DMI s klimaregnskab for 2009 Bilag til DMI s årsrapport Version 31. maj 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DMI s klimaregnskab for 2009 Bilag til DMI s årsrapport Version 31. maj 2010"

Transkript

1 DMI s klimaregnskab for 29 Bilag til DMI s årsrapport 29 Version 31. maj 21

2 Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s klimastrategi Fremtidens fokusområder 2. Analyser og rapportering 2.1 Klimapåvirkning fra virksomheden 2.2 Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m Klimapåvirkning fra is-rekognosering 8 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis CO 2 -resultatopgørelse 1 4. BILAG 4.1 A Regnskabsdata 11 Foto: Fl. Jenle Forsidefoto: Billedet af Danmark 2

3 1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s samlede CO 2 -udledning i 29 er opgjort til 463, hvilket er betydeligt mindre end udledningen i de foregående år. Den meget markante reduktion i CO 2 -belastningen i forhold til 28 skyldes alene det faktum at instituttet pr. 1. januar 29 er gået over til udelukkende at anvende CO 2 -neutral strøm. Hvis ikke dette havde været tilfældet ville CO 2 -udledningen være steget med ca. 18 % fra 28 til 29, på trods af at andre store poster (så som varmeforbruget) er faldet betydeligt i samme periode. Det øgede elforbrug optræder i forbindelse med overgangen til ny supercomputer. Hertil kommer at instituttets flyrejser fra og med 28 ikke belaster CO 2 -regnskabet, idet regeringen i 28 besluttede at kompensere for den udledning af CO 2, der fremkommer ved statslige flyrejser i perioden gennem køb af JI/CDM-kreditter. Nedenstående figur viser udviklingen i DMI s samlede CO 2 -emission i perioden 26 til 29. Udvikling i DMI's samlede CO2-emission Som det fremgår af oversigten Bilag A omfatter figuren ikke taxa-kørsel for årene 26 28, da disse tal ikke foreligger. DMI s samlede CO 2 -emission i 29 svarer til 1, pr. medarbejder henholdsvis 37 per kvadratmeter. Ud over instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt også at redegøre for den CO 2 -belastning som forårsages af instituttets helikopterbaserede is-rekognosering, der er en virksomhedsspecifik aktivitet der udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikopterflyvningerne skyldes det at denne aktivitet er relativ forureningstung, og at DMI s ledelse ønsker at fokusere på dette område med henblik på at nedbringe CO 2 - udledningen i de kommende år. DMI s CO 2 -belastning er sammensat af bidrag fra følgende områder: Varme, vand, tog-, biltransport samt helikopterflyvning i Grønland. Biltransport omfatter taxakørsel samt kørsel i tjenestebiler og egne biler. Da DMI udelukkende anvender CO 2 -neutral strøm og emissionen fra flyrejser er kompenseret ved køb af CO2-kvoter bidrager disse to poster ikke til den samlede CO 2 -belastning i 29. Den procentvise fordeling for 29 er vist i figuren nedenfor. 3% Varme Vand 7% Biltransport Tog % 6% 2% Is-rekognosering Hvis man et øjeblik holder is-rekognosceringen i Grønland udenfor, og alene betragter de generelle infrastrukturaktiviteter på Lyngbyvej 1 ser fordelingen ud som vist: 3

4 2% 1% % Varme Vand Biltransport Tog 88% Hvis DMI fortsat havde anvendt konventionel (ikke CO 2 -neutral) elektricitet og hvis instituttets flyrejser ikke var blevet kompenseret ved kvoteindkøb ville fordelingen for 29 have set ud som følger: 1% 1% 7% % 12% Elektricitet Varme Vand Fly Tog- og biltransport 7% Is-rekognosering 1.2 DMI s klimastrategi I modsætning til mange statslige styrelser er DMI en egentlig produktionsvirksomhed og ikke blot en sagsbehandlende enhed. Dette indebærer at instituttet bruger en betydelig del af sine ressourcer på at opbygge og drive et produktionsapparat, og at denne aktivitet naturligt afstedkommer en CO 2 -emission der ligger væsentligt over den udledning man finder i overvejende administrative virksomheder. Især er døgndriften af instituttets supercomputer meget ressourcekrævende, men også DMI s feltarbejde (drift af målestationer m.m. i Danmark og Grønland) medfører et stort energiforbrug bl.a. i forbindelse med transport af gods og personel. Omvendt er dette produktionsapparat forudsætningen for at DMI kan udarbejde prognoser, varsler m.m. der i andre grene af samfundet medvirker til en endog meget betydelig reduktion i CO 2 -belastningen. Som et konkret eksempel kan nævnes DMI s rutevejledning for oceangående skibe. Ubekræftede oplysninger antyder at rederierne kan reducere dieselforbruget med op imod 3 % hvis de følger DMI s rutevejledninger. Selv om det reelle tal skulle vise sig at være mindre end 3 % vil den resulterende globale CO 2 -besparelse være mange gange større end DMI s samlede årlige udledning. DMI s understøtning af den civile luftfart og produktionen af alternativ energi giver endnu større CO 2 -reduktioner. Set ud fra et globalt klimaregnskabssynspunkt er der således ingen tvivl om at nettoresultatet af DMI s aktiviteter er en ganske betydelig CO 2 -reduktion. Dette forhindrer dog ikke at instituttet løbende vurderer muligheden for at effektivisere driften og dermed reducere instituttets egen CO 2 -emission. DMI søger løbende professionel hjælp til at identificere mulige energibesparelser, og instituttet investerer årligt betydelige beløb i spareforanstaltninger, på en sådan måde at projekter med størst cost/benefit prioriteres. De seneste års spareforanstaltninger har været baseret på følgende anbefalinger fra instituttets energikonsulenter: Energirådgivningsrapport, Københavns Energi, januar 26 Energimærke og -plan 26, Københavns Energi, 2. januar 26 Energimærkningsrapport 8. april 29, Balslev Energirådgivningsrapport fra DONG Energy november 29 4

5 DMI s varmecentral blev i efteråret 29 renoveret, og det gamle oliefyr blev erstattet af en tilslutning til fjernvarmesystemet. Først i 29 blev der udarbejdet en energimærkningsrapport for DMI s bygninger på Lyngbyvej 1. På baggrund af anbefalingerne i energimærkningsrapporten blev der i 29 gennemført en række energibesparende foranstaltninger: Udskiftning af termostatventiler, udskiftning af et antal vinduer, efterisolering af varmtvandsrør, udskiftning af belysning armaturer og opsætning af bevægelsesfølere. Der er i 29 endvidere foretaget en renovering af varmekanalen mellem varmecentralen i DMI s nordbygning og vestbygningen. Renoveringen har medvirket til forbedring af opvarmningen af vestbygningen samtidig med reduktion af varmeforbruget. 1.3 Fremtidens fokusområder DMI er i færd med at udarbejde en energihandlingsplan for hele institutionen. Målet med planen er at DMI opfylder kravet om en reduktion af energiforbruget, således at forbruget i 211 er 1 % mindre end i 26. Centrale fokusområder i planen for så vidt angår el-forbruget i de kommende år er: Udskiftning/indregulering af køleanlæg til supercomputer Udskiftning af lysarmaturer Styring af trappe-/gangbelysning med bevægelsesfølere Reduktion af energiforbrug i serverrum På transportområdet vil DMI undersøge mulighederne for at reducere antallet af tjenesterejser fx ved at nogle internationale møder afvikles som videokonferencer. Dette sker på baggrund af en foruroligende stigning i især antallet af flyrejser. Med hensyn til den relativt store klimabelastning som følger af den helikopterbaserede is-rekognoscering i Grønland, har DMI intentioner om at reducere antallet af flyvetimer i de kommende år, for på den måde at nedbringe miljøbelastningen. Ideen er at den satellitbaserede kortlægning skal kunne erstatte nogle af flyvningerne. 2. Analyser og rapportering Klimaregnskabet omfatter alene den del af DMI der er hjemmehørende i instituttets hovedkvarter på Lyngbyvej 1 i København. Et mindre antal DMI-medarbejdere er desuden indkvarteret i forsvarets lokaler i Karup og i Grønlands Lufthavnsvæsens lokaler i Sdr. Strømfjord. Disse medarbejderes klimapåvirkning er integreret med værtsinstitutionernes aktiviteter de pågældende steder, og er som sådan vanskelig at kvantificere. Ud over instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det som tidligere nævnt valgt også at redegøre for den CO 2 - belastning som forårsages af instituttets helikopterbaserede is-rekognoscering. 2.1 Klimapåvirkning fra virksomheden El, varme og vand DMI s elforbrug opdeles traditionelt i produktionsstrøm og bygningsstrøm. Produktionsstrøm er den del af strømforbruget der medgår til at drive instituttets produktionsapparat, herunder specielt de store kommunikations- og edb-anlæg. Givet at supercomputer m.m. skal køre i døgndrift for at opretholde bl.a. sikkerhedsberedskaber er produktionsstrømforbruget en parameter der er meget vanskelig at gøre noget ved. Bygningsstrømforbruget der er betegnelsen for det almindelige forbrug til belysning, kontor-pc ere etc. er den del af DMI s strømforbrug der kan sammenlignes med forbruget i andre institutioner. Forbruget af produktionsstrøm er i 29 er steget betydeligt i forhold til forbruget i 28 (se bilag A). Stigningen skyldes ibrugtagningen af det nye supercomputeranlæg ultimo 28. Det nye supercomputeranlæg har over 1 gange højere performance, og er betydelig mere energieffektiv end det gamle anlæg; men har totalt set et højere strømforbrug. Desuden har det været nødvendigt at køre såvel det nye som det gamle anlæg parallelt i en overgangsperiode. Indsatsen for reduktion af bygningsstrømmen er fortsat i 29. Der er et mærkbart fald i dette forbrug i forhold til tidligere år jf. nedenstående figur.

6 Udviklingen i DMI's almindelige elektricitetsforbrug Udviklingen i CO2-emission fra DMI's almindelige elektricitetsforbrug 7 1, , 2 MWh 4 3 2,8,6, ,2, CO2-emission pr. m2 I 29 var DMI s almindelige strømforbrug (bygningsstrøm): kwh/medarb. eller 42,8 kwh/m 2. Udviklingen i CO2-emission fra det samlede elektricitetsforbrug Udviklingen i CO2-emission fra det samlede elektricitetsforbrug 1.4 4, , 3, 3, 2, 2, 1, 1,, , CO2-emission pr. m2 DMI s køb af CO 2 -neutral strøm medfører at CO 2 -belastningen fra instituttets el-forbrug kan sættes til nul i 29. DMI s varmecentral blev i efteråret 29 renoveret, og det gamle oliefyr blev som tidligere nævnt udskiftet med en fjernvarmetilslutning. Overgangen til den mindre forurenende fjernvarme har resulteret i en faldende CO 2 -emission i forhold til 28, på trods af at det samlede energiforbrug til opvarmning i 29 var lidt højere end forbruget i 28 (se regnskabsdata i Bilag A). Stigningen i varmeforbruget skyldes at vintermåneder i 29 var noget koldere end i 28. DMI udledte i 29 i alt 269 CO 2 som følge af varmeforbruget på Lyngbyvej 1. Udviklingen i CO2-emissionen som følge af varmeforbruget Udviklingen i CO2-emission fra DMI's varmeforbrug 4 1, , ,2 1,,8,6,4, , CO2-emission pr. m2 I 29 var DMI s varmeforbrug: kwh/medarb. henholdsvis 96,2 kwh/m 2. Den modsvarende CO 2 -emission er henholdsvis 861 /medarb. og 21,4 /m 2. DMI s vandforbrug faldt i 29 1 % i forhold til året før. Vandforbruget i 29 svarer til en CO 2 -belastning på 7, Udviklingen i CO2-emissionen som følge af vandforbruget Udviklingen i CO2-emissionen som følge af vandforbruget,8,7,6,,4,3,2,1, CO2-emission pr. m2 I 29 var DMI s vandforbrug: 7,1 m 3 /medarb. svarende til 24 CO 2 /medarb Genbrug DMI har iværksat en ordning med central indsamling af genbrugspapir, og det er vurderingen at en meget stor procentdel af instituttets brugte papir faktisk ender i genbrugsbeholderne. Mængden af genbrugspapir er aftaget fra 28 til 29, hvilket antageligt især skyldes et faldende papirforbrug hvilket i sig selv er udtryk for en positiv udvikling. 6

7 Udviklingen i CO2-emissionen som følge af papirgenbrug Udviklingen i CO2-emissionen som følge af papirgenbrug, CO2-emission pr. m2 -,2 -,4 -,6 -,8-1, -1,2-1,4-1,6-1,8 2.2 Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m. CO 2 -belastningen fra DMI s flyrejser beregnes af instituttets rejsebureau (Carlson Wagonlit Travel). Opgivelserne viser en betydelig variation i CO 2 -emissionen over årene. Mange udlandsrejser er knyttet til DMI s indtægtsdækkede og tilskudsfinansierede aktiviteter, og kan som sådan udvise store årlige udsving. Udviklingen i CO2-emissionen som følge af flyrejser Udviklingen i CO2-emissionen som følge af flyrejser 2 8, , , CO2-emission pr. flykilometer DMI udledte i 29 i alt 229 CO 2 som følge af flyrejser. Dette svarer til 734 per medarbejder. Togrejser benyttes af DMI s medarbejdere i et meget beskedent omfang og primært i forbindelse med kortere tjenesterejser. CO 2 -belastningen fra togrejser udgør ca. en ½ procent af emissionen fra flyrejser. Udviklingen i CO2-emissionen som følge af togrejser Udviklingen i CO2-emissionen som følge af togrejser 2, 8,1 2, 1, 7 6 4,9,8,7,6, 1,, 3 2 1,4,3,2,1,, CO2-emission pr. togkilometer CO 2 -emissionen fra DMI s togrejser i 29 beløber sig til i alt 1.42, svarende til 3,3 /medarb. Instituttets taxa-regnskab omfatter lokal-transport såvel som transport i udlandet i forbindelse med tjenesterejser. Den specifikke kontering af taxa-kørsel er på DMI først sket med virkning fra 1/1 29, og det er derfor ikke muligt at opgøre taxa-forbruget i tidligere år. Nedenstående figur der viser udviklingen over årene 26 29, omfatter derfor ikke taxa-kørsel. Hvis taxa-kørslen var inkluderet i 29 ville tallet være 29, mod nu 27,4. Tjenstlig buskørsel forekommer kun i yderst begrænset omfang (bl.a. fordi instituttet råder over et antal tjenestebiler), og udgifter hertil bogføres ikke separat. Under alle omstændigheder er CO 2 -belastningen fra denne transportform negligeabel i forhold til de øvrige poster. Nedenstående figur viser CO 2 -emissionen forårsaget af brug af tjenestebiler og medarbejdernes egne biler. Udviklingen i CO2-emissionen fra biltransport Udviklingen i CO2-emissionen fra biltransport ,,8,6, ,2 CO 2 -emissionen fra biltransport i 29 svarer til 87,7 /medarb. CO2-emission pr. kilometer, 7

8 2.3 Klimapåvirkning fra is-rekognoscering Ud over instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt også at redegøre for den CO 2 -belastning som forårsages af instituttets helikopterbaserede is-rekognoscering, der er en virksomhedsspecifik aktivitet som udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikopterflyvningerne, skyldes det at denne aktivitet er relativ forureningstung, og at DMI s ledelse ønsker at fokusere på dette område med henblik på at nedbringe CO 2 - udledningen i de kommende år. Som det fremgår af nedenstående figur, er der en vis variation i antallet af flyvetimer fra år til år, men ikke nogen tendens til et reduceret årligt forbrug. Udviklingen i CO2-emissionen som følge af DMI's helikopterflyvning Regnskab Nærværende klimaregnskab er udarbejdet som et bilag til DMI s årsrapport, og er som sådan omfattet af årsrapportens påtegning. 3.1 Anvendt regnskabspraksis Nærværende afsnit beskriver den anvendte regnskabspraksis og herunder specielt de konverteringsalgoritmer der ligger til grund for beregningen af CO 2 -ækvivalenter inden for de forskellige forbrugskategorier. CO 2 -emissionen pr. medarbejder og pr. bygningsareal er eksplicit anført for regnskabsåret (29), ligesom udviklingen over årene af disse relative CO 2 -mål er vist i form af grafer. Elektricitet CO 2 -bidraget fra elektricitet leveret via nettet i Østdanmark indregnes med pr. MWh opgjort efter 2% varmevirkningsgrad og tillagt % tab jf. Københavns Energis miljødeklaration 28. Fra 1. januar 29 har DMI indgået en kontrakt med EnergiMidt om levering af CO 2 -neutral strøm. Kontrakten der medfører en merudgift for DMI i forhold til køb af konventionelt produceret strøm - indebærer at leverandøren forpligter sig til at indkøbe en tilsvarende mængde strøm der er produceret af rene energikilder, hovedsagelig vand- vind-, soleller bioenergi. Al den strøm som DMI har anvendt siden 1. januar 29 er således CO 2 -neutral og bidrager derfor ikke til klimabelastningen. DMI s beslutning om køb af miljømærket strøm øger efterspørgslen efter vedvarende energi, og understøtter dermed bestræbelserne for at opbygge en stor sektor for vedvarende energi i Danmark. Opvarmning CO 2 -bidraget fra fjernvarme indregnes med 113 pr. MWh opgjort efter 2% varmevirkningsgrad og tillagt % tab jf. Københavns Energis miljødeklaration 28. Vandværksvand CO 2 -bidraget fra vandværksvand indregnes med 3,4 pr. m 3, idet der medregnes energi til såvel oppumpning, distribution, borttransport og rensning. 8

9 Papir til genbrug Aflevering af papir til genbrug indregnes med et negativt CO 2 -bidrag svarende til 4.1 CO 2 pr. ton papir. Baggrunden for at genbrugspapir indregnes som en CO 2 -reduktion, er de store miljømæssige fordele der er forbundet med indsamling og genanvendelse af papir frem for at sende dette til forbrænding. Flyrejser CO 2 -bidraget fra togrejser er opgjort af DMI s rejsebureau (Carlson Wagonlit Travel). Da rejsebureauet direkte opgiver CO 2 -emissionen i for samtlige benyttede destinationer, har der ikke været behov for at anvende særlige konverteringsformler. DMI s flyrejser til og fra Grønland indgår i regnskabet som en skønnet forøgelse af de årlige flyemissioner med 2 %. Denne praksis er anvendt fordi grønlandsrejser af regnskabstekniske årsager bookes direkte hos Air Greenland, og derfor ikke kan opgøres helt så præcist som standardrejserne. Togrejser CO 2 -bidraget fra flyrejser er opgjort af DMI s rejsebureau (Carlson Wagonlit Travel). Da rejsebureauet direkte opgiver CO 2 -emissionen i for samtlige benyttede strækninger, har der ikke været behov for at anvende særlige konverteringsformler. Biltransport DMI s klimaregnskab omfatter tre typer af biltransport (taxa, tjenestebiler og private biler). TAXA CO 2 -bidraget fra taxa-kørsel er indregnet med 199 g pr. km. Antallet af kørte kilometer er beregnet på baggrund af de årligt bogførte taxa-udgifter samt en anslået kørselsstrækning svarende til 7, km pr. 1 kr. (13,33 kr. pr. km). TJENESTEBILER CO 2 -bidraget fra taxa-kørsel er indregnet med 17 g pr. km. Antallet af kørte kilometer er fastsat på grundlag af detaljerede kilometerregnskaber for samtlige tjenestebiler. PRIVATE BILER CO 2 -bidraget fra tjenstlig kørsel i egen bil indregnes med 17 g pr. km. Antallet af kørte kilometer fastsat på grundlag af den årlige bogførte kilometergodtgørelse divideret med statens lave takst for kørselsgodtgørelse 29 (1,9 kr. pr. km). Helikopterflyvning CO 2 -bidraget fra flyvning med helikopter i forbindelse med DMI s is-rekognosering i Sydgrønland er indregnet med 3,1 CO2 pr. fuel. Beregningerne foretages på grundlag af bogførte antal flyvetimer med en helikopter af typen AS 3, der ifølge Air Greenland AS bruger 2 l fuel i timen. Foto: Jørgen Svensson 9

