BESKRIVELSER AF INITIATIVER KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPLAN

Transkript

1 BESKRIVELSER AF INITIATIVER KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPLAN

2 INDHOLD Forord:... 3 ENERGIFORSYNING 1. Udlægning af områder til vindmøller Etablering af biogasanlæg... 5 INNOVATION, VIDEN OG UDDANNELSE 3. Nye samarbejdsformer til fremme af innovative klima- og bæredygtighedsløsninger Etablering af klimaportal Vidensstrategi med fokus på naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Partnerskaber med energiselskaber Deltagelse i klimakampagner Ny uddannelsesmodul i klima- og bæredygtig produktion i Esbjerg... 9 PRIVATE HUSHOLDNINGER 9. Dialog og partnerskaber med boligområder i Kommunen Udlæg af nye boligområder til lavenergihuse eller passivhuse TRANSPORT 11. Flere cykelstier og bedre mulighed for at få cyklen med i bus og tog INDUSTRI HANDEL OG SERVICE 17. Grønt erhvervsområde til klima- og bæredygtige virksomheder Dialog og partnerskaber med handels- og servicevirksomheder i Kommunen gennem Grøn Butik ordning ESBJERG KOMMUNE OG ANDRE OFFENTLIGE INSTITUTIONER 19. Nybyggeri i energiklasse Ombygning/renovering af bygninger Energibesparende foranstaltninger Energi- og miljøledelse Automatisk forbrugsregistrering Investering i grøn el Medarbejderkampagne om strømbesparelser Udskiftning af printere Indførelse/videreudbygning af videokonferenceløsning Elbiler i kommunen Miljø- og klimahensyn prioriteres i Esbjerg Kommunes indkøbspolitik LANDBRUG SKOVBRUG OG NATUR 30. Skovrejsning Reduktion af udledning af klimagasser fra lavbundsområder FORORD Med Klima- og bæredygtighedsplanen bringer vi 35 bolde i spil. Boldene er initiativer, som skal kastes, trilles og sparkes ud i virkeligheden. Du kan her læse nærmere om hvert enkelt af de 35 konkrete initiativmuligheder, der indgår i Klima- og bæredygtighedsplan Initiativerne er bud på, hvordan vi kan sikre, at målet om en 30% reduktion i CO 2 udledningen i 2020 kan nås. For hvert initiativ er der angivet den forventede CO 2 besparelse, i det omfang det har været muligt at foretage en beregning. Selvom nogle besparelser kan forekomme beskedne er de ikke betydningsløse af den grund. Et initiativ med en beskeden besparelse kan godt medvirke til en større forståelse, som kan føre andre og måske større besparelser med sig. Det samme gør sig gældende for de initiativer, hvor der ikke har kunnet beregnes nogen konkret besparelse. Det gælder fx udarbejdelse af en vidensstrategi for børn og unge området. Selvom det ikke kan lade sig gøre at beregne, hvor stor en effekt det vil have, at alle børn og unge i Esbjerg Kommune bevidstgøres om energi/klima og miljø, så vil de fleste anerkende, at initiativet alligevel vil have stor betydning for, om vi kan nå de overordnede mål og om de øvrige initiativer lykkes. 12. Mere attraktiv kollektiv trafik KLIMATILPASNING 32. Anskaffelse af screeningsværktøj til forudsigelse af oversvømmelser Hybrid-og elbusser i den kollektive trafik Analyse vedrørende anskaffelse af hydrologisk model Attraktive delebilsordninger Placeringer af nye transportterminaler og logistikcentre Samkøringsdatabaser og samkøringspladser Kortlægning af egnede områder til nedsivning af overfladevand Principper for fremtidig håndtering af overfladevand fra befæstede byområder

3 ENERGIFORSYING ENERGIFORSYNING 1. Udlægning af områder til vindmøller Tidshorisont: Fra Initiativet vil kunne bidrage med en årlig CO 2 besparelse på ton CO 2 i Formål: Udlægning af områder til vindmøller bidrager til at øge andelen af vedvarende og CO 2 fri energikilder. Beskrivelse: I Esbjerg Kommune har vi en lang tradition for at udlægge vindmølleområder og områder til forsøgsmøller. Denne udvikling vil vi gerne fortsætte og udbygge. Derfor er det et vigtigt initiativ at sørge for, at der er reserveret arealer, hvor de kan sættes op. Dette gøres gennem Kommuneplanen. I Kommuneplan er der udlagt arealer, hvor der er plads til store og moderne vindmøller. Princippet er færre vindmøller, der giver større el-produktion og samtidig tager hensyn til de landskabelige værdier. Da det meste af Esbjerg Kommune netop er et storskalalandskab, kan større vindmøller indpasses i landskabet. Områder, hvor der ikke længere kan opstilles tidssvarende møller, er udtaget af planen. Indenfor Esbjerg Kommuneplan vil der i løbet at de første 2 år blive opstillet minimum 4 nye møller, hver med en kapacitet på mindst 2.3 MW, i alt 9,2 MW. Samtidig arbejdes der på at få 4 stk. 200 m høje forsøgsvindmøller op, hver med en kapacitet på 6 MW, i alt 24 MW. Det vurderes, at der vil gå 2-3 år inden de er i drift. Møllerne vil erstatte 16 mindre vindmøller med en effekt mellem 0,2 og 0,75 MW. Der er beregnet CO 2 besparelse på møllerne for år 2012 og år I år 2012 forudsættes de 4 stk. 2,3 MW møller samt 2 af 6 MW forsøgsmøllerne opsat. Hvis der regnes på det ud fra emissionsfaktoren i 2008, vil de MWh vindmøllestrøm spare ton CO 2. Der er angivet en forventet produktion på MWh for de 4 2,3 MW møller. Produktionen på forsøgsmøllerne antages at være MWh årligt, hvorfra trækkes de nuværende forsøgsmøllers produktion. Den samlede produktion for de 16 møller var i 2008 på MWh. På lang sigt skal der ske en udbygning af vindenergi, så produktionen udgør mindst 70% af behovet for el i hele kommunen. Udbygningen kan være i form af både landbaserede og vandbaserede vindmøller. Kommunen er ansvarlig for planlægningen af møller under 150 m høje, hvorimod det er Miljøcenter Odense der planlægger for møller over 150 m. Kommunen skal derfor anvende personaleressourcer til planlægning af vindmølleområderne og til opfølgning af det arbejde, konsulenterne laver. VVM redegørelser, lokalplaner og kommuneplanændringer bliver lavet af eksterne konsulenter betalt af de private investorer, der sætter vindmøllerne op. Økonomi: Det er kommuneplansafdelingen, der har ansvaret for planlægning og udlægningen af vindmølle områderne, hvorimod det er private investorer, der udfører planerne i praksis. Personaleressourcer afholdes inden for eksisterende normering. 2. Etablering af biogasanlæg Tidshorisont: Fra Dette initiativ vil kunne bidrage med en årlig besparelse på ton CO 2 Formål: Der arbejdes på etablering af endnu et biogasanlæg i Esbjerg Kommune. Dette medvirker til at energiproduktionen i mindre grad baserer sig på kul og olie og at landbrugets udledning af CO 2 reduceres. Beskrivelse: Med udgangspunkt i regeringens oplæg Grøn vækst, er det blevet højaktuelt for kommunerne at skabe plads i planlægningen til biogasanlæg, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Fra man begynder at planlægge et biogasanlæg og til det står færdigt til brug vil der ofte gå ca. 4 år med planlægning, projektering og byggeri. Derfor kan det forventes, at der vil gå 3-5 år, før det planlagte biogasanlæg er i drift. Det nye biogasanlæg planlægges placeret i Esbjerg Kommunes nordøstlige hjørne og med en kapacitet svarende til ca dyreenheder. Biogassen forventes at blive anvendt i fjernvarmeforsyning, hvor den fortrænger naturgas som energikilde. Den beregnede kapacitet, dyreenheder svarer til en årlig mængde gylle på m 3. Gyllens sammensætning og tørstofandel forventes at svare til forholdene på Ribe Biogas, 78% fra kvæg og 22% fra svin. Ved en større andel svinegylle vil den sparede mængde CO 2 ækvivalenter stige en smule. Den årlige besparelse er beregnet til ton CO 2 ækvivalenter. Økonomi: Kommunen er ansvarlig for planlægningen af biogasanlæg og udlægning af områder til biogasanlæg, hvorimod det er private investorer, der skal udføre planerne i praksis. Kommunen skal derfor anvende personaleressourcer til planlægning af biogasanlægget og til opfølgning af det arbejde konsulenterne laver. VVM redegørelser, lokalplaner og kommuneplanændringer bliver lavet af eksterne konsulenter betalt af de private investorer, der bygger Biogasanlægget. 4 5

4 INNOVATION, VIDEN OG UDDANNELSE INNOVATION, VIDEN OG UDDANNELSE 3. Nye samarbejdsformer til fremme af innovative klima- og bæredygtighedsløsninger Tidshorisont: Fra Initiativet skal medvirke til at nå de overordnede mål. Specifik CO 2 besparelse kan ikke beregnes. Formål: At undersøge nye samarbejdsformer så alle, både borgere, erhvervslivet, organisationer, uddannelsessektoren, forskere m.fl. inddrages i arbejdet med at sikre, at vi får udviklet innovative klima og energiløsninger til gavn for udviklingen i Esbjerg Kommune. Beskrivelse: Der tages i anden planperiode initiativ til at udvikle nye samarbejdsfora med bred deltagelse fra en række centrale aktører: Byrådet, erhvervslivet (herunder landbruget), universiteterne, borgerforeninger/fællesråd, uddannelsesinstitutioner og relevante organisationer. Økonomi: Der vil ikke skulle afsættes særskilte beløb til udvikling af nye samarbejdsformer eller etablering af et eventuelt klima- og bæredygtighedsråd. I det omfang det besluttes, at et nedsat råd skal etablere en fond som beskrevet, vil der naturligt skulle afsættes midler til indskud i fonden fra Esbjerg Kommunes side. 4. Etablering af klimaportal Tidshorisont: fra Initiativet skal medvirke til at nå de overordnede mål. Specifik CO 2 besparelse kan ikke beregnes. Formål: Der skal oprettes en klimaportal i lighed med fx sundhedsportalen, hvor alle kan holde sig orienteret om Esbjerg Kommunes indsats på området, og hvor man kan få vejledning i, hvordan man kan selv kan gøre en indsats. Beskrivelse: Det vil være et væsentligt indsatsområde, at Esbjerg Kommune informerer og kommunikerer med indbyggerne om klima- og bæredygtighedsspørgsmål. Dette skal medvirke til, at indsatsen for forbedringer bliver så succesfuld som muligt fordi det er nødvendigt, at alle - både borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner - tager medansvar for klima og bæredygtighed. Samtidig skal det være muligt at kommunikere med Esbjerg Kommune, både embedsmænd og politikere, hvis man har konkrete forslag eller spørgsmål. Der kan være nyheder om klimaet, gode råd om klimaet, orientering om udstykning af områder til lavenergihuse, information om partnerskaber med byområder (som Guldager) og information om andre af de initiativer der vedtages i Klima- og bæredygtighedsplanen. 5. Vidensstrategi med fokus på naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Tidshorisont: Fra Vidensstrategien er en del af Vækststrategien under indsatsområdet Uddannelse. Formål: I den vedtagne Vækststrategi for Esbjerg Kommune er der sat fokus på energiteknologien som vækstfaktor. Der skal derfor udarbejdes en vidensstrategi med fokus på naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Beskrivelse: Indsatsen på uddannelsesområdet er afgørende både for den erhvervsmæssige udvikling, men også for at gøre kommunen attraktiv som bosætningskommune. Vidensstrategien skal indeholde forslag til attraktive tilbud fra børnehave til universitet med fokus på naturvidenskab og den naturvidenskabelige arbejdsmetode indenfor energi og miljøområdet. Strategien skal sikre en sammenhængende miljøtankegang, som integreres i den institutionsverden, børnene og de unge er i berøring med. Der skal skabes sammenhæng mellem dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. På længere sigt kan der eventuelt blive tale om etablering af et egentlig Klima- og bæredygtighedsråd, hvis opgave kunne være at arbejde for nye løsninger på området samt at hjælpe allerede udformede løsninger på vej i mål. Herunder f.eks.: Fungere som rådgivningsudvalg i forhold til initiativer om grønt erhvervsområde til klima- og bæredygtige virksomheder. Initiativtager til dannelse af eventuel fond til finansiering af omlægning af lavbundede landbrugsjord til ekstensiv drift/natur. Initiativtager til at ovenstående fond indgår i investeringer i udbygning af vindmøller i Esbjerg Kommune. Initiativet retter sig mod borgere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder og skal understøtte de øvrige initiativer, som Esbjerg Kommune igangsætter i forhold til klima og bæredygtighed. Virkemidlet er rådgivning, information og dialog. Økonomi: For at gennemføre initiativet, skal der afsættes kr. til udvikling og markedsføring af portalen. Personaleressourcer til løbende vedligeholdelse af portalen afholdes inden for den normerede personaleressource i Klima & Bæredygtighed. Der arbejdes hen imod at Esbjerg Kommune adskiller sig markant fra resten af landet ved sine kompetencer på energiområdet. Hvis erhvervsliv og vidensinstitutioner arbejder rigtig godt sammen, vil kommunen kunne blive Danmarks førende center inden for energiteknologi. En sådan position vil også gøre det attraktivt at styrke forskning og undervisning på universitetsniveau i forhold til området. Økonomi: Det er ikke beregnet hvad udarbejdelse af vidensstrategien koster. Det må forventes, at der bliver behov for tilførsel af midler. 6 7

5 INNOVATION, VIDEN OG UDDANNELSE INNOVATION, VIDEN OG UDDANNELSE 6. Partnerskaber med energiselskaber Tidshorisont: Fra CO 2 besparelse kan ikke beregnes på nuværende tidspunkt. Formål: Partnerskaber mellem aktører, som kan være med til at udvikle Esbjerg Kommune som samfund inden for klima- og bæredygtighedsområdet er en central del af strategien for planen. Beskrivelse: Bl.a. DONG tilbyder partnerskaber med virksomheder og kommuner omkring klimaløsninger, herunder kobling mellem klimavenlige transportløsninger og vindenergi. Lignende tilbud om samarbejde udbydes i øjeblikket fra andre energiselskaber. I planperioden undersøges muligheden for at indgå partnerskab med energiselskaber i forhold til sådanne løsninger. Økonomi: Uafklaret på nuværende tidspunkt. 7. Deltagelse i klimakampagner Tidshorisont: Fra 2010 og frem. Initiativet skal medvirke til at nå de overordnede mål. Specifik CO 2 besparelse kan ikke beregnes. Formål: Deltagelse i internationale, nationale eller lokale klimakampagner sker for at motivere borgerne til at medvirke til at bremse klimaforandringerne inden det er for sent. Beskrivelse: Klima & Bæredygtigheds sekretariatet får mange henvendelser fra forskellige organisationer eller foreninger, der ønsker, at der bliver holdt et oplæg eller på anden måde bliver bidraget til et arrangement de har lavet. Det er en god og effektiv måde at udbrede viden, erfaringer og motivation til brede dele af befolkningen i Esbjerg Kommune. Det arbejde skal fortsættes og udbredes. De seneste 2 år har Esbjerg Kommune deltaget i den verdensomspændende kampagne Sluk Lyset. Kampagnen skal fortsættes de kommende år og udvides, så flere i Esbjerg Kommune deltager. Desuden skal der føres andre kampagner og andre tiltag, der kan være med til at motivere borgere i Esbjerg Kommune til at bidrage til løsning af klimaproblemet. Økonomi: Personaleressourcer afholdes inden for eksisterende normering. Udgifter til formidling af kampagnen afholdes inden for Klima- og bæredygtighedsbudgettet. 8. Ny uddannelsesmodul i klima- og bæredygtig produktion i Esbjerg Tidshorisont: Delmål 1 gennemføres fra Delmål 2 gennemføres fra Skal medvirke til at nå visionen om Esbjerg Kommune som et bæredygtigt samfund. Formål: At arbejde for, at der etableres en ny uddannelseslinje eller et modul, som bygger på Cradle to Cradle konceptet for at få uddannet personer, som vil være i stand til at hjælpe virksomheder og kommunen med at indtænke klima- og bæredygtighed i deres produktion. Delmål 1: At få udarbejdet et uddannelsesprogram/ uddannelsestilbud. Delmål 2: At få indkørt uddannelsen/modulerne over en periode på 5 år, hvorefter uddannelsesaktiviteten må forventes at virke velfungerende og selvkørende. Beskrivelse: Etableringen og den løbende evaluering og udvikling af den ny uddannelseslinje bør ske i et samarbejde mellem Aalborg Universitet Esbjerg, Syddansk Universitet og Esbjerg Kommune. Første skridt vil derfor være at indlede en dialog med universiteterne om forslaget. Det vurderes, at der vil være behov for at indhente ekstern rådgivning/sparring med henblik på at få sammensat et godt uddannelsesprogram. Vugge til Vugge konceptet danner med ligningen Waste = Food, grundlaget for en ny forretningsstrategi for det 21. århundrede, der tilbyder virksomheder og beslutningstagere en ny platform for innovation af produkter og servicer af høj kvalitet. Det er et opgør med den gamle designstrategi. der kom ud af den første industrielle revolution, hvor produkter og systemer er baseret på tag, brug og smid væk modellen (vugge til grav). Økonomi: For at gennemføre initiativet skal der afsættes et beløb, som vurderes til ca kr. til ekstern rådgivning til gennemførelse af delmål

6 PRIVATE HUSHOLDNINGER PRIVATE HUSHOLDNINGER 9. Dialog og partnerskaber med boligområder i Kommunen. Tidshorisont: Fra Dette initiativ vil kunne bidrage med en besparelse på tons CO 2 i Formål: At engagere borgerne i et partnerskab med kommunen om reduktion af energi- og transportforbrug. Erfaringer fra Guldager skal gennem dette initiativ udbredes til at omfatte flere boligområder i Esbjerg. Formålet er at opnå konkrete og målbare reduktioner samt at indhente erfaringer i forskelligartede typer af boligområder: i byområder, i landområder, parcelhuse, ejerlejligheder, private lejeboliger og almennyttige lejeboliger samt helt ned til enkelte gader. Beskrivelse: De private husstande i Danmark tegner sig for ca. 2/3 af den samlede udledning af CO 2, jf. Klima- og energiministeriets 1 ton mindre kampagne. Formålet med at være i dialog med borgerne og danne partnerskaber om at spare på CO 2 udledningen, er at styrke indsatsen der hvor det nytter og bidrager til at bremse klimaforandringerne, inden det bliver for sent. Esbjerg Kommunes pilotprojekt i Guldager har vist, at det kunne lade sig gøre at engagere borgerne i et partnerskab med kommunen om reduktion af energi- og transportforbrug. Borgerne i Guldager lå ved projektperiodens afslutning på 1,33 ton mindre end gennemsnitsdanskeren i udledning. Esbjergborgeren ligger i gennemsnit ca. 0,8 ton under gennemsnitsdanskeren i udledning fra el og varme p.g.a. sammensætningen i vores energiforsyning. Partnerskaberne skal udformes med konkrete målsætninger med udgangspunkt i måling af den eksisterende udledning. Esbjerg Kommune forpligter sig til gengæld til at levere information, konsulentbistand samt at indgå i dialog omkring konkrete investeringer i eksempelvis infrastruktur, der bidrager til at nå målet. F.eks. kunne borgere der ville indgå i et partnerskab blive tilbudt gratis termofotografering af de involverede boliger, ligesom en sammentænkning af energisystemerne el, varme og transport i intelligente energistyringsmetoder i langt højere grad med fordel vil kunne inddrages. Med intelligente energistyringsmetoder menes f.eks. udnyttelse af lavere energipriser om natten til tøjvask eller opladning af bil batterier til el-biler eller installation af vindkraftbaserede varmepumper. Partnerskaberne kan indgås med fællesråd, borgerforeninger, boligselskaber, gadeforeninger etc. Der udvikles et koncept for synliggørelse af partnerskaberne i form af logo, fysisk målebarometer, synliggørelse på klimaportal mv. Den gennemsnitlige CO 2 udledning i Esbjerg kommunes private husholdninger ligger på 1,74 tons CO 2 for varme og elektricitetsforbrug pr. borger. Det er i forvejen under landsgennemsnittet på 2,51 tons CO 2. Hvis der årligt blev iværksat nogle forskellige typer partnerskaber, ville reduktionspotentialet ved 0,5 tons mindre pr. borger kunne udgøre tons CO 2 årligt. Der er i beregningen taget udgangspunkt i et eksempel med 5 forskellige boligområder henholdsvis et parcelhuskvarter, en gadeforening, et privat og et offentligt boligselskab og et mindre landsbysamfund med en samlet estimeret reduktion på tons årligt. Såfremt det er muligt at iværksætte 5 lignende partnerskaber årligt i perioden , vil der i år 2020 kunne opnås en reduktion på ca tons CO 2. Der arbejdes på igangsætning af partnerskaber med 5 nye boligområder pr. år. Økonomi: Der afsættes et årsværk til målinger, konsulentbistand, information samt erfaringsevaluering og løbende udvikling af konceptet. Der afsættes herudover kr./år til materialeudgifter. 10. Udlæg af nye boligområder til lavenergihuse eller passivhuse Tidshorisont: Fra 2010 til 2014 Dette initiativ vil give en årlig besparelse pr. bolig på mellem 0,466 og 1,37 ton CO 2 i 2020 afhængig af opvarmningsform, set i sammenligning med boliger opført uden lavenergikrav. Formål: At udlægge boligområder til lavenergibyggeri og dermed forbedre isoleringsstandarden i nyopførte boliger, så de lever op til de fremtidige krav for boliger: lavenergiklasse 1 fra 2015 og passivhuse fra Beskrivelse: Regnes der med 115 nye boliger pr. år vil kommunens samlede energiforbrug til opvarmning af nybyggede boliger stige således: Lavenergi klasse 2 (krav fra 2010): MWh Lavenergi klasse 1 (krav fra 2015): MWh Passivhus (krav fra 2020): MWh Lavenergi klasse 1 med jordvarme: MWh Passivhus med jordvarme: MWh Der er en meget stor forskel på udledningen af CO 2 fra forskellige varmekilder. Der er taget højde for disse forskelle, samt den forventede udvikling i sammensætningen af energikilder ved beregning af besparelser i CO 2 udledningen. Beregningerne viser at den faktiske udledning i dag er lavest hvis energiforsyningen er fjernvarme. På grund af den øgede vedvarende energi-andel i el-produktionen vil det ændre sig over tid, så udledning fra jordvarme vil være lavere end for fjernvarme fra år Besparelse for boliger med fjernvarme - forventet nybyggeri stk. CO 2 udledningen for en bolig med fjernvarme opført efter kravene for 2010 vil være 1,033 ton/år og 51,64 ton over en periode på 50 år. For en bolig i lavenergiklasse 1 vil den være 0,721 ton/år og 36,04 ton over 50 år, hvis den opvarmes med fjernvarme. Hvis en bolig i lavenergiklasse 1 opvarmes med jordvarme vil den årlige udledning være faldende efterhånden som sammensætningen i elektriciteten ændres. Over en periode på 50 år fra 2010 er udledningen beregnet til 26,2 ton. CO 2 besparelsen i boligens levetid er på 15,6 ton for fjernvarme og 25,4 ton for jordvarme. Besparelse for boliger med naturgas - forventet nybyggeri stk. CO 2 udledningen for en bolig med naturgas opført efter kravene for 2010 vil være 1,937 ton/år og 96,85 ton over en periode på 50 år. For en bolig i lavenergiklasse 1 vil den være 1,352 ton/år og 67,6 ton over 50 år, hvis den opvarmes med naturgas. Hvis en bolig i lavenergiklasse 1 opvarmes med jordvarme vil den årlige udledning være faldende efterhånden som sammensætningen i elektriciteten ændres. Over en periode på 50 år fra 2010 er udledningen beregnet til 26,2 ton. CO 2 besparelsen i boligens levetid er på 29,25 ton for naturgas og 70,65 ton for jordvarme. Hvis samtlige 570 nye boliger i perioden 2010/14 opføres efter de gældende krav i 2010 vil det resultere i en øget CO 2 udledning på 1.107,2 ton i 2020, mens stigningen hvis det bygges som lavenergibyggeri kl.1 og varmeforsyningen sker med jordvarme, vil være på 646,4 ton. Det samlede årlige besparelsespotentiale vil være på 460,8 ton. Kan iværksættes i perioden og ellers løbende i hele planperioden. Økonomi: Merudgiften ved opførelse af et lavenergi/passivhus er opgjort til 5-8% af byggeomkostningerne 1. Beregninger viser, at merudgifterne tjenes ind gennem energibesparelser, så ejerne ved finansiering af merudgiften via realkredit ikke vil opleve nogen ekstra udgift. Hvis lavenergibyggeri ikke fører til ekstra udgifter for borgerne, vil vi som kommune kunne bidrage til reduktion af energiforbruget, uden at dette har samfundsøkonomiske konsekvenser. 1 Teknologirådets rapport Klimarigtigt byggeri 10 11

7 TRANSPORT TRANSPORT TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER perioden Flere cykelstier og bedre mulighed for at få cyklen med i bus og tog Tidshorisont: Fra 2010 til 2014 CO 2 besparelse kan ikke beregnes på nuværende tidspunkt. Formål: Esbjerg Kommune vil gerne fremme cykeltrafikken med det formål at nedbringe de mest CO 2 udledende transportformer. Beskrivelse: Der er i januar 2008 udarbejdet en Stiplan for Esbjerg Kommune med det sigte, at der med tiden opnås et sammenhængende stinet i den nye kommune. Attraktive cykelveje vil motivere flere til at anvende cyklen som daglig transportform. Esbjerg Kommunes mål er, at der etableres et sikkert og trygt sammenhængende cykelstinet i kommunen, som skal: forbinde Ribe, Bramming og Esbjerg forbinde større kulturelle mål til Ribe, Bramming og Esbjerg forbinde de mindre bysamfund til Ribe, Bramming og Esbjerg og skabe sikre skoleveje. Stiplanen er en langsigtet og ambitiøs plan, som vil blive implementeret i den takt, økonomien tillader det. Der skal derudover gennemføres en undersøgelse af mulighederne for at kunne medbringe cyklen i busser og tog, således at det er muligt at kunne cykle hjemmefra til busstop og/eller togstation, medbringe cyklen og ved ankomst at kunne bruge cyklen frem til slutdestinationen. Samtidig skal forholdene for cykelparkering i kombination med den kollektive trafik forbedres. Økonomi: Er ikke afklaret på nuværende tidspunkt. 12. Mere attraktiv kollektiv trafik Tidshorisont: Analyse af den kollektive trafik kan gennemføres i perioden Opførelse af nærbanestation kan gennemføres i Opførelse af busterminal/banegård kan gennemføres fra 2011 til 2015 CO 2 besparelse kan ikke beregnes på nuværende tidspunkt. Formål: En god betjening af bolig- og erhvervsområder samt en effektiv trafikstruktur er en forudsætning for, at kunderne vælger den kollektive trafik til. Det er derfor vigtigt at undersøge behovene, så den kollektive trafik fremstår så attraktivt som muligt. Beskrivelse: Esbjerg kommune kan derfor gennemføre en analyse der skal afdække hvad passagererne vil have og der skal opstilles målsætninger for den kollektive trafik i Esbjerg Kommune. Det betyder, at der samtidig skal gennemføres undersøgelser af hvorledes det er muligt at kunne medbringe cykler i den kollektive trafik, samt en analyse af hvilken effekt gratis busser vil have på passagertallene og på privatbiltransporten. I Esbjerg by er der områder, der i dag ikke har en tilfredsstillende betjening herunder industriområdet i Kjersing Øst samt adgangen til og fra togdriften i Jerneområdet. En nærbanestation ved Skolebakken/Præstebakken i Jerne giver meget bedre og hurtigere adgangsmuligheder for at forbindelser med tog fra øst og syd kan komme frem til Esbjerg Gymnasium og HF, UC-Vest Undervisningscentret, Professionshøjskolen og AMU Center Vest, samt bedre muligheder for at betjene de mange borger i området med kollektiv trafik samt industriområderne i Kjersing Øst. Fra Nærbanestationen bliver der direkte adgang til busstoppestedet på Skolebakken der søges udvidet og forbedret med buslomme. Esbjerg Kommune vil endvidere gerne skabe en bedre sammenhæng mellem Esbjerg banegård og busterminalen i Jernbanegade for både tog, bybusser og regionalbusser. Ved en bedre udnyttelse af hele busterminalen, bliver der skabt større sammenhæng mellem tog, regionalbusser og bybusser, og skabt bedre adgangsforhold til terminalen. I forbindelse med omskiftning mellem transportformerne ønskes serviceniveau til de ventende passagerer forbedret. Mulighederne for at implementere og anvende informationstavler, realtidsinformation, afskærmede venterum, toiletfaciliteter vil blive undersøgt og der vil blive lagt vægt på en generel forskønnelse af hele området med nye belægninger, grønne områder, træer mm. For at initiativet kan gennemføres, skal der afsættes midler til finansiering af ekstern rådgiver for gennemførelse af undersøgelser og analyser vedr. den kollektive trafik, opførelse af nærbanestation samt forbedringer omkring busterminal og banegård. Økonomi: Der afsættes ,- kr. til ekstern rådgiver for gennemførelse af undersøgelser og analyser vedr. den kollektive trafik. Nærbanestation: Der afsættes 1,2 mio. kr. til ekstern rådgiver for gennemførelser af indledende forundersøgelser, analyser og forprojekt. Busterminal/banegård: Der afsættes 0,9 mio. kr. til ekstern rådgiver for gennemførelser af indledende forundersøgelser, analyser og forprojekt. 13. Hybrid- og elbusser i den kollektive trafik Tidshorisont: fra 2011 til 2020 CO 2 besparelse kan ikke beregnes på nuværende tidspunkt. Formål: Traditionelle bybusser holder meget i kø, har ujævn kørsel og mange stop hvilket forårsager en høj CO 2 udledning i tæt bebyggede områder. Formålet med at indføre hybrid- og elbusser i den kollektive trafik vil være at nedbringe CO 2 udledningen for bybusser i byområderne. Beskrivelse: Esbjerg Kommune kan i udbudsbetingelserne ved licitationen af busdriften angive, at busser skal udlede 25% mindre CO 2 end de nuværende busser. Der kan samtidig også stilles krav til udledning af NOx og partikler. Anvendelse af Hybrid- og elbusser er en mulighed, da teknologien er langt fremme i udviklingen. Esbjerg Kommune vil dog ikke kræve en bestemt teknologisk løsning. Hybridbusserne er busser, som drives af en elektrisk generator. Strømmen kommer fra batterier og fra en (lille) dieselmotor, som kører med konstant omdrejningshastighed. Resultatet er omkring 30 procent lavere brændstofforbrug, 90 procent mindre partikeludledning, 40 procent mindre NOx udledning og 30 procent mindre udledning af drivhusgasser sammenlignet med en almindelig bus. Og så undgår man larmen fra acceleration og opbremsning af busserne tilligemed. Videreudviklingen af hybridbusserne er hybrid plug-in busser der vil kunne bruge el fra nettet som en del af drivmidlet, men teknologien er endnu ikke så veludvikling som almindelige hybridbusser. Med indførelse af hybridbusser vil CO 2 emmisioner kunne reduceres med op til 30%. Desuden vil udslippet af partikler og kvælstofoxider kunne reduceres med op til 40-50% sammenlignet med tilsvarende dieselbusser. Da busserne ved start drives af en el-motor, vil støj-emissionerne ligeledes blive reduceret bl.a. omkring stoppesteder og lyskryds. El busser der drives på vindkraft produceret el har ingen CO 2 emission. Tidsplanen er afhængig finansiering og aftaleforhold med trafikselskabet. Økonomi: En standard 12 meter bus koster ca. 1,8 mio. kr. og til sammenligning beløber en hybrid-bus sig til ca. 2,3-2,4 mio. kr. afhængig af udstyrsniveau

8 TRANSPORT TRANSPORT 14. Attraktive delebilsordninger Tidshorisont: fra 2010 og frem CO 2 besparelse kan ikke beregnes på nuværende tidspunkt. Formål: Ved at gøre det attraktivt for borgere at indgå i delebilsordninger mindskes den samlede CO 2 udledning fra trafikken. Erfaringer fra delebilsordninger fra 24 andre byer i Danmark viser, at den enkelte bilists CO 2 forurening nedsættes med over 50% samtidig med, at der typisk skrottes eller afskaffes 5 biler for hver delebil, der sættes på gaden. Der er i dag ca delebilister i Danmark som via deres lokale delebilsordninger deles om 190 biler. Beskrivelse: En delebilsordning er en ordning, hvor et antal personer f.eks. i en boligforening eller et bykvarter, går sammen om at leje eller købe en bil. Delebilsordninger kan etableres på non profit foreningsbasis eller gennem forskellige virksomhedsløsninger. Det koster typisk et tilmeldingsgebyr omkring et par tusinde kroner, et månedligt medlemskontingent på kr., et fast lejegebyr i forhold til hvor lang tid man bruger bilen + en kilometertakst. Esbjerg kommune kan gå foran og opfordre borgerne til etablering af delebilsordninger ved at tilbyde de konkrete ordninger gratis holdepladser på strategisk udvalgte p-pladser i kommunen. Eventuelt kan der gives mulighed for fast parkering for delebiler ved skoler o.lign. i de små bysamfund. Ikke alene i tætte byområder, men også i de små bysamfund kunne delebilsordninger eventuelt erstatte bil nr. to. Eller familier kunne nøjes med mindre og mere benzinøkonomiske biler i hverdagen, hvis man så kunne bruge en delebil til specielle situationer. Esbjerg kommune kunne eventuelt tilbyde hjælp til opstart af delebilsforening. Kommunen har af juridiske årsager ikke mulighed for at stå som ansvarlig for en delbilsordning, men kan eventuelt indgå som medlem med ret til anvendelse af foreningens biler i dagtimerne. Dette initiativ kan iværksættes med det samme, hvis der er borgerinteresse. Økonomi: En fast holdeplads f.eks. i P-huset, Jernbanegade i Esbjerg (Europark A/S)koster 3000 kr. i leje årligt. 15. Placeringer af nye transportterminaler og logistikcentre Tidshorisont: Udredningsarbejdet kan gennemføres fra 2010 til 2013 Besparelse kan ikke beregnes på nuværende tidspunkt. Formål: Formålet med at etablere nye transportterminaler er at reducere CO 2 udledningen som følge af reduktion af tung transport i lokalområder. Der skal udføres en kortlægning og udredningsarbejde af potentielle placeringer af nye transportterminaler med henblik på at reducere det lokale transportbehov af tunge køretøjer. Beskrivelse: Kørsel med lange lastbiler, kaldet modulvogntog, indebærer, at længden forøges fra de nuværende 18,75 til 25,25 meter. Endvidere er den højest tilladte vogntogsvægt øget fra de nuværende 48 ton (40 ton i international trafik) til 60 ton. Trafikministeriets analyser viser, at det er billigere for vognmændene og bedre for miljøet, hvis vognmændene kan anvende modulvogntog. Trafiksikkerheden vil ikke blive dårligere af at anvende modulvogntog, da de hver for sig kan erstatte flere almindelige lastbiler. Indførelse af modulvogntog vil skabe behov for justeringer af vejnettet flere steder, f.eks. anlæg af transport- og logistikcenter for omlastninger og hvor almindelige vogntog kan omkobles til modulvogntog. Herudover foretages der på en del transportknudepunkter også en vis værdiforædling i form af bl.a. emballering, påføring af labels og montering af forskellig art. Modulvogntogene har begrænsede vejstrækninger som de må færdes på pga. deres størrelser og trafiksikkerhedsmæssigt. Det er derfor nødvendigt at transportknudepunkterne placeres ved dette begrænsede vejnet. Vejdirektoratet planlægger og arbejder fortsat at udvide vejnettet for modulvogntogene. Udarbejdelse af en redegørelse om mulige placeringer af omlastestationer, hvilke stationstype der er behov for og potentialet i CO 2 reduktioner vurderes at skulle udføres af interne medarbejder med sparring med ekstern rådgiver. Økonomi: Gennemførelse af dette initiativ forudsætter, at der afsættes kr. til ekstern rådgiver til udredningsarbejdet. 16. Samkøringsdatabaser og samkøringspladser Tidshorisont: analysen vil kunne gennemføres fra 2010 til 2012 Besparelse kan ikke beregnes på nuværende tidspunkt. Formål: Formålet med samkørsel er at øge belægningsprocenten i personbilerne og samtidig reducere antallet af bilture. Ved at støtte mulighederne for organiseret samkørsel kan belægnings-procenten påvirkes. Internettet kan tages i anvendelse, og der kan etableres samkøringspladser centrale steder. Beskrivelse: Der foretages en undersøgelses/afklaring af hvor mange samkøringspladser der i alt er i Esbjerg kommune ud over de kendte, deres udnyttelsesgrad og hvorvidt der er et tilstrækkeligt antal og korrekt placering til at muligheden for samkøring kan etableres tilfredsstillende, kortlægge barrierer og potentialer for samkørsel. En af de centrale forudsætninger er, at pladserne placeres på strategisk rigtige steder, blandt andet i tilknytning til motorvejsnettet. Der skal være sikker og let adgang til pladserne, og der skal være så lidt omvejskørsel som muligt. Dialog med potentielle brugere i nærområdet er et vigtigt led i arbejdet med sikre den rigtige placering og udformning. Der er i dag i Esbjerg kommune anlagt 5 officielle samkøringspladser, 4 ved motorvej M20 afk. 71, 72, 73 og 75 og en syd for Ribe ved Øster Vedsted Vej og Tøndervej. Alle 5 pladser er anlagt af Vejdirektoratet. Esbjerg kommune skal undersøge muligheden for at oprette egen pendler-portal gældende alene for nærområdet. Siden skal dække virksomheder, uddannelsessteder og institutioner og markedsføres på virksomheder, i medier, opslag, samkørselskampagner mv. i kommunerne. Portalen skal desuden indeholde oversigter over alle samkøringspladser i det dækkede områder med oplysninger om beliggenhed, størrelse, sikkerhed, cykelstiadgange, forbindelse til kollektiv trafik, cykelparkering, belysning, overvågning (WEBcam), læskure, stemningsfotos, oversigtskort m.v. Økonomi: Der afsættes kr. til ekstern rådgiver til hjælp med afklaring og gennemførelse af undersøgelser. Der skal desuden anvendes egen indsats svarende til 3-4 mdr

9 INDUSTRI, HANDEL OG SERVICE 16 INDUSTRI, HANDEL OG SERVICE 17. Grønt erhvervsområde til klima- og bæredygtige virksomheder Tidshorisont: fra 2010 og frem Dette initiativ vil kunne bidrage med en besparelse på mellem 47,5 og 79,3 tons CO 2 o 2020 afhængig af opvarmingsform. Formål: Formålet med dette initiativ er at etablere rammer for virksomheder som ønsker at synliggøre/profilere sig på, at der ikke behøver at være et modsætningsforhold mellem produktion og klima- og bæredygtighed. Delmål 1: At der udarbejdes lokalplaner for et eller flere erhvervsområder til formålet. Delmål 2: At der nedsættes et rådgivningsudvalg, som skal sikre at ansøgerne opfylder formålsbetingelserne. Delmål 3: At områderne byggemodnes. Beskrivelse: Lokalplanens bestemmelser udgør det saglige grundlag for vurdering af, hvem der måtte kunne etablere sig i området. I lokalplanerne opstilles en række rammer, som virksomhederne skal være indstillet på at opfylde. 1. At bygninger skal være opført som mindst lavenergibyggeri. 2. At virksomhedens energiforbrug skal være baseret på mindst 25% vedvarende energikilder. (tinglysning af servitut). 3. At der på udendørs arealer ikke må være oplag eller foregå aktiviteter, som kan forurene overfladevandet. 4. At tag- og overfladevand bliver nedsivet. 5. At spildevandet bliver afledt i dokumenterede tætte ledninger. 6. At der ikke må anvendes sprøjtemidler. (tinglysning af servitut). Udover disse rammer skal der i lokalplanerne indføjes bestemmelser, som sikre, at områderne kommer til at fremstå grønne med større enkeltstående træer og buskadser f.eks. langs vejene, så de udover det visuelle indtryk også kan fungere som spredningskorridorer for dyr og planter. Dette kan f.eks. være, at 1. Virksomheden arbejder på at udvikle og producere ny produkter, som kan betegnes som klima- og bæredygtige. 2. Virksomheden producere produkter efter vugge-vugge princippet. 3. Virksomheden anvender f.eks. 80% genbrugsmaterialer i produktionen. 4. Virksomheder anvender produktionsmetoder som er klima- og bæredygtige. Det er rådgivningsudvalgets opgave er dels at vejlede interesserede virksomheder og dels at rådgive kommunen i forbindelse med vurdering af, om virksomhederne opfylder lokalplansbestemmelserne. Medlemmerne af udvalget skal have den nødvendige faglige indsigt til denne rådgivning og tænkes at have deltagelse fra hhv. erhvervsliv, forskning og Esbjerg Kommune. Klima- og bæredygtigheds sekretariatet udfører de administrative opgaver for udvalget i forbindelse med møder etc. Ved beregning af den energimæssige effekt målt som CO 2 besparelse i ton er der regnet på et byggeri med et opvarmet areal på m 2, med en levetid på 30 år. ENERGIFORBRUG TIL OPVARMNING: Erhvervsbyggeri m 2 Krav til max. forbrug kwh/m 2 kwh i alt Alm. byggeri 95 kwh /areal 95,44 kwh Lavenergi 50 kwh /areal 50,22 kwh Energiforbrug i øvrigt svarer til alm. erhvervsbyggeri, dvs kwh årligt. Det årlige energiforbrug kan beregnes således: Energiforsyning Alm.erhvervsbyggeri m. fjernvarme Lavenergibyggeri med Jordvarme + solceller (25% af energi) 2 Lavenergi med fjernvarme samt 25% af energiforbrug fra solceller Energiforbrug pr. år Varme 477,2 MWh El 477,2 MWh Varme 71,7 MWh El-alm 420,6 MWh Sol-el 56,6 MWh Varme 251,1 MWh El-alm 295,1 MWh Sol-el 182,1 MWh CO 2 udledning ,0 ton 229,1 ton 281,1 ton 34,4 ton 201,9 ton 0 ton 236,3 ton 27,4 ton 141,6 ton 0 ton 169 ton CO 2 udledning ,0 ton 143,2 ton 195,2 ton 21,5 ton 126,2 ton 0 ton 147,7 ton 27,4 ton 88,5 ton 0 ton 115,9 ton Erhvervsbyggeriet vil forøge kommunens CO 2 udledning med 195,2 ton i år 2020 hvis det opføres efter gældende regler, mens stigningen kun vil være mellem 115,9 ton og 147,7 ton som lavenergibyggeri med alternativ opvarmning. Dermed er den årlige besparelse på mellem 47,5 og 79,3 ton CO 2. CO 2 udledning over byggeriets forventede levetid på 30 år kan beregnes til ton for alm. erhvervsbyggeri med fjernvarme, ton hvis der er jordvarme og solceller og ton hvis der er fjernvarme og solceller. Den samlede besparelse over byggeriets levetid er dermed mellem og ton CO 2. Da produktion af alternativ energi ved hjælp af solceller ikke kræver tilskud af anden energi, vil den i sagens natur vise den største besparelse, men ved sammenligning skal det tages i betragtning at der ikke er foretaget nogen økonomisk vurdering af driftsøkonomien ved et solcelleanlæg sammenlignet med jordvarme. Planlægningen forventes at kunne blive gennemført inden for en tidsramme på maksimalt 2 år. Byggemodningen forventes gennemført i takt med at der opstå et behov. 2 For at opfylde kravet om 25% alternativ energi skal jordvarmen ud over at dække varmeforbruget suppleres med solceller eller anden alternativ energi Økonomi: Er vanskeligt at angive idet prisen på jord vil basere sig på, i hvor høj grad der kan komme efterspørgsel på som virksomhed at kunne profilere sig på en grøn profil. 18. Dialog og partnerskaber med handelsog servicevirksomheder i Kommunen gennem Grøn Butik ordning. Tidshorisont: fra Dette initiativ vil kunne bidrage med en besparelse på 200 tons CO 2 i Formål: Formålet med at aftale partnerskaber med virksomheder indenfor handel og service området, er at nedbringe CO 2 udledningen generelt, men skal også ses som et signal på, at alle bidrager til at bremse klimaforandringerne, inden det bliver for sent. Det forventes gennem opsøgende arbejde at aftale 200 partnerskaber i perioden Beskrivelse: Grøn Butik ordningen i Miljønetværk Syd regi understøttes af Esbjerg Kommune gennem rådgivning til butikker om nedbringelse af energiforbrug og gennemførelse af miljøforbedringer. Butikker/servicevirksomheder melder sig til ordningen gennem Miljønetværk Syd og betaler et årligt kontingent på 2300 kr. De forpligter sig til at arbejde med 3 indsatsområder hvert år og får til gengæld gratis rådgivning af kommunen. Beregninger fra andre lignende tiltag viser, at hver butik med denne indsats forventes at kunne spare i gennemsnit 1 ton CO 2. Initiativet igangsættes medio 2010 og kører med høj intensitet i Det forventes at ordningen i 2012 fungerer i 200 butikker. Med 200 butikker tilsluttet grøn butik ordningen, forventes en samlet reduktion i 2012 på 200 tons CO 2. Økonomi: Der skal anvendes 1/5 årsværk til rådgivning til butikkerne. 17

10 ESBJERG KOMMUNE OG ANDRE OFFENTLIGE INSTITUTIONER ESBJERG KOMMUNE OG ANDRE OFFENTLIGE INSTITUTIONER 19. Nybyggeri i energiklasse 1 Tidshorisont: fra 2010 til 2015 Dette initiativ vil kunne bidrage med en årlig besparelse på 4,1 ton CO 2 pr m 2 nybyggeri i energiklasse 1. Formål: Alle nye bygninger opført af Esbjerg Kommune eller med Esbjerg Kommune som hovedinvestor skal opføres efter bygningsreglementets energiklasse 1. Formålet er at reducere nye bygningers energiforbrug og dermed CO 2 udledning Krav til energiklassen vurderes i takt med skærpelse af energirammekrav i bygningsreglementet. Omfanget af det årlige nybyggeri varierer meget. I de efterfølgende beregninger tages udgangspunkt i et samlet årligt nybyggeri på 1500 m 2. Energirammen I bygningsreglementet (BR08) er ca. 95 kwh pr m 2 og ca. 50 kwh pr. m 2 efter energiklasse 1. Det giver et samlet årlig mindre energiforbrug på kwh. Beskrivelse: I byggeprogrammer for fremtidigt byggeri angives krav til hvilken energiklasse bygningen skal opfylde. Der vurderes på forsyningsformen og om alternative forsyningsformer som jordvarme eller andet er relevant. Ud fra ovennævnte beregnes CO 2 besparelse for byggeri i perioden opført i energiklasse 1 i stedet for klasse 2. Energibesparelsen beregnes for en forventet levetid på 30 år for i alt m 2 nybyggeri. Den samlede CO 2 besparelse ved fjernvarme er 613,5 ton i byggeriets forventede levetid. Økonomi: Merudgifter ved anvendelse af energiklasse 1 er ca. 10% af håndværkerudgifterne. Anvendes en gennemsnitlig pris på kr. pr. m 2 og i alt 1500 m 2 nybyggeri giver dette en årlig merudgift på 1,95 mio. kr. Den % vise merudgift vil blive mindre efterhånden som energiklasse 1 byggeri bliver standard. 20. Ombygning/renovering af bygninger Tidshorisont: fra 2010 til 2020 Dette initiativ vil kunne bidrage med en samlet besparelse på 87 tons CO 2 i Formål: Formålet med at udføre energibesparende foranstaltninger ved ombygning og renovering af kommunale bygninger at reducere bygningers energiforbrug og dermed CO 2 udledning. Beskrivelse: Ved et årligt budget på 2 mio. kr., en gennemsnitlig energipris på 0,80 øre pr. kwh og en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 30 år, bliver den årlige energibesparelse ca kwh. Dette medfører en reduceret CO 2 udledning på ca. 8,72 ton pr. år, hvis der alene er tale om besparelse på energiforbruget til fjernvarme, mens besparelsen vil være væsentligt større i det omfang det erstatter el. Over den ti-årige periode frem til 2020 vil den årlige besparelse ved energirenovering komme op på 87,2 ton. Merinvesteringer i energibesparende foranstaltninger skal prioriteres de enkelte ombygningssager imellem. Det kan betyde at nogle sager ikke får tildelt midler og andre forholdsvis store midler. I PERIODEN : De enkelte ombygnings- og renoveringssager vurderes med henblik på at afdække hvilke energibesparende foranstaltninger der inden for kriterierne kan gennemføres. Den tilhørende økonomi afklares og sagerne prioriteres og igangsættes. I PERIODEN : Princippet om merinvestering i energibesparende foranstaltninger i forbindelse med ombygninger og renovering fastholdes. Eventuel skærpelse af energikrav i bygningsreglementet indarbejdes. Nye projekter planlægges så eventuelle energibesparende foranstaltninger indtænkes. Der igangsættes et analysearbejde ved eksterne konsulentfirmaer. Et arbejde der skal belyse energirenovering af et antal repræsentative bygninger, herunder investeringsniveau og energibesparelsespotentiale. Økonomi: Merinvestering i energibesparende foranstaltninger på 2.0 mio. kr. pr. år. Beløbet kan hensættes i en pulje, hvorfra de enkelte projekter finansieres. Et beløb på 0,25 mio. til belysning af energirenovering af et antal repræsentative bygninger. Et stort million beløb til energirenovering af udvalgte bygninger. I 2010 vil bygningsreglementet formentlig blive skærpet så energiforbruget reduceres med 25% svarende til energiklasse 2, der har en ramme på ca. 75 kwh pr. m 2. I 2015 vil energikravet formentlig yderligere blive skærpet svarende til energiklasse 1. Regeringens bygningsstrategi angiver at energiforbruget i nye bygninger reduceres med mindst 75% i 2020 i forhold til nuværende krav. Alle igangsatte byggesager vurderes om det er muligt at ændre forudsætningerne til energiklasse 1 i perioden Alle byggesager planlægges og budgetteres efter energiklasse 1 i perioden

11 ESBJERG KOMMUNE OG ANDRE OFFENTLIGE INSTITUTIONER ESBJERG KOMMUNE OG ANDRE OFFENTLIGE INSTITUTIONER 21. Energibesparende foranstaltninger Tidshorisont: fra 2010 til Specifik CO 2 besparelse er ikke beregnet. Initiativet skal medvirke til at nå målet om 2% reduktion i energiforbruget for Esbjerg Kommune som virksomhed. Formål: Formålet med at gennemføre målrettede energibesparende foranstaltninger er at reducere Esbjerg Kommunes energiforbrug og dermed CO 2 udledning. Beskrivelse: Esbjerg Kommune har gennem mange år gennemført energibesparende tiltag med en tilbagebetalingstid på ca. 6 til 7 år. I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2008 blev tilbagebetalingstiden øget til max. 16 år. I sammenhæng med løbende vedligehold anlægges helhedsorienterede betragtninger så energirenoveringstiltag med tilbagebetalingstid jf. ovenstående indarbejdes. Ligeledes gennemføres energibesparende forslag der isoleret set har en tilbagebetalingstid på mindre end 16 år. Med en årlig investering på 4 mio. kr., en gennemsnitlig energipris på 0,80 øre pr. kwh og en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 12 år bliver den årlige energibesparelse ca kwh. I PERIODEN Energimærkningen færdiggøres og besparelsesforslag herfra samt forslag i øvrigt prioriteres. Besparelsesforslag koordineres med vedligeholdelsesplanen. Besparelsesforslag spottet via det løbende arbejde og prioriteret i perioden gennemføres. I PERIODEN Besparelsesforslag gennemføres i prioriteret rækkefølge. Forslag der på grund af vedligeholdelsestiltag bliver prioriteret gennemføres. De enkelte energibesparende forslag resulterer i en energiaftale med den pågældende institution/forvaltning. En aftale der angiver investeringsomfang, energibesparelse og reduktion i institutionens energibudget. 22. Energi- og miljøledelse Tidshorisont: fra 2010 og frem Specifik CO 2 besparelse er ikke beregnet. Initiativet skal medvirke til at nå målet om 2% reduktion i energiforbruget for Esbjerg Kommune som virksomhed. Formål: Implementering af energi- og miljøledelsessystem og udarbejdelse af miljø- og energiredegørelse/grønt regnskab i alle forvaltningsenheder og institutioner i kommunen. Kommunen skal gå foran som arbejdsplads ved at nedbringe CO 2 udledning og energiforbrug. Det er et delmål i perioden 2010 til 2020, at kommunen sparer 2% om året på forbrug, der belaster CO 2 udledningen. Målt i CO 2 udledning svarer besparelsen til en samlet reduktion i 2020 på 3648 ton CO 2. Beskrivelse: Hvis det skal lykkes for kommunen at spare 2% på energiforbruget hvert år, må alle ledere/medarbejdere med budgetansvar introduceres til principperne bag god energi- og miljøledelse, samt have adgang til forbrugsregistrering af eget energiforbrug, så der bliver mulighed for at handle energiansvarligt for eget budgetområde. Hver forvaltningsenhed skal derfor udarbejde årligt grønt regnskab i samarbejde med Klima- og bæredygtighedssekretariatet. Introduktion til god energi- og miljøledelse og indkøb af forbrugsregistreringssystem, i alle forvaltningsenheder og institutioner i perioden Automatisk forbrugsregistrering Tidshorisont: fra 2010 til indkøb og etablering. Fra 2013 til i driftssætning alle anlæg. Specifik CO 2 besparelse er ikke beregnet. Initiativet skal medvirke til at nå målet om 2% reduktion i energiforbruget for Esbjerg Kommune som virksomhed. Formål: Formålet med at etablere automatisk forbrugsregistrering af el, vand og varme samt manuel registrering af diverse forbrugsvarer er at nedbringe kommunens eget energiog varmeforbrug. Beskrivelse: Etablering af forbrugsregistrering og systematisk energiledelse medfører en energibesparelse på 5-10%. Der har igennem en årrække været central tilstandskontrol og styring (CTS) og forbrugsregistrering på en række større bygninger bl.a. skoler. Desuden er forbrug i de senere år registreret i forbindelse med udarbejdelse af grønt regnskab. Systematisk forbrugsregistrering og energiledelse på samtlige bygninger skønnes at medføre en besparelse på ca. 3-4% af det samlede el, vand og varmeforbrug. Dette medfører en reduceret CO 2 udledning på ca. 600 tons CO 2 pr. år. Forbrugsregistrering er et to-vejssystem hvor forbrugsdata automatisk overføres til en central placeret server og hvor softwaren automatisk danner en række rapporter som energi- og budgetansvarlige via deres egen computer har adgang til. Systemet kan generere en række rapporter så som: Forbrug af el, vand og varme opdelt i ønskede intervaller, fx pr. måned og år og sammenholdt med budgetter. Forbrug på et samlet område fx skoler opdelt i ønskede intervaller og sammenholdt med budgetter Forbrug af andre varer fx papir, dels for den enkelte bygning dels for et samlet område. Indkøb, opsætning og kursus i forbrugsregistreringssystemet i perioden Tilslutning af målere i bygninger der ikke har CTS anlæg i perioden Økonomi: Systempris inkl. kursus og konvertering af data... kr Tilslutning af målere i bygning uden CTS... kr I alt... kr Årligt abonnement... kr Økonomi: Investeringer i energibesparende foranstaltninger kan afholdes af en lånefinansieret pulje. Puljen har de seneste år ligget på ca. 1-1,5 mio. kr. og tidligere på 4-5 mio. Med hævning af tilbagebetalingstiden til 16 år vurderes, at puljen skal være ca. 4 mio. kr. pr. år. Økonomi: Der er i øjeblikket afsat personaleressourcer til indtil 1. februar