig behandling af forskellige indtægtsformer vil tilskynde borgerne til at foretage skattemæssigt motiverede dispositioner, som ikke nødvendigvis er samfundsøkonomisk rentable. Det skatteøkonomiske indkomstbegreb bygger altså både på en retfærdighedsbetragtning og på den økonomiske effektivitetsbetragtning, at skatterne så vidt muligt bør være ikke-forvridende. Men selv om definitionen af indkomst som forbrugsmulighed kan lyde overbevisende på det generelle plan, så er det klart, at flere af de ovennævnte implikationer af denne indkomstdefinition er stærkt kontroversielle. Lad os kort se på, i hvilket omfang statsskattelovens indkomstdefinition stemmer overens med det teoretiske skatteøkonomiske indkomstbegreb. II.2. Statsskattelovens indkomstbegreb Statsskatteloven af 1903 er på mange måder et beundringsværdigt stykke lovgivningsarbejde. Loven synes at være et resultat af et grundigt forudgående udredningsarbejde i embedsværket, og den er præget af et helhedssyn og en konsekvens, som man kun sjældent finder i moderne skattelovgivning. Statsskatteloven giver ikke en explicit generel definition af det skattepligtige indkomstbegreb, men nøjes med at opregne en lang række indtægtsarter, der skal betragtes som skattepligtig indkomst. Det er dog ret tydeligt, at der har foresvævet lovgiveren et indkomstbegreb, og at dette i mange henseender er i overensstemmelse med det ovenfor beskrevne skatteøkonomiske indkomstbegreb. I lovens 6 stk. a hedder det således, at der er fradragsret for Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb ere anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger. Der opereres altså klart med et nettoindkomstbegreb. I indledningen til 4 hedder det endvidere: Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrøre her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller formuegoder af Pengeværdi, saasom:.... Herefter opregnes en lang række indkomstarter, der skal indregnes i den skattepligtige indkomst, hvorunder bl.a. naturalydelser og gaver nævnes explicit i stk. c. 4 fastslår

8 altså både globalindkomstprincippet og princippet om, at naturalindkomst og modtagne gaver er skattepligtige. Af slutningen af 6 fremgår det endvidere, at gaver ikke er fradragsberettigede. Ydede gaver sidestilles altså implicit med donorens eget forbrug. Statsskattelovens indkomstbegreb afviger dog også på vigtige punkter fra den skatteøkonomiske indkomstdefinition. Da loven er udformet i en tid, hvor der ikke forekom systematisk inflation, sondrer den naturligt nok ikke mellem nominelle og reale indtægter. Det kan heller ikke undre, at statsskattelovens 6 stk. b explicit fritager arv og arveforskud fra indkomstskattepligt, i og med at stort set alle lande har tradition for at operere med særlige arvebeskatningsregler. Statsskattelovens 5 stk. a udgør imidlertid en markant afvigelse fra princippet om beskatning efter forbrugsmulighed. Her fastslås det nemlig, at der er skattefrihed for værdistigninger på skatteyderens formuegenstande, ligesom der ikke er fradragsret for værditab. Denne skattefrihed frafaldes kun i de tilfælde, hvor kapitalgevinster eller -tab er fremkommet som led i skatteyderens næringsvej, eller hvor handelen med aktiver er foretaget i spekulationsøjemed. Som hovedprincip er kapitalgevinster og -tab altså indkomstopgørelsen uvedkommende ifølge statsskatteloven. Dette er i overensstemmelse med den indflydelsesrige skatteteoretiske retning, ifølge hvilken den skattepligtige indkomst kun bør includere indtægter af tilbagevendende karakter, hvorimod der ikke bør være skattepligt for tilfældige og uforudsigelige værdisvingninger, som ofte vil have eengangskarakter eller i det mindste være sjældent forekommende. Da denne opfattelse har haft stor indflydelse på den faktiske skattelovgivning ikke blot i Danmark, men i det meste af Kontinentaleuropa, kan der være grund til at vende tilbage til spørgsmålet, om kapitalgevinster egentlig bør indregnes i den skattepligtige indkomst. II.3. Bør kapitalgevinster beskattes? Markedsværdien af et aktiv er i princippet lig den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige nettoindbetalinger, som forventes at tilflyde ejeren af aktivet. Der kan derfor være tre forskellige grunde til, at et aktiv stiger i værdi: 1) For det første vil der fremkomme en værdistigning, hvis diskonteringsrentefoden falder som følge af et fald i det generelle renteniveau. Dette er f.eks. baggrunden for, at priserne på fast ejendom tenderer at stige, når renteniveauet falder. 2) For det andet vil et aktiv stige i værdi, hvis aktørerne i markedet forventer, at det fremover vil give et højere løbende afkast. Dette afspejles f.eks. ved, at en opjustering af den forventede fremtidige indtjening i et aktieselskab typisk giver anledning til en stigning i kursen på aktierne i selskabet. 3) For det

9 tredje vil der udløses en værdistigning, når man kommer nærmere tidspunktet for en på forhånd fastsat nettoindbetaling til aktivets ejer. F.eks. vil der alt andet lige ske en stigning i kursværdien af en fordring med fast løbetid udstedt til underkurs, jo nærmere man kommer tidspunktet for fordringens indfrielse. Det er ikke selvindlysende, at kapitalgevinster bør behandles skattemæssigt ens, uanset hvilken af de tre ovennævnte faktorer der har udløst værdistigningen. Antag f.eks. at kursværdien af en fastforrentet fordring stiger som følge af et fald i den effektive markedsrente. Fordringens ejer vil da kunne optage et lån og øge sit aktuelle forbrug med et beløb svarende til kursstigningen, uden at hans nettoformue derved formindskes. Til gengæld vil han i så fald være nødt til at indskrænke sit fremtidige forbrug for at kunne betale renter af det nye lån, da hans løbende renteindtægt af den fastforrentede fordring jo ikke er steget. Som alternativ til belåning af kursgevinsten kan skatteyderen vælge at realisere gevinsten ved at sælge sin fordring. Men hvis han for at vedligeholde sin indkomst vælger at placere provenuet i en ny rentebærende fordring, vil han ikke kunne opnå en højere løbende renteindtægt end før, da den højere formueværdi vil modsvares af et lavere procentuelt afkast. Det er således langt fra oplagt, at kapitalgevinster udløst af ændringer i renteniveauet bør underkastes beskatning. Det synes mere oplagt, at skatteyderens forbrugsmulighed er øget, hvis han optjener en kapitalgevinst som følge at et højere (forventet) løbende afkast af sine aktiver, jfr. punkt 2) ovenfor. Til gengæld kunne man her argumentere, at der vil være tale om en art dobbeltbeskatning, hvis man opkræver skat på tidspunktet for formuestigningen, da der jo også vil blive opkrævet skat af stigningen i det fremtidige løbende afkast. I den sammenhæng indeholder statsskatteloven af 1903 en interessant formulering. I slutningen af lovens 5 hedder det således: Den under a. og b. omhandlede Formueforøgelse, ligesom ogsaa den Formueformindskelse, der fremkommer ved Formuegenstandes Synken i Værdi, kommer derfor kun i Betragtning, for saa vidt som Formuens Udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med Beløbet af den saaledes fremkomne Udbytteforøgelse eller Udbytteformindskelse. Denne formulering er ikke blot en præcisering af stk. a og b i 5. Den kan også fortolkes som en formulering af det synspunkt, at formueændringer ikke bør indgå i den skattepligtige indkomst, eftersom denne jo allerede includerer de ændringer i det løbende afkast, der har udløst formueændringen. Derimod forekommer det ret indlysende ud fra en skatteevnebetragtning, at der bør være fuld skattepligt for kursgevinster, der fremkommer ved indfrielse af fordringer udstedt til underkurs, jfr. punkt 3) ovenfor. Sådanne gevinster har jo samme forudsete karakter som den direkte

10 renteindtægt og kan derfor træde i stedet for denne. Det eneste, der i denne sammenhæng kan diskuteres, er om beskatningen af kursgevinsten bør udløses allerede på optjeningstidpunktet, efterhånden som fordringens indfrielse rykker nærmere, eller om skatten bør udskydes til realisationstidspunktet. Da de forskellige typer af kapitalgevinster altså har forskellige årsager og karakter, kan det ikke undre, at adskillige skatteteoretikere (både økonomer og jurister) i tidens løb har anfægtet, at der børe være (fuld) skattepligt for (alle) kapitalgevinster. Som sagt bygger også statsskatteloven på det synspunkt, at kapitalgevinster bør være skattefri, med mindre de er opstået i nærings- eller spekulationsøjemed. Heroverfor står det tidligere omtalte skatteøkonomiske forbrugsmulighedssynspunkt, at alle (reale) kapitalgevinster principielt bør beskattes. Som det er fremgået, er det teoretisk ikke så oplagt, hvilket synspunkt, der er mest korrekt. Der kan dog gives to mere pragmatiske begrundelser for, at man så vidt muligt bør søge at beskatte alle kapitalgevinster. For det første rejser det nogle vanskelige grænsedragningsspørgsmål og administrative komplikationer, hvis man i praksis søger at differentiere beskatningen af kapitalgevinster efter deres karakter og årsag. For det andet kan det undergrave beskatningen af kapitalindkomst, hvis (nogle) kapitalgevinster er skattefri eller lempeligt beskattet, eftersom afkastet af mange aktiver forholdsvis let kan omdannes til kapitalgevinster. Det mest oplagte eksempel er, at direkte rente kan erstattes af kursgevinst ved at udstede en fordring til underkurs. Et andet eksempel er, at aktieudbytte kan erstattes af aktiekursgevinster ved at selskabet tilbagekøber aktier fra ejerne. Med tiden er lovgiverne som bekendt også kommet frem til, at kapitalgevinster på de vigtigste typer af aktiver bør beskattes, i det mindste i et vist omfang. Men derved er kapitalgevinstbeskatningens grundlæggende problematik også trådt tydeligere frem. II.4. Kapitalgevinstbeskatningens problematik Under en konsekvent forbrugsmulighedsbeskatning burde alle reale kapitalgevinster som nævnt beskattes på optjeningstidspunktet, uanset om de er blevet realiseret i årets løb eller ej. I praksis har man dog som hovedregel valgt at udskyde beskatningen af kapitalgevinster til realisationstidspunktet, dels fordi beskatning af urealiserede gevinster kan påføre skatteyderen et likviditetsproblem, og dels fordi det kan være vanskeligt at opgøre en urealiseret kapitalgevinst korrekt for de typer af aktiver, der ikke omsættes på organiserede markeder.

11 Udskydning af kapitalgevinstbeskatningen til realisationstidspunktet skaber imidlertid i sig selv problemer. For det første bliver det uklart, med hvilken sats gevinsten bør beskattes. Hvis gevinsten er opstået over en årrække, kan den på realisationstidspunktet være meget stor i forhold til skatteyderens løbende indtægt, således at han skubbes op på et højere trin i den progressive skatteskala. Dermed er der en risiko for, at der sker en overbeskatning af kapitalgevinsten. På den anden side betyder udskydningen af beskatningen til realisationstidspunktet i sig selv en likviditetsfordel, som reducerer den effektive beskatning og tilskynder skatteyderen til at udskyde realisationen længst muligt. Denne indlåsningseffekt hæmmer en effektiv udnyttelse af samfundets kapitalressourcer, idet skatteyderen undertiden vil undlade at omlægge sin formue fra aktiver med lavt afkast før skat til aktiver med højt afkast før skat, fordi udløsningen af gevinstbeskatningen ville gøre en sådan omlægning privatøkonomisk ufordelagtig, selvom den er samfundsøkonomisk fordelagtig. Modstyket til indlåsningseffekten vedrørende kapitalgevinster er den såkaldte udløsningseffekt vedrørende kapitaltab. Udløsningseffekten består i, at en fradragsret for realiserede kapitaltab tilskynder skatteyderne til at realisere eventuelle kapitaltab så hurtigt som muligt for at fremskynde den herved opnåede skattebesparelse. Dette kan bl.a. medføre, at skatteyderne øjeblikkeligt realiserer et opstået kapitaltab for derefter straks at tilbagekøbe det pågældende eller et tilsvarende aktiv. Udløsningseffekten kan dermed give anledning til en del overflødig handel med aktiver med deraf følgende transaktionsomkostninger. Lovgivers frygt for misbrug af retten til fradrag for realiserede kapitaltab har typisk medført en række begrænsninger på retten til tabsfradrag. Sådanne begrænsninger kombineret med fuld beskatning af gevinster betyder imidlertid, at skattereglerne vil hæmme særligt risikofyldte investeringer og dermed forvride investeringsmønsteret. De her nævnte problemer med beskatningen af kapitalgevinster vil naturligvis være større, jo højere skattesatserne er. Erfaringerne fra både Danmark og udlandet tyder på, at det i praksis er umuligt at sikre en konsekvent inddragelse af alle realiserede kapitalgevinster og -tab i den skattepligtige almindelige indkomst, når skattesatserne ligger på det niveau, der kendetegner en moderne vesteuropæisk velfærdsstat. De deraf følgende indlåsnings- og udløsningseffekter bliver simpelthen så store, at de er umulige at leve med. I praksis har man derfor valgt at beskatte en række former for kapitalgevinster efter forskellige særlige regelsæt, der ofte indebærer en lempeligere beskatning end den, der gælder for almindelig løbende indtægt. Det er på denne baggrund, at kapitalgevinstbeskatningen ofte betegnes som indkomstskattens Achilleshæl.

12 III. KAN STATSSKATTELOVENS PRINCIPPER OVERLEVE? Statsskatteloven knæsatte princippet om såkaldt integreret nettoindkomstbeskatning, hvor skatten udskrives efter en progressiv skala på skatteyderens samlede indkomst fra alle kilder fratrukket hans omkostninger ved indkomsterhvervelsen. Dette grundprincip blev fastholdt frem til den skattereform, der trådte i kraft i 1987, omend det allerede forinden var blevet udhulet ved, at visse indtægtsarter blev holdt udenfor indkomstgrundlaget, og ved at man tillod en række fradrag, som ikke kunne begrundes med omkostninger ved indkomsterhvervelsen. Med skattereformen af 1987 indførtes den såkaldte separate person- og kapitalindkomstbeskatning, der brød med princippet om integreret nettoindkomstbeskatning. I forbindelse med skattereformen af 1994 indførtes tillige et obligatorisk arbejdsmarkedsbidrag, der for lønmodtagernes vedkommende brød med princippet om, at skatten bør udskrives på nettoindkomsten. Endvidere har man i medfør af den i 1998 vedtagne Pinsepakke ophævet begrebet lejeværdi af egen bolig, der siden indkomstskattens indførelse har udgjort en central del af beskatningen af kapitalafkast og naturalindkomst. I det følgende diskuteres kort baggrunden for disse brud med statsskattelovens oprindelige principper. III.1. Skattereformen af 1987 Skattereformen af 1987 var resultatet af et bredt politisk forlig indgået i Forliget var inspireret af en betænkning fra 1982 fra det såkaldte renteskatteudvalg, der havde tidligere finansminister Thorkild Kristensen som formand, og af et debatoplæg udgivet i 1984 af Danmarks Sparekasseforening, som byggede videre på renteskatteudvalgets tanker. Sparekasseforeningen skitserede en såkaldt separat person- og kapitalindkomstbeskatning (SPK-beskatning), ifølge hvilken den personlige indkomstskat skulle bestå af en proportional skat på al skattepligtig indkomst kombineret med en tillægsskat på såkaldt personlig indkomst, dvs. primært arbejdsindkomst plus private og offentlige pensioner og andre offentlige overførsler. I stedet for at anvende en fælles progressiv skala på al skattepligtig indkomst ville man altså kombinere en rent proportional beskatning af kapitalindkomst med en progressiv beskatning af (høje) arbejds- og overførselsindkomster. Et vigtigt led i skitsen var, at skattesatsen for selskabsindkomst skulle svare til den proportionale skattesats for kapitalindkomst for at sikre en ensartet beskatning af alle former for kapitalafkast. Et af argumenterne for en relativt lav proportional beskatning af alle former for kapitalafkast er, at kapitalindkomstskatten i princippet hviler på hele den nominelle kapitalindtægt inclusive den

13 del, der blot kompenserer for inflationens udhuling af aktivets realværdi. Dermed vil der selv ved relativt lave inflationsrater ske en overbeskatning af det reale kapitalafkast, hvis det nominelle afkast beskattes med samme (høje) marginale sats som arbejdsindkomst. Foruden dette principielle argument har man forsvaret SPK-beskatningen med en række argumenter af mere pragmatisk karakter. For det første har man peget på, at det er meget vanskeligt at sikre en konsekvent og ensartet beskatning af kapitalgevinster, hvis de marginale skattesatser er meget høje, jfr. afsnit II.4 ovenfor. Med en relativt lav proportional skattesats for kapitalafkast kan man derimod inddrage kapitalgevinster under den almindelige kapitalindkomstbeskatning, uden at de uheldige indlåsnings- og udløsningseffekter ved en realisationsbaseret beskatning bliver uacceptabelt store. For det andet vil en relativt lav proportional kapitalindkomstbeskatning mindske de forvridninger og horisontale uligheder, som beskatningen af kapitalafkast i praksis medfører. I de fleste lande, herunder Danmark, udgøres de tre vigtigste komponenter i den private opsparing af pensionsopsparing, opsparing i ejerboliger, og opsparing via tilbageholdt overskud i selskabssektoren. Af praktiske og/eller politiske grunde er det ikke muligt at beskatte afkastet af disse vigtige opsparingsformer efter en progressiv skala svarende til skalaen for arbejdsindkomst. En høj progressiv beskatning af de resterende former for kapitalindkomst (primært renter af almindelig fri opsparing) bliver dermed i realiteten en forvridende særbeskatning af bestemte opsparingsformer og tilskynder således skatteyderne til at kanalisere en uhensigtsmæssigt stor del af den samlede opsparing via de institutionelle investorer, ejerboligsektoren og selskabssektoren. For det tredje sætter kapitalens internationale mobilitet en grænse for, hvor hårdt man kan beskatte kapitalafkast uden at undergrave skattegrundlaget. Selskaber kan i vidt omfang undgå dansk selskabsskat ved at investere i udlandet fremfor i Danmark, og selvom personlige skatteyderes udenlandske kapitalindkomst er skattepligtig til Danmark i kraft af globalindkomstprincippet, så er det i praksis vanskeligt for de danske myndigheder at kontrollere disse udenlandske indkomster. Hvis man af hensyn til selskabskapitalens mobilitet sænker selskabsskattesatsen væsentligt under skattesatsen for personers kapitalindkomst, vil man endvidere gøre det mere fordelagtigt at akkumulere kapital indenfor end udenfor selskabssektoren, hvilket vil medføre en forvridende tendens til indlåsning af kapitalen i selskabssektoren. Sidst men ikke mindst gælder i dansk og nordisk sammenhæng, at de samlede personlige skattepligtige nettokapitalindkomster historisk har været negative som følge af, at vigtige former for kapitalafkast har været skattefri eller beskattet efter særlige lempelige regler (eksempelvis afkast af

14 ejerboliger) samtidigt med, at man har indrømmet fuld rentefradragsret. En sænkning af skattesatsen for kapitalindkomst medfører derfor, at det samlede nettoprovenu fra den personlige indkomstskat forøges i og med, at skatteværdien af rentefradraget formindskes. Denne behagelige provenueffekt har utvivlsomt været en væsentlig årsag til, at lovgiverne valgte at bryde med den integrerede nettoindkomstbeskatning. Den danske skattereform af 1987 førte dog ikke til en konsekvent SPK-beskatning, idet man fastholdt en vis progression i kapitalindkomstbeskatningen derved, at positiv nettokapitalindkomst blev indregnet i grundlaget for den nye 6% tillægsskat. Til gengæld slog SPK-beskatningen rent igennem i de ambitiøse skattereformer i Sverige, Norge og Finland i begyndelsen af 1990 erne. I disse lande, hvor SPK-princippet går under betegnelsen den duale indkomstskat, kombinerer man en rent proportional kapitalindkomstbeskatning med en progressiv beskatning af arbejds- og overførselsindkomst. III.2. Skattereformen af 1994 Med skattereformen af 1994 bevægede man sig endnu et skridt væk fra den duale indkomstskat, idet man inddrog positiv nettokapitalindkomst (ud over en vis grænse) i grundlaget for såvel mellemskat som topskat. Samtidigt indførte man et obligatorisk proportionalt arbejdsmarkedsbidrag af al arbejdsindkomst, den forkætrede bruttoskat. Allerede med skattereformen af 1987 havde man taget et skridt i retning af bruttobeskatning, i og med at man ikke tillod lønmodtagere at fradrage udgifter til indkomsterhvervelsen i den progressivt beskattede personlige indkomst, men kun i den proportionalt beskattede skattepligtige indkomst (dette var ikke en logisk følge af SPK-princippet, men snarere udtryk for et ønske om at udhule fradragene for at kunne sænke skatteprocenterne). Med indførelsen af bruttoskatten gik man et skridt videre derved, at arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagernes vedkommende blev udskrevet på bruttolønnen uden fradrag af nogen art. For de selvstændiges vedkommende indså man, at der nødvendigvis måtte indrømmes fradrag for udgifter til indkomsterhvervelsen. Man bestemte derfor, at arbejdsmarkedsbidraget for en selvstændig skulle udskrives på den del af virksomhedsoverskuddet, der blev henregnet til hans personlige indkomst. Danske skatteretseksperter har med stor styrke kritiseret den bruttoficering af skattesystemet, der blev indledt med skattereformen af 1987, og som blev videreført med indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget i Kritikken er i vidt omfang berettiget. Fra en skatteevnebetragtning er det klart, at skatterne bør pålignes nettoindkomsten, og ikke brutto-

15 indkomsten. Det er også korrekt blevet påpeget, at kombinationen af bruttoindkomstbeskatning for lønmodtagere og nettoindkomstbeskatning for selvstændige medfører en horisontal ulighed mellem de to grupper og skaber et øget pres på sondringen mellem lønmodtagere og selvstændige. Dertil kommer den administrative komplikation som følge af, at det med indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget har været nødvendigt at indføre et nyt særskilt skattegrundlag. Bag indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget lå både arbejdsmarkedspolitiske og skattepolitiske motiver. Et væsentligt skattepolitisk motiv var utvivlsomt, at man ønskede at sikre sig et øget provenu uden at være nødt til at hæve skattesatsen for kapitalindkomst, fordi man anså det for uholdbart at beskatte nominel kapitalindkomst på niveau med (den højeste marginalskat af) arbejdsindkomst. Denne målsætning kunne man have tilgodeset via en konsekvent SPKbeskatning, hvor personlig indkomst (marginal)beskattes højere end kapitalindkomst. Såfremt man havde ønsket det, kunne man også have undgået forskelsbehandlingen af lønmodtagere og selvstændige ved at tillade lønmodtagere at fradrage omkostninger ved indkomsterhvervelsen i den personlige indkomst (og ikke blot i den skattepligtige indkomst). Men en konsekvent SPKbeskatning som alternativ til indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget stødte på to afgørende forhindringer: For det første var der i det såkaldte Zeuthen-udvalg af 1992 mobiliseret stærke kræfter til fordel for indførelse af et arbejdsmarkedsbidrag. For det andet kunne der ikke i det indflydelsesrige Personbeskatningsudvalg af 1992 samles tilslutning til at anbefale en beskatning efter SPK-princippet. Dermed blev det meget vanskeligt for det politiske system at opgive den symbolpolitik, der består i at foregive, at politikerne så sandelig ønsker at beskatte kapitalindkomst (mindst) ligeså hårdt som arbejdsindkomst, selvom realiteten er, at man af praktiske eller politiske grunde er nødt til at beskatte de vigtigste former for kapitalafkast langt mildere end (høje) arbejdsindkomster, jfr. afsnit III.1. Skattereformen af 1994 var således både et nederlag for dem, der ønskede en rendyrket dual indkomstbeskatning (SPK-beskatning) efter nyt nordisk mønster, og for dem der ønskede en tilbagevenden til en integreret nettoindkomstbeskatning efter statsskattelovens oprindelige principper. Med hensyn til indkomstopgørelsen betød reformen af 1994 dog et fremskridt for vigtige skattepolitiske grundprincipper. Inspireret af Personbeskatningsudvalget skete der en betydelig fradragssanering i erhvervs- og personbeskatningen, og der skete også en opstramning af reglerne for beskatning af kapitalgevinster, omend vigtige typer af kapitalgevinster fortsat blev beskattet efter særlige regler fremfor at blive integreret i den almindelige indkomstbeskatning.

16 III.3. Fra Pinsepakke til skattestop Den såkaldte 'Pinsepakke' vedtaget i juni 1998 og indfaset med start i 1999 fuldendte bevægelsen hen imod en konsekvent progressiv beskatning af positiv nettokapitalindkomst, idet sådan indkomst nu blev underkastet fuld progressiv beskatning uden bundfradrag. For personer med positiv nettokapitalindkomst kan man derfor sige, at skatten udskrives som en traditionel progressiv indkomstskat på den samlede indkomst, dog med den modifikation at vigtige former for kapitalafkast som f.eks. aktieindkomst beskattes separat efter særlige regler. For personer med negativ nettokapitalindkomst virker systemet derimod som en dual indkomstskat, idet negativ nettokapitalindkomst fra 2001 alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst til kommuner og amter og dermed kun har en skatteværdi svarende til den proportionale kommunale skatteprocent. Det danske indkomstskattesystem er således foreløbigt endt som en besynderlig hybrid mellem en traditionel indkomstskat og en dual indkomstskat efter nordisk model. Med Pinsepakken gik man også et skridt videre i retning af bruttoficering, idet de ligningsmæssige fradrag fra 2002 ikke længere fratrækkes i grundlaget for den statslige bundskat. Også på et andet punkt bevægede man sig med Pinsepakken bort fra statsskattelovens grundprincipper, idet man ved indkomstopgørelsen afskaffede begrebet 'lejeværdi af egen bolig', som ellers har været en integreret del af indkomstbeskatningen siden dens indførelse. I stedet indførte man en ejendomsværdiskat beregnet af værdien af ejerboliger. Den primære begrundelse var angiveligt, at det havde vist sig umuligt at skabe folkelig forståelse for lejeværdibegrebet. Hvis man havde haft en konsekvent dual indkomstskat med en rent proportional beskatning af positiv nettokapitalindkomst, kunne man via en proportionalskat på værdien af ejerboliger have opnået det samme resultat, som hvis man havde indregnet en procentvis lejeværdi af ejerboligen i kapitalindkomsten. Men under den gældende progressive beskatning af positiv nettokapitalindkomst er det ulogisk ikke at medregne en lejeværdi i kapitalindkomsten, da man derved svækker den tilsigtede skatteprogression. Med indførelsen af det såkaldte 'skattestop' fra 2002 har man vedtaget at lægge loft over det nominelle beløb, som skatteyderne kan pålignes i ejendomsværdiskat. Dette vil naturligvis medføre, at det reale provenu af ejendomsværdiskatten gradvis vil blive udhulet af inflationen. Man kan frygte, at dette med tiden vil blive anvendt som argument for, at man ligeså godt kan afskaffe ejendomsværdiskatten, eftersom det reelle provenu alligevel bliver stadigt mindre. I så fald vil der være tale om en alvorlig svækkelse af skattesystemet. Det er helt nødvendigt med en form for beskatning af afkastet af ejerboliger for at undgå en samfundsøkonomisk skadelig favorisering af

17 investering i ejerboliger. I en tid hvor andre skattebaser bliver stadigt mere mobile over grænserne er det endvidere stærkt uhensigtsmæssigt at forskyde beskatningen væk fra en immobil skattebase. Endelig vil en udhuling og et eventuelt bortfald af provenuet fra ejendomsværdiskatten naturligvis formindske mulighederne for at gennemføre de lettelser i skatten på arbejdsindkomst, som behovet for en stimulering af arbejdsudbuddet tilsiger. III.4. Kan statsskattelovens principper holde? Er statsskattelovens grundprincipper ved at blive undergravet? Den korte gennemgang ovenfor tegner ikke noget entydigt billede. På den ene side har man i de seneste årtier set tendenser til bruttoficering og en bevægelse i retning af kildeartsbeskatning, hvor flere vigtige former for kapitalafkast er blevet taget ud af det almindelige indkomstgrundlag og underkastet separat beskatning efter særlige regler. Disse tendenser er klart i strid med statsskattelovens grundprincipper. Der var også fra midten af firserne en bevægelse i retning af separat person- og kapitalindkomstbeskatning, men denne tendens er i et vist omfang reverseret med skattereformerne i 1994 og Dertil kommer, at der især med skattereformen af 1994 blev taget væsentlige skridt i retning af at udvide skattegrundlaget og eliminere fradrag (ikke mindst i erhvervsbeskatningen), som ikke kunne begrundes ud fra et driftsomkostningssynspunkt. Dette repræsenterer et klart forsøg på tilbagevenden til statsskattelovens grundprincipper for indkomstopgørelsen. Såvel blandt skattejurister som skatteøkonomer er der heldigvis bred enighed om, at alle indkomster uanset deres fremtrædelsesform så vidt muligt bør beskattes, og at der kun bør indrømmes fradrag for nødvendige omkostninger til indkomsterhvervelsen. Dermed er der også håb om, at vi kan holde fast i den mest værdifulde arv fra den epokegørende statsskattelov af 1903.

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

SKATTESTOP, INTERNATIONALISERING OG KOMMUNESTYRE

SKATTESTOP, INTERNATIONALISERING OG KOMMUNESTYRE SKATTESTOP, INTERNATIONALISERING OG KOMMUNESTYRE af Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitets Økonomiske Institut Leder af Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Medlem af den danske

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Referenceramme for skatteudgifter

Referenceramme for skatteudgifter Notat April 2010 Referenceramme for skatteudgifter Side 1 af 29 Indholdsfortegnelse Referenceramme for skatteudgifter... 1 1. Indledning... 3 1.1. Definition af skatteudgifter og referenceramme... 3 1.2.

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Økonomisk nationalrapport for Danmark

Økonomisk nationalrapport for Danmark 1 Økonomisk nationalrapport for Danmark Professor Michael Møller (mm.fi@cbs.dk) og lektor Claus Parum (cp.fi@cbs.dk), begge Institut for Finansiering, Copenhagen Business School. Indledning Politikere

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer objekter lpelinjer skærmen r til gitter Vælg OK Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt sbillede onet midt på slidet et bagud din tekst lg layout r dit slide t fra

Læs mere

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Af John Smidt, Kontorchef i Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Artiklen påviser, at ejendomsværdiskatten med den aktuelle skattemæssige værdi af rentefradragsretten

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Af Jan Storgaard Hove og Erik Banner-Voigt Juni 2006 Agenda Midler/finansiering Egenkapital og fremmedkapital Frie midler Holdingselskab Personligt Pensionsmidler

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skat af negative renter

Skat af negative renter - 1 Skat af negative renter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter. Gennem de

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Taxation of capital and wage income; Towards separated or more integrated personal tax systems? Danish legal national report

Taxation of capital and wage income; Towards separated or more integrated personal tax systems? Danish legal national report Taxation of capital and wage income; Towards separated or more integrated personal tax systems? Danish legal national report Adjunkt, ph.d. Inge Langhave Jeppesen Department of Law, University of Southern

Læs mere

Beskatning af personer der er udstationeret til USA

Beskatning af personer der er udstationeret til USA Beskatning af personer der er udstationeret til USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 INDLEDNING De amerikanske regler om beskatning af personers

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Aktieafkastbeskatning og placeringsregler for pensionsselskaber.

Aktieafkastbeskatning og placeringsregler for pensionsselskaber. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] Jakob Nielsen 28. november 2003 Aktieafkastbeskatning og placeringsregler for pensionsselskaber. Resumé: Papiret viser udviklingen i aktieafkastbeskatningen

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011 Freddi Nielsen Jan Hove Finansanalytikerforeningen 211 Agenda Nyeste skattemæssige ændringer (genopretningspakke, udligningsskat, L112) Familie 1 og 2 Forudsætninger Sammenhæng Familie 1 og 2 Formue, hvis

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Skattemæssig omgørelse

Skattemæssig omgørelse - 1 Skattemæssig omgørelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vanskelig skattelovgivning øger risikoen for, at skatteydere mødes med uventede, store skattekrav. Har borgeren taget fejl af loven,

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. Hjørringvej 442-9750 Østervrå Tlf. 96 89 21 00 - Fax 96 89 21 01 www.nordlandrevision.

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. Hjørringvej 442-9750 Østervrå Tlf. 96 89 21 00 - Fax 96 89 21 01 www.nordlandrevision. Hjørringvej 442-9750 Østervrå Tlf. 96 89 21 00 - Fax 96 89 21 01 www.nordlandrevision.dk RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen af maj 2009

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere