Nr begynder. Et kig ind hos obstetriske sygeplejersker på H3 i Herning. Vil gerne. Brug din stemme. 8 Sammenhæng.

Transkript

1 Nr Når livet begynder Et kig ind hos obstetriske sygeplejersker på H3 i Herning. 8 Sammenhæng i sundhed 10 Vil gerne vise vejen 16 Brug din stemme

2 indhold MidtNyt 8 Baggrund Sammenhæng i sundhed På kredsens generalforsamling er temaet det sammenhængende sundhedsvæsen. interview med hjemmesygeplejerske Susanne Korsgaard, Aarhus Kommune og Lise Gibbons, akutteamet, Viborg Kommune Vores midt Jeg vil gerne vise vejen Portræt af Bente Pedersen, ledende sygeplejerske, lokalpsykiatrisk Center, Silkeborg. 12 Øjeblikke Når livet begynder Fotograf Jonna Fuglsang Keldsen har fulgt dagligdagen på svangre-barselsafdelingen H3 i Herning. 16 Taleboblen det er vigtig at stemme til kredsbestyrelsesvalget, fordi 18 Stafetten Når målet er sammenhæng interview med Sidsel Vinge, senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut. 22 MidtNyt 23 Kalender Det er vigtig at stemme til kredsbestyrelsesvalget, fordi 16 DSR midt magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 4. årgang. Nr. 3, Oktober 2011 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej Silkeborg Fredericiagade Holstebro midtjylland@dsr.dk Tlf Redaktion Ditte Scharnberg (ansvh. redaktør), Marie Adelstorp (DJ) Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (side 6 og 7) Skriv til redaktionen midtjylland@dsr.dk Design og tryk Datagraf Oplag DSR midt udkommer 4 gange årligt Mindegade Aarhus C Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter. 2 DSR midt

3 leder Du vælger vejen I september gik danskerne til stemmeurnerne, og ikke siden 1984 har der været så høj en stemmedeltagelse. Det vidner om, at det var et vigtigt valg for alle og et valg som viste, at spørgsmålet om værdier stadig spiller en afgørende rolle blandt vælgerne. Det er meget glædeligt i en tid, hvor samfundet på mange måder afpolitiseres, og demokratiet har vanskelige vilkår, og hvor økonomi og markedsgørelse i den grad intervenerer det levede liv. Afstemningsresultatet viste, at et vagtskifte venter: Danmark får sin første kvindelige statsminister og en ny politik er varslet. Samtidig står det klart, at landets førstedame står over for nogle meget store udfordringer - dels i forhold til at samle et solidt flertal for en ny politik, dels den vanskelige økonomiske situation. Den sundhedspolitiske debat indgik i valgkampen både på det abstrakte og det konkrete niveau. Spørgsmålet om lighed i sundhed viste sig i debatten, om man skal betale for lægebesøg, og om det skal være gratis at gå til tandlæge eller få nye briller. Spørgsmålet om ventelistegaranti på en 1 måned stod over for spørgsmålet om at prioritere de mest syge først. Også spørgsmålet om ventetid i skadestuer var til debat, hvor vi her i regionen kan bryste os af de sygeplejerskevisiterende skadestuer med en ventetid på 35 minutter, hvilket må være et eksempel til efterfølgelse. Der blev i valgkampen sagt og lovet meget. Spørgsmålet er nu, om politikerne har mandshjerte og mod til på tværs af partierne at samles om en sammenhængende sundhedspolitik og forene de mange gode intentioner. Som sygeplejersker må vi fortsætte med at blande os i debatterne. Netop det sammenhængende sundhedsvæsen og sygeplejerskers medvirken hertil bliver temaet for kredsens kommende generalforsamling den 27. oktober i Silkeborg, hvor kredsbestyrelsen fremlægger et debatoplæg. (Læs mere s. 8-9) Vi håber på god opbakning både til generalforsamlingen og den efterfølgende medlemsdebat. Det er en fælles opgave at få tydeliggjort sygeplejerskers mange kompetencer som et stærkt aktiv i sundhedsvæsenets fortsatte udvikling, der kalder på både intensiveret forskning og uddannelse af fremtidens sygeplejersker. I kredsen søger vi at kombinere de sundhedspolitiske forslag med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor sygeplejersker kommer på uddannelsesbænken, samtidig med at ledige sygeplejersker ansættes i længerevarende forløb på ordinære ansættelsesbetingelser, de såkaldte rotationsprojekter. Flere rotationsprojekter er i øjeblikket med vores medvirken under opbygning i kommuner og regionen. Også i Dansk Sygeplejeråd står vi over for en række valg, nemlig det kommende valg til kredsbestyrelse og formandsgruppe samt valg til Lederforeningen. Kandidaterne er nu klar, og det er vigtigt med både erfarne og nye kræfters bidrag til en organisation, hvor meninger og holdninger brydes som grundlag for stadig udvikling. Den store udfordring for den nye bestyrelse er at bringe sig i spil i forhold til DSR som en levende og stærk medlemsorganisation. Din stemme er med til at afgøre retningen. Jeg håber, du og dine kolleger vil deltage aktivt i valget! Har politikerne mod og mands hjerte til på tværs af partierne at samles om en sammenhængende sundhedspolitik? Else Kayser Kredsformand DSR midt 3

4 MIDTNYT Tekst Marie Adelstorp Foto: Rbut Få mere viden om borgere og patienter med anden etnisk baggrund end dansk Har du som sygeplejerske stået i situationer, hvor du kunne bruge mere viden for at få et bedre indblik i tankegangen hos patienter med anden etnisk baggrund end dansk? Kreds Midtjylland har arrangeret videnscaféer om emnet. Tre torsdage i november 2011 og januar 2012 kan du som medlem blive undervist mellem kl og i medlemshuset af antropologer fra henholdsvis Regionshuset Aarhus, Center for Folkesundhed, Danmarks Pædagogiske Universitet og Roskilde Universitet. Hent folder på hjemmeside Oplægsholderne giver hver især indsigt og deres bud på, hvorfor mødet med borgere og patienter med anden etnisk herkomst end dansk kan give anledning til forundring og frustration. Du kan finde flere oplysninger om caféerne på Kig under Aktiviteter. Her kan du bl.a. få vist og downloade en folder med alt om de tre dage. Foto: Regionshospitalet Viborg Mænd er også sygeplejersker Fotoudstillingen om mænd i sygepleje, som sygeplejerskerne Leif Nielsen og Martin Carlson står bag, vandt årets Kirsten Stallknecht-pris. Udstillingen er i disse uger i Midtjylland, hvor Jobcenter Lemvig og Regionshospitalet Viborg indtil videre har haft glæde af udstillingen. Fotoet er fra Regionshospitalet Viborg, hvor sygeplejerske Rasmus Eriksen fra Kirurgisk Afdeling, afsnit K11-1 er foreviget ved udstillingen. Fra d. 3. oktober til 1. december står udstillingen på VIA Campus i Aarhus N. Se mere på 4 DSR midt

5 To nye arbejdsmiljøkonsulenter i kredsen DSR, Kreds Midtjylland fik fra midten af august tilført nye kræfter på arbejdsmiljøområdet, da 37årige Pelle Hvidt-Nielsen og 47årige Anette Havstein Eriksen blev ansat som arbejdsmiljøkonsulenter. Pelle Hvidt-Nielsen har en baggrund som cand.psyk. med speciale i organisationspsykologi. Senest arbejdede Pelle Hvidt-Nielsen i en stilling som HR-konsulent i Region Midtjylland, hvor han har arbejdet med arbejdsmiljø samt organisationsog ledelsesudvikling. Anette Havstein Eriksen har gennem mange år arbejdet med psykisk arbejdsmiljø, ledelses- og organisationsudvikling. Hun har tidligere været ansat i BST, Arbejdstilsynet og i sygehusstabe - bl.a. på Sygehus Lillebælt. Senest arbejdede hun i en politisk/strategisk stilling i Kræftens Bekæmpelse. Anette Havstein Eriksen er kandidat i psykologi og pædagogik. Tæt samarbejde Vi er ansat til at styrke indsatsen for sygeplejerskernes arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Vi vil således både arbejde med konkret rådgivning og tage initiativer, der støtter arbejdsmiljøindsatserne på arbejdspladserne, siger de to nyansatte. De to arbejdsmiljøkonsulenter kommer til at arbejde tæt sammen, men Anette Havstein Eriksen bliver tilknyttet gruppen af faglige konsulenter, der arbejder med kredens midt-østlige del, og Pelle Hvidt-Nielsen dækker kredsens midt-vestlige del. Husk valg til kredsbestyrelse! Valg til ny kredsbestyrelse finder sted fra 25. oktober til og med 7. november Du kan stemme elektronisk eller pr. brev. På den særlige temaside på dsr.dk om valget, kan du orientere dig om, hvilke kandidater der opstiller i hvilke valgkredse. (Se I dette magasin kan du læse tre midtjyske medlemmers holdninger til, hvorfor de stemmer til valget. Se Taleboblen side DSR midt 5

6 MIDTNYT Tekst Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Bliv undervist i kliniske retningslinjer Kreds Midtjylland har skudt flere fyraftensarrangementer i gang om eksempelvis KOL, opsporing af kritisk sygdom, sår og en døendes fortællinger om livet. Tanken er, at du kan blive inspireret og få fornyet eller genopfrisket din viden om disse emner. Alle medlemmer velkomne De nuværende 11 godkendte kliniske retningslinjer er alle udarbejdet i hospitalsregi. Det betyder dog ikke, at sygeplejersker fra det kommunale, private og det statslige ikke kan deltage i caféerne - alle medlemmer er mere end velkomne. Alle oplæg finder sted i medlemshuset i tidsrummet Kredsen serverer en let anretning. Find mere viden om de enkelte aftener på Se under Aktiviteter. Får du nyheder fra kredsen? Har du allerede modtaget en række nyheder fra DSR, Kreds Midtjylland? Hvis ikke, kan du med få klik sikre dig, at du fremover får nyhederne sendt til din mailadresse. Gå på og log dig ind. Under Medier & Viden kan du klikke dig frem til Nyheder pr. mail. Her kan du vælge de nyheder, du ønsker at modtage fra Dansk Sygeplejeråd og Kreds Midtjylland. Ambassadører for sygeplejen Kredsformand Else Kayser har overrakt direktør for sundhedsuddannelserne i Aarhus, Aase Lydiksen, og bestyrelsesformand for VIA University College, Johannes Flensted-Jensen en Ramme for Fremtiden. Rammen forpligter modtagerne på at arbejde målrettet med sygepleje i det kommende år. Initiativet er en del af Dansk Sygeplejeråds Sygeplejens År, der blev skudt i gang d. 12. maj I løbet af det kommende års tid vil flere midtjyder få ramme overrakt. Følg med på kredsens hjemmeside og på temasiden om Sygeplejens År på dsr.dk 6 DSR midt

7 Vær med i kredsens GENERALFORSAMLING Kredsens generalforsamling foregår i år 27. oktober kl i Silkeborg. Der er indskrivning og spisning kl Generalforsamlingen begynder kl På generalforsamlingen vil der være fokus på diskussion af det sammenhængende sundhedsforløb og det sammenhængende sundhedsvæsen. Kredsbestyrelsen fremlægger et debatoplæg med bl.a. dette spørgsmål: Hvordan kan du som sygeplejerske bidrage til at skabe yderligere sammenhæng ikke blot i det enkelte patient - forløb men i hele sundhedsvæsenet? Hvilke bud har du på, hvordan der skabes og udvikles et sammenhængende sundhedsvæsen? Hvordan kan vi sygeplejersker sammen bidrage til den aktuelle debat om sundhedsvæsenets fremtid? Debatoplægget vil blive udsendt til alle tillidsrepræsentanter til uddeling på arbejdspladser og offentliggjort på kredsens hjemmeside. Vind et weekendophold Undervejs i generalforsamlingen bliver der trukket lod blandt indgangsbilletterne om tre gavekort til et weekendophold på Hotel Koldingfjord. Tilmelding til spisning og bus Ønsker du at deltage i spisningen, skal du huske at tilmelde dig senest via kredsens hjemmeside. Det er også muligt at tilmelde sig buskørsel fra hhv. Holstebro, Herning, Viborg, Randers, Aarhus og Horsens. Bemærk, at busruten til Silkeborg kun bliver oprettet, hvis der melder sig minimum 10 personer til et opsamlingssted. Busplanen bliver udsendt sammen med deltagermaterialet forud for generalforsamlingen. Farverige malerier i medlemshuset En ny udstilling er indviet i medlemshuset. Kunstneren er tidligere sygeplejerske, Anna Kirstine Hansen, som er født i Hun begyndte først at male, da hun gik på efterløn. På Skive Kunstskole har Anna Kirstine Hansen fået undervisning, og derudover har hun gået på kursus på Aarhus Kunstakademi i 2005 og Før udstillingen i medlemshuset har malerierne været udstillet i kunstforeninger og virksomheder, og de er solgt i både Tyskland og Danmark. Besøg medlemshuset i Silkeborg, hvor du har mulighed for at se Anna Kirstine Hansens brede udvalg af malerier. Falder noget lige i din smag har du tilmed mulighed for at købe værket. Udstillingen løber indtil 10. november Fra 14. november overtager sygeplejerske og billedkunster Bodil Køhler udstillingspladsen sammen med sygeplejerske Marianne Würtz. Sidstnævnte udstiller ting, hun har strikket og syet. Desuden er det muligt at se tasker m.v., der er lavet af cykel- og traktorslanger. DSR midt 7

8 Sammenhæng i sundhed Sammenhæng i sundhed hvordan? På årets generalforsamling åbner kredsbestyrelsen en debat om det sammenhængende sundhedsvæsen. Vi ønsker, at så mange medlemmer som muligt engagerer sig i debatten, siger kredsformand Else Kayser. Sammenhæng i sundhed er et nøglespørgsmål, og det er vigtigt, at DSR som sygeplejerskernes faglige organisation gør alt, hvad vi kan for at kvalificere og præge den debat, som vil rulle i offentligheden også de kommende år. Tre afgørende spørgsmål I kredsbestyrelsens debatoplæg, som du finder på kredsens hjemmeside, og som bliver udsendt til alle, der tilmelder sig generalforsamlingen, hedder det bl.a.: Vi skal som sygeplejersker være bevidste om, hvordan vi påvirker den sundhedspolitiske udvikling og får en central placering i fremtidens sundhedsvæsen. Vær med i årets generalforsamling 27. oktober i Silkeborg og diskuter sammenhæng i sundhed. Læs mere s. 7 og på Tre afgørende spørgsmål presser sig på: Hvordan kan du som sygeplejerske bidrage til at skabe yderligere sammenhæng ikke blot i det enkelte patientforløb men i hele sundhedsvæsenet? Hvilke bud har du på, hvordan der skabes og udvikles et sammenhængende sundhedsvæsen? Hvordan kan vi sygeplejersker sammen bidrage til den aktuelle debat om sundhedsvæsenets fremtid? Kredsbestyrelsen opfordrer til, at spørgsmålene efter generalforsamlingen også debatteres på arbejdspladsmøder. Læs interview med senior projektleder Sidsel Vinge, DSI om sammenhæng i sundhedsvæsenet i Stafetten s DSR midt

9 Din mening om sammenhæng i sundhedsvæsenet? Med start på årets generalforsamling lægger kredsbestyrelsen op til en debat blandt alle kredsens medlemmer om sygeplejerskers rolle og opgaver i det sammenhængende sundhedsvæsen. For at sikre en grundig debat er der også brug for dit indlæg: Hvilke erfaringer har du fra din hverdag om sygeplejerskers opgaver og kompetencer i forhold til at skabe sammenhæng? Og hvad er dine forslag til, hvordan sygeplejersker og sygeplejefaglige ledere kan bidrage til at skabe sammenhæng ikke blot i det enkelte patientforløb men i hele sundhedsvæsenet? På kredsens hjemmeside kan du og dine kolleger deltage i debatten. Vælg linket på forsiden: Min mening om sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det spærrer for udsynet, når pengene bestemmer over patienterne forløb, i stedet for hvad der er til borgerens bedste. Det er helt afgørende for sammenhæng og kvalitet i vores sundhedsvæsen, at der er åbenhed og tilgængelighed ikke mindst mellem hospitaler og hjemmesygeplejen, siger Susanne Korsgaard, hjemmesygeplejerske i Århus Kommune. Hun fremhæver geriatriske og palliative team som klare fremskridt i den retning, men de adskilte økonomiske kasser mellem kommuner, region og praktiserende læger som en stor forhindring. Det spærrer for udsynet, når pengene bestemmer over patienterne forløb, i stedet for hvad der er til borgerens bedste. Kommunen skal hjemtage alle borgere, når de er færdigbehandlede ellers skal der betales ved kasse 1. Men hvorfor er der ikke en definition af færdigplejet, som er lige så gældende? spørger Susanne. Hun peger på, at der bør oprettes nye muligheder for især medicinske og psykiatriske patienter. De har ofte brug for mellemstationer mellem systemerne, men de findes ikke, og der er altså nogle, der bliver tabere i den kassetænkning. Lise Gibbons er en af ni sygeplejersker ansat i akutteamet i Viborg Kommune: Vi kan se stor virkning af, at vi nøje følger fx ældre medicinske patienter og KOL-patienter. Jeg søgte jobbet, fordi jeg for ofte har oplevet, at vi i hjemmesygeplejen måtte kapitulere lidt for tidligt, når der opstod en akut situation. På grund af presset fra de planlagte aktiviteter førte det ofte til unødige indlæggelser ordineret af læger pr. telefon uden selvsyn, fordi de også har for travlt. I akutteamet er vi gearet til at vurdere situationen kan det klares hjemme, eller skal borgeren indlægges. En anden opgave er at følge udskrevne patienter og vurdere om behandlingen er tilstrækkelig eller kræver nye initiativer. Vi kan se stor virkning af, at vi nøje følger fx ældre medicinske patienter og KOL-patienter. Vi kan reagere hurtigt på fx infektioner eller væskemangel. Det gælder om at være til stede i tide. Teamet råder også over akutstuer på et plejehjem, hvor de kan visitere borgere til ophold på max. fem dage. Læs hele interviewet med Lise Gibbons og Susanne Korsgaard i beretningen om kredsens arbejde Du finder den på DSR midt 9

10 VORES MIDT Tekst: Marie Adelstorp Jeg vil gerne vise vejen Siden 2002 har Bente Pedersen stået i spidsen for 24 sygeplejersker på Lokalpsykiatrisk Center i Silkeborg. Man skal turde møde mennesker, hvor de er. Sætningen bliver sagt gang på gang af ledende sygeplejerske, Bente Pedersen. Det gælder både borgeren, der har behov for psykiatrisk støtte og vejledning, men sætningen Blå bog gælder også Bente Pedersens ansatte. 1987: Uddannet sygeplejerske Hun forsøger, med 1998: Specieluddannelsen egne ord, at være en i psykiatrisk sygepleje leder, der er synlig og til stede for sine 2009: Master i Humanistisk medarbejdere. De Sundhedsvidenskab og kan altid komme praksisudvikling til mig, hvis de har 2002: Ansat som sygeplejefaglig leder på Bente Pedersen og behov, fortæller Lokalpsykiatrisk uddyber: Center i Silkeborg Men jeg kræver også en del. Jeg har en forventning om, at de har styr på deres faglighed og kan agere som professionelle sygeplejersker over for mennesker med psykiske lidelser. Bente Pedersen har altid været fængslet af krinkelkrogene i menneskers sind, og derfor har hun størstedelen af sin karriere arbejdet inden for psykiatrien. Hun mener, at et fællestræk for psykiatriske sygeplejersker er, at de godt kan lide at blive kastet ud på dybt vand engang imellem. Bidt af ledelse Bente Pedersen er optaget af at tydeliggøre og beskrive sygeplejekompetencer og derigennem kvalitetssikre sygeplejen. Desuden kan hun rigtigt godt lide at klæde sine kolleger på til det job, de skal udføre. Jeg kan godt lide at vise vejen, konkretiserer Bente Pedersen sin rolle som leder, hvor hun gør meget ud af at beskrive sygeplejerskers kerneopgaver. Vi skal som sygeplejersker ikke udføre lægejob, og sosuassistenter skal ikke lave sygeplejerskejob. Men vi kan meget som sygeplejersker. Faktisk vil jeg mene, at sygeplejersker har en force over for psykiatriske patienter frem for læger, når patienten skal medinddrages i egen behandling og ressourcerne styrkes. Vi har en anden helhedstænkning. Den seneste tilfredshedsundersøgelse for pårørende viser, at det Døgndækkende Hjemmebehandlerteam i Lokalpsykiatrisk Center i Silkeborg ligger højere på tilfredshedsscalaen end lignende steder i landet, hvilket Bente Pedersen er stolt af. Vi er med, før patienterne bliver indlagt. Vi ved, at pårørende har en 10 DSR midt

11 Bente Pedersen (tv) lægger vægt på dialog, her med sygeplejerske Helle Raaberg. vigtig rolle. Vi er mere helhedstænkende, og det tror jeg er årsagen til, at undersøgelsen viser, hvad den viser, mener Bente Pedersen. Nomineret til årets arbejdsplads Centeret blev i 2011 indstillet til Østjyllands bedste arbejdsplads på TV2 Østjylland. I præsentationen af arbejdspladsen udtrykte flere medarbejdere glæde over husets ånd, hvor både borgere og ansatte bliver værdsat og respekteret. I det daglige bliver der lagt vægt på medinddragelse og ansvar for det, man arbejder med. Medarbejderne skal tage ansvar for sig selv og det, de laver, og så tror vi på dem. Men alt taget i betragtning er det altid patienten, der kommer først, siger Bente Pedersen. Ny viden skal udbredes De sidste otte år har Bente Pedersen været en del af Fagligt Selskab for psykiatriske sygeplejersker - de sidste fire år som næstformand. Energien til engagementet skyldes, at hun brænder for udvikling af faget. Har man fået en videreuddannelse, er det vigtigt, at den nye viden bliver formidlet videre, mener Bente Pedersen. Eksempelvis gennem en artikel eller blot til kollegerne. Som repræsentant for Fagligt Selskab gæster Bente Pedersen videreuddannede sygeplejersker for at opfordre dem til at udbrede deres viden, selv om det kan være en udfordring. Vi skal ikke gå i vores egne små bobler med al den nye viden. Den skal da komme flere til glæde, siger hun. Besparelser ikke nødvendigvis et onde Psykiatrien har været hårdt ramt af besparelser gennem de senere år. Men Bente Pedersen mener ikke nødvendigvis, at alle besparelser er et onde. Hun giver et eksempel: Der kan godt være uro, når man skærer sengepladser væk. Men måske er alternativet for borgeren, at han bliver tilknyttet vores akutte, døgnbemandede tilbud. Det betyder, efter min bedste overbevisning, at vi får muligheden for at reagere tidligere, hvis borgeren får det skidt. Dermed kan vi forebygge, at han får brug for en sengeplads og i sidste ende er det til fordel for borgeren. Jeg tror ikke nødvendigvis altid, at det er skidt, at man bliver tvunget til at tænke alternativt, udtaler hun uden tøven. Psykiatriens Hus på vej Alternativ tankegang er også, hvad Region Midtjylland og Silkeborg Kommune har benyttet sig af i forbindelse med Psykiatriens Hus, som står klar i Silkeborg i april Huset bliver et modelprojekt i landet for en fælles regional og kommunal indsats i de sammenhængende patientforløb for psykiatriske patienter. Bente Pedersen ser projektet som en naturlig forlængelse af det gode samarbejde, hun og centeret allerede oplever med kommunen. Psykiatriens Hus er indtil videre bare mursten. Vi skal som ledere sørge for, at der også kommer indhold. Det kræver, at man tør lede på en anden måde, hvis vi som en enhed af kommunale og regionale medarbejdere skal sørge for et bedre sammenhængende patientforløb. Hun glæder sig til at få projektet til at lykkes til gavn for både ansatte men især for patienter og borgere. DSR midt 11

12 øjeblikke Foto: Jonna Fuglsang Keldsen Tekst: Ditte Scharnberg Når livet begynder Sowmya Sadagopachari er en af de nybagte mødre på svangre-barsel afdelingen H3 på Regionshospitalet Vest, Herning. Hun sætter pris på de obstetriske sygeplejerskers opmærksomme indsats i barselsplejen. Også mormor giver en hånd med og bidrager til en god begyndelse for den nyfødte datter. 12 DSR midt

13 DSR midt 13

14 øjeblikke 14 DSR midt

15 Dagligdagen for de obstetriske sygeplejersker har de nyfødte, mødre og familier i centrum: vejledning og støtte, nærvær og omsorg og så skal der i et højt tempo også lige undersøges, koordineres og dokumenteres. Sygeplejerskerne brænder for opgaverne. Men vilkårene er ikke de nemmeste. Vi har på grund af besparelser og regionens omstillingsplan måttet sige farvel til en række erfarne kolleger, siger sygeplejerske Birgit Astorp. Det betyder færre kompetencer i barselsplejen, og det mærker de nyfødte og deres familier og vi i hverdagen. Udfordringen i øjeblikket er det tværfaglige samarbejde med jordemødre, der nu indgår på barselsgangen i samtlige vagter. Tværfagligt samarbejde omkring vore familier kan bestemt højne kvaliteten, men det tager tid at komme ind i specialet, og tilgangen vil altid være forskellig, da vores uddannelser har et forskelligt indhold og udgangspunkt. Fra 1. oktober skal afdelingen fusioneres med obstetriske sygeplejersker fra Holstebro og varetage svangre-barselsomsorgen ved de mest komplicerede og komplekse forløb. DSR midt 15

16 taleboblen Tekst Marie Adelstorp Hvad er din mening? På den nye portal dsr.dk kan du deltage i forskellige debatter. Giv gerne din mening til kende. Det er vigtigt at stemme til kredsbestyrelsesvalget, fordi Jeg vil stemme, fordi det er vigtigt at få indflydelse, og det kan jeg få gennem min kredsbestyrelse. Det er betydningsfuldt at stemme, fordi vi derved kan få lokale og aktive repræsentanter, der kan tale vores sager. Jo flere der stemmer, jo tydeligere budskab. Kredsbestyrelsen er en del af hele DSR, der som organisation kan forbedre og gøre vores arbejdsvilkår synlige. Jeg synes, at et samfund kan vurderes på, hvordan det behandler de svageste dvs. børn og ældre. Jeg kunne godt tænke mig, at den nye bestyrelse arbejdede med forebyggelse og berettigelsen af flere sygeplejerskeressourcer overfor især disse grupper. Men det er også vigtigt at fokusere på livsstilsygdomme og forebyggelse af disse. Sundhedsvæsenet skal ikke som det første tilbyde patienten et nyt knæ, hvis han kan opnå det samme ved at tabe sig. Politisk skal forebyggelse vægtes lige så højt som en operation. Kirsten Almind Nielsen, sygeplejerske, Dagkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Horsens 16 DSR midt

17 Jeg bruger altid min stemmeret, da jeg synes, at det er privilegeret at leve i et demokratisk samfund. At stemme til kredsbestyrelsesvalget er derfor min mulighed for at kunne påvirke den retning, jeg synes, bestyrelsen skal gå. Inden jeg stemmer, lægger jeg mærke til kandidaternes mærkesager. Jeg har selv arbejdet med psykiatrisk sygepleje i år og ønsker fokus på dette område. Den fremtidige bestyrelse må gerne holde et vågent øje med kvaliteten af sygeplejefaget, som er udfordret i disse sparetider. Desuden synes jeg, at de gerne må arbejde med seniorpolitik. Jeg er selv 58 år gammel, og jeg har arbejdet fuld tid det meste af mit liv. Men i fremtiden kunne jeg godt tænke mig at arbejde lidt mindre. De nyuddannede sygeplejersker skal der også tages hånd om, så de får et arbejde og ikke søger væk fra faget, og opgaverne i stedet går til andre faggrupper. Frida Mundbjerg Nielsen, distriktssygeplejerske i Regionspsykiatrien Vest, Holstebro Kredsbestyrelsen arbejder med lokale tiltag, der har betydning for min hverdag, og derfor stemmer jeg naturligvis. For mig er det vigtigt på denne måde at understøtte demokratiet og samtidig anerkende mine kolleger, der stiller op til valget. Forinden undersøger jeg på hjemmesiden, hvem der ligger tættest på mine holdninger. Jeg vægter en kandidat højt, der har visioner for vores arbejdsmiljø og faget som helhed. For mig er det afgørende, at den nye kredsbestyrelse vil arbejde på at forbedre mulighederne for et forøget samarbejde mellem det primære og sekundære område. Grundet nedlæggelser af sengepladser må vi sende patienter hjem tidligere, end vi gjorde hidtil, og det betyder, at hjemmesygeplejerskerne skal favne bredt og samtidig have meget konkret viden om sygdomsforløbet hos de borgere, der skal tilses i eget hjem. Sanne Piil Raahauge, sygeplejerske, TR, Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital DSR midt 17

18 stafetten Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation i kredsen. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter. Tekst Ditte Scharnberg Når målet er sammenhæng 18 DSR midt

19 De sygeplejefaglige ledere skal tage større ansvar for sammenhængende patientforløb, mener Sidsel Vinge, senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut. Hvordan kommer der vægt bag ordene om sammenhæng i sundhedsvæsenet? Det spørgsmål har gennem en længere årrække været i centrum for Sidsel Vinges arbejde som projektleder og forsker ved Dansk Sundhedsinstitut (DSI). For mig at se er det helt afgørende reelt at gøre patienterne til nøglepersoner overalt i sundhedsvæsenet, siger Sidsel Vinge. Og skal det lykkes, handler det for sygeplejerskers vedkommende om at diskutere, hvad kan og skal I bidrage med. Hun peger på, at betingelserne for at skabe sammenhæng i høj grad handler om ledelse. De sygeplejefaglige ledere har et stort ansvar for at sætte fokus på sammenhæng i den daglige drift - og virkelig interessere sig for det. De skal kunne beskrive konkrete handlinger og forløb i forhold til sammenhæng, aktivere medarbejderne og måle på klare mål, frem for at ledetråden er: vi gør det, så godt som vi kan. Lederes ansvar Sidsel Vinge har efter mange års undersøgelser og projekter i både kommuner og regioner et klart bud på, i hvilken retning sundhedsvæsenet bør bevæge sig. Der skal sættes langt mere ind på det tværsektorielle ansvar for patienterne, siger hun. Det kræver en større erkendelse blandt sygeplejefaglige ledere af, at de skal tage ansvar ikke alene for drift men især for tværsektorielle patientforløb og de skal kunne prioritere sammenhængende patientforløb i praksis - ikke kun på papiret. Sammenhæng skal tænkes ind i alt det, sygeplejersker gør, ellers kommer det ikke til at ske. Vi ved, det er nemt at tegne det ideelle forløb, når vi diskuterer og planlægger, men også hvor svært at flytte noget fra A til B. Man får, hvad man måler Sidsel Vinge mener, der skal tages mere konkret fat: Forløb for sammenhæng skal beskrives, rutiner brydes ned, andre bygges op, og lederne skal sørge for, at det så også er dén sygeplejefaglige indsats, der bliver leveret. Vi skal væk fra skåltaleledelse, når det angår sammenhæng, og i stedet bl.a. lære af kræftpakkerne. Her er jo præcist beskrevet, hvordan et patientforløb skal se ud over hvor lang tid, og hvornår i forløbet patienten kan forvente hvad. Ikke alt egner sig til pakke, men den form for patientorientering kan sagtens bruges på andre områder, og så skal der måles på det. Pt måles der jo først og fremmest på, om budgetterne overholdes, og min holdning er klar: Man får, hvad man måler. Så hvis vi ikke måler på sammenhæng, så bliver det ved skåltalerne. Veltilrettelagte processer nødvendige Sidsel Vinge understreger, at den enkelte sygeplejerske ikke som enkeltperson kan skabe rammerne for at levere sammenhængende forløb; det kan kun ledelserne. Den enkelte sygeplejerske skal være del af veltilrettelagte processer, så det samlede system kan yde sammenhæng. Det vil rumme mange fordele med endnu flere tydeligt beskrevne sammenhængende forløb, siger Sidsel Vinge. Hvis man kender forløbet, kan sygeplejersker fint overtage for hinanden, og der vil ikke være bundet så megen tid i at overlevere individuel information. Bliver arbejdet tilrettelagt i teams, der hænger sammen i kontinuerlige arbejdsrelationer, vil det både give sygeplejersker bedre rammer for at levere sammenhæng, men også bedre arbejdsmiljø. Men det kræver, at ledere tør tage nogle opgør og træde i karakter i forhold til at tilrettelægge arbejdsprocesser, så kontinuitet i patienternes møde med de sundhedsprofessionelle er vægtet højere end medarbejderes ønsker til arbejdstidstilrettelæggelsen. Samarbejde henover grænseflader Sidsel Vinge anser samarbejde for at være forudsætningen for sammenhæng, og skal man samarbejde, skal man vide noget om hinanden, og hvad hinanden laver, ellers får man aldrig ændret arbejdsgange og optimeret forløbene, mener hun. Også fra hospitalsverdenen har Sidsel Vinge mange eksempler på, at samarbejdet på tværs af afdelinger og afsnit forbedres, når man får indsigt i hinandens arbejdsgange og vilkår: Vi bliver nødt til at gøre op med, at der i sundhedsvæsenet er megen tænkning i dem og os - fx: de sure damer i røngten tager ikke opgaverne hurtigt nok, nu vil dem i hjemmeplejen igen ikke tage imod en patient og nu bliver vi igen nødt til genindlægge, fordi dem i det medicinske udskriver for tidligt. Skal vi have sammenhæng, der bygger på samarbejde, op at stå, skal vi indse, at alle er kulturbærere, og at det kræver gensidig indsigt at tale pænt om og til hinanden. Først da får vi samarbejdet henover grænseflader til at fungere. Sammenhæng skal tænkes ind i alt det, sygeplejersker gør. Sidsel Vinge, senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut Find mere om Sidsel Vinges forskning på dsi.dk DSR midt 19

20 FAGNYT Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Elektronisk manual hitter i Århus En norsk proceduremanual for sygeplejeopgaver er blevet testet i Aarhus Kommune. Den er med til at give kvalitetssikring i sygeplejen, lyder det fra en begejstret sygeplejerske. Tanken bag den elektroniske manual kaldet PPS (Praktiske procedurer i Sygeplejetjenesten) er at ensrette de sygeplejefaglige procedurer eksempelvis at behandlingen af et kronisk sår bliver ens for patienten, uanset hvilken sygeplejerske der tilser såret. Den norske model har samlet beskrivelser af 300 sygeplejeprocedurer. Vi er meget begejstrede for proceduremanualen. Den løfter klart kvaliteten af sygeplejen, siger sygeplejerske Kirsten Høgh, der arbejder på Lokalcenter Holme-Skåde. Hun fortsætter: Det er både bedre for borgeren og for os som sygeplejersker, at vi ved, at dette ER proceduren. Med PPS ved hånden og i baghovedet ved vi, at der er evidens for den udførte sygepleje. Det betyder, at vi undgår at bruge unødig tid på at lede efter en specifik procedure i en bog eller på nettet, uden at have sikkerhed for at det er den nyeste viden. Det giver mulighed for at bruge de samme procedurer på tværs af kommuner, sektorer og afdelinger. Vi har på nuværende tidspunkt intet, der kan måle sig med dette værktøj i hverdagen. Værktøj i hverdagen I evalueringen af projektet er det blevet fremhævet, at manualen er enkel. Står man fx med en patient, som skal have anlagt kateter, kan man hurtigt navigere hen til behandlingsproceduren bl.a. via en søgefunktion eller et indeks. Manualen indeholder mere end 1000 illustrationer og derudover video, der forklarer de enkelte procedurer nærmere, hvilket er en særlig styrke for plejepersonale, som ikke er så læsevante, hedder det i evalueringen. Vi er mere end parate til at få indført manualen i vores daglige arbejde. Vi har manglet sådan en, så vi kan snart ikke vente mere - også selv om den på nuværende tidspunkt er på norsk. På sigt er det naturligvis hensigtsmæssigt, at manualen dels bliver oversat til dansk dels bliver korrigeret efter dansk lovgivning, siger Kirsten Høgh. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus arbejder nu på, at PPS kan blive et værktøj i hverdagen for medarbejdere i Aarhus Kommune. Guld værd 24 personer med sundhedsfaglig baggrund, heraf 18 sygeplejersker, fra Lokalcenter Holme-Skåde og Midtbyens Lokalcentre har deltaget i en tre måneder lang afprøvning af PPS. Generelt er PPS guld værd, da den er med til at holde fokus på sygeplejen med udgangspunkt i borgeren, så der bliver helhed i den udførte sygepleje, siger Kirsten Høgh. Der er mange detaljer, der gør PPS anvendelig, når opgaver uddelegeres, og også i undervisningsøjemed, da manualen indeholder forskellige niveauer. PPS indeholder desuden e-learning, hvilket betyder, at man kan efterprøve og teste sin egen viden. Er du konsultations sygeplejerske så hold øje med dit ferietillæg Med virkning fra optjeningsåret 2009 steg procentsatsen for ferietillæg nemlig fra 1,5 % til 1,95 %, hvilket mange lægepraksisser tilsyne ladende ikke er opmærksomme på. Ændringen gælder ligeledes ved fratræden her skal beløbet til FerieKonto beregnes som 12,95 % mod tidligere 12,5 %. 20 DSR midt

21 Omkring 300 sygeplejersker deltog i kredsens markedsdag med bl.a. 17 faglige stande og muntert foredrag ved Gitte Hornshøj om Takt og tone på arbejdspladsen. Markedsdag for sygeplejersker Et meget fint og opmuntrende arrangement midt i nedskæringer og sammenlægninger. Rart at få ny viden om, hvilke muligheder man har, Dejligt humør og god mad. Mere af det. Tak for en dejlig og fagligt spændende dag med høj faglighed og god humor. Skønt at mærke sammenholdet i DSR. Sådan lyder nogle af vurderingerne fra de omkring 300 midtjyske sygeplejersker, der tirsdag den 13. september 2011 deltog i kredsens faglige markedsdag. To store telte og hele medlemshuset var ramme om udstilling med 17 stande, der viste forskellige karrieremuligheder i faget, workshops om uddannelsesmuligheder og et muntert foredrag ved Gitte Hornshøj om Takt og tone på arbejdspladsen. Udbrede viden og knytte bånd Med markedsdagen, som er en del af Sygeplejens År, ønsker vi i en uformel form at udbrede kendskabet til sygeplejen, og hvad vi står for - og den mangfoldighed af muligheder, der knytter sig til faget, sagde kredsformand Else Kayser i sin velkomst. Markedsdagen er samtidig et social arrangement, hvor vi ønsker at knytte bånd mellem sygeplejersker og bånd mellem medlemmer og DSR som faglig organisation. Dagen lang summede både telte og medlemshus af sygeplejersker. Flere brugte dagen til fælles udflugt med kolleger; mange mødte tidligere kolleger, og alle vegne gik snakken højlydt både om fag og arbejdspres og nedskæringer i hverdagen. Efter de mange faglige input blev dagen afrundet med fælles spisning, hvor godt 200 deltog. DSR midt 21

22 MIDTNYT Tekst Ditte Scharnberg og Marie Adelstorp Kom til temadag om klinisk etiske komiteer Den 2. februar 2012 inviterer DSR, Kreds Midtjylland i samarbejde med Aarhus Universitetshospital, Skejby til en temadag om klinisk etiske komiteer. Temadagen foregår på Aarhus Universitetshospital, Skejby kl og er en aktivitet tilknyttet Sygeplejens År. Formålet med dagen er, at sygeplejersker sammen med kommunale og regionale arbejdsgivere og fageksperter drøfter betydningen af og formålet med klinisk etiske komiteer. Et spørgsmål er også, hvordan der i fællesskab kan arbejdes på at fremme udbredelsen af og arbejdet i klinisk etiske komiteer på arbejdspladserne. Drøfte dilemmaer DSR ser de klinisk etiske komiteer som et forum, hvor klinikere drøfter de etiske problemstillinger, som opstår i den kliniske praksis. Den klinisk etiske komite skal ikke opfattes som en kontrolinstans eller en instans, hvor man dikterer én sandhed. Derimod er den ment som et vejledende redskab til at udvikle klinikken, faget og det enkelte speciale til gavn for borgeren og patienten, den kliniske praksis og hermed sundhedsvæsenet. En farverig palet af oplæg og cases Temadagen vil blive afviklet med oplæg fra kompetente fagpersoner, der vil belyse temaet ud fra såvel en praksisorienteret som en teoretisk tilgang: Jacob Birkler, formand for Etisk Råd Grete Bækgård, formand for Sygeplejeetisk Råd Mogens Skadborg, speciallæge i anæstesiologi, Aarhus Universitetshospital Helle Hørby, hospitalspræst Aarhus Universitetshospital, Skejby og en filosof ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Desuden opfordres deltagere til at indsende en case, der indeholder et etisk dilemma fra praksis. Der udvælges tre cases, som oplægsholderne tager udgangspunkt i under en paneldebat. Nyt om temadagen vil løbende blive omtalt på DSR, Kreds Midtjyllands hjemmeside, hvor man ligeledes tilmelder sig. Temadagen er gratis. Kredsen undersøger tilfredshed med telefonservice Kreds Midtjylland har igangsat en tilfredshedsundersøgelse af den telefonvejledning, medlemmerne oplever, når de kontakter kredsen. Konkret indbefatter undersøgelsen, at medlemmer, der har været i dialog med en faglig konsulent i kredsen, modtager en mail med et kort spørgeskema. Ved hjælp af besvarelserne kan kredsen være med til at undersøge og forbedre kvaliteten af den service, medlemmerne modtager. For os er det altafgørende, at medlemmerne føler sig mødt, forstået, hjulpet og tilfredse, når de kontakter kredsen, og derfor har vi igangsat undersøgelsen, forklarer kredschef i det midtjyske, Ann Dahy. Vi vil gerne medvirke til, at medlemmerne oplever sig bedre i stand til at håndtere deres aktuelle situation. Undersøgelsen startede 19. september og løber til og med februar Blandt svarene trækker kredsen lod om en gave en gang om måneden som tak for hjælpen. 22 DSR midt

23 KALENDER Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på Generalforsamling 27. oktober 2011 kl i Silkeborg Sportscenter Læs mere s. 7-9 Møder og temadage Videnscafeer om patienter og borgere med anden etnisk baggrund end dansk Læs mere s. 4 Cafeer om kliniske retningslinier Læs mere side 6 TR Fællesmøder for TR i kommunerne 8. november 2011 Kommunerne Vest 10. november 2011 Kommunerne Øst 21. november 2011 Kommunerne Midt 22. november 2011 Kommunerne Syd AMiR Introduktion til kredsen for nye AMiR ere og TR ere 28. november 2011 Informationer om kommende AMiR-møder kan ses på hjemmesiden, når de er planlagt. FTR 3. november 8. december Seniorer Informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på Viborg, Skive og omegn 5. december 2011 Julefrokost kl på Dalsgaards Antik, Dommerby, Skive Kontaktpersoner: Edna Mølgaard, og Annelise Møller, Holstebro, Herning og omegn 1. december 2011 Julearrangement kl med sang, musik, julehistorie og samvær, Cafe Utopia, Danmarksgade 3, Holstebro. Tilmelding: senest 24. november på eller Kontaktperson: Birthe Larsen, Aarhus, Horsens og omegn 22. november 2011 Foredrag Om Sigfred Petersen v/ højskolelærer Lilian Hjort-Westh Kl , Mindegade 10, kælderen, Århus C 6. december 2011 Julefrokost på Teaterbodegaen, Aarhus Tilmelding: eller Kontaktperson, Aarhus: Hanne Kristensen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen. Alle SLS ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Nærmere informationer følger på hjemmesiden. Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl Oplysninger om tid og sted, dagsorden og referater finder du på wwww.dsr.dk/ midtjylland Møderne afholdes: 10. oktober 14. november december (KB-seminar) 12. december Vær med i årets Generalforsamling 27. oktober 2011 i Silkeborg Sportscenter Læs mere s. 7-9 og tilmeld dig på DSR midt 23

24 Åbningstider Medlemshuset i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent: Mandag-torsdag kl Fredag kl Telefonerne ( ) er åbne Mandag-tirsdag Onsdag lukket Torsdag Fredag Kontorerne i Aarhus og Holstebro har ikke faste åbningstider, men vi er stort set altid til rådighed. Du skal blot ringe i forvejen og aftale tid. gæt og vind! Hvad er det, fotograf Jonna Fuglsang Keldsen har stillet skarpt på i bagsidens nærbillede? Genstanden kan være belejlig at anskaffe, når man er blevet forældre. Giv dit bud på kredsens hjemmeside dsr.dk/midtjylland. Vælg menupunktet Medlemsmagasin DSR midt Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter. Konkurrencen kører til og med mandag d. 31. oktober Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 44.