Grønt Miljø APRIL 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø APRIL 2008"

Transkript

1 4 Det spæde allétræs sarte stamme 10 Arbejdets miljø og kvalitet 14 Maskinel udtynding til den halve pris 20 Mere effektive kirkegårde 28 Slesvig har fået sin barokhave 32 Naturnær skovrejsning 36 Ingen palmer og olivenlunde 40 Projektregn 54 Vejen til det perfekte udbud 60 Dræbersneglens invasive visit 70 Legepladsens matematik 3 APRIL 2008 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 3/2008 1

2 A/S Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf homepage: Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 3/2008

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dansk Produceret KOMMENTAR SNEGLEN PÅ VEJ Da den daværende formand for Folketingets miljøudvalg, Christian Wedell-Neergaard (C) sidste sommer udtalte at dræbersneglen var en alvorlig trussel mod naturen, blev han næsten til grin blandt hans politiker-kollegaer. Forhåbentlig skifter de mening, for den iberiske skovsnegl er et af de mere ubehagelige udslag af de invasive besøg som den internationale plantehandel har belemret os med. Uden effektive naturlige regulatorer breder den sig næsten uhæmmet. Den er ved at ændre hele havekulturen. Man overvejer hvad man plante og så. Vil ikke gå barfodet ud i haven. Overvejer at droppe bunddække og kompost som ifølge Skov- og Naturstyrelsen giver sneglene gode vilkår. SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Var det så bare haverne. Her er plagen kommet først - et tydeligt tegn på at det er handlen med haveplanter der har spredt sneglen. Desværre er sneglen ved at sprede sig til hele naturen. Til marker, skove og naturområder. Her kan sneglenes fødepræferencer forarme floraen ligesom de hjemmehørende snegle uden hus kan blive udkonkurreret. Det er heller ikke indbydende at opholde sig i en grøftekant fyldt med slimede snegle. Og hvor der i haven er en vis realisme i at forebygge og bekæmpe sneglene, er det i praksis håbløst når man kommer ud i landskabet Ringsted Tlf En forbundsfælle er hårde vintre hvor jorden fryser og gør det af med æg og snegleunger. Her er der bare ikke meget hjælp at hente med tidens varme vintre. Måske ledsages klimaændringerne også af lidt mere tørre somre. Det kan måske afbøde noget af problemet. Ellers må vi leve med problemet og håber at naturen kan tilpasse sig og regulere sig selv nogenlunde. Hvad der dog ikke er tegn på. Tværtimod kan problemet forstærkes når sneglen tilpasser sig og krydser sig med hjemlige arter. Invasive plante- og dyrearter er en vor tids svøber. Vi har kun os selv at takke. Vi har selv spredt dem, enten på grund af uvidenhed, sløsethed, grådighed eller som en uundgåelig følge af almindelig samhandel. Måske det kan lære os mere forsigtighed. Foreløbig tegner det til en rigtig sneglesæson. Lad os - mod al sandsynlighed - håbe at den første spæde naturlige regulering også viser sig. FORSIDEN Tjørnen blomstrer. Sådan ser det næsten ud. Et forårsbillede er det i hvert fald, fra skærtorsdag den 19. marts. I 2008 kom vinteren i påsken. Godt nok blev vinteren endnu en i en række af milde vintre, men de stadig så lunefulde at vi ikke kan sætte næsen frem efter middelhavsklima, vurderer den tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning Poul Erik Brander. Vi er nødt til at vælge planter med fast hvile - planter der ikke lader sig lokke af mildt vejr, men styres af daglængden skriver han side 36. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 3/2008 3

4 Det spæde allétræs sarte stamme Klimaet, påkørsler og dyr skaber flere og flere skader. De kan forebygges på flere måder. Af Oliver Bühler, Iben M. Thomsen og Palle Kristoffersen Der bliver tilsyneladende flere og flere stammeskader på bytræer. Det gælder især for nyplantede allétræer der er mere udsatte end de tykbarkede ældre træer. Det viser registreringer som Skov & Landskab har foretaget af nyetablerede bytræers sundhed. Skaderne kan dog forebygges med bl.a. måtter, trådhegn, opbindinger, bøjler og maling. Stammeskaderne kan skyldes træets håndtering fra optagning til plantning, påkørsler fra bl.a. græsslåmaskiner og biler, hærværk og dyrs riven og skraben, ikke mindst fra hunde og katte. Der er dog også skader hvor hovedårsagen kan være klimafaktorer som frost og solindstråling. Uanset årsag er problemet åbenbart. Ingen sygdomsfremkaldende svampe kan trænge gennem intakt bark. Stammeskader kan derimod hurtigt koloniseres af vednedbrydende svampe. Oftest er de skadede træer i etableringsfasen og er derfor svækkede i deres reaktion mod svampene. Derfor kan stammeskader true træernes senere stabilitet. VEDKAMBIET OG KORKKAMBIET TRÆETS VÆKSTLAG I STAMME OG GRENE Stammeskade på spidsløn (til venstre) og på lind. Til højre er årsagen hunde. Er stammebasis beskyttet af sne eller lav vegetation, når skaderne sjældent til jorden. Foto: Oliver Bühler og Iben M. Thomsen. Symptomerne Stammeskader der skyldes klimaet, aftager typisk med træets alder fordi barken bliver tykkere og bedre til at beskytte det følsomme vækstlag, kambiet. Undtaget er de stammerevner der kan opstå i meget kolde vintre hvor stammen revner dybt i veddet. De ses typisk på lidt større træer og udgår tit fra gamle sår. Revnerne kan gå helt ud til barken hvor træet prøver at lukke revnen med sårved (kallus). Bortset fra disse frostrevner er stammeskaderne som regel begrænset til træets bark og går normalt ikke ind i veddet. Men veddet blotlægges og kan derfor koloniseres af vednedbrydende svampe. Det be- Vedkambiet sidder mellem veddet og barken. Det danner vedceller indad og sivævsceller udad. Når vedkambiet dør, dannes sårvæv (kallus). Først når det døde felt er overvokset fra siderne, genoprettes vandtransporten fuldt ud. Kambiet underforstås ofte - men fejlagtigt - som kun vedkambiet. Korkkambiet sidder i yderbarken. Det forøger barkens omkreds, så den kan følge tykkelsesvæksten. Korkkambiet danner også nye yderbarkceller, efterhånden som de eksisterende celler omdannes til døde beskyttelsesceller udadtil. Dybt furet bark skyldes stor produktion af sådanne barkceller. gynder typisk med revner i barken og aflange bark-nekroser (dødt bark-væv). De kan være svære at opdage det år de opstår. Som oftest bliver de først synlige når træet begynder at overvokse det skadede sted, eller når revner åbnes og veddet blotlægges på grund af træets tykkelsesvækst. Kommet så langt, afsløres død bark som indfaldne områder når resten af træet bliver tykkere. Klimaets effekt Det er tit sagt at stammeskader mest opstår på den syd- eller sydvestvendte side, og solindstrålingen derfor er en del af årsagen. Teorien er at cellerne i vedkambiet og korkkambiet aktiveres ved høj dagtemperatur. Er kambierne i vintertilstand, kan de tåle meget lave temperaturer, mens et aktivt vækstlag er meget mere modtageligt for frostskader. Derfor kan forårsdage med høj solindstråling aktivere det ene eller begge kambier som derefter ikke længere kan klare frosten når solen går ned. Det samme kan ske når en længere lun periode følges af pludselig kulde. I en tysk undersøgelse målte man en solrig vinterdag en temperaturforskel på over 20 C mellem det sydvendte barkvæv og lufttemperaturen. I sådant vejr opstår også høje temperaturforskelle mellem stammens nord- og sydside. Afhænger af art og klon I alle tilfælde veksler modtageligheden med art og klon. En undersøgelse fra Tyskland påviser stammeskader på ær (især Negenia og Rotterdam ), spidsløn (især Emerald Queen og Farlakes Green ) samt lind og hestekastanie. Forskelle i modtagelighed kan skyldes barkens tykkelse. Tynd- 4 GRØNT MILJØ 3/2008

5 Stammebeskyttelse med hvid, langtidsholdbar farve. Foto: Horst Stobbe, Institute for Arboriculture, Germany. barkede arter vil alt andet lige være mere udsatte end arter med et tykt lag korkceller. Er der sandsynlighed for høj solindstråling bør man overveje at undgå de problematiske kloner og arter. Det kan også hjælpe at sikre sig at planterne er så vitale som muligt i etableringsåret. Det kan formentligt øge frosttolerancen. Måtter, lærred og maling At beskytte stammen mod solen - og dermed store temperatursvingninger - bruges mere og mere når man planter bytræer. Der bruges f.eks. bånd af jutelærred eller sivmåtter. Kun sivmåtter ser dog ud til at virke - og kun til dels ifølge et sydtysk forsøg på en solrig vinterdag. Sivmåtterne dæmpede faktisk temperaturudsvinget i forhold til træer uden beskyttelse. Det var dog ikke nok til helt at undgå stammeskader. Jutelærred forøgede derimod temperaturudsvinget. Sivmåtter er samtidig bedre til at yde en vis beskyttelse mod mekaniske skader. Sivmåtter og jutelærred holder som regel i flere år. Deres ulemper er at de kun kan bruges op til kronen. Stammeskader kan opstå højere oppe. De hindrer også kontrol af stammen, f.eks. for revner og barkog vedborende insekter. Sivmåtter og jutelærred kan i sig selv være mål for hærværk fordi de kan brænde. Træerne kan desuden få et chok når materialerne fjernes. I Tyskland prøver man at male stammerne hvide for at reflektere solstrålerne. Det har frugtavlere i forvejen gjort med god succes. I et forsøg på frugttræer har hvid maling reduceret antallet af træer med barkrevner fra 48% til 4%. På malede træer opstod kun revner hvor farven var forvitret. De farver der bruges i frugtavlen forsvinder dog som regel på et år. Til gadetræer bør malingen holde i op til 5 år og være god til at modstå vand og forurening. Et sådant produkt er under afprøvning. I takt med træets tykkelsesvækst sprækker malingen og refleksionen reduceres. Imens kan mosser og lav overtage noget af beskyttelsen, og træet kan gravist vænne sig til klimaet. En ulempe er de meget iøjnefaldende hvide stammer. Pæle og trådhegn Påkørselsskader kan til en vis grad undgås ved at bruge tre pæle til opbinding. Gadetræer kan desuden beskyttes af forskellige former for bøjler som også forhindrer parkering på plantearealet. For at undgå hærværk påført af kamphunde har Københavns Kommune forsynet parktræerne med trådhegn. I det åbne landskab er der fare for fejeskader fra rådyr. Det kan f.eks. modvirkes ved at en opbinding med tre pæle kombineres med trådhegn. En anden metode er at sætte trådhegn eller specielle plastspiraler direkte på stammen, men træerne skal da kontrolleres jævnligt for at undgå skader når stammen vokser sig tykkere. Stammebeskyttelse med trådnet (til venstre) forhindrer bl.a. hunde og katte i et rive barken i stykker. Omviklet jutelærred (midten) og især sivmåtter (til højre) kan både forhindre dyr i at rive barken itu og modvirke klimaskabte stammeskader. Fotos: Oliver Bühler og Malene Hauxner. FORFATTERNE Oliver Bühler er forskningsassistent. Iben M. Thomsen og Palle Kristoffersen er seniorrådgivere, alle på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Artikel er baseret på forfatternes to videnblade Stammeskader på nyplantede allétræer (Park og Landskab Videnblade ) og Stammebeskyttelse på nyplantede allétræer (Park og Landskab Videnblade ), begge Skov & Landskab GRØNT MILJØ 3/2008 5

6 Er de biologiske præparater et realistisk alternativ til fungicider på greens? Nej, ikke helt, men de kan måske blive det. Forskellige midler er i 2007 undersøgt i fem svenske golfklubber, og resultaterne er både lovende og forbeholdne. Med i forsøget er Laboratoriet Botaniska Analysegruppe der har analyseret svampeangreb på golfbaner siden Baggrunden er en omfattende udenlandsk forskning. For at omsætte denne forskning til praktisk brug har Botaniska Analysegruppe udarbejdet en arbejdsmodel der ifølge forsker Mariana Usoltseva gør det muligt at sammenligne forskellige biologiske og kemiske behandlinger på greens. Verdera Turf I Delsjö Golklub blev effekten af det biologiske præparat Verdera Turf afprøvet mod sneskimmel og fusarium fra marats til oktober. Græsset på greens var krybende hvene. En green blev behandlet med Verdera Turf. En anden green agerede kontrol. Der blev udtaget tre prøver i hver green seks gange i sæsonen. Sneskimmel på den behandlede green blev reduceret mærkbart i løbet af sæsonen, men niveauet var ens i november. Der var en tendens til at forekomsten af fusarium aftog gennem sæsonen. Projektet fortsætter i 2008 på andre greens og måske med andre biologiske midler. Ifølge Marina Usoltseva er det ikke videnskabelig korrekt at sammenligne effekten på forskellige greens da alle greens er forskellige. Binab og Verdera Turf I Fjällbakacken Golflklub blev Binab og Verdera Turf afprøvet mod sneskimmel og roddræber på hver sin green og med en ubehandlet green som kontrol. Forsøget blev udført fra april til oktober på greens med en blanding af rødsvingel og almindelig hvene. Der var ingen egentlig reduktion af sneskimmel og roddræber, men en tendens til at angrebene blev mindre på både behandlede og ubehandlede greens. Især almindelig hvene blev angrebet. I forbindelse med forsøget Marina Usoltseva gør rede for forsøget med Verdera Turf i Delsjö. Den biologiske kamp mod greenens svamp Mikrobiologiske midler afprøves på svenske golfbaner, men effekten er endnu tvivlsom blev der udarbejdet nye plejeplaner for golfbanen. Det har halveret kvælstoftilførslen til 80 kg N/ha pr år på greens og reduceret vandforbruget med 75% sammenlignet med før. Binab og Allgrow På Lüsegården golfbane blev forsøgene anlagt mere videnskabeligt korrekt med behandling og kontrol på samme Binab Golf. Biologisk bekæmpelsesmiddel, der anvendes forebyggende til at bekæmpe svampesygdomme på f.eks. greens og tees i hele sæsonen lige fra begyndelse af foråret. Binabs produkter er baserede på sporer af de naturligt forekommende svampe Trichoderma polysprorum og T. harzianum. Verdera Turf. Indeholder levende mikroorganisker (nyttesvampen Glocladium) der bruges til at hjælpe græsset til at modarbejde sygdomme og stress. Det er ikke et aktivt bekæmpelsesmiddel. Verdera Turf indeholder Glicladiumsvampe. Anvendes i den køligere del af sæsonen fra +5 til +15 o C. Af Bente Mortensen green foruden kontrolgreen. Midlernes effekt på sneskimmel blev undersøgt i perioden april til oktober Binab og Allgrow blev spredt i maj, juni og august og forekomsten af sneskimmel steg umiddelbart efter behandlinger i juni og august. Det tilskrives svampens naturlige livscyklus. Det ser ud til, at behandling med henholdsvis Allgrow. Produktet indeholder organiske og biologiske ingredienser, især alger. De indeholder både aminosyrer og et antal vitaminer og kulhydrater der er med til at forbedre væksten og styrke planternes immunforsvar. Floretine. Forhandler organiske gødninger, bl.a. bladgødning og mikrobiologiske produkter til at styrke plantens naturlige forsvar, stresstolerance og energi. Pesticider. Baycor, Chipco Green, Sportak og Amistar er fungicider til at bekæmpe svampesygdomme på golfbaner i Sverige. De er ikke lovlige brug på danske golfbaner. Binab og Allgrow kan være med til at udjævne svampens tilvækstkurver en anelse. Det er mest tydeligt hvor midlerne har været anvendt sammen. Resultaterne fra Ørestad Golfklub viste samme tendens. Derudover stod det klart at behandlinger med Binab ikke virker når sneskimmel etablerer sig meget hurtigt. Floretine Virkningen af bladgødning på forekomsten af sneskimmel blev vurderet og sammenlignet med effekten af mineralsk gødning på krybende hvene greens på Klosterfjordens Golfklub. Forsøget fandt sted i sæsonen april til oktober I begyndelsen blev angrebet af sneskimmel reduceret på de to greens som fik bladgødskning sammenlignet med den green der fik mineralsk gødning. I begyndelsen af juli aftog effekten og ved sæsonens slutning var der ingen forskel mellem de enkelte behandlinger. Forsøgene fortsætter i 2008 på de samme greens, men med andre midler. Pesticider På St. Jørgens Golfklub indgik tre greens i et forsøg med behandling konventionelle svampemidler og intensiv gødskning i slutningen af sæsonen. Der blev behandlet med seks forskellige svampemidler fra april til september. Den første behandling med Baycor havde ingen nævneværdig effekt, heller ikke efterfølgende behandlinger med Chipcio Green eller Sportak. Svampens stoppede sin udvikling, men ikke på grund af sprøjtningen. På den ene green forsvandt angrebet af sneskimmel pludselig i august efter den sidste sprøjtning med kombineret Amistar og Sportak. Da der også var gødet intensivt, kunne det ikke afgøres om effekten skyldtes bekæmpelsesmiddel, gødning eller ph - eller en kombination. Det arbejdes der videre med næste sæson. REFERENCE Konferencen Friska Greener Konferens 17 mars, St. Jörgen Park Resort, Botaniska Analysegruppen. FORFATTER Bente Mortensen er cand. hort. og fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere. 6 GRØNT MILJØ 3/2008

7 Titan når komfort og effektivitet forenes! UDVIKLET TIL PROFESSIONELLE Titan er udviklet til professionelle af professionelle. Med Titan bliver dit arbejde i det grønne en fornøjelse med et optimalt resultat på minimal tid. Permanent 4WD med separate hjulmotorer giver maksimal drivkraft samt høj frigang også under krævende forhold. Skal du hurtigt videre til næste opgave, så har Titan en hastighed på km/t i transportstilling og med Stigas unikke knækstyring er det faktisk muligt at løbe om hjørnerne med selv de mest besværlige udfordringer. Du vender på en femøre med en styrevinkel på 55, når du klipper langs hegn eller mure og vil fortsætte direkte med næste bane. ERGONOMI PÅ ARBEJDSPLADSEN Med en let hånd på rattet af din Titan kan du hurtigt og effektivt styre gennem selv de mest krævende udfordringer. Effektivitet og fleksibilitet er i top, når du sætter dig til rette. Det gennemtænkte design sikrer dig en ergonomisk arbejdsplads, hvor du kan betjene alle funktioner med hydrauliske greb direkte fra dit justerbare rat og førersæde. Discharge-on-demand med to klippefunktioner omstiller du f.eks. i en håndevending fra finish med Multiclip af kort græs til bagudkast ved højt græs. Det ekstra brede klippeaggregat er frontmonteret og giver dig fuldt udsyn, når du klipper under buske, om træer og helt ud i hjørnerne samtidig med, at du kan dække store områder. BREDT TILBEHØRSPOGRAM Du skal ikke regne med, at din nye investering samler støv i garagen! Titans store tilbehørsprogram sikrer nemlig, at den kan bruges året rundt. Vi har skabt et tilbehørsprogram med bl.a. skovl, sandspreder, kost og sne X-blad. Redskaberne udskiftes nemt og hurtigt. Indbyggede lygter betyder, at du også kan arbejde i mørke. Titan arbejder sikkert og vedholdende for dig året rundt. X-blad, 150 cm Frontmonteret, galvaniseret skovl, 90 cm Kost, 130 cm Galvaniseret saltog grusudlægger, 90 cm Find den nærmeste Stiga forhandler på GRØNT MILJØ 3/2008 7

8 KLINKEMARKEDET En lille oversigt over et stadig mere nuanceret produkt og de danske aktører Udbuddet af klinker bliver mere og mere nuanceret. Borte er de dage hvor klinker var et specialprodukt med et format og to farver. Blandt andet takket være internationaliseringen er der et bredt udbud af produkter, ikke mindst fra England og Tyskland. Sammenligner man med betonvarer er der dog ikke det samme udbud i formater og overfladetyper, men til gengæld er farvevariationen større. Der er fire store aktører i Danmark når det gælder levering af klinker. Den eneste der har egenproduktion på basis af dansk ler er Willemoes Teglværk A/S som fremstiller den røde Gørdingklinke. Den fås dog også i de mørkere nuancer som brændingen muliggør. Wienerberger A/S importerer klinker primært fra England og Tyskland, men har også en dansk produktion af havetegl, altså hårdt brændte mursten. Firmaet er et datterselskab af det østrigsk baserede multinationale selskab Wienerberger der har ekspanderet voldsomt i de senere år i hele Europa. Også i Danmark hvor flere teglværker er købt op, herunder Sønderskov Teglværk, Pedershvile Teglværk, Prøvelyst Teglværk og Petersminde Teglværk. Petersen Klinker fremstiller selv klinker, men på basis af importeret tysk og engelsk ler. F.eks. er den nye klinke Kolumba af engelsk ler. Klinken er bl.a. brugt til Det Kongelige Skuespilshus, både til mure og belægning. Firmaet importerer desuden klinker fra de Wienerberger-ejede Baggeridge Brick (England), Penter, Knabe og Kerawil (Tyskland). Generelt er Petersen Klinker kendt for at have de mest eksklusive og dyreste produkter, herunder generelt tykkere sten. Den fjerde aktør er Steffen Sten ApS der importerer klinker fra Hagemeister (Tyskland). Der lagerføres fire typer. På firmaernes hjemmesider kan man se typenavne, farver og formater, mens priser skal rekvireres. Normalt fremgår produktionsstedet ikke. Det nærmeste man kommer et standardformat er 200 x 100 mm med fas og i en tykkelse på 50 eller 52 mm. Der er dog Fra Wienerbergers kontorer i Hannover, Tyskland. Parkerings- og kørearealet er struktureret med klinker i forskellige farver. også større formater op til 240 mm i længden, 140 mm i bredden og 71 mm i tykkelsen samt enkelte specielle formater, herunder fliser på 375 x 375 mm. Af hensyn til en smidig lægning passer flere af formaterne med at to bredder plus en fuge giver en længde. Det gælder bl.a. Gørdingklinkens standardformat der følger den klassiske mursten på 228 x 112 x 53 mm. Mange af formaterne fås også uden fas. Farverne varierer som det turde være kendt: gule, røde, brune, næsten sorte i forskellige nuancer og med forskellige farvespil, alt afhængig af lerforekomst og brænding. Priserne varierer meget. Den billigste klinke er - så vidt Grønt Miljø erfarer - Willemoes Teglværks M8 på 138 kr. pr. m 2 eksklusiv moms fra værk. Andre klinker kan være op til tre gange så dyre eller mere. Det er primært farven der hæver prisen, idet farven kan nødvendiggøre specielle lerforekomster og brændinger samt fordyrende tilsætningsstoffer. Klinkernes produktion reguleres overordnet gennem den europæisk baserede standard DS/EN 1344 fra Her beskrives krav og prøvningsmetoder samt rammer for den virksomhedskontrol der skal tjekke om producenten holder kravene. Standarden lægger i flere tilfælde op til at træffe et valg mellem forskellige klasser. Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejder vejleder om nogle af disse valg. sh DANSKE AKTØRER Petersen Klinker A/S, Nybølnorvej 14, 6310 Broager. Tlf Steffen Sten ApS, Åløkkevænget 11, 5000 Odense C. Tlf Villemoes Teglværk A/S, Lourupvej 2, 6690 Gørding. Tlf Wienerberger A/S, Kirkebjerg Allé 88, 2605 Brøndby. Tlf Fra Wienerbergers kontorer i Hannover, Tyskland. Dette gangog demonstrationareal har fået en ramme af vinkelsatte Bretagne, en mørk klinke med mange farvespil. Farven er valgt efter at skulle passe til de hvide og blåsorte bygninger. De indre kvadratiske felter viser Wienerbergers sortiment af klinker fra tre tyske værker. De 14 typer spænder fra de korngule over røde og brune nuancer til de helt blåsorte sten. Alle fås også i Danmark. Belægningen er tilrettelagt af den tyske kunstner og håndværker Dörte Michaelis og arkitektgruppen Hamann. 8 GRØNT MILJØ 3/2008

9 GRØNT MILJØ 3/2008 9

10 Arbejdets miljø og kvalitet Enkelhed frem alt og så lidt papir som muligt. Det er et fælles mål for kvalitetssikring og miljøledelse, men ellers har de to begreber ikke alverden med hinanden at gøre. Arbejdets kvalitet skal være i orden, og det skal arbejdets miljø også være. Det er to sider af samme sag. Kvalitetssikring dukkede op i 1980 erne, mens miljøledelse kom til senere. I øjeblikket er arbejdsmiljøet det mest aktuelle spørgsmål i grønne virksomheder på grund af de lovpligtige arbejdspladsvurderinger og Arbejdstilsynets screeninger. Skal det hele integreres i en komplet kvalitet- og miljøpakke? Eller skal det skilles fordi det er mere praktisk? I praksis ses mest det sidste, mens Hillerød Kommune går mod strømmen. I alle tilfælde er ambitionen enkle systemer hvor man minimerer papirmængden og fokuserer på det man kan bruge til noget og lære af. F.eks. ved kun at skrive noget ned når noget er galt. Sætte afvigelsesrapporterne i fokus. Som led i parkdiplomuddannelsen inviterede Skov & Landskab 6. marts til temadagen Miljø og kvalitet på den gamle skovskole. Den kun småt besøgte temadag gav et godt billede af hvor faget står i krydsfeltet mellem kvalitetssikring og miljøledelse, både i den offentlige og private sektor. - uanset hvad der er bestilt. Og det skal nås ved systematisk at forebygge fejl og mangler. Kvalitetssikringen blev justeret med nye cirkulærer i 2000 og 2004 fordi der stadig var for mange byggeskader. Skader der især kunne henføres til problemer med projekteringen og sparerunder. Desuden var der anker over alt for meget papirarbejde. Indsatsen kunne let blive mere formel end reel. De væsentligste ændringer var derfor at lægge mere vægt på at granske projektet og processen, koncentrere sig om de risikobetonede forhold og at tilrettelægge kvalitetssikringen så man kunne lære mest muligt af fejlene. Hertil kom bl.a. en udvidelse af kvalitetsbegrebet til også at omfatte brugsværdi og arkitektoniske forhold. Effekten blev også mindre papir, forklarede fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere Kim Tang. Plan for kvalitet Udviklingen afspejles i Danske Anlægsgartneres vejledning i kvalitetssikring af anlægsgartnerarbejde. I de tidlige udgaver lå vægten på en masse målinger af f.eks. bærelagstykkelser, komprimering, jævnhed og byggemål foruden indsamling af et væld af følgesedler. Det afskrækkede så mange at de aldrig nåede at opleve de fordele der også var. I den seneste udgave Plan for kvalitet er vægten lagt på granskning, læring og risikobehæftede forhold hvor kun afvigelser registreres detaljeret. At nøjes med afvigelsesrapporter mindsker papirmængden meget og samtidig fokuserer man på hvad man kan blive klogere af. Plan for kvalitet er en standard der kan bruges mere eller mindre direkte af anlægsgartnervirksomheder. Den er opdelt i tre dele om henholdsvis anlægsopgaver, planteleverancer og driftsopgaver. Den er meget enkel, men rummelig og overholder de stillede krav, fastslog Kim Tang. Det betyder ikke at alt nu kører på skinner. I praksis opfattes kvalitetssikring tit som en tidsrøver. Noget besværligt som man laver fordi det kræves, ikke fordi man selv kan få noget ud af det. Det er ærgerligt, for derved spilder man sin tid og går glip af de muligheder som kvalitetssikringen muliggør. Der er penge at spare, fastslog han. En af de centrale punkter, projektgranskningen, fungerer heller ikke optimalt. F.eks. skal projektgranskningen efter reglerne hvile på et notat fra den projekterende, men jeg har endnu aldrig set et sådant, sagde Kim Tang. Et andet spørgsmål er kontrollen der normalt baseres på egenkontrol suppleret af fælleskontrol og bestillerens stikprøvekontrol. Kan man stole på egenkontrollen? Ifølge Kim Tang har hverken Slots- og Ejendomsstyrelsen eller Vejdirektoratet mødt en velfungerende egenkontrol. Og hvis fælleskontrollen er omfattende, er der måske heller grund til at udføre egenkontrol. Målrettede valg Kort sagt hvad skal anlægsgartneren have med i sin kva- De skjulte fejl Kvalitetssikring blev formelt indført ved statsligt og statsstøttet byggeri i 1986 da kvalitetssikringscirkulæret udkom. Baggrunden var bl.a. erfaringerne fra byggeskadefonden. Nogle alvorlige og dyre skader optrådte gang på gang. Mange skyldtes skjulte fejl og mangler som ikke kunne ses ved afleveringen. Kvalitetssikringen fik en mere almen tilskyndelse med AB 92 hvor en god kvalitetssikring var forudsætningen for at entreprenørens ansvarsperiode var 5 år. Ellers var den 20 år. Nøgleordet kvalitet blev defineret neutralt som opfyldelse af gensidige accepterede krav. God kvalitet er altså at levere præcis det der er bestilt I pausen forklarer fagkonsulent Kim Tang (stående i midten) hvordan kvalitetssikringen bør forenkles. 10 GRØNT MILJØ 3/2008

11 Den 6. august var en smuk dag på den gamle skovskole. Kvalitet og miljø var måske lidt for tørt et emne til at trække så mange til. litetssikring? For det første det som den projekterende kræver. For det andet de ting der erfaringsmæssigt går galt hvilket bl.a. fremgår af egne afvigelsesrapporter. Det kan f.eks. være byggemålene der skrider eller at bærelagsoverfladen er upræcis så afretningslaget bliver for tykt. For det tredje det der kan være dyre og besværlige at kontrollere bagefter. Hertil hører vel at mærke ikke lagtykkelser som nemt kan tjekkes bagefter ved en lille opgravning. Eller komprimeringsgrader som man alligevel har en fin fornemmelse for. Kun hvis bygherren kræver at man bruger isotopsonde, må man gøre det. Endelig skal man for det fjerde kvalitetssikre de forhold der kan være svære at eftervise, og som kan være vigtige når et ansvar skal placeres. Det kan f.eks. være at dokumentere plantetidspunktet og ved at kontrolnivellere det overtagne råjordsplanum. Skriv ikke noget I ikke gør. Og spørg altid hvad det skal bruges til, før I vælger et nyt punkt til, understregede Kim Tang. Hovedbudskabet er granskning og læring så arbejdet ikke skal gøres om. Den projekterende skal koncentere sig om ømme punkter hvor det pr. erfaring går galt. Det kan være nye materialer og punkter hvor der er erfaring for svigt. F.eks. plantehuller ved belægninger hvor der ofte er problemer. Og så skal kravene være sådan at de kan støtte tilsynet. Det kan f.eks. være en hjælp at alle plantehullers afdræning skal være tjekket før de fyldes. Og tilsynet skal være kyndigt. Hvis dårlig kvalitet godkendes, skabes der præcedens for at at niveauet for kvalitetsarbejde i branchen falder, sluttede Kim Tang. Miljøet og arbejdsmiljøet Kvalitetssikring kan i princippet inkludere en proces hvor arbejdsmiljøet er i orden, og hvor der også tages hensyn til bredere miljøkrav om f.eks. støj- og luftforurening. I praksis holdes miljøkravene alligevel tit i et helt andet regi hvor nøgleordet er miljøledelse. I miljøledelse kan man blive certificeret efter standarderne ISO14001 og EMAS. Det er systemer der lægger rammer for miljøledelsen med procedurer, mål og lovkrav, men de anviser ikke hvordan miljøet skal forbedres. Systemerne er udviklet til industriproduktion, men er tilpasset så de også kan bruges af servicevirksomheder. For mindre virksomheder som f.eks. anlægsgartnervirksomheder er systemerne dog normalt alt for omfattende. Ingen har dem. Man nøjes typisk med Danske Anlægsgartneres eget lille system der hviler på foreningens generelle miljøpolitik. Det grundlæggende formål med systemet er at etablere grundlæggende rutiner der sikrer et minimum af miljøbelastninger. Og det sker ved at opstiller nogle rammer så man kan få et overblik over alle påvirkningerne af arbejdsmiljøet og det øvrige miljø. I praksis er fokus indtil videre næsten kun rettet mod arbejdsmiljøet. Erfaringen viser at det ikke virker at samle arbejdsmiljø og det øvrige miljø. I praksis er der ikke rigtig nogen sammenhæng. Man er målrettet med arbejdsmiljøet og glemmer det andet, bl.a. fordi det er så omfattende og svært at arbejde konstruktivt med, forklarede fagkonsulent Bente Mortensen, Danske Anlægsgartnere. Hun mener dog også at bygherrer begynder at efterspørge en bredere bæredygtighed fordi det betaler sig bedre i sidste ende. Vi arbejder med at skille tingene selv om Danske Anlægsgartneres Plan for miljøledelse endnu har det samlet. Vi prøver samtidig at få det forenklet, for jo mere enkelt det er, desto lettere er det at få til at virke, fortsatte hun. Især fokus på APV I arbejdet med arbejdsmiljøet er der først og fremmest fokus på de lovmæssige krav til arbejdspladsvurderinger (APV) og arbejdspladsbrugsanvisninger (APB). Alle virksomhed er i disse år ved at blive screenet af Arbejdstilsynet og får bagefter tildelt en Smiley. APV en omfatter en gennemgang af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Alle virksomheder skal lave en. Den skal være tilgængelig i virksomheden og den skal revideres hvert tredje år. Det står frit for virksomheden hvordan APV en udarbejdes, blot det sker i samarbejde med de ansatte og med sikkerhedsorganisationen. En sådan skal være hvis der erover 10 medarbejdere. Man kan tage udgangspunkt i telefonsamtaler, spørgeskemaer eller møder. Der er ikke krav om at møderne skal være personlige. Problemet er bl.a. at beskrive det psykiske arbejdsmiljø. Det kan ikke reduceres til stress, mobning og chikane. Forhold som retfærdighed, rolleklarhed, indflydelse på eget GRØNT MILJØ 3/

12 arbejde og udviklingsmuligheder spiller også en rolle. Vi har et skema på én side. Det er en hjælp til mindre virksomheder om at komme i gang. Der er hjælpeskemaer til yderligere behov, forklarede Bente Mortensen. Integreret system Hillerød Kommunes Teknik Entreprise, der også omfatter den grønne drift, går mod den typiske trend. Her arbejder man nemlig med et system af certificeringer og integrerer værdiledelse, miljøledelse, arbejdsmiljøledelse og kvalitetsledelse. Sigtet er at få alle fire dele til at hænge sammen i en helhed. Der er også kun én håndbog for alle Teknik Entreprises 150 ansatte. I kommunen kalder man systemet for VM-KLprogram, forklarede projektleder Hanne Krarup og sektionsleder Øystein Grandorf. Teknik Entreprise er certificeret for hver af de fire forhold. Desuden er systemet som helhed certificeret. Inden for værdiledelse er man certificeret efter en standard som Norske Veritas har lavet til formålet. Ellers bruges velkendte standarder som ISO og ISO Certificeringerne blev opnået i 2006 og holder tre år ad gangen. Baggrunden for at indføre det omfattende system var ifølge Krarup bl.a. et ønske om at levere en ensartet kvalitet, forbedre sig og at skabe motivation og arbejdsglæde. Og så spiller dokumentationen en afgørende rolle. Der kommer uvildige og tjekker at vi rent faktisk gør det vi siger vi gør. Systemet er selvkørende hvis man bruger det rigtigt. Vi har fået en bedre ledelse. Sygefraværet er også faldet hvis fraregner de langtidsyge, sagde Hanne Krarup der der mener at systemets grundidé kan bruges alle steder. Bente Mortensen: Det er i praksis en fordel at skille arbejdsmiljøet fra det øvrige miljø. Ikke noget løbende I Ballerups Vej & Parkcenter kom arbejdet med arbejdsmiljøledelse godt i gang i Nu har man formuleret målsætning og forudsætninger. F.eks. køber man ikke mere en traktor uden luftaffjedrede sæder. Vi prøver at sige at det ikke er for Arbejdstilsynets skyld, men for vores egen, siger Kurt Mikkelsen fra Vej & Parkcentret. Mange ansatte mener at arbejdsmiljøet er ledelsens opgave, men vi bruger meget tid til at få folk til selv at tage ansvar, siger han. Midlerne har bl.a. været gruppedeling, særlige tilpassede skemaer. Og en præcis dato for hvornår de enkelte skemaer skal følges op. Vi gør det hver måned gennem de 2½ år vi har haft APV. Ikke noget løbende. Vi er vant til at tage APV-mappen ned og gå den igennem. Skemaet er meget enkelt med problemer og løsning på samme seddel, forklarer Kurt Mikkelsen. Men det er ikke uden problemer. F.eks. kan sygefraværet være personligt og svært at forholde sig til. Men hvorfor har vi et sygefravær så højt som 10,5%? Det skal vi diskutere. Medarbejderne skal også lære at sige hvornår de var lige ved at komme til skade. Det kan vi lære meget af. Vej & Parkcentret begyndte at arbejde med kvalitetssikring efter at nogle driftsopgaver havde været i udbud. Gjorde vi selv det samme på driften kunne vi undgå vi en række sager, f.eks. med hensyn til sand. Vi skifter sandkassesand hver andet år og skummer sandkassesand og faldunder- lag hvert år, dvs. renser og løsner det øverste lag. Institutionen skal være medunderskriver når arbejdet er gjort. De får dermed også et ansvar. Noget lignende har vi gjort inden for kontorbeplantning. Besværlige anvisninger I anlægsgartnerfirmaet Nygaard, der har cirka 200 mand ansat, fulgte arbejdsmiljøarbejdet en standardform frem til 2005 hvor det blev mere struktureret, oplyste afdelingsleder Bjørn Aaris-Sørensen. Arbejdet blev skudt i gang med et tre dages møde for alle og fulgt op med APV-spørgeskemaer. Nu skal man i gang med en ny omgang. Vi føler selv vi er langt på området, ledelsen prioriterer det højt og har fået god respons fra medarbejderne trods indledende skepsis. Skulle de nu måles på? sagde han. Leverandørbrugsanvisningerne har været en særlig udfordring. Der er mange produkter der skal være anvisninger til, og de skal være at finde på alle arbejdspladser - det vil sige i alle biler - for at man kan holde reglerne. Nygaard har forsøgt at begrænsen produktmængden for at gøre papirmængden blot nogenlunde overskuelig. En elektronisk løsning anser Aaris-Sørensen foreløbig for urealistisk fordi mange ældre medarbejdere næppe vil bruge computerne. I kvalitetssikringen brugte vi Danske Anlægsgartneres manual som udgangspunkt, men nu skæres den til efter vores behov. Først var kun anlæg med. Nu er driften også med. En af de store barrierer er faktisk den faglige stolthed der får de ansatte til at gøre arbejde bedre end det er bestilt til, sagde Aaris-Sørensen. Forebygge problemer Skælskør Anlægsgartnere har i over 25 år arbejdet med kvalitetsstyring på større projekter. I 2005 blev arbejdet med at kontrollere og forebygge problemer inden for arbejdsmiljø - og det øvrige miljø sat i system, sagde projektleder Anne Anttila der fandt det mest praktisk at skelne mellem arbejdsmiljø og miljø. Til APV og vurdering af arbejdsmiljøet i forbindelse med udbud anvendes Danske Anlægsgartneres Plan for Miljøledelse. Vurdering af arbejdsmiljøet tager udgangspunkt i de enkelte arbejdsprocesser og både mål handlingsplaner revideres løbende i samarbejde med sikkerhedsudvalget og sikkerhedsgrupperne. sh 12 GRØNT MILJØ 3/2008

13 GRØNT MILJØ 3/

14 Maskinel skovudtynding til den halve pris Demoprojekt i Ålborg gav lovende resultat Med det rigtige grej kan man udtynde dobbelt så meget skov til den samme pris, bl.a. fordi man kan sælge mere flis og få et pænt publikumsvenligt skovudtryk. Den forjættende konklusion kommer fra HedeDanmark efter et demonstrationsprojekt som firmaet har udført sammen med Aalborg Kommune i en 15 år gammel skov i Hasseris. Projektets sigte var at finde en billig tyndingsmetode til kommunens unge skove. Kommunen har de sidste 15 år rejst 8-10 ha skov hvert år og samtidig været med i EU-skovrejsningsprojekter, bl.a. af hensyn af grundvandsbeskyttelse. Den 4 ha store skov i Hasseris blev delt op i to. I den ene del blev der udført traditionel manuel udtynding. I den anden del blev der udført maskinel udtynding med en skovmaskine monteret med fældebunkelægger. Den samler og fastholder træer ad gangen Når grejet med fældebunkelægger får bælter, er den god på våd bund. hvorefter et rundsavsaggregat fælder dem. Efter fældning lægger maskinen træerne i bunker ved anviste spor. Den manuelle tynding fejlede ikke noget, men efterlod som sædvanligt en masse grene i skovbunden. Den maskinelle udrensning efterlod derimod en skovbund uden træaffald. Det foretrak kommunens landskabsarkitekter selv om man også kunne se spor efter maskinen. Det tror jeg, borgerne er enige med dem i, fortæller Lars Delfs Mortensen, skov- og landskabsingeniør i kommunen. De spor som maskinel udrensning forudsætter, kan bruges som led i skovens stisystem - hvis det ikke allerede er der. Det har man netop gjort i demonstrationsskoven. Så blev de penge også sparet. Og når man ved at sporene også skal være stier, kan de uden problemer snos. Sporene sikrer desuden nogle smalle lysninger med mulighed for lidt græs for vildtet. En ide bag den nye metode er at de fældede træer skal ligge og tørre ude i sporene for derefter at blive solgt som flis. Salget kan dog betale en del af udgiften og dermed muliggøre flere udtydninger. Men om vi fremover vælger at flise eller knuse træerne kommer helt an på hvor stor mængden af det fældede træ er. Hvis det er en skov der er plantet i forbindelse med grundvandssikring, vil vi lige meget hvad vælge flisning, Foto: HedeDanmark Foto: HedeDanmark fordi vi naturligvis ønsker at få træerne væk fra skovbunden og ud af området med det samme så der samtidig fjernes næringsstoffer der ellers kunne frigives og udvaskes, forklarer Lars Delfs Mortensen. Han oplyser at den maskinelle udtynding vil afløse den manuelle udtynding mange steder i kommunen. Arealet må dog ikke være for smalt og for vådt og tilførselsforholdene skal være gode. Man skal desuden være opmærksom på at der er risiko for beskadigede hjørnetræer og mindre mulighed for sankning. Sporene kan også opfattes som en ulempe, især hvis der ikke er brug for dem til stier. En fældebunkelægger forsynet med kørebælter er ifølge HedeDanmark god til maskinel tynding af løvtræbevoksninger på blød jordbund. Sådanne steder er jorden ofte kun i august tør og fast nok til at bruge maskiner. Derfor er udtyndingen ofte glippet eller ikke gennemført optimalt. Med den ny maskine kan man tynde i otte måneder om året fordi jordtrykket er begrænset. Der forudsættes samtidig faste spor, hvilket i alle tilfælde kræves hvis skoven skal certificeres. Også i dette tilfælde er baggrunden for maskinudviklingen større efterspørgsel efter flis som derfor skal findes på nye og mindre tilgængelige arealer. Hertil kommer at interessen for sankning og selvskovning er faldet. sh Fældebunkelæggeren samler træer, fælder dem på én gang og lægger dem samlet ud til sporet. KILDER. De grønne sider, Stat & Kommune. februar GRØNT MILJØ 3/2008

15 VÆLG EN ORIGINAL HONDA - KVALITET DER ER VÆRD AT GÅ EFTER! importør: Honda jordens bedste maskiner... Honda har altid været kendt for sine velfungerende kvalitetsprodukter, for sit fokus på miljøet og ikke mindst for den fantastiske motorteknologi. Hondas maskiner er bare utroligt driftsikre og starter altid. Kvaliteter du også oplever med Hondas brede vifte af plæneklippere og -traktorer, buskryddere, havefræsere, generatorer, vandpumper, påhængsmotorer og meget mere. Lækre materialer, høj finish og naturligvis den eftertragtede motorgang fra Hondas anerkendte 4-takt motorer. Gå ind på og få meget mere at vide om Hondas mange kvalitetsprodukter, som gør arbejdet til en ren fornøjelse. Kontakt os for nærmere oplysninger om produkter og forhandlere. TIMA PRODUCTS A/S Tel bureaulist.dk GRØNT MILJØ 3/

16 ProGator til transport og græsplejegrej Med ProGator 2030A har John Deere relanceret sin multitransporter der både kan bruges som transportkøretøj og monteres med græsplejeudstyr, bl.a. sprøjte og topdressser (på billedet med en HD200 sprøjte). Køretøjets 24 hk dieselmotor opfylder ifølge importøren Nellemann Agro alle nye emissions- og miljøkrav og giver en topfart på 30 km/t. Det hydrauliske tiplad laster 1200 kg. Kabine og 4-hjulstræk kan fås som ekstraudstyr. Snedragen smelter sneen på stedet Sne har ikke været det store problem i vinter. Tør man håbe på at det kan blive det igen? I så fald kan det også blive et problem med lang miljøbelastende lastbilkørsel for at få sneen væk fra gader og pladser. En løsning kan her være en snesmelter fra det amerikanske firma Snow Dragon. Model SND900, der kan smelte 183 m 3 sne i timen, blev testet på Beitostølen i Norge i vinter. Grejet er en vognmonteret kasse der med en dieseldrevet brænder smelter sneen med varmt vand der bl.a. sprøjtes ud over sneen. Den smeltede sne løber ud fra et overløb med filter der holder urenheder tilbage. Snedragen koster omkring en million kroner. KILDER Utemiljø 1/2008. Campingplads deles op af harlekinhegn 700 løbende meter harlekinhegn bliver i dette forår plantet på Top Camp Jambo Vesterhav. Hegnet bruges til at opdele pladserne og give campisterne læ og privatliv. Harlekinhegnet, der har et fint forarbejdet fletmønster, danner allerede første sommer et frodigt og grønt hegn i 1½ meters højde. Jambo Vesterhav får hegnet leveret færdigflettet på rulle. Med kædegraver etableres 30 cm dybe planterender. Hegnene rulles ud, sættes i renderne og jorden pakkes. Det tager en god uges tid. Anlægsgartnere i ind- og udland har i de senere år plantet kilometervis af færdigflettet harlekinhegn. Fortrinsvist som en populær løsning i haver, parker og institutioner. Også tyggegummiet fjernes Hollandsk rensemetode på spil i Stavanger Tyggegummi på belægninger er et stort problem. En tæt bestand på op til 50 lyse pletter for hver kvadratmeter belaster belægningens udseende som der bl.a. på gågader og pladser er lagt mange penge i. Tyggegummi er meget længe om at blive nedbrudt, og det sidder fantastisk godt fast. En teknisk løsning kan være en hollandsk maskine fra Kliko Cleaning. Den spuler belægningen under højt tryk med overophedet vand, 140 grader varmt. Metoden, der gør vandet så varmt uden at koge, væk er patenteret. Trykket og det varme vand løsner og fjerner ikke bare tyggegummi, men også olie og andre urenheder. Belægningen får ungdommens friske farver tilbage. Maskinen har to tanke. Den ene rummer 1400 liter rent vand der rækker til minutters drift. Den anden er en returtank til det brugte vand og affald. 40% af varmen genbruges fra det beskidte vand. Rensningen får fliserne til at se helt nye ud. Foto: Sopihop. Behandlingen med overophedet vand i Stavanger. Foto: Sopihop. Maskinen er - som det første sted i Skandinavien - prøvet i Stavanger, Norge. Herfra oplyses at kapaciteten varierer med underlaget. Tyggegummiet klæber stærkere til asfalt og beton end til natursten der har en glattere overflade. Der blev i gennemsnit fejet 100 m 2 i timen. Det tog en uge at rense Stavanger centrum. På belægningen med grusfuger måtte man reducere trykket. Selve maskinen koster omkring 2½ mio. kr. hvortil kommer køretøj og royalty til producenten. Det kan ifølge de norske erfaringer give en m 2 - pris på kr. afhængig af forholdene. Stavanger-firmaet Sopihop AS har købt maskinen til levering til efteråret og med hele Norden som operationsområde. I år fremstilles kun tre maskiner til hele Europa. Sopihop skal med en lejet maskine rengøre Karl Johansgate i Oslo uge 18 og 19 hvor også enkelte danske kommuner bliver inviteret med. sh KILDER Østby, Magnus (2008): Spyler vekk tyggisklysene. Utemiljø 1( GRØNT MILJØ 3/2008

17 GRØNT MILJØ 3/

18 En lysbrønd i den unge, mørke bøgeskov giver liv. Alnarp Västerskog. En kort eller en interessant etablering Vejen til instant landscape har både en teknologisk og en gartnerisk pol En af tidens tendenser er at samfundet efterspørger grønne områder - og dermed også plantninger - der har øjeblikkelige arkitektoniske og oplevelsesmæssige kvaliteter. Man vil ikke vente 20 år. Det internationale nøgleord er instant landscapes. De kan tilnærmes med færdiggræs, store hæk- og buskplanter, præfabrikerede urtesamfund og store planteskoletræer som nu fås i de fleste planteskoler. Træer og biotoper kan dog sjældent leveres helt færdige. Hvad gør man? Man kan skelne mellem to strategier. Enten forkorter man vejen til det ønskede udtryk, f.eks. ved at plante stort. Eller man gør vejen til ønskede udtryk interessant ved hjælp af en kreativ drift og skaber det langsomme skuespil. De to strategier kaldes henholdsvis teknologisk og gartnerisk i Anders Busse Nielsens, Palle Kristoffersens og Torbens Dams artikel Plantestrategier i spændet mellem teknologi og gartnerisk tradition i Landskab 7/2007. For træer indebærer den teknologiske strategi at man planter træer i endelig afstand så vidt mulig i færdig størrelse og form. I Riem-Park i München er skovmassiver med eg, skovfyr og ask plantet til med fire meter høje allétræer bundet op til stokke og på 3 x 3 meters afstand. Man må så leve med at store planteskoletræer er relativt længere om at STORE TRÆER ER LÆNGERE OM DET Planteskoletræers etableringsperiode forlænges ½-1 år hver gang stammeomkredsen øges med 5 cm. Det viser de nyeste undersøgelser, oplyser Busse, Kristoffersen og Dam. I et beregningseksempel når de frem til at et 5 meter højt planteskoletræ er år om at fordoble højden. Her indgår en tilvækst på 0,5 meter om året efter etablering, men i byens ofte dårlige vækstvilkår kan tilvæksten let halveres. Træet kan da være år om at fordoble sin højde. Det skal med når man overvejer sin plantestrategi, herunder om man skal plante store eller mindre træer. komme i god genvækst. I Ankarparken i Malmø er vejen til biotoper som ellesump som skovholme forkortet ved at plante stort og bruge specialjord med urteflora. Havde myndighederne ikke modsat sig, var modne biotoper transplanteret direkte fra naturen. Busse, Dam og Kristoffersen anfører også rodvenlig befæstelser som en del af en teknologisk strategi. Den muliggør større træer de pågældende steder, men er ikke et udtryk for et valg mellem den hurtige eller den interessante vej. Et eksempel på den gartneriske tradition er Søndergårdsparken i Bagsværd. Her blev der for 60 år siden plantet til med småplanter af eg og tjørn. I dag dominerer store egetræer, men på vejen mod dette mål har egene stået beskyttet i blomstrende tjørnebusketter. Strategien har også fokuseret på processen og de delmål man kunne opnå undervejs. I Alnarp Västerskog i Skåne er er en kedelig teenageskov forvandlet til en serie af overraskelser ved hjælp af kreative rumskabende plejeindgreb. Tanken er ikke at fremhæve den ene strategi frem for den anden, skriver de tre grønne musketerer, men at påpege at der i samspillet mellem teknologiens formåen og gartnerisk dyrkning ligger mange muligheder. Det forudsætter blot at strategien er med allerede når projektet skitseres. sh KILDE Anders Busse Nielsen, Palle Kristoffersen, Torben Dam (2007): Plantestrategier i spændet mellem teknologi og gartnerisk tradition. Landskab 7/2007. Lysholt Allé Ikast Tlf Fax Nørresundby Langå Hjørring Holstebro Aalestrup Århus Vojens Middelfart Harndrup Ringe Roskilde Hedehusene Holmegaard Sterkende Kettinge 18 GRØNT MILJØ 3/2008

19 Countdown 2010 i Syddanmark Countdown 2010 er en deklaration der forpligter de offentlige myndigheder til at stoppe nedgangen i biodiversiteten senest i Den har Region Syddanmark og 17 kommuner i området underskrevet 25. januar. Baggrunden er ikke mindst det udvidede ansvar kommunerne har fået efter de har overtaget amternes ansvar for naturbeskyttelsen. Countdown 2010 er et internationalt netværk der skal støtte FN s mål om at bremse tabet i bio- Nye JCB Groundcare minitraktorer logisk mangfoldighed inden Region Syddanmark er valgt til en af fem europæiske modelregioner der skal fremme naturens mangfoldighed. Bevægelsen har sekretariat hos World Conservation Union (IUCN). Man kan læse mere på down2010.net og på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside For lettere at nå målet er der også etableret et netværk af nordiske kommuner. Læs mere om det på JCB s minitraktorserie Groundcare fås nu også hertillands. Modellerne 327HST, 335HST og 354 Turbo angiver motorer på 27, 35 og 54 hk. Transmissionen er hydrostatisk på de to mindste, mens den store har mekanisk transmission med vendegear. Alle har firhjulstræk, mens kabine kun er standard på de to store modeller. Bredt udvalg af udstyr til montering bag, front og midt. Importør er Nocolaisen & Larsen A/S der fremhæver traktorernes alsidighed, bl.a. til golfbaner, boligforeninger og vej- og parkafdelinger. Effektiv metode til rydning af mose Det kræver en særlig teknik at rydde mose for buske og træer uden at ødelægge jorden. Da en 14 ha stor mose på Tjele Gods skulle ryddes, brugte HedeDanmark en 20 tons gravemaskine med specialarm og -griber der flyttede sig rundt på en ø af køreplader som den selv flyttede med sig under arbejdet. Derved blev jordtrykket meget lavt. Trods den våde jord opstod der ifølge Jan Køster, driftsleder på Tjele Gods, ingen væsentlige skader. Gravemaskinen bundtede træmaterialet og tog det med sig under den videre indsamling for til sidst at placere det ude på kørepladevejen. Senere blev al træmaterialet hugget til flis. Selve fældningen af træerne blev klaret af skovarbejdere der gik foran maskinen med motorsave. Spredt lav opvækst blev klaret af en grenknuser trukket af en pistemaskine (kendt fra skiløb) med meget brede bånd. Tjele Gods ligger i et Natura 2000-område. Mosearealet blev for få år siden meldt til som MVJ (miljøvenlig jordbrugsforanstaltninger) hvilket forudsatte afgræsning. I 2007 blev mosen ryddet og grøfterne renset op så kødkvæget kunne komme til at græsse. Resultatet bliver også en mere varieret lysåben natur. KILDE. De grønne sider, Stat & Kommune. februar GRØNT MILJØ 3/

20 Mere effektive kirkegårde Forvaltningen mødes af både besparelseskrav og nye krav fra brugere og myndigheder Kirkegårdene skal som en dre grønne forvaltere have en moderne og effektiv driftsstyring for at kunne leve op til de stigende krav om en billigere drift. En drift som ikke må være ringere, men tværtimod skal kunne rumme nye krav fra brugere og myndigheder. Det kom frem på kirkegårdskonferencen Fremtidens kirkegård i støbeskeen som Skov & Landskab holdt 3. marts på Hotel Nyborg Strand i samarbejde med med Landsforeningen af Menighedsråd og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Begravelsesmønstret ændrer sig. Det omhandler ikke kun flere urnegrave og færre kistegrave, men også ønsker om at blive begravet uden for kirkegårdene, f.eks. som askespredning over havet og begravelser i skoven, sagde vicedirektør Kjell Nilsson, Skov & Landskab. Hertil kommer at stigende myndighedskrav til arbejdsmiljø og tilgængelighed også påvirker kirkegårdene. Samtidig stiger kirkernes udgifter, mens indtægterne falder. 83% af befolkningen er stadig medlem i folkekirken.. for kirkegårdsdrift så man bedre kan styre økonomien, opgøre et resultat af kirkegårdsdriften og sammenligne på tværs af kirkegårde. Man kan også samarbejde om kirkegårdsdrift, enten hvor store kirkegårde driver mindre (entreprenørmodellen) eller hvor flere menighedsråd sammen driver deres kirkegårde via en kirkegårdsbestyrelse (bestyrelsesmodellen). Det mest vægtige - forslag i betænkningen er dog at fokusere mere på kirkegårdenes takster for gravsteder, gravning og tilkastning og vedligeholdelse. Man skal vide mere om hvad opgaverne faktisk koster, og hvor vidt de dækkes af brugerbetaling. Og man skal vurdere om taksterne skal ændres. I betænkningen er der Den sidste have er et visitkort der viser ejernes forskelligheder. Hvor langt kan man gå? Foto: Susanne Guldager. opstillet eksempler til beregning af kostprisen for de forskellige ydelser. Spring på driftsstyringen Langager Larsen gjorde desuden opmærksom på det igangværende projekt Driftsstyring på kirkegårde der udføres af Skov & Landskab og betales af Kirkeministeriet og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Målet er bedre effektivitet og ressourceudnyttelse, hvilket bl.a. skal nås ved at udvikle nye ressourcestyringsredskaber, faglige grundlag for samarbejdsaftaler og gartnerisk vejledning. Denne ambition er delvis foregrebet af Jan Langmach Nielsen der i en projektopgave under parkdiplomuddannelsen har set nærmere på et nyt driftsstyringssystem til kirkegårdsdrift. Den nuværende driftsstyringsform er forældet, konstaterede han. I dag består arealregistret typisk af en arealopgørelse, et kirkegårdskort og et gravstedkartotek. Det skal udvikles så det også opgør alle grønne elementer og mængder og så det er digitalt baseret. Plejestyringen er i dag typisk baseret på lederens holdning, og hvad der kan stå i stillingsbeskrivelser. Den bør baseres på driftsplaner, arbejds- og kvalitetsbeskrivelser og mere målrettede arbejdsrutiner og arbejdsgange. Ressourcestyringen er i dag typisk kun et stillingskvotesystem og en timenormering. Den bør også omfatte forkalkulation, arbejdsplaner, bemandingsplaner og tidsregi- Kommende besparelser Der skal bruges færre penge på bl.a. kirkegårde og mere på kirke. Det fremgår direkte af regeringsgrundlaget, oplyste kommiteret i Kirkeministeriet Finn Langager Larsen. Baggrunden er betænkningen fra 2006 om den lokale økonomi i folkekirken. Den opgør folkekirkens skattefinansierede underskud ved kirkegårdsdrift i 2005 til 831 mio. kr., idet kun 35% af udgifterne på 1,3 mia. kr. dækkes af brugerbetaling. For at mindske underskuddet foreslås flere muligheder. Man kan et særskilt regnskab Den sidste have. Kirkegården ved Højby kirke ligger med en usædvanlig smuk udsigt over landskabet. 20 GRØNT MILJØ 3/2008

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte: Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten rc-beton.dk BUNDOPBYGNING FORSLAG TIL OPBYGNING AF BÆRELAG MV. BÆRELAG Let trafik Max én lastbil pr. dag Ved brug af en pladevibrator på ca.

Læs mere

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,

Læs mere

Drømmen om et smukkere hus

Drømmen om et smukkere hus Drømmen om et smukkere hus 1 Vores kærlighed til træ har en forklaring Vores virksomhed har bygget trapper i det lille lokalsamfund Norsjö i Västerbottens siden 1923. Det er ret nemt at forstå, hvorfra

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Arbejdsmiljø i borgerens hjem

Arbejdsmiljø i borgerens hjem Arbejdsmiljø i borgerens hjem Redskab til vurdering af det psykiske arbejdsmiljø Mette Bentzen [Om mig] Faglig baggrund Cand.psych. aut. fra Københavns Universitet Diverse systemisk/narrative, kognitive

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

SCHÖNOX MAX FORMAT. System MAX FORMAT. www.schonox.dk

SCHÖNOX MAX FORMAT. System MAX FORMAT. www.schonox.dk SCHÖNOX MAX FORMAT Foto: RAK Ceramics GmbH SCHÖNOX MAX FORMAT System MAX FORMAT Et program med optimalt tilpassede produkter til montering af meget store fliser samt meget tynde fliser Sikkert og effektivt

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

3:BO har produceret og markedsført bruseafskærmninger i mere end 23 år.

3:BO har produceret og markedsført bruseafskærmninger i mere end 23 år. 1 3:BO har produceret og markedsført bruseafskærmninger i mere end 23 år. Vi er i dag den eneste danske producent af bruseafskærmninger, der fremstiller brusehjørner og døre som er specielt tilpasset forholdene

Læs mere

En stærk dansk belægningsløsning. SF-Klostersten. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

En stærk dansk belægningsløsning. SF-Klostersten. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes En stærk dansk belægningsløsning SF-Klostersten - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Paris (kanter er af Holmegaardsten) Forside: Paris og Grå (trinforkanter og mur er af Holmegaardsten)

Læs mere

PARKERINGSBØJLE. Falcos parkeringsbøjle er efterhånden at finde i de fleste byer.

PARKERINGSBØJLE. Falcos parkeringsbøjle er efterhånden at finde i de fleste byer. Parkerings bøjle FOR ET SPÆNDENDE OG KREATIVT BYRUM PARKERINGSBØJLE Falcos parkeringsbøjle er efterhånden at finde i de fleste byer. Takket være den enestående låsemekaniske er parkeringsbøjlen meget let

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

12.3 Belægninger. Af Søren Gleerup, Gleerup RCI. Betonhåndbogen, 12 Beton i bygge- og anlægsbranchen. 12.3.1 Betonsten og fliser

12.3 Belægninger. Af Søren Gleerup, Gleerup RCI. Betonhåndbogen, 12 Beton i bygge- og anlægsbranchen. 12.3.1 Betonsten og fliser 12.3 Belægninger Af Søren Gleerup, Gleerup RCI 12.3.1 Betonsten og fliser Betonsten og -fliser er plade-formede emner af beton, der anvendes som belægning på fx terrasser, industrigulve, veje og pladser.

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Klassisk Teak Siden 1996

Klassisk Teak Siden 1996 Klassisk Teak Siden 1996 2014 Teaktræets naturlige olier gør det meget anvendeligt på udsatte steder, samt resistent overfor mug og skadedyr. Teak er holdbart, selv når det ikke behandles med olie eller

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Terrasse og facade. www.keflico.com. i hårdttræ

Terrasse og facade. www.keflico.com. i hårdttræ 2010 og facade i hårdttræ Rosewood terrassebrædder Plantage Teak terrassebrædder Plantage Teak er en eksklusiv og formstabil træsort med de samme gode egenskaber som asiatisk teak. Plantage Teak er hurtigt

Læs mere

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt!

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! kopiering tilladt med kildeangivelse Network Introduktion De farlige brændere, der jo i virkeligheden er små flammekastere, er hvert år årsag til omkring 100 brande

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

DANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger

DANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger DANFUGESTENMEL www.danfugesand.dk Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger Begræns ukrudtet miljøvenligt og naturligt Næsten for godt til at være sand

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Grundejerforeningen Slagslunde Syd INFORMA 2, 2011

Grundejerforeningen Slagslunde Syd INFORMA 2, 2011 Sommer og havearbejde Kalenderen siger sommer, og endeligt er varmen også kommet. Vi er atter i gang i haven med havearbejde. Det indebærer, at der anvendes maskiner til forskellige gøremål og støjniveauet

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

En stærk dansk belægningsløsning. SF-Klostersten. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

En stærk dansk belægningsløsning. SF-Klostersten. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes En stærk dansk belægningsløsning SF-Klostersten - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Paris (kanter er af Holmegaardsten). Forside: Paris og grå (trinforkanter og mur er af Holmegaardsten).

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

FalcoUltimo FALCOULTIMO. FalcoUltimo er den ultimative affaldskurv fra Falco. Denne affaldskurv overhaler alle

FalcoUltimo FALCOULTIMO. FalcoUltimo er den ultimative affaldskurv fra Falco. Denne affaldskurv overhaler alle FalcoUltimo FOR ET SPÆNDENDE OG KREATIVT BYRUM FALCOULTIMO FalcoUltimo er den ultimative affaldskurv fra Falco. Denne affaldskurv overhaler alle andre affaldskurve når det gælder moderne design og brugervenlighed.

Læs mere

én MASKINE - MANgE MulIghEdEr

én MASKINE - MANgE MulIghEdEr én MASKINE - MANgE MulIghEdEr Den bedste produktudvikling sker i tæt dialog med kunderne. Ventrac har levet op til den overbevisning lige siden den første Ventrac rullede ud i terrænet. Brugernes erfaringer

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Instruktioner til spor

Instruktioner til spor Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

HardiePlank. Brædder. www.cembrit.dk

HardiePlank. Brædder. www.cembrit.dk HardiePlank Brædder www.cembrit.dk Smukt som træ med fibercements fordele Det suveræne alternativ til træbrædder HardiePlank brædder har samme struktur og udseende som træbrædder, men er fremstillet af

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

b. Overskudsjord Preben sender svar til Poul (nr. 12), at det faktisk er udført pænt, og at der ikke er noget at påtale.

b. Overskudsjord Preben sender svar til Poul (nr. 12), at det faktisk er udført pænt, og at der ikke er noget at påtale. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde den 1. juni (hos Niels) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Siden sidst a. Høns Preben har sendt bestyrelsens svar til Jytte Sonne vedr.

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning

Læs mere

MOD LOPPER I OMGIVELSERNE

MOD LOPPER I OMGIVELSERNE MOD LOPPER I OMGIVELSERNE MOD LOPPER I OMGIVELSERNE Nyt patenteret produkt, baseret på en sammensætning af organisk silikone, til bekæmpelse af hunde- og kattelopper i omgivelserne Bekæmper lopper i alle

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.

Læs mere

Høj klippekvalitet Høj effektivitet Høj komfort Let betjening

Høj klippekvalitet Høj effektivitet Høj komfort Let betjening Klippere for professionelle brugere, der kræver effektivitet og godt arbejdsmiljø Høj klippekvalitet Høj effektivitet Høj komfort Let betjening SF De ny Iseki baghjulsstyrede redskabsbærere er robust bygget

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

JAMES HARDIE. HardiePlank brædder. HardiePanel plader - HardieLinea

JAMES HARDIE. HardiePlank brædder. HardiePanel plader - HardieLinea HardiePlank brædder HardiePanel plader - HardieLinea Fibercement - kort fortalt Hvad er fibercement? Fibercement er den tekniske betegnelse for det byggemateriale, der anvendes til Cembrits tag- og facadeprodukter,

Læs mere

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten www.rc.dk Med venlig hilsen 1 Bundopbygning Forslag til opbygning af bærelag mv. bærelag Let trafik Max én lastbil pr. dag Ved brug af en

Læs mere

IBF Holmegaardsten. Udvikling, ekspertise, kvalitet. gennem. årtier.

IBF Holmegaardsten. Udvikling, ekspertise, kvalitet. gennem. årtier. Udvikling, IBF Holmegaardsten ekspertise, kvalitet gennem årtier. Altid i nærheden: Ikast Nørresundby Aalestrup Hjørring Holstebro Langå Århus Vojens Ribe Middelfart Ringe Fuglebjerg Roskilde Hedehusene

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Din brugermanual MASSEY FERGUSON 900 http://da.yourpdfguides.com/dref/2875549

Din brugermanual MASSEY FERGUSON 900 http://da.yourpdfguides.com/dref/2875549 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere