Nummer 4 September 2013 ADHD-foreningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nummer 4 September 2013 ADHD-foreningen"

Transkript

1 Nummer 4 September 2013 ADHD-foreningen TEMA: BEHANDLING AF ADHD Læs Astrid Krags indlæg Side 4-5 Eliminationsdiæt og ADHD Side 13 ADHD og comorbiditet Side 8 Børn og medicin i Folketinget Side 24

2 Nummer 4 August 2013 ADHD-foreningen Læs Astrid Krags indlæg Side 4-5 Eliminationsidræt og ADHD Side 13 ADHD og comorbiditet Side 8 Børn og medicin i Folketinget Side 22 3 Leder august 2013 Jette Myglegaard, formand UDGIVET AF ADHD-foreningen Pakhusgården Odense C Tlf.: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anja Jakobsen Redaktionen modtager gerne artikler til bladet på mail: Artiklerne i bladet står for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendt materiale og til at publicere det på ADHD-foreningens hjemmeside: www. adhd.dk TRYK Glumsø Bogtrykkeri A/S ISSN Oplag: 8300 Sundhedsminister Astrid Krags indlæg her i bladet vidner om stor forståelse og god vilje til at skabe forbedringer for mennesker, der lever med ADHD og lignende udfordringer. Det er meget prisværdigt og naturligvis en stor glæde at læse, og det lever fuldstændig op til den imødekommenhed, jeg har mødt ved møder med ministeren. Det må på en eller anden måde være et tegn på, at der kan være forbedringer på vej. Indimellem bliver jeg i tvivl. Jeg skriver sådan, fordi jeg jævnligt oplever en virkelighed, der ikke helt lever op til tankerne og ordene fra ministeren. En sundhedsstyrelse, der gennem masser af år har set passivt til på stigningen i medicinforbruget, blot for senest at udråbe ADHD som en modediagnose, hvor ord som overbehandling blev forbundet med diagnosen. Samtidig igangsættes endeligt - omend temmelig haltende - arbejdet med udarbejdelse af kliniske retningsliner på området. Et arbejde, som retteligt er tillagt overordentlig stor betydning, og som i kraft af den retorik, der er skabt omkring diagnosen ADHD, forventes at medvirke til at stoppe overbehandlingen. Det er rigtig ærgerligt. Ligesom det er ærgerligt, at det er vores oplevelse i foreningen, at den skabte retorik medvirker til, at sundhedsfaglige er tiltagende tilbageholdende med at stille diagnosen og dermed sikre, at den rette hjælp iværksættes. Det er ærgerligt for de mennesker, der har brug for en sundhedsmæssig indsats, og ærgerligt for samfundet som helhed, der kunne få gavn og glæde af disse mennesker som bidragydere. Jeg håber virkelig, at de kliniske retningslinier kan medvirke til en bedre og mere ensartet udredning og behandling af ADHD. Men det er endnu ikke set at sådanne med et slag forandrer praksis. Det tager tid, og heldigvis findes der masser af sundhedsfaglige personer derude, som hver dag yder et seriøst og dygtigt stykke arbejde og medvirker til, at mennesker med ADHD oplever sig hørt, set og hjulpet. Alligevel blev en ung mand, der var flyttet, og derfor skulle møde til konsultation i den nye lægepraksis for at få udskrevet medicin mødt med ordene: Nå, er du en af de heldige, der har vundet den diagnose! Det er i den grad mangel på respekt, og derfor gør det mig glad, at ministeren i sit indlæg gør op med retorikken. En anden virkelighed er ministerens udvalg for Sundhed og Forebyggelse, der tillader en så usaglig høring som tilfældet var omkring Medicinsk behandling af børn. I kan se læserbrev af Camilla Lydiksen her i bladet på side 19. Det er virkelig bekymrende, hvis ministeriets forslag til indsatser skal bygge på et så useriøst grundlag. Det er heldigvis vanskeligt at se sammenhæng i Astrid Krags indlæg og de indslag, der blev bragt til torvs på høringen. Dette gør, at jeg vælger at tro på, at Astrid Krag som minister for Sundhed og Forebyggelse, vil gøre sit yderste for at sikre en ordentlig og anerkendende tone i sundhedsarbejdet centralt, som kan give afsmittende effekt lokalt. Og at videnskabelige og veldokumenterede resultater vil blive lagt til grund for den indsats, der tilrettelægges for mennesker med ADHD. Det har de fortjent. Så kære Sundhedsminister: Mange tak for indlægget og jeg glæder mig meget til at byde dig velkommen til vores årlige ADHD-konference den september. DEADLINE for blad nr. 5/ september Udkommer oktober. TEMA: BEHANDLING AF ADHD Forsidefoto: Minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag (SF) I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Mennesket fremfor diagnosen...4 Læserbrev...23 ANNONCETEGNING Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, Postboks 16, 5540 Ullerslev, tlf kl og hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet Projekt seksualpolitik...6 ADHD og comorbiditet...8 Eliminationsdiæt og ADHD...13 Sammen er vi stærkere...17 Direktørens klumme...19 Kunsten at kunne høre det usagte...21 Børn og medicin i folketinget...24 ADHD-indsaten på folkemødet...26 Pinsecamp Socialrådgiverens side...31 Lokalafdelinger...33 ADHD-foreningen...45

3 4 TEMA: BEHANDLING AF ADHD TEMA: BEHANDLING AF ADHD Mennesket fremfor diagnosen Af Astrid Krag, minister for sundhed og forebyggelse (SF) Samfundet skal kunne rumme børn, unge og voksne med ADHD, og vi skal huske på ikke at stirre os blinde på diagnosen og medicinen, men også have øje for de andre måder, hvor på vi kan hjælpe mennesker med ADHD og lignende udfordringer. Mennesker med ADHD er lige så forskellige som alle andre mennesker, nogle skal have meget støtte og behandling andre meget mindre. Derfor skal vi indrette vores indsats, så det er det enkelte menneskes individuelle behov, der tilgodeses. Sundhedsvæsenet skal dels være gearet til at udrede og behandle ADHD, dels være gearet til at samarbejde med de andre sektorer, hvis indsatser også er vigtige i forhold til den komplekse størrelse ADHD er. Så det enkelte menneske med ADHD ikke alene ses ud fra den sundhedsfaglige dimension, men også fra den socialfaglige dimension og fx i forhold til skole og arbejde. Og så hele indsatsen hænger sammen. Der er funktioner, som er specielt udfordrende for børn og voksne med ADHD, og som kan gøre en hverdag i skolen eller på arbejdspladen udfordrende. Nøgleordene i en sammenhængende indsats for mennesker med ADHD er derfor rummelighed og inklusion. Igennem de seneste år har flere fået stillet en ADHD-diagnose, og forbruget af ADHDmedicin er vokset. For nylig viste tal fra Statens Serum Institut, at antallet af danskere, der får udskrevet ADHD-medicin er steget til godt Det er en ganske betydelig stigning på området, som er sket igennem de sidste ti år. For mig er danskernes brug af piller og anden medicin et vigtigt fokusområde - for vi skal ikke ukritisk give medicin til hverken vores børn eller os selv. Mennesker, der har gavn af ADHD-medicin, og som netop oplever, at medicinen bliver en hjælp til at få en hverdag til at hænge sammen skal selvfølgelig tilbydes medicinsk behandling. Men vi altså fagpersoner skal samtidig løbende genoverveje den medicinske behandling og se på andre behandlingsmuligheder. I den forbindelse er det særligt afgørende, at lægerne udviser omhu og i nogle tilfælde tilbageholdenhed i deres brug af receptblokken. Og samtidig skal vi være bevidste om, at medicinen sjældent bør stå alene. Regeringen har fokus på indsatsen for mennesker med ADHD. I maj lancerede min ministerkollega fra socialområdet en solid national ADHD-handlingsplan. Og Sundhedsstyrelsen er i fuld gang med at udarbejde nationale kliniske retningslinjer, der skal skabe mere ensartet praksis i sundhedsvæsenets diagnostik og behandling af ADHD. Stigningen i antallet af personer, der får diagnosen ADHD, stigningen i antallet af voksne, som får ADHD-medicin, samt de forskelle, der på landsplan er i både antallet, der får diagnosen og i udskrivningen af medicin tyder på et behov for at sikre ensartet kvalitet i diagnostik og behandling på tværs af landet. Det skal retningslinjerne være med til at sikre. Det skal være sådan, at alle oplever høj kvalitet i indsatsen, og at den sker ud fra den viden, der fagligt er tilgængelig på nuværende tidspunkt. Den arbejdsgruppe, der i Sundhedsstyrelsen udformer de kommende retningslinjer, ser derfor ikke alene på den medicinske behandling, men også på andre muligheder for indsatser. For mennesker med ADHD vil et tværfagligt og velkoordineret samarbejde mellem sundhedsvæsenet, det sociale område, undervisningsområdet og beskæftigelsesområdet være afgørende for et liv med kvalitet og indhold. For som jeg indledte med, så kan manglende hjælp til mennesker med ADHD have konsekvenser - ikke blot for den enkelte, men også for familien. Den familie, hvis barn fx har vanskeligheder i skolen og i samværet med andre børn, ved, at det påvirker hele familiens trivsel. Og i dag ved vi, at børn med ADHD har større risiko for at få problemer senere i livet end andre. Fx kan de have svært ved at gennemføre en uddannelse og med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Oveni det oplever mange at have svært ved at skabe og fastholde netværk og venskaber, og nogle oplever social isolation. Derfor er det vigtigt med en tidlig og helhedsorienteret indsats, som både retter sig mod den enkelte, men også mod familien, så vi forebygger, at en

4 TEMA: BEHANDLING AF ADHD TEMA: BEHANDLING AF ADHD 5 ADHD-diagnose får store sociale konsekvenser. Det kalder på, at vi arbejder sammen på tværs af fagområder og sektorer og ikke mindst sikrer, at udgangspunktet for al indsats er patientens egne ressourcer og behov. Den nye nationale ADHD-handleplan peger på konkrete sociale indsatser og en række centrale aspekter vedrørende kommunernes organisering, som kan understøtte tilrettelæggelsen af den samlede indsats på området. Og med udgangspunkt i fx større inklusion kan kommunerne sikre flere en hverdag, der fungerer. For mig er samfundets vores institutioners indsats vigtig, men den kan ikke stå alene. Vi skal alle sammen gøre os umage og ikke stigmatisere eller sætte mærkater på mennesker med eksempelvis ADHD. Vi må fx ikke kalde ADHD eller andre sygdomme for modediagnoser. At stigningen i diagnoserne er bekymrende, gør ikke ADHD og de udfordringer der deraf følger mindre reelle for mennesket bag diagnosen. Jeg tager hatten af for de indsatser, der sker udenfor det etablerede system. Fx Enaf-os-kampagnens og ADHD-foreningens indsats for netop at fjerne tabuer og afstigmatisere vores tilgang til mennesker med psykiske problemstillinger. ADHD-foreningens arbejde med at udbrede viden om ADHD er med til at sikre mere forståelse og rummelighed i vores samfund og dermed med til at skabe grundlaget for inklusion. Regeringen har nedsat et psykiatriudvalg, der meget snart afleverer deres rapport omkring indsatsen på hele det psykiatriske område. Jeg glæder mig meget til at læse deres anbefalinger og ved, at der bl.a. vil være fokus på en sammenhængende indsats på tværs af fagområder. For det menneske, der har en psykisk sygdom, handler mulighederne for et godt liv ikke alene om at få en diagnose og få medicin. Det handler også om anden støtte og hjælp fra samfundet det offentlige og det civile - til det enkelte menneske og til familien, så hverdagen med uddannelse, arbejde og fritidsliv kan hænge sammen. Det er mit og regeringens udgangspunkt, når det gælder indsatsen for mennesker med ADHD.

5 6 TEMA: BEHANDLING AF ADHD TEMA: BEHANDLING AF ADHD Projekt seksualpolitik Har dit barns specialskole en seksualpolitik? Projekt Seksualpolitik på specialskoler har gennem de sidste tre år arbejdet for, at landets ca. 180 specialskoler skal lave en seksualpolitik. En seksualpolitik kan nemlig være med til at forebygge overgreb og sikre elevernes ret til en sund seksualitet på specialskolerne. Undersøgelser viser, at børn og unge med handicap har 2-3 gange større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, samt at mange af disse overgreb finder sted blandt eleverne på specialskolerne. Der er derfor al mulig grund til at skabe fokus på seksualitet på landets specialskoler. Projektet har været medvirkende til, at 43% af specialskolerne i Danmark har en seksualpolitik, og flere er på vej. Projektets afsluttende evaluering giver nogle bud på, hvilke gode resultater en seksualpolitik kan medføre på skolerne, og her kan du læse nogle af hovedpointerne. Større åbenhed om seksualitet og overgreb På de medvirkende skoler har medarbejderne en opfattelse at, at der er kommet større åbenhed om at tale om seksualitet og overgreb. Dette er en nødvendig forudsætning for at håndtere elevernes seksualitet og mistanker om overgreb korrekt. En manglende åbenhed kan medføre, at tegn og signaler på overgreb bliver overset eller at medarbejdere imellem mistænker hinanden for upassende adfærd, hvilket kan have alvorlige konsekvenser. Personalet oplever sig bedre kvalificerede På de skoler, der har udarbejdet en seksualpolitik, føler personalet sig meget bedre kvalificeret til at håndtere seksualitet og overgreb. Dette er naturligvis til gunst for eleverne, der nu bliver mødt på en mere kvalificeret måde, både når det gælder deres helt naturlige seksuelle udvikling, og når det gælder bekymrende adfærd eller mistanker om overgreb. Fagligt baserede beslutninger En seksualpolitik kan være med til at højne

6 TEMA: BEHANDLING AF ADHD TEMA: BEHANDLING AF ADHD 7 Projekt Seksualpolitik på specialskoler er et projekt opstartet af Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og Socialt Udviklingscenter (SUS). Projekt Seksualpolitik på specialskoler arbejder for at landets specialskoler skal lave en seksualpolitik. En seksualpolitik kan sikre, at børn på specialskoler ikke bliver udsat for eller begår seksuelle krænkelser mod andre, og at de får mulighed for at udvikle en sund seksualitet. Projektets afsluttende evaluering giver nogle bud på, hvilke gode resultater en seksualpolitik kan medføre på skolerne, og herunder kan du læse nogle af hovedpointerne. Projekt Seksualpolitik er afsluttet juni fagligheden omkring seksualitet på specialskolen, således at alle beslutninger om seksualitet træffes på et fagligt grundlag. Alternativet er, at alle medarbejdere hver især træffer forskellige beslutninger, som baserer sig på hver enkelts personlige holdninger, moral eller ubevidste opdragelsesminder. Ensartethed i støtten til det enkelte barn Det er vigtigt, især på specialskoler, at eleverne møder den samme tilgang fra omgivelserne, også når det gælder seksualiteten. Hvis en elev får modstridende informationer fra forskellige medarbejdere på skolen, kan det skabe forvirring, som er svær at tackle for et barn med begrænset funktionsevne. Med en seksualpolitik kan man sikre, at alle medarbejdere ved, hvordan de skal reagere på en elevs seksuelle udtryksformer. Sikring af rettigheder og tryghed i forhold til såvel børn som personale En seksualpolitik kan være med til at skabe klarhed omkring rettigheder og pligter for både elever og personale. Det kan være godt for eleverne, at de ved, hvordan de skal forholde sig til kæresteforhold, kys og kæleri, samt onani, samt hvad de kan og ikke kan deltage i. Det samme kan gøre sig gældende for personalet. Hvis der er klarhed omkring forventninger og rettigheder, vil det også skabe tryghed for personalet i det daglige samvær med eleverne og dermed et højnet arbejdsmiljø. Flere skoler tilbyder seksualundervisning De medvirkende skoler er blevet mere opmærksomme på at tilbyde (den lovpligtige og obligatoriske!) seksualundervisning til deres elever, også gerne fra de tidligste klasser. Seksualundervisningen er utrolig vigtig for børn på specialskoler, da de her lærer vigtige ting om kroppen, grænser, relationer, følelser, seksualitet, onani og meget mere. Det er en viden der er vigtig at få fra fagpersoner, da børnene på specialskoler sjældent evner at opsøge denne viden selv, som andre børn måske er i stand til. Seksualundervisningen er derfor et vigtigt grundlag for at sikre, at også specialskoleelever får en god og sund seksualitet, fri for overgreb. Eleverne er blevet mere bevidste om egne grænser! De medvirkende skoler fortæller, at gennem den vigtige seksualundervisning, er eleverne blevet mere bevidste om deres egne og andres grænser. Dette er en vigtig forudsætning for et godt og sundt seksualliv, fri for overgreb. En medvirkende skole beskriver, at der kysses mindre på skolen, da de børn der ikke ønsker at blive kysset er blevet bedre til at sige fra. Andre skoler beskriver, at eleverne kan sidde tættere, da der er et mere afslappet samvær efter seksualpolitikken er kommet til. Gennem seksualundervisningen og det generelle fokus på seksualitet og grænser bliver eleverne bedre til at sige nej og støtte hinanden i forhold til grænsesætning. Specialskolerne arbejder med retten til en seksualitet Mange af de deltagende skoler har været optagede af at forebygge overgreb, samt at lave en plan for, hvordan man reagerer i tilfælde af, at der forekommer et overgreb. Mange skoler husker dog også denne vigtige vinkel: Alle mennesker har en seksualitet, som er et vigtigt og væsentligt aspekt af tilværelsen, så derfor har vi som skole også en forpligtelse til at hjælpe og støtte vores elever til en god og sund seksualitet. Der handles korrekt og hensigtsmæssigt i overgrebssituationer En seksualpolitik og tilhørende beredskabsplan kan sikre, at alle medarbejdere er helt sikre på, hvordan de skal reagere, hvis de bliver opmærksomme på et overgreb begået på eller af en elev. En manglende beredskabsplan kan medføre usikkerhed og tvivl omkring procedurer, hvilket i værste fald kan medføre, at der slet ikke bliver handlet på en eventuel mistanke eller viden om overgreb, til stor skade for alle implicerede parter. Besøg projektets hjemmeside på

7 8 TEMA: BEHANDLING AF ADHD TEMA: BEHANDLING AF ADHD ADHD og comorbiditet Af Mogens Brødsgaard, praktiserende speciallæge i psykiatri, Aarhus Artiklen er tidligere bragt i BestPractice nr. 19, november 2012 I BestPractice Psykiatri/neurologi nr. 18, september 2012, blev der bragt tre artikler om ADHD: Medikamentel behandling af ADHD hos voksne af professor Per Hove Thomsen, Når angst dækker over ADHD af overlæge Psykiatriske comorbide lidelser ved ADHD Misbrug af alkohol, hash og CNSstimulantia Angst Depression (inkl. vinterdepression) Bipolar affektiv sindslidelse Tvangstanker og handlinger (OCD) Diverse personlighedsforstyrrelser som: Paranoid-, dyssocial-, histrionisk- og narcissistisk personlighedsstruktur. Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline typen Aspergers syndrom og andre lidelser inden for autismespektrumforstyrrelser Ludomani Stress Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) Flemming Tived og ADHD hos voksne en forstyrrelse eller sygdom, eller ingen af delene af speciallægekonsulent Torsten Bjørn Jacobsen. Som en naturlig følge af den artikelserie bringes her en oversigt af de forskellige former for comorbiditet ved ADHD. ADHD er vel nok den diagnose, der bedst samler de psykiatriske og neurologiske specialer. Lidelsen er som udgangspunkt en opmærksomheds-sygdom, hvor der i ca. to tredjedele af alle tilfældene også er hyperaktivitet og impulsivitet, mens der i ca. en tredjedel af tilfældene udelukkende er uopmærksomhedssymptomer. Der er meget sjældent udelukkende hyperaktivitets- og impulsivitetssymptomer. Symptomerne er godt beskrevet i Per Hove Thomsens artikel. Drejer det sig udelukkende om uopmærksomhedssymptomer,kaldes det populært for ADD, taget fra den amerikanske litteratur. I denne artikel vil ADHD være en fællesbetegnelse for ADHD og ADD. Ser man derimod i Sundhedsstyrelsen vejledning vedrørende behandling med centralstimulantia, kaldes det Hyperkinetisk forstyrrelse. Der er således flere forklaringer på, at der er så megen usikkerhed omkring denne diagnose. Ca. 85% har comorbid lidelse ADHD skal betragtes som et syndrom, og på den baggrund kan man tale om både comorbiditet og cosyndromalitet. Definitionen på comorbiditet er, at lidelsen findes som en sygdom i sig selv, hvorimod cosyndromalitet Neurologiske comorbide lidelser ved ADHD Søvnproblemer Tics Gilles de la Tourettes syndrome Dyslexi Dyscalculi Dysgrafi Dyspraxi Narkolepsi Ekstremt hurtigsnakkende Indlæringsbesvær beskriver symptomer, der kan forekomme, men ikke indgår i de sædvanlige diagnostiske kriterier for ADHD. Somatiske comorbide lidelser ved ADHD Fibromyalgi Kroniske smertetilstande Kronisk træthedssyndrom Hypermobile led Rest-less legs Ekstrem fedme Spiseforstyrrelser (bulimi,anoreksi)

8 TEMA: BEHANDLING AF ADHD TEMA: BEHANDLING AF ADHD 9 Det er meget vigtigt og nyttigt at have kendskab til de comorbide lidelser. For det første kan det være en af disse lidelser, der får personen til at søge læge, og lægen skal så få idéen til at undersøge for eventuel ADHD. For det andet skal man være opmærksom på eventuelle comorbide lidelser, når man har stillet diagnosen ADHD, da disse ofte også kan behandles. De comorbide lidelser findes primært inden for psykiatrien og neurologien, men også inden for somatikken. Ca. 85% af personer med ADHD har én comorbid lidelse, og 65% har mindst to. Det er således muligt med adskillige comorbide lidelser. Faktisk er comorbide lidelser nærmere reglen end undtagelsen. De cosyndromale symptomer kendetegner sig ved at være symptomer, der kan forekomme hos nogle personer med ADHD, uden at de er med i de diagnostiske kriterier. ADHD er tidligere meget passende blevet betegnet som en katekolamin-hypotese. Rent neurofysiologisk er lidelsen relateret til de dopaminerge og noradrenerge nervebaner, hvor der er understimulation til blandt andet prefrontale cortex. Somatisk set er der imidlertid også påvirkninger af karsystemet og bronchierne. Hos personer med ADHD forekommer ofte astmatiske gener. ADHD en arvelig lidelse ADHD er som udgangspunkt en medfødt lidelse. Arveligheden er over 80%. I tillæg til dette ser man af og til, at begge forældre har ADHD, eller at en af forældrene har en anden svær psykisk lidelse. Derudover kan der forekomme kromosom-mutationer under den videre udvikling af fosteret. Miljømæssige faktorer under graviditeten som tobak, alkohol og andre former for kemiske påvirkninger har stor indflydelse. Det viser sig nu også, at ekstremt overvægtige kvinder har en væsentlig øget risiko for at få børn med ADHD.

9 TEMA: BEHANDLING AF ADHD 11 TEMA: BEHANDLING AF ADHD Præmature fødsler og perinatale komplikationer kan også medføre ADHD. Svære traumatiske oplevelser i den tidlige barndom, som for eksempel opvækst i krigshærgede områder, incest og så videre, kan medføre ADHD-lignende syptomer. Det samme gælder for svære hovedtraumer og andre former for påvirkninger af hjernen. Det kan passende kaldes erhvervet -ADHD, men er ikke en officielt godkendt diagnose endnu. Selv svær belastningsreaktion (PTSD) kan opfylde symptomerne på ADHD. Man kan ofte se effekt ved behandling af de nævnte tilfælde med den gængse medikamentelle ADHD-behandling. Problemer i ungdomsårene Der er allerede nu forlydender om, at diagnosen ADHD (F 90.0) vil rykke op i hierarkiet til de organiske psykiske lidelser (F.00) i det kommende ICD-11-diagnosesystem. Dette giver god mening ved en udredning, idet man så først skal udrede for ADHD, inden man begynder at undersøge for de affektive lidelser, angsttilstande og personlighedsforstyrrelser. Som beskrevet i de tre ADHD-artikler i den ovenfor nævnte BestPractice udgivelse, medfører ADHD ofte mange problemer i barndommen. Det øger selvfølgelig risikoen for at udvikle en personlighedsforstyrrelse i løbet af teenage-årerne, som så manifisterer sig i den tidlige voksenalder og persisterer resten af livet. Det drejer sig om personer med en stærkt øget følsomhed og ofte også øget psykisk sårbarhed: Derfor er der også en større risiko for at udvikle angst af forskellige Adfærdsmæssige symptomer ved ADHD Oppositionel og trodsig adfærd Forstyrrende opførsel Kriminalitet Færdselsulykker Vanvidskørsel Slagsmål i trafikken (road-raging) Overdreven brug af stimulerende nydelsesmidler som tobak, kaffe og koffeinholdige produkter.cola-light produkter og andre læskedrikke, der er sødet med aspartam (Nutrasweet) forstærker ADHD-symptomerne, da aspartam indeholder phenylalanin, som hæmmer transporten af tyrosin og tryptophan over blod-hjerne-barrieren. Det medfører fald af produktionen af dopamin, noradrenalin og serotonin i hjernen. typer og depression end for normalbefolkningen. De selvmedicinerer sig med diverse stimulantia med misbrug til følge. Alt dette forklarer flere af de comorbide tilstande. Ved udredning af ADHD er det ofte nødvendigt at behandle eksempelvis angst og depression først, inden man indleder ADHD-behandlingen. Misbruget forsvinder relativt hurtigt i takt med, at behandlingseffekten sætter ind, specielt hvis det kun drejer sig om alkohol og hash. Der er i psykiaterkredse uenighed om behandlingsstrategien, såfremt personen er aktivt misbrugende. Mange med Asperger syndrom har ADHD Det er meget vigtigt at have et godt kendskab til comorbiditet og cosyndromalitet, når man skal udrede og behandle personer med ADHD. I denne artikel er beskrevet de hyppigste lidelser og symptomer. Der er primært fokuseret på lidelserne hos unge og voksne, og kun i mindre grad hos børn, hvor der henvises til den børnepsykiatriske litteratur. Der er imidlertid også store kønsmæssige forskelle, men lidelserne forekommer hos begge køn. I forbindelse med udredning til socialforvaltningerne er det vigtigt at prioritere diagnoserne i den rigtige rækkefølge. For eksempel skal Asperger syndromet prioriteres over ADHD, da dette rangeres højere. Det skal her bemærkes, at ca. 50% af Aspergerpatienterne også har ADHD, dog overvejende ADD, mens ca. 10% af alle med ADHD har Asperger-lignende træk. Differentialdiagnoser For at gøre at gøre forvirringen vedrørende ADHD-udredningen total, så ligner differential-diagnoserne og de comorbide lidelser hinanden, så her nævnes de hyppigste differentialdiagnoser: Depressioner Bipolar affektiv sindslidelse Generaliseret angst Misbrug Personlighedsforstyrrelser Søvnforstyrrelser (narkolepsi, søvnapnø) Stofskiftelidelser (blandt andet phenylketonuri) Neurologiske lidelser Toksiske psykoser OCD-lignende tilstande Diagnostisk udfordring ved ADD Den vanskeligste ADHD-person at diagnosticere er den stille ADD-person, der har OCD (overdreven ordenssans) som comorbiditet og måske også er meget intelligent. Personen, der oftest er en kvinde, ender ofte med en falsk-negativ ADHD-diagnose. Det har meget store konsekvenser for disse personer, der har en funktionel forstyrrelse, og det påvirker deres liv både familiemæssigt, jobmæssigt og livskvaliteten generelt. Det er derfor meget vigtigt, at man har undersøgt en person omhyggeligt, inden man afviser diagnosen - og man skal selvfølgelig være ekstra omhyggelig, hvis andre i familien har diagnosen, specielt hvis det er en af forældrene eller søskende. Konklusion Det overordnede problem nu om dage er, at ADHD nærmest er blevet en politisk diagnose: Lægerne ønsker ikke at stille diagnosen, fordi den er så besværlig at behandle, da man som førstevalg skal bruge CNS-stimulerende præparater ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning. Anbefalet litteratur: Thomas E. Brown: ADHD comorbidities. Handbook for ADHD complications in children and adults. American Psychiatric Publishing, Inc Sarah Hendrickx: The adolescent and adult neuro-diversity. Handbook. Asperger Syndrome, ADHD, dyslexia, dyspraxia and related conditions. Jessica Kingsley Publishers ADHD opmærksomhedssygdommen hos børn og unge. PsykiatriFondens Forlag Thomsen PH, Damm D: Et liv i kaos. Om voksne med ADHD. Hans Reitzels Forlag J. J. Sandra Kooij: Adult ADHD. Diagnostic assessment and treatment. Pearson assessment and information B.V Joel L. Young: ADHD grown up. A guide to adolscent and adult ADHD. W.W. Norton & Company, Inc Brian B. Doyle: Understanding and treating adults with ADHD. American Psychiatric Publishing, Inc Cosyndromalitet Hyperfokusering Endokrinologiske påvirkninger som øget varmeproduktion, der viser sig i form af beklædningsfrie arme ved kulde (og ofte demonstreres fine tatoveringer) Kuldskærhed

10 TEMA: BEHANDLING AF ADHD TEMA: BEHANDLING AF ADHD 13 Eliminationsdiæt og ADHD Af Thomas Cardel Bachelor of Science in Psychology Artiklen er et uddrag af forfatterens bacheloropgave Eliminationsdiæt & ADHD I bacheloropgaven præsenteres nuværende evidens for effekten af eliminationsdiæt på ADHD-specifikke symptomer. Fundene fra studierne omhandlende eliminationsdiæt viser, at metoden kan være en reel behandlingsmetode for personer med ADHD. Bacheloropgaven kan bestilles på adressen: ADHD er en af de hyppigste diagnoser inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Hvis diagnosesystemet DSM-IV (1) benyttes, findes en prævalens på omtrent 3-5% blandt skolebørn. Færre studier har undersøgt prævalensen af diagnosen Hyperkinetisk Forstyrrelse man opererer med i ICD-10, men de få studier der er udført, finder en prævalens på omkring 1-2% (2). Der er dog stor variabilitet i de forskellige undersøgelser af prævalensen af ADHD. ADHD er i høj grad et genetisk betinget handicap, men mange miljømæssige faktorer har en indflydelse på udviklingen af ADHD. Diagnosens præcise ætiologi er stadigt usikker, hvilket gør at vores antagelser om ADHD stadigt, i et omfang, er på et spekulativt plan. Derfor er det vigtigt ikke kun at beskrive den genetiske arkitektur af ADHD, men også fokusere på i hvilket omfang miljøet kan influere på udviklingen af ADHD (3). Psykosociale og biologiske påvirkninger, der anses for væsentlige for ætiologien, er stress for fosteret under graviditet, hypoxi og dysfunktionalitet i familien. Klinikere tilskriver ikke kosten særlig betydning, på trods af at det miljømæssige element har substantiel påvirkningskraft på andre komplekse genetiske lidelser som astma og eksem, hvilket har fået en gruppe af forskere til at fremsætte en teori om, at ens kostvaner kan være ét vigtigt elementer i en multifaktoriel kausal modelbeskrivelse af ADHD (3). I perioden fra er antallet af børn, der er i farmakologisk behandling for ADHD, vokset fra 1136 til børn i alderen 0-14 år (4). Det er sket samtidig med, at forskere strides om, hvad der rent faktisk kan være årsagen til, at stadig flere børn får diagnosen ADHD. Det stærkt stigende forbrug af psykostimulantia, specielt methylphenidat (herunder præparatet Ritalin) vækker bekymring for, om patienterne bliver overdiagnosticeret. Specielt da langtidsbivirkningerne ved brug af ADHD-medicin er ukendte (5). Samtidig kender man ikke konsekvenserne ved at give børn farmakologisk behandling mod ADHD, mens deres hjerne stadig er under udvikling og er sårbar (5). Men man har dog allerede observeret alvorlige bivirkninger ved den medicin, der anvendes til behandling af ADHD. Således har Lægemiddelstyrelsen modtaget 183 rapporter om bivirkninger, hvoraf halvdelen betegnes som alvorlige, og har ført til hospitalsindlæggelse, viser en opgørelse (6). Desuden virker medicinen ikke på op mod 30 % af de patienter, som man forsøger at behandle medikamentelt (7). Derfor er der i høj grad behov for at finde alternativer til den farmakologiske behandling af ADHD. Eliminationsdiæten Ideen bag eliminationsdiæten er at få identificeret, hvilke fødevarer, som personen er overfølsom overfor. Her udelukker man mistænkte fødevarer typisk i 4-8 uger, og introducerer så forsøgspersonen for en af de mistænkte fødevarer af gangen - denne fase kaldes provokation. Forsøgslederen registrerer så, hvorvidt der er en reaktion på de enkelte fødevarer eller ej. De fødevarer, der ikke er en reaktion på, bliver et tilladt element i kosten. Dette er den sikreste måde at registrere overfølsomhed på, idet overfølsomhed eller intolerance giver forsinkede og uspecifikke symptomer. Derfor kan det være svært at detektere, hvilke fødevarer personen har en overfølsomhed for. Fasen med den meget restriktive diæt, er ikke ment som en vedvarende behandlingsmetode, men som et værktøj til at identificere de individspecifikke fødevareoverfølsomheder. Overfølsomhed eller intolerance er noget andet end allergi, hvor kroppen reagerer meget stærkt på ét eller flere stoffer. allergiprøverne undersøges der, om der er dannet antistoffer af IgE typen. Man har en objektiv indikator for, hvornår en person har allergi, imens den nuværende evidens for at det kan dokumenteres, at en person er overfølsom, gennem objektive tests er omstridt (8). De undersøgte studier viser en effekt af kostinterventioner - flere af disse studier, har påvist en effekt, der er sammenlignelig med effekten af ADHD-medicin (9-14). I de studier, jeg har undersøgt, oplever mellem 24-82%, af forsøgspersonerne en signifikant forbedring under diæten målt på relevante psykometriske skalaer. Men der er en række metodologiske problemer med studierne, som er væsentlige at notere. Eksempelvis at

11 TEMA: BEHANDLING AF ADHD TEMA: BEHANDLING AF ADHD forsøgsdeltagerne selv henvendte sig i alle på nær et studie - hvilket kan afføde en forventningseffekt. Desuden er det kun det ene studie, hvor bedømmerne er blindede det kan ligeledes skabe en forventningseffekt. Den manglende blinding er forklaret med, at det er forældrene og lærerne, der skal hjælpe med at administrere diæten. Den manglende blinding kan have skabt en psykologisk effekt, i stedet for en reel effekt af selve interventionen - men det virker dog ikke som om, at det er tilfældet. Idet mange af dem, der oplevede en forbedring på eliminationsdiæten, i høj grad oplever tilbagefald i den dobbeltblindede reintroduktionsfase. Det indikerer en sammenhæng mellem kostens sammensætning og ADHD. Provokationsfasen fremkaldte tilbagefald i en signifikant grad i de fire studier, der havde denne fase, for op mod 79% af forsøgsdeltagerne (9-11). Eliminationsdiæt er en meget radikal intervention, hvilket understøttes studiernes høje frafaldsrater på op imod 76% (10). Der især synes høje, når man tager studiernes korte interventionsperiode på højst 5 uger i betragtning. Det vil være hensigtsmæssigt med en mindre radikal standardiseret diæt, der designes således at personer med ADHD kan udføre diæten på egen hånd. Det skal fastslås hvor mange elementer diæten behøver at indeholde. Den nuværende evidens peger på, at eliminering af en enkelt substans, eller en enkelt gruppe af substanser ikke er tilstrækkeligt (8,15). Den nuværende forskning indikerer, at en diæt måske skal individiuelt afstemmes, således som man er normal praksis for nuværende, hvis man vil have den optimale effekt af kostinterventioner, idet der er variation i hvilke elementer den enkelte reagerer på (9). Alle de undersøgte studier anbefaler især diæt i de tilfælde, hvor patienten ikke har haft gavn af medikamentel behandling. Den anbefaling understøttes af fund, der viser at en lille gruppe i deres studie fik en signifikant effekt af diæt, men ikke af medicin (16). Medicin og diæt er dog ikke nødvendigvis hinandens modsætninger, men psykostimulantia giver mindre appetit, hvilket kan gøre det vanskeligt at omlægge kost sammen med medicinering. Måske er diæten særligt egnet til voksne med ADHD, da de har mindre effekt af farmakologisk behandling. (5). Det er vigtigt at få udviklet en gældende teori for sammenhængen mellem ADHD og eliminationsdiæt, således man kan beskrive ADHD ens ætiologi mere akkurat. Samt få udviklet objektive test for fødevareoverfølsomheder, for nemmere at kunne identificere de personer med kostinduceret ADHD, der vil kunne få gavn af en diæt. Der er grund til at være forsigtig optimist på baggrund af fundene fra de undersøgte studier - eliminationsdiæt er en reel behandlingsmetode til personer med ADHD. De lovende resultater har fået forskere til at argumentere for, at eliminationsdiæter er den mest lovende kostintervention i behandlingen af ADHD (17). De fremtidige studier må gerne have en længere varighed, så man kan se, om effekten varer ved over tid? Eliminationsdiæt er i denne undersøgelse defineret som en meget restriktiv diæt, der eliminerer en gruppe af fødevaresubstanser. Eliminationsdiæterne har enten en positiv liste med en lang række lødige fødevarer, man gerne må indtage; kalkun og lam, to slags kulhydrater: ris og kartofler, kål og gulerødder æble og banan. Derudover olie, salt, vand og æblejuice - eller en lang negativliste, med en række fødevarer som man ikke må indtage; mælkeprodukter, hvede, soja, majs, gær, citrusfrugter, æg, chokolade, peanuts, kunstige farvestoffer og konserveringsmidler. De fødevarer man ekskluderer, er nogle, der associeres med allergiske reaktioner. Metoden er sammenlignelig med den, hvor man identificerer fødevareallergier (9). Overfølsomhed eller intolerance er bundet til en familie af antistoffer kaldet IgG, der giver forsinkede og uspecifikke symptomer. Derfor kan det være svært at opdage, hvilke fødevarer personen har en overfølsomhed for. Forventningseffekt er en effekt, der ikke tilvejebringes af en given intervention, men af forvent-ningen af at den givne intervention virker. Det er med andre ord, et udtryk for en effekt der fremkommer af psykologiske mekanismer. Litteraturreferencer: 1. American Psychiatric Association. (2000). Diagnostic and Statistical ManuaMental Disorders (4th ed., text rev.). Washington, DC: Author. 2. World Health Organisation. (1992). International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (10th rev.). Geneva: WHO 3. Pelsser, L.M., Buitelaar, J.K., Savelkoul, H.F. (2009). ADHD as a (non) allergic hypersensitivity disorder: a hypothesis. Pediatr Allergy Immunol 2009 Mar;20(2): Lægemiddelstyrelsen.(2012b). MEDSTAT. MEDSTAT [Online] / [cited /04]; Available from:http://www.medstat.dk/. 5. Aagaard, L., Hansen E.H. (2011). The occurrence of adverse drug reactions reported for attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) medications in the pediatric population: a qualitative review of empirical studies.neuropsychiatr Dis Treat, : p Lægemiddelstyrelsen. (2012a). Bivirkningsindberetning for Methylphenidat. [Online] 2012; Available from:http://ext.laegemiddelstyrelsen.dk/dap/filer/methylphenidat.pdf. 7. Erenbjerg, A.M. (2010). At leve med ADHD. Danmark, Dansk Psykologisk Forlag. 8. Nørby, K., Kost og hyperaktivitet.(2007). Danmark, CET Forlag 9. Boris, M., & Mandel, F.S. (1994). Foods and additives are common causes of the attention deficit hyperactive disorder in children. Ann Allergy 1994 May;72(5): Carter, C.M., Urbanowicz, M., Hemsley, R., Mantilla, L., Strobel, S., Graham, P.J., et al.(1993). Effects of a few food diet in attention deficit disorder. Arch Dis Child 1993 Nov;69(5): Egger, J., Carter, C.M., Graham, P.J., Gumley, D., Soothill, J.F. (1985). Controlled trial of olig-oantigenic treatment in the hyperkinetic syndrome. Lancet 1985 Mar 9;1(8428): Pelsser, L.M., Frankena, K., Toorman, J., Savelkoul, H.F., Pereira, R.R., Buitelaar, J.K.(2009). A randomised controlled trial into the effects of food on ADHD. Eur Child Adolesc Psychiatry 2009 Jan;18(1): Pelsser, L.M., Toorman,J.,Savelkoul, H.F., Pereira, R.R., Haagen, T.A., Rommelse, N.N., et al. (2011). Effects of a restricted elimination diet on the behaviour of children with attention-deficit hyperactivity disorder (INCA study): a randomised controlled trial.lancet, (9764): p Rapp, D.J. (1978). Does diet affect hyperactivity? J Learn Disabil 1978 Jun;11(6): Wender, E.H.(1986). The food additive-free diet in treatment of behaviour disorders: a review. Exp Behav Pediatr 1986 ; 7: Schmidt, M.H., Mocks, P., Lay, B., Eisert, H.G,, Fojkar, R., Fritz-Sigmund, D., et al. (1997). Does oligoantigenic diet influence hyperactive/conduct-disordered children--a controlled trial. Eur Child Adolesc Psychiatry 1997 Jun;6(2): Andersen, L.B.B., Rytter, M.J.H, Houmann,T., Bilenberg, N., Hvolby, A.,Lauritzen, L., et al. (2012). Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn. Institut for Human Ernæring, April 2012: p

12 17 Sammen er vi stærkere Meld dig ind i ADHD-foreningen nu og få hele år 2014 med i prisen Er du ikke allerede medlem, eller kender du én, du vil glæde med et medlemskab, er tiden inde til at tegne et medlemskab nu. Du vil så allerede i efteråret få glæde af alle de gode arrangementer og kurser, der afholdes for medlemmer i lokalafdelingerne. Priser for medlemskab: Individuelt medlem kr. 300,- Husstandsmedlemskab kr. 500,- Støttemedlemskab kr. 1200,- Bliv medlem på ADHD-foreningens hjemmeside: klik på bjælken Bliv medlem Vi glæder os til at byde dig velkommen i ADHD-foreningen. Vi har brug for din støtte Kun 19% af vore samlede indtægter i ADHDforeningen kommer fra offentlige instanser, derfor har vi brug for netop din hjælp og støtte. Fuldt fradrag Når du støtter ADHD-foreningen, kan du trække hele dit bidrag fra på din selvangivelse. Bemærk, at beløbet skal være indbetalt i ADHD-foreningen er godkendt af myndighederne (iht. Ligningslovens 8A) og skal indberette fradragsberettigede bidrag (mellem kr. 50 kr ) til SKAT. Dette kræver, at vi har dit CPR-nummer. Derfor beder vi dig oplyse dit CPR-nummer til ADHD- foreningen i forbindelse med donationer. Hvordan bruges mit bidrag? Hver gang du støtter ADHD-foreningen med f.eks. 100 kr., går 30 kr. til uddannelsesarbejde, 31 kr. til udviklingsarbejde, 19 kr. til arbejdet i lokalafdelinger, 10 kr. til kommunikation og oplysning, 3 kr. til rådgivning/telefonservice, 2 kr. til fortalerarbejdet samt 5 kr. til administration. Støt os Sådan kan du støtte ADHD-foreningens fremtidige arbejde: På i butikken under støt os, kan du give dit støttebidrag direkte Netbankoverførsel til konto: , husk at påføre navn og CPRnummer. Støt ADHD-foreningen når du køber blomster Send blomster og støt ADHDforeningen gennem Euroflorist: ADHD synliggør det usynlige handicap! Send en buket med smukke roser og støt samtidig ADHD-foreningens arbejde. Når du køber buketten er du med til at synliggøre et usynligt handicap, som berører både børn, unge og voksne. 10% af blomsterværdien går ubeskåret til ADHD-foreningen. Kære medlem Vi vil meget have din mailadresse, så vi hurtigt kan komme i kontakt med dig. Hvis du har en mailadresse, bedes du derfor sende den til Birgit Løvendahl på mail: Tak for hjælpen.

13 19 Direktørens klumme Det ville klæde lægefaglige at tage deres egen medicin Direktør Camilla Louise Lydiksen Når lægefaglige taler om overmedicinering og overdiagnosticering, men ikke kan føre videnskabeligt bevis for påstandene, er det uredeligt. Konsekvensen af uredeligheden er, at vores beslutningsgrundlag risikerer at savne saglighed og i yderste konsekvens ikke fører til den bedste behandling af eksempelvis ADHD. I mandags holdt Folketingets Sundhedsog Forebyggelsesudvalg en høring på Christiansborg om brugen af medicin til børn med psykiatriske lidelser, herunder ADHD. Høringen lagde op til at belyse tre temaer; 1) udviklingen på det børnepsykiatriske område, 2) gavnlige og skadelige virkninger ved medicinering af børn med psykiske lidelser og 3) alternative behandlingsløsninger. Tre allestedsnærværende temaer vi aldrig kan vide nok om. Problemet var desværre at temaerne ikke blev belyst nuanceret, sagligt og med den ordentlighed som den slags alvorligheder kræver. I stedet bar oplæggene præg af at ville tvinge en bestemt dagsorden og holdning igennem. Ud over at der blev sat spørgsmålstegn ved selve ADHD diagnosen, forblev fortolkningen af medicinens fordele og ulemper i behandlinger af diagnosen luftig, subjektiv og til dels uden evidens. Vendinger som den gigantiske overmedicinering og overdiagnosticering blev anvendt flittigt sammen med udtalelser som vi mangler evidens for medicinens bivirkninger og langtidseffekt. Disse vendinger blev anvendt sammen med udtalelser om, at der er evidens for, at medicinen rister hjernen. Kerneproblemet er, at lægefaglige og de lærde, som var med på høringen, overhører en af videnskabens helt elementære discipliner; at kunne føre bevis for at påstandene har rod i virkeligheden. Det kræver påtale og krav om redelighed. Jeg er meget enig i, at mere og bedre forskningsbaseret viden om medicin og andre indsatsers effekt er påkrævet. Særligt i forhold til langtidseffekterne. Jeg tror, vi alle er enige i, at vi ønsker mere evidens for virkningerne af de forskellige indsatser, der findes, så vi kan sikre, at den indsats vi tilbyder, har den forventelige gavnlige effekt. Men hvis jeg skal godtage påstande om overdiagnosticering og overmedicinering, må jeg bede om evidens for dette. Og hvis ikke man kan fremvise tal, der underbygger sådanne påstande, så skal man være varsom med at lufte dem offentligt. Jeg efterspurgte disse tal fra panelet, men desværre lod oplægsholderne spørgsmålet stå ubesvaret hen. Jeg forsøgte at få afklaret mit spørgsmål i den efterfølgende pause, men igen var det ikke muligt, at få evidens for udtalelserne. Jeg har også efterfølgende efterspurgt belæg for påstandene og er blevet mødt med larmende tavshed. Jeg indrømmer, at jeg er ved at være træt af diskussionerne om den markante stigning i diagnosticering og medicinforbrug i forhold til ADHD. Det er efterhånden blot tomme ord, og til dato har ingen af de mange debattører på området været i stand til at præsentere et alternativ til gavn for dem, det handler om, og for samfundet. Vi har haft ti år til at reagere på stigningen. Ingen gjorde noget, og nu giver alle hinanden skylden og bruger energien på at holde sit eget vidensfelt frem som bedste og indimellem universelle løsning. Sådan kommer vi ingen vegne. Lad os nu hellere begynde en ordentlig dialog, hvor vi fokuserer både på fordele og ulemper ved alle typer indsatser inklusive medicinen. Der er et presserende behov for at finde bedre løsninger, der sikrer veldokumenteret diagnosticering fulgt op med veltilrettelagte og individuelle behandlingsforløb. Det kan ikke debatteres. Men alt andet lige, kommer vi ikke til at se samme stigning i diagnosticeringer fremadrettet, og derfor forekommer det mig besynderligt, at der på intet tidspunkt i debatten blev talt om, hvordan vi hjælper og tilrettelægger indsatsen for de ca som i dag ifølge IRF får medicin som behandling af ADHD. Hvad skal vi gøre anderledes, når vi nu ved, at vi ikke yder den optimale indsats? For når jeg taler med vores medlemmer, kan jeg ikke genkende den verden, der blev beskrevet ved høringen. Jeg har aldrig mødt en forælder, som synes, det er lykken, at deres barn får en stærkt stigmatiserende diagnose og som uden forbehold stopfodrer deres barn med stærk medicin. Tværtimod møder jeg rigtig mange, som tøver og er bekymrede på deres barns vegne. Og som desperat søger efter andre løsninger. Så lad os dog diskutere alternativer og være fremsynede og løsningsorienterede i stedet for at råbe op om mængden af diagnoser og antallet af piller. Jeg vil gøre mit til, at mandagens høring ikke kommer til at stå alene i forhold til den viden, vores folketingspolitikere bliver præsenteret for og derfor siden lovgiver ud fra. 28. maj 2013 Offentliggjort i Politiken 30. maj 2013

14 21 Kunsten at kunne høre det usagte Af Bettina Smed Foto: Anders Dinsen En 24-årig mand træder ind ad min dør. I sit korte liv har han allerede haft stor erfaring med sådan nogen som mig. Han er blevet sendt på kursus af det lokale jobcenter, og han har ikke glædet sig! Han har prøvet det mange gange før. Rigtig mange gange. Han er visiteret til fleksjob, men har været igennem utallige afklaringsforløb, optræningspraktikker, revalidering og så videre. I de medsendte papirer kan jeg se, at han har social angst, ADHD og borderlineproblematikker, og at han har mødt et hav af fagpersoner i sit korte liv. Han sætter sig i stolen over for mig, og jeg møder hans tomme øjne uden liv. Jeg får fornemmelsen af, at vores møde blot er noget, han skal have overstået. Som mødet skrider frem, går det op for mig, at den unge mand gør sig umage for at tilfredsstille min spørgelyst. Som om, han ved, at jo bedre han klarer opgaven, jo hurtigere slipper han ud af mit kontor. Han lirer listen af diagnoser op for mig, efterfulgt af den meget lange række af tiltag og aktiviteter, som han er påbegyndt, men ikke har gennemført. Ting der ikke er lykkedes. Jeg kan høre, at han har gjort det mange gange før. Han kigger ned i bordpladen, imens han nulrer sin snor i hættetrøjen. Jeg spekulerer på, hvad det gør ved et menneske ikke at lykkes. Gad vide om de mange forskellige ting, som han har prøvet er noget, som han selv har villet? Eller er det mon blot andres gode idéer, som han har lagt liv til. Jeg ser på ham. Han virker desillusioneret og opgivende. Det er som om, jeg ikke kan nå ham, og jeg mærker, hvordan det rører mig dybt inde. Jeg kender følelsen af, at have givet op. Af ikke at slå til. Af ikke at blive forstået og ikke forventet noget af. Ikke noget positivt i hvert fald. Jeg spekulerer på, om den unge mand mon har opgivet at blive hørt af os professionelle, eller om det er de mange dårlige oplevelser på arbejdsmarkedet, og i skolen der har efterladt sig denne sindstilstand. Ikke et øjeblik slår det mig, at det måske er et spørgsmål om diagnose. En diagnose, der giver ham så store udfordringer, at der ikke er en plads til ham i samfundet. Igennem mit arbejdsliv er jeg igen og igen blevet bekræftet i, at vi alle har noget at bidrage med. Nogle kan ét, andre kan noget andet. Men klart står det for mig, at når mennesker mødes på en måde, hvor der lyttes til deres tanker, idéer og kunnen, er det helt utroligt, hvad der kan ske. Det gælder om at finde energien, og høre det, der ikke bliver sagt. Derfor må man være ydmyg og gøre sig umage. Man må være klar over, at det enkelte menneske er den, der kender sig selv og sine ressourcer bedst. Bevidst eller ubevidst. Men man må også kunne være en god sparring, udfordre det enkelte menneskes opfattelse af sig selv og være villig til at lede efter nærmeste udviklingszone. Så vil man måske, og kun måske være så heldig at se et menneske vokse og blomstre og gå veje som ingen på forhånd havde forestillet sig. At kende til det svære Mit eget liv har været belagt med udfordringer, siden jeg var ganske lille. Jeg er vokset op med en alkoholisk og voldelig far, og en psykisk syg mor, som igennem det meste af livet har været ramt af angst og svære depressioner og som har forsøgt selvmord flere gange. Ja, min opvækst ikke været som de flestes. Jeg har boet på børnehjem, været udsat for seksuelle overgreb på den institution, hvor jeg boede. Og jeg har oplevet et svigt i form af incest, begået af min egen far. Jeg kender til ensomhed, angst, depression, desillusion, dårligt selvværd, magtesløshed og lysten til at slutte livet. At blive sat i bås, blive kortlagt og diagnosticeret af andre. Men jeg kender også til at overraske både andre og mig selv. Ensfarvede tøjklemmer Jeg lever i dag et liv, som mange vil kunne misunde mig. Jeg har det godt. Jeg er gift med den mand, jeg har kendt siden, jeg var 18 år gammel og vi har to dejlige, velfungerende børn. Jeg har et job, hvor jeg trives, og jeg har drevet min egen virksomhed med 30 ansatte, igennem de sidste 12 år. Jeg tror på det positive og lyse i livet og på, at meget kan lade sig gøre. Men jeg er også et menneske, der kun hænger vasketøj op med den samme farve klemmer. Og i farve- og størrelsesorden. Jeg stiller servicen i snorlige stabler i skabene, og jeg er meget sort/hvid i min måde at leve livet på. Når jeg bliver presset, kan jeg stadig finde på at tælle fliser på gaden, eller gøre de samme ting lidt for mange gange i træk. Jeg er et menneske, der ofte vågner om natten og tænker, Gad vide hvornår folk finder ud af, at jeg ikke kan en sk... Og så er jeg er min egen værste fjende på de dårlige dage. Styrken i forskelligheden Jeg er et menneske, som har brug for at være i kontrol. Som kæmper med dårligt selvværd, angsten for ikke at slå til, og som har erkendt, at jeg ikke er som alle andre. Men hvem er egentlig det? For er vi ikke alle sammen forskellige på godt og ondt. Er det ikke netop det, der er styrken, hvis vi bare giver plads til forskellighederne. Mine særheder kan være ulemper i mange sammenhænge, men de er også fordele i mindst ligeså mange. At starte forfra Jeg kigger på den unge mand over for mig. Bliver med et meget bevidst om, at jeg ikke ved, hvem han er. Jeg tror, at jeg kender til

15 23 nogle af de følelser, som strømmer igennem ham, og netop derfor ved jeg også, at jeg ingenting ved. Slet ingenting. Jeg beslutter mig for at lægge papirerne væk og starte forfra. Jeg vil møde det prægtige unge menneske på ny. Lære ham at kende og finde ud af, hvilke potentialer han har, og hvad han vil bruge dem til. Jeg håber at han får øje på mig også, på mennesket Bettina, og at han beslutter sig for at give mig en chance. Jeg er igen fyldt op af håb for fremtiden og af troen på, at det meste kan lade sig gøre. Jeg nægter at acceptere, at dokumentationen for alle de udfordringer den unge mand har, skal være det, der sætter rammen for hans liv. I hvert fald ikke hvis han ikke selv ønsker det. Jeg vælger, at give ham et alternativ. Jeg gør mig ikke klog på, hvad der er rigtigt og forkert, og jeg anfægter ikke de diagnoser, han har fået stillet. Men jeg forbeholder mig retten til at have et åbent sind og til at tro på, at der er mere end én sandhed. Jeg er klar til samarbejdet, både mentalt klar og klar i det hele taget! Lad os tage debatten Efter 20 år i branchen reflekterer jeg stadig over, hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe mennesker med udfordringer som eksempelvis ADHD. For jeg tror på, at det kan lade sig gøre. At vi kan blive bedre. Derfor bliver jeg taknemmelig, når jeg til stadighed møder udfordrede mennesker, som gør sig den ulejlighed, at hjælpe mig med at blive klogere. Hvordan kan systemet møde dig, så du synes det virker. Det er her, vi skal blive klogere. Bettina Smed arbejder som konsulent og foredragsholder i Huset Zornig, som drives af søsteren Lisbeth Zornig Andersen. Hun har igennem mere end 20 år arbejdet med inklusion på arbejdsmarkedet og fungeret som anden aktør og uddannelsesleverandør for diverse jobcentre. Bettina Smed har stor erfaring i arbejdet med sygemeldte, fleksjobvisiterede, revalidender og førtidspensionister, hovedsalig med borgere ramt af stress, angst, depression og psykiske overbygninger. LÆSERBREV Kære journalist Vil du ikke nok stoppe med at omtale udvalgte børn som specielle. Kunne du selv tænke dig at blive omtalt som speciel? Nej vel? Alle børn er specielle. Man er ikke sin forhindring. Man er et menneske. Kategorisering er en af nøglefaktorerne i opretholdelsen af negative og lave forventninger til børn, der har behov ud over det almene. Når man kalder et menneske for specielt (som i dagens (110613/red.) onlineudgave af Berlingske: Flere specialbørn kommer ind i folkeskolen) understreges den kvalitative nedvurdering. Disse børn har det svært nok, og det hjælper dem ikke, at de nedvurderes i mediernes overskrifter. Brugen af labels som inklusionsbørn, specialbørn, normalbørn og børn der skal rummes illustrerer et (for mig) kynisk og gammeldags menneskesyn, hvor nogen (de rigtige) skal belastes af andre (de forkerte). Den slags er vi for gode til i vores veluddannede og demokratiske overskudsland, er vi ikke? Hvor er det i øvrigt rart at læse en artikel om succes på det, der kaldes inklusionsområdet. Artiklen i Berlingske er rigtig fin, så ros for det, og jeg synes, at der står en masse pænt og anerkendende i løbet af hele artiklen. Alle tiders. Men jeg kunne dog godt tænke mig, at det bare hed skoleområdet, for inklusion opretholder forestillingen om, at der er et bestemt sted, hvor det er bedre at være, end andre steder. Alle har brug for fællesskaber, fair nok, og vi skal for alt i verden tilstræbe alles ophold så tæt på samfundets almene arenaer. Men hvor kunne jeg godt tænke mig, at der var mere fokus på hvordan børn har det, end hvor de er. For hvad med de børn, der har det fint og flot uden for det, vore politikere har valgt at kalde for det normale? Er de ikke i nogle tilfælde et sted, der er normalt for dem? Kærlig hilsen Rasmus Alenkær

16 24 TEMA: BEHANDLING AF ADHD TEMA: BEHANDLING AF ADHD Børn og medicin i Folketinget Kronik offentliggjort i Berlingske den 8. juni 2013 Af Anne-Mette Lange, klinisk psykolog, Forskningsafdelingen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov, Region Midt. Anne-Mette Lange: Mens et sundhedsudvalg i Folketinget i over tre timer lyttede til stort set anekdotisk bevismateriale og gode råd fra en broget række af eksperter i børn, medicin og alternative behandlinger for psykiske sygdomme, så skal I høre, hvad eksperter i resten af verden er optaget af. Fantastisk initiativ. Folketingets Sundhedsudvalg afholdt 27. maj en høring om børn og medicin, også for at få belyst alternative behandlinger for børn med psykisk sygdom. Dejlig nyhed. En søgning på Folketingets hjemmeside konkluderer nemlig hurtigt, at behandling af børn med psykisk sygdom sjældent er genstand for en høring i Sundhedsudvalget. I dagens anledning havde udvalgets politikere inviteret eksperter til at dele deres viden og synspunkter om emnet. Men allerede nu bremser begejstringen brat: I det inviterede ekspertpanel var der reelt kun to specialister i børn med psykiske lidelser og medicin, en mor til et barn med ADHD og en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, som indledte med at erklære, at hendes mening ikke var repræsentativ for øvrige fagfæller. Panelet bestod i øvrigt af en professor og læge i intern medicin (voksenspecialist), en psykolog med privat praksis, en ADHD coach, en ernæringsterapeut og en ernæringsekspert. Denne sammensætning af eksperter ville næppe have været acceptabel, hvis høringen havde omhandlet børn og gigtbehandling, hvor man må formode at en professor i børnesygdomme som minimum ville have været inviteret med. Men ok, et noget tvivlsomt specialiseret panel får en chance, når det handler om psykisk syge børn. Kort fortalt tilbød eksperterne overvejende anekdotisk bevismateriale og forslag, der inkluderede, at forældre skal mærke efter inde i sig selv, om det, lægen siger, passer på ens barn, at alliancen med psykologen er vigtig for behandlingen, eksempler på at børn kan tegne sig ud af sin vrede, og råd af en lidt mere håndgribelig karakter: sund kost og motion, generelt. Nå ja, og så var der også et radikalt forslag fra professoren og speciallægen i intern voksenmedicin om, at der skal stilles færre psykiatriske diagnoser... for psykiatriske diagnoser kan bruges af folk som en undskyldning. Sådan! Så er det ligesom sagt! Denne standard af ekspertudtalelser er ganske enkelt for lav for Danmark, og direkte uværdig for børn og unge med psykiske lidelser, og deres familier. Mens et sundhedsudvalg i Folketinget i over tre timer lyttede til stort set anekdotisk bevismateriale og gode råd fra en broget række af eksperter i børn, medicin og alternative behandlinger for psykiske sygdomme, så skal I høre, hvad eksperter i resten af verden er optaget af: For snart to år siden udgav det ledende tidsskrift Nature en internationalt, banebrydende opfordring under overskriften De store udfordringer i global mental sundhed. Psykisk sygdom udgør allerede i dag 13 procent af den samlede globale sundhedsbyrde og overgår dermed folkesygdomme som kræft og hjertekarsygdomme. Hvert andet sekund udvikler et menneske på jordkloden demens. I 2020 vil 1,5 mio. mennesker begå selvmord millioner vil forsøge. I vestlige lande er det kun procent af mennesker med en given psykisk lidelse, der får adgang til specialisthjælp. Og ud af disse er det kun en brøkdel, der får adgang til evidensbaseret behandling. Tallene er så alvorlige, og konsekvenserne af dem så grelle, at de næsten ikke er til at fatte. Men midt i den triste talstrøm er der håb og bud på indsatser, der bør sættes i gang. Og der har man internationalt sat fokus på børn.

17 TEMA: BEHANDLING AF ADHD TEMA: BEHANDLING AF ADHD 25 I yderligere skelsættende artikler fra det anerkendte tidsskrift Lancet slår en lang række førende forskere på det psykiatriske område fast, at tidlig indsats allerede i barndommen skal prioriteres, fordi det kan forebygge og mindske forekomsten af psykisk sygdom i voksenlivet. Mange psykiske forstyrrelser viser symptomer allerede i tidligt i livet, og vil udvikle sig og forværres, hvis der ikke er adgang til rettidig hjælp. For det første kan det revolutionere behandling, hvis varigheden af ubehandlet sygdom blev reduceret, og der blev fokuseret på det tidligste kliniske stadie af psykiske sygdomme. Derved kan et menneske komme i stand til at bidrage til samfundet og opleve bedre livskvalitet. For det andet slås det fast, at al udredning og behandling af psykisk sygdom skal have en evidensbase, dvs. der skal være bevis for at tilbuddene har en positiv effekt sådan, at effektive behandlingstilbud kan sikres. Til sidst er der udgivet en række globale forskningsprioriteter for de næste ti år, der skal hjælpe til at løse udfordringerne som psykisk sygdom stiller og en hel dagsorden, der er usædvanlig klar i mælet: Offentlige budgetter er helt grotesk ude af proportion med den samfundsbyrde, psykisk sygdom reelt har. Derfor er fremskridt i optimering af tilbud ekstrem langsom. Børn og unges psykiske behov har været underprioriteret på trods af, at børn og unge udgør mere end 1/3 af den globale befolkning. Udvikling af tilbud er hæmmet af mangel på politisk prioritering, utilstrækkelige budgetter og en kæmpe mangel på uddannet personale. Irrationelle og upassende tilbud skal modvirkes og nedlægges. Anvendelse af resurser på ineffektive udrednings- og behandlingssystemer er uacceptabel. Der opfordres altså kraftigt til en politisk prioritering af børn med psykiske lidelser, både klinisk og forskningsmæssigt. Tidlig indsats og forebyggelse kan afbøde senere psykiske forstyrrelser i voksenlivet og forbedre personlig livskvalitet og produktivitet. Det kan derfor undre, at man i Danmark har valgt at bruge kun lidt over en procent af det samlede sundhedsbudget på børnepsykiatrien. Det ville være spændende at høre politikerne i Sundhedsudvalget om denne ene procent udgør en realistisk dimensionering og investering i forhold til behovet i Danmark? Vi har et alvorligt problem, og det bliver ikke mindre af, at der i Danmark ikke har været fokus på disse globale opfordringer og udfordringer eller, at der spildes tid på sundhedsudvalgshøringer af utilstrækkelig kvalitet. Det kræver klippefast ro af danske politikere og sundhedsplanlæggere at ignorere eller tilsidesætte anerkendte, internationale opfordringer til en kraftig forbedring af indsatsen for psykisk syge børn. Både fordi vi som land har et mål om at være konkurrencedygtig i international forskning, men allermest fordi udfordringerne giver os mulighed for at afværge en tikkende bombe af enorme personlige og samfundsmæssige udgifter på tilstande, som reelt kunne have været forhindret med målrettet tidlig indsats. Medicin er selvfølgelig ikke det eneste svar i behandlingen af psykiske lidelser hos børn og unge. Det er der ingen nationale eller internationale retningslinjer, der foreslår. Der findes en række veldokumenterede behandlingsmuligheder, der ikke omfatter medicin, som bare ikke er implementeret i det danske behandlingssystem. Politikerne har et stort ansvar for at sikre udviklingen og adgangen til evidensbaseret behandling for alle børn med psykiske lidelser i det danske sundhedssystem. Det sker med regeringers og politikeres indsats med stor hast i andre lande, såsom Norge, Sverige, England, USA og Australien. Skal Sundhedsudvalget i Danmark følge med?

18 ADHD-indsatsen på folkemøde 26 Af formand Jette Myglegaard I juni var det igen tid til årets store, nationale folkefest. Rammerne var igen den smukke ø Bornholm. Og ADHD-foreningen var repræsenteret igen i år på flere områder. ADHDforeningens bornholmske aktivitetscenter var til stede med informationsmateriale på standen, som vi delte med andre handicaporganisationer. ADHD-foreningens direktør Camilla Louise Lydiksen og jeg var også til stede på folkemødet, hvor jeg var en ganske aktiv debattør indenfor mange områder som beskæftigelse, socialministeriets ADHD-handleplan og sundhedsstyrelsen kommende kliniske retningsliner på ADHD-området. Derudover deltog vi i ganske mange debatter, som enten direkte eller indirekte berører mennesker, der lever med ADHD. Nøglebudskaber fra ADHD-foreningen på folkemødet kan med få ord opridses som følger: Det er uredeligt, at ADHD-diagnosen benævnes som værende på mode og vidner om ansvarsfralæggelse og mangel på rettidig omhu fra de ansvarlige organer. ADHD-foreningen hilser den nationale handleplan velkommen og vil støtte op om implementeringsarbejdet. Vi har høje forventninger og vil bringe planen i spil i vores kommende arbejde med kommunalvalget. Vi vil have bedre og bredere beskæftigelsestilbud til mennesker med ADHD. Vi kan ikke tillade, at så stor en gruppe står udenfor arbejdsmarkedet. ADHD-foreningen er ikke tilfreds med forløbet af de kliniske retningslinjer, ledet af Sundhedsstyrelsen. Igen er der manglen på rettidighed, og vi er spændte på niveauet for det faglige indhold. At den sidste afholdte høring om ADHD og medicin overhovedet blev afholdt på Christiansborg af vores forebyggelses- og sundhedsudvalg, er yderst kritisabel. Vi påråber os behovet for, at en mere redelig og faktuel, faglig høring bliver etableret. Det var alt i alt et godt sted af få politikerne i tale, og der er efterfølgende kommet et par gode møder i kalenderen og etableret kontakt til nøglepersoner. Så spørger I mig, om vi skal være til stede igen i næste år, så er mit svar et rungende højt ja. Lad os øge indsatsen næste år for vi kan aldrig gentage for meget, hvor vigtigt det er, at vi forbedrer forholdene for børn, unge og voksne med ADHD.

19 t

20 28 PINSECAMP 2 Scenen er sat Af Betina Mozart Foto: Betina Mozart Scenen er sat, Skanderborg Vandrerhjem i naturskønne omgivelser med sø og skov, det er rammen for ADHD-foreningens første Pinsecamp. Det er lørdag den 18. maj, og allerede fra morgenstunden skinner solen fra en skyfri himmel. Campen er så småt ved at gå i gang. De første deltagere er dukket op, og der går ikke to minutter, før snakken går lystigt, og spørgsmålene flyver rundt ved bordet: Hvor længe har du haft diagnosen? Hvor gammel var du, da du fik diagnosen? Er der andre i din familie, der har ADHD osv. Der kommer jævnt flere deltagere til, og helt pr. automatik inddrages de i samtalen. Det er som om, at der er en fælles vilje til at alle skal være med, at alle er lige, at der er god plads til den enkelte. Det er bare noget der med det samme er i luften, det er ret utroligt at stå på sidelinjen og betragte - fantastisk! Det er tydeligt at mærke, at deltagerne er nervøse, og det er fuldt ud forståeligt. De skal være sammen med en flok mennesker, de ikke kender. De næste 3 dage vil de ikke selv få mulighed for at sætte rammen, eller styre indholdet på nogen måde. Pinsecampen er for unge med ADHD, mellem 18 og 25 år For at kunne deltage på Pinsecamp, skal man være mellem 18 og 25 år, have ADHD og mod på at prøve noget nyt. Det havde de 18 deltagere på årets Camp, det var tydeligt at mærke. Man mærkede klart, at her kom en gruppe unge mennesker, der virkelig gerne ville blive klogere på sig selv, og på det at have ADHD. Og især finde ud af, hvordan de bedst kommer overens med deres ADHD. Efter en kort velkomst på terrassen starter dagens undervisning. Programmet er tilrettelagt og udført af JHO Consult. Det har blandt andet til formål at skabe en større selvindsigt hos de unge, så de derved får lettere ved at genkende ADHD i sig selv. Først på eftermiddagen er det blevet tid til at etablere lejren. Den er placeret i en lille lysning i skoven, hvor de unge kan slå deres telte op. Da teltene er på plads, er det også blevet tid til den næste del af Campen, som SARIEL GROUP står for. Det er 24 timer i teambuildingens tegn. De unge er delt op i fire grupper/teams, og de skal samarbejde i disse grupper resten af Campen. De unge skal selv fange og tilberede deres aftensmad. Frisk fisk stegt over bål med kartofler og grøntsager.

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge

Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge program Indledning - ADHD og forekomst INCA-Studiet nyt stort Hollandsk studie af sammenhæng mellem kost og ADHD Andre

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

ADHD i almen praksis

ADHD i almen praksis 1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Som spæd: urolig, søvnproblemer, spiseproblemer,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Audit for voksne med ADHD

Audit for voksne med ADHD Audit for voksne med ADHD Ligheder og forskelle mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland 2015 Baggrund og formål Det er historisk forholdsvist nyt, at voksne patienter diagnosticeres og behandles

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling ADHD Medlemsblad nr. 11 2008 Nordsjællands lokalafdeling Indhold side 5 side 7 side 9-13 Gode råd før du går til socialforvaltningen 5 Kursusoversigt 7 Søskendekursus 9-13 Forælderkursus 15-19 ADHD 21

Læs mere

Kærlighed i Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART

Kærlighed i Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART Kærlighed i Kaos Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART En bedre hverdag 2 Kærlighed i Kaos er et forældretræningsprogram for familier med ADHD

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen. Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES mit ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES En pjece til forældre uro i kroppen Virker dit barn ofte rastløst, og har han svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid? Måske mister

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES mit ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES En pjece til forældre uro i kroppen Virker dit barn ofte rastløst, og har han svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid? Måske mister

Læs mere

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Line Vaaben 28. juni 2013 AFSTEMNING: Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at forbyde rituel omskæring af drengebørn i Danmark,

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET

BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET En pixiguide om ADHD-symptomer og behandlingstilbud ADHD - fakta på fem minutter BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET Hvad er ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder betyder frit

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år

BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år Forældreprogram Fredag d. 6. november 17:00-18:00 Ankomst og indkvartering 18:30-19:30 Aftensmad let måltid 19:30-22:00 Debataften Præsentationsrunde,

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere