Brandfolkenes Organisation nr.5 / oktober 2004 / årgang 82

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandfolkenes Organisation nr.5 / oktober 2004 / årgang 82"

Transkript

1 Brandfolkenes Organisation nr.5 / oktober 2004 / årgang 82

2 INDHOLD: På vagt med Akutbil NBS Götebrog LEDER Lønkaos Af: Bo A. Jensen Formand Brandfolkenes Organisation Gennem de sidste fire måneder, har der hersket et stort kaos i forbindelse med lønudbetalingen i Københavns Kommune. Jeg vil ikke bruge så meget tid på, at beskrive forholdene her, men blot konsatere, at sagen selvfølgelig er indbragt af FOA både i Arbejdsretten og i tjenestemandsretten. Til gengæld er det værd at tænke lidt over, at politikerne på Københavns Rådhus, nærmest står i kø for at fortælle, at det ikke er deres ansvar. Hvis politikerne ikke er valgt til at tage ansvar, hvad er det så vi vælger dem til??? At man i borgerrepræsentationen vælger at udlicitere lønanvisningen til et privat firma, fritager ikke for ansvar, det er kun opgaven, ikke ansvaret, som udliciteres og det er vigtigt at fastholde. Men på trods af alt det kaotiske så er hele sagen et skoleeksempel på, hvad det er vi som fagforening forsøger at advare imod, når vi taler imod udlicitering. Man kan så i sit stille sind håbe på, at dette eksempel vil være i frisk erindring ved et kommende valg, således at offentligt ansatte ikke stemmer på partier, som har udlicitering som fremtidsideologi. Hvad venter De på? Gasudslip station T Ny Brandchef på Vestegnen...9 Paramediciner, del Trykkammerbehandling Læserbrev BI-NEWS Senior-nyt Udgivet af: Brandfolkenes Organisation Vilhelm Thomsens Alle Valby Tlf Fax Ansvarlig efter Medieansvarsloven: Bo A. Jensen Formand for Brandfolkenes Organisation Redaktør: Brian Vittrup Telefon Mail adr: Fotograf: Gert Jensen (PF/DJ) Mobiltelefon: Økonomiansvarlig: Søren Tipsmark Næstformand Brandfolkenes Organisation Administration & abonnement: Sanne Henriksen Telefon Mail adr.: Design, produktion og tryk: Datagraf Auning A/S ISSN Forside: Ildløs på RGS 90 d. 14/9 Foto: Gert Jensen nr. 5 /oktober 2004 / Løssalg kr. 30,00 Abonnement kr. 166,00 Deadline: Næste nummer 25/ Næste nummer udkommer 20/

3 På vagt med Akutbil. Af: redaktør Brian Vittrup Klokken er Der er vagtskifte på akutbilen i Græsted. De næste 24 timer er det akutredder Peter Madvig, som har vagten. Brandmandens redaktør er med som observatør. Akutbilen i Græsted har base på præstegården, hvor der er indrettet opholdsfaciliteter til redderen. Enheden i Græsted betjener et areal, som har indbyggere; i sommerperioden stiger tallet til Frederiksborg Amt råder over 6 døgnbemandede akutbiler, som er strategisk placeret rundt om i amtet. Den første akutbil så dagens lys i 1996 og blev oprettet med henblik på at få nedsat den daværende responstid. I dag har akutbilerne fortsat til opgave at komme hurtigt frem for at kunne yde en basal førsteindsats inden ambulancens ankomst. Men i takt med udviklingen på det præhospitale område, har amtets præhospitale ledelse indført øgede kompetencer til akutredderne, således at akutredderen i dag er i stand til at iværksætte behandlinger, som i andre amter ellers kræver lægelig tilstedeværelse. Således løser akutbilerne i Frederiksborg Amt opgaver, som normalt udføres af lægeambulancer i andre amter. De 6 akutbiler kører ture om måneden. Fakta om larynxmasker Larynxmasken består af et rør med en oppustelig vulst. Den oppustelige vulst lukker af for oesophagus således at patienten ikke kan aspirere og er derved med til at skabe større sikkerhed for frie og beskyttede luftveje. Sikkerhedsmæssigt er larynxmasken placeret mellem en almindelig ansigtsmaske og endotracheal intubation. Akutredder Peter Madvig modtager overlevering fra den afgående vagt, akutredder Lars Christensen. Efter endt overlevering er det tid til at foretage kontrol af køretøj og udstyr. Dette kan af naturlige årsager være en længerevarende opgave, da man jo ikke som på en almindelig ambulance er to mand, men kun én, til at kontrollere udstyr og køretøj. Akutbilen medbringer samme udstyr som en almindelig ambulance. Derudover medbringer den udstyr til brug for de øgede kompetencer, som akutredderne i Frederiksborg Amt er uddannet i blandt andet larynxmasker (se Fakta om larynxmasker ). Efter endt morgenkontrol og morgenkaffe er det tid til dagens gøremål. Da akutgruppen i Frederiksborg Amt er en selvstyrende enhed, har mandskabet en række opgaver, de skal udføre på deres vagter mellem turene. En af opgaverne er til stadighed at holde sig ajour med nye tiltag og retningslinjer inden for faget og amtet. Alle akutreddere i Frederiksborg Amt kommer årligt til en række test, som er en forudsætning for at kunne fortsætte i gruppen. Derfor bliver en del af tiden mellem turene brugt til at læse fagligt lærestof. Fortsættes side 4 og 5 nr. 5 / oktober 2004 / 3 På vagt med Akutbil

4 Fortsat fra side 3 - På vagt med Akutbil Kommunikation: Alle oplysninger om ture og meldinger om patienttilstand vises på en skærm i bilen. Adresseoplysninger kan overføres direkte til bilens GPS, som derfor øjeblikkeligt kan starte vejvisning, uden at chaufføren behøver at indtaste oplysninger. Skærmen til højre i billedet indeholder oplysninger om turens art; den lille skærm til venstre er bilens GPS. Af øvrigt kommunikationsudstyr medbringes en mobilradio til vagtcentralen, mobiltelefon og skadestedsradio. En anden opgave, der bruges meget tid på, er samarbejdet med offentlige myndigheder, heriblandt politiet, og specielt politiets alarmcentral. Man har, for at give politiet en større forståelse for akutbilens funktion, indført en ordning, som betyder, at hver gang der ansættes nye medarbejdere til politiets 112-modtagelse, så kommer disse nye medarbejdere med ud på en vagt med akutbilen, så de kan se og opleve akutbilens funktion. Denne ordning har været til stor gavn for begge parter og ikke mindst til stor gavn for amtets borgere, da dette har medvirket til en mere hensigtsmæssig brug af akutbilerne. Klokken cirka kommer dagens første tur. Meldingen er bevidstløs mand på gaden. Akutbilen er fremme i løbet af 4 minutter. Ved ankomsten kan Peter konstatere, at der er tale om en beruset mand, som er faldet på gaden og har slået hovedet, men er vågen. Ambulancen ankommer og transporterer patienten til skadestuen. Akutbilen er herefter klar til nye opgaver. Klokken cirka kommer dagens anden tur. Meldingen er brystsmerter. Da Peter Madvig modtager adresseoplysninger, gør han vagtcentralen opmærksom på, at det oplyste gadenavn kan være to forskellige steder i kommunen, men oplysningerne fra alarmcentralen er sparsomme, så Peter må sætte sin lid til, at det er den adresse, som ligger tættest på det oplyste bynavn. Ved ankomsten til den oplyste adresse må Peter desværre konstatere, at det ikke er her patienten forefindes. Vagtcentralen har i mellemtiden modtaget yderligere oplysninger, og akutbilen kan nu sætte kursen mod den korrekte adresse. Vi ankommer til patienten sammen med ambulancen. Grundet de forkerte adresseoplysninger nåede akutbilen ikke frem før ambulancen denne gang. Men da akutbilen nu alligevel er her, og Peter har en højere kompetence end de tilstedeværende ambulancefolk, foretager Peter en undersøgelse af patienten, mens ambulancemandskabet giver ilt og påsætter 12-afledet EKG. Efter endt undersøgelse og behandling beslutter Peter, at ambulancen kan transportere patienten til hospitalet uden ledsagelse af akutredderen. Da der ikke er behov for at følge denne patient til hospitalet, bruger Peter noget tid, efter at ambulancen er kørt, med at forklare de pårørende, hvor patienten køres hen, og hvordan de kan komme i kontakt på den pågældende hospitalsafdeling. Også her kan akutbilen yde en service ud over den sædvanlige. ADVOKAT KELD PEDERSEN Telefon Telefax Valhøjvej 12, 2500 Valby Retsager/Straffesager, Erstatningssager, Køb/Salg af fast ejendom Testamenter og Ægtepagter, Dødsbobehandling 4 nr. 5 / oktober 2004 / På vagt med Akutbil

5 Almindelige ambulancer har sjældent tid nok til at sætte de pårørende ind i situationen, da det har højere prioritet at få patienten kørt på hospitalet. Men i de situationer, hvor akutredderen ikke følger patienten, har denne mulighed for at underrette og vejlede de pårørende. Tur-antallet på denne vagt skal vise sig at være et stykke under gennemsnittet. Således køres vagtens tredje og sidste tur først klokken Meldingen er endnu engang brystsmerter, men som andre steder i landet så er meldingerne ikke altid lig med de faktiske forhold. Den pågældende patient visiteres, efter nærmere undersøgelser, til lægevagten. 24 timer er gået. 24 timer med en akutbil i et amt, som har store visioner for fremtidens ambulancefolk. Visioner, som allerede nu med øgede kompetencer på akutbilerne er ved at blive indført. Visioner, som man kunne ønske ville vinde større indpas i resten af landet. Visioner, som kan være medvirkende til, at fremtidens patienter hurtigt kan få hjælp af relevant uddannet personale, og som samtidig er bæredygtige samfundsøkonomisk. Til sammenligning kan nævnes, at en akutbil med en paramediciner koster under en femtedel af en lægeambulance. Læs mere på: Fakta om akutbiler og akutreddere En akutbil er en enmandsbetjent enhed, som betjenes af en specialuddannet ambulancebehandler. Bilen medbringer som minimum udstyr af samme omfang som en ambulance det vil sige ilt, defibrillator, EKG, sug, spineboard, frigørelsesværktøj, håndslukkere, et udvalg af medicin, udstyr til anlæggelse af intravenøs adgang, væske til IV, samt hvad der ellers forefindes på en ambulance. Akutbilen er dog ikke udstyret med en patientbåre, da den ikke har til formål at transportere patienter, men alene har til opgave at kunne bringe en akutredder (speciel ambulancebehandler) til patienten. Grundet længere køreafstande vil en almindelig ambulance således ankomme efter akutbilen og deltage i den videre behandling samt transport af patienten. Såfremt der er tale om en kritisk patientsituation, vil akutredderen følge patienten under ambulancetransporten for at kunne behandle undervejs. En akutredder er en specialuddannet ambulancebehandler, som ud over sin ambulancebehandleruddannelse på niveau II har gennemgået en supplerende uddannelse udarbejdet af den præhospitale leder i amtet en uddannelse, som blandt andet sætter ham i stand til at anlægge larynxmasker. Alle akutreddere i Frederiksborg Amt kører udelukkende akutbil. Årsagen er den, at man fra den præhospitale ledelse ønsker, at akutredderne, der oftest alene skal iværksætte den indledende og som regel livreddende hjælp, også skal være dem med højest kompetence og erfaringsgrundlag, hvilket bedst opnås ved fasttilknytning til akutgruppen. Akutgruppen i Frederiksborg Amt har ca. 25 akutreddere fordelt på amtets 6 akutbiler. nr. 5 / oktober 2004 / På vagt med Akutbil 5

6 Göteborg var i år vært for Nordiske Brandfolks Studiedage (NBS), værterne have arrangeret et bredt program som jeg her i det efterfølgende vil give en kort beskrivelse af. Nordiske Brandfolks Studiedage nr. Årets NBS (Nordiske Brandfolks Studiedage) løb af stablen i uge 22 fra den 24. til den 28. maj. Traditionen tro bød programmet på både faglige og sociale arrangementer. Af faglige arrangementer kan blandt andet nævnes en meget grundig gennemgang af den nye svenske brandmandsuddannelse en uddannelse, som tager cirka 2 år, og som kræver en gymnasial baggrund. Sigtet med uddannelsen er at sætte brandmanden i stand til at kunne udføre en lang række forebyggende opgaver. Netop forebyggelse er en stor del af den nye svenske brandmandsuddannelse. Som man lidt populært forklarede ved gennemgangen, så har man flyttet fokus fra indsats til forebyggelse ud fra devisen om, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Man måtte dog indrømme, at selv om man satser meget på forebyggelse, så er man fortsat nødsaget til at kunne foretage indsats, da det jo er praktisk umuligt at forebygge alt. Kort fortalt er det hensigten, at det forebyggende arbejde skal foretages af den lokale sprøjte, som kører på tilsyn, men fortsat ligger til udrykning. Som ved tidligere NBS-arrangementer bød også dette på en række oplysninger om løn og arbejdsvilkår i blandt andet værtslandet, men det kan være svært at sammenligne to landes lønninger, grundet forskellige skattesystemer og forskelle i afgifter. Til gengæld kan man som brandmand i Danmark godt misunde deres pensionssystem, som betyder, at en brandmand med 30 års anciennitet kan gå på pension som 58-årig med 73 % af sin slutløn i pension. Men man har jo lov at håbe på, at de kommende overenskomstforhandlinger vil bringe os et stykke af vejen. Göteborg er hjemsted for Volvos lastvognsfabrik, og da Volvo er leverandør af ildløskøretøjer, havde værterne indlagt et besøg på fabrikken. Besøget startede i et større auditorium, hvor der var en gennemgang af Volvos lastvognsprogram, og i den forbindelse havde man kørt en Volvo-sprøjte ind i auditoriet, således at alle kunne studere dette køretøj nærmere. Besøget hos Volvo bød også på en gennemgang af produktionslinjen, hvor man så tilblivelsen af en lastbil fra start til slut. Sidst men ikke mindst var der lejlighed til at prøvekøre et bredt udsnit af Volvos nyeste lastbiler. Jeg tror, jeg taler på de flestes vegne, når jeg siger, at dette absolut ikke var kedeligt. Traditionen tro bød årets NBS på en lang række sociale arrangementer. Deltagerne kom således på en spændende havnerundfart, som bød på indslag om Göteborgs historie. Som indledning til denne rundfart var NBS inviteret til en let frokost med Göteborgs borgmester som vært. Af andre hyggelige arrangementer kan nævnes venskabsaften, men det vil være for omstændeligt at beskrive denne her, så derfor bringer vi i stedet et par billeder derfra (se fotos). Nordiske Brandfolks Studiedage afholdes på Færøerne i Hør i din lokale klub, hvordan du kommer med. Af: redaktør Brian Vittrup Foto: Gert Jensen 5 / oktober 2004 /

7 Hvad mon de venter på? Skal der tilskadekomne eller døde brandfolk til, før politikerne vågner op til deres ansvar? Dette spørgsmål står brandfolkene i Odensen tilbage med, efter flere voldelige episoder. Af redaktør Brian Vittrup Vollsmose er et boligområde i Odense, som er kendt for de fleste i Danmark kendt fra medierne for deres integrationsproblemer. Der har igennem flere år været tilbagevendende beretninger i pressen om, hvordan disse integrationsproblemer fra til tid til anden har resulteret i voldelige sammenstød mellem politiet og andengenerationsindvandrere. Både lands- og kommunalpolitikere har stået frem med udsagn om, at man agtede at gøre alt, hvad der skulle til for at løse denne konflikt, og det seneste billede, vi har set fra området, er da også noget så fredeligt som et kongeligt besøg; nemlig da det nygifte kronprinsepar, i forbindelse med deres rundrejse i Danmark, aflagde Vollsmose et besøg. Mediernes fremstilling af dette besøg gav indtryk af, at tidligere tiders voldelige konflikter i Vollsmose-området var ved at være en saga blot, eller måske ønskede man at vise, at de politiske tiltag i området var slået igennem og havde haft en positiv virkning på integrationsproblemerne. Men virkeligheden er desværre en anden. Så sent som i august måned måtte brandfolk fra Odense Brandvæsen afbryde deres arbejde, i forbindelse med en bilbrand, da de blev mødt af aggressive unge; unge med anden etnisk baggrund, som kastede med sten og brandbomber. Situationen var som følger: Det er efter midnat. Alarmen lyder hos Odense Brandvæsen. Meldingen er ild i bil på parkeringsplads i Vollsmose-området. Ved ankomst til stedet trækkes der en højtryksslange ud fra sprøjten til brug for slukning. Med er desuden 3-4 patruljevogne. Idet brandmandskabet skal begynde slukningen, dukker der pludselig unge mennesker frem fra et nærliggende buskads, hvor de åbenbart havde gemt sig. Disse unge mennesker, alle af anden etnisk herkomst, påbegynder en massiv stenkastning mod både brand- og politifolk. Der bliver desuden kastet indtil flere brandbomber. En af disse brandbomber lander blot få meter fra en af brandfolkene. På dette tidspunkt har brandfolkene søgt tilflugt bag sprøjten, som bliver ramt af flere sten. Grundet den udtrukne højtryksslange er det ikke umiddelbart muligt for brandfolkene at forlade området. De tilstedeværende politifolk er desværre ikke opmærksomme på, at brandfolkene ikke kan komme væk, idet de selv forlader stedet. Det lykkes dog heldigvis brandfolkene i dækning af sprøjten at undgå at blive ramt af sten og samtidig få rullet højtryksslangen op, hvorefter de kan forlade stedet. Umiddelbart uden for boligområdet mødes man med politiet. Her drøfter brandfolkene og politiet, om man igen skal forsøge at slukke den pågældende brand, men det går dog hurtigt op for mandskabet, at de stenkastende unge har forfulgt dem ud af området, hvor de igen kaster med sten. Brandfolkene beslutter herefter at lade ildebrand være ildebrand og returnere til brandstationen. I dag sidder brandfolkene i Odense tilbage med en række frustrationer. Frustrationer, som handler om, hvorfor disse unge har et så stort had til brandvæsenet, hvorfor er politikerne blevet så tavse, hvornår sker det igen, og hvornår ender det med, at brandfolk kommer alvorligt til skade under disse angreb. Odense Brandvæsen har i dag truffet en række foranstaltninger for at beskytte mandskabet samt mindske risikoen for lignende hændelser. Blandt andet er alle ruder i brandvæsenets køretøjer blevet udstyret med en sikkerhedsfilm, som skal forhindre, at sten kan kastes igennem ruderne. Der køres ikke længere med reduceret udrykning til Vollsmoseområdet uanset meldingens art. Nærpolitiet i Vollsmose vurderer sikkerhedsniveauet fra dag til dag, hvilket betyder, at når nærpolitistationen i Vollsmose lukker om eftermiddagen, så går der en situationsmelding til alarmcentralen. En situationsmelding, som fortæller, om brandvæsenet kan køre i området uden politibeskyttelse. Men alle disse foranstaltninger ændrer ikke ved den utryghed, som brandfolkene nærer, for som de udtrykker det: Ikke nok med at vores arbejde i sig selv til tider kan være farligt, men i Vollsmose skal man også kigge sig over skulderen af frygt for udefrakommende angreb. Denne beretning er blot én blandt mange hændelser, som brandfolkene i Odense har oplevet. Andre beretninger fortæller om: Brandmand ramt i hovedet af sten kastet igennem åbent vindue på sprøjten, en halv fortovsflise smidt ud fra etageejendom landet 2 meter fra brandmand, og endelig chikane-kørsel, hvor man kører meget tæt på brandfolkene samt på køretøjerne under udrykning. Tillidsmand for brandfolkene i Odense siger: Vores ledelse har været meget lydhør, og vi har haft en god dialog, blandt andet i relation til de trufne sikkerhedsforanstaltninger. Værre er det dog med de ansvarlige politikere, som tilsyneladende har valgt at lukke øjnene og lade, som om intet er hændt. Hvad mon de venter på? Skal der tilskadekomne eller døde brandfolk til, før de vågner op til deres ansvar? nr. 5 / oktober 2004 / 7

8 Gasudslip på Tomsgården Af: redaktør Brian Vittrup At jobbet som brandmand til tider kan være farligt, er alle brandmænd klar over. Men at det pludselig gik hen og blev livsfarligt blot at opholde sig på brandstationen, var en grim overraskelse for brandfolkene i Københavns Brandvæsen på Tomsgårdens Brandstation. Onsdag den 18. august klokken ca blev Tomsgårdens mandskab kaldt til området Hulgårdsplads ved Frederikssundsvej (cirka 200 meter fra brandstationen), hvor nogle beboere havde lugtet gas. Der blev foretaget udluftning på adressen, og brandvæsenet tilkaldte gasværkerne (Københavns Energi), som overtog det videre forløb. Herefter returnerede brandfolkene til Tomsgårdens Brandstation på Frederikssundsvej. I løbet af natten udviklede flere af brandfolkene symptomer som hovedpine og svimmelhed. Omkring klokken cirka oplevede en af de involverede brandmænd, at han pludselig ikke kunne kontrollere sin motorik. Det lykkedes ham dog at få tilkaldt en kollega. På dette tidspunkt havde ingen mistanke om forgiftning. Flere brandfolk havde da godt nok kunnet konstatere gaslugt, men man slog det hen med, at lugten sikkert stammede fra aftenens tidligere udrykning. Så da en brandmand pludselig ikke kunne kontrollere sine bevægelser, frygtede man, at han havde fået en hjerneblødning, og det var da også med denne mistanke, at han med ambulance blev indbragt til Bispebjerg Skadestue. Bispebjerg Skadestue kan konstatere, at den pågældende brandmand er kulilteforgiftet. På dette tidspunkt tror man, at forgiftningen stammer fra udrykningen til Hulgårdsplads tidligere på aftenen. Vagthavende brandinspektør foranlediger derefter, at alt personel, som har deltaget i denne udrykning indbringes til Bispebjerg Skadestue for nærmere 8undersøgelse. På dette tidspunkt nr. 5/ oktober 2004 / konstaterer lægerne på Bispebjerg Skadestue, at den først indbragte brandmand har en så stor koncentration af kulilte i blodet, at han er i livsfare. Han overføres herefter til Rigshospitalet for behandling i trykkammer. Det viser sig dog, at det udelukkende er mandskab fra Tomsgårdens Brandstation, som er forgiftet. Herefter iværksætter vagthavende brandinspektør i samarbejde med Københavns Energi en undersøgelse med gasmålingsudstyr på Tomsgårdens Brandstation. Disse målinger viser, at der i dele af brandstationens opholdsrum er en stor koncentration af kulilte, stammende fra bygas. Koncentrationen er så stor, at brandstationen evakueres, og vagtcentralen informeres om, at der ikke kan afsendes køretøjer fra Tomsgården. Imens søger medarbejdere fra Københavns Energi efter årsagen til den høje koncentration af bygas. I mellemtiden (omkring klokken 05.00) overflyttes yderligere 6 mand fra Bispebjerg Skadestue til Rigshospitalet for behandling i trykkammer for kulilteforgiftning, således at der i alt er sendt 7 mand til trykkammer-behandling. Københavns Energi konstaterer, at gassen stammer fra det brud på gasledningen, som man tidligere på vagten havde været kaldt ud til på Hulgårdsplads (cirka 200 meter derfra). Den udsivede gas havde i forbindelse med bruddet ophobet sig i en større mængde i en luftlomme under vejen, hvorfra den havde løbet i de kabelbrønde, som fremfører brandvæsenets telekabler, de 200 meter, og på den måde fundet vej ind på selve brandstationen. Der er ingen tvivl om, at havde tidsforløbet været længere, så havde vi i dag manglet mindst én kollega, men heldigvis gik det ikke så galt. Men hvordan kunne det komme sig så vidt? Det spørgsmål har mange af de involverede brandmænd stillet sig selv, og de kommer alle til samme konklusion: Selvom vi jo lugtede gas på stationen, så slog vi det hen med, at lugten sikkert bare sad i vores tøj, ligesom man oplever efter ildløs. Vi havde nok også lidt den opfattelse, at på brandstationen har man helle, her sker os ikke noget, for havde vi haft den samme lugtfornemmelse på en udrykning, så havde vi jo reageret helt anderledes. Men tanken om, at det kunne være på brandstationen, strejfede os aldrig. Klokken cirka torsdag den 19. august kunne den sidste brandmand forlade trykkammeret på Rigshospitalet. Alle er i dag ved godt mod og tilbage i tjeneste. Efterfølgende er de pågældende kabelkasser blevet tætnet, og man har opsat gasalarmer på stationen. Samtidig har alle lært, at uheld ikke kun kan opstå i forbindelse med udrykning. Læs desuden afdelingslæge Henrik Rottenstens artikel om behandling i trykkammer. Side 14

9 Ny Brandchef Den 24. august fik Vestegnens Brandvæsen ny brandchef. Fagbladet har mødt brandchefen til en snak om fortid og fremtid. Af redaktør Brian Vittrup Baggrund Vestegnens nye brandchef, Poul A. Poulsen, er 44 år og kommer fra en stilling i Falcks redningskorps, hvor han har været i 17 år. Poul startede i 1987 som redder hos Falck i Lyngby, hvor han både fungerede som ambulancebehandler, ildløsmand og erhvervsdykker. I 1997 blev Poul A. Poulsen udrykningsleder (brandmester) på Falcks station i Tåstrup. I år 2000 blev han udnævnt til stationsleder for samme station en stilling, som han bestred frem til starten på sit nye job som brandchef i Vestegnens Brandvæsen. Fortid I sin tid som stationsleder har Poul A. Poulsen deltaget i og iværksat mange forskellige tiltag. Blandt andet har han været iværksætter af et sikkerhedskursus til private virksomheder. Kurset havde til hensigt at uddanne en slags lokal indsatsleder på større virksomheder. Ideen kendes i dag lidt fra hjælperøgdykker-konceptet, som findes i Københavns Brandvæsen. Fælles for begge kurser er, at de tilsigter, at der på en given arbejdsplads findes en eller flere personer, som i tilfælde af brand kan hjælpe brandvæsnerne med vejvisning til brandsted m.m. Social ansvarlighed Et andet projekt, som Poul A. Poulsen brugte meget tid på som stationsleder, var det, som man kan kalde social ansvarlighed over for lokalområdet og medarbejderen. Taler man om social ansvarlighed i lokalområdet, taler man f.eks. om at gå i dialog med utilpassede unge i nærområdet og eventuelt forsøge at give jobtræning. Det er et projekt, der blandt andet har resulteret i, at Poul A. Poulsen blev formand for bestyrelsen i et partnerskabsprojekt i Tåstrupgård et område, som har haft mange integrationsproblemer. En anden del af social ansvarlighed er i relation til medarbejderne i virksomheden: Tager virksomheden hånd om sine medarbejdere, hvis disse kommer ud i fysiske eller psykiske problemer? Hvad gør virksomheden for at fastholde medarbejderen på arbejdsmarkedet, hvis vedkommende ikke længere kan passe sit nuværende arbejde eventuelt grundet en arbejdsskade? Kan virksomheden så hjælpe den pågældende medarbejder med at finde nyt arbejde? Hertil fortæller Poul A. Poulsen om et netværksprojekt i Tåstrup, som han var initiativtager til. Det var et projekt, som gik ud på, at de lokale virksomhedsledere fik større kendskab til hinanden og derigennem bedre kunne hjælpe, hvis en af dem stod med en medarbejder, som havde behov for en anden type arbejde, eller man kunne benytte netværket til at udveksle erfaringer med integration af indvandrere på arbejdspladsen. Alt dette resulterede i, at Falck i Tåstrup i 2004 modtog virksomhedsprisen for at være den mest rummelige virksomhed i Tåstrup. Fremtid Men hvilke planer har Poul A. Poulsen så for Vestegnens Brandvæsens fremtid? Jo, først og fremmest er der en del administrative processer, der skal ryddes op i og bringes i orden, udtaler den nye brandchef. Derudover skal brandvæsenet have langt større fokus på medarbejderens trivsel på arbejdspladsen; vi skal have indført regelmæssige personaleog udviklingssamtaler, som har til hensigt at afdække, om medarbejderen trives i sit job, eller om han/hun skal have nye opgaver; eller måske har medarbejderen ideer, som kan bruges til udvikling af arbejdspladsen. Og netop når snakken falder på udvikling, så er det vigtigt for den nye brandchef at understrege, at fremtiden i Vestegnens Brandvæsen byder på udvikling frem for afvikling. Vestegnens Brandvæsen skal være blandt landets bedste brandvæsener, udtaler den nye chef, og her tænker jeg ikke på slangeudlægninger og hurtige responstider, men snarere på brandvæsenet som virksomhed en virksomhed, som bygger på medarbejdernes engagement. For selv om vi ikke har svært ved at rekruttere nye medarbejdere, så har jeg et stort ønske om at kunne fastholde dem, vi har, med baggrund i, at den enkelte er tilfreds med brandvæsenet som arbejdsplads. Vi skal have en arbejdsplads, som har plads til medarbejderen igennem hele livet. I den forbindelse nævner brandchefen, at han er imponeret over det engagement, brandfolkene i Vestegnen lægger for dagen, og at det er mit ansvar som chef at kunne leve op til dette engagement, samt fastholde og motivere vores medarbejdere, så disse bliver endnu gladere for deres arbejde i væsenet, udtaler Poul A. Poulsen. Handlingsplan Poul A. Poulsen har mange visioner for Vestegnens fremtid, men først og fremmest skal der udarbejdes en handlingsplan. Den vil blive fuldt tilgængelig for den enkelte medarbejder, så alle kan se, hvor Vestegnens Brandvæsen er på vej hen. Det er hensigten, at handlingsplanen skal gælde for en periode på et år og have baggrund i den kontrakt, som bestyrelsen for Vestegnens Brandvæsen udarbejder. Handlingsplanen for 2005 kommer til at ligge klar i december måned, og det er så meningen, at der hvert år udarbejdes en handlingsplan for det kommende år. Sidst men ikke mindst så mener den nye brandchef, at: Succes kommer gennem årelangt arbejde, med en vis kontinuitet i ledelsen. Jeg er derfor ikke enig med mange andre ledere, som mener, at chefer skal skiftes ud med 3-4 års interval. Sagt på en anden måde så regner jeg med at skulle være her i Vestegnens Brandvæsen mange år ud i fremtiden. nr. 5 / oktober 2004 / 9

10 Paramediciner, del 3. Af: Kim Dalgaard, 677 Københavns Brandvæsen Opsummering: Jeg har i dette blad tidligere skrevet to artikler omhandlende prøveuddannelsen for ambulancebehandlere med særlig kompetence - niveau 3, hvorpå jeg selv har deltaget. Uddannelsen er afviklet henover foråret og sommeren 2004, med deltagelse af 12 elever. I den første artikel beskrev jeg forløbet frem til uddannelsesstart, herunder modtagelse af pensum mv. I den anden artikel beskrev jeg så selve uddannelsesforløbet. I denne artikel vil jeg beskrive den tid, der er gået fra vi var til eksamen og frem til i dag. For oplysningens skyld, er det nødvendigt at nævne, at man i de faglige organisationer FOA og SID s fælles organ, Dansk Ambulanceråd, er blevet enige om i fremtiden at benævne disse ambulancebehandlere; paramedicinere. Dette har der været meget debat om, bl.a. i lægekredse. Undertegnede vil ikke gå meget dybere ind i denne, men blot erindre om, at der ikke er en entydig definition på titlen paramediciner. I de lande, hvor titlen bruges, er det en benævnelse, der påhæftes de ambulancefolk, der har det 0 nr. 5 / oktober 2004 / højeste uddannelsesniveau. Disse uddannelsesniveauer varierer meget, og det er ikke svært at finde ambulancetjenester, hvor der er meget tæt sammenlignelighed i de kompetencer, den enkelte paramediciner har i forhold til den danske niveau 3 uddannelse. Eksamen: Torsdag d. 3. juni oprandt dagen så, hvor vi elever skulle bevise, at vi havde formået at tilegne os den viden, som uddannelsesbeskrivelsen lagde op til. Vi var alle utrolig spændte, som det hører sig til, når man skal til eksamen. Styregruppen, der var nedsat af skolen, og som havde lavet et større arbejde i forbindelse med uddannelsen, var selvklart også spændte. Vi var alle aftenen før mødt frem på hotellet i Silkeborg, hvor vi tidligere havde været indkvarteret, under selve teoridelen. Her fik vi ridset op hvorledes eksamensdagen ville blive afviklet. Vi blev delt op i to hold, således at det ene hold blev eksamineret mundtligt om formiddagen, mens det andet hold afviklede skriftlig eksamen, og vice versa om eftermiddagen. Censor ved den mundtlige eksamen, var den præhospitale leder i H:S, overlæge Freddy Lippert. Eksaminatorer var lederne af lægeambulancen i Århus og Ålborg, overlæge Troels M. Hansen og overlæge Poul Hansen. Desuden medvirkede supervisor Hans Lumholdt, fra Falck. Sidstnævnte var med som elevernes garant for at de ikke blev stillet spørgsmål om ting, som ikke var gennemgået i undervisningen. Hans Lumholdt havde fulgt hele teoridelen fra sidelinien i klassen, som medlem af styregruppen, og desuden fungeret som praktisk gris og bindeled. Hans var fuldkommen neutral under hele uddannelsesforløbet i forhold til sin ansættelse. Jeg selv lagde ud med den mundtlige eksamen. Til den mundtlige eksamen trak man en opgave, og derefter fik man 20 minutters forberedelse, og så 20 minutter til fremlæggelse, uden brug af hjælpemidler, opslagsværk mv. Da den primære del af uddannelsen beskæftigede sig med de medicinske patienter, som vi ambulancefolk typisk møder, blev jeg noget klam i håndfladerne, da jeg trak en case, hvor jeg skulle beskrive, hvorledes jeg ville behandle en ca. 40-årig lystfisker, som var hevet op af Limfjorden, i bevidstløs tilstand med en kropstemperatur på 27 C. Min opgave var at beskrive behandling fra start til aflevering på lokal skadestue - herunder melding til skadestuen. Jeg fik at vide, at patienten havde asystoli, når man opkoblede defibrillatoren. Behandlingen inkluderede basal ambulancebehandling med hypotermi-indpakning mv. Derudover, vigtigst af alt, den medicinske hjertestopbehandling. Der var nogle underspørgsmål af anatomisk og fysiologisk art, der ligeledes skulle besvares. Jeg skulle endvidere forestille mig at patienten senere skulle overflyttes til et mere avanceret behandlingssted, for hypotermi-patienter, og igen fik patienten hjertestop, men nu ventrikelflimmer. Igen skulle behandlingen beskrives fra start til ankomst hospital. Lige pludseligt føltes 20 minutter som meget kort tid. Jeg havde jo ventet en helt anden type case i retning af et hjertetilfælde, astmatilfælde eller en sukkersygepatient. Men ak, det skulle være en opgave, som ikke just er dagligdag for

11 os københavnere, hvilket jeg da også indledte med at fortælle de herrer ved det grønne bord, med et noget anstrengt smil. De første minutter efter jeg fik opgaven, bankede mit hjerte så hurtigt og kraftigt, at jeg var bange for selv at ende som patient. For første gang til en eksamen af ambulancemæssig karakter troede jeg, at jeg skulle dumpe, ikke forstået sådan, at jeg aldrig har været nervøs ved eksamen, ej heller at opgaven var umulig at beskrive, men tidspresset var enormt, set i lyset af de ting, der skulle beskrives og fremlægges. Det gik dog godt, ikke til 13 - eller 11 for den sags skyld, men ok. Her var det ganske enkelt bare et spørgsmål om at bestå! Til den skriftlige prøve havde man 2 timer, og heller ikke her blev der tilladt brug af hjælpemidler, andet end blyant og papir. Der var 8 hovedspørgsmål af essay-typen, som alle havde 3-5 underspørgsmål. Altså ikke multiple choice, som vi ambulancefolk ellers er vant til. 15 minutter til hvert hovedspørgsmål var for al for lidt tid. De fleste af opgaverne gik på medicinske patienter, hvor man skulle beskrive behandling; hvilke medikamenter man ville inddrage i sin behandling, samt en beskrivelse af indikationer, kontraindikationer og bivirkninger. Man blev spurgt om udstyr, der skulle anvendes til intubation, da uddannelsen jo blandt andet sætter paramedicineren i stand til at fungere som lægeassistent. Desuden nogle spørgsmål til udstyr, der bruges til længere overflytninger af patienter fra et hospital til et andet. Uddannelsen sigter, jf. bekendtgørelsen, også mod at anvende paramedicinere til at observere patienter under disse overflytninger, for at friholde læger og sygeplejersker, på de i forvejen tyndt besatte sygehuse, rundt omkring i det ganske land. Nogle spørgsmål omkring farmakologi generelt blev det også til Aldrig har jeg skrevet så meget, så hurtigt og så grimt, som til denne eksamen. Men det må alligevel være lykkedes, at gøre mig forståelig på de 13 tætskrevne sider jeg afleverede. Desværre blev der dryppet lidt malurt i bægeret på denne forløsningens dag, for os elever, som havde været i gang siden slutningen af januar. To elever bestod ikke den skriftlige eksamen, og to andre bestod ikke den mundtlige. En lidt kedelig beståelsesprocent, som desværre manede visses fordomme i jorden, der spåede at vi, der deltog på prøveforløbet, ikke kunne dumpe. Det skal dog lykkeligvis siges, at alle fire nu er reeksamineret, og alle er kommet igennem uddannelsesforløbet med et eksamensbevis i hånden. Evalueringen af prøveuddannelsen: Som tidligere nævnt i anden artikel, er uddannelsen blevet evalueret af det eksterne konsulentfirma Cue Consult. Denne evaluering foregik ved hjælp af udleverede testskemaer, som vi elever skulle afkrydse før starten på den teoretiske del og efter denne. Samme skema blev udleveret, da vi returnerede til skolen for at blive eksamineret. Således blev skemaet udfyldt før og efter den teoretiske del på skolen og endvidere efter vi havde haft lejlighed til at søge supervision på lægeambulancerne og hospitalerne, hvor vi var i praktik. Disse skemaer skulle afdække, hvor meget vi som elever havde rykket os under hele forløbet. Et generelt evalueringsskema, med mulighed for at skrive mere generelle kommentarer blev ligeledes udleveret. Jeg må tilstå, at mit første indtryk af evalueringsformen var præget af skepsis. Dette fordi jeg mener en evaluering, af en prøveuddannelse som denne, også bør følges op med nogle mundtlige interviews. Jeg må dog konstatere, at de ting som evalueringsrapporten fra Cue Consult afdækker, stemmer overens med de ting vi elever har påpeget som værende uhensigtsmæssige. Evaluering i H:S Den præhospitale leder i H:S fremsatte meget tidligt krav om at få evalueret de nye kompetencer i praksis. Dette for at belyse, hvorledes vi to fra Københavns Brandvæsen handlede og udnyttede kompetencerne i konkrete patientsituationer. Opgaven blev pålagt korpslægen, som udarbejdede instrukser, evalueringsskemaer og disponeringsvejledning mv. Det blev meddelt at evalueringsforløbet, som blev tidsfastsat til 3 måneder, skulle afvikles omkostningsfrit for H:S. Brandvæsenet, som entreprenør, ønskede ej heller at stille økonomiske ressourcer til rådighed. Derfor blev der tale om det muliges kunst, idet man udstationerede Kenneth Lübcke og undertegnede, på henholdsvis 2. og 4. rode på Hovedbrandstationens ambulance (der er kun én døgnambulance på stationen). På de dage, hvor vi var på vagt, omdøbtes ambulancen fra H2 til H1. Dette for at lette arbejdet med at disponere fra vagtcentralens side. Meningen med forløbet var så at vi kun skulle disponeres til niveau 3 relevante ture i alle distrikter, undtaget Dæmningen og Tomsgården. Niveau 3 relevant vil sige ture, hvor vi kunne anvende vores medicinske kompetencer, dette især ved hjertetilfælde, astma, lungeødem, sukkersyge, kramper, overdoser af narkotika / medicin og smertestilling generelt. På hver tur, hvor ambulance H1 blev sendt, blev lægeambulancen medsendt. Lægens primære funktion var at evaluere undertegnede og Kenneth, og kun skride ind, hvis det var lægefagligt uforsvarligt. Dette var ligeledes en del af kravet fra den præhospitale leder. Jeg må tilstå, at jeg første gang, jeg blev bekendt med planerne for forløbet rynkede noget på øjenbrynene da jeg jo mente at vi allerede var eksamineret én gang. For så- nr. 5 / oktober 2004 / 11 Fortsættes side 12

12 Af: Tom Mikkelsen 235, Københavns Brandvæsen Udskiftning af defibrillatorer. I 2009 skal alle ambulancer være udstyret med medikoteknisk udstyr, som kan foretage 12-afledet EKG samt transmittere dette til f.eks. en kardiologisk afdeling for vurdering med henblik på visitation. I Københavns Brandvæsen er det Ambulancebrugergruppen, som tager sig af den slags projekter. Man har fra ledelsens side besluttet, at man vil udskifte alle defibrillatorerne i årsskiftet 2004/2005. Redningsskolen har afsat tid på næste års vedligeholdelses-kurser til en omskoling. Så med det praktiske på plads mangler vi jo bare at finde den rette model, og så er vi køreklar i slutningen af 2005 om alt går vel. Jagten på den rette model startede ved, at vi inviterede 4 producenter til at fremvise deres produkter. Derefter valgte vi 3, som vi ville afprøve. Der blev lavet evalueringslister, og alle produkter er blevet grundigt afprøvet over en længere periode. Umiddelbart kan maskinerne det samme forskellene er af mere fysisk art såsom vægt, størrelse, samt brugervenlighed. Den endelige afløser er endnu ikke fundet. Men et par ting tør jeg godt spå om. Vi får et meget bedre hjælpemiddel til brug præhospitalt. Vi får mulighed for at tage et 12-afledet EKG, som der kan stilles en diagnose ud fra. Ved hjælp af direkte kontakt til en læge på eksempelvis Rigshospitalet kan vi køre direkte til den rigtige afdeling. I alle de afprøvede modeller er der elektronisk blodtryksmanchet og saturationsmåler. Desværre bliver vægten på vores nye defibrillator lidt højere. En afprøvning som denne kan ikke foregå uden en del goodwill, og i den forbindelse vil jeg gerne takke de tålmodige kollegaer, som har deltaget i projektet. Fortsat fra side 11 dan føltes det rent faktisk; at være til eksamen på hver eneste tur. Omvendt kunne jeg godt se at det var relevant at få belyst, hvor meget og hvorledes kompetencerne kunne bruges. Overordnet set gik det rigtig godt. Lægerne skulle efter hver tur udfylde en evaluering, med afkrydsning af en række faste overordnede rubrikker for alle ture, og så rubrikker specifikt for den pågældende patientkategori. Det kræver ikke den store fantasi, at forestille sig en interessekonflikt, da vi skulle evalueres af lægerne på den enhed, der måske kunne se os som en konkurrent overfor en stor del af patientkategorierne. Størstedelen af disse evalueringer gav dog ikke årsag til hævede øjenbryn hos hverken korpslægen eller os forsøgskaniner. Dog var der enkelte evalueringer, som medførte at vi måtte tage en faglig debat med den pågældende læge, der havde udfyldt evalueringen for at få afdækket eventuelle fejl og/ eller andre uhensigtsmæssigheder i behandlingsøjemed Vi endte op med at køre ca. 370 ture i alt i perioden, heraf er ca. 80 % skønnet som værende niveau 3 relevante. 2Jeg mener klart vi har bevist, at nr. 5 / oktober 2004 / vi i størstedelen af tilfældene, har kunnet magte opgaven, men vi har absolut også lært en del af forløbet, herunder hvornår man må erkende sine egne kompetencegrænser. Der har været få ture, hvor jeg har vendt mig om til lægen og meddelt, at jeg ikke anede, hvad patienten specifikt fejlede, men at jeg under alle omstændigheder ville indlægge denne. Her har jeg ikke mødt overlegne kommentarer, tværtimod. I evalueringsforløbet har vi fået lov at administrere en del intravenøs medicin, hvilket har været fagligt berigende at opleve effekten af. Vi har optaget 12-afledet EKG og overført pr. telemedicin til cardiologerne på Rigshospitalet. Vi har stået i komplekse behandlingssituationer og fået lov at styre forløbet helt til grænsen af, hvad vi kunne magte. Vi har generelt været bakket op af gode forstående kolleger, både på primærambulancen og på lægeambulancen. Samtidig ros til vagtcentralen for på fin vis at have løftet opgaven med at skulle disponere anderledes i perioden. Jeg er ikke tvivl om at der mangler nogle ordentlige arbejdsredskaber i det daglige for bedre at kunne disponere og henvise til anden relevant hjælp, men min generelle opfattelse er at viljen er til stede. Der skal ikke være tvivl om, at det har været nogle hårde måneder. At blive kigget over skulderen af en erfaren anæstesilæge hver gang - også om natten - har virkelig krævet nogle ressourcer. Jeg er dog også blevet en del mere erfaren på mange områder, især når vi taler de lidt mere vanskelige patienter, hvor en formodet diagnose og dermed behandling, ikke ligger lige til højrebenet. Fremtiden?: Det er nu op til H:S, at afgøre, hvilken fremtid niveau 3 har i København. H:S vil få forelagt en evalueringsrapport fra Korpslæge Henning Brinkenfeldt, som beskriver hele evalueringsforløbet på st. H. Min personlige mening er at niveau 3, som supplement til den præhospitale sektor, klart har en berettigelse set fra en samfundsøkonomisk vinkel. Har du i øvrigt spørgsmål til uddannelsen mv., er du velkommen til at kontakte mig på Christianshavns brandstation, 4.rode.

13

14 TRYKKAMMERBEHANDLING I forbindelse med gasulykken på Tomsgårdens Brandstation og den efterfølgende behandling af mandskabet i trykkammer, fortæller afdelingslæge Henrik Rottensten her om baggrunden og effekten af brugen af trykkammer-behandling. Af: Afdelingslæge Henrik Rottensten Foto 2 4 nr.5 HISTORIE Behandling under forhøjet tryk har været kendt og anvendt i lang tid. Der er i et manuskript fra det 13. århundrede en tegning af Alexander den Store, der bliver nedsænket i Bosporusstrædet i en glaskiste. Der bliver dog anvendt levende lys, hvilket nok ikke kan anbefales, såfremt man har lyst til at gentage turen. I nyere tid (i det 20. århundrede) er verdens største kammer (se foto 1) med 5 etager og 60 soveværelser blevet bygget. Dette kammer blev dog aldrig rigtig anvendeligt og blev til skrotjern i I 1970 erne skete der en kraftig udbygning af beha ndlingsfaciliteterne, og HyperBar Oxygenbehandling (HBO) blev mere anvendt. Rigshospitalet begyndte fra ca. midten af 70 erne at anvende trykkammer, først et monokammer (se foto 3), men fra juni 1998 det nuværende kammer med plads til 8 siddende eller 2 liggende patienter (se foto 2). Foto 1 RATIONALE Ilt under højt tryk har siden 1937 været brugt til behandling af dykkersyge. Før dette blev der anvendt atmosfærisk luft under tryk. Men der har også været anvendt hyperbar behandling til behandling af andre sygdomme og tilstande. Kulilte-forgiftning blev første gang behandlet hos et menneske i I de følgende år blev der flere indikationer, specielt med henblik på behandling af infektioner og iltmangel. I 1956 blev der foretaget hjertekirurgi i trykkammer for at øge den periode, der kunne opereres uden blodcirkulation. / oktober 2004 / HBO-behandlingens effekter er: Perfusion kontra diffusion. Højt kapillær iltindhold, sikrer højt vævs iltindhold. Hurtig respons er vigtig, fra iskæmien er opstået. Indikationer for HBO er: Hvis man ser på effekten af HBO-behandlingen som beskrevet ovenfor, kan man omsætte dette til behandling af blandt andet følgende akutte tilfælde: CO-/CN-forgiftning (øger iltning af væv mindsker sene neurologiske følger). Ved forgiftning med kulilte ser man en blokering af iltomsætningen, specielt i de mest forbrugende væv, dvs. hjerte, hjerne, lever og nyrer. Disse effekter er ikke kun afhængige af kulilten, men også af processer der er startet af kulilten. Der ses alle de symptomer, som man kan se ved blodpropper i hjerne eller hjerte, fra diskrete til massive. Forgiftningen ses både i en akut og i en kronisk form. Den kroniske form kan opstå med samme symptomer som den akutte men indtil flere uger senere. Begge typer kan behandles effektivt med HyperBar Oxygen. Foto 3

15 BEHANDLING De fleste elektive behandlinger i trykkammer sker ved et tryk på 2,5 ATA (svarende til 15 meters vanddybde). Der bliver typisk givet 30 behandlinger med pause på hverdage og helligdage. Ved akutte behandlinger bliver der behandlet ved 2,8 ATA (svarende til 18 meters vanddybde), og antallet af behandlinger er variabelt. Ved kulilteforgiftning bliver der behandlet 5 gange inden for de første 48 timer, og man lader sig herefter styre af kliniske fund og ikke af eventuelle målte værdier. Ved kulilte-forgiftning behandles alle, der har eller må være mistænkt for at have en sværere forgiftning. For at forebygge sene skader behandles disse personer 3 gange inden for det første døgn. Ved infektioner forsøges der behandlet 3 gange inden for de første 24 timer, skiftende med kirurgisk behandling. Dette fortsættes, indtil der ikke er aktiv infektion (billede infektioner). Dykkersyge-behandling sker efter andre retningslinjer, og behandlingsdybden kan kortvarigt være 50 m, og tiden kan variere betydeligt, idet man lader sig styre af symptomerne. Der er registreret behandlinger på op til 112 timer, hvilket dog er yderst sjældent. Tomsgårdens mandskab i trykkammer UDVIKLING Ud over de klassiske indikationer for HBObehandling er der nye områder under udvikling. Især påvirkningen af immunsystemet er et område, hvor der forskes intensivt. Der har været en del interesse for de stoffer i blodet, der kan beskytte mod udviklingen af dykkersyge, og man har talt om en pille til forebyggelse. Derudover er der store projekter i gang vedrørende sår hos sukkersyge patienter, hvor anden behandling er forsøgt, og trykkammerbehandling betragtes som sidste mulighed. Denne øgning i behandlingsindikationer kan også ses i antallet af behandlede patienter, der er stigende, og der er heller ikke udsigt til fald eller stagnation i patienttallet. nr. 5 / oktober 2004 / 15

16 Det åbenlyse løn-røveri Af: Jesper Broneè, formand for Brandfolkenes Klub København I øjeblikket foregår et af danmarkshistoriens største røverier for åbent tæppe, nemlig røveriet af vores løn- og pensionskroner, som vores arbejdsgiver, Københavns Kommune, begår. Min påstand i denne sag er, at 90 % af alle ansatte i udrykningen ved Københavns Brandvæsen vil være offer for dette omfattende og udspekulerede røveri den dag, de afgår fra brandvæsenet. Og hvorfor så det? Jo, fordi det siden den første lønkørsel leveret af fa. Accenture har været umuligt for medarbejderne at kontrollere deres lønseddel uden hjælp fra regnskabssagkyndige, og når først der er kommet en forklaring, og eventuelle fejl i løn/tillæg/ pensionsordninger er blevet opdaget og rettet, så er pengene først til disposition hos medarbejderen EFTER månedens sidste bankdag altså FOR SENT! De penge, som her mistes i form af manglende renteindtægter (nogle personers mening er, at det drejer sig om ørebeløb), fordi Læserbrev pengene er til disposition for sent, kommer vi næppe nogensinde til at se. Det er en påstand fra min side en påstand, som jeg har fremsat fra første dag, og som jeg ikke på noget tidspunkt fraviger, med mindre jeg får sikkerhed for, at SAMTLIGE brandmænds lønsedler er blevet gennemgået af en revisor! For at få et beløb sat på disse små svindelnumre har Brandfolkenes Klub København nu sat en revisor på sagen, og vi har bedt denne revisor gennemgå 3 brandmænds lønsedler for fejl. Ligeledes vil disse 3 brandmænd få gennemregnet deres årsopgørelser, når vi når frem til årsskiftet. Det er desværre en langvarig proces, men i mine øjne den eneste mulighed, vi har, for at få et overblik over tyveriets reelle størrelse. Jeg undrer mig over, at andre organisationer ikke har fokuseret på dette; men for de fleste andre drejer dette lønkaos sig mere om, at man vil have den rette løn til tiden, hvilket selvfølgelig også er vigtigt. MEN københavnske brandfolk SKAL også have de penge igen, som i mine øjne bliver stjålet af kommunen i øjeblikket. B.K.K. vil følge denne sag på nærmeste hold; og vi lukker ikke sagen, før ALLE vores medlemmer har fået deres penge. For at anskueliggøre problematikken i denne sag kan jeg fortælle, at på det sidste fællesmøde på Københavns Rådhus virkede kommunens embedsmænd ganske uforstående over for vores krav om løn, for som de sagde, så længe vi forsøger at løse problemet, så kan man ikke forlange mere! Jo, man kan: Vi forlanger, at vores medlemmer bliver behandlet anstændigt, og at vores medlemmer ikke alene får hele deres løn, men at de også får sikkerhed for, at den dag, de går på pension, så får de ALLE deres opsparede penge til rådighed PÅ ØREBELØBET. Af Tommy Jepsen 5061, Frederiksberg Brandvæsen Frederiksberg og Københavns Brandvæsners sundhedspolitik! At brandfolks helbred har indflydelse på brandvæsnernes økonomi, hører vi ofte specielt når vores ledelse taler om sygefraværsstatistikker. Derfor bør brandfolkenes sundhedstilstand have en interesse hos vores ledelse. Den 19. juni 2004 bragte Berlingske Tidende en artikel omhandlende mænds generelle sundhedstilstand. Det fremhæves i artiklen, at mænds sundhedstilstand bedres, såfremt arbejdspladsen tilbyder månedlige sundhedstjek i arbejdstiden. Begrundelsen var: Mænd finder det pibet at søge læge ved de første symptomer i sygdomsforløbet. Mænd kommer af denne grund ofte for sent i gang med at modtage behandling. Men hvad gør man i brandvæsnerne? Ser man historisk på det, så har man faktisk tidligere haft muligheden for at kunne komme til et årligt lægetjek i arbejdstiden. Blandt andet blev alle ansatte ved Frederiksberg Brandvæsen tidligere tilbudt en årlig undersøgelse af lungerne en ordning, som af ukendt årsag er ophørt. At en kollega så rent faktisk efter ordningens ophør døde af lungekræft, er jo sørgeligt, men ikke desto mindre sandt. Så min opfordring til vores arbejdsgiver er: Genindfør muligheden for at komme til lægetjek, i arbejdstiden. Dette kunne jo endda ligefrem resultere i et faldende sygefravær samt være et synligt tegn på, at vores arbejdsgiver interesserer sig for sine medarbejderes ve og vel. 6 nr Tommy Jepsen /oktober 2004 /

17 DEMENS PÅ DAGSORDENEN Underviser på niveau II-uddannelserne Marianne Engel ønsker at komme i dialog med ambulancefolk omkring, hvordan de kommunikerer med demente borgere. I den anledning har Marianne Engel skrevet nedenstående oplæg. Af: Socialrådgiver og Freelancekonsulent Marianne Engel For et par år siden fik jeg mulighed for at undervise redderne om demens, og hvordan man kan tackle mødet med demente borgere. Mit oplæg om demenssygdomme og om, hvordan sygdommen besværliggør kommunikationen for den demente, gav anledning til mange spørgsmål og diskussioner. Nu skriver jeg denne artikel for at få kontakt til reddere, der har lyst og overskud til at beskrive, med få ord, hvilke oplevelser de har med borgere, der er demente. På trods af at jeg ved, at man har mange negative oplevelser, er der behov for at sætte fokus på de episoder, hvor din/jeres indsats var med til at afbøde yderligere kaos for den demente og dennes pårørende. Baggrunden for ovenstående er, at jeg er ved at beskrive et projekt, der skal fokusere på den indsats, der ydes i det daglige, men som er usynlig. For øjeblikket har jeg kontakt med redaktørerne for politiets, reddernes og brandfolkenes fagblade. Ved at beskrive det arbejde, der udføres til gavn for demente borgere, er der grundlag for en ansøgning til et projekt, som skal beskrive de metoder, man bruger, eksempelvis når man skal køre en dement borger på hospitalet eller tilkaldes af hjemmeplejen eller de pårørende. Fra 1995 og frem til 2000 var jeg projektleder på et projekt, som havde til formål at komme i dialog med målgrupper i nærmiljøet, der i det daglige kunne møde demente borgere målgrupper som politi, bankansatte, taxachauffører, frisører, viceværter med flere. Fælles for disse målgrupper var og er, at de ofte møder demente borgere i forbindelse med arbejdsopgaver. Fælles er også, at man ikke har fået undervisning i, hvordan man tackler mødet med mennesker, der er demente, eller deres pårørende. Både dengang og nu har jeg erfaret, ved min kontakt med disse målgrupper, at man klarer mange akutte situationer på en sådan måde, at den demente bevarer sin værdighed. Der bliver bare sjældent lagt mærke til det, og det er en skam. Desuden ved vi, at der vil blive flere ældre med demens, og at de samtidig bor længere i eget hjem. Nogle bor med ægtefælle, men flere og flere bor alene og med ringe eller ingen kontakt til omverdenen. Kun hjemmeplejens besøg og madudbringning bringer liv ind i stuen. Da jeg underviste redderne, talte vi om, hvordan man kunne formidle den viden, de enkelte reddere fik i forbindelse med arbejdet med demente. Dvs. hvordan man kunne give sin viden videre til nye reddere, og hvordan man beskriver det, når man fik en akut situation til at ende på en god og værdig måde både for den demente, men også i forhold til sig selv. Flere reddere, politifolk og andre har givet udtryk for, at man mangler tid og overskud til at sætte Demens på dagsordenen. Derfor forsøger jeg nu i samarbejde med neuropsykolog Steen Hilling at beskrive et projekt, der Problemer med Alkohol? -Her kan du få hjælp sætter fokus på det arbejde, der udføres hos de ovennævnte målgrupper. Der er rigelig af negativ omtale af demens, og hvordan man er magtesløs i forhold til at gøre livet tåleligt for de mennesker, der er demente. Derfor håber jeg, at du/i vil være behjælpelige med dagligdags historier fra mødet med demente mennesker. Disse historier behandles anonymt og vil blive brugt som cases i den projektansøgning, som vi er ved at skrive. Desuden er det tanken, at disse cases skal bruges som eksempler, således at kolleger nye som gamle kan få indblik i, hvordan man har tacklet episoder med demente borgere på en værdig måde. Jeg håber du/i har lyst og overskud til at kontakte undertegnede; eller er der spørgsmål til artiklen og projektet, er man også velkommen til at ringe til Marianne Engel Socialrådgiver Freelanceunderviser/konsulent tlf , mobil mail: På forhånd tak!marianne Engel Har du problemer med alkohol kan du ringe til Anonyme Alkoholikere (AA) på tfl eller til Ib Frøby på tlf Hendvendelse kan ske anomymt. Alle er velkomne Anomyme Alkoholikere har også en hjemmeside på Internettet: Husk det er ikke en skam at være alkoholiker, det er en skam ikke at gøre noget ved det! nr. 5 / oktober 2004 / 17 Artikel udskudt Den annonceret artikel omkring nyt pioner køretøj i København udgår da køretøjet ikke har kunne sættes i drift grundet leverandør svigt, vi håber at kunne bringe artiklen i december nummeret af Brandmanden. Redaktionen

18 6. Årgang Dato: 2004 BI s hjemmeside: WPFG 2005: KUN 9 måneder tilbage Golfafdelingen 1 Cykelafdelingen 1 BI s bestyrelse 1 NM I København 1 18nr.5 /oktober 2004 / BI-news

19 Personalia København: Afgår med udgangen af oktober: Brandmand 894 Claus Kruse Petersen Brandmand 225 Lars Hansen Brandmand 569 Thomas Frederiksen. Ansættelser: Overbrandmester 157 Vagn Rasmusssen er pr. 01. september ansat som pionérmester. Vagtcentralmester 765 Kim Madsen er pr. 01. oktober ansat som souchef på Alarmcentralen Alarmoperatør 4036 Henrik Bauer Johansen er pr. 01. oktober ansat som vagtcentralmester. Brandmand 673 Jes Øksnebjerg er pr. 01. oktober ansat som korpsambulancemester. Gentofte: Afgange: Brandmand Søren Rudow er afgået med udgangen af juni måned Vagtcentralmester Børge Haakonsson er afgået med udgangen af september måned. Taksigelser: Jeg vil gerne takke alle de kolleger og venner, som gjorde mit 40 års jubilæum d. 22. sep til noget særligt. Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle»god vind fremover«efter jeg har haft min sidste vagt den Det har været en dejlig tid i Brandvæsenet som jeg ikke ville have undværet! Hilsen til alle Obmr. 655 Erik Richardt Winther En stor tak til københavns brandvæsen og seniorklubben for opmærksomheden ved min 70 års fødselsdag. Venlig hilsen Fhv 619, Horsdal Tak til Københavns Brandvæsen, for opmærksomheden i anledning af min 90-års fødselsdag. Med venlig hilsen Kaj Nielsen (tidligere STT) En stor og hjertelig tak til Brandvæsenet, Seniorklubben, Stiftelsesforeningen og alle venner som har sendt opmærksomheder og venlige hilsner i anledning af min 80 års fødselsdag. Poul Petersen ( 30 ) Tusind tak for opmærksomheden på min 70 års dag, alt vel. 659 Svend J. Nielsen snakke svend Seniornyt oktober 2004 Af: Sven Præst, formand for seniorklubben Nu er vi godt i gang igen på loftet på Østerbro brandstation. Hvor vi hygger os med de gamle kollegaer og vores medbragte mad. Der er afholdt bestyrelsesmøde i forbindelse med udsendelsen af kontingentopkrævningerne for 2. halvår, og bestyrelsen har på dette møde tænkt kreative tanker. Vi har tænkt os, at lave en mindre julefrokost i forbindelse med vores mandagsmøde den 6. december, for de der kunne være interesseret i et sådan arrangement. Det bliver en julefrokost til en pris af 50 kr. uden drikkevarer, og den vil bestå af: 2 slags sild med æg og karrysalat, lune friskstegte fiskefileter med remoulade og citron, lun nystegt ribbensteg med rødkål direkte fra ovnen og 3 slags ost (Gammel ost med sky, Brie med druer og Rochefort) samt brød fedt og smør. Der vil selvfølgelig som altid kunne købes diverse drikkevarer til rimelige Seniorpriser. For de der er interesserede i et sådan arrangement kræver det bare, at de tilmelder sig hos kassereren, og det gøres naturligvis bedst ved besøget på mandagsmødet i november, men det kan selvfølgelig også gøres pr. telefon til samme person. Tlf Besøget på Nordisk Kabel og Tråd finder som tidligere meddelt sted den mandag den 25. oktober klokken 10.00, og vi kan desværre kun deltage 35 personer. Prisen som er 75 kr. betales på stedet, og vi ser frem til et meget interessant besøg. nr. 5 / oktober 2004 / 19 I NÆSTE NUMMER: - BRANDMAND I OUAGOUDOU - SENIORKLUBBEN FYLDER 25 ÅR - LANDSKONFERENCE FOR BRAND- OG AMBULANCE NÆSTE NUMMER UDKOMMER ULTIMO DECEMBER 2004

20 Brandfolkenes Organisation Vilhelm Thomsens Allè Valby ID nr Debat: SKAL BRANDMANDEN VÆRE EN DEL AF FOA-BLADET? I forbindelse med en fusions-vision i FOA udtaler sektorformand Bent Larsen i det nyeste nummer af FOA-bladet, citat: Flere af vores medlemmer, for eksempel brandfolk, har deres eget blad og det ville være godt om vi kunne samles i et. Bent Larsen mener altså at det ville være en fordel for brandfolkene at deres nuværende fagblad blev en del af et fælles FOA-fagblad?. Hvad mener Du? Giv Din mening til kende enten på mail.: eller telefon nr. 5 / oktober 2004 /

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

Beredskabsplan Revideret

Beredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato> Beredskabsplan Revideret Beredskabsplan Side 2 af 13 Revideret: 2015-03-01 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træners rolle: Hvis det er en mindre

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 13. maj 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 5. januar 2010 Sag nr. 5 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Visitation og overflytning af danske patienter med kulilteog røgforgiftning 1991 1992

Læs mere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1-2011

Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Ildløstjenesten AIA Kørsel Oprindeligt skulle AIA-aftalen have været genforhandlet i starten af marts. Vi har dog måttet konstatere, at ledelsen slet ikke har levet op til det, der

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

REDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet

REDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Hospitalsenheden Vest Ledelsessekretaritatet Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2727 REDEGØRELSE Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Ringkøbing Dato 22-04-2008 PØJ/åz

Læs mere

En måned i Borås. Jan Tegner Christensen SEP01A

En måned i Borås. Jan Tegner Christensen SEP01A En måned i Borås Det var splittede følelser, jeg stod med på Københavns hovedbanegård, den dag jeg skulle af sted. På den ene side skulle jeg forlade min kone og mit snart tre årige barn i en hel måned,

Læs mere

Ad punkt 1. Detentionslokalerne

Ad punkt 1. Detentionslokalerne FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 7. august 2002 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 11. december 2001 af detentionen i Kolding. I rapporten anmodede jeg om udtalelser m.v. om nærmere angivne

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Præ-hospital betyder før-hospital

Præ-hospital betyder før-hospital Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Baggrund: Af brev fremsendt fra Region Midtjylland den 27. november 2007 fremgår følgende:

Baggrund: Af brev fremsendt fra Region Midtjylland den 27. november 2007 fremgår følgende: LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 29. juni 2015 Notat vedrørende 112-kald i tidligere Thyborøn Harboøre Kommune Baggrund: Af brev fremsendt fra Region Midtjylland den 27. november 2007 fremgår følgende:

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget LFS Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø Telefon 35 44 45 46 Telefax 35 44 45 99 E-mail: lfs@lfs.dk Web: lfs.dk Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget Landsforeningen for Socialpædagoger

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Din sikkerhed - kort fortalt

Din sikkerhed - kort fortalt Din sikkerhed - kort fortalt Guidelines til receptionen på Tagensvej 86 Denne bog indeholder de vigtigste punkter fra Metropols beredskabsplan, til dig i receptionen Indledning Denne guide er lavet til

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Nyhedsbrev. Beboermøde. 20. september kl. 19:00 I fælleshuset No 106

Nyhedsbrev. Beboermøde. 20. september kl. 19:00 I fælleshuset No 106 Når man griller i sin have, bør man tage det fornødne hensyn til sine naboer, det er jo ikke alle der bryder sig om at få røgen lige ind i enten soveværelse eller stue. Derfor vær venlig at tage hensyn

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Den lukkede dør. Akutte tilstande

Den lukkede dør. Akutte tilstande Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation

RFA Radiofrekvensablation RFA Radiofrekvensablation 2 Sidst revideret d. 3. april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5 4. Generel information...

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes Charlotte Muncks instrukser En gengivelse af et kladdehæfte med indklæbede instrukser fra Bispebjerg Hospital ca. 1913 1915 Kladdehæftet tilhører Dansk Sygeplejehistorisk Museum Billeder af Charlotte Munck:

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub

Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub Fomål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

Vedligeholdelsesforløb. for. Ambulancebehandler. Gældende fra 1. april 2007.

Vedligeholdelsesforløb. for. Ambulancebehandler. Gældende fra 1. april 2007. for Ambulancebehandler V4 Gældende fra 1. april 2007. side 1 af 9 1.0. Adgangsbetingelser og struktur Reddere der har bestået ambulancebehandleruddannelsen, (opdateringsudd. Niveau 2/ambulancebehandleruddannelse),

Læs mere

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Gjeddesgaard

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Gjeddesgaard w Tilsynsrapport For Opholdsstedet Gjeddesgaard Uanmeldt tilsyn den 28. september 2011 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie

Læs mere

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011).

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011). D O M afsagt den 10. april 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Elisabeth Mejnertz og Gitte Kuhlwein (kst.)) i ankesag V.L. B 0913 13 D (advokat Paul Björn, Randers)

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2014

Nyhedsbrev Marts 2014 Nyhedsbrev Marts 2014 Kristian Buhr, Formand Med dette nyhedsbrev tager vi informationsmæssigt fat på et nyt foreningsår, hvor nye opgaver ligger foran os. Vi har p.t. ansøgninger om midler til projekter

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst

Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst Velkommen Vi byder dig og dine pårørende velkommen i Nyremedicinsk Afdeling 8 Øst. Nyremedicinsk afdeling 8 Øst varetager udredning, behandling og pleje af patienter

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

2011 20-6. Regions behandling af klage over ambulances responstid var meget kritisabel. 31. maj 2011

2011 20-6. Regions behandling af klage over ambulances responstid var meget kritisabel. 31. maj 2011 2011 20-6 Regions behandling af klage over ambulances responstid var meget kritisabel En kvinde ringede til alarmcentralen efter at have fundet sin mand bevidstløs. Alarmcentralen gav imidlertid en forkert

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere