Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark
|
|
- Elisabeth Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli
2 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag den 26. juni 2009 kl , Kræftens Bekæmpelse, kantinen Velkomst ved administrerede direktør Arne Rolighed, Kræftens Bekæmpelse Arne Rolighed bød de omkring 50 deltagere på mødet hjerteligt velkomne og præsenterede de tre deltagende læger: overlæge Dorte Nielsen, Enheden for Eksperimentel Kræftbehandling og overlæge Benny Vittrup Jensen, Onkologisk afdeling begge fra Herlev Hospital, samt professor og overlæge Per Pfeiffer fra Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Arne Rolighed gav derefter en kort orientering om Kræftens Bekæmpelses initiativer på baggrund af et tidligere dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt, som blev holdt i Kræftens Bekæmpelse den 27. maj Kræftens bekæmpelses initiativer i forlængelse af dialogmødet den 27. maj 2009: Arne Rolighed orienterede om, at Kræftens Bekæmpelse arbejder for at forbedre Second Opinion ordningen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed. Anne Nissen, afdelingsleder i Patientstøtteafdelingen, Kræftens Bekæmpelse fortalte, at Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde en pjece, som Kræftens Bekæmpelse har kommenteret. Pjecen udkommer i slutningen af august. Formålet med pjecen er at informere om Second Opinion ordningen, hvordan ordningen er opbygget, hvad formålet er, hvem kan søge, etc. Kræftens Bekæmpelse har på opfordring fra patienter og pårørende støttet etableringen af et IT-netværk og debatforum Frankfurt-gruppen på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside Ca. 60 patienter og pårørende har ytret interesse for netværket, og p.t. har 24 meldt sig til og deltaget aktivt i debatten. Arne Rolighed orienterede endvidere om, at Kræftens Bekæmpelse vil kontakte de danske sygehuse, hvor der er eksempler på, at patienter har oplevet problemer med at få behandling eller komme til kontrol, når de har valgt at rejse til Frankfurt. Kræftens Bekæmpelse har også taget initiativ til et møde med deltagelse af de seks eksperimentelle enheder i Danmark med det formål at styrke den eksperimentelle indsats i Danmark. Endelig pointerede Arne Rolighed, at der på mødet den 27. maj 2009 kom to meget væsentlige spørgsmål frem, som Kræftens Bekæmpelse har arbejdet videre med: 1) Retsstilling: Hvordan er patienters retsstilling, hvis de vælger at rejse til udlandet for at blive behandlet, og hvilke finansielle muligheder har de? I den forbindelse har Kræftens Bekæmpelse tilbudt at lægge lokaler til et møde den 2. september 2009 arrangeret af netværket Frankfurt-gruppen. 2) Dokumentation: Hvad er dokumentationen og vidensgrundlaget for Dr. Vogls behandlingsmetoder. Kræftens Bekæmpelse har rettet henvendelse til Dr. Vogl og bedt om at få fremsendt dokumentation for regional kemoterapi samt 2
3 indblik i de protokoller, der måtte ligge til grund for behandlingen. Der er p.t. ikke modtaget svar fra Dr. Vogl. Arne Rolighed gav herefter ordet til overlæge Benny Vittrup Jensen fra Onkologisk afdeling, Herlev Hospital, der fremlagde den historiske baggrund både den medicinske og politiske for den danske kræftbehandling, som den ser ud i dag: Har danskerne mistet tilliden til den danske kræftbehandling? Har de grund til det? Benny Vittrup Jensen fortalte, at første behandling med kemoterapi blev givet for bare 61 år siden i I de første 40 år med kemoterapi gik udviklingen langsomt, mens det pludseligt gik stærkt i perioden 1996 til 2000, hvor der foregik et intensivt udviklingsarbejde. Dette resulterede i godkendelsen af flere nye kemoterapeutiske præparater. Fra ændrede kræftbehandlingen sig igen, idet den første biologiske terapi blev godkendt og lanceret. Kombinationen af kemo-stråleterapi og biologiske behandlingsmetoder betyder, at kræftbehandlingen i langt højere grad kan målrettes og kontrolleres. Benny Vittrup Jensen understregede, at den medicinske kræftbehandling ændrede sig radikalt for ca. 6 år siden med indførelsen af de biologiske metoder, som også er taget i brug i Danmark, men at formidlingen af dette positive budskab til befolkningen har haltet. Benny Vittrup Jensen orienterede om, hvordan kræftpatienter i begyndte at rejse til Hammelburg i Tyskland for at få regional kemoterapi. I denne periode var Arne Rolighed sundhedsminister, og han var initiativtager til, at tilbuddet om regional kemoterapi, Hepatisk Arteriel Infusion (HAI), kom til Danmark. Den første enhed blev etableret på Herlev Hospital i 2003: Enhed For Eksperimentel Kræftbehandling (EFEK). Yderligere fem enheder for eksperimentel kræftbehandling er sidenhen blevet etableret på forskellige sygehuse i Danmark. På Herlev Hospital kan patienter med tyk- og endetarmskræft i dag få behandling med regional kemoterapi, som det eneste sted i Skandinavien. Benny Vittrup Jensen understregede, at sådan som udviklingen havde været, kunne han være sin kræftbehandling bekendt i dag, men ikke for 4-5 år siden. Han pointerede også, at hvis tilliden til den danske kræftbehandling ikke er til stede, skal der opbygges et system, der sikrer, at den genskabes. Herefter blev ordet givet videre til overlæge Dorte Nielsen fra Enheden for Eksperimentel Kræftbehandling, Herlev Hospital, der præsenterede, der foreliggende dokumentation, samt status og planer for regional kemoterapi i Danmark. Dokumentation, status og planer for regional kemoterapi Dorte Nielsen indledte med at orientere om, at den første patient med brystkræft med spredning til leveren blev behandlet på Herlev Hospital med regional kemoterapi (kemoterapi direkte i leveren) den 1. januar i år. Beslutning om igangsætning af den eksperimentelle behandling var blevet godkendt på møde i det Nationale Koordinationsudvalg for eksperimentel kræftbehandling (NKU) i oktober/november Dorte Nielsen gav herefter et overblik over de få kliniske forsøg med regional kemoterapi af patienter med brystkræft, der er offentliggjort indtil i dag. For patienter med brystkræft foreligger der et klinisk forsøg med 28 patienter og en opgørelse beståen- 3
4 de af 12 patienter (Ikeda et al., 1999; Vogl, 2008). Professor Thomas Vogl, Universitetsklinikken i Frankfurt, har desuden offentliggjort en undersøgelse i 2003 blandt 162 patienter, primært med tyk- og endetarmskræft (116 patienter), men også med brystkræft (25 patienter) og andre kræftformer (21). Alle patienterne havde ikkeoperable levermetastaser. Halvdelen af patienterne levede under og halvdelen over 13 måneder. Hvis behandlingen virkede og de kunne behandles med LITT (Laser Induced Thermotherapy) levede de dobbelt så længe. Dorte Nielsen konkluderede, at der stadig er meget få data på effekten af regional kemoterapi, og at de på Herlev Hospital vil arbejde på højtryk for at få nye protokoller i gang for at kunne tilbyde behandlingen så hurtigt som muligt til de patienter, der vil kunne have gavn af behandlingen. Dorte Nielsen berettede endvidere, at hun personligt havde oplevet en patient, som hun troede skulle dø, der nu havde overlevet et år efter behandling hos professor Vogl. Dorte Nielsen forklarede, at de på Herlev ikke anvender professor Vogls behandlingsregime. Professor Vogl anvender bl.a. stoffet Lipiodol, som ikke bruges i Danmark på grund af, at der er rapporteret alvorlige bivirkninger i form af fedtblodpropper i lungerne. Endvidere anvender professor Vogl. stoffet Embocept, der produceres af medicinalfirmaet Farmacept. Stoffet er ikke godkendt af Lægemiddelstyrelsen i Danmark, og der findes ikke et produktresumé. Dorte Nielsen orienterede om, at Herlev Hospital er blevet lovet et produktresumé på stoffet senest den 20. juli Først når dette foreligger, må stoffet anvendes. Endelig giver professor Vogl stoffet Xeloda i en lav dosis, hvor de på Herlev Hospital gerne vil øge denne dosis. Dorte Nielsen forklarede, at det er vigtigt for overlevelsen, at der gives en så effektiv systemisk behandling som muligt, samtidig med at der gives kemoterapi direkte i leveren. Det betyder omvendt, at behandlingen bliver hårdere med flere bivirkninger. En deltager påpegede, om det i nogle tilfælde ikke var bedre at bruge en lavere dosis kemoterapi i forhold til at give patienterne en bedre livskvalitet. Dorte Nielsen påpegede, at for lægerne på Herlev Hospital var det afgørende at give den behandling, som man mente gav størst overlevelse. Derfor stiler de mod at anvende en højere dosis af Xeloda. Dorte Nielsen orienterede endvidere om den eksperimentelle behandling, som er igangsat for patienter med brystkræft med levermetastaser på Herlev Hospital. Patienter skal godkendes af Second Opinion udvalget og indkaldes til samtale på den eksperimentelle enhed på Herlev Hospital. Patienterne vurderes herefter på en HAI konference, hvor der deltager både en kræftlæge, sygeplejerske, røntgenlæge, leverkirurg, læge med speciale i ultralyd/brænding af metastaser i leveren og en patolog. Der skal også foreligge en CT-angiografi, der viser, hvordan blodkar går ind i leveren. Dorte Nielsen orienterede om, at Second Opinion ofte henviser til HAI-projektet. Hvis patienterne bliver afvist her, vil de ofte vælge at rejse til professor Vogl i Frankfurt. Dorte Nielsen påpegede, at man måske ved at anvende PET-scanninger kan afgøre, om patienten vil have gavn af behandlingen, idet denne form for scanning af hele kroppen, i modsætning til en CT-scanning, viser graden af spredning, som er afgørende for at vurdere, hvilken behandling der er den rette for patienten. 4
5 Status for eksperimentel behandling af brystkræft med levermetastaser Dorte Nielsen orienterede om den nuværende status for behandlingen af patienter med brystkræft med regional kemoterapi på Herlev Hospital. 15 patienter er blevet henvist, hvoraf seks patienter har påbegyndt behandlingen. Ud af de seks patienter er de tre patienter blevet undersøgt. Én patient havde udtalt tumorsvind, og to patienter havde uændret sygdom. Ni patienter ud af de 15 henviste havde ikke modtaget behandling, enten fordi de ønskede at fortsætte deres behandling i Tyskland (3 patienter), havde blodprop i levervenen (2), spredning til bughulen (1), fik foretaget brænding af metastaser i leveren (1), ikke ønskede behandling (1 patient), eller at behandling p.t. er planlagt (1). Planlagte protokoller (kliniske forsøg) Dorte Nielsen forklarede, at Herlev har kapacitet til at igangsætte protokollerede forsøg med patienter med brystkræft, og at de ikke har ventetid. Eneste hindring p.t. for igangsætning af protokollerne er det manglende produktresumé fra Lægemiddelstyrelsen på Embocept. Protokollerne vil blive sat i gang snarest muligt på Herlev Hospital, Odense Universitets Hospital og muligvis også i Århus. Endelig orienterede Dorte Nielsen om, at der er skrevet en protokol for galdegangskræft, er ved at blive lavet en ny protokol for tyk- og endetarmskræft, samt planlagt protokoller for andre kræftformer, hvor behandlingsregimerne er ved at blive tilrettelagt. Dorte Nielsen pointerede, at de vil øge virkningen af behandlingerne ved at kombinere med biologisk behandling til alle patienter, der kan have gavn af en sådan behandling. Efterfølgende debat blandt deltagerne på mødet Arne Rolighed åbnede herefter op for debat og spørgsmål fra deltagerne. Mange af deltagerne gav udtryk for, at Benny Vittrup Jensen og Dorte Nielsens oplæg var oplysende, og at det var positivt, at lægerne stillede op, så der var mulighed for at få en dialog om professor Vogls behandling samt status og planer for regional kemoterapi i Danmark. På mødet deltog også patienter og pårørende til patienter, der havde fået eksperimentel behandling på Herlev Hospital, som berettede, at de havde fået en god behandling. Tillid til den danske kræftbehandling Flere patienter og pårørende udtrykte manglende tillid og stor utålmodighed i forhold til at få indført regional kemoterapi til flere patientgrupper i Danmark. Der blev fra flere sider sat spørgsmålstegn ved, om lægerne reelt har mulighed for at give den mest effektive behandling, eller om der er økonomiske og politiske begrænsninger, der betyder, at vi ikke er internationalt med fremme i Danmark. Per Peiffer understregede, at medicinsk- og strålebehandling er i verdensklasse i Danmark, og at Kræftplan II har givet lægerne mulighed for at give den bedste behandling. Han påpegede dog, at det var begrænset, hvad han kunne gøre, hvis der ikke var lavet et klinisk forsøg. Han pointerede, at det var nødvendigt, at han kunne dokumentere effekten af de behandlinger, han gav til patienterne. Flere af deltagerne på mødet efterlyste en mere uddybende og faglig begrundelse fra Second Opinion panelet i forbindelse med behandlingen af ansøgninger. Enkelte deltagere satte spørgsmålstegn ved Second Opinion panelets uvildighed og kapacitet. Dette var også et tema på dialogmødet den 27. maj 2009, og Arne Rolighed gen- 5
6 tog, at Kræftens Bekæmpelse vil arbejde for forbedringer af Second Opininon ordningen samt øget oplysning om ordningen. Følgende udsagn illustrerer indlæggene: Min datter er blevet behandlet hos Dr. Vogl efter afslag i Danmark. Vi er i en venteposition. Hvorfor er det ikke sådan, at vi bruger det næstbedste, indtil vi er klar i Danmark, for eksempel sender patienterne til Dr. Vogl. Second Opinion panelet - navnet er misvisende. Hvordan kan to mennesker behandle i tusindvis af ansøgninger om året. Prof. Vogl behandles som en sidegadekvaksalver i Danmark. På Herlev og Rigshospitalets hjemmesider er der meget lidt henvisning til tværfaglig forskning. Det virker meget lokalt og småt. Kan I ikke sprede til det faglige miljø, at patienter ikke søger alternative behandlingsmuligheder i udlandet for at genere de danske læger Kommunikation, empati og tid Nogle deltagere berettede om Dr. Vogls gode evner til at kommunikere og give sig tid til at tale med patienter og pårørende. Mangel på empati blandt danske læger blev diskuteret, og der var et ønske blandt deltagerne om, at danske læger tog sig bedre tid til at give den nødvendige information. Generelt var der på mødet stor ros til de danske sygeplejerskers indsats, også i forhold til at forklare og kommunikere. Dorte Nielsen forklarede, at der i Danmark er ressourceproblemer, og at der er afsat alt for lidt tid til at give information. Der er bygget ventetid ind i systemet. Hendes råd til patienterne var at finde en læge i afdelingen, de har tillid til, og stille krav om at få tid hos denne læge ved de vigtige samtaler. En deltager på mødet berettede, at hun ved tilbagefald af sin sygdom havde haft en urimelig lang udredning på 1½ måned og i forløbet havde mødt 25 forskellige læger. Lægerne på mødet var helt enige i urimeligheden i at skulle ses af så mange forskellige læger og forklarede, at de arbejder for at få systemet ændret. Per Pfeiffer påpegede, at mange patienter er tilfredse, og at langt de fleste får effektive standardbehandlinger. Han medgav, at hospitalerne kunne blive bedre til at formidle, at de indgår i internationale studier, og til at præsentere de protokoller, der kører, for eksempel på hospitalets hjemmeside. Arne Rolighed foreslog, om der kunne etableres en hotline telefonservice, hvor patienter kunne få rådgivning fra eksperter om deres sygdom. Dorte Nielsen var åben over for ideen, men påpegede, at det vil kræve samarbejde med for eksempel Kræftens Bekæmpelse om, hvordan informationen skulle gives. Blandt lægerne er der ikke afsat ressourcer til at give en sådan form for service. Per Pfeiffer supplerede med, at de på Odense Universitetshospital har succes med forløbskoordinatorer, som er erfarne sygeplejersker. Der var enighed om, at der er brug for forløbskoordinatorer, og at erfaringer fra blandt andet Australien viser, at det kan fungere godt for eksempel at have en koordinerende person ved lægesamtaler. 6
7 Sikkerhed af professor Vogls behandling og samarbejde med Herlev Hospital Flere deltagere på mødet spurgte ind til sikkerheden af professor Vogls behandlingsregime. Dorte Nielsen fortalte, at hun personligt havde oplevet to tilfælde på Herlev Hospital, hvor det var gået galt. Ét tilfælde, hvor en patient havde fået leversvigt efter behandling hos professor Vogl. Patienten blev efterfølgende indlagt i Danmark og kom sig. Et andet tilfælde var en patient, der ikke turde fortælle, at han havde været i Tyskland. Patienten fik derfor dobbelt behandling og døde som følge af leversvigt. I den forbindelse pointerede Benny Vittrup Jensen vigtigheden af, at patienter orienterer de danske læger, hvis de modtager behandling i Tyskland. Dorte Nielsen understregede endvidere, at de har brug for mere information fra professor Vogl i forhold til at kunne informere danske patienter om sikkerheden af behandlingen. Dorte Nielsen og Benny Vittrup Jensen orienterede om, at de har et glimrende samarbejde med professor Vogl omkring scanninger og kontroller, men at professor Vogl ikke er interesseret i et videnskabeligt samarbejde. Desuden berettede Benny Vittrup Jensen, at mange patienter havde givet udtryk for at føle sig hjemløse, når de valgte at få behandling i Tyskland. Derfor var lægerne gået til onkologisk afdelings ledelse og fået tilsagn om, at skulle der blive brug for indlæggelse som følge af komplikationer hos professor Vogl, kunne patienten blive indlagt på onkologisk afdeling. Skulle der blive brug for at få taget blodprøver under behandlingsforløbet, kunne dette også ske på onkologisk afdeling. Endelig kan patienter blive fulgt op på Herlev Hospital, når de har afsluttet behandlingen hos professor Vogl. Planer for regional kemoterapi i Danmark. Der var stor interesse blandt deltagerne på mødet for at høre mere om resultatet af gennemførte protokoller, muligheder for anvendelse af regional kemoterapi til forskellige diagnoser samt internationalt samarbejde omkring eksperimentel kræftbehandling. Benny Vittrup Jensen orienterede om, at 65 patienter er behandlet for tyk- og endetarmskræft med regional kemoterapi siden Han kunne ikke oplyse middellevetiden, fordi den var så lang, at femårsoverlevelsen endnu ikke kunne opgøres. Benny Vittrup Jensen oplyste, at blodpropper ikke har været et problem i undersøgelsen, hvor resultaterne vil blive gjort op til efteråret. Med hensyn til internationalt samarbejde, fortalte Dorte Nielsen, at de danske eksperimentelle kræftbehandlingsenheder er unikke konstruktionen findes ikke andre steder i verden. I forbindelse med brystkræftbehandling er der samarbejde mellem Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) og Breast International Group (BIG). I HAI-projektet samarbejdes der med Kræftens Bekæmpelse, som yder økonomisk støtte til den forskningsmæssige del af projektet. Afrunding af mødet Arne Rolighed takkede afslutningsvis deltagerne for en engageret og åben dialog, og understregede, at Kræftens Bekæmpelse vil fortsætte med at indhente dokumentation fra professor Vogl, yde finansiel støtte til Herlev Hospitals kliniske forsøg og til 7
8 andre i Danmark, der vil igangsætte protokoller. Endelig pointerede Arne Rolighed, at Kræftens Bekæmpelse vil arbejde for, at den konstruktive dialog, som havde været på mødet, vil fortsætte i forskellige regi. 8
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereDanske kræftpatienters behandling i Kina
Delrapport 3 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 3: Danske kræftpatienters behandling i Kina - Kræftens Bekæmpelses initiativer i forhold til danske kræftpatienters behandling på kinesiske hospitaler April
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereDanske kræftpatienters behandling i Frankfurt
Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereSecond opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet En afdeling kan efter rådgivning fra et af SST nedsat ekspertpanel (second
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom
2019 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2018 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom Side 2/14 Rådgivning om
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Læs mereSecond opinion DPCG 6. november 2008. Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Second opinion DPCG 6. november 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. Bekendtgørelse nr.
Læs mereI det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.
ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mereReferat Kræftens Bekæmpelse. Dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt. - Referat fra mødet den 27. maj 2009
Refer Kræftens Bekæmpelse Dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt - Refer fra mødet den 27. maj 2009 Juni 2009 Refer af dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt Onsdag den 27. maj 2009 kl. 17.00 20.00
Læs mereI det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003.
ÅRSOPGØRELSE 2003 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Side 2/16 Rådgivning om eksperimentel
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSundhedsstyrelsens Ekspertpanel vedrørende Eksperimentel Kræftbehandling Second opinion ordning. 21 september 2009
Sundhedsstyrelsens Ekspertpanel vedrørende Eksperimentel Kræftbehandling Second opinion ordning 21 september 2009 Juridisk grundlag for ordningen Bekendtgørelse nr. 1065 af 6. november 2008 Kapitel 5 Om
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 938 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: AJU Koordineret med: SST/STPS Sagsnr.: 1700655 Dok. nr.: 285771
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereNotat om Krop og Kræft
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen
Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation
Læs mereDanske kræftpatienters behandling i Kina
Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen
Læs mereKemoterapi kan gives på to måder:
NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING HOS PROFESSOR DR. MED. THOMAS J. VOGL I FRANKFURT AM MAIN, TYSKLAND Gennem de seneste måneder har der været megen omtale i de danske medier af kræftbehandling i udlandet, herunder
Læs mereMaksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus
Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereÅrsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter
Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereÅrsrapport : Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler
Årsrapport 2008-2009: Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler (UVKL) 2010 Årsrapport 2008-2009: Udvalget til vurdering af kræftlægemidler (UVKL) Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs mereEVALUERING AF ORDNINGEN VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) SUNDHEDSSTYRELSEN JUNI 2005
EVALUERING AF ORDNINGEN VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) SUNDHEDSSTYRELSEN JUNI 2005 Evaluering af second opinion-ordningen, Sundhedsstyrelsen 22. juni 2005 1 1. Indledning
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007
Læs mereRetningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.
Sundhed - Plan og Kvalitet Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Formål Vejledningen skal understøtte afdelingernes
Læs mereNedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner.
Bilag: Lokal regional status for pakkeforløb på kræftområdet januar /februar 2011 Nedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner. Region Syddanmark I Region
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereMaksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus
Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereKræftstyregruppen, UVKL og NKU
Kræftstyregruppen, UVKL og NKU Dansk Selskab for Klinisk Onkologi 12. marts 2011 Ole Andersen, overlæge, dr.med. Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Kræftstyregruppen Nedsat i 1998 i regi af Sundhedsstyrelsen
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter
Læs mereKræftpatienters erfaringer. med Second opinion ordningen
Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning Kræftens Bekæmpelse Patientstøtteafdelingen Maj 2005 2 3 Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning Kræftens Bekæmpelse
Læs mereVISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end
Læs mereRÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM
JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet
Region Midtjylland Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. 14 Regionshuset Viborg
Læs mereAlle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og
Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, december 2008
Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Tabel 1: Forløbstid (anvend kategorierne:, opfylder og opfylder ikke ) Forløbstid ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation
Læs mereKræftpatienters valg af behandling i Frankfurt
Kræftpatienters valg af behandling i Frankfurt En interviewundersøgelse af danske patienters overvejelser og erfaringer med behandling i Frankfurt Helle Max Martin Signe Lindgård Andersen Dansk Sundhedsinstitut
Læs mereNationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark
Herlev and Gentofte Hospital Center for Cancer Immunterapi Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er det nationalt ledende forskningscenter indenfor cancer
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs merePatientforsikringsordningen
Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker
Læs mereBekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereStatus Kræft- og hjertepakker
Status Kræft- og hjertepakker Region Syddanmark Sundhedsbrugerråd 17.09.09 Implementering af kræftpakker Kort om baggrund for udbredelse af kræftpakker i Region Syddanmark: Gode erfaringer med pakkeforløb,
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning
Læs mereReferat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015
Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:
Læs mereSystemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs mereSpørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B & D Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Journal nr.: 15002620 Sagsbeh..:
Læs mereNOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB
NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA j.nr. 7-203-07-1/1/MSB Gennem de seneste måneder har der været megen omtale i de danske medier af kræftbehandling i udlandet, herunder især i Kina. Omtalen har særligt
Læs mereStyrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereÅbenhed efterlyses. Sygeplejersken artikler
Åbenhed efterlyses Mødet med alternativ behandling sætter mange sygeplejersker i et dilemma - splittet mellem den naturvidenskabelige faglighed og ønsket om at støtte patienten. Recepten er mere viden
Læs mere28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET S A M M E N F A T N I N G Emne 28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet Mødedato 28.juni 2013 kl.13.00 16.00 Sted Sundhedsstyrelsen,
Læs mereLYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI
Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereLymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014
Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014 Agenda 10:00 Morgenmadsbuffet. 10:20 Velkomst v/ formand Rita O. Christensen 10:30 Oplæg ved Francesco d Amore, klinisk professor ved Hæmatologisk afdeling
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereHjernetumordagen 1. april 2014
Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål
Læs mereDanmark behandler børneastma ineffektivt
Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,
Læs mereEksperimentel kirurgi. Dansk Kræftforum DMCG.dk Temamøde om Kræftplan IV tiltag /Professor Pernille T. Jensen OUH/SDU
Eksperimentel kirurgi Dansk Kræftforum DMCG.dk Temamøde om Kræftplan IV tiltag /Professor Pernille T. Jensen OUH/SDU Patienternes Kræftplan IV 10 mio på finansloven for 2017 til regionerne mhp etablering
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereVil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?
Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse
Læs mereReferat af møde i Beboer Pa rørende Ra det den 2. marts 2015
Referat af møde i Beboer Pa rørende Ra det den 2. marts 2015 Deltagere: Formand/pårørende, Lene Rasmussen Bestyrelse/pårørende, Sara Skelbæk Bestyrelse/beboer, Karen Marie Tøgersen Bestyrelse/beboer, Birte
Læs mereVideo som patientbeslutningsstøtte
Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,
Læs mereSenfølgerforeningens generalforsamling 10. april Formandsberetning 2017
Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april 2018 Formandsberetning 2017 Året 2017 har været et uhyre vigtigt år på senfølgeområdet. For i dette år har anerkendelse af senfølger, forskning, senfølgeklinikker,
Læs mere