10 3.2 CO 2 -resultatopgørelse En nøgletalsoversigt for DMI s CO 2 -emission de foregående tre år er vist nedenfor. DMI's CO 2 -Regnskab [] Klimabelastning fra virksomheden Elektricitet, vand og varme Affald til genbrug (papir) Klimabelastning fra virksomheden i alt Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly Køb af CO 2 -kvoter vedr. flyvning Tog Taxa bil og bus mv Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt Klimabelastning ved øvrige virksomhedsspecifikke områder Klimabelastning ved helikopterbaseret is-rekognoscering CO 2 -Resultat ()

11 BILAG A Regnskabsdata 29 samt budget 21 Grunddata Faktor Enhed Budget 21 Ansatte, antal Huslejeareal, m Elektricitetsforbrug, MWh Produktionsstrøm Bygningsstrøm Samlet elektricitetsforbrug CO2-emission Vandforbrug, m CO2-emission 3, Fjernvarme, MWh CO2-emission Oliefyr, 1 l (svarende til MWh) CO2-emission 2, Papir til genbrug, CO2-emission -4, Flyrejser, km CO2-emission Køb af CO2-kvoter Togrejser, km CO2-emission Tjenestebiler, km CO2-emission, Private biler, kr. (kilometergodtgørelse) Private biler, km 1,9 kr. pr. km CO2-emission, Taxa, kr Taxa, km 13,3333 kr. pr. km CO2-emission, Virksomhedsspecifikke CO2-belastninger Is-rekognoscering, helikoptertimer CO2-emission Graddage normalår: Total Total Total pr. ansat 6,6 6,3,9 1, 1, Total pr. huslejeareal

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Klimaregnskab 2010. Energistyrelsen

Klimaregnskab 2010. Energistyrelsen Klimaregnskab 2010 Energistyrelsen Klimaregnskab 2010 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K CVR 59 77 87 14 EAN nummer: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-902-3 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...

Læs mere

ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB

ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB 2012 Klimaregnskab 2012 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-992-4 København 15. april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Miljørapportering 2010

Miljørapportering 2010 Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2 Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Klimaregnskab Forsikring & Pension

Klimaregnskab Forsikring & Pension Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapport 2012

2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapport 2012 2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapprt 2012 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

2011 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapport 2011

2011 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapport 2011 211 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapprt 211 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning fra

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2013 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO 2 -udledning i 2013 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2013 viser

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013 ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013 Juli 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO 2 -opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug... 9

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Klimaregnskab 2011. Forsikring & Pension

Klimaregnskab 2011. Forsikring & Pension Klimaregnskab 2011 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 12 % fra 2010 til 2011. Det skyldes dels en varmere vinter, men også et større fokus på vores adfærd. Begge dele fører os nærmere vores mål om,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016 CO2 2015 (inkl. opdateret 2014) og Klimatiltag 2016 Gribskov Kommune 1 CO2 2015 og Klimatiltag 2016 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2015...3 2.1 Afgrænsning...3 2.2 Ændring

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del 29 Bilag 1 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del 29 Bilag 1 Offentligt Finansudvalget 21-11 FIU alm. del 29 Bilag 1 Offentligt 21 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapprt 21 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Klimaregnskab 2012. Forsikring & Pension

Klimaregnskab 2012. Forsikring & Pension Klimaregnskab 2012 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 19 % fra 2011 til 2012. Det betyder, at vi fra 2010 til 2012 har reduceret vores CO 2 udledning med 29 %. Det skyldes i høj grad, at miljødeklarationerne

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Ryparken II Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Klimakommuneaftale Danmarks Naturfredningsforening

Klimakommuneaftale Danmarks Naturfredningsforening Klimakommuneaftale 2015 Danmarks Naturfredningsforening Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening 22.05.2015 Side 2 af 15 Indhold Baggrund... 4 Hovedpunkter for 2015 regnskabet... 4 CO 2 -regnskab

Læs mere

Ejendoms- og Arealudvalget

Ejendoms- og Arealudvalget Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere