DMI s klimaregnskab for 2009 Bilag til DMI s årsrapport Version 31. maj 2010

Transkript

1 DMI s klimaregnskab for 29 Bilag til DMI s årsrapport 29 Version 31. maj 21

2 Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s klimastrategi Fremtidens fokusområder 2. Analyser og rapportering 2.1 Klimapåvirkning fra virksomheden 2.2 Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m Klimapåvirkning fra is-rekognosering 8 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis CO 2 -resultatopgørelse 1 4. BILAG 4.1 A Regnskabsdata 11 Foto: Fl. Jenle Forsidefoto: Billedet af Danmark 2

3 1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s samlede CO 2 -udledning i 29 er opgjort til 463, hvilket er betydeligt mindre end udledningen i de foregående år. Den meget markante reduktion i CO 2 -belastningen i forhold til 28 skyldes alene det faktum at instituttet pr. 1. januar 29 er gået over til udelukkende at anvende CO 2 -neutral strøm. Hvis ikke dette havde været tilfældet ville CO 2 -udledningen være steget med ca. 18 % fra 28 til 29, på trods af at andre store poster (så som varmeforbruget) er faldet betydeligt i samme periode. Det øgede elforbrug optræder i forbindelse med overgangen til ny supercomputer. Hertil kommer at instituttets flyrejser fra og med 28 ikke belaster CO 2 -regnskabet, idet regeringen i 28 besluttede at kompensere for den udledning af CO 2, der fremkommer ved statslige flyrejser i perioden gennem køb af JI/CDM-kreditter. Nedenstående figur viser udviklingen i DMI s samlede CO 2 -emission i perioden 26 til 29. Udvikling i DMI's samlede CO2-emission Som det fremgår af oversigten Bilag A omfatter figuren ikke taxa-kørsel for årene 26 28, da disse tal ikke foreligger. DMI s samlede CO 2 -emission i 29 svarer til 1, pr. medarbejder henholdsvis 37 per kvadratmeter. Ud over instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt også at redegøre for den CO 2 -belastning som forårsages af instituttets helikopterbaserede is-rekognosering, der er en virksomhedsspecifik aktivitet der udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikopterflyvningerne skyldes det at denne aktivitet er relativ forureningstung, og at DMI s ledelse ønsker at fokusere på dette område med henblik på at nedbringe CO 2 - udledningen i de kommende år. DMI s CO 2 -belastning er sammensat af bidrag fra følgende områder: Varme, vand, tog-, biltransport samt helikopterflyvning i Grønland. Biltransport omfatter taxakørsel samt kørsel i tjenestebiler og egne biler. Da DMI udelukkende anvender CO 2 -neutral strøm og emissionen fra flyrejser er kompenseret ved køb af CO2-kvoter bidrager disse to poster ikke til den samlede CO 2 -belastning i 29. Den procentvise fordeling for 29 er vist i figuren nedenfor. 3% Varme Vand 7% Biltransport Tog % 6% 2% Is-rekognosering Hvis man et øjeblik holder is-rekognosceringen i Grønland udenfor, og alene betragter de generelle infrastrukturaktiviteter på Lyngbyvej 1 ser fordelingen ud som vist: 3

4 2% 1% % Varme Vand Biltransport Tog 88% Hvis DMI fortsat havde anvendt konventionel (ikke CO 2 -neutral) elektricitet og hvis instituttets flyrejser ikke var blevet kompenseret ved kvoteindkøb ville fordelingen for 29 have set ud som følger: 1% 1% 7% % 12% Elektricitet Varme Vand Fly Tog- og biltransport 7% Is-rekognosering 1.2 DMI s klimastrategi I modsætning til mange statslige styrelser er DMI en egentlig produktionsvirksomhed og ikke blot en sagsbehandlende enhed. Dette indebærer at instituttet bruger en betydelig del af sine ressourcer på at opbygge og drive et produktionsapparat, og at denne aktivitet naturligt afstedkommer en CO 2 -emission der ligger væsentligt over den udledning man finder i overvejende administrative virksomheder. Især er døgndriften af instituttets supercomputer meget ressourcekrævende, men også DMI s feltarbejde (drift af målestationer m.m. i Danmark og Grønland) medfører et stort energiforbrug bl.a. i forbindelse med transport af gods og personel. Omvendt er dette produktionsapparat forudsætningen for at DMI kan udarbejde prognoser, varsler m.m. der i andre grene af samfundet medvirker til en endog meget betydelig reduktion i CO 2 -belastningen. Som et konkret eksempel kan nævnes DMI s rutevejledning for oceangående skibe. Ubekræftede oplysninger antyder at rederierne kan reducere dieselforbruget med op imod 3 % hvis de følger DMI s rutevejledninger. Selv om det reelle tal skulle vise sig at være mindre end 3 % vil den resulterende globale CO 2 -besparelse være mange gange større end DMI s samlede årlige udledning. DMI s understøtning af den civile luftfart og produktionen af alternativ energi giver endnu større CO 2 -reduktioner. Set ud fra et globalt klimaregnskabssynspunkt er der således ingen tvivl om at nettoresultatet af DMI s aktiviteter er en ganske betydelig CO 2 -reduktion. Dette forhindrer dog ikke at instituttet løbende vurderer muligheden for at effektivisere driften og dermed reducere instituttets egen CO 2 -emission. DMI søger løbende professionel hjælp til at identificere mulige energibesparelser, og instituttet investerer årligt betydelige beløb i spareforanstaltninger, på en sådan måde at projekter med størst cost/benefit prioriteres. De seneste års spareforanstaltninger har været baseret på følgende anbefalinger fra instituttets energikonsulenter: Energirådgivningsrapport, Københavns Energi, januar 26 Energimærke og -plan 26, Københavns Energi, 2. januar 26 Energimærkningsrapport 8. april 29, Balslev Energirådgivningsrapport fra DONG Energy november 29 4

5 DMI s varmecentral blev i efteråret 29 renoveret, og det gamle oliefyr blev erstattet af en tilslutning til fjernvarmesystemet. Først i 29 blev der udarbejdet en energimærkningsrapport for DMI s bygninger på Lyngbyvej 1. På baggrund af anbefalingerne i energimærkningsrapporten blev der i 29 gennemført en række energibesparende foranstaltninger: Udskiftning af termostatventiler, udskiftning af et antal vinduer, efterisolering af varmtvandsrør, udskiftning af belysning armaturer og opsætning af bevægelsesfølere. Der er i 29 endvidere foretaget en renovering af varmekanalen mellem varmecentralen i DMI s nordbygning og vestbygningen. Renoveringen har medvirket til forbedring af opvarmningen af vestbygningen samtidig med reduktion af varmeforbruget. 1.3 Fremtidens fokusområder DMI er i færd med at udarbejde en energihandlingsplan for hele institutionen. Målet med planen er at DMI opfylder kravet om en reduktion af energiforbruget, således at forbruget i 211 er 1 % mindre end i 26. Centrale fokusområder i planen for så vidt angår el-forbruget i de kommende år er: Udskiftning/indregulering af køleanlæg til supercomputer Udskiftning af lysarmaturer Styring af trappe-/gangbelysning med bevægelsesfølere Reduktion af energiforbrug i serverrum På transportområdet vil DMI undersøge mulighederne for at reducere antallet af tjenesterejser fx ved at nogle internationale møder afvikles som videokonferencer. Dette sker på baggrund af en foruroligende stigning i især antallet af flyrejser. Med hensyn til den relativt store klimabelastning som følger af den helikopterbaserede is-rekognoscering i Grønland, har DMI intentioner om at reducere antallet af flyvetimer i de kommende år, for på den måde at nedbringe miljøbelastningen. Ideen er at den satellitbaserede kortlægning skal kunne erstatte nogle af flyvningerne. 2. Analyser og rapportering Klimaregnskabet omfatter alene den del af DMI der er hjemmehørende i instituttets hovedkvarter på Lyngbyvej 1 i København. Et mindre antal DMI-medarbejdere er desuden indkvarteret i forsvarets lokaler i Karup og i Grønlands Lufthavnsvæsens lokaler i Sdr. Strømfjord. Disse medarbejderes klimapåvirkning er integreret med værtsinstitutionernes aktiviteter de pågældende steder, og er som sådan vanskelig at kvantificere. Ud over instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det som tidligere nævnt valgt også at redegøre for den CO 2 - belastning som forårsages af instituttets helikopterbaserede is-rekognoscering. 2.1 Klimapåvirkning fra virksomheden El, varme og vand DMI s elforbrug opdeles traditionelt i produktionsstrøm og bygningsstrøm. Produktionsstrøm er den del af strømforbruget der medgår til at drive instituttets produktionsapparat, herunder specielt de store kommunikations- og edb-anlæg. Givet at supercomputer m.m. skal køre i døgndrift for at opretholde bl.a. sikkerhedsberedskaber er produktionsstrømforbruget en parameter der er meget vanskelig at gøre noget ved. Bygningsstrømforbruget der er betegnelsen for det almindelige forbrug til belysning, kontor-pc ere etc. er den del af DMI s strømforbrug der kan sammenlignes med forbruget i andre institutioner. Forbruget af produktionsstrøm er i 29 er steget betydeligt i forhold til forbruget i 28 (se bilag A). Stigningen skyldes ibrugtagningen af det nye supercomputeranlæg ultimo 28. Det nye supercomputeranlæg har over 1 gange højere performance, og er betydelig mere energieffektiv end det gamle anlæg; men har totalt set et højere strømforbrug. Desuden har det været nødvendigt at køre såvel det nye som det gamle anlæg parallelt i en overgangsperiode. Indsatsen for reduktion af bygningsstrømmen er fortsat i 29. Der er et mærkbart fald i dette forbrug i forhold til tidligere år jf. nedenstående figur.

6 Udviklingen i DMI's almindelige elektricitetsforbrug Udviklingen i CO2-emission fra DMI's almindelige elektricitetsforbrug 7 1, , 2 MWh 4 3 2,8,6, ,2, CO2-emission pr. m2 I 29 var DMI s almindelige strømforbrug (bygningsstrøm): kwh/medarb. eller 42,8 kwh/m 2. Udviklingen i CO2-emission fra det samlede elektricitetsforbrug Udviklingen i CO2-emission fra det samlede elektricitetsforbrug 1.4 4, , 3, 3, 2, 2, 1, 1,, , CO2-emission pr. m2 DMI s køb af CO 2 -neutral strøm medfører at CO 2 -belastningen fra instituttets el-forbrug kan sættes til nul i 29. DMI s varmecentral blev i efteråret 29 renoveret, og det gamle oliefyr blev som tidligere nævnt udskiftet med en fjernvarmetilslutning. Overgangen til den mindre forurenende fjernvarme har resulteret i en faldende CO 2 -emission i forhold til 28, på trods af at det samlede energiforbrug til opvarmning i 29 var lidt højere end forbruget i 28 (se regnskabsdata i Bilag A). Stigningen i varmeforbruget skyldes at vintermåneder i 29 var noget koldere end i 28. DMI udledte i 29 i alt 269 CO 2 som følge af varmeforbruget på Lyngbyvej 1. Udviklingen i CO2-emissionen som følge af varmeforbruget Udviklingen i CO2-emission fra DMI's varmeforbrug 4 1, , ,2 1,,8,6,4, , CO2-emission pr. m2 I 29 var DMI s varmeforbrug: kwh/medarb. henholdsvis 96,2 kwh/m 2. Den modsvarende CO 2 -emission er henholdsvis 861 /medarb. og 21,4 /m 2. DMI s vandforbrug faldt i 29 1 % i forhold til året før. Vandforbruget i 29 svarer til en CO 2 -belastning på 7, Udviklingen i CO2-emissionen som følge af vandforbruget Udviklingen i CO2-emissionen som følge af vandforbruget,8,7,6,,4,3,2,1, CO2-emission pr. m2 I 29 var DMI s vandforbrug: 7,1 m 3 /medarb. svarende til 24 CO 2 /medarb Genbrug DMI har iværksat en ordning med central indsamling af genbrugspapir, og det er vurderingen at en meget stor procentdel af instituttets brugte papir faktisk ender i genbrugsbeholderne. Mængden af genbrugspapir er aftaget fra 28 til 29, hvilket antageligt især skyldes et faldende papirforbrug hvilket i sig selv er udtryk for en positiv udvikling. 6

7 Udviklingen i CO2-emissionen som følge af papirgenbrug Udviklingen i CO2-emissionen som følge af papirgenbrug, CO2-emission pr. m2 -,2 -,4 -,6 -,8-1, -1,2-1,4-1,6-1,8 2.2 Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m. CO 2 -belastningen fra DMI s flyrejser beregnes af instituttets rejsebureau (Carlson Wagonlit Travel). Opgivelserne viser en betydelig variation i CO 2 -emissionen over årene. Mange udlandsrejser er knyttet til DMI s indtægtsdækkede og tilskudsfinansierede aktiviteter, og kan som sådan udvise store årlige udsving. Udviklingen i CO2-emissionen som følge af flyrejser Udviklingen i CO2-emissionen som følge af flyrejser 2 8, , , CO2-emission pr. flykilometer DMI udledte i 29 i alt 229 CO 2 som følge af flyrejser. Dette svarer til 734 per medarbejder. Togrejser benyttes af DMI s medarbejdere i et meget beskedent omfang og primært i forbindelse med kortere tjenesterejser. CO 2 -belastningen fra togrejser udgør ca. en ½ procent af emissionen fra flyrejser. Udviklingen i CO2-emissionen som følge af togrejser Udviklingen i CO2-emissionen som følge af togrejser 2, 8,1 2, 1, 7 6 4,9,8,7,6, 1,, 3 2 1,4,3,2,1,, CO2-emission pr. togkilometer CO 2 -emissionen fra DMI s togrejser i 29 beløber sig til i alt 1.42, svarende til 3,3 /medarb. Instituttets taxa-regnskab omfatter lokal-transport såvel som transport i udlandet i forbindelse med tjenesterejser. Den specifikke kontering af taxa-kørsel er på DMI først sket med virkning fra 1/1 29, og det er derfor ikke muligt at opgøre taxa-forbruget i tidligere år. Nedenstående figur der viser udviklingen over årene 26 29, omfatter derfor ikke taxa-kørsel. Hvis taxa-kørslen var inkluderet i 29 ville tallet være 29, mod nu 27,4. Tjenstlig buskørsel forekommer kun i yderst begrænset omfang (bl.a. fordi instituttet råder over et antal tjenestebiler), og udgifter hertil bogføres ikke separat. Under alle omstændigheder er CO 2 -belastningen fra denne transportform negligeabel i forhold til de øvrige poster. Nedenstående figur viser CO 2 -emissionen forårsaget af brug af tjenestebiler og medarbejdernes egne biler. Udviklingen i CO2-emissionen fra biltransport Udviklingen i CO2-emissionen fra biltransport ,,8,6, ,2 CO 2 -emissionen fra biltransport i 29 svarer til 87,7 /medarb. CO2-emission pr. kilometer, 7

8 2.3 Klimapåvirkning fra is-rekognoscering Ud over instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt også at redegøre for den CO 2 -belastning som forårsages af instituttets helikopterbaserede is-rekognoscering, der er en virksomhedsspecifik aktivitet som udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikopterflyvningerne, skyldes det at denne aktivitet er relativ forureningstung, og at DMI s ledelse ønsker at fokusere på dette område med henblik på at nedbringe CO 2 - udledningen i de kommende år. Som det fremgår af nedenstående figur, er der en vis variation i antallet af flyvetimer fra år til år, men ikke nogen tendens til et reduceret årligt forbrug. Udviklingen i CO2-emissionen som følge af DMI's helikopterflyvning Regnskab Nærværende klimaregnskab er udarbejdet som et bilag til DMI s årsrapport, og er som sådan omfattet af årsrapportens påtegning. 3.1 Anvendt regnskabspraksis Nærværende afsnit beskriver den anvendte regnskabspraksis og herunder specielt de konverteringsalgoritmer der ligger til grund for beregningen af CO 2 -ækvivalenter inden for de forskellige forbrugskategorier. CO 2 -emissionen pr. medarbejder og pr. bygningsareal er eksplicit anført for regnskabsåret (29), ligesom udviklingen over årene af disse relative CO 2 -mål er vist i form af grafer. Elektricitet CO 2 -bidraget fra elektricitet leveret via nettet i Østdanmark indregnes med pr. MWh opgjort efter 2% varmevirkningsgrad og tillagt % tab jf. Københavns Energis miljødeklaration 28. Fra 1. januar 29 har DMI indgået en kontrakt med EnergiMidt om levering af CO 2 -neutral strøm. Kontrakten der medfører en merudgift for DMI i forhold til køb af konventionelt produceret strøm - indebærer at leverandøren forpligter sig til at indkøbe en tilsvarende mængde strøm der er produceret af rene energikilder, hovedsagelig vand- vind-, soleller bioenergi. Al den strøm som DMI har anvendt siden 1. januar 29 er således CO 2 -neutral og bidrager derfor ikke til klimabelastningen. DMI s beslutning om køb af miljømærket strøm øger efterspørgslen efter vedvarende energi, og understøtter dermed bestræbelserne for at opbygge en stor sektor for vedvarende energi i Danmark. Opvarmning CO 2 -bidraget fra fjernvarme indregnes med 113 pr. MWh opgjort efter 2% varmevirkningsgrad og tillagt % tab jf. Københavns Energis miljødeklaration 28. Vandværksvand CO 2 -bidraget fra vandværksvand indregnes med 3,4 pr. m 3, idet der medregnes energi til såvel oppumpning, distribution, borttransport og rensning. 8

9 Papir til genbrug Aflevering af papir til genbrug indregnes med et negativt CO 2 -bidrag svarende til 4.1 CO 2 pr. ton papir. Baggrunden for at genbrugspapir indregnes som en CO 2 -reduktion, er de store miljømæssige fordele der er forbundet med indsamling og genanvendelse af papir frem for at sende dette til forbrænding. Flyrejser CO 2 -bidraget fra togrejser er opgjort af DMI s rejsebureau (Carlson Wagonlit Travel). Da rejsebureauet direkte opgiver CO 2 -emissionen i for samtlige benyttede destinationer, har der ikke været behov for at anvende særlige konverteringsformler. DMI s flyrejser til og fra Grønland indgår i regnskabet som en skønnet forøgelse af de årlige flyemissioner med 2 %. Denne praksis er anvendt fordi grønlandsrejser af regnskabstekniske årsager bookes direkte hos Air Greenland, og derfor ikke kan opgøres helt så præcist som standardrejserne. Togrejser CO 2 -bidraget fra flyrejser er opgjort af DMI s rejsebureau (Carlson Wagonlit Travel). Da rejsebureauet direkte opgiver CO 2 -emissionen i for samtlige benyttede strækninger, har der ikke været behov for at anvende særlige konverteringsformler. Biltransport DMI s klimaregnskab omfatter tre typer af biltransport (taxa, tjenestebiler og private biler). TAXA CO 2 -bidraget fra taxa-kørsel er indregnet med 199 g pr. km. Antallet af kørte kilometer er beregnet på baggrund af de årligt bogførte taxa-udgifter samt en anslået kørselsstrækning svarende til 7, km pr. 1 kr. (13,33 kr. pr. km). TJENESTEBILER CO 2 -bidraget fra taxa-kørsel er indregnet med 17 g pr. km. Antallet af kørte kilometer er fastsat på grundlag af detaljerede kilometerregnskaber for samtlige tjenestebiler. PRIVATE BILER CO 2 -bidraget fra tjenstlig kørsel i egen bil indregnes med 17 g pr. km. Antallet af kørte kilometer fastsat på grundlag af den årlige bogførte kilometergodtgørelse divideret med statens lave takst for kørselsgodtgørelse 29 (1,9 kr. pr. km). Helikopterflyvning CO 2 -bidraget fra flyvning med helikopter i forbindelse med DMI s is-rekognosering i Sydgrønland er indregnet med 3,1 CO2 pr. fuel. Beregningerne foretages på grundlag af bogførte antal flyvetimer med en helikopter af typen AS 3, der ifølge Air Greenland AS bruger 2 l fuel i timen. Foto: Jørgen Svensson 9

10 3.2 CO 2 -resultatopgørelse En nøgletalsoversigt for DMI s CO 2 -emission de foregående tre år er vist nedenfor. DMI's CO 2 -Regnskab [] Klimabelastning fra virksomheden Elektricitet, vand og varme Affald til genbrug (papir) Klimabelastning fra virksomheden i alt Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly Køb af CO 2 -kvoter vedr. flyvning Tog Taxa bil og bus mv Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt Klimabelastning ved øvrige virksomhedsspecifikke områder Klimabelastning ved helikopterbaseret is-rekognoscering CO 2 -Resultat ()

11 BILAG A Regnskabsdata 29 samt budget 21 Grunddata Faktor Enhed Budget 21 Ansatte, antal Huslejeareal, m Elektricitetsforbrug, MWh Produktionsstrøm Bygningsstrøm Samlet elektricitetsforbrug CO2-emission Vandforbrug, m CO2-emission 3, Fjernvarme, MWh CO2-emission Oliefyr, 1 l (svarende til MWh) CO2-emission 2, Papir til genbrug, CO2-emission -4, Flyrejser, km CO2-emission Køb af CO2-kvoter Togrejser, km CO2-emission Tjenestebiler, km CO2-emission, Private biler, kr. (kilometergodtgørelse) Private biler, km 1,9 kr. pr. km CO2-emission, Taxa, kr Taxa, km 13,3333 kr. pr. km CO2-emission, Virksomhedsspecifikke CO2-belastninger Is-rekognoscering, helikoptertimer CO2-emission Graddage normalår: Total Total Total pr. ansat 6,6 6,3,9 1, 1, Total pr. huslejeareal