DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10"

Transkript

1 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 20 FEBRUAR 2006 LÆS BLANDT ANDET... SNYD IKKE DIG SELV OMKRING PRRS Risikoen for sædsmitte ubetydelig. Sådan skaffer du højere avlsindeks. Sådan indsluser du nye sopolte Læs mere siderne 3-6 DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10 OPTIMISMEN ER INTAKT Det viser intryk fra Agromek 2006 Læs mere siderne MANAGEMENT OG ENGAGEREDE MEDARBEJDERE GØR EN FORSKEL Der kan godt opnås gode resultater, selv om sundhedsstatus ikke er i top Læs mere sider SÅDAN BRUGES DE BEDSTE ORNER I AVL OG OPFORMERING Fordelingsreglerne er omfattende Sådan gøres det i praksis på Hatting-KS Læs mere siderne frugtbar økonomi...

2 INDHOLD DanAvl Magasinet, februar 2006 > LEDER af seniorkonsulent Hans Holmegaard PRRS-dilemma Mangel på renracede avlsdyr Minimal risiko for PRRS-smitte via sæd Indeksets værdi ved produktion af sopolte Ingen frygt for PRRS-smitte via sæd Indkøb af avlsdyr til PRRS-positive besætninger DanBred North America Avlsbesætning ved en tilfældighed Kan vi påvirke lungesundheden gennem avl? Indtryk fra Agromek 2006 Holdt produktionsniveauet under udvedelse Sundhedsmatch med succes Tilfreds kunde Sædfordeling efter alle kunstens regler De sørger for retfærdigheden Bedre telefonservice fra Hatting-KS Avl for resistens med E. Coli 149 F4 Omløberprocenter efter KS-Orner Bedre og bedre resultater Forsidefoto: Frugtbare sædceller fra en DanAvl toporne på Hatting-KS PRRS-dilemma Det er efterhånden mange år siden, at PRRS første gang blev konstateret i Danmark, og selv om vi i det store og hele har lært at styre den i produktionen, volder den ind imellem stadig vanskeligheder. Det er bl.a. tilfældet, når avlsbesætninger får konstateret PRRS, hvilket komplicerer avlsarbejdet og øger omkostningerne. Problemet er størst i Landraceavlen Avlsarbejdet i DanAvl foregår i vid udstrækning via topornerne på KS-stationerne. Derfor er der naturligvis behov for at øge antallet af PRRS-vaccinerede orner i det to-strengede KS-system i takt med, at antallet af PRRS-positive avlsbesætninger stiger. De PRRS-vaccinerede orner har oven i købet længe haft et højere indeksniveau end de PRRS-fri orner, og den forskel vil øges med tiden. Seniorkonsulent Hans Holmegaard DANSKE SLAGTERIER tlf.: mail: Alternativet kunne jo være, at de PRRS-positive avlsbesætninger blev resaneret. Men kun de færreste avlere har råd til at resanere for PRRS eller for andre sygdomme. Det koster for meget i tabt avlsfremgang. Adresseændringer Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten, - eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: eller ring på DanAvl Magasinet udgives af: DanAvl Billundvej Vojens Tlf.: Fax: Se DanAvl Magasinet på: (/ Videncenter / Det danske avlssystem / DanAvl Magasinet) Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. På den anden side har KS-stationerne ikke råd til at indsætte det antal PRRS-vaccinerede orner, som kræves for at sikre den optimale avlsfremgang i DanAvl. Det skyldes, at der fortsat er mange producenter, der trods udsigten til et højere avlsindeks - fravælger sæd fra PRRS-vaccinerede KS-orner (se siderne 3 og 4). Et andet dilemma er, at mange producenter med PRRS-positive besætninger indkøber PRRS-frie avlsdyr til supplement i besætningen trods anbefalinger om det modsatte (se side 6). Det begrænser avlsdyrsalget og dermed indtjeningen for de PRRS-positive avls- og opformeringsbesætninger. Mangel på renracede avlsdyr Som nævent ovenfor, er der i dag næsten ingen avlsbesætninger, der bliver resaneret, når deres sundhedsstatus falder. Derfor bliver det sværere og sværere at skaffe renracede hundyr med en attraktiv sundhedsstatus til nye og bestående - opformeringsbesætninger og til eksport. Situationen er nærmset akut for Landracens vedkommende. Derfor diskuteres det for øjeblikket at give opformeringsbesætningerne mulighed for at dække den efterspørgsel på renracede hundyr, som avlsbesætningerne ikke kan dække. Forudsætningen er imidlertid, at avlsbesætningerne holdes økonomisk skadesløse ved ændringen, ligesom der naturligvis skal være økonomi i det for opformeringsbesætningerne, inkl. risikoen for at brænde inde med større portioner af renracede sopolt, f.eks. i tilfæde af statusændringer.. 2 DANAVL MAGASINET Feb 2006

3 Af afdelingschef, dyrlæge Niels Erik Rønn, DANSKE SLAGTERIER, tlf.: , mail: Minimal risiko for PRRS-smitte via sæd Erfaringerne fra praksis siden midten af 90 erne tyder på, at risikoen for PRRSsmitte med sæd fra PRRS-vaccinerede orner på DanAvls KS-stationer er helt ubetydelig. Ekstra lang karantænetid De PRRS-seropositive KS-stationer blev etableret i starten af Inden beslutningen blev truffet, blev risikoen for sædsmitte fra en KS-station med konstant ukontrolleret smittegang opgjort til ca. 1: pr. sæddosis, svarende til at 1 sæddosis ud af vil være smittefarlig. Opgørelsen blev lavet på baggrund af erfaringerne fra , hvor KS-systemet var ude af kontrol, hvad angår PRRS. I den periode blev 5 avlsbesætninger smittet, og opgørelsen er lavet ud fra den antagelse, at de alle blev smittet med sæd. Ornerne på de PRRS positive KS-stationer tages først i brug 90 dage efter at have været udsat for smitte med PRRS- DK og vaccination mod PRRS-VAC. Efter en så lang karantænetid vurderes risikoen for smitte fra en PRRS-positiv station til at være ikke målbar. Dette er udtryk for, at risikoen vurderes at være så lav, at det ikke vil være realistisk muligt at måle den på basis af det antal insemineringer, der foretages i Danmark. Ingen frygt i avl og opformering Denne vurdering bekræftes af de erfaringer, vi har gjort siden det 2-strengede KS-system blev etableret. I den periode har samtlige avlsbesætninger og langt hovedparten af opformeringsbesætningerne løbende brugt sæd fra de seropositive KS-stationer. Der har i ingen tilfælde været begrundet mistanke om sædsmitte, og frekvensen af smittede avls- og opformeringsbesætninger tyder ikke på, at sæd fra seropositive stationer udgør nogen målbar risiko. Heroverfor står, at der i samme periode er smittet 1 PRRS-negativ KS-station om året. Vi ved ikke, hvor mange besætninger, der har fået PRRS i den forbindelse. Men vi ved, at der kan gå 14 dage fra en KS-station smittes til smitten opdages ved de rutinemæssige blodprøver, og at netop i denne periode er risikoen for sædsmitte højest. > KOMMENTAR: DanAvl Magasinet har spurgt to DanAvl KS-stationer om deres ERFARINGER med salg af sæd fra PRRS-vaccinerede orner: Salgs-og indkøbschef Per Granly Hansen, Hatting-KS: Pt. ligger vores salg af sæd fra PRRS-vaccinerede orner på godt 40 % af vores samlede sædsalg, men andelen stiger langsomt. Andelen har været noget højere, men faldt drastisk, da vi begyndte at sætte PMWS-positive orner ind på de samme KS-stationer, og det fald har vi ikke indhentet endnu. Men der er store forskelle landsdelene imellem, f.eks. kommer under 1 % af sædsalget på Østlige Øer fra PRRS-vaccinerede orner, da udbredelsen af PRRS er langt mindre i den del af landet. Vi forventer dog en jævnt stigende andel af sædsalg fra PRRS-vaccinerede orner fremover, fordi indeksforskellen til de PRRS-fri orner vil blive stadig større. Yderligere oplysninger: tlf.: , mail: Stationsejer Andreas Markussen, Ornestation Mors: Vores andel af sædsalg fra PRRS-vaccinerede orner ligger konstant på ca. 70 %. Den høje andel skyldes tre forhold: - at der er relativt mange PRRS-positive besætninger her i området, - at vore kunder går efter de højere avlsindeks, som de får i sæd fra PRRS-vaccinerede orner, - at vi har et stort salg til avls- og opformeringsbesætninger. Jeg ser ingen aktuelle tegn på, at denne andel vil ændre sig. Men på længere sigt tror jeg, at flere vil vælge sæd fra PRRS-vaccinerede orner, fordi deres forspring på avlsindeks vil blive stadig større. Yderligere oplysninger: tlf.: , mail: 3

4 Indeksets værdi ved produktion af sopolte Besætningens avlsværdi får stadig større betydning for produktionsresultatet. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke avlsdyr og KS-orner, du vælger eller fravælger Der er penge at hente Avlsværdiens betydning for sopoltenes produktionsevne er med rette - kommet kraftigt i fokus i de senere år, pga. de store avlsmæssige fremskridt, der er skabt for søernes frugtbarhed i DanAvl. En lang række afprøvninger har endvidere dokumenteret, at de avlsmæssige fremskridt kommer produktionsbesætningerne til gode i fuldt omfang. Det er således afgørende vigtigt at fokusere på poltenes avlsindeks i enhver sobesætning uanset, om der indkøbes sopolte eller de produceres internt i besætningen. Værdien af et ekstra indekspoint for en sopolt er ca. 30 kr. som udmøntes i lidt højere frugtbarhed i hendes kommende ca. fire kuld og i bedre tilvækst, foderforbrug mv. hos afkommet. Dvs., at blot 10 indekspoint i kvalitetsforskel mellem to sopolte resulterer i en værdiforskel på hele 300 kr. pr. sopolt. Der er altså gode penge at hente ved at være opmærksom på sopoltenes avlsværdi. De rigtige sopolte Hvis du indkøber sopoltene, et det nemt at sammenligne indeksniveauet mellem de forskellige avlsdyrleverandører. Det gør du ved at gå ind på DanAvls hjemmeside, under rangering og se på Avlshitliste eller Opformeringshitliste. Er du hjemmeavler, kan du hente mange indekspoint ved at deltage i Kernestyring og ved at vælge rigtigt på KS-stationerne. Ved hjemmeavl er det jo sæden, der bringer avlsfremgangen ind i besætningen. Et ekstra indekspoint på ornesiden medfører en gevinst på ca. 15 kr pr. krydsningssopolt., og dem er der jo typisk 4 5 stk. af pr. kuld. Genvej til højere indeks For mange producenter er der imidlertid en genvej til højere indeksniveau på ornesiden. Det gælder de producenter, der har sagt Nej tak til sæd fra PRRSvaccinerede KS-orner. Vi ved fra KS-stationernes bestillingsordning, at det let koster 8 10 indekspoint på den leverede sæd, hvis du ikke accepterer sæd fra både PRRS-frie KS-stationer og KSstationer med PRRS-vaccinerede orner. Det er en gevinst på mindst 500 kr. pr. kuld krydsningssopolte, og det vel og mærke uden meromkostninger. Alle avlsbesætninger og næsten alle opformeringsbesætninger har gennem snart mange år brugt sæd fra begge typer KS-stationer. Erfaringerne herfra er, at der ikke har kunnet påvises smitte med PRRS overført ad denne vej. Hver enkelt besætningsejer skal naturligvis selv gøre sig sine overvejelser og træffe det for ham/hende rigtige valg, men fravalg er altså ikke gratis på dette felt. Af konsulent Anders H. Vernersen Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER tlf.: , mail: 4 DANAVL MAGASINET Feb 2006

5 Ingen frygt for PRRS-smitte via sæd DanAvl Magasinet har talt med en række svineproducenter, der gennem flere år har brugt sæd fra PRRS-vaccinerede KS-orner, om deres erfaringer: Fodermester Henrik Winther Pedersen, HALLUMGADE ApS, Kvong ved Varde søer (Konventionel med det hele ) med indkøb af sopolte Driftsleder Morten Rasmussen, BORUM ØSTERGAARD A/S ved Sabro søer (SPF+Myc+DK+VAC) med Zig-Zag-hjemmeavl af sopolte Aldrig udbrud af PRRS Da besætningen var konventionel, formentlig med PRRS, havde vi ingen betænkeligheder ved at acceptere sæd fra PRRS-vaccinerede orner, da vi fik det tilbudt fra starten af de to-strengede KS-system. I øvrigt har vi aldrig haft udbrud eller gener af PRRS i besætningen. Ingen betænkeligheder Vi har accepteret sæd fra PRRS-vaccinerede orner lige siden det tostrengede KS-system blev etableret. Vi blev ringet op og spurgt af Hatting-KS og sagde ja uden nogen særlige betænkeligheder. Vi har da heller ikke siden set tegn på, at der skulle være nogen risiko ved denne type sæd. PRRS kører af og til lidt rundt i besætningen, men det har ikke noget med sæden at gøre. Gdr. Gustav Jessen, KOBBELGAARD I/S, ved Haderslev søer (SPF+Myc+Ap2+Ap6+DK+VAC) med indkøb af sopolte Glemt hvorfor Vi accepterede sæd fra PRRS-vaccinerede orner lige fra starten, og jeg kan ikke længere huske, om vi overhovedet havde nogen betænkeligheder forinden. Men mon ikke udsigten til bedre avlsindeks spillede en rolle for afgørelsen. Vi har hidtil selv produceret vores sopolte, men er for nylig gået over til indkøb. Tidligere vaccinerede vi med både levende og dræbt vaccine i karantænestalden, men det medførte smitte i en nærliggende fravænningsstald. Fremover vaccineres kun med dræbt vaccine for PRRS-DK. Gdr. John Neumann, I/S Lundsgaard i Lund ved Haderslev søer (SPF) med indkøb af sopolte På dyrlæger anbefaling Besætningen blev etableret for to år siden med indkøb af sopolte. I starten turde jeg ikke anvende sæd fra PRRS-vaccinerede orner til mine sopolte. Men efter en henvendelse fra Hatting-KS accepterede jeg for halvandet år siden denne sædtype på anbefaling fra min praktiserende dyrlæge og en dyrlæge fra DS-regionskontoeret i Vejen. Det har jeg tænkt mig at fortsætte med. Gdr. Frank K. Johansen, CIVAGAARD A/S, Dronninglund søer (SPF+Myc+Ap2+VAC) med Zig-Zag-hjemmavl af sopolte med Kernestyring Bedre indeks afgjorde sagen Vi blev som alle andre tilbudt sæd fra PRRS-vaccinerede orner, da det to-strengede KS-system gik i gang, og vi gjorde os mange overvejelser, før vi sagde ja. Men vi endte med at acceptere denne type sæd, især fordi vi fik fortalt, at det på længere sigt ville give os et højere avlsindeks i sæden, end hvis vi kun brugte sæd fra PRRS-fri orner. Vi har ikke siden følt behov for at ændre denne beslutning. Gdr. Jens Riis, gårdnavn?, Sømøllevej 3, Nykøbing M søer (SPF+Ap6) Bedre indeks og minimal risiko Jeg accepterede sæd fra PRRS-vaccinerede orner fra starten, da min besætning på det tidspunkt var PRRS-positiv. Siden rensede besætningen sig selv for PRRS, og så ønskede jeg at få sæd fra PRRS-fri orner. Men Andreas Markussen, Ornestation Mors, overbeviste mig om, at jeg skulle fortsætte med sæd fra PRRS-vaccinerede orner, primært fordi disse orner i gennemsnit ville have et højere indeksniveau i kraft af, at de ville udgøre en større og større andel af KS-ornerne. Heldigvis har udviklingen bekræftet dette, og at der ikke er nogen nævneværdig risiko ved sæd fra PRRS-vaccinerede orner. 5

6 Indkøb af avlsdyr til PRRS-positive besætninger Besætninger, der er seropositive for PRRS, bør kun indkøbe avlsdyr fra seropositive avls- eller opformeringsbesætninger og altid indsluse dem via karantænerum Smittegangen Undersøgelser i PRRS-smittede besætninger viser, at årsagen til vedvarende problemer i soholdet ofte skyldes indsættelsesproceduren for sopolte og orner. Indsættes antistof-negative polte/orner i et sohold, hvor der udskilles PRRS-virus, bliver virus hurtigt opformeret i de PRRS-negative dyr, og virus udskilles i så store mængder, at den vedbliver at cirkulere i soholdet. Indsættes indkøbte aktivt virusudskillende polte/ orner, vil effekten være den samme. Af distriktsdyrlæge Thomas Ebbesen DANSKE SLAGTERIER tlf: mail: Grundreglen Det centrale i styringen af PRRS i den enkelte sobesætning er rekrutteringen af nye avlsdyr. Rekrutteringen er yderligere afhængig af den valgte strategi for besætningens fremtidige PRRS status. Som grundregel bør seropositive besætninger kun indkøbe avlsdyr fra seropositive besætninger. Indkøb af PRRS-positive avlsdyr For bedst muligt at sikre, at poltene er antistofpositive, men ikke længere udskiller virus, bør poltene være ældre end fem måneder ved ankomst. Anbring dem i en karantænestald med alt ind/alt ud-drift i minimum otte uger, før de overføres til soholdet. Ved at undersøge blodprøver fra poltene i IPT-testen evt. kombineret med ELISA-testen kort før indsættelse i soholdet kan det vurderes, om poltene er antistofpositive og ikke udskiller virus (lave/negative titre i IPT, positive i ELI- SA). Hvis poltene er antistofpositive og ikke udskiller virus, kan de overføres til soholdet. Poltene kan indkøbes tidligere (3-4 mdr.) og indsættes i en karantænestald med alt ind/alt ud-drift. Dyrene bør i så fald være positive ved indsættelse (positive i blokerings ELISA). Efter minimum otte uger i karantænestald/isolation er virusudskillelsen med stor sandsynlighed ophørt, og poltene kan flyttes til soholdet. Indkøb af PRRS-negative avlsdyr Ved indkøb fra PRRS-negative besætninger bør poltene være 3-4 måneder gamle ved ankomst. Poltene immuniseres naturligt inden indsættelse i soholdet. Det kan gøres på én af følgende måder: Poltene anbringes i en karantænestald med alt ind/alt ud-drift i minimum fire uger sammen med virusudskillende dyr fra besætningen. Derefter forbliver de i karantænen i yderligere otte uger, dvs. en samlet karantæneperiode på uger. Denne metode er meget svær at praktisere i nogle besætninger. Poltene indsættes i et staldafsnit med aktiv smittegang (immuniseringsstald), og herefter holdes de i minimum otte uger i alt-ind / alt-ud karantæne. Metoden er meget uheldig i relation til andre sygdomme og anbefales ikke generelt. Altafgørende Det er altafgørende, at poltene får otte ugers karantæne, efter de er smittet og at denne karantæne altid drives efter alt ind/alt ud princippet. 6 DANAVL MAGASINET Feb 2006

7 KOMMENTAR DanAvl Magasinet har spurgt salgschef Jens Bach Laursen, SPF-Selskabet om Selskabets erfaringer med salg af avlsdyr til PRRS-positive besætninger: Vi arbejder naturligvis ud fra rådgivningen i Thomas Ebbesens indlæg. Men i praksis oplever vi ofte det dilemma, at ejerne af PRRS-positive besætninger afviser at indkøbe PRRSpositive avlsdyr primært med følgende begrundelser: 1. PRRS-positive besætninger forventes at kunne rense sig selv gennem multisite-produktion, hvorfor besætningsdyrlægen råder til indkøb af PRRS-negative dyr. 2. Der indkøbes negative dyr, som vaccineres mod PRRS i karantænestalden. 3. Der er ingen garanti for, at alle sopolte fra en PRRS-positiv besætning i realiteten er PRRS-positive. Hvis blot enkelte af dem ikke er PRRS-positive, kan de ødelægge PRRS-stabiliteten i modtagerbesætningen. Da det er kunden, der bestemmer, er det fortsat vanskeligt at skaffe afsætning fra avlsdyr fra PRRS-positive avls- og opformeringsbesætninger til trods for dyrenes høje avlsværdi. Yderligere oplysninger: tlf.: , mail: DanBred North America Af sektor chef Steen Petersen Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER tlf.: , mail: Amerikanerne kan ikke følge med avlsfremgangen i Danmark, selvom de anvender dansk avlsmateriale. Danbred-besætningerne i USA og Canada ejes primært af et produktionsfirma med søer, som hedder Progressive Swine Technologies (PST). SEA har også en mindre ejerandel i selskabet. Danbred-delen drives som en datteravlskerne fra Danavl. Det sker ved, at der hver 14. dag sendes sæd til de amerikanske avlsbesætninger. De importerer sæd fra Hatting-KS Ringsted-afdeling, hvor der konstant findes en sektion med orner, som har gennemgået de nødvendige ekstra karantænekrav. Derudover er besætningerne oprettet i Databanken som almindelige Kernestyringsbesætninger. Endelig foregår der en vis sortering af dyrene igennem en hjemmeafprøvning i USA. Også her står vi for beregningerne. Det er med baggrund i Databanken muligt at sammenligne de danske og de amerikanske besætninger. Det er gjort i tabellen. Sammenligning mellem de danske og de amerikanske besætninger Race Duroc Landrace Yorkshire Antal orner USA Indeks Antal søer Indeks Danmark Antal søer Indeks Indeksforskel, søer Tabellen viser, at der både i Duroc og Landrace findes et betydeligt antal søer i de amerikanske besætninger Duroc-søer og næsten Landrace-søer. Derimod er indeksene sammenlignet med de danske ikke imponerende. I alle racerne ligger de amerikanske søer ca. 35 points lavere end i de danske avlsbesætninger. Det svarer til, at de ligger ca. 4 år efter os i avlsniveau. Det er ikke underligt, idet kun ca. 20 procent af løbningerne foretages med sæd direkte fra danske orner. 7

8 TEMA HVAD DRIVER VÆRKET? AVLSBESÆTNING VED EN TILFÆLDIGHED SKOVSTED I/S er en forholdsvis ny avlsbesætning, men allerede nu er næste generation ved at tage over. Hvad får to unge mennesker på hhv. 30 og 25 år, der ikke er fødte svineavlere til at påtage sig den store opgave? Askov Stentoft med sønnerne Jacob (tv) og Jesper (th) Ny generation Svineavl er som bekendt et langsigtet projekt og mange avlsbesætninger i DanAvl er da også gået i arv gennem flere generationer. De ældste har snart været med i op imod 100 år. Men der kommer også helt nye avlere til, som slet ikke er arveligt belastede. En af dem er familien Stentoft på SKOVSTED I/S ved Thisted. Avlsbesætningen er kun seks år gammel. Egentlig er det lidt af en tilfældighed, at der blev etableret avlsbesætning her på ejendommen, fortæller Jacob Stentoft på 30 år, som er ældste søn i familien. Min fader, Askov Stentoft, startede opformering i midten af 70 erne, først på en anden ejendom og siden her. Jeg kom hjem i1997 og overtog halvdelen af ejerskabet. I 1999 blev besætningen godkendt som avlsbesætning, og om kort tid overtager min broder, Jesper på 25 år, faders halvdel af ejerskabet til avlsbesætningen. Godt lærested Forinden havde Jakob i et år arbejdet hos Jørgen Nielsen, avlsbesætningen MOLSGAARD II på Mors, - i en periode som driftsleder. Senere har Jesper som led i sin uddannelse arbejdet to år på MOLSGAARD, hvor der drives avl med Landrace og Duroc. Her fik de lov til at prøve kræfter med alle arbejdsopgaverne i en avlsbesætning bortset fra salgsarbejdet, som Jørgen Nielsen selv tog sig af. Jørgen er meget åben omkring både drift, avlsresultater og økonomi i avlsbesætningen, husker de begge, og vi har lært utrolig meget af ham om svineavl og produktion. Desuden fandt vi ud af, at avlsarbejde er langt mere spændende og udfordrende end almindelig svineproduktion og opformering. Vi blevet ganske enkelt bidt af svineavl. Men det var jo et lukket system, man ikke sådan uden videre kunne melde sig ind i. Resanering satte det hele i gang I 1997 blev det besluttet at resanere opformeringsbesætningen, og det var aftalt, at der skulle leveres 600 L-sopolte fra MOLSGAARD II til den nye besætning. Men før leveringen skulle finde sted, besluttede Jørgen Nielsen selv at resanere MOLSGAARD II for PRRS. Derefter blev det aftalt, at en del af leverancen skulle ændres til sopolte, gylte og søer af Duroc-racen, leveret til en favorabel pris. Det var så planen, at D-hundyrene hurtigst muligt skulle udskiftes med L-sopolte. Men sådan kom det ikke til at gå. I 1999 åbnede Landsudvalget for Svin nemlig mulighed for flere søer i Duroc-avlen, og på anbefaling af avlskonsulent Heine Kristensen besluttede Stentoft-familien at lægge billet ind på avlsrettigheder til 75 D-søer, som de fik. Sideløbende fortsatte opformeringen på L-søerne i besætningen. Avlsarbejdet med Duroc lykkedes godt, og de fik hurtigt mange orner ind på KS-stationerne. Desuden solgte de nogle få D- og DH-orner til producenter. Blod på tanden Nu havde de fået blod på tanden, og i 2000 fik de mulighed for at købe avlsrettigheder til 100 L-søer. De udvalgte søerne fra kernen i deres egen opformeringsbesætning, hvilket gjorde starten langt billigere, end hvis de skulle have været ud og købe L-sopolte til 8 DANAVL MAGASINET Feb 2006

9 markedspris. Også L-avlen er gået godt, og besætningen har i det seneste års tid ligget i den bedste trediedel på rangeringslisten for Landrace. Tvunget til at vælge Som konsekvens af strukturudviklingen i avlssystemet, hvor avlsbesætningerne skal gøres større, har Askov og Jakob for et halvt år siden nødtvungent afviklet avlen med Duroc. Vi ville gerne være forsat med begge racer, men blev altså tvunget til at vælge, udtaler de. Så vidt vi kan se, er der imidlertid ingen avlsfaglige argumenter for kravet om større avlsbesætninger. Det skyldes kun et ønske om, at strukturen i avlen skal afspejle strukturudviklingen i svineproduktionen som helhed - og så, at Avlsafdelingen skal spare penge på tilsyn mv. I den situation valgte vi at beholde Landracen, fordi vi så kan fortsætte med at producere sopoltene til vores egen opformeringsbesætning. Gennem salg og bytte er det lykkedes os at udskifte vores avlsrettigheder til Duroc med 40 nye avlsrettigheder til Landrace, således at SKOVSTED I/S fremover kan drive avl med 140 L-søer. Lykkeligt generationsskifte Avlsbesætningen omfatter i dag to ejendomme: SKOVSTED og SKOVSTED ANNEKS, som Jesper og Jacob passer i fællesskab. Alle søer er placeret på SKOVSTED, mens individafprøvningen sker på annekset, hvorfra også sopoltene sælges. Vi arbejder utroligt godt sammen alle tre, oplyser Askov med stolthed. Det er dejligt, at Jakob og Jesper vil drive virksomheden videre i fællesskab, og jeg overlader den trygt til dem, selv om jeg selv med mine 55 år jo er ung endnu. Jeg vil dog fortsat hjælpe dem på alle måder, hvis der er behov for det, - og hvis de ønsker det. Det to-strengede PRRS-system Da sopoltene til resaneringen af SKOV- STED I/S i 1997 blev leveret som led i resaneringen af Molsgaard II, bragte dyrene både Mycoplasmalungesyge og PRRS med sig. Siden blev det forsøgt at delsanere besætningen for de to sygdomme, og det så i første omgang ud til at lykkes. Men ved de sidste blodprøver blev der fundet antistoffer for PRRS. Derfor har det to-strengede PRRS-KSsystem, hvor der kan indsættes både PRRS-frie og PRRS-vaccinerede orner, haft stor betydning for økonomien i besætningen. Vi forstår ikke, at det er så vanskeligt at øge salget af sæd fra KS-stationerne med PRRS-vaccinerede orner, beklager Jakob. Ornestation Mors har gjort en stor indsats for at markedsføre sæd fra disse orner, og de sælger meget. Vi mener, at Hatting-KS kunne og burde gøre mere. Men det bedste ville være, hvis vi kunne spare ekstraomkostningerne ved det to-strengede KS-system. Desværre er der fortsat mange producenter, der fravælger sæd fra PRRS-vaccinerede orner, selv om de derved får sæd med lavere avlsindeks, end de ellers ville få. Salget påvirkes I februar 2003 fik besætningen konstateret Ap-2, som resulterede i et voldsomt sygdomsudbrud med mange dødsfald i de første tre uger. Siden har den daglige tilvækst være relativt lavere i besætningen, hvilket dog ikke i sig selv påvirker avlsindekset, da der korrigeres for sygdomseffekt. Alligevel virker besætningens sundhedsstatus hæmmende på salget af avlsdyr, men efterhånden går det dog rimeligt. Vi har 5-7 faste aftagere fra opformeringsbesætningen, oplyser Jesper. Det svære er at finde nye kunder, når der er behov for det. Vi har naturligvis overvejet en ny resanering, men det er for dyrt. Risikoen for gensmitte med PRRS er for stor her i området. Avlsværdien betydning Kunderne stiller i øvrigt ingen krav til sopoltenes avlsværdi, oplyser Jakob. Til gengæld er de opmærksomme på, at vi som kombineret avls-/opformeringsbesætning ligger i toppen mht. indeks på vores LY-sopolte, og at besætningen af samme grund bliver fri for F4-genet noget tidligere end de rene opformeringsbesætninger. fortsættes side 10 9

10 Men jeg kan undre mig over, hvor lidt mange producenter stadig fokuserer på avlsværdiens betydning. Vi kender flere eksempler på, at producenter vælger at hjemmeavle deres sopoltene, fordi de mener at kunne producerede dem langt billigere, end de kan købe dem hos en professionel opformeringsbesætning. Det er helt urealistisk. Flere opgørelser fra Landsudvalget for Svin viser jo, at prisen vil være nogenlunde den samme, når alle omkostninger regnes med, herunder frasortering og avlsmæssigt efterslæb osv. Den slags misforståelser bør DanAvl rette op på via sin markedsføring og information. Måske Duroc-avl igen Trods besværlighederne i de første år som avlere, har familien Stentoft ikke fortrudt, at de gik med i avlsarbejdet. Det er spændende og udfordrende at være en del af verdens bedste avlssystem, men vi kommer ikke uden om, at vores sundhedsstatus påvirker indtjeningen negativt, fordi den hæmmer vores salg af avlsdyr. Vi er blevet bidt af avlsarbejdet, og det er nok også den afgørende forudsætning. Vi vil gerne udvide besætningen på et tidspunkt, men pt. mangler vi jord, - vi har allerede mange gylleaftaler. Får vi muligheden, kunne vi godt finde på at starte med Duroc-avl igen, hvis vi da kan skaffe en kvote og dyrene til det. Kan vi påvirke lungesundheden gennem avl? Mulighederne Afdelingen for Avl og Opformering har gennem forskellige projekter undersøgt, om det er muligt at forbedre svinenes sundhed gennem avl. Et stort projekt, Sundhed for avl blev sat i gang allerede i Her blev der i tre produktionsbesætninger gennemført grundige regi-streringer af bl.a. lungelidelser fra fødsel til slagtning hos stykker afkom efter 12 Durocorner. Én af disse besætninger tilhørte Kristen Sørensens på ML. LIND, som er omtalt på side 14. Resultater fra den undersøgelse viste bl.a., at der var store forskelle i frekvensen af bemærkninger for Mycoplasma-lungesyge og brysthindear mellem afkomsgrupperne efter de forskellige orner. I anden fase af forsøget hos Kristen Sørensen følges op på Mycoplasmalungesyge, brysthindear, pleuropneumoni (Aktinobacillus) og pericardit (væske i hjertesækken) ved slagtning. Indtil nu er der slagtet ca svin, og resultaterne stemmer godt overens med resultaterne i det første delprojekt. I besætningen I besætningen på ML. LIND øremærkes grisene ved fødsel med et individuelt ID-nummer. Vi har styr på afstamningen for hver enkelt gris for at kunne følge op på de avlsmæssige resultater. Det indebærer, at de indkøbte sopolte skal være korrekt registreret i databanken i den opformeringsbesætning, som leverer dem. På ML. LIND registreres data vedr. faring, kuld, KS-ornen, der er far til kuldet samt alle grise, der dør eller aflives fra fødsel til slagtning. Da Kristen ikke har plads til alle slagtesvinene, sælges ca. halvdelen af smågrisene til to aftagere, som gør dem færdige til slagtning, og som ligeledes registrerer alle døde grise. Før slagtning tatoveres alle grisene med deres IDnummer, således at alle lungebetændelser kan registreres korrekt på slagteriet. Alle grisene slagtes på slagteriet i Holstebro. Slagteriets dyrlæge og tekniker bedømmer lungerne på en skala fra 0 til 3. Foreløbige resultater Planen er, at der skal produceres 7-8 kuld pr. Duroc-orne, og hver uge leveres sæd til besætningen fra orner udvalgt af KS-stationerne. Der er indtil nu produceret grise, og af dem er ca slagtet. Det er disse resultater, vi nu er begyndt at analysere. 10 DANAVL MAGASINET Feb 2006

11 Tabel 1 Resultater i so-besætningen Antal grise 6347 Antal kuld/so, gns., stk 3,6 Lev fødte/kuld, stk. 14,4 Dødfødte/kuld, stk. 1,2 Fravænnede/kuld, stk. 11,6 Resultaterne viser, at der er forskel mellem leverandørbesætningerne både vedrørende produktionsresultater, slagteresultater og lungebemærkninger, specielt hvad angår Mycoplasma-lungesyge, hvor niveauet er mere end 10% lavere i den bedste besætning. På slagteriet er der en naturlig forskel i bedømmelsen mellem bedømmerne. Men i de efterfølgende analyser af arvelighed kan vi korrigere for disse forskelle mellem besætninger og bedømmere, præcis som vi også må korrigere for miljøforskelle i f.eks. årstidsvariation. Tabel 2 Slagtesvineresultater (3 leverandører) Antal grise 6347 Antal besætninger 3 Middel Stdafv. Slagtevægt, kg 79,6 6,3 Alder ved slagtning, dage Tilvækst, fødsel - slagtning, g/dag Kødprocent 61,4 2,5 Tabel 3 Bemærkninger for lungesyge Antal slagtede grise, stk Almindelig lungesyge, % 14,3 Brysthindear, % 52,3 Pleuropneumoni, % 1,2 Pericardit, % 8,5 Detailanalyser afgørende Resultaterne i tabel 4 peger på, at der er stor forskel mellem ornernes afkom i frekvensen af de sygdomme, vi studerer i forsøget. Forskellen er over 30 % for Mycoplasmalungesyge og mere end 40 % for brysthindear. Bemærk også forskellen for pericardit, hvor der er en voldsom spredning. Vi skal nu bearbejde data i detaljer mhp. at fastslå eventuel arvelighed og andre genetiske parametre Desuden skal vi se på, om der er sammenhæng mellem de forskellige lungesygdomme og produktionsegenskaberne, eksempelvis tilvækst. Hvis vi finder, at vi har tilstrækkelig viden og sikkerhed i vores bedømmelser, kan der træffes beslutning om, hvorvidt lungesyge skal tages med i avlsvurderingen. Men der er meget arbejde tilbage, før vi kan fastslå, om det er muligt og rigtigt at gøre lungesyge til en egenskab i avlsmålet. Tabel 4 Forskel mellen 62 D-orner med flere end 50 stk. afkom Syge afkom pr. orne, % Gennemsnit Stdafv Bedste orne Dårligste orne Mycoplasma-lungesyge 14,5 7,4 3,7 37,8 Brysthindear 53,3 10,1 30,9 71,2 Pleuropneumoni 1,5 1,6 0 6,4 Pericardit 7,9 4,0 0 20,9 Af projektleder Ingela Velander Landsudvalget for Svin/ DANSKE SLAGTERIER tlf.: mail: 11

12 INDTRYK FRA AGROMEK 2006 Salgs- og indkøbschef Per Granly Hansen Hatting-KS tlf.: mail: Stationsejer Andreas Markussen Ornestation Mors tlf.: , mail: Jan Olesen, RIISHOLM, Smækbjergvej 9, Vildbjerg, tv. sammen med KS-rådgiverne Heidi Kristansen og Brian Pedersen, Hatting-KS Jan er i gang med sanering til SPF af besætning på 400 søer. Første dyr leveres primo marts Derefter hjemmeavl med Kernestyring Jeg overvejer at ændre fravænningsdag samtidig med saneringen og søger derfor gode råd hos KS-rådgiverne God stemning trods dårlig slagtenotering Generelt set er vi meget tilfredse med antallet af besøgene, især når vi tager vintervejret i betragtning. Vi havde forventet, at der ville blive en del sprøgsmål og kommentarer til vores nye kørselsplanlægning, men det var ikke tilfældet. Langt de fleste forspørgsler handlede derimod om de SMS er kunderne får, hvor der er angivet et forventet leveringstidspunkt. Stemningen hos kunderne var bedre end forvente, når vi tager den dårlige slagtenotering i betragtning. Der var mange interesserede kunder, som både spurgte om vores lynkøbsprodukter, service eller sædprodukter. Men de fleste slog lige et smut forbi for at få en is. Vi udleverede ca is på hele Agromek. En postiv oplevelse Agromek 2006 var for Ornestation Mors en positiv oplevelse. Vi havde rigtig mange besøgende, nok de fleste nogensinde, selv om vejret drillede de sidste dage. Det er vi naturligvis meget glade for. De aller fleste, der var inde på vor stand, var meget positive overfor vores virksomhed og dermed også overfor DanAvl, hvilket selvfølgelig er meget tilfredstillende. Vi vil gerne takke alle, som lagde vejen forbi vores stand, og vi glæder os til gensynet ved Agromek i Landsudvalgets direktør Orla Grøn Pedersen med sin flittigt brugte mobiltelefon Områdechef Meroujan Ogannisian, SEA/DanBred International Ansvarlig for avlsdyreksport til Østeuropa Vi er i gang med en leverance på avlsdyr til én kunde i Rusland og forhandler om yderligere dyr til samme kunde. Der er gode muligheder for at øge eksporten til Østeuropa, primært Rusland og Ukraine, samt til det tidligere Jugoslavien, primært Kroatien og Serbien. Det bliver udbuddet fra DanAvl, der kommer til at bestemme omfanget. 12 DANAVL MAGASINET Feb 2006

13 Fra venstre: Driftsleder Jes Kristiansen, STENHØJ- GAARD SVINEAVL, avlskonsulent Torben Vendelbo, Landsudvalget for Svin, Driftsleder Henrik Christiansen og forsøgsleder Lene Juul Pedersen, begge Forskningscenter Foulum diskuterer levering af sopolte til forsøg om smågrisedødelighed og moderegenskaber hos søer. SPF-portalen, et tilløbsstykke Generelt var der en god og optimistisk stemning på Agromek Som sædvanlig var der mange svineproducenter, der besøgte SPF-Selskabets stand for at få en snak med en af de medarbejdere, som de fleste jo ellers kun har kontakt med i telefonen I år var det helt klart den nye SPF-portal (http://www.spfportalen.dk), der tiltrak sig størst opmærksomhed. SPF-portalen giver bl.a. Selskabets kunder mulighed for at bestille og tilmelde grise, at se planlagte transporter og regninger, at trække købs-/salgsstati- fakturaer/afstikker og at få oplysninger om sundhedsstatus. Flere producenter, som pt. selv producererderes sopolte, udviste interesse for fremover at indkøbe poltene i forventning om at opnå: arbejdslettelser, sikkerhed for tilstrækkeligt med sopolte til rådighed, de bedste anlæg for høj daglig tilvækst, lavt foderforbrug og høj kød procent hos smågrise/slagtesvin. En planche viste, hvordan de nye arealkrav gældende fra 15. august 2006 vil påvirke antal grise på SPF-Selskabets vogne. F.eks. vil en citytrailer derefter kun kunne medtage 192 stk. 30- kg-grise mod 210 i dag. Det vil kræve en anden holdopdeling fra producentens side, hvis vognen skal udnyttes optimalt Af salgsleder Jacob From SPF-Selskabet tlf mail: Vi besøger Agromek for at blive opdateret med nyheder om svineproduktion og for at møde kunder og andre bekendte Lillian og Keld Jensen med sønnerne Simon og Peter. Opformeringsbesætningen TOLLESTRUP ved Vrå med 300 opformeringssøer produktionssøer. 13

14 Ved besøget for et år siden var Kristen stærkt optaget af at planlægge en besætningsudvidelse fra 350 til 700 søer Rolige søer med gode ben Udvidelsen omfatter: - Ny fareafdeling med 110 stier med vådfodring og fulddrænet gulv. - Ny drægtighedsstald med transponderfodring til tørfoder og nedsænkede redekassers + løbe-/kontrolafdeling og aflastningsstier - Ny poltestald og ny servicebygning - Udvidelse af mølleri til hjemmeblanding af alt foder Kristen lægger stor vægt på, at dyrene skal flyttes så lidt som muligt, så det er det centrale element i det nye staldkompleks. Holdt produktionsniveauet under udvidelse God management og engagerede medarbejdere har sikret topresultater på ML. LIND under udvidelse af besætningen til det dobbelt- til trods for, at besætningens sundhedsstatus ikke er optimal. Årets forsøgsvært En særdeles grundig planlægning, effektiv management og ikke mindst dygtige og engagerede medarbejdere er de vigtigste grunde til, at det er lykkedes at fastholde flotte produktionsresultater under hele udvidelsesprocessen hos Kristen Sørensen, ML. LIND i Gudum ved Lemvig. Resultaterne er opnået, selv om besætningens sundhedsstatus ikke er optimal: SPF+myc+Ap2+VAC+DK Kristen Sørensen, ML. LIND I DanAvl Magasinet, februar 2005 fortalte vi om Kristens oplevelser som forsøgsvært i projektet Avl for Sundhed under Landsudvalget for Svin. Ved Landsudvalgets Årsmøde i oktober 2005 blev Kristen kåret som Årets forsøgsvært. Det er noget, vi er meget stolte over. Det er til stor motivation for både mig selv og mine medarbejdere, som skal have en stor del af æren, fortæller Kristen. Det er gået overraskende let at vende søerne til løsdrift og transponderfodring, - også de gamle søer, vi har været nødt til at anvende for at fylde farestierne op, oplyser Kristen. Vi har dog frasorteret dem med dårlige ben, for benstyrke er meget vigtig i et sådant system. Naturligvis var der lidt slagsmål den første dags tid, men de store hold pr. sti og de mange skillerum bevirkede, at det hurtigt var overstået. Det samme gælder nu, hver gang vi sætter søer fra løbe-/kontrolafdelingen ind i stierne. En væsentlig faktor en nok også, at søerne har et særdeles roligt temperament. Resultaterne tæller for sig selv Besætningen er nu nået op på 620 søer Medarbejderne på ML. LIND: Fr. v. Mikkel Jensen (elev), Kenneth Ryttergaard (medhjælp), Lasse Plougmann (smågrise og mark) og Simon Hedegaard (fodermester). Anne Pilgaard (15 timer/uge på skånejob) var ikke til stede. 14 DANAVL MAGASINET Feb 2006

15 Kristen forklarer sit registreringssystem for SPF-Salgskonsulent Gert Larsen og det hele er forløbet efter planen. Dog har der været lidt udsving i løbningerne undervejs, fordi antallet af sopolte til rådighed ikke passede til behovet. På et andet tidspunkt under projektet måtte der nedlægges nogle farestier, og derved opstod der pladsproblemer i farestalden. Derfor blev den sædvanlige kuldudjævning til 12 grise/kuld ændret til 13 grise/kuld, - og det har Kristen nu valgt at forsætte med. Undervejs har der også optrådt diarréproblemer i farestalden, som dog hurtigt blev kureret med gødningsimmunisering af søerne. Men som det fremgår af faktaboksen, har disse tre forhold ikke haft nævneværdig indflydelse på produktionsresultaterne. Kristen lægger ikke skjul på, at æren for de flotte resultater i vid udstrækning kan tilskrives hans fire medarbejdere, som har været inddraget lige fra planlægningsfasen. Da vi var enige om projektet, indgik vi en aftale om, hvordan vi i fællesskab skulle klare udfordringerne i forbindelse med udvidelsen, fortæller Kristen. Den aftale har alle fuldt ud levet op til. Faringsprocent over 92 Samtidig med, at de nye farestier blev taget i brug, har vi rykket fravænningsalderen en uge. Det skal gerne resultere i flere levendefødte grise. Fravænningen sker torsdag, og dermed er de fleste søer klar til løbning om mandagen. Det system er vi meget tilfredse med. Den høje faringsprocent og de få spildfoderdage skyldes helt sikkert, at vi anvender en tredimentional drægtighedsscanner, første gang fire uger efter løbning og anden gang i drægtighedsstalden. Det er et dyrt apparat, men det er pengene værd smågrise flyttes direkte fra soen til Kristens anden ejendom ved Ø. Borum. Derfra sælges de ved 30 kg til to faste aftagere. Af de resterende opdrættes ca til slagtning hjemme på ML. LIND, mens de sidste sælges ved 30 kg. Produktionsresultater på Ml. Lind i 2005 Forsøget fortsætter Første del af forsøget Avl for sundhed er ved at være afsluttet, og tilsyneladende med succes, oplyser Kristen. Derfor diskuterer vi for øjeblikket en anden runde med endnu grise. Det ender jo nok med, at vi tager den runde med, for vi har fået systematiseret forsøgsarbejdet, så det belaster os så lidt som muligt. (De forløbige resultater af forsøget er omtalt på side 11.) Læs også artiklen side 16 om Kristens samarbejde med sin sopolteleverandør, Hans Kristian Larsen, opformeringsbesætningen TOUSTRUP Periode Jan. kvartal Apr. kvartal Juli kvartal Okt. kvartal Farestald: Faringer, stk Heraf 1. lægs kuld, % Levendefødte/kuld, stk. 13,3 13,3 13,8 13,2 Fravænnede/kuld, stk. 12,5 12,6 13,0 12,1 Frav. grise/årsso + gylt, stk. 30,0 30,4 31,0 28,2 Diegivningsperiode, dage Vægt ved fravænning, kg/stk. 5,6 5,9 6,1 7,2 Spildfoderdage/kuld Faringsprocent 90,4 90,5 91,4 92,8 Resultat/årsso, kr Fravænningsstald: Vægtinterval, kg 5,6 29,9 5,9 22,5 6,1 28,1 7,3 31,5 Daglig tilvækst, g FEs/kg tilvækst 2,11 2,23 1,75 1,86 Døde, % 5,0 3,6 2,9 2,1 Resultat/prod. gris, kr

16 Sundhedsmatch med succes Sundhed er en uhyre vigtig faktor i moderne svineproduktion. Men det kan også lade sig gøre at skabe gode produktionsresultater selv om sundhedsstatus ikke er helt i top. Erfaringer, der tæller På side 15 ses de flotte produktionsresultater hos Kristen Sørensen på ML. LIND. Han har gennem mange år indkøbt alle sine LY-sopolte hos Hans Kristian Larsen, opformeringsbesætningen TOUSTRUP i Roslev nord for Skive. DanAvl Magasinet har sat de to og SPF-salgskonsulent Gert Larsen - stævne hos Kristen Sørensen, for at diskutere deres erfaringer med kombinationen: Genetik og sundhed. I tilknytning til artiklen omtales også resultaterne hos en anden af kunderne hos TOUSTRUP. Medicinsk sanering Opformeringsbesætningen på TOU- STRUP blev startet i 1985, og besætningen er nu på 700 søer. I årenes løb har besætningen været resaneret 2 gange, senest for to år siden i form af medicinsk sanering for mycoplasma-lungesyge, AP-2, PRRS-DK og Lawsonia. Saneringen lykkedes for Mycoplasma-lungesyge, Hans Kristian Larsen (i midten) diskuterer levering af sopolte med Kristen Sørensen (th.) og SPF-Salgskonsulent Gert Larsen PRRS-DK og Lawsonia, men ikke for Ap- 2, og siden er der igen konstateret Lawsonia. Besætningens status er nu: SPF+ Ap-2, men der er ingen symptomer på og foretages ingen behandlinger for Ap-2. Til gengæld er der i del bemærkninger for brysthindear hos slagtesvin, fordi der ikke må vaccineres mod Ap-2 i en rød SPF-besætning. En medicinsk sanering tager lang tid og den er dyr. Hvis jeg skal sanere igen, bliver det ikke på den måde, konstaterer Hans. Vi er endnu ikke færdige med at genopbygge besætningen, bl.a. fordi vi har valgt at producere alle hundyrene i vores egen kerne af renracede søer. Det har forsinket den almindelige udskiftning og medført, at besætningen pt. ligger som nr. 150 ud af 175 på rangeringslisten for opformeringsbesætninger med et indeks på 95,8. Besætningen plejer ellers at ligge i øverste fjerdedel på rangeríngslisten tæt på de opformeringsbesætninger, som er tilknyttet direkte til en avlsbesætning. Det skal vi nok komme til igen. Vores slagtesvin, har en daglig tilvækst på over 900 g, et foderforbrug på 2,5-2,6 FEs/kg tilvækst og en kødprocent på 59-60, - og husk på, at det hovedsageligt er galtgrise, som er fodret efter ædelyst til ca. 85 kg. Loyale kunder Sådan en resanering går jo ud over vore faste kunder, fordi den udover indeksnedgangen - giver et stort hul i produktionen af LY-sopolte, og kunderne må skaffe sig sopolte fra andre leverandører. Heldigvis er mange af vore gamle kunder vendt tilbage og nye er kommet til, så salget er snart bygget op igen. Dette til trods for, at vi altså har Ap-2 i besætningen. Alligevel er der ingen af kunderne, der stiller krav om at få sopoltene vaccineret før levering. De stiller heller ikke flere krav end tidligere mht. sopoltenes avlsværdi. Det undrer mig noget, siger Gert, for det er ellers i dag en klar tendens i SPF- Selskabets omsætning. Risiko ved leverandørskift Vi har samarbejdet i mange år, og jeg har altid været meget tilfreds med sopoltene fra TOUSTRUP, tilføjer Kristen. De få reklamationer, der har været, har vi stille og roligt snakket os til rette om, og vi taler i det hele taget jævnligt sammen. Derfor har jeg valgt at fortsætte med at købe mine sopolte på TOUSTRUP og dermed fulgt de sundhedsmæssige udsving i denne besætning. Ved altid at indsluse sopoltene via karantænerum og i øvrigt være meget opmærksom på dyrene, har disse indkøb aldrig medført problemer. Der er sundhedsmæssig ro i min besætning, og det ønsker jeg ikke at sætte på spil ved indkøb fra en ny leverandørbesætning. Heldigvis var Hans færdig med sin resanering før jeg skulle bruge ekstra sopolte til min udvidelse, så der har ikke været problemer med at få leveret det nødvendige antal. Fremover leveres DANAVL MAGASINET Feb 2006

17 Jeg stiller ingen særlige indekskrav til LY-sopoltene. Det vigtigste er, at de kan fungere godt i vores anlæg. De skal have gode ben (til løsdriften), et godt pattesæt og et roligt temperament. Det ved leverandøren godt, og han lever op til det. Når jeg ikke fokuserer ret meget på indekset, er det nok, fordi jeg via forsøget, Avl for Sundhed, automatisk får leveret sæd med indeks på 110 og opefter. Tilsyneladende er mine smågriseaftagere også godt tilfredse med både sundhed og avlsværdi i besætningen, i hvert fald holder de fast ved mig som leverandør. sopolte hver 8. uge i alderen 3-5 mdr. til supplering i min besætning. Normalt behandler vi ikke sopoltene i karantænerummet, men da vi skulle bruge så mange til udvidelsen, valgte vi at vaccinere dem mod Ap-2, og vi har ikke set problemer med denne sygdom. Derfor fortsætter vi med at vaccinere. Management og medarbejdere det afgørende Det er vores erfaring, at der godt kan skabes gode resultater selvom sundhedsstatus ikke er i top, konstaterer Hans, Kristen og Gert i fællesskab. Men det kræver effektiv management samt dygtige og engagerede medarbejdere. Det drejer sig om: - at opstille klare mål og succeskriterier for produktionen, - at have en god dialog med medarbejderne, - at motivere medarbejderne og give dem ansvar, - at give feedback om resultaterne til medarbejderne, - at honorere gode resultater. Tilfreds kunde Michael Dalgaard købte i 2001 ejendommen SKÅRUPGÅRD ved Thisted med en besætning på 580 søer. Den er siden udvidet til søer med salg af alle smågrise direkte fra soen til én fast aftager. Nu har Michael købt en ejendom mere, som han har indrettet til produktion af alle smågrisene fra 7 til 30 kg mhp. selv at tjene gevinsten på denne produktion. Alle LY-sopolte er fra starten indkøbt fra Hans Kristian Larsen, TOUSTRUP. Pt. leveres ca. 100 LY-sopolte i alderen uger fire gange om året. De indkøbte sopolte vaccineres mod Ap-2 i karantænestalden, og alle søer vaccineres to gange om året mod denne sygdom. Besætningens aktuelle sundhedsstatus er: SPF+Myc+Ap2+Ap6+Ap12+DK+ VAC. Alligevel er der sundhedsmæssig ro i besætningen, hvilket resultaterne i faktaboksen også vidner om. Jeg er meget tilfreds med sopoltene fra TOUSTRUP, oplyser Michael. Det er stærke og rolige dyr, og der forekommer næsten ingen reklamationer. Produktionsresultater på SKÅRUPGÅRD i 2005 Faringer, stk Heraf 1. lægs kuld, % 17 Levendefødte/kuld, stk. 13,3 Fravænnede/kuld, stk. 12,7 Frav. grise/årsso + gylt, stk. 29,1 Diegivningsperiode, dage 30 Vægt ved fravænning, kg/stk. 7,6 Spildfoderdage/kuld 6 Faringsprocent 89,1 Alle løbninger foregår ved Intern-KS med D-orner fra avlsbesætningen KOL- LUND ved Herning, og ornerne skiftes hurtigt ud, hvis deres indeks kommer under

18 Sædfordeling efter alle kunstens regler 1 2 Linda Pilgaard Andersen, Hatting-KS kender reglerne for sædfordeling til bunds Den overordnede rækkefølge Helt overordnet sker fordelingen efter besætningernes betydning for avlsfremgangen i svineproduktionen: 1 Renracet avl i avlsbesætningerne 2 Renracet opformering 3 Krydsningsopformering i opformeringsbesætninger og produktionsbesætninger med hjemmeavl, som er tilmeldt tildelingsordningen (se andet sted på siden) 4 Krydsningsopformering i opformeringsbesætninger og produktionsbesætninger med hjemmeavl, som ikke er tilmeldt tildelingsordningen For at tilgodese de producenter, der ønsker at anvende Navnesæd til produktion af renracede avlsdyr i egen besætning, reserverer Hatting-KS hver mandag L- og Y sæd fra et antal toporner til dette formål, pt.: doser med indeks over doser med indeks under 125 Reservationen sker før der fordeles sæd til renracet opformering Kunstig sædoverføring spiller en helt afgørende rolle i DanAvl. Derfor foregår Hatting-KS fordelingen af sæd til avl og opformering efter ganske bestemte regler og efter kundernes ønsker. Styring af sædfordelingen Kunstig sædoverføring er den vigtigste faktor for en hurtig avlsfremgang i DanAvl. Med KS behøver vi kun benytte de absolutte toporner i hver race. Den hurtige udskiftning af KS-ornerne speeder avlsfremgangen yderligere op. I avlsog opformeringsbesætningerne foregår næsten 100 % af løbningerne med KS. Den intensive brug af KS i avlsarbejdet gør det imidlertid nødvendigt med en Springlisten Hver torsdag offentliggør Avlsledelsen på en springliste for de bedst indekserede orner til levering af sæd på de forskellige dage i den kommende uge. De bedste orner er placeret til at springe om mandagen og de næstbedste om fredagen. Det er en hjælp til de besætningsejere, der vil bestille Navnesæd til den følgende uge. 3 Toplisten Hver uge udsender Hatting-KS en topliste til avlsbesætningerne gældende for den følgende uge. Ornerne til toplisten udpeges torsdag morgen efter aktuelt indeks. Kun orner med et begrænset antal renraceløbninger registreret i Databanken kommer på toplisten. Listen indeholder hver uge 24 L-orner, 22 Y-orner, 20 D-orner og 1 H-orne. For at sikre en ligelig fordeling af sæd efter topornerne til alle avlsbesætninger opdeles ornerne i grupper, som springer på forskellige ugedage. Desuden kan avlsbesætninger kun bestille et vist antal doser fra toplisten, afhængig af antal søer i besætningen. 4 Rotationslisten for sæd til renraceløbninger For yderligere at sikre en retfærdig fordeling af Navnesæden til renavl og renracet opformering, udarbejder Landsudvalget for Svin hver uge en rotationsliste, der bestemmer, i hvilken rækkefølge vis regulering fra Avlsledelsen side, således at avlen ikke koncentreres på så få afstamninger, at variationen i racerne indsnævres for meget, og således at indavlen holdes i ave. Desuden har vi i DanAvl valgt en solidarisk fordeling af sæden fra toporner mellem avlsbesætninger og opformeringsbesætninger i stedet for først til mølle. Derfor foregår sædfordelingen til avl, opformering og hjemmeavl hos Hatting-KS, der leverer ca. 85 % af sæden til dansk svineproduktion, efter et sæt spilleregler aftalt mellem parterne. Læs på side 19, hvordan sædfordelingen foregår i praksis. avlsbesætningerne hhv. opformeringsbesætningerne skal tildeles sæd i forhold til de gældende fordelingsregler og den enkelte besætningsejers ønsker. Besætningerne flytter 17 pladser i rækkefølgen hver uge. 5 Ringeordningen Avls- og opformeringsbesætningerne kan tilmelde sig ringeordningen for bestilling af Navnesæd til renavl eller renracet opformering. Besætningerne vil så blive ringet op fra Hatting-KS hver fredag, når det bliver deres tur ifølge rotationslisten. Alle avlsbesætninger og 26 ud af 111 opformeringsbesætninger er tilmeldt denne ordningen. Besætninger udenfor ringeordningen tildeles sæd efter en forud afgivet bestilling, - evt. en fast bestilling uge for uge. 6 Tildelingsordningen for krydsningsopformering Opformeringsbesætninger og producenter med hjemmeavl af krydsningssopolte kan tilmelde sig tildelingsordningen. 112 opformeringsbesætninger og 100 produktionsbesætninger er pt. med i denne ordning, som sikrer besætningerne lige adgang til sæd fra de bedste KS-orner mandag, onsdag og fredag. Bestilling af sæd til den eller de følgende 18 DANAVL MAGASINET Feb 2006

19 De sørger for retfærdigheden De syv seje sild + hende, der besvarer deres opkald under sædfordelingen: Fra venstre: Louise Nielsen, Irene Thomsen, Linda Pilgaard Andersen, Kristine Iversen, Birgitte Mortensen, Annette Brigsted, Henriette Bregendorf og Tina Bach uge(r) skal være afgivet senest fredag kl Opformeringsbesætningerne bestiller Navnesæd og hjemmeavlerne Specialsæd. Kunderne kan stille individuelle krav om: hvilke KS-afdelinger, de ønsker at få sæd fra, hvilke orner, de ikke ønsker sæd fra, minimumsindeks i den leverede sæd, KS-ornernes PRRS-status. Meget få kunder stiller sådanne krav. Tildelingen af sæd sker automatisk. Hver enkelt bestilling opdeles i delordrer á 4 sæddoser, som derefter ekspederes i helt tilfældig rækkefølge af en EDB-maskine. 7 Samkørsel Hatting-KS tilbyder samlet levering af Navnesæd fra alle sine KS-afdelinger mandag, onsdag og fredag. Samkørslen koster kr. 85,- pr. station, der indgår i en leverance. Besætningsejeren vælger selv, om han vil benytte samkørslen og hvilke afdelinger, der må indgå i den. Fordelingen af sæd til avl og renracet opformering er underlagt en masse regler for at sikre, at alle besætninger behandles lige (se side 18). Hver fredag sørger syv medarbejdere på Hatting-KS for, at fordelingen sker efter reglerne. Syv seje sild DanAvl Magasinet har på en tilfældig fredag i december 2005 fulgt fordelingen af Navnesæd på Hatting-KS. Ikke mindre en syv piger deltager i sædfordelingen til avl og renracet opformering hver fredag formiddag. Mens det står på, omstilles alle deres indgående telefonopkald til andre medarbejdere. Pigerne er placeret i samme lokale, således at de kan kommunikere med hinanden med ord og fagter. Men det hele foregår effektivt og uden nogen form for larm eller uro. Alle syv er udstyret med tre lister: - rotationslisten (se side 18) for den pågældende uge, - en kundeliste over avls- og opformeringsbesætninger, hvor de enkelte kunders ordrer er anført, - en liste pr. race over alle Hatting-KS orner, som forventes tappet hhv. søndag, tirsdag og torsdag i den kommende uge, - ornerne er placeret i rækkefølge efter indeks og suppleret med oplysning om ornens PRRS- og F4-status. Sæd til renavl og renracet opformering Den pågældende fredag er der 47 avlsbesætninger og 111 rene opformeringsbesætninger med renracet opformering på Hatting-KS kundeliste. Nogle avlsbesætninger driver avl med flere racer, og nogle har tilknyttet en opformeringsenhed til avlsbesætningen. Fordelingen af sæd til renavl foregår kl Fordelingen til renracet opformering sker kl Alle avlsbesætninger og opformeringsbesætningerne på ringeordningen (se side 18) afgiver deres bestilling, når de bliver ringet op fra Hatting-KS. Til besætninger uden for ringeordningen fordeles sæden efter en forud afgivet bestilling. Der fordeles sæd til hele den kommende uge på én gang. Besætningerne har derudover mulighed for at bestille ekstra sæd fra dag til dag, men så må de acceptere den bedste sæd, der er til rådighed på dagen. Ethvert fravalg reducerer indeks i sæden Såfremt besætningsejerne ikke stiller særlige krav, får de sæd efter de generelle fordelingsregler (se side 18). Alle avlsbesætninger bestiller sæd efter bestemte orner, men stiller ellers ingen specielle krav. Blandt opformeringsbesætningerne er det ganske få, der stiller fortsættes side 20 19

20 den har ønsket. Derefter går ordren videre til fakturering. Eventuelle ændringer mellem fordelingen og den endelige levering opdateres undervejs i systemet, f.eks. kan det ske, at en orne afgiver færre sæddoser end forventet på fordelingstidspunktet. individuelle krav mht. orner, KS-stationer og indeksniveau mv. Ingen avlsbesætninger og kun 10 ud af de 111 opformeringsbesætninger fravalgte sæd fra PRRS-vaccinerede orner den pågældende fredag. Det skyldes dels, at ethvert fravalg af KS-stationer eller -orner vil resultere i et lavere gennemsnitsindeks på den leverede sæd, fordi udvalget af orner begrænses. Desuden har besætningsejeren erkendt, at risikoen for overførsel af smitte fra de PRRS-vaccinerede orner er yderst minimal, hvilket erfaringerne gennem efterhånden mange år dokumenterer. Fordelingen af sæddoser foretages direkte på en EDB-skærm Sikkert og effektivt system Fordelingen af sæddoser foretages direkte på en EDB-skærm. Programmet indeholder på forhånd alle relevante grundoplysninger om hver kunde, herunder det maksimale antal sæddoser, kunden må få i alt og pr. KS-orne, samt kundens eventuelle fravalg af PRRS-vaccinerede orner eller bestemte KS-stationer. Derfor siger systemet automatisk stop, hvis disse grænser overskrides. Kunderne ekspederes i den rækkefølge, de har på ugens rotationsliste (se side 18). De 7 medarbejdere er udstyret med et lille apparat, der hele tidem viser, hvor langt på ratationslisten, de er nået, - helt som vi kender det fra appoteket og posthuset. Fra den bedste ende Fordelingen starter fra toppen af ornelisten for hver race, og den bliver omgående registreret i systemet, hvorefter skærmen viser en ny saldo over antal sæddoser for de pågældende orner. Når der er udsolgt fra en orne, giver medarbejderen beskeden videre til sine kolleger, hvorefter de alle streger ornen ud på deres orneliste. Hvis medarbejderen er det mindste i tvivl om fordelingen, bliver den pågældende kunde omgående kontaktet pr. telefon før fordelingen afsluttes. På grundlag af ordren i EDB-systemet bliver sæden leveret på den dag, kun- Som en ekstra sikkerhed noterer medarbejderne på hver sin kundeliste, hvilke doser den enkelte kunde er tildelt. Teknikken kan jo svigte!, som én af pigerne siger. Når sædfordelingen er overstået sætter de syv piger sig sammen og gennemgår alle listerne, således at der ikke er kunder, som er smuttet i kampens hede. Ikke automatisk besked til kunden Kunder, der bliver ringet op, får naturligvis med det samme besked om, hvilke orner de kan forvente at få sæd fra. Kunder udenfor ringeordningen informeres ikke automatisk herom. De har i stedet mulighed for selv at ringe og spørge, hvilket næsten ingen gør. Men hvis kundens ønsker og krav ikke kan opfyldes ved fordelingen eller når ornen er tappet, - bliver avlsbesætninger i alle tilfælde informeret via telefax. Når det gælder opformeringsbesætninger tilstræber Hatting-KS at kontakte dem, hvis indeks i sæden afviger mere en 5 point fra det ønskede. Det giver kunden mulighed for at bestille sæd fra andre orner. Efterkontrol Hatting-KS sædfordelingssysteme er i sig selv imponerende, og intet er overladert til tilfældigheder. Når sædfordelingen er afskluttet fredag formiddag, bliver samtlige ordrer grundigt efterkontrolleret for at sikre, at alle spilleregler er blevet overholdt. Først når det er sket, trykkes på knappen, der godkender sædfordelingen, så den fysiske fordeling og forsendelse samt faktureringen kan finde sted. 20 DANAVL MAGASINET Feb 2006

21 Bedre telefonservice hos Hatting-KS Salgsleder Grete Fabricius Kortere ventetid I foråret 2005 tog Hatting-KS et helt nyt telefonsystem i brug (Succession fra TDC). Efter en del indkøringsproblemer har det nu fungeret tilfredsstillede i et halvt års tid. Det nye telefonsystem har resulteret i en væsentlig forbedring af Hatting-KS telefonservice overfor kunderne, som nu har meget lettere ved at komme igennem pr. telefon. F.eks. får 80 % af kunderne nu kontakt til en medarbejder inden for 20 sekunder. Kun ét telefonnummer Alle kan i dag ringe op på samme nummer til Hatting-KS ( ), så sørger systemet automatisk for, at samtalen i første omgang går til den KS-afdeling, der ligger tættest på kunden. ( Telefonen på Ringsted-afdelingen er dog kun åben på hverdage i tidsrummet kl ) Hvis alle medarbejdere i den pågældende afdeling er optaget, stilles opkaldet automatisk videre til en ledig medarbejder i en af de andre afdelinger. En telefax omdirigeres automatisk til den afdeling, der ligger tættest på kunden. Avlsbesætningerne har opnået en speciel stor fordel af det nye telefonsystem. Da avlsbesætningerne jo skal bruge de bedste orner fra alle KS-stationer, var de tidligere på visse tidspunkter nødt til at have flere telefoner og medarbejdere i gang for at komme først til mølle med deres bestillinger hele vejen rundt. Nu kan de nøjes med at ringe op på én telefon for at bestille sæd fra alle Hatting- KS afdelinger. Ressourcebesparelser For Hatting-KS selv har det nye system medført en bedre ressourceudnyttelse. Ved det gamle telefonsystem, hvor kunderne skulle ringe direkte til de forskellige afdelinger, forekom det jævnligt, at nogle medarbejder sad ledige i én afdeling, mens kunderne ventede i telefonkøen hos en anden afdeling. Det er helt slut nu. Desuden giver det nye system mulighed for gratis opringninger internt mellem afdelingerne. i forbindelse med produktsalget behov for direkte kundebetjening. Alle servicemedarbejderne hos Hatting- KS kan løbende følge belastningen på telefonsystemet og se, hvor lang den øjeblikkelige ventetid for kunderne er. Servicemedarbejder Henriette Bregendorf Nærheden til kunderne Med det nye system kunne Hatting-KS ekspedere alle kunder fra hovedkontoret i Horsens. Alligevel har Hatting-KS valgt at beholde mindst én servicemedarbejder i alle afdelinger, idet fornemmelsen af nærhed spiller en stor rolle for mange af kunderne. Desuden er der Yderligere oplysninger kan fås på: tlf.: hos salgsleder Grete Fabricius mail: og servicemedarbejder Henriette Bregendorf mail: 21

22 Avl for resistens mod E. Coli 149-F4 Siden 2003 har resistens mod fravænningsdiarré været en del af avlsmålet i DanAvl. Muligt at avle for F4-resistens En af de bakterier, der oftest fremkalder diarré i svineproduktionen er E. Coli 149-F4. Vi har længe vidst, at nogle grise var modstandsdygtige overfor denne bakterie, fordi bakterien ikke kan hæfte sig på tarmvæggen. For at udvælge de modstandsdygtige grise, skulle de dog obduceres, hvorfor metoden naturligvis ikke kan anvendes i avlsarbejdet. Et forskningsprojekt mellem Landsudvalget for Svin og KVL viste, at resistensen er bestemt af et enkelt gen, og det er muligt at analysere typen af dette gen fra en DNA-prøve (blod eller væv). Der findes to typer af genet: et resistent (R) og et modtageligt (S). Kun grise der har dobbelt forekomst af den resistente type (RR) er modstandsdygtige mod bakterien. 22 DANAVL MAGASINET Feb 2006 Stor raceforskel Der er stor forskel mellem racerne i andelen af F4-resistente dyr. I 2003 var kun 1 % af dyrene resistente (RR) hos Landrace, mens det var 20 % hos Yorkshire. I Duroc er ca. 90 % af dyrene resistente og Hampshire er helt resistent. F4-resistens har siden 2003 været en del af avlsmålet. Målet er at fremavle resistente avlsbesætninger, hvilket på sigt forplanter sig i hele produktionssystemet. For ikke at tabe avlsfremgang for andre egenskaber er selektionen for F4 sket over flere generationer. Strategien Siden 2003 er L- og Y-ornerne til KS testet for F4-status ved indsættelse. Strategien er at indsætte RR- og SR-L-orner på KS, mens der for Yorkshires vedkommende kun indsættes RR-orner. Efter snart to års udvælgelse er andelen af RR-dyr i Landrace øget til ca. 11%, mens andelen af SR-dyr er 54 %. Udvælgelse af RR-orner i Yorkshire fortsætter som tidligere, og her er frekvensen øget til 49 % RR. I foråret 2005 er der sket to justeringer af selektionen: 1. Der anvendes nu udelukkende RR-orner i Landrace. 2. Mødre til potentielle KS-orner testes i begrænset omfang hovedsageligt hos Yorkshire. Strategien medfører, at en stigende del af søerne vil få kendt F4-status. Det giver den fordel, at vi ikke behøver teste dyr, hvor begge forældre er RR, da de jo alle vil være resistente. Målet er F4-resistente racer Selektionen hos Duroc begynder først nu, da andelen af resistente dyr er noget højere end hos de to hvide racer. Strategien for Duroc vil være den samme som for Yorkshire. Der anvendes udelukkende RR-orner til renracede løbninger, og søerne vil efterhånden blive testet i takt med, at deres sønner bliver potentielle KS-emner. Selektion for resistens mod F4 vil fortsætte til racerne er resistente. Andelen af resistente dyr øges i hver generation. Om godt et år forventes andelen af resistente dyr at være 94 % hos Duroc, 75 % hos Yorkshire og 40 % hos Landrace. Af volontør Søren Balder Bendtsen Landsudvalget for Svin tlf.: mail:

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

DanAvl Magasinet. DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og 6

DanAvl Magasinet. DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og 6 WWW.DANAVL.DK DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter FEBRUAR 2005 LÆS BLANDT ANDET... DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

DanAvl Magasinet. FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20

DanAvl Magasinet. FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20 DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter MAJ 2005 LÆS BLANDT ANDET... FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20 DE KAN DERES HÅNDVÆRK

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 # 42 Tema: bevar forspringet Genomisk selektion turbo på avlsmålet Genomisk selektion er en ny avlsmetode, der betyder, at vi kan

Læs mere

HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2

HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 24 JANUAR 2007 LÆS BLANDT ANDET... HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2 HVORFOR VÆLGER FLERE SVINEPRODUCENTER INDKØB AF LY-SOPOLTE

Læs mere

DanAvl Magasinet. FOKUS PÅ AVLSVÆRDIEN HOS SMÅGRISE Ved stigende smågriseoverskud bliver avlsværdien en afgørende faktor. Læs mere side 2, 3 og 11

DanAvl Magasinet. FOKUS PÅ AVLSVÆRDIEN HOS SMÅGRISE Ved stigende smågriseoverskud bliver avlsværdien en afgørende faktor. Læs mere side 2, 3 og 11 WWW.DANAVL.DK DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter NOVEMBER 2004 LÆS BLANDT ANDET... FOKUS PÅ AVLSVÆRDIEN HOS SMÅGRISE Ved stigende smågriseoverskud bliver avlsværdien en afgørende faktor.

Læs mere

MAGASINET juli 2007 #26

MAGASINET juli 2007 #26 DanAvl MAGASINET juli 2007 #26 producenterne går glip af 60 mio. om året Forkert, at avlerne tjener mere på sundhed end på genetik Kan skuldersår og halebid fjernes via avl? magasinet for danske svineproducenter

Læs mere

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Hvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet? Læs mere i Lederen på side 2

Hvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet? Læs mere i Lederen på side 2 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 25 MAJ 2007 LÆS BLANDT ANDET... DanAvl står stærkt Hvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet? Læs mere i Lederen på side 2 Hvordan drives effektiv

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

DanAvl Magasinet. HVIS DU VIL DRIVE OPFORMERING Hvad du skal overveje, før du starten en opformeringsbesætning Læs mere side 6

DanAvl Magasinet. HVIS DU VIL DRIVE OPFORMERING Hvad du skal overveje, før du starten en opformeringsbesætning Læs mere side 6 DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter AUGUST 2005 LÆS BLANDT ANDET... HVIS DU VIL DRIVE OPFORMERING Hvad du skal overveje, før du starten en opformeringsbesætning Læs mere side 6 EN ÆRE

Læs mere

MAGASINET feb 2008 #28

MAGASINET feb 2008 #28 returneres ved varig adresseændring Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32 ISSN: 1601-8400 Magasinpost B ID-nr. 46327 DanAvl MAGASINET feb 2008

Læs mere

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2012 #

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2012 # DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2012 # 45 Mød DanAvl på EuroTier DanAvl samler i år DanAvl-aktørerne om en proaktiv og fælles indsats, når EuroTier løber af stabelen den

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Årsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion

Årsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion Årsberetning 2010 Avl & Genetik Dato: Juni 2011 Videncenter for Svineproduktion Forord Det forløbne år har markeret fortsat fremdrift på eksportmarkederne for vort avlsmateriale. Duroc er efterspurgt som

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

MAGASINET. DanAvl. Bestilling af sæd til hjemmeavl. maj 2008 #29. Lavkonjunkturen gør sanering billigere

MAGASINET. DanAvl. Bestilling af sæd til hjemmeavl. maj 2008 #29. Lavkonjunkturen gør sanering billigere returneres ved varig adresseændring Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32 ISSN: 1601-8400 Magasinpost B ID-nr. 46327 DanAvl MAGASINET maj 2008

Læs mere

TAB IKKE 15 INDEKSPOINT Ny PRRS-strategi på KS-stationerne har konsekvenser Læs mere side 3

TAB IKKE 15 INDEKSPOINT Ny PRRS-strategi på KS-stationerne har konsekvenser Læs mere side 3 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 21 MAJ 2006 LÆS BLANDT ANDET... TAB IKKE 15 INDEKSPOINT Ny PRRS-strategi på KS-stationerne har konsekvenser Læs mere side 3 NU FOKUSERES DER EKSTRA PÅ HOLDBARHED

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2011

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2011 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2011 # 41 Tema eksport: Optimering af økonomien i svineproduktionen I marts 2010 modtog Matthias Friess, Tyskland, de første DanAvl sopolte,

Læs mere

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

DanAvl MAGASINET. juli 2008 #30. magasinet for danske svineproducenter

DanAvl MAGASINET. juli 2008 #30. magasinet for danske svineproducenter DanAvl MAGASINET danavl overlegen vinder over 6 andre avlssystemer i tysk afprøvning juli 2008 #30 igen stor avlsfremgang og rekordsalg i 2007 2013 kommer nærmere. har du forberedt dig på det? magasinet

Læs mere

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Fagdyrlægeopgave Januar 2007

Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Betydning af avls-strategi i soholdet og fodringsstrategien i slagtesvineproduktionen for slagtesvinenes ensartethed målt som standardafvigelse på kødprocenter ved slagtning

Læs mere

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 INDHOLD DANAVL MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 # 40 VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT UDNYTTE EKSPORTMULIGHEDERNE DanAvl fungerer optimalt i Danmark, men kan gøre det bedre i udlandet.

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

DanAvl MAGASINET. okt 2007 #27. sanering til bedre. magasinet for danske svineproducenter

DanAvl MAGASINET. okt 2007 #27. sanering til bedre. magasinet for danske svineproducenter DanAvl MAGASINET okt 2007 #27 Meget større tryk på foderudnyttelse i avlsmålet Godt tidspunkt for sanering til bedre genetik og sundhed Stort tema: DanAvl det nationale svineavlssystem magasinet for danske

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

MAGASINET. DanAvl. 35 grise. DanAvl-genetikken er det stærkeste konkurrenceparameter i dansk svineproduktion. Jan. 2009 #32.

MAGASINET. DanAvl. 35 grise. DanAvl-genetikken er det stærkeste konkurrenceparameter i dansk svineproduktion. Jan. 2009 #32. DanAvl MAGASINET Jan. 2009 #32 DanAvl-genetikken er det stærkeste konkurrenceparameter i dansk svineproduktion lær at producere 35 grise pr. årsso magasinet for danske svineproducenter Jan. 2009 #32 DanAvl

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // februar 2012

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // februar 2012 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // februar 2012 # 43 DanAvl i Front Status for Genomisk Selektion DanAvl er helt i front på genomisk selektion, hvis vi sammenligner os med vores

Læs mere

Årsberetning 2003. Avl og Opformering. Dato: Marts 2004. Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

Årsberetning 2003. Avl og Opformering. Dato: Marts 2004. Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier Årsberetning 2003 Avl og Opformering Dato: Marts 2004 Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier Forord Generelt 2003 var et godt år for avlsarbejdet. Der blev skabt fornuftige avlsfremgange, og vi fik

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Dagens program Motivation Diagnosen Cost / benefit Handling eller ej med nogle cases som eksempler! Dagens program

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 # 38 SUCCES MED DANAVL GENNEM 25 ÅR Samme polteleverandør i alle årene - samt tillidsfuldt samarbejde mellem opformeringsejer, smågrise-

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

DanAvl Magasinet. SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler i maven Læs mere side 3

DanAvl Magasinet. SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler i maven Læs mere side 3 WWW.DANAVL.DK DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter AUGUST 2004 LÆS BLANDT ANDET... SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler

Læs mere

ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD?

ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD? 2014 ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD? // 02 NEJ! DANAVL ER ET AVLSPROGRAM, HVOR INTET ER OVERLADT TIL TILFÆLDIGHEDERNE. // 03 DANAVL FORTSÆTTER REJSEN MOD DE AMBITIØSE 2020-MÅL 2014 var et godt

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010 # 37 DEN BEDSTE INVESTERING Sådan betegner formanden for Tican, Jens Jørgen Henriksen, dansk svineproduktions investering i DanAvl...

Læs mere

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Ledelse alle snakker om det, men få gør nok ved det! Ledelse

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

1. udgave, oktober 2006. Dansk Svineproduktion. Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-08-5

1. udgave, oktober 2006. Dansk Svineproduktion. Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-08-5 Årsberetning 2006 1. udgave, oktober 2006 Dansk Svineproduktion Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-08-5 Året der gik... I 2006 har noteringen ligget på 9,30 kr.

Læs mere

Saneringsøkonomi TEMA

Saneringsøkonomi TEMA Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Klage over DanAvl systemet

Klage over DanAvl systemet Klage over DanAvl systemet Journal nr. 4/0106-0300-0050/FI//JF Rådsmøde den 20. december 2006 Resume 1. Denne sag er rejst ved klager fra to eksportører ( omsættere ) af avlssvin, som finder, at de vilkår,

Læs mere

Regler for. Opformering

Regler for. Opformering Regler for Opformering Gyldig fra 1. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Ændringer regler for opformering... 2 3 Opformeringsstatus... 3 4 Tilsyn og vejledning... 4 5 Avlsdyr... 5 6 Mærkning

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Avlscenter Eskegaard. Sikkerhed for sundhed og høj værdi

Avlscenter Eskegaard. Sikkerhed for sundhed og høj værdi Avlscenter Eskegaard Sikkerhed for sundhed og høj værdi Avlscenter Eskegaard har en besætning på: Eskegaard - 920 søer heraf 200 i avl 720 i opformering 30 grise/årsso 560 hektar Kobbelskov Fuldoptimeret

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

DanAvl Magasinet. ER SÆDPRISEN DEN RIGTIGE? Sådan er prisen på en sæddose sammensat Læs mere side 3

DanAvl Magasinet. ER SÆDPRISEN DEN RIGTIGE? Sådan er prisen på en sæddose sammensat Læs mere side 3 DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter NOVEMBER 2005 LÆS BLANDT ANDET... ER SÆDPRISEN DEN RIGTIGE? Sådan er prisen på en sæddose sammensat Læs mere side 3 HJEMMEAVL ER EN MULIGHED Kernestyring

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger.

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger. Beretning 2015 Marlene Sparre Ibsen Jeg vil også gerne byde Jer alle velkommen. Vi er utrolig glade for at vi kan samle så mange svineproducenter, medarbejdere, ægtefæller og elever til vores årsmøde.

Læs mere

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Sanering og saneringsøkonomi Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Emner Hvorfor sanere? Hvilke sygdomme kan man sanere for? Risikoen for gensmitte Hvordan sanere?

Læs mere

DanAvl klar til udfordringerne i det næste årti. MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // februar 2010 DANAVL.

DanAvl klar til udfordringerne i det næste årti. MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // februar 2010 DANAVL. DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // februar 2010 # 36 DanAvl klar til udfordringerne i det næste årti DanAvl kan blive endnu bedre Den nye DanAvl-strategi er et skridt i den rigtige

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

1. udgave, oktober 2000. Landsudvalget for Svin. Grafisk produktion: Center Offset Grafisk Support Foto forside: Henrik Clifford Jacobsen

1. udgave, oktober 2000. Landsudvalget for Svin. Grafisk produktion: Center Offset Grafisk Support Foto forside: Henrik Clifford Jacobsen Årsberetning 2000 1. udgave, oktober 2000 Landsudvalget for Svin Grafisk produktion: Center Offset Grafisk Support Foto forside: Henrik Clifford Jacobsen ISBN 87-982522-6-7 Forord I år 2000 bevægede noteringen

Læs mere

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk FÅ STYR PÅ PRRS Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Forretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S

Forretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S 1 Forretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S gældende for al samhandel med Porc-Ex Breeding A/S vedrørende avlssvin, transport m.v., med mindre andet er skriftligt aftalt før levering henholdsvis

Læs mere