ERVICE. Magasinet. Fuld fart på indvandringen GIV OS LÆNGERE ÅBNINGSTID UDLÆNDINGESERVICE UNDER LUP. Nye initiativer til rekruttering af højtuddannede

Transkript

1 ERVICE Magasinet Et magasin fra Udlændingeservice Nr. 2 November 2008 Fuld fart på indvandringen Nye initiativer til rekruttering af højtuddannede Brugernes dom: GIV OS LÆNGERE ÅBNINGSTID UDLÆNDINGESERVICE UNDER LUP Ekspert og brugerforening vurderer Udlændingeservices kommunikation Udlændingeservice - vi sætter os i brugerens sted

2 2 Klar til mere service Danskerne har oplevet en sommer med voldsom debat om EU-retten. Debatten blev indledt i de første par uger af juli med beskyldninger i pressen om vildledning af brugerne i Udlændingeservice, og direktør Henrik Grunnet gør status: - Meget af sommerens kritik har jo taget afsæt i nogle historiske forhold, som vi for længst har lagt bag os. I dag kører vi med fuld kraft for at levere service af høj kvalitet. Dette store engagement for at hjælpe vores brugere skal bære os videre frem. - I år har vi markant forbedret servicen, og sommerens debat har kun styrket os til at blive bedre, siger Henrik Grunnet. Direktøren henviser bl.a. til den seneste brugerundersøgelse, som - midt i mediestormen - viste, at Udlændingeservice i to ud af tre brugeres øjne har forbedret sig de seneste år. Vi står endnu stærkere i dag, siger direktør Henrik Grunnet. (Foto: Martin Lehrmann/Polfoto). - Vores vilje og evne til at gå i dialog med brugerne, til at lytte til deres forslag og bekymringer og til at ændre vores vaner er i dag indarbejdet i hele vores arbejdskultur. Det har brugerne klart kvitteret for i undersøgelsen. - Vi har åbent erkendt, at vi i to tilfælde i sommer har vejledt forkert i telefonen. Det er særdeles beklageligt, at det er en del af virkeligheden, men ellers har kritikken intet at gøre med den virkelighed, vi oplever, siger Henrik Grunnet. - Den fejl, vi aldrig må begå, er at hævde, at vi er fejlfri. Vi træffer ca afgørelser hvert år inden for et utrolig bredt område. Så vi kan aldrig garantere mod fejl. Men vi skal med afsæt i de resultater, vi har skabt, forbedre os yderligere, siger Henrik Grunnet. Læs mere om brugerundersøgelsen på side 6. NBK En sag om brugervejledning BAGGRUND: Vejledningsregler og nye initiativer i EU-sagen Opspillet til sommerens politiske EU-debat var juli måneds kritik af mangelfuld vejledning i Udlændingeservice om EU-retten. Kritikken var baseret på brudstykker af fire telefonsamtaler mellem Udlændingeservice og journalister fra Berlingske Tidende. Berlingske Tidende efterlyste i de følgende uger intensivt personer, der mente sig mangelfuldt vejledt. Et mindre antal privatpersoner trådte frem med kritik, overvejende fra årene altså før nyorienteringen af Udlændingeservice i 2006 med den målrettede indsats for at vejlede brugerne bedre. Man kunne få det indtryk ud fra pressens dækning, at Udlændingeservice skal bistå alle borgere med at anvise præcist, hvordan de konkret skal forholde sig for at være sikre på at opfylde betingelserne - fx efter EU-retten - når de henvender sig om familiesammenføring. Den misforståelse har i nogen grad afsporet debatten. Borgeren må disponere Jens Vikner, chefkonsulent i Udlændingeservice og ekspert i forvaltningsret, forklarer: - Vi har ikke pligt til at anvise, hvad borgeren konkret skal gøre for at opfylde reglerne. Borgeren må selv disponere, og så har vi til opgave at tage stilling i forbindelse med en ansøgning. - Vi skal ikke i fx en telefonsamtale tage stilling til en kommende ansøgning. Det ville faktisk være ulovligt, hvis vi på forhånd sagde, at en ansøgning ville blive imødekommet, når en borger beskrev, hvad han eller hun planlagde at gøre fx at flytte til Sverige sammen med sin ægtefælle for at arbejde i en periode. Det har vi ikke lovhjemmel til. Vejledningspligten opfyldt I sin redegørelse til Ombudsmanden erkendte Udlændingeservice, at der blev begået fejl i to enkeltstående telefonsamtaler i sommer. Redegørelsen indeholdt samtidig en omhyggelig gennemgang af den forvaltningsretlige forpligtelse med hensyn til vejledning. Den beskrev også, hvordan Udlændingeservice hidtil har opfyldt sin pligt til vejledning, og hvordan man fremover vil intensivere den generelle informationsindsats under hensyn til de klare brugerinteresser, der er drivkraften for hele serviceorienteringen. Udlændingeservice lancerede derpå en turné med informationsmøder i hele landet, og udarbejdede en grundlov for telefonservice som en servicenyskabelse. Se grundloven på nyidanmark.dk. Redegørelsen fik markant ros fra en af de eksperter, der har præget sommerens debat, lektor Steen Bønsing fra Aalborg Universitet. Læs redegørelsens afsnit om vejledningspligt på NBK Din mening På Servicemagasinet vil vi meget gerne høre om din oplevelse med servicen, med medarbejderne eller din mening om artikler i bladet. Skriv til os: servicemagasinet@us.dk. Service Magasinet Service Magasinet udgives af Udlændingeservice, Blegdamsvej 62, 2100 København Ø. Ansv. redaktør: Direktør Henrik Grunnet. Redaktion: Nils Bak, nbk@us.dk. Forsidefoto: Nils Bak. Forsidemodel er ansat i Udlændingeservice. Tryk og layout: PrinfoKøge A/S. Oplag: expl. Næste nummer udkommer i foråret Ideer og ris/ros modtages gerne af redaktionen på servicemagasinet@us.dk

3 SERVICE-MAGASINET 3 De tager grunduddannelsen i deres eget land. Videreuddanner sig i et andet land. Og får deres første job i et tredje. For derefter at fortsætte karrieren i et fjerde. Som en slags moderne nomader vandrer studerende mellem landene i søgen efter spændende uddannelser og nye muligheder. Og de krydser gerne kontinenter efter det næste job i et attraktivt forskningsmiljø. Handelshøjskolen, Århus Universitet, er et lille vandhul på den store steppe, som er forskeres jobmarked. Af de 530 ansatte er hver tiende fra udlandet, og andelen har været støt stigende i de senere år. Hvordan fandt de på at komme hertil? Og hvordan oplever de at være her? Servicemagasinet mødte Jenny Hongyan fra Kina og Hirendra Vikram fra Indien. Vil gøre en forskel Jenny Hongyan forlod Shenyang i det nordøstlige Kina for at tage sin doktorgrad i erhvervsøkonomi i England. Hirendra Vikram er uddannet inden for bioteknologi i Indien og kom til Danmark fra et job Tyskland. De har begge fundet tre-årige forskerstillinger i Århus, som bringer dem videre i karrieren. Fælles for dem er, at det var nemt at komme hertil - og de er begge dybt engageret i at gøre en forskel og finde løsninger til gavn for ikke kun danske virksomheder, men det globale erhvervsliv. - Det er egentlig kun en tilfældighed, at jeg er i Århus. Jeg kunne arbejde med mit speciale andre steder i verden, siger Hirendra. Globalt udsyn Jenny forsker i logistik. Hun udvikler matematiske modeller for, hvordan fx flyselskaber holder alle sæderne fuldt booket på internationale ruter, selv om passagererne står af på mellemlandinger. Operationsanalyser, som man siger ude i miljøet. Hendes forskning er lige så global som hun selv er. - Selv om Kina er et stort land med mange universiteter, er det ret almindeligt, at vi rejser rundt i verden. Og hjemme bliver det værdsat at have været af sted. - Jeg kan godt lide Danmark og Århus, som er meget hyggelig. Arbejdsvilkårene er langt bedre end hjemme, specielt bøger og softwareprogrammer, og ledelsen ansporer os til at deltage i konferencer og internationalt samarbejde. Det er rigtig godt. Jenny vil gerne blive i Danmark, og hendes mand er på vej hertil fra Kina. Men hvad fremtiden bringer, kan denne kinesiske nomade ikke svare på: - Danskerne er venlige, og jeg er i fuld gang med at lære dansk, for det synes jeg, man skal, når man bor her. Men jeg ved ikke, hvor det fører hen. Lige nu fokuserer jeg på jobbet. Frem i skoene, Danmark! Hirendra er også i tvivl om sine muligheder fremover. Måske vil han også blive her, når kontrakten udløber. Hvis han kan få hjælp til at starte egen virksomhed. Han er engageret i bioteknologiens muligheder for fx at bekæmpe sygdomme - ikke som De globale forskere Internationale forskere har hele verden som arbejdsplads, og et halvt hundrede har fundet en oase på Handelshøjskolen i Århus. Hvorfor kom de, og hvordan oplever de Danmark? Servicemagasinet mødte to af dem. hemmeligholdt viden i store koncerner, men som såkaldt Open Source-teknologi, der er tilgængelig for alle. Som et af få steder i verden kan han forske i dette i Århus. Det opdagede han på internettet. - Danmark har ikke markedsført sig i Indien som andre lande har, og det er for dårligt, når I nu har så meget at byde på. Ligesom alle andre indere kendte jeg heller intet til Danmark. Hirendra er meget ligefrem og åben, og han føler sig hjemme her, ligesom han har fået danske venner. Men han møder mange, som ikke har så let ved at finde sig til rette, siger han. - I gør det nemt for os at komme hertil, men I gør alt for lidt for at få os til at blive her og føle os velkomne. - Der er mange praktiske problemer ved at etablere et liv her, og jeg følte selv, at jeg stod meget alene. Jeg fik hjælp fra en fyr fra Grækenland! Her burde jeres regering være mere aktiv. Hirendra savner også kulturelle initiativer: - Hvad ved danskerne fx om Indien? Når der kommer tusinder af indere her for at arbejde, så burde regeringen skabe arrangementer på tværs af kulturer musik, mad, film osv. Tager selv ansvar Netop praktisk hjælp til nyankomne optager som noget relativt nyt en stor del af HRkonsulent Charlotte Thomsens tid. - Den stigende andel af udlændinge og manglen på koordineret støtte fra myndighederne har gjort, at vi selv tager ansvaret for integration på os, siger konsulenten. Og mødet med det gennemkontrollerede danske samfund er overvældende for mange. Hirendra Vikram, Charlotte Thomsen og Jenny Hongyan. (Foto: Nils Bak). - De skal rundt på rigtig mange kontorer, og mange steder taler man faktisk ikke engelsk i ekspeditionen. Desuden er der en vigtig rækkefølge, for du kan fx ikke åbne en bankkonto uden et cpr-nummer. I øvrigt er det ikke helt enkelt for alle udlændinge at skulle møde frem for statsmagten, påpeger Charlotte Thomsen. Hun har bl.a. lavet en ABC-guide på intranettet og en pjece om at komme til Danmark. En medarbejderundersøgelse viser, at indsatsen hjælper. - Det hører også med, at servicen fra Udlændingeservice er blevet markant bedre i det seneste års tid. Vi får de folk, vi vil have, og den særlige forsker-hotline fungerer godt. Tidligere var det meget, meget trægt. Der kan stadig være problemer, men generelt er det positivt. - Alt i alt er det dejligt at kunne hjælpe og afdramatisere mødet med Danmark, siger Charlotte Thomsen. Af Nils Bak (Foto: Martin Kurt Haglund/Polfoto).

4 4 Sanjit Chatterjee er indisk ingeniør, som IBM har hentet til sit hovedkontor i Danmark hvor der i øvrigt er 110 indere i forvejen. Fra Bangalore til Lyngbyvej Af Astrid Berg For tiden går der et par tusinde indere rundt i danske virksomheder. Cirka 110 af dem finder man i den danske afdeling af IBM. Man behøver heller ikke lede længe på gangene hos IBM på Lyngbyvej, før man møder den første inder. Servicemagasinet har været på visit for at høre om erfaringerne med rekruttering af indisk arbejdskraft og Udlændingeservices rolle. Bonus med servicemål HR-afdelingen i IBM er tilfredse med deres samarbejde med Udlændingeservice. En række nye tiltag som servicemål og kontaktpersonordningen er medvirkende til det gode forhold. Indførelsen af 30 dages sagsbehandlingstid har været en kæmpe bonus for os, fortæller HR-medarbejder Tine Hagenau. Tilfredsheden hænger ikke mindst sammen med, at servicemålet faktisk overholdes. Én ting er at love hurtig sagsbehandling, en anden er at overholde det. Det er utroligt positivt for os, at det faktisk bliver overholdt, supplerer HR-medarbejder Katrine Nisted. Kontaktpersonordningen er et andet tiltag, der vækker glæde: På møder med Udlændingeservice har vi fået afklaret flere spørgsmål, og det har sparet os for noget tid, siger Katrine Nisted. Ordningen giver dog ikke hurtigere sagsbehandlingstid, men er tænkt som en hjælp til større virksomheder, der har stor gennemstrømning af udenlandsk arbejdskraft. Behov for arbejdskraft - i går Trods begejstringen over de 30 dages sagsbehandling er der et brændende ønske om endnu hurtigere sagsbehandlingstid. - Vi har altid brug for arbejdskraften i går, og derfor måtte det gerne gå endnu hurtigere, selvom det allerede går stærkt, siger Katrine Nisted. Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft hos IBM sker nemlig modsat mange andre virksomheder internt fra deres afdelinger i resten af verden. Fordelen er, at medarbejderne kender processerne, og at de ikke skal sige en stilling op hos en anden arbejdsgiver. Al tid efter en ansøgnings indgivelse er derfor kostbar for IBM og deres kunde. Når vi har fået en aftale i hus med en kunde, som en ingeniør fra fx Indien skal gennemføre, så koster det kunden tid og IBM penge, indtil han står her på Lyngbyvej. Smidig sagsbehandling er derfor til gavn for flere parter, forklarer Katrine Nisted. Koldt land uden sol Sanjit Chatterjee kommer fra Bangalore i Indien, men har i de sidste halvandet år boet og arbejdet i Danmark. Han er uddannet ingeniør og er projektleder på et projekt for A.P. Møller Maersk i IBM. Kendskabet til Danmark og dansk kultur var stort set fraværende, inden han kom til landet med sin kone og to børn. Jeg kom til Danmark på grund af projektet, ikke på grund af Danmark, fortæller Sanjit Chatterjee ærligt. Det eneste jeg vidste, var, at Skandinavien er anderledes, koldt og uden meget sol, griner han. Heldigvis blev han meget begejstret for både landet og sit arbejde. Arbejdskulturen her er helt speciel, den er meget individuel og man får meget ansvar. Der føres fx ikke meget kontrol, tilliden til, at man gør sit arbejde ordentligt er stor, og det sætter jeg pris på, siger Sanjit Chatterjee. Danskerne får også pæne ord med på vejen fra ingeniøren, selv om de kan være reserverede ved et førstehåndsindtryk. Det tager lidt tid at komme ind på livet af jer, men når man først har lært jer at kende, er I både søde og venlige. Og danskere er meget villige til at snakke engelsk, selvom de er i overtal i et selskab. Det er ret usædvanligt, sammenlignet med andre steder i verden, siger Sanjit Chatterjee. Mødet med de danske udlændingemyndigheder har heller ikke voldt ham de store - Udlændingeservice holder sit løfte om sagsbehandlingstid, siger Katrine Nisted (t.v.) og Tine Hagenau, der har titler af Denmark International Assignments Country Focal Point for IBMs HR-afdeling. Her står de for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. - Dansk arbejdskultur er meget speciel, siger Sanjit Chatterjee, der er India Engagement Leader for IBMs A.P. Møller Maersk-projekt. (Fotos: Lars Bundesen). problemer. Sanjit Chatterjee boede i Schweiz inden han kom til Danmark. Efter blot 7 dage fik han sin opholdstilladelse fra den svenske ambassade i Bonn. Flere internationale skoler Trods det meget positive billede, som Sanjit Chatterjee tegner af sit ophold i Danmark, ser han muligheder for forbedringer. Det gælder især samfundets evne til at tænke mere internationalt ved fx et større udbud af internationale skoler til medfølgende familie. Der er stor mangel på internationale skoler. Mine børn går i skole i Hørsholm og skal derfor bruge to timer på transport hver dag, siger han. Måden, danske skoler drives på, er Sanjit Chatterjee imidlertid begejstret for. Mine børn lærer at diskutere mange vigtige temaer og forholde sig kritisk. Det er en god ting ved den danske skole, siger Sanjit Chatterjee. Inderne kommer Danske virksomheders iltforsyning kommer i disse år fra veluddannet udenlandsk og især indisk arbejdskraft. Fra januar til og med oktober 2008 har højtuddannede indere fået arbejdstilladelse i Danmark, og 575 indere har fået forlænget deres arbejdstilladelse. I hele 2007 kom der højtuddannede, heraf godt halvdelen fra Indien.

5 SERVICE-MAGASINET 5 Jagt på arbejdskraft i Indien Den 23. oktober åbnede det nye Work-in-Denmark Center på den danske ambassade i New Delhi. Det er Danmarks sidste nye tiltag i jagten på at få kvalificeret arbejdskraft til Danmark. (Foto: Torben Stroyer/Polfoto). Antallet af arbejdstilladelser til indiske IT-specialister er inden for de sidste par år steget markant, og også mange indiske læger og ingeniører finder vej til Danmark. Det nye jobcenter skal fungere som et serviceorgan for både de indiske arbejdstagere og de danske virksomheder, der ønsker at rekruttere arbejdskraft. Centeret skal sikre højtuddannede indere en let og smidig adgang til et arbejdsliv i Danmark. - Der er helt klart en interesse for at arbejde i Danmark, og jeg tror og håber, at centeret går en travl tid i møde, siger den ansvarlige for arbejdsmarkedsområdet i Udlændingeservice, centerdirektør Inge Bruhn Thomsen, som deltog i åbningen. Hjælpen er nær Udlændingeattaché Per Asp Larsen fra Integrationsministeriet står for den daglige drift af centeret i New Delhi. Han skal blandt andet gøre ansøgningerne om arbejdstilladelse klar til afgørelse hos Udlændingeservice i Danmark og svare på spørgsmål fra virksomheder og ansøgere, der gerne vil vide mere om, hvordan det er at leve og arbejde i Danmark. - Der er allerede nu en kæmpe interesse for centeret. Inderne stiller alverdens spørgsmål - og de er især nysgerrige på den nye Greencard-ordning, hvor de må arbejde i et hvilket som helst erhverv i op til tre år samtidig med, at de fx leder efter det rette IT- eller ingeniørjob, siger Inge Bruhn Thomsen. Centeret er blevet til i et samarbejde mellem Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet og er en del af regeringens handlingsplan for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Planen indeholder en række initiativer, der har til formål at styrke Danmarks position på det internationale jobmarked. Læs mere på nyidanmark.dk. Ida Fehrmann Nyt netværk for virksomheder Udlændingeservice har taget initiativ til et nyt netværk for virksomheder med større rekrutteringsbehov for udenlandsk arbejdskraft. Formålet er at sikre en løbende dialog mellem virksomheder og Udlændingeservice. - Vi vil bruge netværket til at informere om de muligheder, der er i lovgivningen, og de servicetiltag, vi kan tilbyde virksomhederne. Men vi vil selvfølgelig også gerne have feedback fra virksomhederne om, hvad der virker, og hvor der fortsat måtte være barrierer, når det gælder os i Udlændingeservice, siger direktør Henrik Grunnet. Behov for dialog Initiativet kom i stand efter Udlændingeservices direktør Henrik Grunnets besøg på Danfoss i oktober. Netop Danfoss er en af de første virksomheder til at få en koncerngodkendelse. Danfoss udstationeringskonsulent Anne Mette Vammen siger: - På det seneste har der været nogle indkøringsproblemer og misforståelser om reglerne i ordningen, og det viser, at der virkelig er behov for et forum, hvor vi kan hjælpe Udlændingeservice til bedre at forstå, hvad vi har brug for. Og dermed vil sagsbehandlerne bedre kunne vejlede os. - Det er nogle komplicerede regler, og vi håber, at vi kan komme derhen, hvor virksomheder ikke skal bruge konsulenthjælp for at ansøge, siger Anne Mette Vammen. Udlændingeservices direktør er enig: - Vores initiativ skal sætte både os og virksomhederne bedre i stand til at tackle de problemstillinger, som virksomhederne oplever, siger Henrik Grunnet. Netværket er tænkt som et supplement til de dialogmøder, som Udlændingeservice løbende afholder med organisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som har interesse i Udlændingeservices virksomhed. NBK Ny ordning letter ansættelsen Siden juli er det blevet nemmere for virksomheder at få udenlandsk arbejdskraft og en arbejdstilladelse fra Udlændingeservice. En ny ordning hedder koncerngodkendelse, og den gør det mere fleksibelt for medarbejdere i en koncern at veksle mellem arbejdssteder. Ordningen er især møntet på større virksomheder med datterselskaber rundt omkring i verden. Danfoss er en af de første virksomheder, der blevet koncerngodkendt. Her rekrutterer man løbende udenlandske medarbejdere fra lande uden for EU, og de skal have tilladelse hos Udlændingeservice. Personaledirektør Palle Kruse er meget positiv: - Jeg oplever, at det er blevet væsentligt nemmere at ansætte udlændinge. Det er rart, at man har fået større forståelse for virksomhedernes behov, siger personaledirektøren til JyskeVestkysten. Udlændingeservices direktør Henrik Grunnet hørte om de foreløbige erfaringer på sit Danfoss-besøg i oktober. NBK Dansk Industri tilfreds Dansk Industri hilser de nye initiativer i rekrutteringsindsatsen velkommen. Chefkonsulent Martin Steen Kabongo ser bl.a. et positivt signal i åbningen af det nye rekrutteringscenter i Indien: - Det sender et signal om, at Danmark rækker en hånd frem og er villig til at yde en service. Danmark har tidligere haft ry for at være et land, hvor det var svært at opnå en arbejdstilladelse. Nu skal vi til at sende det omvendte budskab, nemlig at Danmark er et tilgængeligt og attraktivt arbejdsland. Dansk Industri noterer med tilfredshed, at Udlændingeservice gennem det seneste års tid har fået større fokus på de behov, virksomhederne har, når de skal rekruttere udenlandsk arbejdskraft. - For eksempel får Dansk Industri i dag langt færre henvendelser fra virksomheder, der er utilfredse med sagsbehandlingstiden. Og Udlændingeservice er blevet langt mere udadvendt og opsøgende i forhold til vores medlemsvirksomheder, siger Martin Steen Kabongo. IFE Chefkonsulent Martin Steen Kabongo, Dansk Industri.

6 6 (Foto: Keystone/Polfoto. Collage: Eva Tiedt, Prinfo Køge). Forkvinde Bolette Kornum.(Foto: Nils Bak). Af Nils Bak Det er blevet lettere at være ansøger i Udlændingeservice. I hvert fald når man spørger hos en af styrelsens traditionelt skarpeste kritikere, foreningen Ægteskab uden Grænser. Specielt den nye telefongrundlov på hjemmesiden nyidanmark. dk får ros. - Jeg synes godt om den. Kort, præcis og med et godt overblik, siger forkvinden Bolette Kornum. Ekspert i virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet, Thomas Hestbæk Andersen, har på Servicemagasinets foranledning set på ansøgningspakkerne og grundloven : - Ansøgningspakkerne skal kommunikere tungt stof og få folk til at svare på alle spørgsmålene, og jeg synes faktisk, det er gjort vældig godt, siger han. Men begge har også gode tip til forbedringer. God afklaring Bolette Kornum siger om telefongrundloven: Udlændingeservice under lup Foreningen Ægteskab uden Grænser og kommunikationsekspert vurderer Udlændingeservices kommunikation med brugerne. - Specielt kan jeg rigtig godt lide opdelingen i, hvem der gør hvad i ansøgningsprocessen, og de tre situationer: Før du søger, når du har søgt og efter, du har fået en afgørelse. Begge parter kan nemmere blive enige om, hvad formålet med opkaldet er, og hvad de hver især kan forvente. Bolette Kornum er også glad for, at grundloven gør opmærksom på, at man kan kontakte sin sagsbehandler inden for visse sagstyper. Det gælder bl.a. for ægtefællesager. - Det er super godt. For jeg oplever, at mange stadig ikke tror, det er muligt, selv om de har navn og nummer. Vejledninger og ansøgningsskemaer kunne godt blive mere tilgængelige, siger hun: - Der er finesser i vejledningerne, som rejser spørgsmål, og dem kunne I måske besvare. De er blevet stærkt forbedrede, men oversigter som dem i grundloven er noget af de bedste, I kan give brugerne. Desuden foreslår Bolette Kornum en quickguide til at opfylde de danske regler. Mundret og forståeligt Thomas Hestbæk Andersen siger om ansøgningspakkerne: - Det er skrevet mundret og umiddelbart forståeligt, og det er klart, hvem der skal gøre hvad i processen. De mangelfulde ansøgninger er iflg. jeres egen opgørelse reduceret fra 95 til 35 procent. Det er ikke så ringe. 100 procent er urealistisk, men I er kommet meget pænt deropad. Men der er skønhedsfejl: - Her og der er der lange sætninger og tunge udtryk som fx i henhold til. Og I bør sætte mere plads af til at skrive sine forklaringer i ansøgningerne. Udlændingeservice har for nylig revideret grundloven, og det var gavnligt, siger eksperten: - Taleboblerne i grundloven er blevet mundrette, og generelt er sproget blevet mere modtagerorienteret. I øvrigt er det en væsentlig forventningsafstemning, at I nævner begrænsningerne i vejledningen, så brugerne ikke gør sig falske forhåbninger. - Det er en vanskelig kommunikationsopgave, fordi lovgrundlaget er så kompliceret samtidig med, at området griber dybt ind i menneskers liv. Forsøget på at løse den opgave er endt ganske godt - trods skønhedsfejl. Centerdirektør Anni Fode fra Udlændingeservice er glad for vurderingerne: - Vi inddrager pointerne i næste evaluering, så vi kan give dialogen med brugerne et yderligere skub fremad! Service på rette vej Der er tilfredshed blandt brugerne i Servicecentret. Det viser en undersøgelse blandt brugerne i juli måned. Brugerne har generelt oplevet fremgang: 67 procent giver udtryk for, at Udlændingeservice har gennemført forbedringer af servicen. Og hele 93 pct. af brugerne er tilfredse med betjeningen ved skranken. Og selv på det traditionelt ømmeste punkt, ventetiden, svarer et stort flertal på 84 pct., at ventetiden er rimelig eller nogenlunde rimelig. Det er den højeste score på det punkt i de seneste år og en markant stigning siden undersøgelsen i november 2006, hvor 65 pct. fandt ventetiden passende. Som noget nyt kan brugerne følge den gennemsnitlige ventetid på dk og finde et tidspunkt med mindst kø. Det har virket, for 89 pct. svarer, at informationen om ventetiden er god. AID Giv os længere åbningstid Ruhi Akkan bor i Danmark og skal på ferie hos sin familie i Tyrkiet. Han søger en tilbagerejsetilladelse. Hvordan er det med ventetiden i Servicecentret? - Der er ca. 1 time hver gang. - Det eneste problem er faktisk ventetiden der er ikke andre problemer. Eller jo, nogle gange mangler der blanketter. Men det meste, jeg mangler, finder jeg på nettet. Og så kunne der godt være flere dage som om torsdagen, hvor der er længe åbent. Tara G. er norsk studerende og har været tre uger i Danmark. Hvordan er servicen? - Medarbejderne er så hjælpsomme! Og hvad med ventetiden? - Den er okay, men det kunne godt være mindre. Det ville være fedt, hvis der kunne være længe åbent alle dage. Lars Østergaard søger familiesammenføring for sin tjekkiske kone. Han er i Servicecentret for første gang. Hvad synes du om betjeningen? - Helt i top! Jeg er positivt overrasket. Du var derinde i ti minutter? Ja, det gik meget hurtigt. De bad mig om at sende ansøgningen skriftligt, og det er helt fint. Det gør bare det hele lidt nemmere. Dongmei Bai Flagfeldt fra Kina har netop fået arbejdstilladelse. Ventede du længe? - Ja, man skal vente lidt for lang tid. Men jeg synes det fungerer ret godt ellers. Sidste gang ventede jeg en time. I dag kommer jeg bare for at hente min opholdstilladelse, så i dag gør det ikke noget at vente. Vanja Kuburovic er kommet for at spørge til sin sag om familiesammenføring. - Jeg har ventet i hvert fald en time. Det er okay, men det måtte gerne gå hurtigere. Hvordan oplever du servicen her? - Den er god. Ham, der ekspederede mig sidst var rigtig sød. Han gjorde i al fald alt, hvad han kunne for at hjælpe mig. AID

7 SERVICE-MAGASINET 7 Udenlandsk arbejdskraft er nærmest blæst ind til Siemens Wind Power i Brande. En af dem er it-specialist Frank Hinek fra USA, som valgte at videreføre sin komet-karriere her. Vindstyrke 10 fra Brande Af Nils Bak Der er kul på i Brande. Eller rettere sagt vindstød. Her har tyske, multinationale Siemens nemlig placeret sin globale satsning på vindenergi. For tre et halvt år siden tog Siemens på shopping i Brande og købte danske Bonus Energy, en af verdens fem førende vindmøllevirksomheder. Siemens havde set, hvordan Bonus kunne udvikles med tysk finansiel styrke og global tilstedeværelse. Og mens nye milliard-ordrer er hentet ind, er antallet af medarbejdere blot i de sidste to år mere end fordoblet til i dag cirka fordelt på fem danske byer. Sådan en fremgang kan kun lade sig gøre, hvis virksomheden hurtigt og fleksibelt kan hente udenlandsk arbejdskraft. - Sidste julefrokost mener jeg, vi talte 41 nationaliteter. Vi er ret afhængige af udlændinge, siger it-ansvarlig Peter Frendesen fra Siemens Wind Power. International karriere En af dem, Peter Frendesen har håndplukket, er IT-ingeniør Frank Hinek fra firmaet Coleman Technologies i Florida. Som ung it-konsulent startede han for syv år siden nederst i hierarkiet hos Coleman som telefon-supporter på en help desk-linje. Siden arbejdede han sig op til efter få år at være ansvarlig for bl.a. hele Latinamerika. Siemens headhuntede ham, fordi han som konsulent har arbejdet for Siemens i USA. Frank Hineks opgave er at stå for opgraderingen af Siemens it-netværk i Danmark. - Når man vokser så hurtigt, og medarbejderne strømmer ind, skal netværk og it-kapacitet følge med - også i forhold til en fortsat vækst med endnu flere ansatte, fortæller Frank Hinek. Det er et intenst arbejde for ham selv og kollegaerne, ofte med weekendarbejde. Men han har fået et indtryk af Danmark i de måneder, han har været her: - Det er nemt at falde til, for I er lige så uformelle og har samme selvironi som os amerikanere, siger han. Bedre end State Department Frank Hinek er imponeret over, hvor nemt det gik med at få arbejdstilladelse fra USA også selv om der var problemer og fejl undervejs. Fra USA oplevede han problemer med konsulatet. Han skulle selv opklare, at han skulle ansøge efter den såkaldte jobkortordning for højtuddannede. Og i Udlændingeservice fik han ikke oplysning om, at han skulle medbringe et foto for at få sin arbejdstilladelse udleveret. - Men bortset fra det var jeg meget impneret over, hvor hurtigt Udlændingeservice behandlede min ansøgning og besvarede mails og - Det er nemt at falde til her, for I er lige så uformelle og har samme selvironi som os amerikanere, siger Frank Hinek. (Foto: Nils Bak). telefonopkald. Det er helt klart bedre organiseret og mere effektivt end det amerikanske State Department, siger han. - I min erfaring er det sjældent at opleve en organisation, der er så engageret i kontinuerlig forbedring af servicen. Fast kontaktperson I Siemens Wind Powers HR-afdeling er man tilknyttet Udlændingeservices kontaktpersonordning, så evt. uklarheder hurtigt kan løses. Relocation Coordinator i Siemens Wind Power, Helle Fjord, siger: - Jeg har kun rosende ord til dialogen med Udlændingeservice. Jeg har på intet tidspunkt skullet klage. Og servicemålet på 30 dage er ganske passende. Desuden synes jeg, at jeres ansøgningspakker med tjekliste er fantastiske. - Det er utroligt vigtigt for os, at vores rekruttering fortsat formår at holde trit, selv om der er hård konkurrence om arbejdskraften. Og her er det vigtigt, at der ikke er unødig ventetid med procedurerne. Helle Fjord efterlyser dog klarere meldinger om, hvornår en sag vurderes til at falde uden for jobkortordningen med en længere sagsbehandlingstid til følge.

8 Jeg skulle bare væk S Aisha fra Irak havde kun boet et år i Danmark, da hun måtte flygte til et krisecenter på grund af en voldelig ægtemand. Servicemagasinet mødte Aisha på hendes nye, hemmelige adresse. Af Nils Bak Eget buskort. Eget hævekort til banken. Og daglige dansktimer i sprogskole. Aisha fra Irak var både glad og spændt, da hun efter kun godt en måned i Danmark fik kontante beviser på den selvstændighed, som kvinder i det frysende lille land mod nord åbenbart havde ret til. Og den første måned med sin irakiske mand gik alting da også godt. I de forudgående to år havde hun kun set ham, når han rejste på besøg til Irak. Hun havde deres et-årige søn med til Danmark, og den lille familie blev suppleret med mandens tre store børn fra tidligere ægteskab. Nu kunne de få det rigtig godt. Eller det troede Aisha. Bringer skam over manden Men hævekort og buskort var for meget for Aishas mand. I månederne, der fulgte, tæskede han hende og truede hende med at sende hende hjem til Irak. Hans børn deltog i hån og ydmygelse af hende: Du bringer skam over din mand og hele familien. I Irak vil familien holde dig indespærret, lød truslerne. - En dag forlod jeg ham. Jeg skulle bare væk, og havde kun det tøj med mig, som jeg gik i. Han sagde, at så skulle jeg tage til Irak. Jeg var meget forvirret og urolig, siger Aisha. Servicemagasinet mødte Aisha på hendes nye, hemmelige adresse et sted i Danmark, hvor hun i dag bor med sin lille søn. - Jeg overnattede hos en veninde, og næste dag hjalp kommunen mig til et krisecenter. - I Irak har vi ikke krisecentre. Man må flytte hjem til sin familie. De vil ofte overtale kvinden til at tage tilbage til manden. Manden bestemmer alt, og kvinden risikerer at blive udstødt af samfundet, hvis hun ikke adlyder ham, fortæller Aisha. Slag med tung genstand På opfordring fra krisecenteret fik Aisha en hospitalsundersøgelse. Journalen anførte bl.a. store blodudtrækninger på begge lår og overarme efter slag med tung genstand. Få dage efter indgav Aisha politianmeldelse mod sin mand. - I starten græd jeg bare hele tiden, husker hun. - Men jeg blev meget overrasket over, hvor hjælpsomme politiet var. Aisha blomstrede snart op i centeret. Hun blev en central person med stort praktisk ansvar i dagligdagen for kvinderne. Og hun kom i en tværkulturel forening, hvor hun fik veninder. Endnu et skub fremad var, da hun fik sin nye lejlighed her kunne hendes søn endda få eget værelse. Aisha fik lov til at blive i landet efter blot et Jeg havde kun det tøj med mig, som jeg gik i, siger Aisha. (Foto: Nils bak). år i Danmark. Normalt skal man ifølge loven bo sammen med sin ægtefælle i syv år, før man kan søge om permanent ophold. Men hvis samlivet slutter på grund af vold, kan kvinden ifølge en undtagelse i loven blive her. Hun skal dog typisk have været i landet i to-tre år og oparbejdet en tilknytning. I Aishas sag var barnets tarv afgørende. - Jeg vil gerne takke kommunen og Udlændingeservice. Jeg har fået så meget, og nu vil jeg gerne yde noget til gengæld, siger hun. - Lige nu tænker jeg meget på at give min søn en god opdragelse. Åh, jeg ville ønske, min familie i Irak kunne komme og se, hvor fint jeg bor, siger Aisha. Aisha er et opdigtet navn. Hendes identitet er redaktionen bekendt. Loven Udlændingelovens paragraf 19, stk. 8, giver kvinder mulighed for at forblive i Danmark, selv om de forlader deres mand, inden de har opnået ret til permanent ophold. Det sker, hvis kvinden har været udsat for vold, overgreb, trusler eller psykisk vold. Volden skal være årsag til samlivsophør. Der er ingen formelle krav til kvindens dokumentation for overgreb. Afgørelserne Fra 2004-medio 2006 var der 52 sager om voldsramte kvinders fortsatte opholdstilladelse, heraf var 27% tilladelser. I var der 49 sager, heraf var 70% tilladelser. I første halvår af 2008 er der ikke inddraget opholdstilladelser til voldsramte kvinder. Hjælp til voldsramte Landsforeningen af Kvindekrisecentre, LOKK, hjælper voldsramte kvinder med deres sag i Udlændingeservice. Veronica Mendez Ribalaygua fra LOKK siger: - Mange udenlandske kvinder lever utroligt isolerede, fordi manden kan bruge sin retsstilling til at gøre hende til økonomisk og seksuelt afhængig. Kvinden skal dokumentere volden, og krisecentre og LOKK kan gøre en indsats for hende. Peter Michael Toft fra LOKK: - Problemet er loven og ikke Udlændingeservice. Udlændingeservice har fået mere viden på området og er blevet mere lempelige i deres afgørelser. I de sidste to år har vi vundet stort set alle vores sager. Udlændingeservice og LOKK holder møde i vinter om nye forbedringer. Læs mere på eller ring til LOKK på tlf Veronica Mendez Ribalaygua og Peter Michael Toft. (Foto: Nils Bak).