Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark"

Transkript

1 Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli

2 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag den 26. juni 2009 kl , Kræftens Bekæmpelse, kantinen Velkomst ved administrerede direktør Arne Rolighed, Kræftens Bekæmpelse Arne Rolighed bød de omkring 50 deltagere på mødet hjerteligt velkomne og præsenterede de tre deltagende læger: overlæge Dorte Nielsen, Enheden for Eksperimentel Kræftbehandling og overlæge Benny Vittrup Jensen, Onkologisk afdeling begge fra Herlev Hospital, samt professor og overlæge Per Pfeiffer fra Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Arne Rolighed gav derefter en kort orientering om Kræftens Bekæmpelses initiativer på baggrund af et tidligere dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt, som blev holdt i Kræftens Bekæmpelse den 27. maj Kræftens bekæmpelses initiativer i forlængelse af dialogmødet den 27. maj 2009: Arne Rolighed orienterede om, at Kræftens Bekæmpelse arbejder for at forbedre Second Opinion ordningen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed. Anne Nissen, afdelingsleder i Patientstøtteafdelingen, Kræftens Bekæmpelse fortalte, at Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde en pjece, som Kræftens Bekæmpelse har kommenteret. Pjecen udkommer i slutningen af august. Formålet med pjecen er at informere om Second Opinion ordningen, hvordan ordningen er opbygget, hvad formålet er, hvem kan søge, etc. Kræftens Bekæmpelse har på opfordring fra patienter og pårørende støttet etableringen af et IT-netværk og debatforum Frankfurt-gruppen på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside Ca. 60 patienter og pårørende har ytret interesse for netværket, og p.t. har 24 meldt sig til og deltaget aktivt i debatten. Arne Rolighed orienterede endvidere om, at Kræftens Bekæmpelse vil kontakte de danske sygehuse, hvor der er eksempler på, at patienter har oplevet problemer med at få behandling eller komme til kontrol, når de har valgt at rejse til Frankfurt. Kræftens Bekæmpelse har også taget initiativ til et møde med deltagelse af de seks eksperimentelle enheder i Danmark med det formål at styrke den eksperimentelle indsats i Danmark. Endelig pointerede Arne Rolighed, at der på mødet den 27. maj 2009 kom to meget væsentlige spørgsmål frem, som Kræftens Bekæmpelse har arbejdet videre med: 1) Retsstilling: Hvordan er patienters retsstilling, hvis de vælger at rejse til udlandet for at blive behandlet, og hvilke finansielle muligheder har de? I den forbindelse har Kræftens Bekæmpelse tilbudt at lægge lokaler til et møde den 2. september 2009 arrangeret af netværket Frankfurt-gruppen. 2) Dokumentation: Hvad er dokumentationen og vidensgrundlaget for Dr. Vogls behandlingsmetoder. Kræftens Bekæmpelse har rettet henvendelse til Dr. Vogl og bedt om at få fremsendt dokumentation for regional kemoterapi samt 2

3 indblik i de protokoller, der måtte ligge til grund for behandlingen. Der er p.t. ikke modtaget svar fra Dr. Vogl. Arne Rolighed gav herefter ordet til overlæge Benny Vittrup Jensen fra Onkologisk afdeling, Herlev Hospital, der fremlagde den historiske baggrund både den medicinske og politiske for den danske kræftbehandling, som den ser ud i dag: Har danskerne mistet tilliden til den danske kræftbehandling? Har de grund til det? Benny Vittrup Jensen fortalte, at første behandling med kemoterapi blev givet for bare 61 år siden i I de første 40 år med kemoterapi gik udviklingen langsomt, mens det pludseligt gik stærkt i perioden 1996 til 2000, hvor der foregik et intensivt udviklingsarbejde. Dette resulterede i godkendelsen af flere nye kemoterapeutiske præparater. Fra ændrede kræftbehandlingen sig igen, idet den første biologiske terapi blev godkendt og lanceret. Kombinationen af kemo-stråleterapi og biologiske behandlingsmetoder betyder, at kræftbehandlingen i langt højere grad kan målrettes og kontrolleres. Benny Vittrup Jensen understregede, at den medicinske kræftbehandling ændrede sig radikalt for ca. 6 år siden med indførelsen af de biologiske metoder, som også er taget i brug i Danmark, men at formidlingen af dette positive budskab til befolkningen har haltet. Benny Vittrup Jensen orienterede om, hvordan kræftpatienter i begyndte at rejse til Hammelburg i Tyskland for at få regional kemoterapi. I denne periode var Arne Rolighed sundhedsminister, og han var initiativtager til, at tilbuddet om regional kemoterapi, Hepatisk Arteriel Infusion (HAI), kom til Danmark. Den første enhed blev etableret på Herlev Hospital i 2003: Enhed For Eksperimentel Kræftbehandling (EFEK). Yderligere fem enheder for eksperimentel kræftbehandling er sidenhen blevet etableret på forskellige sygehuse i Danmark. På Herlev Hospital kan patienter med tyk- og endetarmskræft i dag få behandling med regional kemoterapi, som det eneste sted i Skandinavien. Benny Vittrup Jensen understregede, at sådan som udviklingen havde været, kunne han være sin kræftbehandling bekendt i dag, men ikke for 4-5 år siden. Han pointerede også, at hvis tilliden til den danske kræftbehandling ikke er til stede, skal der opbygges et system, der sikrer, at den genskabes. Herefter blev ordet givet videre til overlæge Dorte Nielsen fra Enheden for Eksperimentel Kræftbehandling, Herlev Hospital, der præsenterede, der foreliggende dokumentation, samt status og planer for regional kemoterapi i Danmark. Dokumentation, status og planer for regional kemoterapi Dorte Nielsen indledte med at orientere om, at den første patient med brystkræft med spredning til leveren blev behandlet på Herlev Hospital med regional kemoterapi (kemoterapi direkte i leveren) den 1. januar i år. Beslutning om igangsætning af den eksperimentelle behandling var blevet godkendt på møde i det Nationale Koordinationsudvalg for eksperimentel kræftbehandling (NKU) i oktober/november Dorte Nielsen gav herefter et overblik over de få kliniske forsøg med regional kemoterapi af patienter med brystkræft, der er offentliggjort indtil i dag. For patienter med brystkræft foreligger der et klinisk forsøg med 28 patienter og en opgørelse beståen- 3

4 de af 12 patienter (Ikeda et al., 1999; Vogl, 2008). Professor Thomas Vogl, Universitetsklinikken i Frankfurt, har desuden offentliggjort en undersøgelse i 2003 blandt 162 patienter, primært med tyk- og endetarmskræft (116 patienter), men også med brystkræft (25 patienter) og andre kræftformer (21). Alle patienterne havde ikkeoperable levermetastaser. Halvdelen af patienterne levede under og halvdelen over 13 måneder. Hvis behandlingen virkede og de kunne behandles med LITT (Laser Induced Thermotherapy) levede de dobbelt så længe. Dorte Nielsen konkluderede, at der stadig er meget få data på effekten af regional kemoterapi, og at de på Herlev Hospital vil arbejde på højtryk for at få nye protokoller i gang for at kunne tilbyde behandlingen så hurtigt som muligt til de patienter, der vil kunne have gavn af behandlingen. Dorte Nielsen berettede endvidere, at hun personligt havde oplevet en patient, som hun troede skulle dø, der nu havde overlevet et år efter behandling hos professor Vogl. Dorte Nielsen forklarede, at de på Herlev ikke anvender professor Vogls behandlingsregime. Professor Vogl anvender bl.a. stoffet Lipiodol, som ikke bruges i Danmark på grund af, at der er rapporteret alvorlige bivirkninger i form af fedtblodpropper i lungerne. Endvidere anvender professor Vogl. stoffet Embocept, der produceres af medicinalfirmaet Farmacept. Stoffet er ikke godkendt af Lægemiddelstyrelsen i Danmark, og der findes ikke et produktresumé. Dorte Nielsen orienterede om, at Herlev Hospital er blevet lovet et produktresumé på stoffet senest den 20. juli Først når dette foreligger, må stoffet anvendes. Endelig giver professor Vogl stoffet Xeloda i en lav dosis, hvor de på Herlev Hospital gerne vil øge denne dosis. Dorte Nielsen forklarede, at det er vigtigt for overlevelsen, at der gives en så effektiv systemisk behandling som muligt, samtidig med at der gives kemoterapi direkte i leveren. Det betyder omvendt, at behandlingen bliver hårdere med flere bivirkninger. En deltager påpegede, om det i nogle tilfælde ikke var bedre at bruge en lavere dosis kemoterapi i forhold til at give patienterne en bedre livskvalitet. Dorte Nielsen påpegede, at for lægerne på Herlev Hospital var det afgørende at give den behandling, som man mente gav størst overlevelse. Derfor stiler de mod at anvende en højere dosis af Xeloda. Dorte Nielsen orienterede endvidere om den eksperimentelle behandling, som er igangsat for patienter med brystkræft med levermetastaser på Herlev Hospital. Patienter skal godkendes af Second Opinion udvalget og indkaldes til samtale på den eksperimentelle enhed på Herlev Hospital. Patienterne vurderes herefter på en HAI konference, hvor der deltager både en kræftlæge, sygeplejerske, røntgenlæge, leverkirurg, læge med speciale i ultralyd/brænding af metastaser i leveren og en patolog. Der skal også foreligge en CT-angiografi, der viser, hvordan blodkar går ind i leveren. Dorte Nielsen orienterede om, at Second Opinion ofte henviser til HAI-projektet. Hvis patienterne bliver afvist her, vil de ofte vælge at rejse til professor Vogl i Frankfurt. Dorte Nielsen påpegede, at man måske ved at anvende PET-scanninger kan afgøre, om patienten vil have gavn af behandlingen, idet denne form for scanning af hele kroppen, i modsætning til en CT-scanning, viser graden af spredning, som er afgørende for at vurdere, hvilken behandling der er den rette for patienten. 4

5 Status for eksperimentel behandling af brystkræft med levermetastaser Dorte Nielsen orienterede om den nuværende status for behandlingen af patienter med brystkræft med regional kemoterapi på Herlev Hospital. 15 patienter er blevet henvist, hvoraf seks patienter har påbegyndt behandlingen. Ud af de seks patienter er de tre patienter blevet undersøgt. Én patient havde udtalt tumorsvind, og to patienter havde uændret sygdom. Ni patienter ud af de 15 henviste havde ikke modtaget behandling, enten fordi de ønskede at fortsætte deres behandling i Tyskland (3 patienter), havde blodprop i levervenen (2), spredning til bughulen (1), fik foretaget brænding af metastaser i leveren (1), ikke ønskede behandling (1 patient), eller at behandling p.t. er planlagt (1). Planlagte protokoller (kliniske forsøg) Dorte Nielsen forklarede, at Herlev har kapacitet til at igangsætte protokollerede forsøg med patienter med brystkræft, og at de ikke har ventetid. Eneste hindring p.t. for igangsætning af protokollerne er det manglende produktresumé fra Lægemiddelstyrelsen på Embocept. Protokollerne vil blive sat i gang snarest muligt på Herlev Hospital, Odense Universitets Hospital og muligvis også i Århus. Endelig orienterede Dorte Nielsen om, at der er skrevet en protokol for galdegangskræft, er ved at blive lavet en ny protokol for tyk- og endetarmskræft, samt planlagt protokoller for andre kræftformer, hvor behandlingsregimerne er ved at blive tilrettelagt. Dorte Nielsen pointerede, at de vil øge virkningen af behandlingerne ved at kombinere med biologisk behandling til alle patienter, der kan have gavn af en sådan behandling. Efterfølgende debat blandt deltagerne på mødet Arne Rolighed åbnede herefter op for debat og spørgsmål fra deltagerne. Mange af deltagerne gav udtryk for, at Benny Vittrup Jensen og Dorte Nielsens oplæg var oplysende, og at det var positivt, at lægerne stillede op, så der var mulighed for at få en dialog om professor Vogls behandling samt status og planer for regional kemoterapi i Danmark. På mødet deltog også patienter og pårørende til patienter, der havde fået eksperimentel behandling på Herlev Hospital, som berettede, at de havde fået en god behandling. Tillid til den danske kræftbehandling Flere patienter og pårørende udtrykte manglende tillid og stor utålmodighed i forhold til at få indført regional kemoterapi til flere patientgrupper i Danmark. Der blev fra flere sider sat spørgsmålstegn ved, om lægerne reelt har mulighed for at give den mest effektive behandling, eller om der er økonomiske og politiske begrænsninger, der betyder, at vi ikke er internationalt med fremme i Danmark. Per Peiffer understregede, at medicinsk- og strålebehandling er i verdensklasse i Danmark, og at Kræftplan II har givet lægerne mulighed for at give den bedste behandling. Han påpegede dog, at det var begrænset, hvad han kunne gøre, hvis der ikke var lavet et klinisk forsøg. Han pointerede, at det var nødvendigt, at han kunne dokumentere effekten af de behandlinger, han gav til patienterne. Flere af deltagerne på mødet efterlyste en mere uddybende og faglig begrundelse fra Second Opinion panelet i forbindelse med behandlingen af ansøgninger. Enkelte deltagere satte spørgsmålstegn ved Second Opinion panelets uvildighed og kapacitet. Dette var også et tema på dialogmødet den 27. maj 2009, og Arne Rolighed gen- 5

6 tog, at Kræftens Bekæmpelse vil arbejde for forbedringer af Second Opininon ordningen samt øget oplysning om ordningen. Følgende udsagn illustrerer indlæggene: Min datter er blevet behandlet hos Dr. Vogl efter afslag i Danmark. Vi er i en venteposition. Hvorfor er det ikke sådan, at vi bruger det næstbedste, indtil vi er klar i Danmark, for eksempel sender patienterne til Dr. Vogl. Second Opinion panelet - navnet er misvisende. Hvordan kan to mennesker behandle i tusindvis af ansøgninger om året. Prof. Vogl behandles som en sidegadekvaksalver i Danmark. På Herlev og Rigshospitalets hjemmesider er der meget lidt henvisning til tværfaglig forskning. Det virker meget lokalt og småt. Kan I ikke sprede til det faglige miljø, at patienter ikke søger alternative behandlingsmuligheder i udlandet for at genere de danske læger Kommunikation, empati og tid Nogle deltagere berettede om Dr. Vogls gode evner til at kommunikere og give sig tid til at tale med patienter og pårørende. Mangel på empati blandt danske læger blev diskuteret, og der var et ønske blandt deltagerne om, at danske læger tog sig bedre tid til at give den nødvendige information. Generelt var der på mødet stor ros til de danske sygeplejerskers indsats, også i forhold til at forklare og kommunikere. Dorte Nielsen forklarede, at der i Danmark er ressourceproblemer, og at der er afsat alt for lidt tid til at give information. Der er bygget ventetid ind i systemet. Hendes råd til patienterne var at finde en læge i afdelingen, de har tillid til, og stille krav om at få tid hos denne læge ved de vigtige samtaler. En deltager på mødet berettede, at hun ved tilbagefald af sin sygdom havde haft en urimelig lang udredning på 1½ måned og i forløbet havde mødt 25 forskellige læger. Lægerne på mødet var helt enige i urimeligheden i at skulle ses af så mange forskellige læger og forklarede, at de arbejder for at få systemet ændret. Per Pfeiffer påpegede, at mange patienter er tilfredse, og at langt de fleste får effektive standardbehandlinger. Han medgav, at hospitalerne kunne blive bedre til at formidle, at de indgår i internationale studier, og til at præsentere de protokoller, der kører, for eksempel på hospitalets hjemmeside. Arne Rolighed foreslog, om der kunne etableres en hotline telefonservice, hvor patienter kunne få rådgivning fra eksperter om deres sygdom. Dorte Nielsen var åben over for ideen, men påpegede, at det vil kræve samarbejde med for eksempel Kræftens Bekæmpelse om, hvordan informationen skulle gives. Blandt lægerne er der ikke afsat ressourcer til at give en sådan form for service. Per Pfeiffer supplerede med, at de på Odense Universitetshospital har succes med forløbskoordinatorer, som er erfarne sygeplejersker. Der var enighed om, at der er brug for forløbskoordinatorer, og at erfaringer fra blandt andet Australien viser, at det kan fungere godt for eksempel at have en koordinerende person ved lægesamtaler. 6

7 Sikkerhed af professor Vogls behandling og samarbejde med Herlev Hospital Flere deltagere på mødet spurgte ind til sikkerheden af professor Vogls behandlingsregime. Dorte Nielsen fortalte, at hun personligt havde oplevet to tilfælde på Herlev Hospital, hvor det var gået galt. Ét tilfælde, hvor en patient havde fået leversvigt efter behandling hos professor Vogl. Patienten blev efterfølgende indlagt i Danmark og kom sig. Et andet tilfælde var en patient, der ikke turde fortælle, at han havde været i Tyskland. Patienten fik derfor dobbelt behandling og døde som følge af leversvigt. I den forbindelse pointerede Benny Vittrup Jensen vigtigheden af, at patienter orienterer de danske læger, hvis de modtager behandling i Tyskland. Dorte Nielsen understregede endvidere, at de har brug for mere information fra professor Vogl i forhold til at kunne informere danske patienter om sikkerheden af behandlingen. Dorte Nielsen og Benny Vittrup Jensen orienterede om, at de har et glimrende samarbejde med professor Vogl omkring scanninger og kontroller, men at professor Vogl ikke er interesseret i et videnskabeligt samarbejde. Desuden berettede Benny Vittrup Jensen, at mange patienter havde givet udtryk for at føle sig hjemløse, når de valgte at få behandling i Tyskland. Derfor var lægerne gået til onkologisk afdelings ledelse og fået tilsagn om, at skulle der blive brug for indlæggelse som følge af komplikationer hos professor Vogl, kunne patienten blive indlagt på onkologisk afdeling. Skulle der blive brug for at få taget blodprøver under behandlingsforløbet, kunne dette også ske på onkologisk afdeling. Endelig kan patienter blive fulgt op på Herlev Hospital, når de har afsluttet behandlingen hos professor Vogl. Planer for regional kemoterapi i Danmark. Der var stor interesse blandt deltagerne på mødet for at høre mere om resultatet af gennemførte protokoller, muligheder for anvendelse af regional kemoterapi til forskellige diagnoser samt internationalt samarbejde omkring eksperimentel kræftbehandling. Benny Vittrup Jensen orienterede om, at 65 patienter er behandlet for tyk- og endetarmskræft med regional kemoterapi siden Han kunne ikke oplyse middellevetiden, fordi den var så lang, at femårsoverlevelsen endnu ikke kunne opgøres. Benny Vittrup Jensen oplyste, at blodpropper ikke har været et problem i undersøgelsen, hvor resultaterne vil blive gjort op til efteråret. Med hensyn til internationalt samarbejde, fortalte Dorte Nielsen, at de danske eksperimentelle kræftbehandlingsenheder er unikke konstruktionen findes ikke andre steder i verden. I forbindelse med brystkræftbehandling er der samarbejde mellem Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) og Breast International Group (BIG). I HAI-projektet samarbejdes der med Kræftens Bekæmpelse, som yder økonomisk støtte til den forskningsmæssige del af projektet. Afrunding af mødet Arne Rolighed takkede afslutningsvis deltagerne for en engageret og åben dialog, og understregede, at Kræftens Bekæmpelse vil fortsætte med at indhente dokumentation fra professor Vogl, yde finansiel støtte til Herlev Hospitals kliniske forsøg og til 7

8 andre i Danmark, der vil igangsætte protokoller. Endelig pointerede Arne Rolighed, at Kræftens Bekæmpelse vil arbejde for, at den konstruktive dialog, som havde været på mødet, vil fortsætte i forskellige regi. 8

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 3 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 3: Danske kræftpatienters behandling i Kina - Kræftens Bekæmpelses initiativer i forhold til danske kræftpatienters behandling på kinesiske hospitaler April

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Second opinion DPCG 6. november 2008. Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Second opinion DPCG 6. november 2008. Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet Second opinion DPCG 6. november 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. Bekendtgørelse nr.

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004. ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Referat Kræftens Bekæmpelse. Dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt. - Referat fra mødet den 27. maj 2009

Referat Kræftens Bekæmpelse. Dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt. - Referat fra mødet den 27. maj 2009 Refer Kræftens Bekæmpelse Dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt - Refer fra mødet den 27. maj 2009 Juni 2009 Refer af dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt Onsdag den 27. maj 2009 kl. 17.00 20.00

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003. ÅRSOPGØRELSE 2003 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens Ekspertpanel vedrørende Eksperimentel Kræftbehandling Second opinion ordning. 21 september 2009

Sundhedsstyrelsens Ekspertpanel vedrørende Eksperimentel Kræftbehandling Second opinion ordning. 21 september 2009 Sundhedsstyrelsens Ekspertpanel vedrørende Eksperimentel Kræftbehandling Second opinion ordning 21 september 2009 Juridisk grundlag for ordningen Bekendtgørelse nr. 1065 af 6. november 2008 Kapitel 5 Om

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kemoterapi kan gives på to måder:

Kemoterapi kan gives på to måder: NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING HOS PROFESSOR DR. MED. THOMAS J. VOGL I FRANKFURT AM MAIN, TYSKLAND Gennem de seneste måneder har der været megen omtale i de danske medier af kræftbehandling i udlandet, herunder

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg

Læs mere

EVALUERING AF ORDNINGEN VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) SUNDHEDSSTYRELSEN JUNI 2005

EVALUERING AF ORDNINGEN VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) SUNDHEDSSTYRELSEN JUNI 2005 EVALUERING AF ORDNINGEN VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) SUNDHEDSSTYRELSEN JUNI 2005 Evaluering af second opinion-ordningen, Sundhedsstyrelsen 22. juni 2005 1 1. Indledning

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Kræftpatienters valg af behandling i Frankfurt

Kræftpatienters valg af behandling i Frankfurt Kræftpatienters valg af behandling i Frankfurt En interviewundersøgelse af danske patienters overvejelser og erfaringer med behandling i Frankfurt Helle Max Martin Signe Lindgård Andersen Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Sundhed - Plan og Kvalitet Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Formål Vejledningen skal understøtte afdelingernes

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet

Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet Notat af Jeppe S. Kerckhoffs, politisk konsulent Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet 19. august var de fremmeste eksperter inden for lægeverden samlet til et afgørende dialogmøde i Sundhedsstyrelsen om

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Tabel 1: Forløbstid (anvend kategorierne:, opfylder og opfylder ikke ) Forløbstid ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB

NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA j.nr. 7-203-07-1/1/MSB Gennem de seneste måneder har der været megen omtale i de danske medier af kræftbehandling i udlandet, herunder især i Kina. Omtalen har særligt

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009 Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen. December 2014

Beretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen. December 2014 Beretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen December 2014 BERETNING OM SECOND OPINION-ORDNINGEN Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål og konklusion... 1 1.2.

Læs mere

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi

Læs mere

Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport

Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne Evalueringsrapport Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Bevillingen hvordan blev den brugt?... 4 Samarbejde med kommunerne...

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Referat af møde i Beboer Pa rørende Ra det den 2. marts 2015

Referat af møde i Beboer Pa rørende Ra det den 2. marts 2015 Referat af møde i Beboer Pa rørende Ra det den 2. marts 2015 Deltagere: Formand/pårørende, Lene Rasmussen Bestyrelse/pårørende, Sara Skelbæk Bestyrelse/beboer, Karen Marie Tøgersen Bestyrelse/beboer, Birte

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003. Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende

Læs mere

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011. Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Region Midtjylland Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 26 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Onkologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

DOOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG)

DOOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG) DOOG Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital.

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. I rapporten udtalte jeg kritik vedrørende

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008 Patientrettigheder November 2008 Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Gælder til 30. juni 2009 Frederikssund Hospital / Esbønderup Sygehus

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.

Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. Bekendtgørelse nr. 743 af 22. august 2001 Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. I medfør af 4 og 5 d i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16.

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG Januar 2012 en kort orientering til patienter og pårørende SPROG Kære patient Det er regionsrådets ønske, at du med denne pjece kort kan orientere dig om dine rettigheder som patient. Du er altid velkommen

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere