højne kvaliteten af lovgivningen

Transkript

1 Analysebrev nr. 4/2008 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri danskbyggeri.dk/barometer De omfavnes af politikerne: Erhvervsorganisationerne er med til at højne kvaliteten af lovgivningen Politikere og embedsmænd lægger vægt på at inddrage erhvervsorganisationer i det politiske arbejde. De påskønner især organisationernes evne til at synliggøre problemerne og levere den nødvendige viden og dokumentation forud for de politiske beslutninger. Det viser en undersøgelse, hvor Barometer også kan påvise, at et flertal af MF erne gerne ser erhvervsorganisationer bidrage med konkrete lovforslag. Interesseorganisationer har i de sidste hundrede år spillet en vigtig rolle i tilblivelsen af offentlig politik. De har bidraget med information og løsningsforslag til lovgivningsprocessen og samarbejdet med embedsværket om administrationen af lovene. For interesseorganisationerne er sagen klar: De har til opgave at varetage medlemmernes interesse ved at påvirke det politiske miljø og ikke mindst via en bedre konsekvensfornemmelse at sikre lovgivning af høj kvalitet og undgå fatale fejl i optakten til et lovforslag. Men hvad siger politikerne? Ser de interesseorganisationerne som en vigtig samarbejdspartner, og hvad har de af forventninger til samarbejdet med interesseorganisationer? Disse og andre spørgsmål har Barometer stillet til politikere og embedsmænd og fået svar via kommunikationsbureauet Operate. Resultatet viser først og fremmest, at erhvervsorganisationerne er ganske populære i det politiske system. Hele 93 pct. af politikerne og embedsmændene i staten og kommunerne finder det således vigtigt eller meget vigtigt at inddrage erhvervsorganisationerne i de politiske beslutninger, der har betydning for organisationernes medlemmer. Illustration: Jørgen Stamp, IllustrationsBureauet Erhvervsorganisationerne svæver om magten og politikerne påskønner samarbejdet. HVOR BLEV LØNNEN AF SKAT? Manglende eller fejlbehæftede skattekort mødte mange virksomheder, da eindkomst blev lanceret 1. januar Hos andre gik det problemfrit. 2 Side 5 POTENTIALE I KORTE UDDANNELSER Alt for få virksomheder er opmærksomme på de korte alternativer til de traditionelle knap 4-årige uddannelsesaftaler. 2 Side 7

2 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri politisk interessevaretagelse Nytte og legitimitet De offentlige beslutningstagere er således interesserede i den viden og legitimitet, som erhvervsorganisationerne kan bidrage med. Som en af respondenterne formulerer det: - Erhvervsorganisationerne er ikke altid objektive, men læst rigtigt er deres viden til stor nytte Vigtigheden af inddragelse Hvor vigtigt er det at inddrage erhvervsorganisationerne i politiske beslutninger af betydning for deres medlemmer? Procent 26% Meget vigtigt Kilde: Operate 67% Vigtigt 3% Ikke vigtigt 0% Slet ikke vigtigt 3% Ved ikke Samtidig fremgår det, at 95 pct. af de folketingspolitikere, der deltog i undersøgelsen, har ugentlig eller månedlig kontakt med erhvervsorganisationer. Denne direkte kontakt mellem politiker og erhvervsorganisation foregår til gengæld knap så hyppigt på kommunalt niveau. Her har borgmestre og formænd for tekniske udvalg slet ikke samme kontaktfrekvens med erhvervsorganisationer. Dog har 65 pct. af de kommunale beslutningstagere nogle få årlige møder, men 15 pct. er rent faktisk aldrig i kontakt med erhvervsorganisationer. Spørgsmålet er, om denne forskel mellem det statslige og kommunale niveau hænger sammen med, at erhvervsorganisationerne koncentrerer hovedparten af deres ressourcer om Folketinget og centraladministrationen, hvor de lovgivningsmæssige rammer fastlægges. Kan det således tænkes, at organisationerne i fremtiden vil bruge flere kræfter på at påvirke beslutningsprocesserne i de nye store kommuner? Per Rystrøm er partner i kommunikationsvirksomheden Operate A/S og vurderer, at forskellen mellem organisationernes interessevaretagelse på det statslige og kommunale vil udligne sig i de kommende år. - Det er der slet ingen tvivl om. Helt overordnet er antallet af kommuner blevet mere overskueligt og nok så vigtigt, så har kommunerne fået større opgaver og vil få brug for faglige input fra erhvervsorganisationerne. Tænk blot på administration af plan- og miljølovgivningen. Der vil ganske enkelt ske en professionalisering i kommunerne, som fremover vil blive matchet af stadig dygtigere erhvervsorganisationer. På mange måder vil kommunerne og erhvervsorganisationernes samarbejde komme til at minde om det billede, vi i dag kender landspolitisk, vurderer Per Rystrøm. Vidensgrundlag Et andet resultat af undersøgelsen gør det klart, at en meget vigtig opgave for organisationerne er at styrke vidensgrundlaget for de politiske beslutninger. Politikerne forventer simpelthen at få leveret data af høj kvalitet på rette tid og sted. Og en meget stor del af besvarelserne giver da også udtryk for, at organisationerne er ganske dygtige til at levere brugbare fakta om de problemer, som berører organisationernes interesseområde eksempelvis erfaringer om specifikke problemer, som de opleves i virksomhederne. Næsten alle - 95 pct. - har en klar forventning om, at organisationerne også har indblik i og forståelse for de politiske processer, så de kan bidrage med input på de helt rigtige tidspunkter i et modnings- eller beslutningsforløb. - Men vidensgrundlaget er det område, hvor erhvervsorganisationerne kan bidrage med mest, og hvor deres bidrag vil blive taget mest alvorligt, skriver således en af respondenterne. Åben og uformel Professor Peter Munk Christiansen fra Institut for Statskundskab ved Århus Universitet og medforfatter til Magtudredningen Inddragelse af erhvervsorganisationerne Hvor ofte inddrager du erhvervsorganisationerne i politiske beslutninger? Kommunalpolitikere Kommunale embedsmænd Statslige embedsmænd Folketingspolitikere Flere gange ugentligt Flere gange årligt Flere gange månedligt Det gør jeg ikke Kilde: Operate 2

3 Dansk byggeri Analysebrev nr. 4/2008 Har indblik i de politiske beslutningsprocesser, så de kan bidrage på de rigtige tidspunkter Dokumenterer og synliggør nye problemer for deres medlemsvirksomheder over for det politiske system Rådgiver virksomheder i forhold til ny lovgivning og politiske beslutninger Hjælper med implementering af konkrete politiske beslutninger Bidrager med økonomiske, samfundsmæssige og andre analyser af et politikområde Kommer med udkast til konkrete lovforslag og politiske beslutninger Forventninger til erhvervsorganisationerne Andelen af respondenter, der finder nedenstående meget vigtigt eller vigtigt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Operate 53% 77% 84% 95% 94% 93% peger på det krav om professionalisering, som i stigende omfang stilles til organisationernes interessevaretagelse. - Tidligere tiders formaliserede og stabile samarbejdsrelationer er blevet afløst af en mere åben, uformel og hurtig beslutningsproces. Det er i dag sværere at tolke det politiske landskab. Samtidig stiller politikere og embedsmænd i dag stærkere krav om, at organisationerne skal kunne bidrage med noget brugbart, hvis de vil inddrages. Det stiller krav til organisationerne om politisk indsigt, viden og hurtighed, og det kræver ressourcer. De store ressourcestærke organisationer er således bedst stillet i kampen om interessevaretagelsen, mener Peter Munk Christiansen. Levere løsninger Undersøgelsen dokumenterer også beslutningstagernes forventning om politisk indsigt hos organisationerne. Et flertal på 53 pct. af politikere og embedsmænd forventer, at organisationerne også bør bidrage med konkrete lovforslag og til politiske beslutninger. Denne udvikling har chefrådgiver Tobias Zacho Larsen fra Advice A/S også spottet. Han rådgiver til daglig virksomheder og organisationer i at optimere deres politiske interessevaretagelse. - Der er ingen tvivl om, at politikerne ser inddragelse af erhvervsorganisationerne som en farbar vej til at sikre højnelse af kvaliteten i de politiske processer. Simpelthen fordi erhvervsorganisationerne har bedre indsigt i problemerne i hverdagen. Og the champions er de organisationer, som faktisk formår at levere løsninger på lovgivningsniveau. Det er da også bemærkelsesværdigt, at mere end halvdelen af lovgiverne tildeler erhvervsorganisationerne en rolle at spille i udformningen af lovene, påpeger chefrådgiver Tobias Zacho Larsen. De fremtidige udfordringer Beslutningstagerne blev også spurgt, hvad de mente, var organisationernes største udfordring i fremtiden. Her svarede beslutningstagerne, at topudfordringen handler om at styrke vidensgrundlaget for politiske beslutninger. Som en af beslutningstagerne formulerer det: - I en kompleks verden i udvikling med store informationsmængder og mange interessenter er det vigtigt, at de tungeste erhvervsorganisationer bidrager til at styrke vidensgrundlaget for de politiske beslutninger. Men hold jer ude af det politiske arbejde!! Samlet set tegner der sig således et billede af, at erhvervsorganisationerne især skal koncentrere deres ressourcer om udarbejdelse af statistiske og økonomiske analyser, konsekvensberegninger og lignende. Desuden skal organisationerne have dyb indsigt i de politiske processer, så de ved præcis hvor og hvornår, de skal levere varen. Eller som Tobias Zacho Larsen supplerende udtrykker det: - De erhvervsorganisationer, der vil få den største indflydelse fremover, vil være dem, som evner at prioritere Erhvervsorganisationernes udfordringer Gennemsnitlig værdi af alle respondenters rangering af udfordringer, hvor de vigtigste udfordringer får den højeste værdi (maksimalt 7) Bedre til at styrke vidensgrundlaget for politiske beslutninger Mere internationaliserede Bedre til økonomiske analyser og konsekvensberegninger Bedre til at forstå de politiske beslutningsprocesser Bedre til at hjælpe med implementering af politiske forslag Bedre til at formulere konkrete politiske forslag Mere direkte involveret i det politiske arbejde 2,8 0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 3,1 4,2 4,1 4,4 4,4 5,0 7,0 Kilde: Operate 3

4 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri politisk interessevaretagelse knivskarpt, hvilke politiske sager de forfølger. Vil man virkelig rykke noget, kræver det en klar koncentration af indsatsen på én eller ganske få sager selv for de store organisationer. - En anden nøglefaktor vil være, at man evner at drive en politisk sag både bag lukkede døre i den direkte kontakt med politikere og embedsmænd, men afgjort også i mediebilledet. Man skal evne at danne brede alliancer omkring sin sag og dosere rigtig i forhold til, hvordan sagen fremmes bedst, siger Tobias Zacho Larsen, som mener, at en del erhvervsorganisationer er faldet i et uheldigt hul ved at gabe over for meget: - De forfølger for mange sager, bruger medierne for aggressivt og snævert, har for lidt kontakt til embedsmændene og giver for lidt service i fredstid - det vil sige, når de ikke har umiddelbar brug for politikerne. 2 Metode og analysegrundlag Undersøgelsen er gennemført af kommunikationsvirksomheden Operate i perioden april Spørgeskemaet er udfyldt på grundlag af telefoninterview med 20 folketingspolitikere. Desuden er spørgeskemaet sendt pr. mail til 400 udvalgte topembedsmænd i henholdsvis staten og kommunerne samt borgmestre og formænd for tekniske udvalg. Samlet set har 225 svaret på undersøgelsen, svarende til en svarprocent på over 50, hvilket er ganske højt for denne type af undersøgelser. Stikprøven er tungest på de kommunale embedsmænd og kommunale politikere, hvor ca. 50 procent af de 374 udsendte spørgeskemaer er blevet besvaret. Spørgeskemaet er blevet sendt til 30 topembedsmænd i staten (departementschefer og kontorchefer), hvor ca. 33 procent har besvaret. Statistisk må undersøgelsen betegnes som ganske repræsentativ for folketingspolitikere, kommunalpolitikere og kommunale topembedsmænd, men lidt mere usikker repræsentativ for statslige embedsmænd, hvor resultaterne bør tolkes som indikationer. DANSK BYGGERI MENER VI VED HVOR SKOEN TRYKKER Kommentar af Povl Christensen, formand for Dansk Byggeri Dansk Byggeri lægger vægt på en god og konstruktiv dialog med regeringen, Folketinget og kommunerne. Og det er afgørende for os, at vi i de kommende år fastholder og udbygger dialogen. Det skal vi for at sikre, at de offentlige beslutningstagere har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger af betydning for bygge- og anlægsbranchen. På Christiansborg og i kommunerne ved man også godt, at man får det bedste resultat ved at være i dialog med dem, som beslutningerne vedrører. Og det er os i erhvervsorganisationerne, der bedst ved, hvor skoen trykker, når det drejer sig om virksomhedernes rammevilkår. De offentlige beslutningstagere er nødt til at foretage en afvejning af forskellige hensyn. Men jo større indsigt de har i virksomhedernes vilkår, jo bedre kan de foretage denne afvejning. Her skal vi stå parat med viden, dokumentation og erfaring. Vores store viden om, hvad der skal til for at gøre det nemmere at drive bygge- og anlægsvirksomhed, skal vi naturligvis synliggøre kvalificeret og rettidigt. Og samtidig skal vi vedkende os vores samfundsmæssige ansvar. Af analysen i dette nummer af Barometer fremgår det da også, at der blandt politikere og embedsmænd er tilfredshed med erhvervsorganisationernes bidrag til at kvalificere lovgivningsarbejdet og andre politiske beslutninger. Det er således i alle parters interesse, at vi bidrager til den politiske proces. Uanset om det er på statsligt, kommunalt eller EU-niveau, er verden i dag så kompleks, at de offentlige beslutningstagere er afhængige af at få kvalificerede inputs udefra. Det er således vigtigt, at vi har en god løbende dialog, også for at undgå situationer med kritik situationer som kunne være undgået, hvis vi havde talt sammen i tide. 4

5 Dansk byggeri Analysebrev nr. 4/2008 Hvor bliver lønnen af SKAT? Manglende eller fejlbehæftede skattekort, et overbelastet system og manglende assistance hos SKAT var nogle af de problemer, som mødte virksomhederne, da eindkomst blev lanceret 1. januar % af de virksomheder, som selv håndterer lønbehandlingen, er derfor utilfredse med det nye system. Men for de virksomheder, som anvender et lønservicebureau til opgaven, har indførslen af eindkomst været gnidningsløs. Med eindkomst forsøger SKAT at tage et stort og naturligt skridt ind i den digitale fremtid. Systemet skal lette administrationen hos de offentlige myndigheder, og til gengæld er virksomhederne så blevet lovet forenklinger, når systemet engang er implementeret. Som det er set ved tidligere digitaliseringsprojekter, er børnesygdommene også ved eindkomst kommet i en lind strøm. Implementeringen af e-fakturering blev således betegnet som kaotisk af erhvervslivets organisationer. I perioden efter indførslen af eindkomst fik Dansk Byggeri henvendelser fra mange virksomheder, som havde problemer med blandt andet de elektroniske skattekort, som enten manglede eller var fejlbehæftede. Også de større leverandører af systemer til lønadministration meldte om problemer. På den baggrund har Dansk Byggeri spurgt sine medlemmer om deres oplevelse af og erfaring med indførslen af eindkomst for at afdække, hvor omfattende de problemer, de eventuelt har oplevet, har været. Ni ud af ti er utilfredse Blandt de virksomheder, som har erfaring med eindkomst, er det et lille flertal, som har oplevet problemer med eindkomst. 55 % erklærer sig således uenige eller meget uenige i, at indførslen er foregået gnidningsløst Virksomhedernes angivelse af om de er enige i, at indførslen af eindkomst er foregået gnidningsløst Andel i procent Meget enig Enig Uenig Meget uenig Kilde: Dansk Byggeri 55% At op mod halvdelen af virksomhederne har haft en positiv oplevelse med eindkomst skyldes i overvejende grad, at de har anvendt et lønservicebureau som Lønservice fra Bygteq IT eller Multidata til lønbehandlingen. Hele 95 % af de virksomheder, som har erklæret sig enige eller meget enige i, at indførslen er foregået gnidningsløst, anvender nemlig et lønservicebureau. Ser man derimod alene på de virksomheder, som selv har haft hænderne nede i bolledejen og udført lønbehandlingen manuelt eller ved hjælp af et standardudviklet lønsystem, der afvikles på virksomhedens egen computer, er hele 9 ud af 10 utilfredse med eindkomst. Roderi Så mens en del virksomheder slipper uden om de fleste problemer ved at sende opgaven videre til lønservicebureauerne, er mange virksomheder overladt til de problemer, der fortsat er med eindkomst, fordi de enten ikke vil eller kan entrere med et lønservicebureau. De problemer, som virksomhederne typisk har oplevet, er fejl og mangler i skattekort eller problemer med at hente skattekort, problemer med at foretage indberetning af lønoplysninger og manglende vejledning/telefonservice. 22 Materialet, som er sendt ud, er mangelfuldt. Det er umuligt at komme igennem [til SKAT] og få svar på spørgsmål. Jeg har prøvet flere gange, at systemet er gået ned og er blevet henvist til at prøve igen senere. (Virksomhed med 2 ansatte) 22 Systemet har ikke kørt optimalt, og det går ned i spidsbelastningsperioder. (Virksomhed med 87 ansatte) 22 Roderi! (Virksomhed med 2 ansatte) Sender aben videre Disse problemer slipper de virksomheder, der anvender et lønservicebureau, for. Ved at benytte sig af et lønservicebureau kan virksomhederne så at sige sende aben videre og herved selv slippe for at tumle med SKAT. Men aben flytter med, for også lønservicebureauerne har haft opstartsvanskeligheder. Multidata er en af sværvægterne inden for løn- og personaleadministration i Danmark med erhvervsvirksomheder som kunder. Her har eindkomst været og er stadig en omfattende arbejdsopgave. Nils Viebjerg, der er Business Relationship Manager hos Multidata A/S, fortæller: - Hos Multidata er der indtil nu investeret et tocifret millionbeløb i forbindelse med eindkomst. Hertil kommer behov for yderligere investeringer i form af rettelser og tilpasninger. Efter vores opfattelse vil eindkomst-systemerne først fungere optimalt i løbet af

6 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri eindkomst Opgaven undervurderet Ved så store systemer kan man aldrig forudse alle detaljer på forhånd, erkender Nils Viebjerg. Og netop her skal man måske finde en af årsagerne til den tunge start størrelsen og omfanget af eindkomst: - eindkomst-projektet består reelt af to store projekter: eskattekort og elektronisk indrapportering til eindkomstregistret. Kompleksiteten og omfanget af disse projekter er blevet kraftigt undervurderet af alle - inklusive SKAT. Havde blandt andet SKAT været bedre forberedt, kunne mange problemer været undgået. Nils Viebjerg peger på samarbejdet med virksomhederne. - Hvis SKAT havde været mindre strikse i deres samarbejde med virksomhederne, herunder indhentning af skattekortoplysninger og accept af, at en saldo periodisk i indkomståret kan være negativ i forbindelse med korrektioner og lignende, kunne vi have minimeret den store belastning for alle implicerede i forbindelse med implementeringen. Men i modsætning til de virksomheder, som har valgt selv at stå for lønbehandlingen og dermed for kontakten til SKAT, har Multidata dog ikke noget at udsætte på den service, de har fået herfra: - Vi har kun rosende ord vedrørende det samarbejde og den imødekommenhed, vi har mødt hos SKATs projektgruppe i forbindelse med eindkomst, siger Nils Viebjerg. Børnesygdomme Et stort lønservicebureau kan muligvis have lettere ved at komme igennem til SKAT end en almindelig virksomhed eller rettere almindelige virksomheder med startproblemer. Det har betydet et kæmpe pres på systemet og telefonerne. SKAT har arbejdet på højtryk for at løse startvanskelighederne, og presset er nu lettet betydeligt, fortæller fagchef i SKAT Richard Hanlov, som er ansvarlig for implementeringen af eindkomst: - Den første tid var svær. Men nu har vi fået ventetiden på telefonservice reduceret til 2-3 minutter, og vi har efterhånden fået luget ud i børnesygdommene. Selvfølgelig har vi fået tæsk for eindkomst, men det hænger også sammen med, at der i erhvervslivet er utilfredshed med, at de nu skal bruge et nyt system. Privat prøveklud En anden kritik går på, at de offentlige virksomheder ikke blev spændt for eindkomst-vognen først så kunne det private erhvervsliv have sluppet for at lege prøveklud, mener man i Dansk Arbejdsgiverforening, DA. - Hvis SKAT havde trumfet igennem, at offentlige virksomheder som Kommunedata og Statens Centrale Lønsystem skulle på eindkomst tilbage i 2007, så kunne vi have undgået mange af de problemer, vi står med i dag. I stedet for er det private erhvervsliv blevet nødt til at løbe systemet i gang og det har kostet utrolig meget tid fra vores side af, siger Anne-Lise Heidelberg, konsulent i DA. Mens implementeringsprocessen således får drøje hug med på vejen, har DA dog ikke noget at udsætte på selve idéen med systemet. - Når det her kører, vil virksomhederne opleve en lettelse og blive glade for systemet. Men for øjeblikket er det bare irriterende, fordi virksomheden endnu kun har oplevet byrderne. SKAT er forsinket med de lettelser, der skulle have været. Først når udviklingen af det endelige eskattekort er færdig - foreløbigt udsat til 1. juni og virksomhederne har oplevet lettelserne omkring den årlige indberetning, tror jeg, de vil kunne se lys for enden af tunnelen, siger Anne- Lise Heidelberg. Så systemet kan måske vise sig at være genialt. Men det må virksomhederne fortsat vente i spænding på. Her knap fire måneder efter startskuddet er systemet stadig en klods om benet i virksomhedernes hverdag. Om undersøgelsen Dansk Byggeris undersøgelse af medlemsvirksomhedernes erfaring med SKATs nye system, eindkomst, er gennemført blandt 140 virksomheder, som repræsenterer 5 % af Dansk Byggeris samlede lønsum. Hvad er eindkomst? eindkomst er et register, der stort set skal indeholde de indkomstoplysninger, som fremgår af den ansattes lønseddel. Registret skal også indeholde indkomstsoplysninger om pension, sociale ydelser og lignende. Fra den 1. januar 2008 skal arbejdsgivere løbende og mindst en gang om måneden indberette til eindkomst. Formålet med registeret er: 22 at opnå bedre kontrol med udbetaling af offentlige ydelser 22 at kunne genanvende oplysninger 22 at SKAT løbende har adgang til helt aktuelle oplysninger 22 at der opnås en mere effektiv administration (i første omgang hos de offentlige myndigheder) 22 at skabe et reelt grundlag for regelforenklinger især på Beskæftigelsesministeriets område 6

7 Dansk byggeri Analysebrev nr. 4/2008 Stort potentiale i korte uddannelsesaftaler Efter en årrække, hvor antallet af lærlinge i bygge- og anlægsvirksomhederne accelererede, skete der i 2007 en blød opbremsning i antallet af nye uddannelsesaftaler. En undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer viser, at alt for få virksomheder er opmærksomme på de korte alternativer til de traditionelle knap 4-årige uddannelsesaftaler Godt unge var i 2007 i gang med en uddannelse i bygge- og anlægsbranchen. På blot fire år er antallet steget Udviklingen i praktikpladser Praktikpladsaftaler i bygge- og anlægsbranchen Lærlinge Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende uddannelsesaftaler med Branchens virksomheder har altså åbnet døren for stadigt flere lærlinge. Men efter at antallet af lærlinge hvert år siden 2003 har nået nye højder, lægger branchen nu an til en blød landing. I en rundspørge for Barometer har Dansk Byggeri undersøgt, hvorfor nogle virksomheder helt fravælger at have lærlinge. Undersøgelsen viser, at fire ud af fem virksomheder uden lærlinge aldrig har haft lærlinge. Der er med andre ord ikke tradition for at uddanne lærlinge i virksomheden. Andre nævner, at virksomhedens produktion ikke egner sig til at udlære lærlinge, eller at virksomheden er nystartet. Planlægning Men den mest markante årsag til, at virksomhederne fravælger at uddanne lærlinge, er planlægningen. To ud af tre tilkendegiver, at virksomheden ikke har lærlinge, fordi de har svært ved at planlægge tre år frem i tiden. Til det siger Ole Wilhelm Nielsen, der er virksomhedskonsulent på Københavns Tekniske Skole: - Der er faktisk gode muligheder for at tage lærlinge ind i kortere perioder. Men der er mange virksomheder, der ikke kender til de korte uddannelsesaftaler. Ole Wilhelm Nielsen refererer her til, at mens over halvdelen af mestrene kender mesterlæren og den almindelige tre-årige uddannelsesaftale, er det kun få af de virksomheder, som ikke i dag har lærlinge, der kender de korterevarende uddannelsesaftaler. Faktisk angiver hver fjerde af virksomhederne, at de ikke er bekendt med nogen af de nævnte uddannelsesaftaler. Kendskab til uddannelsesaftaler blandt virksomheder uden lærlinge Hvilke typer af uddannelsesaftaler er du bekendt med? Mesterlære Almindelig uddannelsesaftale Udlån af skolepraktikelev Kort aftale Kombinationsaftale Delaftale Virksomhedsforlagt undervisning Ingen af ovenstående 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Anm.: Virksomhederne har kunnet angive deres kendskab til flere typer uddannelsesaftaler, Andel i procent hvorfor tallene ikke summerer til 100 %. 7

8 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri lærlinge i byggeriet Undersøgelsen vidner om et stort behov for information om de kortere uddannelsesaftaler. Løsningen er ifølge Ole Wilhelm Nielsen ihærdigt opsøgende arbejde og massiv vejledning til de arbejdsgivere, der ikke har tradition for og kendskab til at have lærlinge. - De er ofte i tvivl om, hvad det kræver af ressourcer at have en lærling. Hvad skal de have i løn? Hvad med forsikring? Hvad kræver det af os at oplære en lærling? Jeg hjælper dem også tit med papirarbejdet. Opsøgende arbejde Selv kontakter Ole Wilhelm Nielsen henved 500 tømrer- og snedkervirksomheder om året, og virksomhedskonsulenterne på Københavns Tekniske Skole kontakter tilsammen nogle tusinde virksomheder hvert år. Men Ole Wilhelm Nielsen opfordrer samtidig de relevante organisationer, herunder Dansk Byggeri, til at bidrage til informationen og det opsøgende arbejde. - Der har været meget fokus på at få de virksomheder, der allerede har lærlinge, til at ansætte ekstra lærlinge. Man burde i lige så høj grad sætte kræfterne ind på de virksomheder, der ikke har lærlinge endnu. Og her kan organisationerne også blive bedre til at informere. Mine erfaringer viser, at indsatsen betaler sig. 99 % af mestrene vælger at ansatte lærlinge en anden gang, når de først en gang har prøvet det. Knap halvdelen af virksomhederne er da også interesseret i at blive kontaktet og få information om mulighederne for at tage lærlinge. Særligt de virksomheder, som ikke er forhindrede i at have lærlinge på grund af for få eller for specialiserede opgaver, er villige til at høre nærmere om mulighederne for at tage lærlinge. Som en respondent udtrykker det: Vi ser ikke det at ansætte lærling i fremtiden som nogen økonomisk belastning. Vi tror faktisk, at han/hun allerede i løbet af kort tid kan blive en gevinst økonomisk. Det drejer sig bare om planlægning og viljen til at lede sine medarbejdere. Lærlinge og Dansk Byggeri Dansk Byggeri anslår, at ca. 40 % af deres medlemmer ikke har lærlinge. Typisk er det de mindre virksomheder med 5 ansatte eller derunder, og de er lidt overrepræsenterede øst for Storebælt. Undersøgelsen er gennemført blandt 105 virksomheder, hvoraf 80 % har angivet endnu/fortsat ikke at have lærlinge. Tilsammen repræsenterer de ca. 3 % af den samlede lønsum blandt medlemmer, som ikke har lærlinge. 99 % af mestrene vælger at ansatte lærlinge en anden gang, når de først en gang har prøvet det. Ole Wilhelm Nielsen, Københavns Tekniske Skole Læs Barometer online på danskbyggeri.dk/barometer Her findes baggrundsartikler og analyser samt tidligere Barometeranalyser. Barometer Erhvervspolitisk analysebrev Ansvarshavende: Anders Hundahl Redaktør: Mogens Hjelm Analyseredaktion: Louise Pihl, Henrik Stig Sørensen og Lene Jægerslund Analyser: Lars Høier, Maria Hyldahl, Louise Pihl, Jørn Jensen og Henrik Stig Sørensen Redaktionelle medarbejdere: Mette Schmidt og Anja Binderup Udgivet af Dansk Byggeri Postboks 2125, 1015 København K Tlf info@danskbyggeri.dk Opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S, 150g offset Oplag: ISSN ISSN (online)