Projektleder på et oversættelsesbureau

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektleder på et oversættelsesbureau"

Transkript

1 Projektleder på et oversættelsesbureau - En undersøgelse af den danske oversættelsesbranches forventninger til projektlederens personlige og faglige kvalifikationer Forfatter: Tine Hove Henriksen [283612] Vejleder: Jan Engberg Cand.ling.merc. Tolk og Translatør i tysk Institut for Erhvervskommunikation School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Marts 2013 Omfang: tegn ekskl. blanktegn ( 67 normalsider)

2 Deutsches Resümee Der Prozess einer Übersetzung hat sich in den letzten Jahrzehnten sehr verändert und ist heutzutage ein kompliziertes Verfahren. Um ständig Übersetzungsprojekte erfolgreich durchführen zu können, muss der Arbeitsgang streng organisiert sein. Ferner müssen unterschiedliche Experten eng zusammenarbeiten, da keine einzelne Person mehr im ganzen Prozess professionell agieren kann. Einer der Experten ist der Projektmanager, der für die Durchführung eines Übersetzungsprojekts verantwortlich ist. Bisher sind mehrere Rollen im Expertennetzwerk Gegenstand der Übersetzungsforschung gewesen, jedoch nicht die der Projektmanager. Auf dieses Thema wird in der bisherigen Forschung eher sparsam eingegangen. Die vorliegende Arbeit befasst sich mit den Erwartungen an Projektmanager in einem Übersetzungsunternehmen und soll als Beitrag zu dieser Forschungslücke verstanden werden. Die Untersuchung bediente sich einer Kombination von qualitativen und quantitativen Methoden: Zuerst wurden anhand halbstrukturierter Interviews von fünf in dänischen Übersetzungsunternehmen angestellten Projektmanagern Daten gewonnen. Im Zentrum dieser Interviews standen zwei übergeordnete Fragen: 1) Welche Arbeitsaufgaben haben Sie? 2) Muss man als Projektmanager in einem Übersetzungsunternehmen bestimmte fachliche und persönliche Qualifikationen mitbringen? Die Interviews wurden aufgezeichnet und anschließend transkribiert. In der Analyse wurden die Transkriptionen zunächst einzeln behandelt, wodurch fachliche und persönliche Qualifikationen identifiziert und klassifiziert werden konnten. Diese Qualifikationen wurden als nächstes in einer Tabelle gesammelt, die dann die Grundlage einer quantitativen Analyse über die in den Interviews geäußerten Qualifikationen darstellte. Aus der Quantifizierung ging hervor, dass die Untersuchungsteilnehmer es für wichtig hielten, dass ein Projektmanager in einem Übersetzungsunternehmen sprachliche Kenntnisse hat, viele Eisen im Feuer haben kann, Überblick hat, Prioritäten setzen kann und serviceorientiert ist. Wichtig für die Identifizierung der Qualifikationen in den Transkriptionen war, dass nur die Qualifikationen ausgewertet wurden, die von den Projektmanagern als solche geäußert wurden. Zentral dabei war, dass die Projektmanager die Wahl treffen konnten, eine gegebene Qualifikation zu äußern. Durch die Äußerung einer Qualifikation wurde ihr somit Relevanz zugeschrieben. Für die Auswertung wurde eine Bedingung aufgestellt: mindestens drei von fünf Projektmanagern mussten eine Qualifikation äußern, damit sie als wichtig bezeichnet sowie von Übereinstimmung gesprochen

3 werden konnte. Anhand dieser Grundlage wurde berücksichtigt, dass die Arbeitsaufgaben der Projektmanager voneinander abweichen. Neben den Interviews mit den Projektmanagern wurden Erwartungen ebenfalls anhand einer weiteren Datenquelle untersucht und zwar vier Stellenanzeigen. Diese beiden Datenquellen unterschieden sich durch die Relation zur Arbeit. Die Projektmanager beschreiben eine Arbeit, die sie jeden Tag ausführen (eine direkte Relation), wohingegen die Stellenanzeigen oft von einem anderen Mitarbeiter angefertigt werden, der sich nicht direkt mit dem Projektmanagement beschäftigt (indirekte Relation). Ebenso wie in der Analyse der Transkriptionen wurden in den Stellenanzeigen fachliche und persönliche Qualifikationen identifiziert, klassifiziert und zuletzt in einer Tabelle gesammelt. Die Ergebnisse der Quantifizierung zeigten, dass ein Projektmanager in einem Übersetzungsunternehmen folgende Qualifikationen mitbringen sollte: serviceorientiert, gute Kommunikationsfähigkeiten, aufgeschlossen, Prioritäten setzen können, guter Kundenkontakt, Ordnungssinn sowie Kenntnis von Fremdsprachen und IT. Die beiden Datenquellen wurden gleichgestellt, daher werden die Ergebnisse der beiden Analysen als Ergebnis der Untersuchung betrachtet. Auf der Basis der durchgeführten Interviews wurde zum Schluss diskutiert, inwieweit die Erwartungen an die untersuchten Projektmanager sich von den Erwartungen an traditionelle Projektmanager unterscheiden. Der Vergleich zeigte, dass der traditionelle Projektmanager ein breiteres und tieferes Wissen benötigt, da ein traditionelles Projekt im Vergleich zum Übersetzungsprojekt oft viel größer ist, mehr Leute erfordert und detaillierter geplant werden muss. Die beiden Projektmanager differenzieren sich jedoch nicht sehr voneinander, was Persönlichkeit und Erfahrung betrifft. Um erfolgreich zu sein, stehen für beide Projektmanager eine lange Reihe von persönlichen Eigenschaften und generell ein starkes, persönliches Profil im Vordergrund. Des Weiteren ist praktische Erfahrung ein entscheidender Faktor. Die Ergebnisse dieser Arbeit sind im hohen Grad ein Gegenwartsbild. Ändern sich die Arbeitsaufgaben der Projektmanager, sind andere Qualifikationen von Bedeutung. Hoffentlich hat diese Arbeit aber den Weg für andere Untersuchungen der Projektmanager im Übersetzungsunternehmen geebnet. Antal anslag uden blanktegn: 4.376

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Figurliste Del I INDLEDENDE KAPITLER 1. Indledning Problemfelt, motivation og relevans Problemstilling Videnskabsteoretisk tilgang Kombination af human- og samfundsvidenskab Hermeneutik og den hermeneutiske cirkel Metode Afgrænsning Begrebsafklaring Opbygning Del II - TEORI 2. Teoretisk ramme Projektledelse i traditionel forstand Projekter, projektarbejde og projektledelse Projektkendetegn og projekttyper Internationale standarder for projektledelse Projektets faser Succes med projektet Videregående projektledelse Multiprojektledelse Multinationale projekter Virtuel projektledelse Projektledelse i oversættelsesbranchen Oversættelsesbureau og oversættelsesprojekt Arbejdsprocessen Beskrivelse af arbejdet Forhold mellem oversættelsesbureau, kunder og oversættere Tekniske hjælpemidler... 28

5 2.5. Sammenligning af projektledelsesformer Projektleder i traditionel forstand Opgaver Kompetencer Viden Erfaring Personlig indstilling Følelsesmæssig intelligens Projektteam Værktøjer Del III EMPIRI 3. Indsamling af empiri Undersøgelsesinstrumenter og -teknik Forskningsinterview Det semistrukturerede livsverdensinterview Liste med egenskaber Interviewpersoner Opbygning af interviewene Briefing Interviewguide Debriefing Transskription Forundersøgelse/pilotinterview Fokusgruppeinterview Interviewguide og transskription Udbytte Kritisk refleksion Del IV ANALYSE 4. Analyse Analysestrategi datakilde Åbne spørgsmål i interview Lukkede spørgsmål i interview Analysestrategi datakilde

6 Jobopslag Analyse datakilde Analyse #1: åbne spørgsmål i interview Analyse #2: lukkede spørgsmål i interview Sammenligning af metoder Analyse datakilde Analyse #3: jobopslag Sammenligning af datakilder / delkonklusion Del V KRITISK REFLEKSION 5. Kritisk refleksion over interviewkvalitet Interviewer Interviewpersoner Semistruktureret livsverdensinterview Reliabilitet og validitet af interviewviden Reliabilitet Validitet Del VI - DISKUSSION 6. Diskussion Projektleder på et oversættelsesbureau Oversættelsesbranchen Beskrivelse af arbejdet Arbejdsopgaver Projektlederens rolle og betydning Organisering af arbejdet Kunder Oversættere Kommunikation God projektledelse God projektleder Sammenligning: traditionel projektleder og projektleder på et oversættelsesbureau Generelt Viden og erfaring Personlig indstilling... 79

7 Følelsesmæssig intelligens Delkonklusion Del VII - AFSLUTTENDE KAPITEL 7. Konklusion Litteraturliste Bilag

8 Figurliste Del I Indledende kapitler Figur 1: Den hermeneutiske cirkel... 7 Figur 2: Undersøgelsens opbygning kvalitativt og kvantitativt niveau... 8 Figur 3: Undersøgelsens opbygning kvalitativt niveau... 9 Figur 4: Undersøgelsens opbygning kvantitativt niveau... 9 Figur 5: Undersøgelsens opbygning fuldstændig illustration Figur 6: Forskel på freelanceoversætter og oversættelsesbureau Del II - Teori Figur 7: Opbygning af teoretisk ramme Figur 8: Oversættelsesbureauet som koordinerende led Del III Empiri Figur 9: Oversigt over interviewpersoner Figur 10: Forundersøgelsens medvirkning til ny forforståelse Del IV Analyse Figur 11: Sammenligning af åbne spørgsmål i interviews personlige kvalifikationer Figur 12: Sammenligning af åbne spørgsmål i interviews faglige kvalifikationer Figur 13: Sammenligning af åbne spørgsmål i interviews opsummering Figur 14: Sammenligning af lukkede spørgsmål Figur 15: Sammenligning af lukkede spørgsmål tre vigtigste egenskaber Figur 16: Sammenligning af metodernes resultater Figur 17: Sammenligning af jobopslag personlige kvalifikationer Figur 18: Sammenligning af jobopslag faglige kvalifikationer Figur 19: Sammenligning af jobopslag opsummering Figur 20: Sammenligning af datakildernes resultater Figur 21: Oversættelsesbranchens syn på projektledernes kvalifikationer Del V Kritisk refleksion Figur 22: Udvidelse af forforståelse i løbet af interviewene Del VI Diskussion Figur 23: Projektlederens arbejdsopgaver Figur 24: Følelsesmæssig intelligens i interviewenes lukkede spørgsmål... 80

9 Del I Indledende kapitler 1

10 1. Indledning Det at planlægge og arbejde med projekter er på ingen måde noget, der er forbeholdt vores tidsalder. Faktisk dateres denne arbejdsform helt tilbage til tilblivelsen af de store pyramider i det gamle Egypten 2500 f.kr. Siden da og ikke mindst med den teknologiske udvikling inden for rumfart, mobiltelefoner og genteknologi er der for alvor kommet gang i projektarbejde. Nogle mener, at det var NASAs Apollo-projekt i 1960 erne, der blev startskuddet til at systematisere og tilrettelægge fremgangsmåden for projekter. Her arbejdede forskere, ingeniører og utallige institutioner sammen under et enormt tidspres og opfandt i den forbindelse nye metoder til udveksling af information. På den måde kan den succesfulde månemission derfor siges at have skabt fundamentet til det, som vi i dag forstår ved projektledelse (Panzer, Lehmann & Haussmann 2010:38 og Kousholt 2012:31):»Laut DIN Projektmanagement Projektmanagementsysteme bezieht Projektmanagement die Gesamtheit von Führungsaufgaben sowie die Organisation, Methoden, Werkzeuge und Fähigkeiten zur Abwicklung eines Projektes ein, um klar definierte, messbare, realisierbare, ehrgeizige und mit einer Zeitkomponente versehene Ziele zu erreichen. Diese Definition bezieht sich auf Projektmanagement im Sinne einer komplexen Aufgabe, die durch die aufgabenorientierte Arbeit eines Projektteams gelöst werden soll«(panzer, Lehmann & Haussmann 2010:38) 1.1. Problemfelt, motivation og relevans Også i oversættelsesbranchen er behovet for projektledelse vokset. En af årsager hertil er, at oversættelsesprocessen har ændret sig væsentligt i løbet af de sidste årtier og dermed også struktureringen af arbejdet omkring udformningen af en oversættelse. Hvor processen før i tiden bestod af kun få trin, er den i dag inddelt i over 20 delopgaver fra ordreafgivelse til færdigt produkt (Witzel 2008:16). Processen er ganske enkelt blevet mere kompliceret og kræver en større grad af organisering af arbejdet. En anden årsag er beskrevet i et indlæg af Witzel (2010:3) i det tyske fagtidsskrift for forbundet for tolke og translatører, MDÜ. Ifølge resultatet af en undersøgelse foretaget i 2009 af oversættelsesafdelingen ved EU, DGT (Direction générale de la traduction), tegner der sig nogle 1 DIN står for Deutsches Institut für Normung. Instituttets primære opgave er at udarbejde konsensusbaserede markeds- og tidssvarende normer i samarbejde med repræsentanter for de interesserede kredse. Virksomhedens målsætning er at udvikle normer til nytte for erhvervslivet og hele samfundet (DIN) 2

11 nye tendenser i den samlede europæiske sprogindustri. Der forudsiges bl.a. en forskydning i sprogindustrien fra overvejende små til flere store oversættelsesvirksomheder, da mindre virksomheder rammes hårdere af den økonomiske krise end store og samtidig kan have svært ved at leve op til ordregivernes krav til målsprog, volumen og tidsfrister. Som konsekvens heraf vil freelanceoversættere i højere grad arbejde for oversættelsesbureauer end hidtil, hvorfor behovet for projektledelse og projektledere vil stige. Denne ændring i organiseringen af arbejdet ses også i en artikel af Christopher Kurz (2009:147) i Lebende Sprachen, hvor der informeres om, at antallet af projektledere på oversættelsesbureauer i de seneste år er steget markant, og at antallet af fastansatte oversættere er gået tilbage og blevet afløst af en stigning i antallet af freelanceoversættere. En tredje årsag er, at teknologiske fremskridt har gjort, at mange produkter nu er så komplicerede, at de må ledsages af forklaringer i form af manualer, for at man som forbruger kan få indblik i de uanede muligheder, moderne produkter tilbyder. Et eksempel er mobiltelefoner og computere. Den tekniske information anses ifølge EU-direktiver som en del af produktet, hvorfor behovet for produktbeskrivelser og brugsanvisninger, der lever op til disse direktiver, er steget kraftigt. Til dette kommer korte produktcykler, strenge sikkerhedsnormer, hyppige opdateringer samt internationalisering af markeder. Det at fremstille denne interkulturelle fagkommunikation anser Hanna Risku (2009:17) som en kompleks problemløsningsproces, der kræver et netværk af eksperter, da ingen person alene kan agere professionelt i alle facetter af et oversættelsesprojekt. I dette netværk indgår projektledere som»kooperationsprofis«(risku 2009:19) og er ansvarlige for afviklingen af store fagkommunikationsprojekter til flere sprog og inden for flere fagområder. I forbindelse med et praktikophold på et oversættelsesbureau i Hamburg fik jeg stor indsigt i den moderne sprogindustri og i organiseringen af arbejdet her indenfor. Det var også her, at jeg gennem mit arbejde som projektleder første gang stiftede bekendtskab med projektledelse på et oversættelsesbureau, og det har efterfølgende optaget mig meget. Især rollen som projektleder og hvilke kvalifikationer, man skal besidde for at være succesfuld i sit job, har interesseret mig. Projektledelse inden for oversættelsesbranchen er endnu et ungt forskningsfelt. Dette ses ved, at der kun er ganske lidt litteratur at finde om emnet, og at størstedelen af dette er skrevet inden for det seneste årti. En af de større undersøgelser af fagkommunikation er foretaget af Klaus Schubert i 2007 og udgivet i bogen: Wissen, Sprache, Medium, Arbeit. Ein integratives Modell der ein- und mehrsprachigen Fachkommunikation. Fagkommunikation er ifølge Schubert et arbejdsfelt i forandring. Bemærkelsesværdigt er især strømningerne inden for ekspansion, professionalisering, au- 3

12 tomatisering, diversitet og internationalisering. Formålet med Schuberts undersøgelse er at udvikle en model for fagkommunikation, der bygger på faktorerne viden, sprog, medium og arbejde. I en arbejdsområdeanalyse under faktoren arbejde kigger Schubert på forskellige arbejdsprocesser i oversættelsesbranchen, men påpeger dog, at analysen koncentrerer sig om direkte observerbare kendetegn og derved afgrænser sig fra aktiviteter, der ikke er af egentlig fagkommunikativ karakter, eksempelvis forhandling af ordre og betaling, frem- og tilbagesendelse af data og materiale eller udstedelse af regninger. Ydermere afgrænser Schubert sig i bogen fra managementopgaver generelt, hvilket betyder, at arbejdsområdet projektledelse ikke inddrages i analysen. Den største undersøgelse, jeg har kunnet finde, som inkluderer projektledelse i oversættelsesbranchen, er foretaget af Hanna Risku i 2009 og udgivet i bogen Translationsmanagement. Interkulturelle Fachkommunikation im Informationszeitalter. Udviklingen inden for teknologi, kommunikation, viden og information påvirker ifølge Risku den interkulturelle fagkommunikation og har derfor indflydelse på indholdet og organiseringen af arbejdet for denne erhvervsgruppe. Bogen tematiserer samarbejdet mellem kvalificerede eksperter i fremstillingen af flersproglige, faglige dokumenter. Undersøgelsen baserer sig på en teoretisk ansats, der beskriver interkulturel fagkommunikation som kooperativ tekstudformning og har til formål at undersøge og analysere computerstøttet, multimedial kommunikation inden for området interkulturel tekstudformning. Risku bygger sin undersøgelse op omkring en forundersøgelse og et hovedstudie, hvor forundersøgelsen sammen med den teoretiske kontekst bruges til at opstille forskningstemaer til hovedstudiet. Disse temaer har alle projektledere i centrum og er derfor relevante for en undersøgelse af projektlederens kvalifikationer. Især afsnittet om koordinering af arbejdet, der beskriver samarbejdspartnere, arbejdsprocesser, roller og ansvarsområder samt afsnittet om communities, der behandler kooperativ tekstudformning som en social proces, er yderst interessante. Riskus workplace study er et spændende bidrag til et teoretisk paradigmeskift og til en praktisk aktualitet, men kan ikke anses som en egentlig kvalitetsvurdering af projektlederne, da fokus er på organiseringen af oversættelsesarbejdet og ikke på projektledernes kvalifikationer. Da der, så vidt jeg er orienteret, endnu ikke er foretaget en undersøgelse af oversættelsesbranchen, der fokuserer på projektlederen og hans/hendes kvalifikationer, og der heller ikke oversættelsesbureauerne imellem er blevet diskuteret, hvilke forventninger der inden for branchen er til denne forholdsvis nye rolle som projektleder, anser jeg en sådan undersøgelse for yderst relevant og som en naturlig viderebygning af Riskus (2009) beskrivelse af organiseringen af oversættelsesarbejdet. 4

13 Problemstilling Med udgangspunkt i ovenstående problemfelt er følgende problemstilling udarbejdet: Specialets sigte er ved hjælp af interviews med projektledere fra oversættelsesbranchen og jobopslag til projektlederstillinger at undersøge, hvad der i den danske oversættelsesbranche anses som vigtige kvalifikationer, for at man som projektleder i denne branche er succesfuld i sit job. På baggrund af denne analyse vil jeg diskutere, hvorvidt forventningerne til projektledere i oversættelsesbranchen adskiller sig fra forventningerne til projektledere i traditionel forstand. For at kunne besvare hovedspørgsmålet, er det nødvendigt også at få indsigt i følgende: - Hvilke arbejdsopgaver har man som projektleder i oversættelsesbranchen? - Hvad er det for en verden, projektledere i oversættelsesbranchen agerer i? - Hvilke forventninger til kvalifikationer er der i oversættelsesbranchen? - Hvilke forskelle og ligheder er der mellem projektledelse i traditionel forstand og projektledelse i oversættelsesbranchen? 1.2. Videnskabsteoretisk tilgang Selve ordet videnskabsteori har ingen fast og autoriseret definition heller ikke blandt fagfolk. Collin & Køppe (2010:24f.) bruger det som en samlebetegnelse for en række discipliner, der alle har videnskaberne som genstand. Videnskabsteori handler om selve grundlaget for al stillingtagen og er derfor noget af det vigtigste, man kan beskæftige sig med (Thurén 2008:10). Det er især vigtigt at gøre sig sit videnskabsteoretiske ståsted bevidst, når man producerer viden, som netop er formålet med denne afhandling. Det er en forudsætning for videnskabelig praksis at forstå det grundlag, man forsker på, og de processer, der er involveret (Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard 2010:9) Kombination af human- og samfundsvidenskab For at kunne lave en troværdig undersøgelse af hvad man i oversættelsesbranchen anser som vigtige kvalifikationer hos en projektleder, er det nødvendigt at arbejde ud fra en kombination af to grundtyper af videnskab, nemlig humanvidenskab og samfundsvidenskab. Samfundsvidenskaberne handler om menneskelige kollektiver og deres egenskaber. En af disse videnskaber er sociologi, der beskæftiger sig med forholdet mellem enkeltpersoner, som netop er til- 5

14 fældet i min undersøgelse; projektledere i oversættelsesbranchen som social gruppe (Collin & Køppe 2010:12f.). Hvor samfundsvidenskaberne beskæftiger sig med mennesker på et kollektivt plan, beskæftiger humanvidenskaberne sig med mennesker på et individuelt plan. En indsigt i oversættelsesbranchens syn på projektlederens kvalifikationer opnås ved at fokusere på det enkelte tilfælde, dvs. på mennesket som et tænkende, følende, handlende og kommunikerende subjekt samt på de produkter af tanker og handlinger, som skabes herigennem (Collin & Køppe 2010:10). Både mennesket og dets produkter er bærere af mening, og de menneskelige handlinger og produkter er genstand for en særlig slags forståelse, en fortolkning (Collin & Køppe 2010:27). Den synsvinkel, der beskriver det enkelte tilfælde i dets fulde individualitet, kaldes idiografisk og står i modsætning til den nomoteriske, som søger at opstille generelle lovmæssigheder og forudsige konkrete tilfælde (Collin & Køppe 2010:30f.). Fælles for de to grundtyper af videnskab er, at de søger at forstå og ikke kun beskrive. Der sigtes således mod en dybere indsigt end dagligdags erkendelse (Collin & Køppe 2010:26). En fordel ved en forstående og fortolkende tilgang er, at man kommer tættere på den sociale virkelighed, som man undersøger, ved at tage udgangspunkt i personers egne forståelser og fortolkninger i stedet for at betragte deres holdninger og handlinger ud fra prædefinerede modeller (Berg-Sørensen 2010:147f.). Et andet fællestræk er en stræben mod intersubjektivitet i resultaterne, hvilket betyder, at andre vil få samme resultat, hvis undersøgelsen gentages. Graden af intersubjektivitet varierer dog videnskaberne imellem. I humanvidenskaberne mener man ikke, at forsøgsresultater nødvendigvis skal kunne gentages på tværs af forskelle i tid og kultur, men finder det vigtigere, at nye generationer fortolker ud fra de kategorier, der er interessante på det tidspunkt, fortolkningen finder sted (Collin & Køppe 2010:34) Hermeneutik og den hermeneutiske cirkel Den overordnede videnskabsteoretiske ramme i denne afhandling er hermeneutikken, som udspringer af skellet mellem humanvidenskaberne på den ene side, der søger at forstå menneskenes livsytringer, og naturvidenskaberne på den anden side, der søger at forklare den fysiske natur (Holm 2011:143). Selve ordet hermeneutik er græsk og betyder fortolke. Denne tilgang betegnes som de humanistiske videnskabers overordnede metode og er relevant for alle former for menneskelig aktivitet (Holm 2011:84). Hermeneutikken har mening og fortolkning som sine to centrale begreber. 6

15 Alle personer har noget at udtrykke, og det er sådan mening skal forstås. Noget indre eller privat udtrykkes i noget ydre eller offentligt (Pahuus 2010:141). Forståelse og fortolkning beskrives i den hermeneutiske cirkel som cirkelbevægelser (figur 1). Man bevæger sig hele tiden mellem en forståelse af enkelte dele og en forståelse af helheden (Pahuus 2010:145). For at kunne forstå og få mening ud af projektledernes udsagn, bliver jeg nødt til at se dem i den sammenhæng, de indgår i, nemlig projektledernes verden, og samtidig må jeg forstå den bredere sammenhæng ud fra de enkeltstående udsagn, projektlederne kommer med. Det vil sige, at del og helhed forudsætter hinanden. Ydermere kan jeg opnå en forståelse for projektlederne som social gruppe ved også at forstå rammerne og vilkårene for nutidens oversættelsesbranche. I hermeneutikken argumenteres der for, at al forståelse opnås på baggrund af en forforståelse, som er en forståelse af den givne situation. Jeg møder derfor ikke disse projektledere uvidende i interviewene, men derimod med en vis forforståelse for deres job og branche erhvervet gennem teori og erfaring. Dette kaldes også erfaringshorisonten. Jeg har nogle fordomme, som jeg vil forsøge at sætte i spil, og når undersøgelsesgenstanden betragtes i en sammenhæng, kan det medføre en revision af min forforståelse. Dette er en uendelig proces, da det kontinuerligt fører til nye udgangspunkter med nye forforståelser (Berg-Sørensen 2010:151f.). Figur 1: Den hermeneutiske cirkel Kilde: Primus 1.3. Metode Metode er en beskrivelse af den systematiske fremgangsmåde, jeg vælger at arbejde efter i min undersøgelse af virkeligheden (Andersen 2005:15). Der er mange måder at indsamle empiri på, men valget af metode bør altid afhænge af afhandlingens formål, problemformulering og genstandsfelt (Andersen 2005:33). I det følgende vil jeg redegøre for opbygningen af afhandlingens undersøgelse og give et indblik i den kritiske refleksion, der er foretaget i forbindelse med valget af det, jeg anser for at være den mest optimale metode til undersøgelsen. Min undersøgelse af oversættelsesbranchens syn på projektlederens kvalifikationer er opdelt i to niveauer, et kvalitativt og et kvantitativt. Semistrukturerede livsverdensinterviews med fem projekt- 7

16 ledere fra fem forskellige oversættelsesbureauer danner grundlag for en undersøgelse af, hvad der i oversættelsesbranchen betragtes som vigtige kvalifikationer for at være succesfuld i jobbet som projektleder på et oversættelsesbureau. Dette kan illustreres således: Figur 2: Undersøgelsens opbygning kvalitativt og kvantitativt niveau Kilde: Egen tilvirkning I dette tilfælde, hvor der ikke er ret meget litteratur at finde om emnet, og det teoretiske apparat derfor kan betegnes som svagt, kan det være en fordel at begynde med et kvalitativt studie, da et sådant kan hjælpe med at se sammenhænge mellem relevante variabler, som jeg ikke kender på forhånd. Mit kvalitative studie har induktiv karakter, da jeg tager udgangspunkt i erfaringer i mit forsøg på at afgøre, hvordan de inddragede variabler hænger sammen. Da teorien er svag, og jeg derfor er interesseret i alle aspekter af mine udvalgte undersøgelsesområder, kan undersøgelsen siges at have en teorigenererende rolle, hvorfor det lave antal interviews skal give undersøgelsen dybde frem for bredde på det kvalitative plan. Mit argument for ikke at arbejde deduktivt, dvs. begynde med en statistisk analyse, er, at et efterfølgende interviewstudie vil tage udgangspunkt i en kvantitativ analyse, og er kvaliteten af denne ringe, vil dette afspejles i interviewene. Ydermere er det nødvendigt, at der findes specificeret teori om området, for at denne tilgang lykkes (Emmenegger & Klemmensen 2010:425f.). Det semistrukturerede livsverdensinterview opdeles i åbne og lukkede spørgsmål, og der arbejdes dermed på yderligere to niveauer på det kvalitative plan. Som afslutning på interviewene om kvalifikationer (åbne spørgsmål) får interviewdeltagerne en liste over egenskaber, hvorpå de skal afkrydse, hvad der passer på deres job som projektleder på et oversættelsesbureau (lukkede spørgsmål). Det, der er afgørende for, om et spørgsmål kategoriseres som åbent eller lukket, er ikke spørgsmålet i sig selv, men svarmulighederne. Er et spørgsmåls svarmuligheder formuleret på forhånd, er 8

17 spørgsmålet lukket, hvorimod et spørgsmål uden på forhånd definerede svarkategorier er åbent (Hansen & Andersen 2000:105). Figur 3: Undersøgelsens opbygning kvalitativt niveau Kilde: Egen tilvirkning Til at undersøge holdningen i oversættelsesbranchen til projektledernes kvalifikationer har jeg to datakilder til rådighed. Foruden interviewene med projektledere har jeg også fire jobopslag til projektlederstillinger på fire forskellige oversættelsesbureauer. Det er i denne forbindelse vigtigt at nævne, at henholdsvis interviews og jobpslag er eksempler på projektlederstillinger, da disse kan variere både indenfor samme oversættelsesbureau, men også oversættelsesbureauer imellem. Figur 4: Undersøgelsens opbygning kvantitativt niveau Kilde: Egen tilvirkning At anvende forskellige metoder og datakilder kaldes metodetriangulation og er med til at øge sikkerheden omkring resultaternes gyldighed. Denne antagelse forudsætter, at de forskellige metoder og datatyper, man bruger, fører til samme resultat. Jo flere gange det samme resultat kan påvises, desto mere sikker kan man være på, at resultatet er validt (Emmenegger & Klemmensen 2010:418). Slutteligt vil jeg inddrage undersøgelsens resultater i en diskussion af, hvorvidt forventningerne til projektledere i oversættelsesbranchen adskiller sig fra forventningerne til projektledere i traditionel forstand. Dette vises i figur 5, som også er en endelig illustration af undersøgelsens opbygning: 9

18 Figur 5: Undersøgelsens opbygning fuldstændig illustration Kilde: Egen tilvirkning Et alternativ til det semistrukturerede livsverdensinterview, der var med i mine overvejelser, er et fokusgruppeinterview. Da jeg ikke er interesseret i, at projektlederne skal forholde sig til hinandens synspunkter, men derimod i den enkeltes individuelle udsagn, dvs. dermed også i forskelle og nuancer, fravalgte jeg denne metode. Desuden er der i et fokusgruppeinterview en risiko for, at enkelte fokusgruppemedlemmer dominerer gruppen og andre lader sig dominere. Hvis dette er tilfældet, kan det være meget svært for alle at komme til orde (Dahler-Larsen & Dahler-Larsen 1999:4) Afgrænsning Grundet afhandlingens begrænsede omfang har det været nødvendigt at afgrænse problemfeltet fra nogle aspekter, der ellers kunne have bidraget til en mere fuldstændig og nuanceret behandling af afhandlingens problemstilling. - I min undersøgelse af projektlederens kvalifikationer tager jeg udgangspunkt i projektlederne selv, hvilket vil sige, at jeg ikke spørger andre aktører i oversættelsesbranchen, eksempelvis kunder og oversættere, om deres forventninger til projektlederen. - Undersøgelsen baserer sig på danske projektledere ansat på danske oversættelsesbureauer. En virksomhed, der udbyder oversættelse, kaldes en translation service provider (TSP) og er ifølge normen EN ansvarlig for hele oversættelsesprocessen, dvs. for oversættelsen, som er kerneydelsen, og for alle yderligere aspekter, der er nødvendige for at kunne levere denne kerneydelse. Da normen ikke er specificeret yderligere, passer definitionen på al- 10

19 le, der sælger oversættelser, freelanceoversætter som oversættelsesbureau (Leinhäuser 2010:17). Det er derfor vigtigt for mig at tydeliggøre forskellen på disse: Fælles for en freelanceoversætter og et oversættelsesbureau - Udfærdigelse af tilbud - Bemærkninger til kunden - Ordremodtagelse - Levering - Forhandling med kunde (levering, projektets karakter) - Udstedelse af regninger - Ordreforberedelse (translation memory-analyse, terminologi, forberedelse af teknisk format) - Samtale med kunden om tilfredshed - Korrekturlæsning - Arkivering - Evt. formattilpasninger Udelukkende oversættelsesbureau - Marketing - Akkvisition - Vedligeholdelse af kundedokumentation (f.eks. style guide) - Svarer på oversætternes generelle spørgsmål + spørgsmål af faglig og teknisk karakter - Kundepleje - Formattilpasninger i DTP-programmer - Vedligeholdelse af memory og terminologi - Kunderådgivning (f.eks. teknisk fremgangsmåde) - Systematisk kvalitetskontrol Figur 6: Forskel på freelanceoversætter og oversættelsesbureau Kilde: Egen tilvirkning efter Leinhäuser (2010:17) - Ydermere vil jeg i interviewene kun snakke med projektlederne om kvalifikationer ud fra deres arbejde med oversættelsesprojekter. Jeg ved fra mit praktikophold i Tyskland, at nogle projektledere arbejder med andre opgaver end oversættelse, eksempelvis tolkning. - Slutteligt skal det nævnes, at jeg ikke søger at komme med en endegyldig definition på den perfekte projektleder, da dette er meget svært at måle. Hensigten er derimod at undersøge, hvad der på nuværende tidspunkt ifølge oversættelsesbranchen skal til af kvalifikationer, for at man som projektleder i denne er succesfuld Begrebsafklaring Helt centralt for afhandlingens fokusområde er begreberne kompetence og kvalifikation, som ofte bruges i flæng. Ifølge Den Danske Ordbog betyder kompetence»besiddelse af kvalifikationer på et bestemt område«og kvalifikation»egenskab, evne eller erfaring som er nødvendig for at kunne udføre en bestemt opgave eller varetage et bestemt arbejde«der er tale om et over- og et underbegreb, som opgaven igennem vil blive betragtet som synonymer. Der foretages dog en vigtig skelnen mellem faglige og personlige kompetencer/kvalifikationer. Faglig skal i denne sammenhæng forstås som noget, der er»vedrørende eller tilhørende et bestemt (videns)fag eller fagområde«og»vedrørende et bestemt håndværk eller erhverv«(den Danske Ordbog). Personlig er noget,»som udgår 11

20 fra en person«og er»et udtryk for det karakteristiske eller specielle ved nogens psykiske egenskaber«(den Danske Ordbog) Opbygning Del I er afhandlingens indledende kapitler, hvor først problemfelt, motivation og relevans ridses op som en introduktion til afhandlingens problemstilling. Dernæst redegøres der for den videnskabsteoretiske tilgang og den valgte fremgangsmåde for afhandlingens undersøgelse. Slutteligt defineres undersøgelsens rammer i en afgrænsning, og centrale begreber afklares. Del II er afhandlingens teoretiske ramme, hvor forskellige projektledelsesformer præsenteres og sammenlignes. Derefter flyttes fokus til den traditionelle projektleder og med dette er fundamentet støbt til en undersøgelse af projektlederen på oversættelsesbureauer. Del III er afhandlingens empiriske del. Her gennemgås, hvordan interviewdata indsamles og bearbejdes. Først beskrives de undersøgelsesinstrumenter, der anvendes i undersøgelsesprocessen, og de fem interviewpersoner. Herefter redegøres for opbygningen af interviewene samt de regler, interviewene er transskriberet efter. Slutteligt præsenteres en forundersøgelse i form af et fokusgruppeinterview med tidligere projektlederpraktikanter. Del IV indeholder en analyse af det indsamlede interviewdata samt af jobopslag til projektlederstillinger. Indledningsvis beskrives analysestrategierne for de to datakilder, og dernæst analyseres interviews og jobopslag. I del V findes en kritisk refleksion over det indsamlede interviewdata. Kvaliteten betragtes ud fra tre synsvinkler: interviewer, interviewpersoner og interviewform. Slutteligt vurderes reliabiliteten og validiteten af den indsamlede interviewviden. Del VI er en diskussion af, hvorvidt forventningerne til en projektleder i oversættelsesbranchen adskiller sig fra forventningerne til en projektleder i traditionel forstand. Forud for denne diskussion indskydes et kapitel om projektlederen på et oversættelsesbureau, der bygger på de gennemførte interviews. Afhandlingens afsluttende kapitel findes i del VII, der indeholder en konklusion på opgavens problemstilling. 12

21 Del II Teori»Teori kan forstås som sammenhængende forklaringer på mønstre, som man observerer eller forventer at observere«(klemmensen, Andersen & Hansen 2010:25) 13

22 2. Teoretisk ramme I denne del vil jeg præsentere den teoretiske ramme, der danner baggrund for en undersøgelse af oversættelsesbranchens syn på projektlederens kvalifikationer og en efterfølgende diskussion af, hvorvidt forventningerne til en projektleder i oversættelsesbranchen adskiller sig fra forventningerne til en projektleder i traditionel forstand. Figur 7 viser min refleksion over opbygningen af det teoretiske fundament og præsenterer samtidig kronologien i kapitlet: Figur 7: Opbygning af teoretisk ramme Kilde: Egen tilvirkning Undersøgelsens genstand er projektlederen på et oversættelsesbureau. Denne er markeret med fokus og placeret nederst i figuren. Den umiddelbare kontekst er projektledelse på oversættelsesbureauer, da der her opnås et indblik i den verden, projektledere på oversættelsesbureauer agerer i. Den sekundære kontekst er projektledere i traditionel forstand, da denne bl.a. beskriver, hvilke krav til kvalifikationer der stilles til traditionelle projektledere. Som baggrund for kontekst 1 og 2 introduceres projektledelse i traditionel forstand, videregående projektledelse og virtuel projektledelse. Det er alt sammen relevant først og fremmest for kontekst 1, da der kun findes meget lidt teori om projektledelse på oversættelsesbureauer, men også for kontekst 2, da beskrivelsen af den traditionelle projektleder bygger på den traditionelle projektledelse. 14

23 2.1. Projektledelse i traditionel forstand En simpel søgning på diverse søgesider viser, at der findes utallige bøger om projektledelse i traditionel (også kaldet klassisk) forstand. Traditionel projektledelse vil sige:»[ ] ét projekt med en fysisk samlet projektgruppe, som projektlederen kan kommunikere med. Et projekt hvor scopet er klart udstukket fra begyndelsen, og hvor vi i al væsentlighed ved, hvordan projektet skal gennemføres, således at vi i Planlægnings- og specifikationsfasen kan gøre netop det: Planlægge og specificere projektet«(kousholt 2012:497) Da dette er den oprindelige projektledelsesform og dermed udgangspunktet for videreudviklinger, er det et naturligt sted at starte. Kapitlet har jeg valgt at skrive ud fra to bøger af Bjarne Kousholt: Projektledelse teori og praksis (2012) og Projektlederhåndbogen (2007), da denne teori af flere grunde er så virkelighedsnær som muligt. For det første har forfatteren i mange år selv arbejdet som udøvende projektleder og som chef for projektledere. For det andet bygger bøgerne på cases fra den virkelige verden og på egne erfaringer. For det tredje udgør bøgernes målgruppe folk, der skal ud og lede projekter i virkeligheden og ikke skrivebordsstuderende, hvilket derfor er en god basis for min praktiske undersøgelse af professionelle projektledere i oversættelsesbranchen Projekter, projektarbejde og projektledelse Udgangspunktet for al projektledelse er et projekt, som kan defineres således: Et projekt er en række sammenhængende aktiviteter, som udføres på organiseret måde med klart definerede start- og slutpunkter. Formålet med projektet er at opnå bestemte resultater inden for givne rammer, herunder givne ressourcer. Projektets kunder eller interessenter er de mennesker, organisationer, enheder m.m., som har interesse i projektet og dets resultater. Projektets ressourcer er de mennesker (tid), penge, udstyr m.m., som skal bruges i projektet. (Kousholt 2007:8) Et projekt er noget unikt og står i kontrast til business as usual. Der skal leveres en ekstraordinær indsats, og det er ikke en gentagelse af noget allerede kendt. Projektarbejde som arbejdsform har 15

24 vundet større og større indpas i virksomheder, som på grund af den øgede konkurrence og globalisering har været nødsaget til at forandre noget. Projekter og projektarbejde er mere aktuelt end nogensinde før og kan betragtes som grundpiller ikke kun i de traditionelle områder som entreprise og produktudvikling, men også i mange andre brancher. Projektarbejde er vejen til forandring, og projektledelse er midlet til forandring (Kousholt 2007:8f.) Projektkendetegn og projekttyper For at fremhæve forskellen på business as usual og et projekt sammenfatter Kousholt (2007:13) ni kendetegn, han forstår ved et projekt: - Formålet er klart defineret. - Der er en tidsramme. - Risici er ukendte. - Der er et loft på omkostninger og ressourcer. - Der opnås nye erfaringer. - Der opnås nye resultater. - Vanetænkning udfordres. - En statisk organisation udfordres. - Der samarbejdes på tværs. Der findes mange forskellige projekttyper, men kendetegnene er ens for dem alle. Nogle af de mest udbredte typer af projekter er projektopgaven og eksamensprojekter, som mange kender fra henholdsvis folkeskole og videregående uddannelser. Derudover kan man lave et forskningsprojekt, hvori en idé undersøges og offentliggøres i en rapport, ligesom denne afhandling eller man kan have et mere branchespecifikt projekt, f.eks. et entreprise- eller IT-projekt (Kousholt 2007:14f.) Internationale standarder for projektledelse Projektledelse går kort sagt ud på at lede et projekt og indeholder mange elementer fra almindelig ledelse. Udover DIN-normen citeret i indledningen findes der en række andre definitioner på projektledelse lavet af internationale organisationer. Eksempler på disse er: Project Management Institute (PMI):»Projektledelse er anvendelsen af viden, kunnen, værktøjer og metoder i projektaktiviteter for at opfylde 16

25 projektbehov«(kousholt 2012:36) International Organization for Standardization (ISO):»Projektledelse er planlægning, organisering, overvågning, kontrol og rapportering af alle aspekter af et projekt og motivering af alle de, der er involveret i det for at nå projektets mål«(kousholt 2012:36) 2 Det debatteres ofte, hvad det er, der er så svært ved projektledelse. Kousholt (2012:37) peger bl.a. på, at vi mennesker er modstandere af de ændringer, som et projekt indebærer. Derudover skal mennesker med vidt forskellige baggrunde arbejde sammen om at nå et fælles mål inden for et kort tidsrum og med knappe ressourcer Projektets faser Virksomheder, der arbejder meget med projekter, har ofte interne retningslinjer for gennemførelsen af et projekt. Der findes dog også en række internationale normer. En af disse er udarbejdet i A Guide to the Project Management Body of Knowledge (PMBOK Guide) af PMI (Kousholt 2007:159). Ifølge denne har alle projekter uafhængigt af type en livscyklus og kan opdeles i fire faser: - Før projektet besluttes - Planlægning og specifikation - Udførelse og opfølgning - Afslutning og evaluering I definitionsfasen fastlægges de overordnede rammer for projektet. Der undersøges ved hjælp af en række analyser af bl.a. økonomi, tid, risici, forventninger og interessenter, om projektet er levedygtigt. Også organisering og projektdeltagere overvejes. Ofte udarbejdes en projektbeskrivelse med resultaterne af de nævnte analyser, og på baggrund af denne træffer beslutningstagerne en afgørelse. I tilfælde, hvor et projekt er ekstra risikofyldt og kompliceret, vil det være nødvendigt med en foranalyse til at afdække usikkerheder. Det elementære i planlægningsfasen er at sikre, at alt gennem- 2 Yderligere internationale organisationer for projektledelse (Kousholt 2012:16): IPMA (International Project Management Association), PRINCE2 (PRojects IN Controlled Environments), CMMI (Capability Maturity Module Integration) og APM (Association of Project Management) 17

26 føres inden for den afsatte tid og med nok ressourcer, så målet nås inden for de fastsatte rammer. Også elementer som overlevering, kvalitetssikring, dokumentering, afprøvning, testning, fakturering samt implementering af projektets resultater planlægges. Denne planlægning indebærer, at hele projektet tænkes igennem og simuleres for at tjekke, om alt stemmer. Dette findes der en række projektplanlægningsværktøjer til, som jeg ikke vil komme yderligere ind på her, da en behandling af disse lægger uden for afhandlingens rammer. Det hele ender ud i en projektplan. Når vi kommer til udførelses- og opfølgningsfasen er projektets rammer lagt fast i en plan, og alle ved, hvad der skal ske og hvornår. Der er fokus på samarbejde, kommunikation og konflikthåndtering. Derudover er der en række administrative og juridiske opgaver, der skal løses, og der er fokus på markedsføring og image. I løbet af fasen afholdes der løbende møder med det formål at udveksle diverse informationer af generel, statusangivende og opfølgende karakter. Rettidig og konkret information gør det muligt at opdage, hvor noget kan gå galt og korrigere i tide. I afslutnings- og evalueringsfasen er projektet slut, og der ryddes op. Resultatet afleveres og præsenteres, projektgruppen afvikles og ansvaret gives videre. Ydermere gøres der status på omkostninger og erfaringer (Kousholt 2007:16f. og 2012:26). Der er en generel enighed om, at PMBOK mangler at dække tiden efter et projekt. Kousholt (2012:458f.) tilføjer derfor en drifts- og vedligeholdsfase, i hvilken projektet kan siges at tage ansvar for resten af produktets levetid. Fasen beror på den antagelse, at der, uanset hvilket slags produkt der leveres, vil være nogen, som skal bruge og vedligeholde produktet. Det er derfor et must, at projektet gør dets bedste, for at denne fase bliver så vellykket som muligt Succes med projektet Som beskrevet i afsnit er formålet med et projekt at forandre. I det formål ligger en formodning om succes. Kousholt (2007:19f.) opstiller ti regler, der skal give de bedste muligheder for succes med projektet. Da flertallet af reglerne siger noget om projektlederen og dermed om, hvor vigtig denne er for projektet vil jeg her opliste de ti regler som optakt til kapitel 2.6. om den traditionelle projektleder: - Før projektstart skal der være enighed om forventninger. - Disse skal være ambitiøse og samtidig også realistiske. - Personen i spidsen skal være projektleder og ikke sagsbehandler. - Den tid, der investeres i planlægning, er godt givet ud. - Projektdeltagerne skal være de mest kvalificerede ud af de muligheder, der er. 18

27 - Projektlederen skal kommunike med kunderne, både når det går godt, og når der er problemer. - Projektlederen skal kommunikere med projektdeltagerne, både når det går godt, men især når der er problemer. - Projektlederen skal tage ansvar og gå foran hele vejen. - Projektlederen skal hele tiden have et øje på tidsplanen. - Projektlederen skal, hvis det bliver nødvendigt, tage action og lægge kursen om Videregående projektledelse I sin bog Projektledelse teori og praksis har Kousholt (2012) et kapitel, han kalder Videregående projektledelse. Dette dækker over den projektledelse, der finder sted, når parametrene i den traditionelle projektledelse (jf. kapitel 2.1.) ændres. To eksempler på videregående projektledelse er multiprojektledelse og multinationale projekter Multiprojektledelse Multiprojektledelse vil sige, at man leder flere projekter samtidigt. Det kan man enten gøre i et sammenhængende program (programledelse) eller som enkeltstående projekter (porteføljeledelse). Programledelse ses eksempelvis i forbindelse med fusionen af to virksomheder og defineres ifølge PMBOK som:»en gruppe samhørende projekter der ledes på en koordineret måde for at opnå fordele og kontrol, der ikke er muligt ved at lede dem individuelt«(kousholt 2012:498) En portefølje er en række enkeltprojekter med en vis fælles forbindelse. Et eksempel er IT-projekter i en virksomhed. Bygges der i samme fysiske virksomhed også om, er dette byggeprojekt ikke en del af porteføljen. En portefølje kan defineres på mange måder, eksempelvis efter projektets størrelse (Kousholt 2012:502). 19

28 Multinationale projekter Den stigende globalisering har gjort, at mange virksomheder ønsker at samarbejde med partnere uden for landets grænser. Der kan være mange udfordringer forbundet med at styre en projektgruppe, når denne sidder i samme virksomhed i samme land, men antallet af udfordringer stiger, når projektgruppen er sammensat af mange mindre enheder og tilmed er placeret forskellige steder i verden. Nogle af disse ekstra udfordringer er, at projektdeltagerne har forskellige kulturer, at forskellige lande har forskellig forretningsetik, regler, love og møntenhed, at det er dyrt at afholde et personligt møde, at forskellen i tid kan besværliggøre kommunikationen, at sproget kan være en barriere, og at der let kan opstå misforståelser grundet forskel på uddannelse og teknologi (Kousholt 2012:512f.). Når man arbejder med ledelse og samarbejde over større afstande, er det altafgørende, at kommunikationen er god og regelmæssig, så alle ved, hvad der forventes af dem. Her er management by walking around (Kousholt 2007:123), der betegner en ledelsesstil, hvor projektlederen går rundt blandt medarbejderne og er imødekommende og positiv, ikke en mulighed. Der må i stedet for kommunikeres ved hjælp af mail, telefon, sms, videokonference, breve osv. Vigtigt er, at det, der kommunikeres, ikke kun er rent fagligt og forretningsmæssigt, men også er trivialiteter, ligegyldigheder og følelser. Det kan være med til at gøre kommunikationen lettere, når det drejer sig om mere alvorlige emner, og samtidigt lærer det folk at fornemme stemninger i det skrevne. I den skriftlige kommunikation må man således kompensere for det, der går tabt, når man ikke mødes personligt, så man undgår misforståelser og overfortolkninger. Som projektleder må man finde en balance mellem for meget kommunikation og for lidt kommunikation, da det gerne skal være en balance mellem kontrol, arbejdsro og frihed under ansvar (Kousholt 2012:514ff.) Virtuel projektledelse Beskrivelsen af virtuel projektledelse ligner i høj grad beskrivelsen af multinationale projekter ovenfor. Et godt netværk er nøglen til en motiveret arbejdskultur. Dette gælder også for virtuel projektledelse, der henviser til det at styre projekter over afstand, hvor projektdeltagere forbindes i faglige netværk. Fokus er ikke på styring og målretning som i den traditionelle projektledelse, men mere på mennesker og deres relationer (Gotved 2011:19f.). Adrienne Keane, der er tidligere bestyrelsesformand for PMI Orange County Chapter og har arbejdet med virtuel projektledelse gennem flere år, har i forbindelse med et interview sammenfattet nogle af de vigtigste punkter om virtuel 20

Vores største ære ligger ikke i aldrig at falde, men derimod i at rejse os op hver gang vi falder. Kong-fu-tse

Vores største ære ligger ikke i aldrig at falde, men derimod i at rejse os op hver gang vi falder. Kong-fu-tse Projektlederbogen 1 2 Vores største ære ligger ikke i aldrig at falde, men derimod i at rejse os op hver gang vi falder. Kong-fu-tse Projektlederbogen 3 Bjarne Kousholt 3. UDGAVE Projektlederbogen 3. udgave,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Rapporten Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Spørgsmål til det afsluttende gruppearbejde. 1. Hvorledes skabes der et samlet overblik over de tyske og danske

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den 14.1.2016 Ny eksamensopgave Form 5 timer til at løse opgaven Sammenfatning

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10. Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Sikre gevinstrealisering

Sikre gevinstrealisering White Paper v1.0-2013 PORTEFØLJELEDELSE OG EFFEKT Topledere, mellemledere og programledere har ansvar for virksomhedens samlede udviklingsplaner samt den indbyrdes prioritering heraf. Med udgangspunkt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere