Plade fra nyhedshjulet faldt ned

Transkript

1 17. JULI 2009 UGE 29 Plade fra nyhedshjulet faldt ned DRåben i denne uge: Der lød et ordentligt brag - og så lå den der! Heldigvis sad der ikke nogen ved bordet, som den ramte. Men det er rent held, siger journalist Lene Koogi, der er en af de medarbejdere i Nyhedsrummet, der fik sig en ordentlig forskrækkelse lidt før kl. 15, da en røgfarvet akrylplade løsnede sig fra det såkaldte nyhedshjul og drattede ned. Da DRåben lidt senere indfandt sig for at høre nærmere om oplevelsen, var forskrækkelsen gledet over i den galgenhumor, der vokser og spirer i det hårdt plagede miljø, hvor det nu åbenbart ikke længere kun er medarbejderne, der har problemer med at holde sammen på det hele. Plade fra nyhedshjulet faldt ned, 1 Frem og tilbage til fremmedsprog, 2 Oprydning i TV-Byen, 4 Af mig om dig II: Iben er kreativ og spændende, 5 Ugens debat, 7 Jubilæer, 8 Mindeord, 14 Ledige stillinger, 16 En anden plade, der kun havde løsnet sig delvist, var i mellemtiden blevet taget ned af en tilkaldt håndværker. Det utrolige er, at pladerne åbenbart kun er sat fast med nogle små velcro fæstninger, sagde journalist Jette Bjernum, der konstaterede: Her er det altid interessant at komme på arbejde... og skottede op til de tilsvarende plader, der dækker resten af nyhedshjulets front, hvor dagens -eksterne - begivenheder tikker rundt. 1

2 Frem og tilbage til fremmedsprog Efter uheldet blev der holdt ekstra godt øje med Nyhedshjulet, og det resulterede i, at man fredag fjernede resten af pladerne, mens DR Visuelt Udtryk udbedrer problemerne på hjulet, der er en form for dekoration og oprindelig er leveret af et eksternt firma. kit I 2005 blev DRs Fremmedsprogsredaktion sparet væk. Nu vender en af dens medarbejdere tilbage i forbindelse med en ny satsning i forhold til de sproglige minoriteter i Danmark. Det er helt fantastisk, at jeg nu igen skal arbejde med formidling i DR. Jeg har tidligere været ansat i huset i 25 år, så det betyder meget for mig, selv om jeg fortsat har været tilknyttet DR som freelance-oversætter, fortæller Naser Malik, som er blandt dem, der skal stå for oversættelserne af nyhedspakker fra DR Nyheder. Men det, vi kommer til at arbejde med, er altså også utrolig vigtigt for de forskellige etniske grupper, der lever i Danmark. Tænk bare på de mange hjemmegående kvinder, der taler mit sprog, urdu. Nu får de en ny mulighed for at følge nyhederne fra det samfund, de bor i, forklarer han. Naser Malik og adskillige andre udenlandske kolleger sagde ufrivilligt farvel til DR efter en sparerunde i 2005, hvor Fremmedsprogsredaktionen blev nedlagt. Daværende nyhedsdirektør Lisberh Knudsen begrundede dengang overfor DRåben nedlæggelsen med, at Jeg må sige, at de nyheder på fremmedsprog, vi har, efter alt, hvad vi kan undersøge, ikke mere er særlig anvendt. Men politikerne var af en anden mening - så de fik indbygget i den Public Servicekontrakt, der blev indgået i sammenhæng med det seneste Medieforlig, at DR i løbet af kontraktperioden, der strækker sig fra 2007 til udgangen af 2010, skal genindføre formidling af nyheder på fremmede sprog. Derfor genopstår fænomenet nu - dog efter en noget anden recept end sidst, hvor Fremmedsprogsredaktionen havde til huse i Radiohuset og sendte 2

3 nyheder i radioen: Nyhederne vil udkomme skriftligt på web og på tekst-tv - ikke i radioen. Tidligere tiders muligheder for at sende på mellembølge og lignende er væk, og da vi undersøgte, hvor mange fremmedsprogede i Danmark, der lytter til DAB (digital radio, red), fandt vi ud af, at det var der kun meget få, der gjorde. Til gengæld bruger de fremmedsprogede meget web og tekst-tv, når de vil nyhedsopdateres siger redaktør Ernst Poulsen fra DR Mediers chefredaktion. Redaktion på Christianshavn Selv om DR igen får nyheder på fremmede sprog, bliver det ikke ret ofte, man vil møde en urdu- eller tyrkisktalende kollega i Indre Gade. Redaktionen kommer nemlig ikke til at arbejde fra DR Byen, men får til huse i lokaler på Christianshavn, hvor en afdeling af Statsbiblioteket bor. Systemet bliver, at redaktionen hver dag modtager en pakke nyhedsmanuskripter, der er udvalgt i DR Nyheder. De fremmedsprogede medarbejdere oversætter så nyhederne til engelsk, somali, bosnisk, tyrkisk, urdu og arabisk, hvorefter de lægges på et website under dr.dk/ nyheder og på tekst-tv - dog vil arabisk og urdu-udgaverne af nyhederne kun være på web, da tekst-tv indtil videre ikke kan vise de tegn, der kendetegner sproget. Redaktionen skal altså ikke selv opsøge nyhederne men blot oversætte dem - og der vil som nævnt være tale om nyhedshistorier om Danmark, ikke om internationale forhold. Det er Biblioteks Center for Integration, der hører under Statsbiblioteket i Århus, som skal løse opgaven. Her er det direktør Flemming Munch, der har forhandlet om samarbejdet med DR, og som glæder sig over, at det er lykkedes at finde en løsning, som kan være til gavn for alle parter: Det er sin sag at oversætte nyheder til sprog, der ofte mangler de samme begreber, som vi kender fra vores sprogkreds. Så vi har været nødt til at stille ret skrappe krav til de foreløbig seks ansatte, der skal løse opgaven. DR har jo også en ambition om, at nyhederne skal udkomme ret præcist på bestemte tidspunkter. Også derfor regner han med, at der vil komme flere ansættelser, så man sikrer forsyningssikkerheden i forhold til nyhederne. Flemming Munch understreger, at man ikke har påtaget sig opgaven for at fungere som oversættelsesbureau for 3

4 DR, men at Statsbibliotekets interesse i samarbejdet er at opnå synergi i forhold til dets øvrige aktiviteter på dette område. Men vi kan så også glæde os over, at vi gennem samarbejdet mellem to public service-virksomheder er i stand til at løse en vigtig samfundsmæssig opgave på en økonomisk særdeles fordelagtig måde. Den oprindelige fremmedsprogsredaktion blev altså sparet væk i DRåben har spurgt chefredaktør Ernst Poulsen, hvordan det egentlig har været for en public service-station IKKE at løfte en så oplagt public serviceopgave i en årrække? Det tilkommer ikke mig at dømme, om det var en rigtig eller forkert at nedlægge de fremmedsprogede nyheder dengang. Man skulle spare penge, foretog en afvejning og traf en beslutning - det vil jeg ikke blande mig i. Men nu, hvor de genopstår, glæder jeg mig meget til det - det føles rigtigt, giver en god fornemmelse i maven, siger Ernst Poulsen. kit & bnc Oprydning i TV-Byen Af mig om dig II I sidste uge omtalte DRåben, at medarbejderne i DR Drama længtes ud i solen i den atriumgård, der ligger lige ved deres arbejdsplads - men som samtidig var fyldt med vildtvoksende planter og et træ, der var fyldt med spindemøl. Nu kan det ellers nok være, at der er kommet skred i tingene. Mandag formiddag blev træet fældet og løftet ud fra gården ved hjælp af en mobilkran, der fragtede det over taget og ud på parkeringspladsen. Ifølge Torben Jørgen Lund, der gjorde opmærksom på problemet, kan medarbejderne nu glæde sig over, at fældningen har det givet en masse lys og luft i haven, mens de venter på at se, hvad der videre kommer til at ske. kit Normalt er det DRåbens journalister, der skriver artiklerne i DRåben - men nu gør vi en periode en række undtagelser. I de kommende uger opfordrer vi lige netop DIG til at trodse sommer-sløvheden, sætte dig til tasterne og skrive en artikel - om en kollega. Måske om én, du synes rummer andet og mere end de fleste er klar over. Eller om én, der har gjort ét eller andet, som har haft betydning for andre. Eller bare om én, du synes er spændende eller godt kan li. Ideen er udklækket af tekster Pernille Gøtzsche, der selv 4

5 lægger for i dag. Hvis du har lyst til at følge i hendes fodspor, så send en mail til draaben@dr.dk eller ring til journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg på Mange af os tilbringer jo faktisk flere vågne timer sammen med kollegerne på arbejdspladsen end med familien derhjemme, så der må være nok at skrive om! Kom nu, gør en kollega glad og måske lidt rørt skriv! Iben er kreativ og spændende Af Birte Andersen Iben Herrik er min kollega på telefonteamet i DR Licens siden august sidste år - og hun er et rigtigt DR-menneske, opfostret med Mogens Vemmers B&U programmer, gennem sin barndom på Vestfyn. Familien fik først tv i 1972, da Iben var 7 år. Men før tv et blev indført i kunstnerhjemmet i Middelfart, bar mor, mormor eller morfar Iben over villavejen til genboen, der havde tv. Her sad hun hos et venligt ældre ægtepar og slugte programmer som Ingrid og Lillebror, Super Carla, Farvel jeg hedder Kurt og Legestue. Den dag i dag føler hun en stor taknemmelighed overfor B&U, der, som hun siger, har præget og opdraget hende som menneske. Senere i barndommen var det også de store underholdningsprogrammer, der blev set. I dag bor Iben med sin mand og sine sønner på 12 og 16 år i en lejlighed ved søerne på Nørrebro. Efter ni år som administrativ blæksprutte i Claus Meyers Madhus på Nørrebro, mente hun, at det var på tide at finde ud af, hvad hun var god til. Men det er slet ikke nemt at finde ud af, hvad man vil være, når man er 43 år. En overskrift på DRs hjemmeside under ledige jobs sprang i øjnene: Er du god til at kommunikere? Ja, tænkte hun, det er jo det, jeg er! Jobopslaget var fra DR Licens og Programservice og 1. august sidste år blev hun kom hun til telefonteamet i husstandslicens, og pr. 1. august i år bliver hun fastansat 5

6 samme sted. Ibens forkærlighed for public service spillede også en medvirkende rolle for overhovedet at søge jobbet. Umiddelbart lå dette job dog meget langt fra hendes ni år som opskriftsredaktør, programplanlægger, ad hoc-projektleder og altmulig-kvinde i Claus Meyers madunivers, men for Iben har jobbet en helt anden og meningsfuld betydning: Da andre danske kanaler kom til, blev de skam nærstuderet, for Iben er både en flittig radiolytter og tv-seer. Men forkærligheden for DRs kulturbærende programmer holdt ved. Det er især P1 & P2 Iben lytter til hjemme i køkkenet, når hun dyrker en af sine yndlingsbeskæftigelser: madlavning. Symfoniske værker på P2 følger vasketøjet mens det lægges sammen, eller den private indbakke på Mac en studeres i fritiden. Også DR1 og DR2 står på den daglige menu. Iben forsøger dog for så vidt muligt at undgå nyhedsprogrammer, hvilket måske hænger sammen med, at der er så rigeligt af nyheder i hjemmet, fordi hendes mand Rasmus er politisk journalist. Det har også smittet af på den 16-årige søn Oskar, der har opbygget hjemmesiden ungnyt.dk. Trods fem daglige aviser ind ad brevsprækken i hjemmet, er det kun Politikens 2. sektion, hun læser dagligt. Krimiekspert med egen Jaguar Da familien fik tv, var det især krimierne (fx de tyske Der Kommisar og Der Alte ), der blev Ibens store passion. Denne interesse har hængt ved og hun er i dag noget af en krimi-nørd. Programservice må somme tider hente svar på spidsfindige spørgsmål vedrørende især britiske krimier hos Iben, der med stor iver og næsten uhyggelig præcision kan sine krimier på rygraden. Hjemme prydes væggen bag Ibens skrivebord af en halvanden gange to meter fotostat af Inspector Morse, der læner sig op ad en Jaguar MK II (som den han har i serien). Jaguaren har været i Ibens bevidsthed, siden hun som 4-årig første gang blev afhentet af en ven af familien, der af og til kiggede forbi huset under den nye Lillebæltsbro, i sin sølvgrå Jaguar MK II med røde lædersæder, valnøddetræpaneler og et heftigt optræk. Bilen gjorde et fantastisk indtryk på Iben, således at hun i en tidlig alder svor, at hun på et eller andet tidspunkt i sit liv VILLE eje sådan en bil. Som 42-årig forærede Ibens mand hende en Jaguar MK II, 3,81 fra 1962 i gun metal grey. Bilen er i mint condition og er - næst efter børn og mand - Ibens 6

7 store kærlighed! Selv på opslagstavlen ved hendes plads i DR Licens, er der fundet plads til et stort foto af vidunderet! Den er så god for min selvtillid, fortæller hun, det er jo ikke til at sige, om det er bilen eller mig, alle de sultne mandeblikke gælder, og det passer mig fint!. Iben har gennem flere år været abonnine på DR Symfoniorkester-koncerterne i Radiohuset. Da den sidste koncert blev afholdt, sad hun da også og fældede en tåre eller to, da koncertmester Christina Åstrand afsluttede Haydns afskedssymfoni med at puste lyset ud for sidste gang! Hun har dog tørret øjnene og allerede oplevet DR Symfoniorkestret fem-seks gange i deres fine, nye omgivelser i Koncerthuset. I øjeblikket overvejes abonnementet for næste sæson. Iben har lige forsøgt sig som kreativ; et større antal ørenringe med perler og hårspænder af cykeldæk! Disse skal sammen med andet kunsthåndværk sælges i en sommerbutik - Kofoed, Koefod & Kofod - ( dk), som Iben sammen med to venner slår op på havnen i Gudhjem her i sommerferien. I øvrigt er der ikke nogen af de tre som hedder hverken Kofoed, Koefod eller Kofod - det er blot en (bornholmsk) gimmick. En pige som Iben har virkelig gang i den og har altid nye projekter, som skal prøves af - og hun føler sig godt tilpas i sin nye tilværelse som DR-medarbejder. Ugens debat Selvcensur er til debat i DR i denne tid og de senest to indlæg tog dels hul på en debat om, hvad der kan diskuteres internt i DR - for desværre hører vi fra tid til anden om kolleger, der bliver kaldt til kammeratlige samtaler om indlæg på Inline eller ytringer på redaktionsmøder. Dette medfører også selvcensur. For hvem tør i længden sige både til og fra, hvis frygten for at blive rubriceret som fyringsmodent brokkehoved overstiger modet til at påpege mulige forbedringer på arbejdspladsen? Det hænger sammen: Værnet mod det udefrakommende pres på vores journalistiske troværdighed begynder internt. Det begynder med at anerkende, at selvcensuren bedst holdes i snor ved at den interne debat ikke præges af frygt for repressalier, og løb videre med en opfordring til at være på vagt over for den direkte og indirekte påvirkning bag kulisserne, når et medlem af bestyrelsen er gået direkte til et medlem af direktionen, som igen er gået direkte ned gennem chefsystemet med budskabet. Et andet emne, der har været aktuelt i de seneste uger, er mulighederne for at få opdateret DRs browser. En DR 7

8 TES-chef svarede, at debatten har været nyttig, fordi der er tale om et væsentligt arbejdsværktøj for mange. Der arbejdes hårdt på at få opdateret alle de applikationer, der skal virke sammen med den nye Internet Explorer 8, som er på vej. Men det kommer til at tage tid, før end den kan rulles ud. Tillidsfolkene for journalisterne i DR-Jylland skrev endnu en gang om deres skuffelse over den lokale ledelses holdning i forbindelse med lønforhandlinger, og de stillede spørgsmålstegn ved den metode, man fra ledelsens side bruger til at udregne lønpuljerne. Endelig udløste en artikel om indretningen af det nye anlæg til betalingsparkering ved DR Byen et ironisk indlæg om al den service, man vil kunne få for de penge, det vil koste at parkere på stedet. Jubilæer 1. august kan programmedarbejder Margaret Lindhardt, DR Perspektiv/Historie fejre 40 års jubilæum. Projektleder Mads Baastrup DR Perspektiv Ung/Historie skriver i den anledning: Det er de færreste forundt nu til dags at kunne fejre sit 40 års jubilæum, og når ret skal være ret, så er det heller ikke 40 år på samme arbejdsplads, vi har at gøre med her, selv om langt den største del af Margarets arbejdsliv har vært viet DR. 8

9 Men kort tid efter, at hun sprang ud som student fra Næstved Gymnasium, fik hun timer som lærervikar, og det var begyndelsen til den statsansættelse, som i dag udløser et jubilæum. For Margaret er en af de få tilbageværende tjenestemænd i DR. Senere fik hun papir på, at hun var blevet uddannet fuldgyldig lærer, og det var i skolen, hun lagde sine kræfter indtil en dag i 1981, hvor et job som vikar i Udsendelsesredaktionen Radio virkede mere end tillokkende. Margaret blev som så mange andre fanget ind af atmosfæren i DR, og hun blev så fastansat som Udsendelsesleder. Det var i 1980 erne, hvor der blev eksperimenteret en del med formen i radioens programmer, og Margaret fandt hurtigt sin plads blandt de folk, der var med til at udvikle P3 s morgenprogrammer fra at være en lidt slap gang pladepræsentation til en levende morgenflade med personlige værter, i det der blev døbt Go morgen P3. Et ret holdbart navn, må man nok sige. Ved kanalstrukturen i 1989 var det derfor naturligt, at Margaret havnede i P3 s morgenredaktion, hvor et nyt aspekt af hendes virke i DR også kom ind over - produktionen af spots, de små radioreklamer, som hun med sin gode og velformulerede stemme stadig bliver brugt flittigt til. Men det var i 1995, at Margaret havnede på den hylde, hvor hun den dag i dag er kendt og elsket over det ganske land: Som tilrettelægger og vært på det eviggrønne søndagsprogram Giro 413. Få, eller ingen, kan som Margaret læse hilsner op med smil i stemmen, så alle føler sig som i en stor familie. Og få kan tale om Giro 413 s sociale aspekt med en sådan glødende lidenskab som Margaret. Og når hun drager land og rige rundt, hvad enten det er for at uddele pengene til værdigt trængende projekter eller for at synge de kære, kendte sange med et lokalt publikum, ja, så bliver hun mødt med en entusiasme og hengivenhed, som ikke mange mediefolk møder. I de senere år har Margaret også leveret spændende og velfortalte historier til P1-programmet Danmark kort, og mange unge journalistpraktikanter har haft glæde af hendes pædagogiske evner som en kyndig lærer i sprog og stemmebrug. Vi ønsker dig alle tillykke med jubilæet - og ser frem til 50 års jubilæet. Det kan du jo sagtens nå. 9

10 Projektsekretær Marianne Koch Frederiksen kan 1. august fejre 40 års jubilæum. Chef for TES Infrastruktur Johnny Viborg skriver: 1. august 1969 kom Marianne i lære i DR. Hun må være startet meget, meget ung, for det betyder at hun har været her i 40 år. Det startede med en lærlingekontrakt i kontorfaget, som straks efter blev til en stilling i Underholdningsafdelingen og senere i Undervisningsafdelingen fra 1973 til Det blev Radioens Kanal 1 (P1) som fik fornøjelsen af Marianne, hvor der både blev arbejdet med krop og bevægelse, Kulturmagasinet, og på aften- og weekendredaktionen frem til Det har været med forskellige titler som både produktionsassistent og som produktionsplanlægger. I 2002 var der brug for hjælp til at bygge DR Byen. Her har Marianne bl.a. hjulpet med at dokumentere elforsyning og nødstrømsanlæg. Det skulle kun have været frem til 2006, men af mange årsager var der forsat meget brug for Mariannes hjælp i projektet helt frem til og med Siden da har Marianne været i TSI, hvor hun i første omgang arbejdede med udrulning af ADSL og i skrivende stund er projektsekretæren Infrastrukturs kompetente edderkop. Det ville være helt umuligt at beskrive alle de jobfunktioner, Marianne har varetaget gennem alle årene. Fælles for dem alle er dog, at de altid er blevet løst med en smittende glæde og et utroligt gå på mod. Det har været med varme anbefalinger og forståelse, men også med megen beklagelse når afdelinger og projekter har måttet afgive Marianne til andre jobfunktioner eller anden afdeling. Kendetegnet for Marianne har været, at hendes job i DR har båret præg af edderkop og stor lyst til at arbejde sammen med dygtige kolleger. Det ord der bedst beskriver Marianne er glæde, og den spreder hun til det hun nu arbejder med og dem som er omkring hende. Så kære Marianne: Tillykke med og tak for de 40 år i firmaet. 10

11 Overassistent Martin Engemoen har 25 års jubilæum i DR den 1. august. I den anledning skriver projektchef på P3 Kerstin Øhlenschlæger: Det er utroligt men sandt - Martin har den 1. august været på P3 i 25 år! Han vil sandsynligvis selv have for travlt til at tænke over det selv her i begyndelsen af august, for han er selvfølgelig med til at sørge for, at alt logistisk klapper på årets Skanderborg festival! For selvom Martin Engemoen har økonomien på P3 som sin primære opgave, så hverken kan eller vil han slippe for at løbe rundt med en walkie på bagsceneområdet, koble printere til, rulle kabler eller sørge for sodavander til tørstende gæster, når de store P3 events er i gang. Og sådan har det faktisk været i alle årene. Judith Skriver, daværende chef for dagredaktionen på P3 husker den nystartede Martin sådan: Da Martin overtog ansvaret for at styre økonomien på den journalistiske redaktion på P3, kastede han sig ud i opgaven og fik sat styr på budgetter, regnskaber og tal i lange rækker. Men han havde svært ved at skjule sit indre legebarn og deltog med stadigt stigende begejstring som assistent på Strax og andre programmer - og snart også som uundværlig alt-mulig-mand ved P3s mange forskellige events. Martin kender alle detaljer i radioproduktion som sin bukselomme, det gælder alle de tekniske og logistiske ting, men bestemt også de redaktionelle. Martin er en god menneskekender og kan fornemme, lige hvad der skal til, når en redaktion er ved at nå et kritisk stresspunkt, og kan punktere ethvert truende hysterisk anfald med den rette dosis tør humor. Alle de erfaringer er guld værd, når man skal skabe økonomisk overblik. Jeg har i Martin en utrolig god sparringspartner, hvad angår styringen af økonomien på P3, netop fordi han kan inddrage alle aspekter, er god til at tænke fremad og har et skarpt og kritisk blik for budgetter der ser unødigt optimistiske ud. Og så er han frem for alt bare en rigtigt god kollega. Tillykke Martin - vi forventer du nupper 25 år mere! 11

12 Producent Sven Clausen, DR Fiktion, har 1. august været i DR i 25 år, dramachef Ingolf Gabold kalder ham tv-dramaproduktionens mester : Sven vandt - sammen med forfatterparret Mai Brostrøm og Peter Thorsboe - DRs første Emmy med Rejseholdet i 2002 og DRs tredje Emmy - med de samme forfattere - med Ørnen i Og så flytter vi fokus fra New York til Monte Carlo, hvor Sven i 2005 tildeltes Den Gyldne Nymfe som Best International Producer of the Year. Og lad os slutte triumfrunden med Svens tildeling af dansk tvs ærespris Årets Otto ved TV-Festivalen Og så en gang til for Dronning Margrethe: Sven tildeltes Ridderkorset af Hendes Majestæt i Når jeg som det allerførste nævner Sven Clausens triumfer i form af hædersbeviser, er det fordi vi i det daglige samarbejde med Sven ikke så meget tænker på ovennævnte hædersbeviser, dertil er Sven selv for fokuseret på øjeblikkets produktion. Og sådan skal det være: hædersbeviser er noget, der kan besigtiges på kaminhylden og så i øvrigt nævnes af vennerne ved festlige lejligheder. Og et 25 års jubilæum er en festlig sag. Sven Clausen blev ansat som programmedarbejder ved TV-Teatret i Den modne mand - 41 år gammel - havde en fortid som souschef ved Aalborg Teater, hvilket mærkes når Sven tænker i belægningsprocenter dvs. seertal i forbindelse med DR Fiktions serier. Og seere tænker Sven hele tiden på; hans største ønske er at kommunikere bredt og effektivt, og så må undertegnede se på det smallere og tilgodese, at DR jo er både for de mange, de færre og de få. Med sin uddannelse fra Århus Universitet i Nordisk sprog og litteratur samt dramaturgi har Sven en overordentlig professionel tilgang til sit fag. En aldrig svigtende sans for hvad der gør sig på skærmen, har skaffet Sven og vores division et talstærkt publikum og gjort vores Søndagsdramatik til et stærkt DR brand. Udover de allerede nævnte to Thorsboe/Brostrøm-dramaserier, har Sven også været holdkaptajn for Krøniken af Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, der jo som bekendt opnåede 12

13 DRs højeste seertal nogensinde i første sæsons slutning med 10. afsnits 2 millioner 716 tusinde seere! Sven startede det moderne gennembrud i TV-Teatret under Henrik Iversen og Sigvard Bennetzen med produktionen af den lange drama føljeton. Det blev til Landsbyen - skrevet af Peter og Stig Thorsboe - i 42 afsnit. Det var i øvrigt i forbindelse med den serie, jeg for første gang havde et inspirerende samarbejde med Sven Clausen, idet jeg som tv-programdirektør først i 90 erne, havde et stort ønske om, at vi kunne sætte en lang dramaserie på programmet. Næste gang - stadig i min tid som tv-programdirektør - var vores samarbejde knapt så hyggeligt: Sven producerede Gøngehøvdingen efter Carit Etlar og med musik af Sebastian og naturligvis stadig med bred publikumsopbakning - og det gik da også godt, indtil Sven ønskede at producere fortsættelsen, Dronningens Vagtmester. Men da vi skulle finde pengene, gik det op for os, at den produktion ville tappe Husets økonomiske ressourcer i en grad, så vi ville komme til at lægge programfladen øde for en lang række nødvendige programformater. For de historieinteresserede kan jeg nævne, at vi i stedet bl.a. valgte at producere det ugentlige talkshow, Damernes Magasin. Sven blev rigtig ked af det! Og så blev jeg i øvrigt fyret. Men det er en anden historie. Og apropos andre historier: Da jeg vendte tilbage til DR i 1999, til det der fra at have heddet TV-Teatret nu hed TV Drama, konstruerede jeg en ledelsesgruppe hvori Sven Clausen indgik med sin store ekspertise på serieproduktionens område - i øvrigt som titulær seniorproducent. Dengang var han midt i den foreløbig længste dramaserie produktion Huset havde præsteret: Stig Thorsboes Taxa. Med den havde Sven, under Rumle Hammerich, forestået endnu et skridt ind i det moderne, med det endelig brud med tv-dramaet baseret i teateræstetik til tv dramatik baseret på filmæstetik. Sven fejrer sit 25 års jubilæum midt i produktionen af Livvagterne (igen med manuskript af Mai Brostrøm og Peter Thorsboe). Vores seere har som bekendt fået første del og venter på anden del, der vil være klar til udsendelse fra 1. januar til næste år. Med den serie er Sven - den store gamle mester - helt fremme på beatet. Den ligner en international tv dramaproduktion og den er en international dramaproduktion (ZDF er som tidligere med Ørnen og Forbrydelsen med i et pre buy) - og den 13

14 går ungt. Sven har atter formået at forny sig som holdkaptajn med et produktionsteam af ældre erfarings-ramte kapgængere og unge innovative sprintere. Og som sædvanligt med en skuespillerstab af kendte og (p.t.) mindre kendte. Sven Clausen traditionsbæreren og fornyeren! Et stort tillykke til ham - og til DR Fiktion og Huset med ham. PS Vi glæder os til at se Svens venner, kolleger og andet godtfolk til en lille reception i TV-Byen, Søborg, tirsdag den 11. august kl. 16 til 18. Mindeord Torsdag den 9. april døde forhenværende konsulent i DR HR Lene Nielsen efter nogle måneders sygdom. Da Lene i 2005 fejrede sit 40 års jubilæum blev hun spurgt om, hvor længe hun ville blive sagde hun med et stort smil: så længe det er sjovt! Lene var et fornemt eksempel på en medarbejder, der både kan, tør og vil og hun hørte til blandt de mest mobile medarbejdere, som DR har haft. Lene har levet et langt liv i og med DR. Hun blev ansat som HK-kontorfunktionær på TV Avisen i 1965, hvor hun senere fortsatte som producerassistent. I 1975 begyndte Lene at interessere sig for fagligt arbejde, og hun fungerede i nogle år som tillidsrepræsentant på TV Avisen. I 1978 blev hun først næstformand, senere formand i PDR (det senere MDR). En lynkarriere af dimensioner, men for de mange som kendte Lene, var det ikke nogen overraskelse. Fra var hun uddannelseskonsulent i personale-kursus på producerassistent-, regissør- og redigeringsteknikerområdet og senere sekretariatsleder ved TV Bearbejdningsafdelingen. Efter at have været konsulent hos tv-direktøren, arbejdede Lene i en årrække i TV-Sekretariatets personalefunktion som personalekonsulent, og i 1999 blev hun ansat som konsulent i DR Overenskomst, det nuværende DR Personale. 14

15 Lene var i flere år en central figur under overenskomstforhandlingerne, hvor hun var en stor kapacitet. Hun brugte sin indgående erfaring fra sine forskellige stillinger i DR til at vurdere problemstillinger fra flere vinkler og finde nye muligheder. Hun helmede ikke, før hun havde nået et resultat, uanset hvor sort det så ud fra starten. I dette arbejde havde vi alle stor gavn af Lenes store erfaring fra det virkelige liv ude i afdelingerne. Lene var meget lyttende i disse forhandlinger, og hun var meget optaget af at nå frem til resultater, som bar fremad, og som begge parter kunne stå helhjertet bag. Hun var derfor også meget optaget af, at der mellem overenskomstforhandlingerne var dialog om, hvordan overenskomsterne virkede, så problemer ikke først dukkede op under overenskomstforhandlingerne. Også her var det hendes fortid i produktionen, som kom hele DR til nytte. Lene nød stor respekt for sin integritet, handlekraft og troværdighed, som også gjorde hende til den fødte forhandler og problemknuser, når der tages det lange seje træk. Lene nåede at arbejde med overenskomst- og personaleforhold i mange år, men ingen af os som var i HR-området var i tvivl om, hvor hendes hjerte stadig lå: nemlig i det gamle nyhedsområde. Det var herfra hun havde sin store arbejdsmæssige erfaring - og det var derfra, at vi der arbejdede sammen med hende fik de gode, gamle historier fra de glade monopoldage. Lene skulle senere på året have deltaget i en fest, som kollegaerne fra dengang havde taget initiativ til; Lene havde glædet sig meget til dette arrangement. Da Lene i sensommeren 2007 gik på pension, var det efter hendes eget udsagn fordi et sjovt liv uden for DR i længere tid havde lokket. Lene ville have mere tid til familien, sine mange venner, sine loppefund, børnene i omgangskredsen - og ikke mindst til Ulla, som vores tanker nu går til. Æret være Lenes minde. Også KUV-formand Stig Paulsen mindedes Lene Nielsen. Han skrev: Midt i denne skønne sommertid fik vi i sidste uge den triste meddelelse, at Lene ikke er længere. Lene var en af dem, der havde modet til at springe over på den anden side af bordet, da hun gik fra at være formand for PDR til først at blive uddannelses- og senere personalekonsulent. Et skifte hun evnede at gennemføre med sin integritet i fuld behold. Så længe jeg kan mindes, har Lene været en af DRs 15

16 topforhandlere ved overenskomstforhandlingerne. Jeg har adskillige gange siddet over for Lene, og jeg vil altid huske hende som en overordentlig kompetent jernlady, hvor man med sikkerhed blev straffet, hvis ikke man var godt nok forberedt. Det var med Lene som modpart, at jeg ved overenskomstforhandlingerne tilbage midt i 90 erne lærte at ordvalg og kommaer ikke var tilfældige, og at forskellen på skal og bør i en overenskomst tekst, har overordentlig stor betydning. Lene har om nogen været den af DRs forhandlere, der skabte fornyelsen af overenskomstteksterne. Og hun har været en af drivkræfterne bag indførelsen af begreber som jobløn og kaostillæg. At resultatet af disse fornyelser så ikke altid har ført til det forventede, kan man på ingen måde bebrejde hende. I en periode fungerede Lene som chef for DR HR Personale, og hun var også i den funktion altid lyttende, resultatsøgende, reel og fair. Hvis man var godt forberedt og havde sine argumenter på plads, så fandt vi altid løsninger til alles bedste. Synd at Lene ikke fik mere tid til at nyde sit otium. Æret være Lenes minde. Ledige stillinger Spotproducer & speaker til DR K Den 1. november i år slukkes det analoge sendenet og DR går i luften med 3 helt nye kanaler på det nye digitale sendenet: kultur- & historiekanalen DR K, børnekanalen DR Ramasjang og high definition-kanalen DR HD. Vi søger en spotproducer & speaker til DR K. Jobbet: Spotproduceren har, sammen med dagredaktøren for DR K og med reference til chefen for spot og præsentation - ansvaret for produktionen af alle kreative elementer til DR K. Dette inkluderer spots og præsentationselementer, samt speaks til disse. Ligeledes er spotproduceren delvist ansvarlig for klargøring af programoversigter, fremskaffelse af billedmateriale, planlægning af speaks samt manuskriptskrivningen til disse. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Spot & Præsentation, Carsten Lakner, eller cakn@dr.dk. Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges senest mandag den 27. juli kl. 12 via mail til job@dr.dk, skriv i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Se hele opslaget: 16

17 To økonomikonsulenter til DR I DRs centrale økonomi- og finansfunktion leder vi efter to nye kolleger til økonomisk analyse, controlling mv. DR Økonomicenter tager sig af forskellige opgaver inden for økonomistyring og økonomisk analyse, og vi har ansvar for at styre DRs samlede budget på 3,7 mia. kr. Vil du vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte økonomichef Poul Taankvist, , eller økonomileder i DR Nyheder, Anders Kern Boje, Stillinger i DR søges elektronisk og denne senest mandag den 24. august kl. 12 via mail til job@dr.dk, skriv i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Se hele opslaget: Redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen , eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Journalist Jørgen Poulsen , jpu@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 17