højne kvaliteten af lovgivningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "højne kvaliteten af lovgivningen"

Transkript

1 Analysebrev nr. 4/2008 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri danskbyggeri.dk/barometer De omfavnes af politikerne: Erhvervsorganisationerne er med til at højne kvaliteten af lovgivningen Politikere og embedsmænd lægger vægt på at inddrage erhvervsorganisationer i det politiske arbejde. De påskønner især organisationernes evne til at synliggøre problemerne og levere den nødvendige viden og dokumentation forud for de politiske beslutninger. Det viser en undersøgelse, hvor Barometer også kan påvise, at et flertal af MF erne gerne ser erhvervsorganisationer bidrage med konkrete lovforslag. Interesseorganisationer har i de sidste hundrede år spillet en vigtig rolle i tilblivelsen af offentlig politik. De har bidraget med information og løsningsforslag til lovgivningsprocessen og samarbejdet med embedsværket om administrationen af lovene. For interesseorganisationerne er sagen klar: De har til opgave at varetage medlemmernes interesse ved at påvirke det politiske miljø og ikke mindst via en bedre konsekvensfornemmelse at sikre lovgivning af høj kvalitet og undgå fatale fejl i optakten til et lovforslag. Men hvad siger politikerne? Ser de interesseorganisationerne som en vigtig samarbejdspartner, og hvad har de af forventninger til samarbejdet med interesseorganisationer? Disse og andre spørgsmål har Barometer stillet til politikere og embedsmænd og fået svar via kommunikationsbureauet Operate. Resultatet viser først og fremmest, at erhvervsorganisationerne er ganske populære i det politiske system. Hele 93 pct. af politikerne og embedsmændene i staten og kommunerne finder det således vigtigt eller meget vigtigt at inddrage erhvervsorganisationerne i de politiske beslutninger, der har betydning for organisationernes medlemmer. Illustration: Jørgen Stamp, IllustrationsBureauet Erhvervsorganisationerne svæver om magten og politikerne påskønner samarbejdet. HVOR BLEV LØNNEN AF SKAT? Manglende eller fejlbehæftede skattekort mødte mange virksomheder, da eindkomst blev lanceret 1. januar Hos andre gik det problemfrit. 2 Side 5 POTENTIALE I KORTE UDDANNELSER Alt for få virksomheder er opmærksomme på de korte alternativer til de traditionelle knap 4-årige uddannelsesaftaler. 2 Side 7

2 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri politisk interessevaretagelse Nytte og legitimitet De offentlige beslutningstagere er således interesserede i den viden og legitimitet, som erhvervsorganisationerne kan bidrage med. Som en af respondenterne formulerer det: - Erhvervsorganisationerne er ikke altid objektive, men læst rigtigt er deres viden til stor nytte Vigtigheden af inddragelse Hvor vigtigt er det at inddrage erhvervsorganisationerne i politiske beslutninger af betydning for deres medlemmer? Procent 26% Meget vigtigt Kilde: Operate 67% Vigtigt 3% Ikke vigtigt 0% Slet ikke vigtigt 3% Ved ikke Samtidig fremgår det, at 95 pct. af de folketingspolitikere, der deltog i undersøgelsen, har ugentlig eller månedlig kontakt med erhvervsorganisationer. Denne direkte kontakt mellem politiker og erhvervsorganisation foregår til gengæld knap så hyppigt på kommunalt niveau. Her har borgmestre og formænd for tekniske udvalg slet ikke samme kontaktfrekvens med erhvervsorganisationer. Dog har 65 pct. af de kommunale beslutningstagere nogle få årlige møder, men 15 pct. er rent faktisk aldrig i kontakt med erhvervsorganisationer. Spørgsmålet er, om denne forskel mellem det statslige og kommunale niveau hænger sammen med, at erhvervsorganisationerne koncentrerer hovedparten af deres ressourcer om Folketinget og centraladministrationen, hvor de lovgivningsmæssige rammer fastlægges. Kan det således tænkes, at organisationerne i fremtiden vil bruge flere kræfter på at påvirke beslutningsprocesserne i de nye store kommuner? Per Rystrøm er partner i kommunikationsvirksomheden Operate A/S og vurderer, at forskellen mellem organisationernes interessevaretagelse på det statslige og kommunale vil udligne sig i de kommende år. - Det er der slet ingen tvivl om. Helt overordnet er antallet af kommuner blevet mere overskueligt og nok så vigtigt, så har kommunerne fået større opgaver og vil få brug for faglige input fra erhvervsorganisationerne. Tænk blot på administration af plan- og miljølovgivningen. Der vil ganske enkelt ske en professionalisering i kommunerne, som fremover vil blive matchet af stadig dygtigere erhvervsorganisationer. På mange måder vil kommunerne og erhvervsorganisationernes samarbejde komme til at minde om det billede, vi i dag kender landspolitisk, vurderer Per Rystrøm. Vidensgrundlag Et andet resultat af undersøgelsen gør det klart, at en meget vigtig opgave for organisationerne er at styrke vidensgrundlaget for de politiske beslutninger. Politikerne forventer simpelthen at få leveret data af høj kvalitet på rette tid og sted. Og en meget stor del af besvarelserne giver da også udtryk for, at organisationerne er ganske dygtige til at levere brugbare fakta om de problemer, som berører organisationernes interesseområde eksempelvis erfaringer om specifikke problemer, som de opleves i virksomhederne. Næsten alle - 95 pct. - har en klar forventning om, at organisationerne også har indblik i og forståelse for de politiske processer, så de kan bidrage med input på de helt rigtige tidspunkter i et modnings- eller beslutningsforløb. - Men vidensgrundlaget er det område, hvor erhvervsorganisationerne kan bidrage med mest, og hvor deres bidrag vil blive taget mest alvorligt, skriver således en af respondenterne. Åben og uformel Professor Peter Munk Christiansen fra Institut for Statskundskab ved Århus Universitet og medforfatter til Magtudredningen Inddragelse af erhvervsorganisationerne Hvor ofte inddrager du erhvervsorganisationerne i politiske beslutninger? Kommunalpolitikere Kommunale embedsmænd Statslige embedsmænd Folketingspolitikere Flere gange ugentligt Flere gange årligt Flere gange månedligt Det gør jeg ikke Kilde: Operate 2

3 Dansk byggeri Analysebrev nr. 4/2008 Har indblik i de politiske beslutningsprocesser, så de kan bidrage på de rigtige tidspunkter Dokumenterer og synliggør nye problemer for deres medlemsvirksomheder over for det politiske system Rådgiver virksomheder i forhold til ny lovgivning og politiske beslutninger Hjælper med implementering af konkrete politiske beslutninger Bidrager med økonomiske, samfundsmæssige og andre analyser af et politikområde Kommer med udkast til konkrete lovforslag og politiske beslutninger Forventninger til erhvervsorganisationerne Andelen af respondenter, der finder nedenstående meget vigtigt eller vigtigt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Operate 53% 77% 84% 95% 94% 93% peger på det krav om professionalisering, som i stigende omfang stilles til organisationernes interessevaretagelse. - Tidligere tiders formaliserede og stabile samarbejdsrelationer er blevet afløst af en mere åben, uformel og hurtig beslutningsproces. Det er i dag sværere at tolke det politiske landskab. Samtidig stiller politikere og embedsmænd i dag stærkere krav om, at organisationerne skal kunne bidrage med noget brugbart, hvis de vil inddrages. Det stiller krav til organisationerne om politisk indsigt, viden og hurtighed, og det kræver ressourcer. De store ressourcestærke organisationer er således bedst stillet i kampen om interessevaretagelsen, mener Peter Munk Christiansen. Levere løsninger Undersøgelsen dokumenterer også beslutningstagernes forventning om politisk indsigt hos organisationerne. Et flertal på 53 pct. af politikere og embedsmænd forventer, at organisationerne også bør bidrage med konkrete lovforslag og til politiske beslutninger. Denne udvikling har chefrådgiver Tobias Zacho Larsen fra Advice A/S også spottet. Han rådgiver til daglig virksomheder og organisationer i at optimere deres politiske interessevaretagelse. - Der er ingen tvivl om, at politikerne ser inddragelse af erhvervsorganisationerne som en farbar vej til at sikre højnelse af kvaliteten i de politiske processer. Simpelthen fordi erhvervsorganisationerne har bedre indsigt i problemerne i hverdagen. Og the champions er de organisationer, som faktisk formår at levere løsninger på lovgivningsniveau. Det er da også bemærkelsesværdigt, at mere end halvdelen af lovgiverne tildeler erhvervsorganisationerne en rolle at spille i udformningen af lovene, påpeger chefrådgiver Tobias Zacho Larsen. De fremtidige udfordringer Beslutningstagerne blev også spurgt, hvad de mente, var organisationernes største udfordring i fremtiden. Her svarede beslutningstagerne, at topudfordringen handler om at styrke vidensgrundlaget for politiske beslutninger. Som en af beslutningstagerne formulerer det: - I en kompleks verden i udvikling med store informationsmængder og mange interessenter er det vigtigt, at de tungeste erhvervsorganisationer bidrager til at styrke vidensgrundlaget for de politiske beslutninger. Men hold jer ude af det politiske arbejde!! Samlet set tegner der sig således et billede af, at erhvervsorganisationerne især skal koncentrere deres ressourcer om udarbejdelse af statistiske og økonomiske analyser, konsekvensberegninger og lignende. Desuden skal organisationerne have dyb indsigt i de politiske processer, så de ved præcis hvor og hvornår, de skal levere varen. Eller som Tobias Zacho Larsen supplerende udtrykker det: - De erhvervsorganisationer, der vil få den største indflydelse fremover, vil være dem, som evner at prioritere Erhvervsorganisationernes udfordringer Gennemsnitlig værdi af alle respondenters rangering af udfordringer, hvor de vigtigste udfordringer får den højeste værdi (maksimalt 7) Bedre til at styrke vidensgrundlaget for politiske beslutninger Mere internationaliserede Bedre til økonomiske analyser og konsekvensberegninger Bedre til at forstå de politiske beslutningsprocesser Bedre til at hjælpe med implementering af politiske forslag Bedre til at formulere konkrete politiske forslag Mere direkte involveret i det politiske arbejde 2,8 0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 3,1 4,2 4,1 4,4 4,4 5,0 7,0 Kilde: Operate 3

4 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri politisk interessevaretagelse knivskarpt, hvilke politiske sager de forfølger. Vil man virkelig rykke noget, kræver det en klar koncentration af indsatsen på én eller ganske få sager selv for de store organisationer. - En anden nøglefaktor vil være, at man evner at drive en politisk sag både bag lukkede døre i den direkte kontakt med politikere og embedsmænd, men afgjort også i mediebilledet. Man skal evne at danne brede alliancer omkring sin sag og dosere rigtig i forhold til, hvordan sagen fremmes bedst, siger Tobias Zacho Larsen, som mener, at en del erhvervsorganisationer er faldet i et uheldigt hul ved at gabe over for meget: - De forfølger for mange sager, bruger medierne for aggressivt og snævert, har for lidt kontakt til embedsmændene og giver for lidt service i fredstid - det vil sige, når de ikke har umiddelbar brug for politikerne. 2 Metode og analysegrundlag Undersøgelsen er gennemført af kommunikationsvirksomheden Operate i perioden april Spørgeskemaet er udfyldt på grundlag af telefoninterview med 20 folketingspolitikere. Desuden er spørgeskemaet sendt pr. mail til 400 udvalgte topembedsmænd i henholdsvis staten og kommunerne samt borgmestre og formænd for tekniske udvalg. Samlet set har 225 svaret på undersøgelsen, svarende til en svarprocent på over 50, hvilket er ganske højt for denne type af undersøgelser. Stikprøven er tungest på de kommunale embedsmænd og kommunale politikere, hvor ca. 50 procent af de 374 udsendte spørgeskemaer er blevet besvaret. Spørgeskemaet er blevet sendt til 30 topembedsmænd i staten (departementschefer og kontorchefer), hvor ca. 33 procent har besvaret. Statistisk må undersøgelsen betegnes som ganske repræsentativ for folketingspolitikere, kommunalpolitikere og kommunale topembedsmænd, men lidt mere usikker repræsentativ for statslige embedsmænd, hvor resultaterne bør tolkes som indikationer. DANSK BYGGERI MENER VI VED HVOR SKOEN TRYKKER Kommentar af Povl Christensen, formand for Dansk Byggeri Dansk Byggeri lægger vægt på en god og konstruktiv dialog med regeringen, Folketinget og kommunerne. Og det er afgørende for os, at vi i de kommende år fastholder og udbygger dialogen. Det skal vi for at sikre, at de offentlige beslutningstagere har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger af betydning for bygge- og anlægsbranchen. På Christiansborg og i kommunerne ved man også godt, at man får det bedste resultat ved at være i dialog med dem, som beslutningerne vedrører. Og det er os i erhvervsorganisationerne, der bedst ved, hvor skoen trykker, når det drejer sig om virksomhedernes rammevilkår. De offentlige beslutningstagere er nødt til at foretage en afvejning af forskellige hensyn. Men jo større indsigt de har i virksomhedernes vilkår, jo bedre kan de foretage denne afvejning. Her skal vi stå parat med viden, dokumentation og erfaring. Vores store viden om, hvad der skal til for at gøre det nemmere at drive bygge- og anlægsvirksomhed, skal vi naturligvis synliggøre kvalificeret og rettidigt. Og samtidig skal vi vedkende os vores samfundsmæssige ansvar. Af analysen i dette nummer af Barometer fremgår det da også, at der blandt politikere og embedsmænd er tilfredshed med erhvervsorganisationernes bidrag til at kvalificere lovgivningsarbejdet og andre politiske beslutninger. Det er således i alle parters interesse, at vi bidrager til den politiske proces. Uanset om det er på statsligt, kommunalt eller EU-niveau, er verden i dag så kompleks, at de offentlige beslutningstagere er afhængige af at få kvalificerede inputs udefra. Det er således vigtigt, at vi har en god løbende dialog, også for at undgå situationer med kritik situationer som kunne være undgået, hvis vi havde talt sammen i tide. 4

5 Dansk byggeri Analysebrev nr. 4/2008 Hvor bliver lønnen af SKAT? Manglende eller fejlbehæftede skattekort, et overbelastet system og manglende assistance hos SKAT var nogle af de problemer, som mødte virksomhederne, da eindkomst blev lanceret 1. januar % af de virksomheder, som selv håndterer lønbehandlingen, er derfor utilfredse med det nye system. Men for de virksomheder, som anvender et lønservicebureau til opgaven, har indførslen af eindkomst været gnidningsløs. Med eindkomst forsøger SKAT at tage et stort og naturligt skridt ind i den digitale fremtid. Systemet skal lette administrationen hos de offentlige myndigheder, og til gengæld er virksomhederne så blevet lovet forenklinger, når systemet engang er implementeret. Som det er set ved tidligere digitaliseringsprojekter, er børnesygdommene også ved eindkomst kommet i en lind strøm. Implementeringen af e-fakturering blev således betegnet som kaotisk af erhvervslivets organisationer. I perioden efter indførslen af eindkomst fik Dansk Byggeri henvendelser fra mange virksomheder, som havde problemer med blandt andet de elektroniske skattekort, som enten manglede eller var fejlbehæftede. Også de større leverandører af systemer til lønadministration meldte om problemer. På den baggrund har Dansk Byggeri spurgt sine medlemmer om deres oplevelse af og erfaring med indførslen af eindkomst for at afdække, hvor omfattende de problemer, de eventuelt har oplevet, har været. Ni ud af ti er utilfredse Blandt de virksomheder, som har erfaring med eindkomst, er det et lille flertal, som har oplevet problemer med eindkomst. 55 % erklærer sig således uenige eller meget uenige i, at indførslen er foregået gnidningsløst Virksomhedernes angivelse af om de er enige i, at indførslen af eindkomst er foregået gnidningsløst Andel i procent Meget enig Enig Uenig Meget uenig Kilde: Dansk Byggeri 55% At op mod halvdelen af virksomhederne har haft en positiv oplevelse med eindkomst skyldes i overvejende grad, at de har anvendt et lønservicebureau som Lønservice fra Bygteq IT eller Multidata til lønbehandlingen. Hele 95 % af de virksomheder, som har erklæret sig enige eller meget enige i, at indførslen er foregået gnidningsløst, anvender nemlig et lønservicebureau. Ser man derimod alene på de virksomheder, som selv har haft hænderne nede i bolledejen og udført lønbehandlingen manuelt eller ved hjælp af et standardudviklet lønsystem, der afvikles på virksomhedens egen computer, er hele 9 ud af 10 utilfredse med eindkomst. Roderi Så mens en del virksomheder slipper uden om de fleste problemer ved at sende opgaven videre til lønservicebureauerne, er mange virksomheder overladt til de problemer, der fortsat er med eindkomst, fordi de enten ikke vil eller kan entrere med et lønservicebureau. De problemer, som virksomhederne typisk har oplevet, er fejl og mangler i skattekort eller problemer med at hente skattekort, problemer med at foretage indberetning af lønoplysninger og manglende vejledning/telefonservice. 22 Materialet, som er sendt ud, er mangelfuldt. Det er umuligt at komme igennem [til SKAT] og få svar på spørgsmål. Jeg har prøvet flere gange, at systemet er gået ned og er blevet henvist til at prøve igen senere. (Virksomhed med 2 ansatte) 22 Systemet har ikke kørt optimalt, og det går ned i spidsbelastningsperioder. (Virksomhed med 87 ansatte) 22 Roderi! (Virksomhed med 2 ansatte) Sender aben videre Disse problemer slipper de virksomheder, der anvender et lønservicebureau, for. Ved at benytte sig af et lønservicebureau kan virksomhederne så at sige sende aben videre og herved selv slippe for at tumle med SKAT. Men aben flytter med, for også lønservicebureauerne har haft opstartsvanskeligheder. Multidata er en af sværvægterne inden for løn- og personaleadministration i Danmark med erhvervsvirksomheder som kunder. Her har eindkomst været og er stadig en omfattende arbejdsopgave. Nils Viebjerg, der er Business Relationship Manager hos Multidata A/S, fortæller: - Hos Multidata er der indtil nu investeret et tocifret millionbeløb i forbindelse med eindkomst. Hertil kommer behov for yderligere investeringer i form af rettelser og tilpasninger. Efter vores opfattelse vil eindkomst-systemerne først fungere optimalt i løbet af

6 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri eindkomst Opgaven undervurderet Ved så store systemer kan man aldrig forudse alle detaljer på forhånd, erkender Nils Viebjerg. Og netop her skal man måske finde en af årsagerne til den tunge start størrelsen og omfanget af eindkomst: - eindkomst-projektet består reelt af to store projekter: eskattekort og elektronisk indrapportering til eindkomstregistret. Kompleksiteten og omfanget af disse projekter er blevet kraftigt undervurderet af alle - inklusive SKAT. Havde blandt andet SKAT været bedre forberedt, kunne mange problemer været undgået. Nils Viebjerg peger på samarbejdet med virksomhederne. - Hvis SKAT havde været mindre strikse i deres samarbejde med virksomhederne, herunder indhentning af skattekortoplysninger og accept af, at en saldo periodisk i indkomståret kan være negativ i forbindelse med korrektioner og lignende, kunne vi have minimeret den store belastning for alle implicerede i forbindelse med implementeringen. Men i modsætning til de virksomheder, som har valgt selv at stå for lønbehandlingen og dermed for kontakten til SKAT, har Multidata dog ikke noget at udsætte på den service, de har fået herfra: - Vi har kun rosende ord vedrørende det samarbejde og den imødekommenhed, vi har mødt hos SKATs projektgruppe i forbindelse med eindkomst, siger Nils Viebjerg. Børnesygdomme Et stort lønservicebureau kan muligvis have lettere ved at komme igennem til SKAT end en almindelig virksomhed eller rettere almindelige virksomheder med startproblemer. Det har betydet et kæmpe pres på systemet og telefonerne. SKAT har arbejdet på højtryk for at løse startvanskelighederne, og presset er nu lettet betydeligt, fortæller fagchef i SKAT Richard Hanlov, som er ansvarlig for implementeringen af eindkomst: - Den første tid var svær. Men nu har vi fået ventetiden på telefonservice reduceret til 2-3 minutter, og vi har efterhånden fået luget ud i børnesygdommene. Selvfølgelig har vi fået tæsk for eindkomst, men det hænger også sammen med, at der i erhvervslivet er utilfredshed med, at de nu skal bruge et nyt system. Privat prøveklud En anden kritik går på, at de offentlige virksomheder ikke blev spændt for eindkomst-vognen først så kunne det private erhvervsliv have sluppet for at lege prøveklud, mener man i Dansk Arbejdsgiverforening, DA. - Hvis SKAT havde trumfet igennem, at offentlige virksomheder som Kommunedata og Statens Centrale Lønsystem skulle på eindkomst tilbage i 2007, så kunne vi have undgået mange af de problemer, vi står med i dag. I stedet for er det private erhvervsliv blevet nødt til at løbe systemet i gang og det har kostet utrolig meget tid fra vores side af, siger Anne-Lise Heidelberg, konsulent i DA. Mens implementeringsprocessen således får drøje hug med på vejen, har DA dog ikke noget at udsætte på selve idéen med systemet. - Når det her kører, vil virksomhederne opleve en lettelse og blive glade for systemet. Men for øjeblikket er det bare irriterende, fordi virksomheden endnu kun har oplevet byrderne. SKAT er forsinket med de lettelser, der skulle have været. Først når udviklingen af det endelige eskattekort er færdig - foreløbigt udsat til 1. juni og virksomhederne har oplevet lettelserne omkring den årlige indberetning, tror jeg, de vil kunne se lys for enden af tunnelen, siger Anne- Lise Heidelberg. Så systemet kan måske vise sig at være genialt. Men det må virksomhederne fortsat vente i spænding på. Her knap fire måneder efter startskuddet er systemet stadig en klods om benet i virksomhedernes hverdag. Om undersøgelsen Dansk Byggeris undersøgelse af medlemsvirksomhedernes erfaring med SKATs nye system, eindkomst, er gennemført blandt 140 virksomheder, som repræsenterer 5 % af Dansk Byggeris samlede lønsum. Hvad er eindkomst? eindkomst er et register, der stort set skal indeholde de indkomstoplysninger, som fremgår af den ansattes lønseddel. Registret skal også indeholde indkomstsoplysninger om pension, sociale ydelser og lignende. Fra den 1. januar 2008 skal arbejdsgivere løbende og mindst en gang om måneden indberette til eindkomst. Formålet med registeret er: 22 at opnå bedre kontrol med udbetaling af offentlige ydelser 22 at kunne genanvende oplysninger 22 at SKAT løbende har adgang til helt aktuelle oplysninger 22 at der opnås en mere effektiv administration (i første omgang hos de offentlige myndigheder) 22 at skabe et reelt grundlag for regelforenklinger især på Beskæftigelsesministeriets område 6

7 Dansk byggeri Analysebrev nr. 4/2008 Stort potentiale i korte uddannelsesaftaler Efter en årrække, hvor antallet af lærlinge i bygge- og anlægsvirksomhederne accelererede, skete der i 2007 en blød opbremsning i antallet af nye uddannelsesaftaler. En undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer viser, at alt for få virksomheder er opmærksomme på de korte alternativer til de traditionelle knap 4-årige uddannelsesaftaler Godt unge var i 2007 i gang med en uddannelse i bygge- og anlægsbranchen. På blot fire år er antallet steget Udviklingen i praktikpladser Praktikpladsaftaler i bygge- og anlægsbranchen Lærlinge Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende uddannelsesaftaler med Branchens virksomheder har altså åbnet døren for stadigt flere lærlinge. Men efter at antallet af lærlinge hvert år siden 2003 har nået nye højder, lægger branchen nu an til en blød landing. I en rundspørge for Barometer har Dansk Byggeri undersøgt, hvorfor nogle virksomheder helt fravælger at have lærlinge. Undersøgelsen viser, at fire ud af fem virksomheder uden lærlinge aldrig har haft lærlinge. Der er med andre ord ikke tradition for at uddanne lærlinge i virksomheden. Andre nævner, at virksomhedens produktion ikke egner sig til at udlære lærlinge, eller at virksomheden er nystartet. Planlægning Men den mest markante årsag til, at virksomhederne fravælger at uddanne lærlinge, er planlægningen. To ud af tre tilkendegiver, at virksomheden ikke har lærlinge, fordi de har svært ved at planlægge tre år frem i tiden. Til det siger Ole Wilhelm Nielsen, der er virksomhedskonsulent på Københavns Tekniske Skole: - Der er faktisk gode muligheder for at tage lærlinge ind i kortere perioder. Men der er mange virksomheder, der ikke kender til de korte uddannelsesaftaler. Ole Wilhelm Nielsen refererer her til, at mens over halvdelen af mestrene kender mesterlæren og den almindelige tre-årige uddannelsesaftale, er det kun få af de virksomheder, som ikke i dag har lærlinge, der kender de korterevarende uddannelsesaftaler. Faktisk angiver hver fjerde af virksomhederne, at de ikke er bekendt med nogen af de nævnte uddannelsesaftaler. Kendskab til uddannelsesaftaler blandt virksomheder uden lærlinge Hvilke typer af uddannelsesaftaler er du bekendt med? Mesterlære Almindelig uddannelsesaftale Udlån af skolepraktikelev Kort aftale Kombinationsaftale Delaftale Virksomhedsforlagt undervisning Ingen af ovenstående 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Anm.: Virksomhederne har kunnet angive deres kendskab til flere typer uddannelsesaftaler, Andel i procent hvorfor tallene ikke summerer til 100 %. 7

8 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri lærlinge i byggeriet Undersøgelsen vidner om et stort behov for information om de kortere uddannelsesaftaler. Løsningen er ifølge Ole Wilhelm Nielsen ihærdigt opsøgende arbejde og massiv vejledning til de arbejdsgivere, der ikke har tradition for og kendskab til at have lærlinge. - De er ofte i tvivl om, hvad det kræver af ressourcer at have en lærling. Hvad skal de have i løn? Hvad med forsikring? Hvad kræver det af os at oplære en lærling? Jeg hjælper dem også tit med papirarbejdet. Opsøgende arbejde Selv kontakter Ole Wilhelm Nielsen henved 500 tømrer- og snedkervirksomheder om året, og virksomhedskonsulenterne på Københavns Tekniske Skole kontakter tilsammen nogle tusinde virksomheder hvert år. Men Ole Wilhelm Nielsen opfordrer samtidig de relevante organisationer, herunder Dansk Byggeri, til at bidrage til informationen og det opsøgende arbejde. - Der har været meget fokus på at få de virksomheder, der allerede har lærlinge, til at ansætte ekstra lærlinge. Man burde i lige så høj grad sætte kræfterne ind på de virksomheder, der ikke har lærlinge endnu. Og her kan organisationerne også blive bedre til at informere. Mine erfaringer viser, at indsatsen betaler sig. 99 % af mestrene vælger at ansatte lærlinge en anden gang, når de først en gang har prøvet det. Knap halvdelen af virksomhederne er da også interesseret i at blive kontaktet og få information om mulighederne for at tage lærlinge. Særligt de virksomheder, som ikke er forhindrede i at have lærlinge på grund af for få eller for specialiserede opgaver, er villige til at høre nærmere om mulighederne for at tage lærlinge. Som en respondent udtrykker det: Vi ser ikke det at ansætte lærling i fremtiden som nogen økonomisk belastning. Vi tror faktisk, at han/hun allerede i løbet af kort tid kan blive en gevinst økonomisk. Det drejer sig bare om planlægning og viljen til at lede sine medarbejdere. Lærlinge og Dansk Byggeri Dansk Byggeri anslår, at ca. 40 % af deres medlemmer ikke har lærlinge. Typisk er det de mindre virksomheder med 5 ansatte eller derunder, og de er lidt overrepræsenterede øst for Storebælt. Undersøgelsen er gennemført blandt 105 virksomheder, hvoraf 80 % har angivet endnu/fortsat ikke at have lærlinge. Tilsammen repræsenterer de ca. 3 % af den samlede lønsum blandt medlemmer, som ikke har lærlinge. 99 % af mestrene vælger at ansatte lærlinge en anden gang, når de først en gang har prøvet det. Ole Wilhelm Nielsen, Københavns Tekniske Skole Læs Barometer online på danskbyggeri.dk/barometer Her findes baggrundsartikler og analyser samt tidligere Barometeranalyser. Barometer Erhvervspolitisk analysebrev Ansvarshavende: Anders Hundahl Redaktør: Mogens Hjelm Analyseredaktion: Louise Pihl, Henrik Stig Sørensen og Lene Jægerslund Analyser: Lars Høier, Maria Hyldahl, Louise Pihl, Jørn Jensen og Henrik Stig Sørensen Redaktionelle medarbejdere: Mette Schmidt og Anja Binderup Udgivet af Dansk Byggeri Postboks 2125, 1015 København K Tlf Opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S, 150g offset Oplag: ISSN ISSN (online)

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Dansk Byggeri uddannelsesudvalg sætter fokus på, hvorfor en del af medlemsvirksomhederne ikke har lærlinge. I den forbindelse er medlemsvirksomheder,

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

ABAF NYT 15/2010 november 2010. nye elektroniske feriekort vil gøre administrationen af feriepenge og feriekort væsentlig lettere for virksomhederne.

ABAF NYT 15/2010 november 2010. nye elektroniske feriekort vil gøre administrationen af feriepenge og feriekort væsentlig lettere for virksomhederne. ABAF NYT 15/2010 november 2010 ELEKTRONISKE FERIEKORT FRA 2011 Et nyt elektronisk feriekort afløser fra den 1. januar 2011 de gamle papirblanketter. Skiftet til et elektronisk feriekort skal gøre det lettere

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME

POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME Oplæg på session 1 v. Anders Dybdal Fotograf: Anders Hviid ANDERS DYBDAL Områdedirektør Chef for Public Affairs Ansvar for Vækst-gruppen, der arbejder med bl.a. erhverv,

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013 Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende patientundersøgelse er fra året og den anden af sin art på Skovhus Privathospital. I denne undersøgelse bliver patienterne på Skovhus Privathospital

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Lønmedarbejderen 2014

Lønmedarbejderen 2014 Lønmedarbejderen 2014 Bluegarden analyse September 2014 Indhold Om undersøgelsen... 3 Lønmedarbejderen i dag en betroet generalist... 4 Den typiske lønmedarbejder... 4 Alene med ansvaret... 4 Uddannelse

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

VTU. Metal College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse

VTU. Metal College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Industriteknikerudd. Tilfredshed 65,0 Loyalitet 81,6 52,8 Administration og information Rekruttering af elever 54,0 67,8

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Dansk Byggeri har spurgt en stikprøve af sine medlemmer om deres brug af arbejdskraft i 2006 og deres behov for arbejdskraft

Læs mere

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Siden finanskrisen begyndte er hver tredje nyudlært smed, frisør og tømrer gået direkte ud i ledighed. I foråret 2011 ser det sågar ud til, at

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Revision giver bonus på bundlinjen

Revision giver bonus på bundlinjen Revision giver bonus på bundlinjen Dansk Erhverv har i samarbejde med FSR danske revisorer gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres syn på værdien af revision. Resultaterne

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Referat af møde i Koordinationsforum den 4. februar 2014

Referat af møde i Koordinationsforum den 4. februar 2014 NOTAT Referat af møde i Koordinationsforum den 4. februar 2014 Den 5. februar 2014 Sags ID: SAG-2013-00893 Dok.ID: 1811787 Dagsorden: 1. Velkomst 2. Opgørelsen af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Politisk interessevaretagelse i non profit organisationer. - tendenser på social- og sundhedsområdet

Politisk interessevaretagelse i non profit organisationer. - tendenser på social- og sundhedsområdet Politisk interessevaretagelse i non profit organisationer - tendenser på social- og sundhedsområdet Af politisk konsulent Susanne Holmgaard Hansen, september 2010 Indhold Om undersøgelsen... 3 Konklusion...

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Agri College Aalborg

Agri College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Landbrugsudd. 64,9 75,3 52,6 Administration og information Rekruttering af elever 64,0 Skoleperiodernes indhold 64,7 69,4

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 56 Offentlig

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 56 Offentlig Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 56 Offentlig Forslag til effektivisering og forenkling af kommunikationen mellem AF og a-kasserne Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervsklima

Holbæk Kommunes erhvervsklima Analyse af Holbæk Kommunes erhvervsklima Udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Holbæk Erhvervsforum September 2012 Dansk Erhvervsfremme 2012 Baggrund og analysefokus Denne erhvervsklimaanalyse er udarbejdet

Læs mere

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Indhold Side 1. Resumé... 1 2. Undersøgelsens resultater... 6 2.1

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere?

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere? Notat Erhvervslivets samarbejde med jobcentrene Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Dansk Erhverv har ud fra en medlemsundersøgelse gennemført i april 2013 evalueret erhvervslivets syn på jobcentrene. Analysen

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 2014. Officielle sponsorer for DBU s Fodboldskoleaktiviteter. en del af noget større

EVALUERINGSRAPPORT 2014. Officielle sponsorer for DBU s Fodboldskoleaktiviteter. en del af noget større EVALUERINGSRAPPORT 2014 Officielle sponsorer for DBU s Fodboldskoleaktiviteter Hovedsponsor Sponsor en del af noget større Evaluering DBU s Skattejagt 2014 2014 er det første år for DBU s nye koncept Skattejagt.

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Genbrugspladser, vejnettet og iværksætteri Genbrugspladser, vejnettet og iværksætteri 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Fremtidens bestyrelsesarbejde

Fremtidens bestyrelsesarbejde Fremtidens bestyrelsesarbejde Ifølge de adm. direktører i Danmarks 100 største selskaber involverer bestyrelserne sig i stigende grad i strategiarbejdet. Men formalia fylder for meget på bestyrelsesmøderne,

Læs mere

Arbejdsgivere vil beholde udenlandske medarbejdere

Arbejdsgivere vil beholde udenlandske medarbejdere Analysebrev nr. 8/2007 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri danskbyggeri.dk/barometer Arbejdsgivere vil beholde udenlandske medarbejdere Akut mangel på arbejdskraft er hovedårsagen til, at danske bygge-

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag September 2013 Faktaark Forbedringsforslag Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra en survey blandt kommunalpolitikere gennemført i august 2013. Resultaterne offentliggøres i Djøfs analysebrev DeFacto

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at VIRKSOMHEDSPRAKTIKKEN

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Virksomhedsnavn Totalrapport

Virksomhedsnavn Totalrapport Virksomhedsnavn Totalrapport Antal besvarelser: 124 Denne rapport indeholder besvarelser for 124 respondenter og undersøgelsen har en svarprocent på 0%. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 04-09-2014-10-10-2014.

Læs mere