FUNDSi\llÆS S. G'l - : AVISE FORHISTORIE AT BESTEM ,...-- "-...- Al: role SIG SMl: A2: R. FI : EKSTER...r: SKR[ITER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FUNDSi\llÆS S. G'l - : AVISE FORHISTORIE AT BESTEM ,...-- "-...- Al: role SIG SMl: A2: R. FI : EKSTER...r: SKR[ITER"

Transkript

1 ( MAPPEA8 MOMENTER I REGNBUENS PRAKSISHISTORIE:, REGNBUESKRIFfER FOR KRITISKE PSYIJLbGER 20. OKTOBER APRIL 1994 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN SOLIDARlTETSHUSET TIL REGNBUEN VEDR NOGLER I DEC 93 PSYKOLOGI UD FRA ET MARXISTISK UDG/\''1GSPUNKT I 30. DEC 93 TUBORG-FONDEN DUF-FONDEN FONDE! PROGRAMMER UDEN ANSØGNINGSFRIST "OM SELVFORDØMMELSE SOM OPLEVET MODST/\,'ID" I ET EMP. PARADOKS SKEMA VED /\''/HOLDELSE I RETSGRUPPEN STØTTEERKLÆRING TIL DE KÆMPENDE I MEXICO I JAN 94 PAPIRER TIL ARBEJDSSEKRETARlATET VEDR JOBTRÆNINGSPLADSER I JAN 94 POSITIVT SVAR FRA ARBEJDSSEKRETARlATET I MARTS 94 TIL REGNBUEN -ET FARVELBREV I JAN 94 HEJ KALLE I BREV JAN 94 FRIGIV HASHEN I UBRUGT LÆSERBREV J/\''194 EKSKURSION I DEN RODE TRÅDS FORHOLD TIL TERRORISME I!NDPUT J/\,'1 94 KRITISKE OPLEVELSER FRA BERLIN I!NDPUT FEB KRIPSY-SE>\1INAR: SEMINAROPFORDRING I!NDPUT FEB KRIPSY-SEMINAR: LEJEKONTRAKT PÆDAGOGSEMiNARET I HILLEROD 20. KRlPSY-SEMINAR PROGRAM 20. KRIPSY-SEMINAR: "REFORMIERUNG UND GEWALT DERPSYCHOLOGIE" 20. KRIPSY-SEMINAR: PlRANHA: "STREIK UND VERALLGFMEINERTE HF." 20. KRIPSY-SEMINAR. "PIRANHA" - SONDERAUSGABE ALTER>'1ATIV PSYKOLOGISK RÅDGIVNING I INDPUT, ANNONCE JANUAR 94 "NATTEN ER VORES" I 8 MARTS 94 KVINDEDAG "ODE TIL PRESS" I INFORMATION l L MARTS 94 "ONDETS ROD" I KRONIK OM NATIONALISME VI ERLING BIOL, POL AGG 93 UDKAST TIL RGB-PRÆSENTATION I FOLDER I SOLIDARlTETSHUSET MARTS 94 ANSOGNINGER TIL CIKADEN OG BUMZEN I APRIL 94 - EJ BRUGT. K-ERE INFORMATION: "DE LEHMA."IN ske EKSPERIMENTER I APRIL 94 AFSLAG FRA INFORMATION KÆRE POLITIKEN: : "DE LEHMfu'lN'ske EKSPERIMENTER I MAJ 94.._--t'",==---=-= SVAR FRA POLITIKEN KÆRE REGNBUE-PERSONER: BREV FRA!NDirr INDPUT-TEKST VEDR DE AU DISPOSITION TIL'TEKST TIL TEKSTEN TIL BOGEN OM DE 18 MAJ 1994: MOD EUROPA U BIB I REGNBUEN: MAJ EI- E3 : FAGKRlTJK I OPGAVE 1978 DI : FAGPOLITIK (ragrm. p 1983 Sludenlcrhusel,_ Psykolog Foremngen, - Socialistisk Forum. Kritisk Psykologisk Foru div. org.) 1981 FORHISTORIE "-...- ) AT BESTEM Al: role SIG SMl: A2: R FUNDSi\llÆS S S T, H FI : EKSTER...r: SKR[ITER G'l - : AVISE SPRINGET: -It1- GI- : PRESS.

2 ' i ;,:r!j7i';:mi!at)}t',,:;,;i$!i0;ii'"'lii' ' i/'{t1!,ilif,1ii'ic,':'"i::,. l,.'.,.".,...: '..,, '.:.','.,.. :',.,',.'.. ','..,:.',.:....,.'.".:.,.,., :.1,.,.,.. "."','.. '.,..':',.:. ::,'.'.:....' ,'., '...:..:.....;,..,: ,,.',' ' :,:.'.... :...,...:... '.. :':,.. :. :,;,." li;' "7Jl6'Gf4';bf;k'j<' :;'E;'de';i;:)2;,: ::rj;ir:deel, "' I., AiIOD.: 'EU'110', Dl' UNIO':HEN :r ::;.{:J;::..::;::?:{;::/:i;ff};;ti.\' C<C,'.', iii majmad,enng: mooesen gangomniåneden tii'ooget Vii fy'., ff',1ji I'; i O I'. forskellige aktiviteter vi hverisæi!jar gang i,.:., " ',.,,. ". ', " ", " 'r, ' AutoKo: de sidte mandg i hver måned kj ,.',". '. ' ','. KAFA-X,l!Iådrd,gade 12., ' ', " ":"'\:",I,.:'_";:::::':"-:'::'\'";,'_';:":-"/" _,,',.',4, _.,t.',: Til daglig k"';' d; rime,'og unge fia' den mere '. Ir': Spn':iskevn*etløj,følgende steder:.:...'. '.,1::'.-.'sO...lidaritetu.. set,. Griff,enfeldlsgad 41, tlf: ,i: '\:::, Her bor,bl.a.. Rebel-Kbh, Regnbuen og By-Økploglsk, ""'.". " ",:.:. o:;;ellu;:'ede;$f"di7.. """ '... {, FORrT t rlvo'rgai'i t rrrt LIV ' 7as.i:t..x.:::(..Sg:ol;i9n;e t;, :::.,\1,. ". t t. ' '.'. t. Fascishsk Aktion og andre autonome. "., UngdOlnibul!ustiiatia,tlf: I,C,'...,' - I' - Baldersgade 22, Folkkøkken'f"edag 19.00, '.' - Autonomt Info, Elinegade 27, hver fredag mellem 15,00og'18,OO'.,I,.,',.. " ',,- '?.. B(E;R'ER:.itiAMP IGEN:!.' ;1..8.M" A'i,J."I(!'J.':.,,... :. I, "..J D..'. <,_:,.. _..,:.:.. '..,,'.' '''''i\ :åei;:: ;rll;;oe::f::;:j ) 'manifesiere, at Vi ikke' har givet op overfor Europa-' l Unionen og,mdre ai.idhteter..' :.,'...' '..' r Vi -vil 'på jorhånd affeje' enhver tvivl: 'vi. t N I ". ;." planlægger og opfo.d;er ikke U/'nogen forme for' V... '.... '.',;."...,.. "ktioner på Nørrebrp, Viønsker.ingen kon,/i'ontationer.. ;... I'.. " 1-;,i'a;ti;:/:æ;!E;=;t;::;,:;ft:P:it!r...,EM'... gd!est.ot1lvenijtsiger vi ogsi1:på!orhdnd: hvis,.i,:.. :..., D.. 'M.".1'0' 'I '...'.. politiet a':'griber;ijjbsvarevi oi :'..,.... l....'..,.'....'. ", ::1E;,::S:l:;r: "..' f th R. HAVNSTORV -KLlt61.Ø I IT_l[;;:,- ",-.r,..,.' O'N, ST sveiferbrot6rvku1b;o' :'%JEr{1;;rsy:, skfhijstqrykl.\?:qb l UNGDOMSHUSET'; ".",.:./,,,:.. ' '. " _0"," '. 1'\::. " '; :.,,'o '.'., ";," '-".-',, -,....,>. '.0., ",' '. ",.. "'i!.',,",

3 :'':: >'<.:',.:' "i'/' ':".';.;:i,,i',".\.. " ":':,;'"" Dnl 8."majb6lisererPoJiiil<ernes t0ta1ei!!iiiigel på respekt forbefojiåiirigens Iiteilipg og riske(;,;. ''''..'. ".Efter.eiNEJ til en europli'isk nicinden2, julli' '1992..'f9rtsatle p?litikeme'\ip!tvi:,ed )n <J.at. forfø.lge ".politistal.y -'" ;'.' >".' ',',,'I:,. " "i -,": ".";:',,,,", -;- <,"'i: -.",....:'....," l" " :,, '" '."'" o,: '... '. '-., ;, \ ' ' ". : '.','.',,-'. :':i ' "" '."..'! i:>;:"-,:.... '".. ;":':'-;< ' :,";. :): '.., '.::;':"..,.. "'.,G::.',. '...',.....'.,f:. '."(',,,, )C,.,:,,':.;J:.A.r. i. ;, >' :,.;}. 0': \::,., :'v" "'J:'<'''':r,'".:'/l'.:;>.:.: ',. '._.,.,'"'" ' -, (.'... :,")ngeriansvadigepolitikere haråbe'nbartviljen. elierinodet.tilfor alvor at Sætte en stopper for.. politikorpsets 'ijletoder. Det 'er'en fr1jgsilillltiori, s.om. flere garigehar fliet dele af Daprilarktil at ligne en.,.\ ',.' '.',.,.'. ><,y ',.', '. '. deres egne rriåfper ble'i"udskrevet:eri nyiifstertmmg,,,' 'De',;J8. i;,aie dforqgs6e ;'kedagjor ' ibeflkrljngenhyds1ei'forkert førsleg,m,g.;..' I;.. Jcari,jJe,kod politiets inag/og PQlitisk roiieisamnndet '.... :',Allden gang blev Europa-lJllioneri pak1<et mdl" ' ; ". ;., , ;Edingburi-iiJlaien;So'meflestepOlitikereQe irite! '..,... FOR OPRØR ihavde rriedogen'union' iilgør:,:j)nldte':>,... t " : S()ciallstiskeFøU\.ep'rii påstodend;lå:'a(et )'ja", ti,l. _,.:; Deta; etop""r,.' di"h'ndri:derafv)'ede Ullions '..,.. nlodscindrtfor e.sidenspæn:ede.nøebrogå'deog I. Edin:gbg' Yref."nej" iilui<in: De(Val: d.\ilge......'tændte bål i gaderne...'.,.,.'t, 'l' nienneskr;der'stølede jlli kun 8 af'yælgernecdn 1&,.'.'....' i 8,rna] 1993 v ikke førs!e'gangnørrebrogade.'. måjgik indjofepiu9n;\./\.;;',.'.:;i. ;i<:'..'. J..daMedd iaffinieriom oprør.! '1944 kjoi(je, nørreboerne' '"...,Men'13 'iriånedrsenere liomsandjletln.fte1!1. " Detdris1<e \'j" tiiedingburg betodat Den}:uropæi&ke..,oprør mod deri nazistiske besættelsesmagt; ogi 1980.,.' førte forsvaret af børnenes byggelegeplads til Bygger:,union cn,j:erd,tsoll1v '\cijllpetrædeoff)cilti krllit"..'opsianden.pg DanmarkhlUoplevet nlange flere oprør'; lnieddanmarksom filedlem! "::',.....'.,.'.. '.i Vi'; accepterer' aldrig i Eur'ojHJ-Unionens.. lige ha Slaget 'på Fælleden i 1871, Grøntlorvei,l918, '. Nakskov!931 og til nyere tid: havnearbejdem 1983,. ''-Ji"ellig'eIse:,...i nægtei:åi følge deres blutningerog Påske-konfliktenl98S og Ryesgade-{)pstJinden i u,ider(ægge i;cs'ij.ere5 po/itik. :...'. ': '",..'.. Trods'store forskelle, Så har aile disse oprør. meget til fælll;soprør er, når mange mennesker sammen reagerer p ydmygelser og urimeligheder, når man viser.at magthaverne er gået for vidt, at der er en grænse. befolkninger' >de(.hele vedrører. Et. system, storindustriens!obbyorgailisationer' defillitivt begraver -. problemer,. og at mange utilfredse mennesker ønsker at demokratie!. Et.;Symem; hvor ingen' almindelige ' det de gør oprør mod. Oprører rigtigt... centrale heslutllinger om samfundets udvikling. ',',... '.' '. ResUiti.te\ert Europa,der underlægges en. ',FOR'SELVORGANISERING.' r 'Den.Ei!iopæiske Union 'er et elitestyret og uigennsk.udiit.symeiri;hvor lukkede forsamliiiger af rnagtfuld\,korriiriis.ære,r beslutter hen over.hovedet på de. enit";;kerr enchal\c\' for 'medbestemm'ils\, i de. visiomløs.væksljioli,:'nle '. prægei".:' af, ';,:fun<!jmietitale.. problemer:' som, massearhejdsløshed og's9cial ridstodthed, politisk afmagt,. fremrriedhac!.. -og ; katastrofelignende miljmilstande.. Unions-Politikerne: påstår; atc!isse problemer vil løse sill.'. Selv hvis Vi fortsælterud af sainnie spor, bare iet hurtlgereiempo::mere væst, m,ere effe1<tivitei;mere '-entraliserlng;'na;';;ojlisering og ensretitinj( " ' ' " Nen: ri 5/dr;"dj og gåryore$egeveje; De kan proppe deresc!ni6nskrdtop!:'. 0;' hvor. Oprørsynliggør" sndets u1øs!e sociale og politiske gre noget ved det ogbåber påen anden udvikling end -'..',., kapitalistisk'samfund.er,men oprr. eneskaber ilckc'iangsigtede foranilringer. 'Deifor er den' røde tråd idet"at >Være.dutonom:. det selvorgalliserede liv, Seivorgalliririg og' autonorllivii. kortog godt sige; altage magtenoversit eget liv, istedet :, : for at overlade udviklingen til politikere og Pengenes ;. magt. At.væe' autonorner at have tillld til tgræsrodder ogfoel,ige'organisatiorier kaii'udvikle.visioner.og samarbejde, Som!>an )<a. en bt:drc fremtid med udgangspliitkt irriel!riekeriesegn\,drøriteog behov.: Vi. tror pli, ai det er muligt atbyggee(liv på rriere..,. "',. ':.' '..:'. " 'basisdemokfatl ;'og : indflydeisepåeiisarhejdeog MODPOlhIST:AT."'0 lokåiitlilj0,på socialt og globaltansvai og på respekt. IJ 18.. n;;;j\deå;bl;'il,rtennskerdt ned,af '.' rianu:\,oillkiing.:,,:, "';: :.; _",.'. politiipørrebro:.slpidalvefne,#.dertjoreløbige '''''';.'::i''ijro!g,,at d ii}'tier \Oganisee. sig og ;'.' kulmirtatlon'jit.en.iliiirigå):ig,opti'apllirig:af.p<llit\e!s "..'. fof ". gøre rriodstariiliiit gå i offensiven modde magtforboldog..".,wj;bit!ef}';ail:';, "::l::;;nu::s::pe:::::.yj::'=:! :'.. i",."mgweri!tt:jei,;!,#,;,(2&jdel.,' " -,*1l!igge1!l) 3(,Folkets Park jiå NQuet?io;' rydlling!u :: D3rirtiiU:k;1regeiIrigen,,::og:Qet.. :meste.!u.,pn,:\1 en. ;. ChriStiania; 'og.meget mere hvis vi vil, hvis vi tø(,tage, ak.!;6epn:rp.ofl!!j:iv4(i::!ii:i14)!!,n' '.... ;:{. 'c111mcenog ho1de sånimeri..::,:l.i,'.'. I.. ; ;':... '",.,... o,efu.:æ?g4e;'.ni,\'4.4ern;r,,;'17(1?,e.:. < \::':ii':'i,{,:. i.:.,... og flere af, dern,øjibg,fæn$lft,; udel\ser'i. " {.DeriniOdharskydenerneikkehaftenenetekonsel\vens,. '," '.-for>- polttlef som Qrg'anisåtion "e ler for Ut:Ut'LJente som.. " --l. ' :; ' ""'J' I, -,...,1' ' "'1 '. ".:;:;::'!t:..,.' :'J.'."."'>.'!"'I'("ii' '.1,. k,,'tia'.,'" '1":1'" ".,,' ',,' ".,.:,. ",;,,;,,: ;;\,:",;.'.;, ';"" ',, ':" ".:,1;.",..' \>''''',..'',.!ii:,i. (, ' -',.'." ',I "..)::."",' 'Mx..: : ",'.I.>'!.". r. '. > 4, r..'.. :.:II ':.,... ',.' ',i-'t',l'(,}."," {'I; '\'" ' \-,'_ 'c,-:-,.', d'ij,"; 'L :i"'!.';.'- ",,\,J,.," t,'l.'.i, L.",'-1.,--'." 'J',,.. I ;l,direktepttienneser'\"'i(;i\'j '( ",_,l ',',:,....,.L' \'J';' i,ol \ f <",:>;,1" :' 'ol L,',r, \." I" '/;''lil, ' ;';:\ lr!,<,':-c:,,!\t.:-f,n l'i<':,,; L;'h,Ir,. - '.. :,.,... "'A'. }j'...,;,. f ",1,",',0;1;, j,'j;.:fj.ay f,,'"_',- "l/.'jr"'j<,',.,,.,';", l;-',,"'" I, " ')',. \. ",I,. ",,I't'r"'"',',".t',,\<!.,;, \,,.,; ;,J, A. ',<'.1 "_... :J,:' '.";I'f..;t,,.1 "J\,,""'' (1 "<' - 1.,'o.. ':, ' -1,."".) '". "I"I '".. <,\'.',,(,,t '.." ""P1t,11',,'" ".. r<,j.':.,j.',1j,(/>,>;i'i 'l,',,'.,, Il'" '"+1. J '-".. Pl'" :.'lf1,( ' ;' "l lo","\,,f \,-,, r ".' r' I(..J,.. ;;"'l '",fir '1,',t'l\IJf ' ",,"'.{V-:if." ' '1)"{'" " t",', t t'",i.'.... \.;'...'",r,,,- et,,l. "l',!,..,\',li"'l" \I ',, i. 1' ;, """r:..;'..iit:!i'i-l.,'#,,"',;i. ' \11,"., \'\ '",.,1'".r"'k...I:'r rjl" ',i;:;.""'i..',\, 'i''l'..p'j"}t.jtcj" J',' 'l, ";{;,1]:;;;,:,.1' '?i;r;:i'".., ','''',.,",c, '; ;;.',,');:,;' 'b.,-",

4 REGNBUEN er en alternativ psykologisk rådgivning for mennesker i krise og nød. Vi er organiseret som et arbejdskollektiv af psykologer og psykologistuderende. Det teoretiske fundament er den Kritiske Psykologi, foregrebet af Karl Marx: i 1840-erne og i sine grundtræk udviklet på "Freie Universitiit" i Berlin i starten af l970-erne. Den Kritiske Psykologi er udviklet ud fra intentionen om en videnskab om mennesket som subjekt for sit eget liv gennem samarbejdet med andre om produktionen af de fælles livsfornødenheder. KRITISKE PSYKOLOGER OG RÅDGIVNINGSGRUPPEN REGNBUEN. EN GAMMEL GYSER. I begyndelsen af 1970-erne kom det i Heidelberg i Tyskland til en voldsom konfrontation mellem en patientforening af progressive psykiatere og psykiatriske patienter på den ene side, og den borgerlige statsmagt på den anden side. Patientforeningen, der havde givet sig selv navnet "Socialistisk Patient Kollektiv" (SPK), og som lovformeligt havde til huse på en Universitetsklinik, blev tidligt om morgenen d. 2l.juli 1971 stormet af 300 svært bevæbnede betjente med hunde. SPK blev fordrevet fra deres lokaler, medens politiet beslaglagde behandlingsprotokoller og alt inventar, samtidig med at man arresterede et stort antal patienter. Det beslaglagte materiale er aldrig siden blevet frigivet, og ligeså har den borgerlige statsmagt siden gjort alt, hvad den kunne for at forhindre, at information om SPK kom frem i lyset. I 1976 stormede politiet således også forlaget Trikont, og beslaglagde hvad der var af materiale omhandlende SPK. Til hi"torien hører også, at SPK blev sat i forbindelse med skudepisoder mellem politi og ukendte bilister, hvor den eneste sammenhæng var, at Skudepisoderne havde fimdet sted i nærheden af en SPK-patients bopæl. Men dette var nok til, at SPK blev set som en integreret del af Rote Arme Fraktion, og derfor var at stemple som terroristisk Nogle samti dige avisoverskrifter lød således: "By-guerillagrup pe omkring SPK-Iægen dr. Huber", "Nervesyge studenter råber på omstyrtelse", "Med ord og vå ben: aggression som terapi", og "Kriminel for ening. Attentat planlagt"! I det efterfølgende "retsopgør" i blev flere patienter idømt fængselsstraffe på op til 3 år, medens en fremtrædende psykiater i SPK fik 4 1/2 års fængsel for "misbrug aflægelig autoritet". Hans "forbrydelse" var, at han som ansvarlig psykiater havde sagt fra over for, at al hans tid skulle gå med interne kollegarnøder, og at han havde involveret sig i det direkte arbejde med klienter, hvor han forsøgte at hjælpe til med en løsning af deres problemer ved at gå ind i en ligeværdig dialog. Derved havde han nemlig "via sin behandling politiseret, forført og kriminaliseret de af ham afhængige patienter efter et by-guerillagruppe- mønster". REGNBUEN var beliggende i Studen terhuset i Indre By, København, fra sin start i 1984 og indtil politistormen d.20.oktober Idag ligger Regnbu en på Nørrebro. NUTIDSHISTORIE, Historien om Socialistisk Patient Kollektiv i Tyskland er lærerig, også hvad angår danske forhold. Her knap 25 år efter gentog den samme historie sig i København: D. 20. oktober 1993 stormede over 100 svært bevæbnede betjente med hunde Studenterhuset, og alt materiale, herunder fortrolige k1ientpapirer, tilhørende de antj-raclstiske og socialistiske grupper - Rådgivningsgruppen Regnbuen og Studerende Mod Racisme blev ulovligt beslaglagt. Beslaglæggelsen blev foretaget af Lars-Erik Allin, der var Universitetets jurist og Universitetets kontaktperson til Politiets Efterretningstjenste (PET), og som senere også afslørede af have kontakter i Forsvarets Efterretningstjenste (FE). Grupperne blev samtidig udlagt som terrorister, og som kriminelle' autonome' elementer, der illegalt havde taget magten i Studenterhuset med det formål med våben at omstyrte samfundet. En overskrift i "avisen" Ekstra Bladet lød således: "Vi_ skyder med automatvåben". Og der var ikke den forbrydelse, som grupperne ikke havde begået: økonolnisk svig, opgivelse af falske navne, produktion af våben,

5 autonome socialister. Men eftersom borgerlige statsmagter - på tværs af landegrænser - har så travlt med denne art kriminalisering, må der også spørges til, hvad der gør sådanne "fremmedlegemer" som os farlige. Hvad er det for en hemmelighed, hvad er det for en viden, man er så bange for skal få tag i en stadig større gruppe af undertrykte og udbyttede mennesker i dagens samfund? Svaret synes at være: når der opstår en kontakt mellem faglige og politiske sammenhænge, hvor der arbejdes for udvidelse af demokratiet; når viden sættes i sammenhæng med handling med henblik på forandringer af de grundlæggende magtstrukturer; og når der gåes imod "magten tæt på kroppen" ved at sige Nej til den stærkes ret og Ja til kollektive sammenhænge, hvor mennesker sammen søger at gøre verden beboelig. KRITISK PSYKOLOGI. Det er et almindeligt kendt faktum, at psykologien som fag, profession og videnskabelig disciplin er i krise, og indtil nu altid har været det. Det udtryk ker sig på den måde, at der findes et hav af forskel lige og konkurrerende psykologiske skoler om samme psykologiske fænomener, og som alle kan bekræftige sig selv. Dette kaldes også for "psyko logiens videnskabelige vilkårlighed". Et sådant arbejde med psykologien set som en historisk videnskab blev påbegyndt på "Freie Universitet" i Berlin i starten af 1970-eme. Det foregik gennem anvendelsen af"den historiske metode" fra Marx. Og arbejdet er blevet fulgt op rundt omkring i verden. Herunder også i København. Det menneskesyn, der fremkommer, er mennesket som et samfundsmæssigt væsen, der ved at skabe sine egne livsbetingelser, samtidig skaber sin egen menneskelige natur. Det er endvidere muligt at vise, at menneskets psykiske processer - følelser, tanker, bevidsthed mv spontant virker i retningen af delagtighed i den fælles produktion af de samfundsmæssige livsfornødenheder, og hvor det er udelukkelse fra medindflydelse på relevante livsbetingelser, der er den dybeste grund til angst og til udviklingen af psykiske forstyrrelser. FREMFOR AT TÆNKE HISTO RISK INDENFOR PSYKOLOGIEN er det stadig god tone at efterplapre vores "civilisations" filosofiske grundlægger - Aristoteles - der i Antikken stadfæstede slaven som "talende redskab", og derved indstiftede ulighed som grundforhold mellem mennesker. PSYKOLOGIENS AKTUELLE VI DENSKABELIGHED: Sammenlignes psykologien og fx. fysikken med hensyn til videnskabelighed, så består den psy kologiske videnskab af flere og konkur rerende udgaver af tyngdelove. Så længe denne vilkårlighed hersker, bliver udbredelsen af, hvad der er anvendelig psykologi - og dermed også hvad der ikke er det - bestemt ud fra de givne personlige og magtmæssige muligheder for at sætte sin egen private opfattelse igennem. En overvindelse af "psykologiens videnskabelige vilkårlighed" er imidlertid mulig, når der tænkes historisk: hvordan er mennesket opstået ud af naturhistorien, og hvilke livsnødvendigheder har stået i centrum for den historiske proces, hvor både samfimdet og mennesket som naturligt samfundsmæssigt væsen opstår. RÅDGIVNINGSGRUPPEN REGNBUEN. Rådgivningsgruppen Regnbuen er udsprunget af den fagkritiske tradition på psykologistudiet i København i starten af l980-eme, der aktivt beskæftigede sig med den Kritiske Psykologi. Man satte sig som mål at yde sit bidrag til en psykologi om det sanseligt virksomme menneske, som dette sammen med andre udvikler sine livsbetingelser, lever, og herigennem bidrager til skabelsen af de fælles livsfornødenheder. En sådan psykologi er kritisk i dobbelt forstand: Den er kritisk over for de betingelser, som kapitalismen tilbyder mennesket, idet disse ikke fremmer, men hæmmer livsmuligheder ved kun at stille menneske op overfor menneske i et konkurrenceforhold; Og den er kritisk overfor den traditionelle psykologi, der som et faktum sætter, at mennesket er udleveret til sit samfundsmæssige liv, med kapitalismen som menneskets højeste stade.

6 tro på, når vi så hvordan det etablerede system disrespekterede sine klienter. Desuden blev det sagt, at vi tog arbejde fra andre socialarbejdere og behandlere - hvad det også var svært at tro på, idet utroligt mange gik forgæves alle steder, eller i måneder stod på venteliste, for så senere - efter i en visitationsamtale at have krænget alt personligt ud - ofte at blive afvist med, at problemerne enten ikke var store nok eller at de var for komplicerede! I arbejdet med en psykologi om det sanseligt virksomme menneske - i stedet for kun at studere mennesket som objekt, som tingsliggjort - viste det sig også, at "psykologiens videnskabelige vilkårlighed" ikke var så vilkårlig endda. Al traditionel psykologi løb sammen på det punkt, at den omhandlede, hvordan mennesket kunne og skulle tilpasse sig til dets rammer, der endog blev opfattet som grundlæggende upåvirkelige. Og særligt tydeligt var dette indenfor området af psykologisk og psykiatrisk behandling af mennesker, der er havnet i en nødstedt situation. Undersøgelser viste også, at den traditionelle psykologi bestræbte sig på at tilpasse mennesket yderligere til de betingelser, som de i forvejen led under at være udleveret til. Den traditionelle psykologi viste sig endvidere at være både arbejderklasse- og kvindefjendsk. "Menneskets egen sanselighed eksisterer først for det som menneskdig sanselig hed i kraft afmedmennesket".. Karl Marx Man satte sig derfor for i praksis at udvikle et alternativ til den bestående orden. En gruppe studerende arbejdede i flere år på at etablere en psykologisk praksis, der reelt og solidarisk kunne støtte mennesker i krise og nød, og herigennem trænge angst og psykiske problemer tilbage. Dette projekt kom til at hedde Regnbuen. Men på trods af de velmenende intentioner, der lå heri, lød der mange protester. Som studerende skulle man ikke tro, at man kunne noget; og man ville helt sikkert gøre mere skade end gavn - hvad vi havde svært ved at REGNBUENS standpunkt ift psykolo gisk hjælp er, at den skal være gratis og et retskrav, således at den, der har be hov herfor, også bliver det tilbudt. Det te er generelt ikke tilfældet idag, men dette standpunkt bryder også med ka pitalismen, der kun investerer og be skæftiger sig med mennesket, når der er privat profit og nedkæmpelse af so cialt oprør mod udbytning i syne. Samtidig må hjælpen ydes gennem ud viklingen af faglige kollektiver og ikke via enkeltstående privatpraktiserende psykologer, der bare kan skalte og val te med deres psykologiske opfattelse efter forgodtbefindende. Fra starten af rådgivningsarbejdet har vi arbejdet med udviklingen af en videnskabelig' teori om terapi', dels for selv at kunne samle erfaringer op, dels for systematisk at kunne give vores erfaringer videre til andre i andre behandlingssammenhænge. Og just iilden stonnen j:i Studenterhuse;:t var vi n;' et så langt med vores teoretiske arbejde, at vi også kunne dokumentere, at vores arbejdsprincipper havde en værdi, der rakte ud over, hvad en borgerlig tilgang til overvindelsen af psykiske problemer og forstyrrelser kunne fremvise. Der ligger på dette område noget paradoksalt i, at vores dokumentation indeholdt den kritik af os selv, at der, hvor vi ikke havde været gode nok i det direkte rådgivningsarbejde, det var når vi var stødt på fascistiske logikker i brugernes eget livsrum, eventuelt mange år tilbage. Vi stod derfor overfor at gøre dette til genstand foi Tornyet teoretisk praksis: hvor havde vi været og hvor var vi stadig blinde, og hvad kunne vi gøre til

7 overvindelse af disse menneskefjendske logikker, når vi fremover måtte støde på dem? Men så var det, vi selv blev ramt heraf som gruppe - med den uoverskuelige overlevelseskamp, dette kræver. Da vi ikke ser det politiske som et valg, men som en konsekvens af at tage sit arbejde på ordet som genstand for faglig virksomhed, og fremme dets samfundsmæssige udvikling, står vi nu med, at vi ikke frit kan vælge, om vi vil tage denne overlevelseskamp kollektivt eller ej. Der er valgt for os - og vi har valgt at tage udfordringen op som et socialpsykologisk problem, omhandlende muligheder og betingelser for fagpolitisk anti-fascistisk arbejde. Vi vil søge at studere magten, som denne produceres i det små, hvor mennesker splittes og bliver hinandens fjender, for at forandre og fjerne magten i det globale. TERAPEUTISKE ARBEJDSPRINCIPPER. De principper som selve rådgivningsarbejdet fra sin start af har fungeret igennem kan koges ned til to: for det første at arbejde på brugerens præmisser, og for det andet at have total åbenhed omkring, hvad der styrer vores tilgang til det materiale, der fra vores side bringes ind i rådgivningssituationen. Vi går her ud fra, at man som berørt af krise og nød fundamentalt må gives mulighed for selv at være subjekt i sin egen rådgivningsproces, ellers kan man ikke bruge rådgivningen til at udvikle sit eget liv - og uden denne medbestemmelse, og det hermed forbundne kvalitative mod- og medspil, er rådgivning i bedste fald nytteløs, men uetisk, og i værste fald direkte undertrykkende. Disse arbejdsprincipper fra vores side står i direkte modstrid med nok 99% af al anden autoriseret behandling indenfor det psykologiske område. For her er det sådan, at personer med psykiske problemer anskues som havende disse af mangel på sygdomsindsigt - og behandlingen går så ud på at bibringe dem denne sygdomsindsigt, af hvis mangel de uerkendt lider, og som også er skyld i deres sociale problemer. Behandleren ved her bedst - og på den andens vegne! Et sådant behandlingsideal fra det etablerede systems side - et ideal omhandlende behandleren som "urørlig og autoritær" - kan da også kun bruges af personer i krise og nød i samme grad som de frivilligt og gennem tvang tilpasser sig behandlingens formål - et formål behandleren suverænt selv fastsætter. Det er da også vores klare opfattelse, at den udviklingsstøtte, som det trods alt er muligt at få indenfor det traditionelle behandlingssystem, den hviler på de behandlere, der aktivt bryder med behandleren som "urørlig og autoritær". Men gør behandleren dette - og gøres det åbent og solidarisk som psykiaterne i Socialistisk Patient Kollektiv gjorde det - så er det også, at behandleren lægges for had indenfor for egen faggruppe, og systemets lange repressive og beskidte fingre begynder nu at rode efter noget at marginalisere og udstøde een med. En sådan solidarisk omgang med sine klienter er med andre ord en farlig systemundergravende ting. SOM EN AFSLUTNING. Som arbejdskollektiv har vi altid skrevet så meget vi kunne om vores arbejde. At oparbejde viden og dokumentere er en del af projektet. Små notitser om vigtige erfaringer og store teoretiske artikler men kun sjældent er det også blevet optaget i aviser og fagblade. Og til dato er der ingen fagperson, der nogen sinde er gået ind i en kritisk granskning afvores terapeutiske arbejde, hvad vi er kede af for vi vil også kunne lære af kritik. Men sandheden er nok den, at etablerede sammenhænge har håbet, at vi ville afgå ved døden i det stille. Og det gør alternative projekter da også tit, og som regel senest når de når fem års alderen - med mindre de søger en tilpasning til dem, som de startede med kritisk at tage afstand fra. Men vi har overlevet - nu på 9.ende år - og nok først og fremmest på grund af vores organisationsprincip og den historiske indfaldsvinkel til arbejdet. Fra starten af er der blevet sagt Nej til magthierarkier og Ja til samarbejde på basis af indholdsmæssig afklaring og fælles berøringsflader. Og dette 'autonome' princip selvstyre, og på egne kræfter beroende arbejde - er også nødvendig, hvis det skal blive muligt at komme derhen, hvor de væsentlige træk i det, man arbejder med, kan få lov at træde frem og udvikle sig ud fra sig selv. Det er ikke muligt at tvinge udvikling igennem, men det muligt, at de principper, der bærer menneskeligt samvær, er principper, der fremmer selvbestemmelse, det sandt menneskelige i dets kollektive egenart - for selvbestemmelse er kun mulig som en kollektiv proces.

8 DE 'AUTONOME'. Dette forår kommer de 'Autonome' med en bog. Den er planlagt til at udkomme den 18. maj 1994, på årsdagen efter at politiet for første gang i fredstid skød vildt ind i en menneskemængde. Bogen fortæller om politikudvikling fra et autonomt standpunkt, om historien bag, om militans og om presse, ligesom 12 grupper indenfor miljøet præsenterer deres arbejdsfelt og virkemåde. I det følgende bringes Regnbuens indlæg. Og det bringes, fordi vi finder det vigtigt at få diskuteret, hvad det er for en psykologi, der idag er behov for, og under hvilke organisatoriske forhold en sådan psykologi bedst udvikles. Endelig også en opfordring til at købe og læse bogen i sin helhed, når den udkommer. Og til at blande sig i det politiske liv, også fra et fagligt standpunkt. Mange hilsener Regnbuen I Karsten, Anne, Kalle, Jesper, Birgitte, Jan, Søren

9 ind INDPUT, Foreningen af lærere og studerende ved ps; gislucliel. put Njalsgade 94, DK-2300 Kabermavn S. TIL Fax. 32 Q Giro april 1994 Kære Kalle og Jesper. Vi takker for Jeres indlæg til Indput. Vi vil meget gerne trykke det, men eftersom " har meget stof for tiden, tillader vi os eventuelt at udskyde det en uge eller to. Desuden vil vi gerne gøre opmærksom på, at vi helst modtager indlæg på diskette. For det første fordi vi på den måde har mulighed for at sætte teksterne i et rimeligt homogent layout (som vi har ambitioner om at opnå). For det andet - og dette er ikke mindst relevant i forhold til Jeres ordrige fonnuleringer - fordi vi på den måde kan sætte det, således at det ikke fylder alt for mange sider i bladet, og dermed for meget i vores budget. Vi vil derfor bede Jer for fremtiden at indlevere indlæg på diskette, idet vi ikke regner med, at det vil være til besvær for Jer. Jeres diskette far 1 selvfølgelig igen efter deadline. l skal blot komme forbi efter den. Venlig hilsen /- I! /"/"," < '--- Indput ved Estrid Sørensen Kære Indput vi Estrid. Tak for svaret. Og vedlagt indlæg Der er vedlagt tre udgaver, alle på 1 - INDLED OG TEKST. Disse s par stavefejl. De kan næppe konve pga den første bredde ramme, De 2 - Så har jeg bixet med at få dem ændres i overhovedet - og den kan diverse linieskift pga.., at rammerne 3 - Og endelig TEKST2, hvor de "sprog", fordi vi har erstattet ramm udskrift. Alle tre udgaver er vedlagt. Perso

10 -.-. _.-- --_.. -._ _---, -" '-'".--_._ o --.- '0--- _._..... _,. f... (),J"4- :. "';:'i«& k}j,h... ;-," ":. -."'".h- r.dl ''''.,. ttii ".;,d.! "-I." &z ";'JU"-l) 'f-p, :'!J;',j. SKITSE TIL REGNBUEl'!IS KAPITEL I BOGPROIEKTET: furt.u 1/ I'.J-:.h.h,., VV\U-t-.ywg '9,,q,,".9... )- ',, 'vctv-1 tw,/l-i", Videnskab og p:iykologi: udgangspunktet for en kritik afsåvel samfund som psykologi -> praksis. -p) vfltk '-'l Kritik afden'borgerlige psykologi/samfundsvidenskab: kontrol fra ffiagtstandpunkt, ;,\ r1a.(.. )Mt. generaliserende naturalisering omkring den borgerlige normalitet, systemets tvang over den enkelte, der arbejder heri.!.,:...u.c(.\-\,. '-,::, Kritisk psykologi: Marxisme, fra ethvert jeg's standpunkt vs. magtens standpunkt, 'D menneskets samfundsmæssige natur. konkurrencesamfundet, opportunisme som foeform til (-\.l(,i.{., l rfj kj.lt '.1' psykisk lidelse, politisk: autonomi, kollektivitet, plural marxisme. Arbejde for ud...iliingen af en solidarisk videnskab såvej praktisk som teoretisk. Ikke ud fra '-V:L.cf'./ " ve,,;o&, 'J\ \ " målforestillinger på nogens vegne, men gennem solidariske processer. Forsøg på netværker W'aU,,: k omkring autonom studiepraksis., Studenterhuset... ':,\ C Problemstillinger i rådgivningsarbejdet: mystificering, personalisering, tilpasningsproblemer. y:'c<l \l i ',l [ rcv(-f.i' lt.-lt.ll et ;:;, Psykologiske problemer -> sociale problemstillinger. -> ej lappeskrædderi, men afdækning.:'j 3? af socialelsalnfundsmæssige betingelser for lidelse hhv. handleevnelmuligheder.,-; w.. Problemstillinger i rådgivningsarbejdet: institutionelt niveau. Begrænsninger for vores egen c:\ '1(.}\.-l.1.l-11A.-;..i4 ia.a,.u:.. Å..=.,..::>, indgåen, skranker: Psykologforeningen, studiet, fremtiden for os. r,' (.. ',',.-.. ;.!.- \ /rl.l.-ec. I -C:'j <"!'J.. ;: Problemstillinger om magt og frihed, fascisme (Mødt i Studenterhuset, men også som 'T, ' bredere udtryk, (eks, i (socialpolitik): privatisering af sygehusvæsen, biologisering af I..L. I C " " tlu''- " )[.L-\.-...-l.-tl:.. ' f '/l-l JS es:: V;, lidelse, tvangsarbejde, studieadfærdsreguiering).lukningcn afstudenterhuset. afsamfundet'. J l w'--... Det autonome miljø: på kanten, kritik 0& muligj.1eder. 1-f'-",r.).J)#.Pl< : jrt( i vk.-'\.j"h<-.,f.æ.i f't. [,t;'w; u vwi..._:.-l-!--ll-'-1 Autonomi: revolution og demokrati. 'Samfundsrnæssiggørelse t;; [)..c''''-'... tl.--,.t-.et.,. 'i I c Ct.I..IJ.,... Ll... tl..?... tl'"... C1..l,..y I...:...Jl c -z'.. \),.,!'låf,f; e-- rrlf 2b 0':", } rz ctj XI. "L0C v:..-!'-k{j., df.rv hl',fl-. Vt,h)<Lcc,,""'-\hiAL,(",.,.od. }e" i""""", i I,. t.,,{. t..\".,»_ c...{.. L;-U...! ul,..ø.:lj..vw:() CLJ "f'4(,... /'2 J, '*H\..1.,', ",J ""; Ih.,,;tlLhle l ;et&. II \ l! /"",r (""j (.,L.'jJ LL.MC-: '" rj:. uid-3' cj-t D<-""kb""'J e v; -; -: v"" t'., Va.L,'Jzilv.".",L>"[v>lLt-L'3L...:...o{,J:... cu) I ",j, 1M,cV"'..!'uU.l! ci.t", f _(NW)",»0'f1 ci-0h otl Jæ-wlL Mt..J-IVU.-. ija-wj )\, D,.J,trot0 :.>t.., l2<-w,,/p... ",JA,;'...-)c [I,-,}l-t..-"L. '. ') i'- il' '.k _ (tao e-t;.{,. - vthlj,;liæc,,1 ><'""'.....;...u..:l... I\J im.,-vj)tl<. I L.,&d: Ctt C\.l-lujcL< 7L.t" A.h.f(-I." );'H"'V"';'''h' " '&:'J'(}{J<..}Lc; I 'il..q;l1 tl.. LJ. Kontakt til andre grupper på niveauet af socialpolitiske løsningsforsøg.

11 28.april 1994 ii, ii ii " ii Kære Regnbue-personer. På sidste regnbue-møde rejste jeg problemet om, hvordan der kan arbejdes med de konflikter, der aktuelt er tilstede i gruppen og for vores praksis. Det blev så til en snak om, at på den ene side står konflikterne os i vejen overfor at udvikle en fælles praksis eller flere sammenhængende praksis' er for fremtiden, på den anden side kan konflikterne ikke løses uden udviklingen af nogle forestillinger om fremtiden, omhandlende hvor Regnbuen skal hen. Sm sådan står man derfor overfor en "lås". Og opgaven må være at bryde denne op. :1 Mit forslag hertil er, at vi diskuterer hver enkelts udkast til problembestemmelse. Dvs tager udgangspunkt i hvordan hver enkelt spontant eller formidlet lokaliserer problemer og konflik :1 ter i grupper, og hvor første skridt er at gruppen bruger sin energi på at tydeliggøre de enkelil tes problembestemmelser. Og det vil så først være efter en tydeliggørelse af de forskellige - og "!;!' eventuelt konfliktende - problembestemmelser, at der gås nærmere ind i en analyse og konfliktløsning de involverede personer imellem. Jeg vil godt selv lægge ud. Jeg har kopieret tre breve, som jeg har skrevet til Anne. Det første er skrevet sidste sommer, de andre to i marts i år. Det er breve, der også befinder sig i mappen for "Interne faglige noter". Jeg synes dog ikke, at hovedproblemet for Regnbuen er mig, min relation til Anne, eller omvendt Annes relation til mig eller Anne selv. Men der ligger en konflikt her i dette felt, som må finde en løsning. Og hvis ikke konflikten løses af os selv som personer, så løser konflikten såmænd sig selv - gennem yderligere personalisering og lateralisering (Holzkamps ord for splitting, og det kun at tænke sort/hvid eller ven/fjende). Jeg vil foreslå en diskussion af brevene - med udgangspunkt i at tydeliggøre mit standpunkt. Så må Anne i en senere og anden omgang skrive til og/eller mundtligt bruge gruppen til at få tydeliggjort sit standpunkt. Kalle

12 I.,tI'U...l l 1A.I!i.n Aktieselskabet Redaktionen Telefon Telex: Dagbladet Politiken Rådhuspladsen 37 Giro Telegramadresse: Politiken 1785 København V Reg. nr Telefax: Jan Ole Jørgensen Solidaritetshuset, Griffenfeltsgade 41, 2200 København N 10. maj 1994 Kære Jan Ole Jørgensen på grund af den store tilgang af stof til debatsiderne har jeg desværre ikke haft mulighed for at placere Deres artilcel, hvorfor jeg med beklagelse må returnere den. Med venlig hilsen _""<:::--.. Esben Odbjergjho DEBATREDAKTØR

13 Kære Politiken.. Vi synes i skal bringe nedenstående som arlikel i avisen. Som et apropos til den verserende debat om hash - hvor oplysning om stoffets reel/e virke og substans, ikke vægtespå en 'indholdsmæssig måde, og slet ikke fra et selvoplevet perspektiv. Og detle må med, skal vi lære at hnndtere det på en samfundsmæssig måde. Teksten er sidst offentliggjort i "Seculum Primum", Dansk Psykologisk Forlag 1987, s Jdange hilsener RatlgjYJJillgsg1'Jlppen Regnhuen Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade-ll 2200 kobenhavn N Tlf.' Vedlagt på diskette følgende: DOKUMENT OM PLANTEGIFTEN HASHIS. Mange har ikke prøvet at ryoe hash - selvom de fleste, der deltager i diskussionen nok har. Her er nogle tanker tb een, der 'ryger" for første a[lo. Det foregik i LeipLig i 1886, som en del afet psykologisk eksperiment. Et hah.1 ar elier - september 1886 grundlagde han Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet. AF ALFRED LEHI\'IANN, Rejsebrev fra 17. januar 1886, Leipzig. "Endnu et forsøg af højst ejendommelig art må jeg ikke glemme at omtale Hos amerikaneren, DrJames Me.Keen Cattell, hvis navn de kender fra studierne, sad vi en aften tre mand, en student Lange, finlænderen mag.neigliek. som arbejdede sammen med mig, og ende'ig jeg. CatteJl kom tit at omtale noie forsøg, som han havde ziort alene, nemlig over forskel1ige giftstoffers indflydelse pa bevidstheden, og særlig fremhævede han plantegiften Hasehiseh, som højst mærkelig i sine \irkninger. Det blv da aftalt, at vi tre, som ikke havde prøvet dette før, skulle komme til Cattell den meste aften og indtage en passende dosis; C. ville da forblive ædru og iagttage de objektive fænomener. Som sagt så gjort. Jeg havde imidlertid cgd lyst til at være iagttager, Dg spis.t derfor rigtig dygtig til aften, inden jeg gik hjemmefra. Dette skulle efter C s sigende gøre giftens virkninger langsorrunere og svagere, hvorfor han udtrykkelig havde frarådet at spise noget. Stoffet blev indtaget i form af piller, 9 stk pr mand, men med mit fortsæt tro, så Vidt muligt at være iagttager, eskamoterede jeg de 6 ned i vestelommen o spiste kun de tre. KJ. var da 6.30, og vi satte os derpå til at spille et i Amerika yndet Kortspil. som C. læne os. KJ. 8 erklærede de to andre, at nu var det dem umuligt at erindre en eneste smule af spillets re.gler; de havde glemt hven ord, der var sagt oem. Jeg var fuldstændig normal. C. Iod aem læse op af en bog; i begyndelsen lyklcedes det; om trent kl kunne de ikj{e mere kende bogstaverne. AJle disse læseforsøg foregik under en ustandselig latter, der naturligvis også smittede os ædru, men fra de to andres side var latteren rent sygelig. De erklæreae, at hvert ord, der blev sagt, ja egentlig ethvert sanseindtryk ligefrem tvang dem til at le. Kl. 9 kunne de ikke mere tale rent, de stammede og midt i en sætning slap tråden tillige begyndte de at delirere, talte om elektriske lys, farver på væggene, dyr, der løb om i stuen osv. Pulsen var normal, men stærk hjertebanken og det hvide ge; L sank hen i en fuldstændig ham, og et fof3øg på at få ham til livlig, men bevægede sig yderst Henad kj. 10 viste han stærke br faldt han i Søvn_ Ligetil dette øjeblik havde jeg fkl neoskrive alle iagttagelser og un som N. var faldet i søvn, blev de til lampen, men j det samme følle mio næsten ikke muligt at løfte d le den subjektive række af de fæn get. Da C. så mig stå stille på gu kom miså komiske, at jeg brast fandt hele verden grundkomisk S delig "vollstandige Ideenflueht". sige en sætning til ende, fordi ma Og når jeg stoppede op, forekom le tidssansen var i uorden. Jeg ku og talte i korte sætninger. men d syntes at tænke ganske klart. Og dette tidsrum kunne mit ene Jeg men det var for det fornuftige Jeg var dog langtfra ubehage1if1. Tilm jeg, så vånede jeg og havoe alle moment, ovor jeg var næsten ful ne øjne, som var rode som de an varede kun ganske kort, så faldt gange i løbet af2 timer. K andre sov, men kunne med mege respektive bopæle af C. Den næste dag havde vi ikke sp fornøjeligt lys, så vi lo af alting. træk uden at komme i seng. Dette forsøg anser jefor højst i heden h!js idioter og torskelj'!ie g meget hl alle, som ønsker at Ken Når stoffet ikke tages i for stor d lægernes sigende næsten grænsen turde efter min erfaring være tilst

14 , Dagbladet Informati Store K on 4 København K pg. C. Telex Telefon In{:m 14 I.AIS 126 ongensgade 40 o Telefax Postgiro (red.) (adm.) J,T CJ>A- f- 2»/y d!j 1- k,''v' / /'1 00.fff CAÆij (ll;f,j - /)' f chj2--j f '-( I/\./Jr- /J, j aj j/i I i' I =v f"'fa' u_r cfjøyl-i-- J C\. V--"

15 :\ IHfS/-I Kære Information. Vi synes i skal hringe nedenstående som ariikel; avisen Som et apropos til den verserende debat om hash - iwor oplysning om stoffets reelle virke og suhstans ikke vægtes på en ind holdsmæssig måde, og s/el ikke fra et selvople...et perspektiv. Og dette må med, JTVis vi skal lære at håndtere del på en swnjundsmæssig måde. Mange hilsener """"'. r..,d.. 1"..1)[ t,..,/,. Rådgivningsgruppen Regnbuen SolidarJletshuset, Griffell/eldsgade -Il 2200 københavn N TIf: v e/;l,hw il,)" ""OM" I v k4j.l r:dri -+"a-v r \ ">U;;>h<", P":-",,, O..,": f%'" r-..."'<j ';$', S.ll-U) \!I DOKUMENT OM PLANTEGIFTEN HASHIS. Mange har ikke prøvet at ryge hash - selvom de fleste, der deltager i diskussionen nok har Her er nogle tanker fra een, der 'ryger' for første gang. Det foregik i Leipzig i 1886, som en del af et psykologisk eksperiment. Et haj...1 år efter - september grundlagde han Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet. AF ALFRED LEHMANN, Rejsebrev fra 17. januar 1886, Leipzig. "Endnu et forsøg afhøjst ejendommelig art må jeg ikke glemme at omtale. Hos amerikaneren, Dr.James Mc.Keen Cattell, hvis navn de kender fra studierne, sad...i en aften tre mand, en student Lange, finlænderen mag.neigiiek, som arbejdede sarrunen med mig, og endelig jeg. Cattell kom til at omtale nogle forsøg, som han havde gjort ajene, nemlig over forskellige giftstoffers indflydelse på bevidstheden, og særlig fremhævede han plantegiften Haschisch, som højst mærkelig i sine virkninger. Det blev da aftajt, at vi tre, som ikke havde prøvet dette før. skulle komme til Cattell den næste aften og indtage en passende dosis; C. ville da forblive ædru og iagttage de objekjive fænomener. Som sagt så gjon. Jeg havde imidlertid også lyst til at være iagttag.;!" og spiste derfor rigtig dygtig til aften, inden jeg gik hjemmefra. Dette skulle efter C's igende gøre giftens virkninger langsommere og svagere, hvorfor ban udtrykkelig havde frarådet at spise noget. Stoffet blev indtaget i form afpiller, 9 stk pr mand, men med mit fortsæt tro, så vidt muligt at være iagttager, eskamoterede jeg de 6 ned i vestelommen og spiste kun de tre. Kl. var da 6.30, og vi satte os derpå til at spille et i Amerika yndet kortspil, som C. lærte os. Kl. 8 erklærede de to andre, at nu var det dem umuligt at erindre en eneste smule af spillets regler; de havde glemt hvert ord, der var sagt dem. Jeg var fuldstændig normaj. C. lod dem læse op af en bog; i begyndelsen lykkedes det; omtrent kl kunne de ikke mere kende bogstaverne. Alle disse læseforsøg foregik under en ustandselig latter, der naturligvis også smittede os ædill, men fra de to andres side var latteren rent sygelig. De erklærede, at hvert ord, der blev sagt, ja egentlig ethvert sanseindtryk ligefrem tvang dem til at le. Kl. 9 kunne de ikke mere tale rent, de stammede og midt i en sætning slap tråden; tillige begyndte de at delirere, talte om eleliriske lys, farver på væggene. dyr, der løb det hvide i øjnene var rosenrødt. døs, så at han ikke svarede på, h kring viste sig frugtesløs. N. var han havde blylodder på føddern uden nogen opkastning. Så faldt Ligetil dette øjeblik havde jeg fø alle iagttagelser og understøtte X S3Vll, blev der så underligt mørk følte jeg. hvorledes alt blodet løb fra jorden. l løbet af 2 timer ge hvis ydre virkninger jeg hidtil h "Føler de noget" og disse ord fo halv times tid, lo af alt, og fand farver og dyr og endelig "vollsta umuligt at sige en sætning til en ten. Og når jeg stoppede op, fo tidssansen var i uorden. Jeg kun korte sætninger. men det var al ganske klart. Og dertil kom i et ene Jeg høre, at det andet VT,oY umuligt at tage ordet fra det an den ikke kontinuerlig. I enkelte fornemmelser og så kom et gans ne føle min puls, undersøge mine havde følt Men det varede kun lede måske gange i løbet de andre sov, men kunne med m tive bopæle afc. Den næste dag havde vi ikke sp lys, så vi Io af alting. Men vi så seng. Dette forsag anser jeg for højst idioter og forskellige grupper af ønsker at kende noget til "Geist stor dosis, skal det ikke være f for, hvad et sundt menneske kan til at opleve alt"

16 KÆRE B;]i-!ZEN 5. april 1994 TIL CI7:ADEN. Jeg skriver til rådgivningssatl kan låne cafeen n højest dreje sig o vi skr_iver til j e:=-. fordi vi har et nrobl2m om olads i Solidaritetshuset til råcgivningssamtaler i- Regnbuen. -og vi vil drfor hør"" om det er muligt at 1.3.n8 et rum OPl)8 på f'rste sal hos jer. nogle timer om ugen. om dagen. Det vil allerhøjest d=eje sig om J gange 2 timer og nogen uge= slet ingell tid. Som situationen er Solidaritetshuset. time. om der er et stadigt mere. Og d blivløst nogt, til at bygge en dø vil gå nogen måne Som situationen ET nu. er der mere og mere pres på lok31erne i Solidaritetshuset. Og cet er uklart fra dag t{l daq. fra time til time. om der er et lokale ledigt. Og denne usikkerhed pesseros stadigt mere. Og darfor også dette brev til jer. Problemet vil blive løst nog&t. måskr helt, når vi i Regnbuen frskaffet penge til at bygge en crtil et møderum i Solidaritetshuset. men der vil gå nogen måneder hermed. Nu ved vi ikke, hvor meoet I kender tilos. Oa skal derfor nævne. at :ile;jnbuen er en alternativ psykologisk -rådgivning. der på frivilligt gru:i1dl3.g forestås "E\f psykologar oq psykologistuderende rpt er vi 71, samt at rådgivingecer gratis for brugere. Vi hr inqen indtgter. ud over den SU. bistand og A-kassO!. som de enkelte i Regnbuelever af_ Manqe hilsener Regnbuen I Kalle <1A-1/ cl- t)-{-1c:e Ui I (J c II ara1 9)/

17 DEN PSYKOLOGISKE RÅDGIVNING "REGNBUEN" - OG GRUPPEN AF KR! t'. SKE PSYKOLOGER. Regnbuen er et fagpolitisk arbejdskollektiv af psykologistuderende/psykuloger, Ofif den 1985 har ydet gratis og anonym rådgivning. Vi er løbende involveret i ca. 15 'brugerfor1øb' - og har desværre ikke ressourcer til flere, hvorfor vi ofte ser os tvunget til at afvise henvendelser. Brugerforløb tager udgangspunkt i problemerne, som de ser ud fra brugerens standpunkt. h.::r fra forsøger bruger og rådgiver i fællesskab at udvikle en forståelse af problemet, c::r eflthån den giver brugeren mulighed for at handle sig ud af problemerne. Ud over de konkrete rådgivningsfor1øb mødes alle i Regnbuen en gang ugentligt til wprvlsi on', hvor vi diskuterer problemstillinger fra de enkelte brugerforløb. Supervisionen er ';.!'. fur brugeren af rådgivning. Herudover tager vi løbende forskellige psykologiske og politiske temaer op. Vi har valgt at arbejde, som vi gør, dels fordi vi ønsker at bidrage til ordentlige løsninger af de nød- og krisesituationer, som mennesker omkring os stilles i, dels for at videreudvikle en soli darisk psykologi - en psykologi, som ikke består af eksperters redskaber overfor klienter, men som er en viden, mennesker og kollektiver kan bruge til at udvikle og løse de problemer, 'de står over for. Vi arbejder på grundlag af den "kritiske psykologi", som er en marxistisk tilgang til psykologien. Centralt i denne tilgang til psykologien ligger, at psykisk lidelse ikke er noget, der kommer 'indefra', men tværtimod er resultatet af elendige livsbetingelser og 'Sociale pro cesser, der er gået galt. Derfor er det også en del af vores arbejde at udvikle en for,ståelse af, hvorledes sociale og samfundsmæssige processer kan skabe menneskelig lidelse - og at arbejde på at forandre og udvikle disse samfundsmæssige betingelser. Kort sagt: at sprængeprdtit::", status- og konkurresamfundet til fordel for et demokratisk og solidarisk samfund - kommunis men - hvor mennesker slår sig sammen for at gøre verden beboelig.. Vi var indtil politiets storm på Studenterhuset d.20.oktober 1993 del af Studenterhuset. Og den sag, der kom ud af dette, tager her i 1994 stadig mange af vores ressourcer. Hvilket med fører mindre til det direkte rådgivningsarbejde. Men ved henvendelse og mangel på rådgiv ningsressourcer er vi behjælpelig med at finde frem til andre støtteinstanser. Som rådgivningsgruppe har vi tavshedspligt, og kan kontaktes hver onsdag ki på tlf:

18 KRONIKEN I POLITIKEN I Tirsda.g 31. august 1993 Ondets rod AfERLING BJOL Nationalismen stikker dybt og har rødder larwt tilbage. llzke blotpå Balkan. Professor Erling Bjøl skriver om natiurwli:;mens virus, der kan være dødelig, hvis den ikke bekæmpi's. Huft {n'mdrager eryaringf?rfru mange besøg i det tidligere Jugoslavien og beklager, at Vesteuropa har taget sit hi..toriskeansvarfor let. sind er det i m..nncskenes sind forsvar kolog Otto Klineberg har sagt.' En DA KRIGE er opt3et l mennesken%,i Eller som den amerikanske sociajpsysind for fredi.'fi må DpbY!,.'1;'es, bl;d det j natiou re't5"bmrund, d.,r forene I le derfor være en hovedopgave [Dr I rinde/se og fæl'lols "vr iqc mod sipe Un.."eo" HtirtelsesdoknmenL Det skul., fælles vrangforestillinger om sin op-' FN'f; kulturorgani!'nlion ilt rense sin.. tit'n(' I;,t" frell\mllhnd og i hævnjy:;j" nel, "j ha oplevet de sid.tp tr(l1re Et af d.;;:;;r;;reprojekter b cv /ir, viser, at Unesco, mildt sa!,"t, ikke da ugsj W nuch..nan" Ol: H. CllrllIib har kun not kj","" npn opgave. det I1k under\lgl';sl.'af, hv\lnlan m'tinnerol' stillet. Indtil 1969 blev nationalismen {lp!'(lller hinanden, D" ",fdækkede nog holnt nede med h/ird hånd i østeuropa. le fundamentale strukturer i national l den kominun:sti.ske ideologi...u cl"r ismen. FUl herligdson >le ens gen et. VlErd,,,r, som,attes højere end den 'urpe.llj'b'lo og toru!,,! tor andre. nallonaje selvbestemmelse. lnterna. '. "'"-._. ---._.....,...-_.._._.. _!i(male "ar Rlle kommunisters fælles slagsang. r Vesteuropa!:Ilev ne.tionhlismen holcll i tømme af fælles frygt for supermagten i øst. FØRSTE GANG, jeg traf medlemmer <lftitos p;lrtisanbevælse,var i e'terhet Efter Italiens sammenhrud havde den kommunistiak leeede partisanhær fliet gurlt f<.lt1fæ"le især j dct etnisk blandede og geografisk util(engelige 80>lni.,,,. Der var både serher.., krooter, slovener, bosniske muslimer og endda..lbanere og italienere i Titos styrker. De bekæmpede både de kroatiske fasriter. nstasiierne, og de serbiake nationalister, cetnikkerne, der df!"uden slog-es indbyrdeli på det h'tusumste. Do jeg hes(lgte Jng06lavien lige efter krigen, VIlI" landet endnu præget ar eftervirkningerne efter den trekantede borsf"rkrig i krigen. Men du j"g vendte til!;jage i 1953, fik man indtryk ar, at en jugoslavisk nation V>lr opstiict under fem års ydertryk fra Stalin. Endnu to år efter, d..jeg kom till:!lnrlf't under KhhIsjtjovs og Bnlganins cunos "a-rejse til Bc,ogr..d Qnmistænksom hed over for Moskva jugoslaverne i kroppen Si gik der meillge Ar. I 1973 bl!!v jeg inviteret derned, Jugoslaverne h...de åbenbart af min deltagelse i el projek: ved del ll\lfske NubeJinstimt fejluhotl!,"t sluttet, at jeg kunne gllre noget Jor nt Tiw sknlle få fredsprisen. Gensynet med landet var chokerende. Relo;:imet havde ndvikle, sig til et autoritært ug urokkeligt pamjj('rvælde, hvori vet" rajler fru frihedskampen havde sat sig fcojt og brcdt på magten. lrlealisme vor blevet erstattet af kynisme, De havde mange sammen. Det kunne stadig deres ungdoms revolutidnære fn.sddisae demrgogpr!lom fraser, derlegitimerede deres magtmo Milosevic og F TIdj nopol, i mundloll, rne" bev..rclsdn..r på AlIp. ra!dslerne a rg deres egne privilegier i tankerne. under.!i1iden verdenskrig blev Det k.ommunistiske reg:ime korrup_ vet for fuld udblæsning me tion og magtmisbrug havde dybt kom ningsløs udnyttelse af fjern promitteret internaftona!jsmens ide. nøjagtig!lkrækpropllganda. M Knn sildan kan jeg forklare den natio undre sig OVer, jeg har i det najistj"b> lan.j!.tlsme, der har grebet gjort det, lit hadet til andre lundet efter kommnni$mens summen grupper har kunnet overl.,v", s hrud. års bestræbelser pa at slc.abe slavisk nation, uv.,r at de ung BADE DEN serbiske og den kn::atiske len ug ctnl)c.,ntr;",,,,,,,n smell",,[n hl'" hølclen nr>rskll ombll.t<,1dc sker, der ikke var født i 1 nation&1isme havde liere gange stuk overtaget de hddho!dninge7, ket hovedet opunder Tito og var blevet udviklet nnder anden verden håndfast dukket. Det gionle d.,res for nu myrder 1ø. pa hinanden. S kæmpere til martyrer. Frihedslængse vhld StOltenberg, der engllng j Eri natiotl belragter ikke auid andre 'lalionr med 3am"'c blil<, Som den wn '''g selu. Her U en 1laTl(uk opfalletbf: af dall9ke morine.o/dater omkring dr "bf/cl ----_.,-

19 sen, ndr han viser sin danske identitet ved at "knye: TyBkerne hllt fra naturem hand den største tilbøjelighed ti} at prale og til med vindige trui'uer /lit jage skrøbelige og forknytte folk!l.krtek i blodet., Vi møder den på norm grund, nar det i Snorres kongesaga om "laget 'fed Svolder hedder: 'Da kong Olav så Ookkene ordnet seg, og merkerne kom opp foran høvdingene, spurte han: 'Hvem er høvding for den hæren som er bernt imot osa?'. De sa ham at dl:'t var kong Svein Tjugeskjegg med danehænm. Kongen svarte: 'De blautingeone er jeg ikke redd for, deer ikke not! mot i danene. Man hva er det foren høvding som følger ml:'rket der ute på høyre hand?' De "varte at det var kong Omv med sveahæren. Kong Olav sa: 'Det VIlT bedre for svearne om de satt hjemme og slikket blotboll.ene sine, enn at de går her mot Ormltn under vapnene til dere. -' Men hvem eier de Btore wpene som ligger der ute til babord for danenet 'Der,'!UI de, 'der er Eirik Hdkons"on jarl: Da svarte kong Olav: 'Han ")'Des vel han har god grunn til å møte 088, og der kan vi vente OllS en kvass strid. De er nordmenn som vi aelv: Gibbede det en lille smule? Rejste du maske ligefrem lidt børster, kære læser? Over det irriterende sprog, som du nok fattede, men som alligevel er anderledes. Over ringeagtsytringerne om danskerne. Joh ational.ilimens virus stikker dybt. an være ø e l, Vl9 det ikke bliver e. sin reneste form finder man det-rloll den amerikanske søhelt fr" 1812-krigen Stephen Decatur, der leverede det klassiske slagt.lrd: 'Right or wrong,:rny.country!'. I Hamme nationalromanti_ ske tidsalder talte vor egen Grundtvig om 'nationaliemens urene Bærme'. Hos tyskerne, naturligvis. I SERBIEN har præbident Milosevic knyttet forbindelhen direkte til middelalderen.hommeren 1989 afholdtes på Sohmrtaletten i Kosovo en nationalistisk kæmpedemonstration på 600 Arsdagen for det slag, der skaffede turkerne herredømme over Serbien. En million serbere var strømmet til fra hele Jugt.lslavien ror at deltage i dette nationalistislke orgie. Det blev indledningen til den serbiske elgpansionspolitik, der hil!' staet på siden. Alle ved, hvad Milosevic hentyder til, når han nu taler om et nyt KOl3Ovo-aIag, som om vi andre ville kræve oprej!jning tor Valdemar SejT9 uederlag ved Bornho."'-Milosevic slog sig op pa undertryk kelse af de albanske mui:llimer i Kosovo, som ned"tammer fra indvandrere i den tyrkiske tid, og nu udgør 80 pcl af provinsens befolkning. I december 1990, hvor all!!! var optaget af Saddam Hus"ein, bl('v Milosevic med 65 pct. af "lemmerne velgt til Serbiens præsident. Men hvem er det, der holder liv i nationalh8det? HVi!!m er det, der mis bruger historien til dette formal? Den serbiske elgpansionspolitik, som verden de sidste tre år hllt været afmægtig vidne til, blev udformet i 1986 i et imemorandum fra Akademi for Kunst og Videnskab i Serbien. Weynendts ) kalder det serbernes Mein Kampf. Det opstillede maj ene for den storeerbiske nlltionali"me. Den er blevet båret frem af præster, historikere, skolelærere, journalistar, især tv journalister, digtere og politikere, der.læppi!!e om at så hadei sindene. 'Jeg er ovf!rbevist ODl, at krigens grusomheder f!r blevet ud. løst af ord - klicheer lanceret af intel 'lektuelle og overtaget af politikere,' skrev den serbjeke forfatter Svetlann Slapsak for nylig. Hun havde øelv væ ret med tuat fabrikere hadsterootyper og fortrød detpå SllIIlme måde som den stotgerbiske ideolog Dobrtca Cosic. da han så, hvud bans lærling bedrev. Det {arligste virus synes religiøst. Serbere, kroater og muslimer i Bosnien taler samme sprog, men bar hver sin religion, mene slovener og kroater, der har "amme religion, men forskelligt sørog, kommer nogenlunde ud af det med hinanden. Katolikker og protestanter i Nordirland taler den 6Hmme grimme varilult af engelsk. AT NATIONAUSMENS vinis ikke er uhelbredeligt, eller i det mindste kan holde" nede, bar man oplevet i Vesteuropa. Forholdene i det dansk-tyskf! græneeland eller mellem Frankrig og Tyskland hllt vist ek8empler på det. Derfor kan man heller ikki!! uden videre slutte fra tragedien i JUgt;.lslavien til den kommende udvikling andre øteder i den f!kbkommunistiske verden. Den sidestilling mellem serberne og nisserne, SODl one høres, halter. Det kan være sandt nok, at omverdenlmll af_ magt over for rædslerne i Juplavii!!n kan være en opmuntring til andre til at slå ind på lignende metoder. Der er også en foruroligeude parallel mellem de tre millioner Berbere, der udgør.-... _.._.....,.,, Ul1v"r 111 """v,"'..."'null"l I trakt mindretal i andre dele af Jugo9Javien 17. ange uden sprog KRONIKEN I PO og de 25 millioner nls"ere, der bor i de ikke-nlbbi9ke republikker. I Rusland l. Det ny!!.laveri som i Jugoalavien nndes der ligeledes et officei"!lkorps, 90m begræder unionsopløsningeo_ 2. Kronikøren Men selvom der eksisterer 3. Økologi eller økonom stortwlbi,.ke bevægelser, der kan sidestilleø med atorserbi9ke og stor 4. Tom 100 år kroatiske strømninger, er der i det 5. Ingen ghettoer, tak mindste den for"kel, at roa"erne ikke hllt en historie af århundrooers fremmedherredømme 6. Videnskab i køkken til at uphidse gemytterne 7. Tuttenuttetø!Mlr Dled. 8. Mig og Don Quixote Hidtil har de optrldt bemærkelee5 9. Skolens smalle sti vænligt civiliberet over for nationali 10. OITi!!ntligt og privat sterne i de andre republikker. Det 11. Hvidovre og tiloytte jugoslavillke eksempel kan ikke bare opmuntre til efterligning, men også 12. Mørklægning afakrælli. Menll Milosevic og Karad 13. Folkestyrets krise zicprædikede,erbiak ekspansionisme, 14. Min kat el9ker Chag var Boris Jeltsin den førete til at accep 15. Fjanteloven tere en opløsning af Sovjetunionen. 16. BarnlØ'Jheden9 gode Både i Serbien og Kroatien findes også folk, som er imod galskaben. I hele den ekakommuniatiske verden er 18. Skilsmissen på Balk der et udbredt ømke Om at nå frem til 19. Vi bor alle i ghettoe de tilstande, vi kender i Ve,teuropa. Vi 20. Lad os huske Prag 6 har et tungt historisk ansvar, som vi fl. Sankt Genet hllt tnget os alt for let. Vi har ikke YdeJ.22. Den gamle by i Købe tilstrællilig støtte til de ægte de-, mokrati9ke kræfter (Politik"gpresse: 23. En forfaher til kvar Vi har ladet særinlerebber og national_ 24. Politikerne regner d egoisme gj ibs rol gtjriende mo l vore'. 25, Antwerpen på dansk SI8YfO&-Ailj16"selserptl at udvikle et 26. Erotik eller porno mere civi Iseret internatioriii1t rets samfund, der også kunne værl:' en 27. Med sværdet i hand 28. Da DanmllTk vagn ed model for den ekskom mum,t1llke ver ERLING BJø( 29. Købke på amerikan.! 30. Fagre fri bolig 31. Ondets rod KRONUæN J MORGEN: F0L'EISESPORNO

20 ( INFORMATION FREDAG 11. MARTS 1994.o D E [,i»måske er Press' traume gennem tiden, at det altid har været bedre - engang". Månedsbladet Press har sendt nummer 100 på gaden, og Peter Øvig Knudsen fortæller om fem år i den besværlige familie Åblive bedt om at skrive en ede til Press, er som at skulle IOVl>}'Ilge sin egen famihe. Og en slags bliver SillD bekendt ikke rremmere, hvis man først fornyhg er flyttet hjemmefra. Jeg er anden generation på Press, og vi u r"3 sto_... 'l e te_"':'-';'gi,"t!ikeligt hold. Ikke alene interesserede vi os i betænkelig grad for inferiøre emner som kunst og religiøsitet. de neste af os kom også fra et freelancebureuu med nye, hvide Ikea-skriveborde og pc'ere, på et tidspunkt bvor førsta generation på bladet stadig hægede om deres gamle hakke brætter og bordene fra BrugteKontormøbler.Desuden hoppede vi på vognen netop det efterår i 1987, hvor s.ucces'en for alvor var ved al blive anerkendt efter de første an bån og overlevelseakamp. December 'B7 udkom det indiakutable mesterværk blandt de hundrede numre, med portrættet af rockeren Høvding, samtalerne med de åndssvage. interviewet med Højholt og andet førsteklasses guf Og måneden efl:er korn Cavlingprisen. På det følgende, traditionsrige sommerseminar besluttede den udmattede førstegeueratillil af fædre og enkelte mødre endnu engang at lukke bladet. Jeg kom tilfældigvis forbi mødelokalet i det "amme, for vi unger - mine brødre og S0atre - var blevet tunge i hovederne af de voksnes lange suakke og havde lagt os ud i solen, Vi blev hurtigt enige om, al Vi slet ikke var færdige med al lege blad, og et par timer senere havde vi praktisk talt fået overdraget projektet. Fædrene var grundigt trætte efter trefire års konstant arbejde, ofte i døgndrift, med forliste parforhold og vaklende helbred til følge. De havde dog energi nok til at hjælpe ungerne på vej og sikre, at bladets traditioner blev holdt i hævd de følgende år. Traditiouerne indebar i første omgang, at en bvilkeu som helst ide på månedens indledeude redaktionsmøde blev geunernheglet og jordet, så kun de stædigste og mest bræudende sjæle overlevede med en smule lyst til at fortsætte deres projekt. Dernæst fulgte researchen. Fem Press-medarbejdere har i syv måneder endevendt... lød vores egen parodi på arbejdsproceesen. Stribevis af forinterviews, som hver især ville VæTe endt som halvsides artikler i enhver anden avis, blev gennec::;f.rt. f;';1 :l.e::. igi,1t;:e;,;;_ sean:h kunne starte. Vi taler stadig ved festlige lejligheder om, hvordan to-tre menneskers arbej":6111dsats gennem uger og måneder et par gange er endt som en lille uotits. Når artiklen skulle skrives, var det i begyndelsen stadig de gamle fædre, der fungerede som tjekkere, og de første måneder på Press lærte jeg mere om fortælleteknik end under hele min journalistuddannelse_ Formen var hentet fra fjernsynela nye dokumentarprogrammer og radioetl3 montager, og målet var ajdrig mindre end del perfekte. Efter måneders intenst arhejde hørte det med til traditionen, at de færdige, meterlange tekster efter fire-fem gennemskrivnlnger først blev afleveret til sats få timer før det fætdiglayoutede blad klokken ot-.leksikon-kryds ",'" "."",, " Pr,. -" 1".. -_..,-"," ---'--,,- FAMILIEBILLEDE - Press' sommersemioor pc Tidens Højskole i Nordsiillllond 1992 l' I te mandag morgen skulle afleveres til In-I ve en undskyldning for at tilbringe dage A.fBlutningsvis mødtes vi, nh bladet ger og C. V. Jørgensen - eller en hel uge fonnations trykkeri. med ungdommens idoler, Suzanne Brøg var udkommet, for at gennemhegle og på Ankaras vandpibeeafeer og natklubjurd" lli.<u'"f.5 tutiklel, før -.i i;;::;,,;;ud be..."ti IIol'Jh-jk 1.;:,rd... illj.g.t. på de nørrehroske natværtshnse. o Et spørgsmal om lyst Under det hele lå fra starten en næppe erkendt generationskløft. De gamle (aldersforskel var der knap nok tale om) havde os unge mistænkt for at la...e blad for vore9 egen skyld - og de havde fuld stændig ret. Journalitrl.ik er - i mit liv - en undskyldniug, -'lom vi, de lidt generte og hæmmede, bruger for at undersøge verden, rejse ud i den og møde mennesker, vi ellers aldrig havde haft chance for at træffe. Når jeg s.ammen med en af mine søstre på bladet brugte et par år på at skrive om sindeeyge og p!>ykiatri, varder tale om en dybt personlig I;)pdllt:elge9rejse. Ligesom det harværet ren fryd at ha Blandt i hvert fajd fundamentalisterne i første generation af Press-familien va" holdningen omvendt, at vi lavede blad for de andres skyld, for eamfundela skyld. Fordi verden, og ikke mindst medieverdenen, ikke kunne undvære voree kritisk stemme. Men måske, tænkerjeg nu efter at have deltaget i den diskussion i adskillige år, er det 8let ingen modsætning. Måske var det; virkeligheden forskellen på os og de andre, vores styrke og svaghed, at vi dybt set ikke vidste, hvorfor vi lavede blad. Ogderforlwnstantoghøjlydtdiskuterede :>pørgsmålet. Når næsten alle bliver trætte af at lave Press - nogle efter en måned, andre efter tre år eller S)"V - hænger det blandt andet sammen med, at vi igeu og igen I.,_ ve ma mo for sk og gæ læ om bil de mc vi sk fo bl me sp for kr de me al tio He hæ ne de m gr ell ud de til m sin til mø år vis la bl ell fa sk ik: ev fo na m tel eg De pe fes to Je Po re m og væ ro

KRITISKE PSykOLOGER " RÅDGIVNINGSGRUPPEN

KRITISKE PSykOLOGER  RÅDGIVNINGSGRUPPEN KRITISKE PSykOLOGER " RÅDGIVNINGSGRUPPEN " REGNBUEN EN GAMMEL GYSER I begyndelsen af 1970-erne kom det i Heidelberg i Tyskland til en voldsom konfrontation mellem en patientforening af progressive psykiatere

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

- psykologisk rådgivning i Studenterhuset

- psykologisk rådgivning i Studenterhuset +.. _.. - _......;. Yderligere alternativer for brugere af Regnbuen: PROBLEMRÅDET - en støtte og kritikinstans. bestående af tre personer fra Regnbuen, som du altid kan henvende dig til, hvis du i dit

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Kommer du til din egen BEGRAVELSE?

Kommer du til din egen BEGRAVELSE? 1 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Steen Landsy www.visdomsnettet.dk 2 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Af Steen Landsy kursusleder en helt naturlig tanke for mennesker med en holistisk forståelse

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

På forscenen står en stor, gammel lænestol. En vinklet trappe, der kan bestiges, skærer igennem - eller går rundt og bag om bobinetterne.

På forscenen står en stor, gammel lænestol. En vinklet trappe, der kan bestiges, skærer igennem - eller går rundt og bag om bobinetterne. 7 Scenografien består af bobinetter til projektion af lysbilleder og filmklip. Lysbillederne er dokumentar- scenografier, hvorimod filmklippene primært er redigerede scener fra Astas film. På forscenen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? 2 0 1 5 H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? U g e 1 9 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k t i s k e i n f o r m a t i o n e r p å b a g s i d e n.

Læs mere

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? 2 0 1 5 H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? U g e 1 9 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k t i s k e i n f o r m a t i o n e r p å b a g s i d e n.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Virkeligheden er klog?...

Virkeligheden er klog?... Virkeligheden er klog af Thomas Rosenstand Forord af Soulaima Gourani... 11 Mit eget forord... 12 Virkeligheden er klog?... 13 Nysgerrighed skabte mit livssyn... 13 Veninde Thomas... 14 Jeg har altid ret...

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke

Læs mere

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

PF-Info maj 2013. Der er sket noget godt vejrmæssigt i hvert fald: Det er blevet forår!

PF-Info maj 2013. Der er sket noget godt vejrmæssigt i hvert fald: Det er blevet forår! PF-Info maj 2013 Der er sket noget godt vejrmæssigt i hvert fald: Det er blevet forår! Dejligt at kunne komme af sted om morgenen uden at skulle tænke på lange un- derbukser, skistrøm- per, halstørklæde,

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere