9. april årgang Dansk Psykolog Forening. Genvalg!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "9. april 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening. Genvalg!"

Transkript

1 6 9. april årgang Dansk Psykolog Forening Genvalg! Måneders spænding blev udløst på GF-2010, hvor Roal Ulrichsen blev genvalgt som formand. Generalforsamlingen trak et rekordstort antal deltagere. Side 3

2 Leder Grund til glæde Mindre end to døgn efter den generalforsamling, Dansk Psykolog Forening netop har afholdt i Århus, føler jeg stadig stemningen intakt ja, mere nærværende end en nøgtern og strategisk vurdering af vores beslutninger. Så meget desto mere, som der i skrivende stund endnu ikke foreligger noget referat. Alle må vi være begejstret over det store fremmøde, og selv kan jeg faktisk ikke erindre, hvornår vi tidligere har været så mange. Det er et klart signal om, at vi er optaget af vores forening, og hvordan fremtiden skal tegne sig. Vi skal være dygtige til at gøre det, vi gør, og vi skal gøre det på en ordentlig måde! Sådan var generalforsamlingen ordentlig, respektfuld og politisk målrettet. Vi var i altovervejende grad fokuseret på den politiske debat. Taget i betragtning, at meget var på spil, må vi tillade os at rose os selv for at kunne holde god tone, retning og kadence. Generalforsamlingen havde en fortrinlig hjælp fra dirigenterne og fra forslagsarbejdsgruppen. Vi kender jo kun alt for godt dynamikken: uklarhed fører til usikkerhed, og det betyder oftest, at vi bliver konservative, trykker på bremsen og sætter ting og processer i stå. Virkemidlerne bliver oftest, at vi så spreder endnu mere usikkerhed, og snebolden ruller. Jeg er selvfølgelig vidende om det enorme arbejde, generalforsamlingens ledelse har udført som forudsætning for at kunne hjælpe og vejlede forsamlingen. Og guderne skal jo vide, at meget kan gå galt. Det kan være nemt at miste overblikket, når ændringsforslag erstatter ændringsforslag, mens debatten ruller nærmest kværnende gennem salen. Men man følte sig i gode hænder og under kyndig vejledning, også når det kom til formalia. Mon ikke vi er mange, der er begejstret over debattens høje politiske niveau, dens målret- tethed og ikke mindst (!) respektfuldheden for modstridende holdninger og synspunkter. Jeg er meget glad for den modtagelse, den skriftlige beretning fik ikke mindst hvad angår formen. Bestyrelsen har været fast besluttet på at skabe en forskydning både her og i forhold til forslaget til kommende arbejdsopgaver. Vi gik efter at facilitere de strategiskpolitiske baner. Uden vision ingen retning, og uden strategiske mål ingen prioritering. Sådan blev beslutningen om oplægget til generalforsamlingen, der jo skulle suppleres med indsatsområder. Debatten og forslagene viste, at der var god sammenhæng mellem deltagernes ønsker og vision og den form, vi var nået frem til. Bestyrelsens nærmere analyse af resultaterne må afvente det endelige referat og de fremtidige bud på, hvordan det kan håndteres i bedste overensstemmelse med ånden på generalforsamlingen. Vedtagelsen af forslaget til en procesplan for, hvordan vi skal tage den næste etape frem mod en modernisering af vores struktur om det bliver med bevarelsen af GF-modellen eller indførelsen af et repræsentantskab er dog en markant nyskabelse. Allerede nu tog vi mærkbare skridt med vedtagelsen af urafstemning ved personvalg og det delvise frikøb af næstformanden. Og at vi i det hele taget nu er mere parate end nogen sinde til at honorere for det kæmpe arbejde, rigtig mange medlemmer lægger i foreningen til fælles bedste. På et personligt plan vil jeg endelig tillade mig en tak til generalforsamlingen, fordi jeg fra formandsposten får lov at videreføre arbejdet i yderligere to år. Jeg ser meget frem til samarbejdet i den nyvalgte bestyrelse, med alle foreningens enheder og med vore engagerede medlemmer. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Modelfoto BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 8 19/4 7/5 9 3/5 21/ /5 4/6

3 GF-2010 slog alle rekorder Der er noget helt specielt ved at være mange mennesker samlet om en begivenhed. Og oplevelsen af det ganske særlige undgik man ikke som deltager på Dansk Psykolog Forenings generalforsamling marts Et deltagerantal på omkring 220 baseret på antal fremmødte og hele 560, når fuldmagtsstemmerne tælles med, vidner om en glædelig interesse for den vigtigste foreningsbegivenhed overhovedet. På formandsposten var der genvalg til Roal Ulrichsen. Der kom tre nye medlemmer i bestyrelsen, som nu består af Eva Secher Mathiasen, Rie Rasmussen, Ditte Söderhamn, Arne Grøn- borg Johansen, Jacob Risbjerg Vardrup, Rebecca Savery Trojaborg, Anne Thrane og Merete Strømming. Ny formand for Etiknævnet blev Lisbeth Sten Jensen. Og som ny kritisk revisor indtræder Per Markussen. Læs mere om navnestof og stemmetal på Psykolog Nyt 7/2010 bringer en fyldig reportage fra generalforsamlingen og samler op på masser af centrale emner. Strukturen ikke mindst, de livlige debatter, arrangementet som helhed. Her tegner vi også et portræt af Lene Sahlholdt, der var et populært valg som nyt æresmedlem. jc Psykolog nyt

4 Når sundhed bliver til sygdom Danmark er en nation af motionister, og det er godt. En lille andel mister dog kontrollen og bliver motions afhængige. Disse misbrugere begynder interessen at rette sig imod. Motionsafhængighed Af Mia Beck Lichtenstein Jesper er 32 år og dyrker triatlon. I begyndelsen er det for at komme i form efter en lang periode med inaktivitet og usunde kostvaner. Efterhånden bliver Jesper grebet af træningen, og han forbedrer sine resultater. Han får tiltagende opmærksomhed og anerkendelse, og det motiverer ham til at træne mere. Og mere. Jesper bliver så god, at han tilhører den såkaldte subelite i dansk triatlon. Han vil gerne være blandt de bedste, og så må der endnu mere træning til. Jesper træner 20 timer om ugen samtidig med at han har arbejde, kone og barn. Prioriteret i nævnte rækkefølge. Jesper bliver svært irriteret, hvis arbejde eller familie forhindrer ham i at træne. Venner er der ikke tid til. Jespers liv er fuldstændig styret af hans træningsprogram. I to år lever Jesper på denne måde, hvor omfanget af træningen hele tiden øges, selv om han oplever en øget træthed og tilbagegang i sine resultater. En dag siger kroppen stop. Jesper får symptomer fra hjertet, mærker muskelspændinger overalt i kroppen og tror, at han skal dø. Fra den ene dag til den anden stopper han med at træne. Han udvikler panikangst som følge af overtræningen og indleder herefter et langt terapeutisk behandlingsforløb hos mig. Jesper er i dag ude af sit træningsmisbrug og løbetræner på motionsplan. Prioriteringen er i dag henholdsvis familie, arbejde og træning. Personen Jesper er ingen konstruktion. Han er heller ikke den eneste træningsnarkoman, jeg har mødt. Som aktiv idrætsudøver og instruktør har jeg været vidne til såvel glæden, begejstringen og fascinationen af sport, som til nederlagene, overdrivelsen og de fysiske 4 Psykolog nyt

5 modelfotos: bam/scanpix Psykolog nyt

6 Hyppig sund motion Overdreven tvangspræget motion Moderat sund motion Risikoadfærd med tiltagende motion Nedbrydning og overbelastning Model 1. Motionsafhængighed kan ses som en gradvis udvikling. (MBL 2004) nedslidninger. Derfor valgte jeg som afslutning på mit psykologistudium at skrive speciale om motionsafhængighed (Lichtenstein 2004). Hvad er motionsafhængighed? Mennesker kan blive afhængige af stoffer som alkohol og tobak, men også af objekter eller aktiviteter som spil, shopping, mad og motion. Forskningen i motionsafhængighed tog sin begyndelse i 1970 erne, hvor man udelukkende talte om positiv afhængighed, idet fysisk aktivitet har en række positive effekter på både krop og psyke (Glasser 1976; Sachs & Pargman 1979). En vis grad af afhængighed af motion blev endda anset for ønskeligt for at kunne vedholde sunde motionsvaner livet igennem. Senere begyndte man at fokusere på negativ afhængighed af motion, idet man så, at træningsadfærden kunne udvikle sig til decideret misbrug med fysiske, psykiske og kognitive symptomer (Hailey & Bailey 1982; Veale 1987; Kerr et al. 2007). De amerikanske forskere Downs og Hausenblas har udviklet en anerkendt og anvendt definition af motionsafhængighed: Exercise dependence is a maladaptive pattern of excessive exercise behavior that manifests in physiological, psychological, and cognitive symptoms (Downs et al. 2004, s. 185). Eksempler på fysiske symptomer kan være overbelastningsskader i benene som følge af tiltagende træning. Psykiske symptomer kan være kontroltab, dvs. at træningen styrer hele livet og bliver tvangspræget. Diagnostiske kriterier Downs og Hausenblas forståelse af motionsafhængighed tager direkte afsæt i det amerikanske diagnosesystem DSM- IV s diagnostiske kriterier for substance abuse. Der eksisterer syv kriterier for afhængighed generelt, hvoraf mindst tre skal være til stede. Ordet substance er erstattet af exercise, og på den måde fremkommer følgende kriterier (Hausenblas og Downs 2002a): 1. Tilvænning: stadig større motionsmængder er nødvendige for at opnå samme effekt. 2. Abstinenser: der opleves klassiske abstinenser som irritabilitet, rastløshed eller søvnbesvær, hvis motionen reduceres. 3. Intentioner: der motioneres hårdere eller i længere tid, end det var planlagt. 4. Kontroltab: det mislykkes at reducere motionen på trods af et ønske herom. 5. Tid: der bruges megen tid på aktiviteter, som er nødvendige for at fastholde motionen. 6. Reduktion i andre aktiviteter: sociale og arbejdsmæssige aktiviteter reduceres til fordel for motion. 7. Vedbliven: motion fortsættes på trods af tilbagevendende fysiske eller psykiske problemer, som er forårsaget af motionen (fx fortsat løb på trods af idrætsskade). Motionsafhængighed er ikke en anerkendt diagnose, men mange studier har påvist ligheder med afhængighedslidelser, idet symptomerne fra de syv kriterier er fundet gentagne gange (Aidman & Woollard 2003; Seheult 1995; Loumidis & Wells 1998). Overgang fra sundt til usundt Fysisk aktivitet er godt for både krop og sjæl, og dette fokus optager en stor del af opmærksomheden både forskningsmæssigt og i samfundet (Sundhedsstyrelsen 2003; Ogden 1996; Pedersen 2003; Shepard 1997). De fleste mennesker begynder at motionere, fordi de synes, det er rart og sjovt, eller fordi de har et ønske om at forbedre deres sundhed, form eller udseende. For en lille gruppe mennesker ændrer en sund livsstil sig gradvis til at blive en sygelig besættelse af motion, hvor nok aldrig er nok. Motion er ikke længere blot et supplement til livet, men selve livet. Grænsen mellem sundt engagement, risikoadfærd og decideret overtræning med reduktion af livskvalitet er flydende. Model 1 illustrerer, hvordan motionsafhængighed kan ses som en gradvis udvikling. Mange motionister vil bevæge sig inden for de første to stadier, hvor der ikke er symptomer på motionsafhængighed. Studier fra udlandet har vist, at godt 60 % af en idrætspopulation i perioder vil udvikle risikoad- 6 Psykolog nyt

7 FAKTA Baggrund Det i artiklen nævnte projekt udgår fra Center for Spiseforstyrrelser, Odense Universitetshospital, i et samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark, Medicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, og Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense. Artiklen følges senere op her i bladet, dels med fokus på motionsafhængighed og paralleller til spiseforstyrrelser, dels om årsager til motionsafhængighed. Læsere med interesse for emnet er velkomne til at kontakte forfatteren på Der henvises ligeledes til færd, mens 5-10 % kan placeres på de sidste to stadier, hvor motionen får en altdominerende betydning og ikke længere er sund (Downs et al. 2004, Lindwall et al. 2009). Der eksisterer ikke nogen officiel grænse for, hvornår sund, hyppig træningsadfærd bliver til sygelig overtræning. Hvis vi sætter grænsen for lavt, vil nogle motionister føle sig sygeliggjorte. Hvis vi undlader at sætte en grænse, bliver vi ikke i stand til at opspore og tilbyde behandling til de alvorlige følger af motionsafhængighed. Jesper kendte intet til begrebet motionsafhængighed, før hans krop var så slidt, at han søgte hjælp og fandt ud af, at hans symptomer skyldtes overtræning. Der er udviklet flere spørgeskemaer til identificering af motionsafhængighed, der alle tager afsæt i afhængighedslidelser (Veale 1987; Loumidis & Wells 1998; Terry et al. 2004). Det mest anerkendte og anvendte er Exercise Dependence Scale (EDS-21), der relaterer direkte til de syv diagnostiske kriterier fra DSM-IV (Hausenblas og Downs 2002b). På baggrund af dette spørgeskema er det muligt at differentiere imellem: 1. risiko for motionsafhængighed. 2. symptomer på motionsafhængighed. 3. ingen symptomer på motionsafhængighed. Dette måleredskab forefindes endnu ikke på dansk, men flere europæiske versioner er udarbejdet, og i Norden eksisterer nu også en svensk udgave (Lindwall 2009). Livsstil eller lidelse? Det er min erfaring, at motionsafhængighed er et tabubelagt emne i idrætsverdenen. Derimod er der i visse miljøer stor prestige i ekstreme træningsmængder og en stærk identitet knyttet til den veltrænede krop. I disse miljøer hævdes det, at motionsafhængighed ikke skal forstås som et misbrug, men som en af vor tids nye subkulturer dvs. en aktiv livsstil forbundet med sundhed, mode og social accept. Forstået i et idrætshistorisk perspektiv lever vi i en tid med kulturelt opbrud og mangel på svar på de store spørgsmål i livet, som vi tidligere fandt i eksempelvis religionen. I dag er sundhedsdyrkelsen det forum, hvor mennesker søger frelse, finder svar og får tilbudt en identitet (Bonde 2004). We ran more and more, we ran through aches and pains and eventually through injuries. We saw ourselves as enlightened, a sweatsuited society of special souls who had found The Answer. (Benyo 1990, s. xiii). Ifølge Benyo kan løbetræning give en identitet, som bæres i løbetøj og -sko. Beho- Psykolog nyt

8 NOTER [1] Exercise kan oversættes til både motion og træning på dansk. Her er primært valgt at bruge ordet motion. [2] Eksempler: Sport i det ekstreme. Jyllands-Posten, 12/9-08, 2. sektion, s Overtræning er et stigende problem. Børsen, 31/1-08, s Besat af idræt! Udspil, DGI, 2007, nr. 8, s Besat af motion. I Form, 2007, nr. 6, s Jeg var besat af træning!. Ekstra Bladet. 31/7-05, s Træning kan være sygeligt. Politiken 9/7-05, sektion Lørdagsliv. vet for at blive bekræftet i sit tilhørsforhold overdøver kroppens behov for hvile. Meningen med livet er at træne, og træningsprogrammet er de vise ord. Verden er større end kroppen, men kroppen kan være verden, siger den norske psykiater Finn Skårderud (Skårderud 1998, s. 438). Han ser kroppen som en mulighed for at forankre sig i noget konkret i en tid, hvor verden er præget af opløsning og ødelæggelse. Ved at koncentrere os om at skulpturere kroppen er der mulighed for at opleve kontrol. Motion og kropsdyrkelse er en tillokkende strategi for mennesker, der er usikre på deres værd og deres identitet. Gennem træningen kan de kortvarigt opleve kontrol, anerkendelse og succes. I mine øjne kan det for nogle være en udmærket mestringsstrategi en løsningsmodel i en kortere periode. Men hvis kroppen bliver hele livet, så er det ekstremt sårbart, især hvis man bliver så ødelagt af overtræning, at man ikke længere er i stand til at motionere. For så mister man ikke blot fysikken, men også sin identitet, sit idrætsnetværk og sin sociale status. Lene har fortalt sin historie om fem år med overtræning, som førte til to diskusprolapser, delvis invaliditet, kroniske smerter og et fleksjob (Malmgaard 2007). Når motion bliver til overdrivelse og nedbrydning, er der efter min mening tale om et alvorligt psykisk problem, som jeg finder det nødvendigt at øge vores viden om. Motionsafhængighed kan blive en lidelse drevet af tvang og besættelse, men mange steder fokuseres der kun på at reparere de ødelagte knæ og rygge, ikke de psykiske symptomer bag. Projekt motionsafhængighed Motionsafhængighed er stadig et relativt nyt fænomen, som kræver yderligere studier af blandt andet identificering, prævalens i forskellige idrætsmiljøer, hormonelle forklaringer og sammenhængen med bestemte personlighedstræk og relaterede lidelser som spiseforstyrrelser. I udlandet er forskningen i emnet øget markant i løbet af de sidste fem år. I Danmark er motionsafhængighed endnu ikke videnskabeligt belyst, men der er en tiltagende offentlig interesse. I et tværsektorielt forum i Odense planlægges det aktuelt at etablere et treårigt forskningsprojekt. Formålet vil være at identificere og studere de psykiske og endochrinologiske karakteristika ved motionsafhængighed i udvalgte idrætskulturer. En dansk oversættelse af EDS-21 vil være et led i projektet og et nødvendigt redskab i fremtidige studier. Med dette projekt vil vi kunne bidrage til at øge vores viden om fænomenet og dermed være bedre i stand til at forebygge, opspore og behandle motionsafhængighed. Mia Beck Lichtenstein, cand.psych.aut. & bac. scient. i Idræt og sundhed Center for Spiseforstyrrelser, Odense Universitetshospital 8 Psykolog nyt

9 litteratur Aidman, Eugene V. and Woollard, Simon (2003): The influence of self-reported exercise addiction on acute emotional and physiological responses to brief exercise deprivation. Psycho logy of Sport and Exercise, vol. 4 (3), pp Benyo, Richard (1990): The Exercise Fix. Leisure Press, Bonde, Hans (2004): Degeneration Den sunde krop som symbol. Idrætshistorisk Årbog 2003, 19. årgang, Syddansk Universitetsforlag. Downs, D.S.; Hausenblas, H.A. & Nigg, C.R. (2004): Factorial Validity and Psychometric Examination of the Exercise Dependence Scale-Revised. Measurement in Physical Education and Exercise Science, 8 (4), pp: Glasser, W. (1976): Positive addiction. Harper & Row, Publishers, Hailey, B. Jo and Bailey, L.A. (1982): Negative Addiction in Runners: A Quantitative approach. Journal of Sport Beha vior, vol. 5 (3), pp Hausenblas, H.A. and Downs, D.S. (2002a): Exercise dependence: a systematic review. Psychology of Sport and Exercise, vol. 3 (2), pp Hausenblas, H.A. and Downs, D.S. (2002b): How much is too much? The Development and validation of the Exercise Dependence Scale. Psychology and Health: An International Journal, 17, pp Lichtenstein, M.B. (2004): Træningsafhængighed om psykisk afhængighed af fysisk aktivitet. Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Lindwall, Magnus; Palmeira, Antonio (2009): Factorial Validity and Invariance Testing of the Exercise Dependence Scale-Revised in Swedish and Portuguese Exercisers. Mea surement in Physical Education and Exercise Science, v.13 n. 3 pp: Loumidis, Konstantinos and Wells, Adrian (1998): Assessment of beliefs in exercise dependence: The development and preliminary validation of the exercise beliefs questionnaire. Personality and Individual Differences, vol. 25, pp Malmgaard, K. (2007): Besat af idræt. Udspil, nr. 8, pp: Kerr, J.H.; Lindner K.J. & Blaydon, M. (22007): Exercise Dependence, Routledge, Ogden, J. (1996): Health psychology. Open University Press, Pedersen, B.K. (2003): Recept på motion. Motion som forebyggelse. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Sachs, M.L. and Pargman, D. (1979): Running Addiction: A Depth Interview Examination. Journal of Sport Behavior, vol. 2, pp Seheult, Carole (1995): Hooked on the buzz : History of a Bodybuilding Addict. In: Annett, J; Cripps, B. and Steinberg H. (Eds.): Exercise addiction motivation for participation in sport and exercise. Pp Leicester: The British Psychological Society, Shephard, R.J. (1997): Exercise and Relaxation in Health Promotion. Sports Medicine, vol. 23 (4). Skårderud, Finn (1998): Uro. En rejse i det moderne selv. Tiderne skifter, Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse: Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Terry, A. et al. (2004): The Exercise Addiction Inventory: A New Brief Screening Tool. Addiction Research and Theory, Vol. 12, No. 5, pp Veale, D.M.W. de Coverley (1987): Exercise dependence. British Journal of Addiction, vol. 82, pp Psykolog nyt

10 fotos: Ninna lemvigh-müller ADHD ifølge Asen Den tysk-engelske læge og børnepsykiater Eia Asen har været i Danmark til en ADHDworkshop. Hans besøg blev anledning til en samtale om en diagnose, som har et kraftigt kulturelt anstrøg. 10 Psykolog nyt

11 Diagnose Af Merete Reimer Jensen og Jytte Gandløse - ADHD en diagnose, som bliver hæftet på børn der er vanskelige, har koncentrationsproblemer og er hyperaktive. Det er en diagnose der hæftes på 3-9 procent af skolebørn. Der er et stort spænd imellem 3 og 9. Fordelingen er 9/1 mellem drenge og piger. - Det er en diagnose af en adfærd, der omfatter en hel række forhold. Det er en konstruktion, men ikke noget, der eksisterer i virkeligheden. - Der er livlige, forstyrrede børn, mærkelige på forskellige måder. Mennesker kan godt lide at kalde det noget i et forsøg på at forstå. Når man dekonstruerer betegnelsen, er der tale om 50 % comorbiditet i forhold til adfærdsforstyrrelser, angst, Tourettes syndrom eller Asperger. Det er således ikke en afgrænset forstyrrelse, fastslår Eia Asen. Hvordan skal vi forstå, at vi har brug for denne betegnelse? - Når vi har at gøre med børn, kategoriserer vi dem. Før Aspergers Syndrom var opfundet, kaldte vi dem mærkelige børn. Nogle børn er utrolig livlige, og det kommer særligt til udtryk i de meget velstrukturerede klasseværelser. Vi har indrettet vores skolevæsen til brug for stille børn for at kunne have undervisning, og vi sygeliggør børn, og vi sygeliggør uønsket adfærd. - Det bekymrer mig, at vi giver medicin til urolige børn. Vi skaber nogle betingelser for børn, under hvilke vi producerer hele tænkningen omkring behandling. Vi genkender et mønster og producerer et håb for behandling. - Vi kategoriserer vores patalogisering og håber på helbredelse. Mange ting bliver kategoriseret til en enkelt størrelse, den bliver et den eller det, som kan blive behandlet. Er ADHD en medicinsk tilstand eller en problematisk adfærd? Et spørgsmål så centralt som dette har igennem et år været flittigt behandlet, diskuteret og facetteret, her i bladet og blandt mange psykologer i det hele taget. Således også, da den kendte tysk-engelske læge og børnepsykiater Eia Asen besøgte Danmark i januar 2010 som oplægsholder på en workshop om Myter og realiteter om ADHD. Workshoppen blev holdt i regi af Dansk Selskab for Børnepsykiatri og Klinisk Børnepsykologi. I en særskilt seance fik vi lejlighed til at interviewe ham og tog fra begyndelsen hul på det enkle, men vigtige diagnostiske spørgsmål: Hvad er ADHD? Medicinen er nemmere Ifølge Eia Asen er det psykologens job at se på det barn, som er under mistanke for ADHD, i den sammenhæng, barnet befinder sig i. Det gælder både at se på barnets adfærd i forhold til andre og se på barnets indre verden. Det kan også omfatte testning af forskellig slags. - Psykologerne har brug for at opleve barnet i familien, blandt vennerne, i skolen og i den større kulturelle sammenhæng. Det er jo sådan, at adfærd, der i én sammenhæng virker sygelig, i en anden sammenhæng vil blive betegnet som normal. Det er jo interessant, at ADHD er sjælden fx i Indien, fordi børn der er meget mere er ude i det fri, hvor den adfærd, som vi sygeliggør, ikke er så unormal. I modsætning hertil er ADHD i USA diagnosticeret meget hyppigere end i de fleste europæiske lande. - Desuden må jeg også anbefale psykologer at være kriti- Psykolog nyt

12 ske over for de videnskabelige undersøgelser, der påstår dokumentation af centralstimulerende medicin. Jeg vil gerne henvise til Swanssons undersøgelser tilbage fra Der viste resultaterne, at behandling med Ritalin var lovende efter 14 måneder, mindre gode efter 24 måneder og værre ved 36 måneder. Konklusionen her er altså, at den kontinuerlige medicinering peger mod en forværring i langt højere grad end en forbedring af symptomerne. Vi kan ikke finde nogen langtidsvirkning. - Endelig er det voldsomt bekymrende, at børn, der medicineres, får en forringet vækst. Undersøgelsen peger også på, at de børn, der har fået medicin, har højere grad af kriminel adfærd. Eia Asen forklarer den megen brug af medicin med, at det altid er attraktivt med en simpel hurtig behandling i forhold til et komplekst fænomen. Forældrene føler sig lettede, og lægerne behøver ikke bruge så meget tid, som de heller ikke har så meget at dele ud af. Medicinen er umiddelbar nemmere for alle, siger han og sammenligner situationen med den, der gælder for behandling for depression. Medicinalindustrien har et stort ansvar. De giver mange løfter og kommer til at besnakke eller groome læger. - I England har vi i 2008 fået nye guidelines i behandlingen af ADHD, oplyser han. Første behandlingstiltag for moderat ADHD er forældrearbejde og arbejde med barnets adfærd. Kun over for de alvorlige tilfælde kan medicin anbefales. Det skal bemærkes, at afgrænsningen af de alvorlige tilfælde ikke er nærmere defineret. Det er en diagnose af en adfærd, der omfatter en hel række forhold. Det er en konstruktion, men ikke noget, der eksisterer i virkeligheden Skifter med skiftende tider Diagnosen ADHD er i ekstrem grad overbrugt, lyder domme fra Eia Asen. Det betyder, at mange mennesker vælger at leve deres liv via deres diagnose: de har et Asperger-liv eller ADHD-liv. - Vi fjerner ansvaret fra barnet. Barnet skal have ansvaret for sine egne impulser. Det fjerner også ansvaret fra forældrene og lærerne. Det er jo interessant og påfaldende, at et barn, som får hæftet ADHD-diagnosen på sig, faktisk godt kan fokusere, når der er noget interessant. Diagnosen og behandlingen vækker både barn, forældre og lærere. - To ud af tre af disse børn vil bevare symptomerne ind i voksenalderen. En ud af fem vil få det bedre. Symptomer forsvinder eller bliver mindre i al almindelighed. Impulsivitet kunne blive kaldt manglende evne til at anvende regelstyret adfærd. Rastløshed er at være oppe på dupperne. Uopmærksomhed kunne blive kaldt kedsomhed. Det er alt sammen noget, som man finder hos helt almindelige børn. Det er betegnelser, der er blevet tilfældigt defineret. Herfra er der ikke langt til den tysk-engelske børnepsykiaters konklusion: - Vanskeligheder, som ADHD-problematikken henviser til, siger i højere grad noget om den kultur, vi har, og de rammer, vi sætter. Og som skifter med skiftende tider. Merete Reimer Jensen og Jytte Gandløse, privatpraktiserende psykologer 12 Psykolog nyt

13 Generalforsamling i MP Pension Til medlemmerne af pensionskassen Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i MP Pension mandag 19. april 2010 kl på Radisson SAS Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus. Dagsordenen er: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af Årsrapport 2009 med ledelsesberetning og revisionspåtegning til godkendelse 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 5. Forslag fra bestyrelsen 6. Forslag fra medlemmer 7. Valg af revisor og revisorsuppleant 8. Eventuelt Ad 2-4. Bestyrelsens beretning og regnskab er gengivet i Årsrapport Resumé af Årsrapport 2009 er vedlagt indkaldelsen, der er udsendt til alle medlemmer Ad 5. Der er forslag fra bestyrelsen om ændringer i vedtægten og pensionsregulativerne. Forslag Ad 6. Ad 7. og begrundelser er vedlagt indkaldelsen, der er udsendt til alle medlemmer. Der er ikke indkommet forslag fra medlemmer. Bestyrelsen indstiller til genvalg af statsautoriserede revisorer Anders O. Gjelstrup og Kasper Bruhn Udam fra Deloitte som henholdsvis revisor og revisorsuppleant. Som medlemsvalgt revisor indstiller bestyrelsen til genvalg af Bjørn Gyland og valg af Jens Brandorff som suppleant. Venlig hilsen Bestyrelsen Efter generalforsamlingen er pensionskassen vært ved en buffet. Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse bedes medlemmerne tilmelde sig via mail til Der ydes transporttilskud efter gældende regler. Blanket til udfyldelse udleveres på generalforsamlingen. Årsrapport 2009 kan ses på eller rekvireres på telefon Lyngbyvej 20. DK-2100 København Ø. telefon Psykolog nyt

14 Vi uddanner til FORTIDEN Synspunkt Af Jens Berthelsen Det danske uddannelsessystem, fra første klasse til universitet, støtter et forældet menneskesyn. Nutidens og fremtidens mennesker (og klienter!) er præget af indlæring på fortidens præmisser. Det danske uddannelsessystem var engang forud for sin tid, men er i dag sakket så langt bagud, at det ikke svarer til de krav, den nye generation stilles over for. De unge stilles over for krav om fleksibilitet og hurtig omstilling til nye situationer. De skal være i stand til at skabe, opbygge og udskifte sociale kontakter og være i stand til at reflektere og behandle fiktive problemstillinger. Men selve uddannelsessystemets grundidé er, at fortidens viden skal formidles til den nye generation. Man lærer metoder, som om de var alment gyldige, og at tænke i enten-eller, skønt de fleste af de problemer, de unge stilles over for, ikke har en løsning, men er valg mellem mange sidestillede muligheder, som de skal beslutte imellem på usikkert grundlag. Grundstrukturen i det danske uddannelsessystem: opbygningen i timer, lærere, klasser, fag har stået i stampe. Lærerne har i nogen grad fulgt med samfundsudviklingen, og eleverne fornemmer helt andre fremtidige krav, som de selv 14 Psykolog nyt

15 fotos: bam/scanpix må udvikle uden for skolen. Flere og flere børn kan ikke klare at sidde bomstille og lytte som for 100 år siden. Ungerne hænger i gardinerne, bliver sendt til skolepsykolog og får en neuropsykiatrisk diagnose. Udgifterne til specialundervisning eksploderer. Men det hjælper ikke. Det bliver bare værre. Jamen, har vi ikke klaret os godt her i Danmark på grund af vort uddannelsessystem? Jo, indtil nu. Det har nok historiske årsager. I det kolde nord har det været nødvendigt at være nøjsom, spare op, samle forråd og udvikle stor jeg-styrke. Luther lagde vægt på enkelhed og afsavn og gjorde det enkelte menneske direkte ansvarlig over for gud. Pligt, disciplin og skyld Det blev et fint grundlag for den nordeuropæiske industrialisering i 18-hundredtallet. De nye fabrikker, men også administrationen, blev opbygget efter det militære kommandosystem, der havde vist sig effektivt i kamp. En general, officerer, sergenter og menige i et lodret kommandosystem. Alle på et niveau var lige uniforme. Ingen kommunikation på tværs. Motivation var straf og belønning. Under industrialiseringen måtte man udvikle et menneske med en særlig personlighed: Det lydige menneske, som kunne udføre den samme handling dag ud og dag ind med høj præcision. Opdragelsen skete gennem Ro, Renlighed og Regelmæssighed. Hvert menneske blev specialiseret til at kunne ganske bestemte handlinger, nærmest som en maskindel. Skolen var gennem opdeling i fag, timer og årgange med sin kontrol gennem straf og eksamen og sin isolation fra det øvrige samfund midlet til at uddanne den autoritære personlighed, som samfundet på den tid havde brug for. Anden Verdenskrig kom til at sætte spørgsmålstegn ved de bureaukratiske idealer. Ofte havde små selvstyrende amerikanske kampenheder vist sig mere effektive end tyskernes systematiske hære, der viste sig ufleksible og sårbare over for forandring og utraditionelle angreb. Og konsekvenserne for dem, der ikke passede ind i det diktatoriske system, var som bekendt uhyrlige. Med USA som foregangsland skulle den autoritære personlighed nedbrydes og erstattes med den demokratiske personlighed. Gennem meskerettighedserklæringer styrkedes det kollektive ansvar. Socialiteten hos den enkelte styrkedes gennem samarbejde og gensidig ansvarlighed. Men uddannelsessystemet blev ikke ændret. At vi herhjemme faktisk i mange år var på forkant med udviklingen skyldtes nok, at vi i vort bureaukratiske system havde en vis rummelighed, som måske kan føres tilbage til Grundtvigs, Kierkegaards og H.C. Andersens humanistiske ånd. Ildsjælene brænder ud Det danske uddannelsessystem rummer i dag en indre modsigelse, der bliver stadig tydeligere i takt med, at kravene øges. Mens den ydre struktur grundlæggende er bevaret, er holdningerne fra, at læreren var den strenge far, skiftet ud med den milde mor. Det har givet en vis rummelighed, at straf er udskiftet med ros, at opmærksomheden nu også rettes mod den enkelte, og at eleverne ikke mere er bange for læreren. Børnene er mere rettet mod udfordringer og oplevelser, samtidig med at de er mere overbeskyttede og selvcentrerede og ønsker at udfolde sig socialt. Heroverfor står det gamle bureaukratiske skolesystem, uforanderligt og styret gennem en stadig strøm af nye krav og forordninger til skolen. Læreren er presset til at klare dagen og vejen på gammeldags vis: ved at undervise og forklare eleverne, hvad sandheden er opdelt i fag. Klokken ringer stadig hver time, så opnåede forståelser afbrydes af det næste fags indlæring og uafsluttede historier. Børnene er stadig al- Psykolog nyt

16 han ud af. I det bureaukratiske system er det læreren, der ved og skal fylde sin viden over i elevernes små beholdere, som år efter skal kunne tømmes på rette tid og sted. dersopdelt i næsten lige store klasser med en lærer til hver time. Lærerne er mere fremtidsrettede, men kan ikke tackle den stadige strøm af nye regler. Ildsjælene brænder ud og overgiver sig til det gamle system, som de tværtimod kommer til at forsvare ved at øve modstand mod forandring. Et stort antal udfordrende og fremadrettede skoleforsøg de sidste tyve år er næsten alle løbet ud i sandet. Selv om de har vist gode resultater, har de ikke kunnet passes ind i det stive bureaukratiske skolesystem. Faglighed og saglighed behøver ikke at gå tabt ved opløsning af det bureaukratiske system. Fagligheden ligger så dybt i vores kultur, at den vil blive formidlet under nye former. Fortolkningen af PISA-undersøgelserne peger på, hvor fastlåst vi er. Danske børn var ikke så gode til at læse og regne som børn i mange andre mindre udviklede lande. Herhjemme er det lige så relevant at måle børnenes evne til problematisering, refleksion, nytænkning, handleparathed, trivsel og social bevidsthed. Peter Høeg lader i De måske egnede Lille Peter gå rundt på sin skole og foranstalte en undersøgelse om, hvad der egentlig er meningen med at gå i skole: Hvad er skolens mål? Ved en grundig efterforskning finder han ud af, at skolen er en stor mekanisme til fjernelse af tvivl. I stedet for at udvikle erkendelse hos børn læres rigtig-forkert-tænkning, finder Invitation til reproduktion Gymnasiet lider af den samme sygdom som folkeskolen på et lidt højere niveau. Fag, time, klasse, enkeltlærer. Sidste gymnasiereforms tiltrængte ændringer, såsom studieforberedende halvår, mere fleksible studievalg og integration af fag, møder modstand fra gymnasielærerne, som kan have svært ved at indpasse det i det stive bureaukratiske skolesystem og dets endimensionale fagforståelse. Med universiteterne er der direkte sket tilbageskridt. Hvor idealet tidligere var den frie tanke, nytænkning og den faglige erkendelse, er det nu produktion og økonomi, der er i højsædet. Det var ganske devaluerende for universitetsuddannelserne, at daværende undervisningsminister Bertel Haarder for en snes år siden bureaukratiserede alle uddannelser ved at indføre studietrinstilvækster som bevillingsparameter. Hvor universitetsundervisningen tidligere så det som sit primære mål at sikre kvaliteten, blev målet nu at få flest gennem eksamen. Karakterniveauet hævedes, alle bestod selv med ringe kvalifikationer. De studerende begyndte at omtale sig selv som elever, og at de gik i skole og spurgte om, hvad de havde for i lektier der var ikke nogen forskel på, hvad de havde oplevet i folkeskole og gymnasiet. Projektarbejdsformen blev nedlagt, gruppeeksamen blev forbudt. Udforskning, handling og nytænkning, som universiteterne havde som mål for år siden, talte ikke mere. Nu gjaldt det om at sidde stille, notere, læse og spytte det ud på en pæn måde til eksamen. Den nye karakterskala lægger op til reproduktion og belønner ikke nytænkning. I dag kommer studerende kun til det, de er tvunget til. Frivillige gæsteforelæsninger med spændende forskere trækker ikke. Det såkaldte fjumreår mellem gymnasiet og universitet, hvor de unge fik kendskab til erhvervsliv og rejste verden rundt, er skåret væk. De bliver nu presset hurtigt igennem deres studier, uden at de får kendskab til livet og verden udenfor. Eksempler på vårbrud? Det bureaukratiske uddannelsessystem har sine styrker omkring ensartethed og faglighed, men svaghederne bliver stadig synligere i et lille land, hvor vi skal være dygtige til at konkurrere og blive integreret på et globalt marked med mægtige økonomiske og vidensmæssige ressourcer. Kritikken af det danske uddannelsessystem er sat skarpt op for at medvirke til at skabe en indtil nu næsten fraværen- 16 Psykolog nyt

17 de debat om udvikling af fremtidige kompetencer i den danske befolkning, der peger mere end fem ti år frem i tiden (og ikke blot småjusteringer ved 360 graders eftersyn). Men der er lovende eksperimenter i gang. En række folkeskoler i Gentofte og andre steder har revet væggene mellem klasseværelserne ned, klokken ringer ikke mere, lærerne arbejder i team, børnene arbejder efter aktivitetsplaner som stadig forandres. I de specielle faglokaler arbejdes med projekter, computer og internet bruges som skolebog fra 1. klasse. Børnene opfattes som små selvstændige væsener med lyst til at lære. Skoletrætte mødes med ufordrende og anerkendende pædagogik. De skal uddannes til innovativ tænkning og sociale kompetencer, ved at skolen udvikler selvstændige, tilpasningsduelige personligheder. Lærerne arbejder sammen som klasserumsleder, konsulent, coach og faglig inspirator og tilrettelægger læringsprogrammer for elever. Selv om skolerne, der eksperimenterer med at udvikle en fremtidsrettet skoleform, må tilpasse sig den stadige strøm af bureaukratiske, ministerielle forordninger, og selv om der er meget, der endnu ikke fungerer perfekt, er der for første gang ved at blive udviklet uddannelsesformer, der er rettet mod fremtidens erhvervsliv, fremtidige samværsformer og national sammenhængskraft i en international verden. I forhold til mange andre lande rummer Danmark på gulvniveau en kolossal pædagogisk viden om, hvordan skolen kan motivere og udfordre den enkelte og grupper til selvværd og meningsfuld ekstraindsats både de velbegavede og de underprivilegerede. I dag kommer studerende kun til det, de er tvunget til. Frivillige gæsteforelæsninger med spændende forskere trækker ikke BØRNS TRIVSEL Bevare og forny Hvordan kan vi udvikle et uddannelsessystem, der er rettet mod fremtiden uden blot at være justeringer af indstillinger, PPT Dansk test som kan hjælpe til afdækning af, hvilken stil forældre anvender overfor deres børn. Testmaterialet består af illustrationer af almindelige, dagligdags situationer i en familie. For hver situation skal forældrene besvare (multiplechoice) spørgsmål. SRS Denne test er beregnet til at vurdere afvigelser i et barns sociale kompentencer som de kommer til udtryk i barnets naturlige omgivelser og i samspil med andre. Testen er især god til at finde og se nuancerne i forskellige typer afvigelser i sociale kompetencer. Sådan er jeg Et evalueringsværktøj til vurdering af elevens selvopfattelse, sociale relationer og oplevelse af personlige kompetencer på klassetrin. Kan fungere som konkret værktøj til at sætte fokus på elevens personlige udvikling. ECBI Denne nye tests formål er at vurdere adfærdsforstyrrelser hos børn som de kommer til udtryk i barnets hjemlige miljø og i samspil med andre. Testen giver værdifuld information til opsporing og behandling af adfærdsmæssige problemer hos børn og unge. LæS mere om TESTENE på DANSK PSYKOLOGISK FORLAG KONGevejeN virum TLF FAx Psykolog nyt

18 der i sin grundlæggende ide burde være forladt efter anden verdenskrig? Stort set alle uddannelser fra 1. klasse og opefter bygger på en mekanisk enten-eller, rigtigt-forkert-tænkning, som kan siges at være rimelig for naturvidenskab, men ikke for kompleks pædagogisk læring. Det er muligt at kombinere en enten-eller-forståelse af simple forhold med en relationel, vekselvirknings-forståelse af den komplekse verden, som vi lever i og vore efterkommere skal leve i. Enhver pædagog, lærer, underviser, formidler bør i stedet for mekanisk at tage udgangspunkt i sin egen uddannelse og faglighed med regelmæssige mellemrum stille sig spørgsmålet: Hvordan gætter jeg på at mine elevers (studerendes) dagligdag arbejde såvel som privatliv vil se ud om ti eller tyve år? Man kan passende begynde med at spørge: Hvordan ser mine elever/studerendes dagligdag ud i dag, og passer den måde, jeg underviser på, med det billede? Fokus må flyttes fra det, som formidles (kommer ud af lærerens mund) til den læring, der sker i den enkelte elev. Et krav om individuelle elevplaner og lærersamarbejde i folkeskolen er et skridt på vejen blot med 40 års forsinkelse. Undervisning må lægges til rette efter de mange forskelligartede måder, vi lærer på ikke blot henvendt til den minoritet, som er auditive og motorisk overkontrollerede. Spildtiden i uddannelsessystemet kan mindskes væsentligt ved at tilrettelægge i forhold til de enkeltes læring, så der ved siden af det faglige indgår individuel læringsstil, biologiske forskelle, sociale relationer i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. Vi kan godt skele til velfungerende arbejdspladser, hvor en dynamisk kommunikerende, delegerende ledelse medvirker til teamwork, selvstændigt ansvar, målorientering, nytænkning, dygtiggørelse og arbejdsglæde. Ligesom medarbejdernes ressourcer udnyttes, kan uddannelserne udnytte elevernes personlige ressourcer for læring, og det kan ske med fleksible måder at organisere læring på frem for med lærer, klasse, time, niveauopdeling i en skole isoleret fra resten af samfundet. Vi danske er stolte over vores uddannelsessystem, der ofte har vist evne til at konkurrere med andre med langt større ressourcer. Der er stadig store konstruktive innovative og humane værdier i det danske uddannelsessystem. Lad os bevare dem og udvikle uddannelser, der er rettet mod fremtiden. Råmaterialet er godt nok til, at vi kan udvikle et fremtidigt socialt-liberalt samfund, der bygger på innovation og integration og vedblive at være foregangsland i fremtidens verdenssamfund. Jens Berthelsen, cand.psych. med ph.d. i pædagogisk psykologi 18 Psykolog nyt

19 bagsiden 3 bobler: Logo Sekretariat i København Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø Tlf.: Mail: Telefontider: Mandag torsdag kl. 10:00-16:00 Fredag kl. 10:00-13:00 Århus-kontoret Arosgaarden Fiskergade 41, Århus C Tlf.: Dansk Psykolog Forening dansk psykolog Forening I kort form Nye pjecer Dansk Psykolog Forening På vej mod det første job Førstehjælp til lønforhandling for nyuddannede I foråret 2010 har Dansk Psykolog Forening udgivet tre pjecer. Den første er På vej mod det første job, der kan betragtes som en førstehjælp til lønforhandling for nyuddannede. Pjecen er primært rettet mod psykologer, der ansættes i det offentlige. Den næste er Løn, takster & honorarer, en publikation, som to gange om året præsenterer lønsatser mv. in- Børn og unge, der lever med syge forældre og søskende, eller som mister forældre eller søskende, får nu ét sted at søge hjælp. Egmont Fondens Løvehjerte, der rådgiver børn, fusionerer med Unge & Sorg, der hjælper unge mellem 16 og 28 år. Ud over de hidtidige initiativer vil centret som noget nyt yde tilbud om hjælp til unge, som lever med alvorligt syge søskende, eller som har mistet en søster eller bror. Desuden udvises Unge & Sorgs Videncenter med forsknings- Mit sundhedsoverblik Alle borgere har på sundhed.dk har sikker og kontrolleret adgang til personlige sundhedsoplysninger om medicin og behandling. Adgangen kræver blot en digital signatur. Med ydelsen Mit sundhedsoverblik samler sundhed. dk nu data fra forskellige kilder for at give den enkelte bedre overblik over og adgang til egne patientoplysninger fra det offentlige sundhedsvæsen. Tidligere har man skullet søge i de enkelte kilder én efter én for at få overblik på tværs af medicin, diagnoser, indlæggelser og journaler og søge på tværs af sygehuse. I dag går en automatisk søg-! den for stat, regioner og kommuner samt honorarerne i praksisoverenskomsten. Den ny udgave bringer tallene pr. 1. april Endelig folderen Bliv studentermedlem i Dansk Psykolog Forening, der retter sig mod psykologistuderende og på en indbydende måde oplister, hvilken gavn man som studerende kan have af et medlemskab. løn, takster & honorarer Hjælpen til børn og unge i sorg styrkes aktiviteter, som også omfatter børn. Det nye nationale center får tre hovedopgaver: Det skal lindre børnenes og de unges sorg, bidrage til en aldersvarende og positiv udvikling på trods af alvorlig fysisk sygdom eller død i den nærmeste familie samt skabe og formidle praksis- og forskningsbaseret viden om børn, unge og sorg nationalt og internationalt. Målgruppen er foruden børn og unge op til 28 år også deres forældre/netværk og professionelle. Centret bygger på høj faglighed ning af information i gang, når borgeren klikker på Mit sundhedsoverblik. En ny dynamisk tidslinje sætter borgeren i stand til at sætte fokus på særlige perioder dog er der flest tilgængelige elektroniske data fra de senere år. Som noget helt nyt kan borgerne fx se, hvornår der er kommet svar på en laboratorieprøve. Det sparer både borgeren og lægen for forespørgsler i tilfælde, hvor prøvesvar endnu ikke ligger klar. Man skal dog fortsat kontakte lægen for at få selve resultatet af prøven. Mit Sundhedsoverblik indeholder desuden en håndfuld funktioner, pr. 1. april 2010 Som nyuddannet psykolog er det sandsynligvis i det offentlige, det første job venter dig. Denne pjece fortæller kort om elementer i et ansættelsesforløb, om hvordan du sikrer dig den rette løn og om at der er gode råd at hente hos Dansk Psykolog Forening undervejs. Bliv studentermedlem i dansk psykolog Forening Alle tre publikationer findes på www. dp.dk > Aktuelt > Publika tioner. jc og aktivt samspil mellem forskning og psykologisk rådgivning. Løvehjerte har i dag en rådgivning i København. Lederen, psykolog Eva Helweg, bliver faglig rådgivningschef i den nye organisation. Unge & Sorg har rådgivninger i København, Århus og Odense samt landsdækkende tilbud med brevkasse, telefonrådgivning, chat og et forum, hvor unge kan skrive med andre unge døgnet rundt. kb som faste brugere at sundhed.dk kender, men serveret i en bedre oversigt. I overblik handler den ny service om: Oversigt over borgerens sygehuskontakter (tilbage til 1995). Nyere journalnotater om borgeren fra sygehusene. Overblik over medicin udskrevet til borgeren de seneste to år. Overblik over afgivne ønsker i forhold til organdonation og modtagelse af livsforlængende behandling (livstestamente). Status på laboratorieprøver bestilt af lægen. Kontaktoplysninger for den læge, borgeren er tilknyttet. jc Psykolog nyt

20 Mareridt OGPTSD Det kan undre, hvor forholdsvis let det nogle gange er at fjerne PTSDmareridt, og samtidig hvor lidt opmærksomhed mareridt får i PTSDbehandlingen som en primær indfaldsvinkel. Nærværende artikel fokuserer på enkelttraumer. Mareridt Af Vagn Frederiksen Jeg fik henvist en mand fra sygehuset, hvor han stadig var indlagt efter et trafikuheld. Han havde brækket nogle knogler, men var ikke kommet til skade på nogen måde, som ville give ham varige men. Imidlertid havde han hver nat i 33 dage været slemt plaget af det samme mareridt. Ved første samtale hos mig viser det sig, at hans mareridt ret så enkelt og direkte handler om det værste øjeblik i forbindelse med trafikuheldet. Han bliver påkørt af en lastbil og kommer med sin cykel ind under lastbilen. Lastbilen har forsat sin bevægelse, og mens han er inde under lastbilen, kan han se, hvordan det ene baghjul kommer hen imod ham. En fænomenologisk udforskning afslører, at han i nogle øjeblikke oplever, at baghjulet er den visse død for ham, og at der måske kun er brøkdele af sekunder, inden han dør. Oplevelsen går altså ikke på, at det her er livsfarligt, men at han dør. Og det er præcis det, hans mareridt handler om: Det store dæk som døden, der kommer og napper ham, som han siger. Ved den første samtale vil jeg tro, vi bruger fire femtedel af tiden på det sekund, han er inde under lastbilen og dækket kommer hen imod ham og de mareridt, der har flashbackagtig karakter, som får ham til at genopleve situationen, når han sover. Han får som opgave til anden samtale at være meget opmærksom på sine mareridt gerne nedskrive dem og specielt fokusere på, om der er visse variationer i mareridtene. Da han kommer til mig anden gang, kan han fortælle, at han ikke har haft mareridt siden første samtale. De kommer heller ikke senere i behandlingsforløbet, som bliver kort. Vi har fem samtaler i alt, og undervejs er jeg vidne til, hvordan dødsangsten forvandles til dødsbevidsthed med en intens glæde ved at være i live. Fx efter udskrivelsen, hvor han sidder ude i sin have og klapper sin hund og kommer til at græde over den store lykke, det er at kunne sidde i sin have og klappe sin hund Ved enkelttraumer, som man kommer i gang med meget hurtigt efter traumet rent tidsmæssigt har fundet sted altså akut traumatisk stress, ASD kan man sige, at det at få mareridtene med i en udforskning af det værste øjeblik kan være en blandt mange andre veje behandlingsmæssigt. Men hvis mareridt som i det skitserede eksempel er et plagsomt symptom, forekommer det naturligt at fokusere herpå og have som ét blandt flere operationelle kriterier på, at behandlingen udvikler sig konstruktivt. 20 Psykolog nyt

når sundhed bliver til sygdom

når sundhed bliver til sygdom når sundhed bliver til sygdom Danmark er en nation af motionister, og det er godt. En lille andel mister dog kontrollen og bliver motions afhængige. Disse misbrugere begynder interessen at rette sig imod.

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Nordisk Psykiatritopmøde

Nordisk Psykiatritopmøde Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 5: De professionelles rolle Oplæg: Hjælp via indsatser, der samarbejder NAPHA (Natjonalt Kompetensecenter for Psykisk Helsearbeid), oplægsholder er Trond

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling ADHD Medlemsblad nr. 11 2008 Nordsjællands lokalafdeling Indhold side 5 side 7 side 9-13 Gode råd før du går til socialforvaltningen 5 Kursusoversigt 7 Søskendekursus 9-13 Forælderkursus 15-19 ADHD 21

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

Ung. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok

Ung. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok lings vik selvud camp jeg føler mig aldrig god nok Ung i en præstationskultur Der kan være mange årsager til, at man som ung kan have brug for hjælp. Mange unge presses hårdt af samfundets krav og forventninger.

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

TRYGFonden støtter Børn, Unge & Sorgs evalueringsarbejde med 2,15 mio. fra 2011 til 2014

TRYGFonden støtter Børn, Unge & Sorgs evalueringsarbejde med 2,15 mio. fra 2011 til 2014 Nr. 1 - februar 2011 Nyhedsbrev Indhold: Børn, Unge & Sorg er nu en realitet Børn, Unge & Sorgs mission og vision Preben Engelbrekt i Den sociale udfordring på P1 Film og efterfølgende debatarrangement

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Dorte Ågård 1. VUC-lærerrollen i udvikling. Disposition. Hovedkonklusioner i afhandling I. Hovedkonklusioner i afhandling II

Dorte Ågård 1. VUC-lærerrollen i udvikling. Disposition. Hovedkonklusioner i afhandling I. Hovedkonklusioner i afhandling II VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg 27.11.14 Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC dagard@tdm.au.dk Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver, som

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere