Landbo.nyt. Har dine medarbejdere fået en gammel bil stillet til rådighed?? Ny tilskudsordning til miljøteknologi åbnet. Juni 2010

Transkript

1 Til Til samtlige jordbrugere samtlige jordbrugere B Resenvej 85, 7800 Skive Telefon Telefax mail@landbo-limfjord.dk Landbo.nyt Juni 2010 Har dine medarbejdere fået en gammel bil stillet til rådighed?? Side 7 Ny tilskudsordning til miljøteknologi åbnet Side 14

2 Landbo nyt Leder Direktør Benny Kirkegaard Landbo Limfjord Landbo Limfjords halvårsregnskab for perioden 1/ / udviste en omsætning på kr., hvilket er ,- kr. mindre end budgetteret. I samme periode er det lykkedes, at sænke omkostningerne med kr. Resultatet blev således kr. mindre end det budgetterede. Vi har i Landbo Limfjord til stadighed fokus på en stram omkostningsstyring. Kunsten består i, at have de bedste medarbejdere og samtidig det rigtige antal, i forhold til efterspørgslen på rådgivning. Efterspørgslen har været meget svingende det seneste år, og vi tilpasser personalet under skyldigt hensyn til, om der er tale om en kortere nedgang. Kundetilgang I Landbo Limfjord arbejder vi på at fastholde vores position med den bedste rådgivning og servicere til konkurrencedygtige priser. Vi oplever på den baggrund en større tilgang af kunder, og kun få der forlader os. Byggeri I skivende stund er der indbudt til Licitation på tilbygningen til Landbo Limfjord, hvor vi håber på nogle gode bud. Personalet har vist stor velvilje og sidder tæt, og alle kvadratmeter er udnyttet til det yderste både i det eksisterende byggeri og i lejede pavilloner. Derfor glæder hele personalet sig til, at det ventede byggeri forhåbentligt kan blive besluttet og komme i gang snarest.

3 Kalenderen Landbo nyt Kalender juni og juli 3. Sommerudflugt til Kås Hoved (se side 27) 3. Landbruget som dynamo i Landdistriktsudviklingen 5. Udendørs Gokart (se side 32) 8. I Steen Steensen Blicher`s fodspor 8. Staldbesøg (se side 30) 9. Markvandring - Økologisk produktion (se side 19) 10. Mark og Staldvandring (se side 21) 16. Markvandring med fremvisning af sortsforsøg på Frydsbrønd (se side 17) 17. Aftenudflugt (se side 30) 19. MidtWest Farmshow (se side 29) 21. Udflugt til Fiil-Sø Gods m.m. (se side 18) 22. Markvandring (se side 31) 25. Sct. Hans-aften (se side 31) 27. Lokalmesterskab i traktortræk (se side 32) 16. Kanotur 1

4 Landbo nyt Formanden Nyt fra formanden af formand Claus Clausen I Odder Kommune blev det i sidste måned meldt ud, at sygeplejerskerne i et vist omfang skal erstattes af sosuassistenter. Ikke fordi man var utilfreds med sygeplejerskernes arbejde, men det er kommet dertil at kommunen skal nedbringe sine omkostninger, for der er ikke økonomi til mere. Det svarer ganske godt til den situation Danish Crown befinder sig i. De skal også tilpasse sig det omkostningsniveau der er råd til. Men i tilfældet med Odder Kommune, blev det mødt med forståelse, for kommunen er jo vores fællesskab. Hvad der er godt for mig er godt for dig, hvilket der ikke just blev sagt om Danish Crown. Det er i nogen tilfælde beskrevet som landsforræderi, når der flyttes slagteriarbejdspladser til udlandet, hvor slagteomkostningerne er lavere. Der er en vidt forskellig folkelig reaktion på to sider af samme sag, når en organisation forsøger at tilpasse sine omkostninger for at overleve. Nu har Danish Crown afleveret halvårs regnskab, og de skal have ros for det resultat der er leveret. Det er i alles interesse, at holde så stor en del af værdikæden her i landet, så det danske samfund får så stor en gevinst som muligt, især i disse tider, hvor den internationale økonomi igen er under pres. Landbo-nyt udgives af Landbo Limfjord i eksemplarer til samtlige jordbrugere i forretningsområdet. Desuden adresseret til passive medlemmer, forretningsforbindelser og andre som ønsker bladet. Redaktion: Benny Kirkegaard og sekretær Mona Trærup Nielsen. Tryk: Centraltrykkeriet Skive A/S. 2

5 HR & Ledelse Landbo nyt Klar til at starte egen virksomhed? af HR-udviklingschef Lillian Hundahl Overlevelsesraten for iværksættere, der her i området starter egen virksomhed er høj, sammenlignet med resten af landet. Nok bliver der ikke startet så meget op som i f.eks. Aarhus, men chancen for at iværksættervirksomhederne overlever her på egnen er til gengæld høj. Hemmeligheden bag succesen..? Hvad i alverden.. Hvorfor nu bruge spalteplads i Landbo-nyt på noget som start af egen virksomhed? Fordi det er drønaktuelt også for os landboere i den rådne banan for nu at citere fra dagspressen. I denne del af landet kan vi åbenbart noget med at starte virksomheder op og vel at mærke de levedygtige af slagsen! 85% af de iværksættere, der i 2007 modtog vejledning i virksomhedsopstart hos Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET) driver fortsat virksomhed, viser en intern undersøgelse, som centret offentliggjorde i starten af året. Hvad har det med Landbo Limfjord at gøre? Landbo Limfjords Erhvervsafdeling udfører mange opgaver for små og større veletablerede og nystartede virksomheder. Nogle af dem bor på landet uden at have noget med landbrugserhvervet at gøre, ligesom nogle af dem kan gå under kategorien byerhverv. Blandt kunderne er mange fag repræsenteret ud over de traditionelle håndværksfag er der tale om detailhandel, personlige pleje i mange afskygninger, fødevarer og forskellige andre erhverv. Under denne hat kommer også de virksomheder, som naturligt kan etableres i tilknytning til landbruget eller det tilvalgte liv på landet f.eks. gårdbutikker, Bed-and-Breakfast, netbutikker, tekstforfatter-/reklamevirksomhed, oversættelsesbureau, brugskunst-/kunsthåndværkerbutik osv. Fælles for dem alle er, at de har brug for assistance til forskellige ting. Nogle har brug for assistance fra vores juridiske afdeling, for at få overblik over lovkrav til virksomhedsstart og kontrakter. Andre er på vej mod den tredje alder og har spørgsmål til juristerne omkring generationsskifte og pension m.v. Nogle har spørgsmål omkring budgetter og finansiering, mens andre får hjælp til regnskaber, skat, moms eller til at finde den rette virksomhedsform. Om man er nystartet eller veletableret er ikke afgørende, Landbo Limfjords Erhvervsafdeling har kompetencerne til at hjælpe alle. 3

6 Landbo nyt HR & Ledelse Samarbejde med SET hemmeligheden Seneste tiltag i Erhvervsafdelingen er et samarbejde med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET). Centret har stor erfaring i at støtte op omkring start af egen virksomhed. I maj startede endnu et af SET s populære forløb, som giver deltagerne en overordnet viden om det meste af det, en iværksætter/nystartet virksomhedsejer har behov for at vide. Måske er det hér, hemmeligheden bag overlevelsesraten ligger gemt? En ildsjæl med en god idé, et grundlæggende iværksætterkursus og efterfølgende en palet af rådgivningsmuligheder fra erfarne kræfter. Og her er Landbo Limfjord med, idet økonomikonsulent Dan Andersen står for et oplæg om budgetter, kalkulationer, grundlæggende bogføring og økonomiske nøgletal m.v., ligesom han er en af de erfarne rådgivere, iværksætterne efterfølgende kan konsultere. Nåede du ikke med på forårets kursus, kan vi trøste dig med, at det bliver gentaget i efteråret og igen med deltagelse af Landbo Limfjords økonomikonsulent Dan Andersen. Har du lyst til at vide mere om økonomi, jura eller andet allerede nu, er du velkommen til at kontakte os på Spørg efter Dan eller Lillian. 4

7 HR & Ledelse Landbo nyt Øg dine muligheder for succes som leder af HR-udviklingschef Lillian Hundahl Jo flere strenge, du som leder spiller på i din håndtering af medarbejdere, jo større mulighed har du for at opnå succes. Det handler om, at du vælger ledelsesstil alt efter, hvilken situation og sammenhæng, du befinder dig i. Nye spilleregler Spillereglerne for arbejdslivet er under forandring. Vi bliver bedømt efter en ny målestok både som arbejdsplads, ledere og medarbejdere: ikke bare efter hvor dygtige vi er og på vores uddannelse og viden, men også efter hvordan vi behandler os selv og andre. Det handler om, hvordan vi optræder og omgås andre, om at arbejde sammen og varetage ledelse, siger Daniel Goleman i sin bog om følelsernes intelligens på arbejdspladsen. Er du intelligent? Det handler ikke om vores intelligenskvotient (IK) i traditionel forstand, men om hvordan vi er intelligente. At have evnen til at erkende, forstå og håndtere sine følelser og sin adfærd effektivt er det, der giver succes. Det kaldes følelsernes intelligens, og det er den form for intelligens, du som leder har brug for. Gamle og evigtgyldige råd som at tælle til ti eller at kigge folk ind i øjnene er ikke skyllet ud med badevandet. De er vigtige værktøjer, der slår vores auto-pilot fra og forhindrer os i at gøre, som vi plejer. I stedet for at køre derudaf i samme spor som hidtil stopper vi op og overvejer en anden ledelsesstil en sædvanligt. Når vi nuancerer vores tankegang omkring ledelse og samtidig udvider vores reaktionsmønster til at bruge flere ledelsesstile, styrker vi vores ledelsesmæssige overblik og overskud, og forøger vore handlemuligheder og dermed chancen for succes. Hvilke ledelssesstile bruger du? Goleman opererer med 6 forskellige ledelsesstile, vi som ledere kan bruge: Gør som jeg siger (er autoritær) Kom med mig/følg mig! (har autoritet) Mennesker kommer i første række (støttende) Hvad synes I? (demokratisk) Gør som jeg gør, nu! (temposættende) Hvordan kan jeg hjælpe dig med at hjælpe dig selv (coachende) Vi har alle en eller flere foretrukne ledelsesstile, som vi pr. automatik bruger, når vi står over for udfordringer i dagligdagen. Golemans pointe 5

8 Landbo nyt HR & Ledelse er, at som en god og succesfuld leder bruger du et mix af alle ledelsesstilene og skifter ledelsesstil alt efter, hvilken situation du står overfor. Du foretager et strategisk og velovervejet valg af ledelsesstil i forhold til den konkrete situation og øger dermed dine muligheder for succes. Hvad gør du som leder..? 6

9 Økonomi Landbo nyt Har din medarbejder fået en gammel bil stillet til rådighed?? af økonomikonsulent Inger S. Kjeldsen Hvis ja, så koster det minimum 25 pct. af kr. i firmabilbeskatning, også selvom bilen kun har kostet kr.! Firmabilreglerne gælder, når en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for sin medarbejder og bilen også må bruges til privat kørsel. Privat kørsel er for eksempel kørsel mellem hjem og arbejde, kørsel til fritidsaktiviteter, kørsel til og fra børnehaven eller skolen. Firmabilreglerne gælder både for varebiler på gule plader og for personbiler. Bruger flere medarbejdere samme bil til privat kørsel, så skal hver medarbejder beskattes efter firmabilreglerne, selvom det er den samme bil, der bruges. Arbejdsgiver har oplysningspligt vedr. firmabiler og skal derfor også indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og værdi af fri bil skal indberettes hver måned for den ansatte. Hvis den bil der stilles til rådighed, er en specialindrettet varebil, så gælder reglerne om firmabilbeskatning ikke, selvom medarbejderen bruger bilen til kørsel mellem hjem og arbejde, medarbejderen må også i tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde køre svinkeærinder på op til km om året. Svinkeærinderne kan for eksempel være at aflevere/hente børn eller at handle mv., når man kører til eller fra arbejde. Man må også hente mad i frokostpausen og har arbejdsgiver beordret det, må man hente og sætte kollegaer af, når denne kørsel sker i tilknytning til arbejdet. For at en varebil kan anses for at være specialindrettet, er der nogle betingelser, der skal være opfyldt Køretøjet må ikke egne sig som et alternativ til en privat bil Der skal være et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde Det specialindrettede køretøj er nødvendigt for, at brugeren kan udføre sit arbejde Der er afgørelser på, at varebiler der er meget beskidte eller lugter af for eksempel gris er specialindrettede, da de ikke egner sig som et alternativ til en privat bil! Det kan dog være en god ide at anmode om et bindende svar for at være sikker på, at SKAT er enig i, at der er tale om en specialindrettet bil. Ellers kan det få store konsekvenser i relation til efterbetaling af moms og privatbenyttelsesafgift samt fir- 7

10 Landbo nyt Økonomi mabilbeskatning for medarbejderen, hvis SKAT efterfølgende ikke mener, at varebilen er specialindrettet. Anskaffer man en specialindrettet varebil, der vejer under 3 ton og ovenstående betingelser er opfyldte, kan man altså afløfte momsen 100 pct., selvom bilen også bruges til forskellige former for privat kørsel. Anskaffer man en specialindrettet varebil, der vejer mellem 3 og 4 ton, og ovenstående betingelser er opfyldte, kan momsen også afløftes 100 pct. Der skal ikke betales privatbenyttelsesafgift i nogle af tilfældene. Skatte- og momsreglerne er dermed blevet ensrettet, således at der er samme fortolkning af erhvervsmæssig kørsel i de to regelsæt. Strøm i Storebælt af driftsøkonom Bent K. Christensen Inden længe bliver Storebæltsforbindelsen åbnet. Det lyder da som en gammel overgemt nyhed, men det er først i løbet af sommeren 2010, at Øst- og Vestdanmark bliver forbundet elektrisk med mere end togenes køreledninger. Det skaber mulighed for at eksportere vestjysk vindmøllestrøm ikke bare til København, men også videre til det svenske marked. Hidtil er vindmøllestrømmen i godt blæsevejr udelukkende blevet sendt nord-syd, eller med andre ord til områder, hvor der var andre vindmøller, som samtidig producerede strøm til overflod. Særligt i forbindelse med kolde blæsende helligdage har det betydet lave eller måske endda negative strømpriser, fordi kraftværkerne samtidig har produceret varme (og strøm), mens industrien har lukket produktionen ned på grund af juleeller påskeferie. Kablerne under Storebælt er nu forbundet og vil i løbet af de næste par måneder blive testet, men når efteråret nærmer sig, og blæsten går friskt over Limfjordens vande, vil der være langt flere stikkontakter at mætte med strøm. 8

11 Økonomi Landbo nyt Et fif til sparegrisen af driftsøkonom Bent K. Christensen og økonomikonsulent Peder Grønborg Med Et fif til sparegrisen vil vi gerne sætte fokus på privatforbruget og give en ide eller to til, hvordan man kan optimere det. Privatforbrug jf. løntabel Renteudgifter til bolig kr kr. Korrektion for afskrivninger bil kr. Allerede her må vi imidlertid bryde sammen og indrømme, at der ikke kommer et konkret fif i denne måned. Vi har nemlig valgt at sætte fokus på, hvad familiens privatforbrug svarer til, hvis den skulle skaffes som almindelig lønindkomst. Lad os tage udgangspunkt i en familie på 2 voksne og 2 børn. Ud fra løntabellen for privatforbrug i sidste nummer af Landbo-nyt, når vi frem til et gennemsnitligt privat forbrug på kr./år. Lønmodtagerfamilien vil skulle have en bolig. Regner vi med en pris på 1,5 million og en gennemsnitlig rente på 5 % giver det kr. i renteudgift. Lønmodtageren skal ikke tjene penge til afskrivninger på bilen (men bør måske overveje at spare op til en ny). Regner vi med, at bilen koster kr. og bliver afskrevet over 8 år, svarer det til kr./år i afskrivninger. Fordeling af øvrige private andele har vi for overskuelighedens skyld valgt at holde ude af denne beregning. Nødvendig indtjening efter skat kr. Skattemæssigt vil familien have: 2 stk. personfradrag á kr kr. Rentefradrag: 33,5 % af kr kr. Ejendomsværdiskat: 1 % af 1,5 million kr. Ejendomsskat kr. Samlede fradrag kr. Af den nødvendige indtjening efter skat på kr. kan de kr. således skaffes uden skattebetaling. Hvis vi regner med en skatteprocent på 39, svarer det til en skattepligtig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag på: ( )/(1-0,39) kr. = kr. Imidlertid skal der også betales 8 % i AM-bidrag, så lønsedlen skulle gerne lyde på: /(1-0,08) kr. = kr. om året. Det svarer til en månedsløn for hver voksen på kr., når familien ikke har afsat midler til investering, opsparing og afdrag på gæld. 9

12 Landbo nyt Økonomi Hvis der hver måned skal spares kr. op eller afdrages tilsvarende på lån, skal den månedlige lønseddel være knapt kr. større (1.000/(1-0,39)/(1-0,08)). Har familien en opsparing eller afdrag på kr. om året for eksempel ved at betale parcelhuset af over 20 år, kræver det knapt kr. mere i lønindtægt pr. måned for hver voksen, eller en månedsløn på kr. Sådan et beløb bygger naturligvis på en række forudsætninger som skitseret ovenfor, men det kan være en sund øvelse med egne tal at regne familiens privatforbrug om til lønindtægt. Det spændende spørgsmål er naturligvis, hvordan du kan optimere familiens privatforbrug uden store nytteog velfærdstab? Se det vil vi tage hul på i de kommende numre af Landbonyt. Grynderup Sø af økonomikonsulent Flemming Pedersen Planerne for etablering af Grynderup Sø skrider frem, og FødevareErhverv er i gang med at lave aftaler med ejerne af de berørte arealer. I forbindelse med indgåelse af aftale om projekt Gynderup Sø, er der flere problemstillinger, der bør undersøges inden underskrift af aftalen. Det drejer sig bl.a om skattemæssige konsekvenser af en erstatning, om kreditorernes krav i forbindelse med afståelse af areal og juridiske forhold. Landbo Limfjord er klar til at hjælpe med afdækning af de enkelte problemstillinger, så kontakt os inden aftalen indgås, så du har fuld klarhed over din situation. 10

13 Økonomi Landbo nyt Vækstkaution af driftsøkonom Bent K. Christensen Vækstkaution handler om, at få en ekstra underskrift på det nye gældsbrev. En underskrift som betyder, at din sidemand vil garantere for 3 ud af de 4 kroner, som du låner. Det kan være lån til nye bygninger, andet inventar i de nuværende, en anden malkerobot, traktor eller såmaskine med øget kapacitet. Kravet er investeringer, som kan øge din indtjening og investeringer som din kreditforening eller pengeinstitut også vil låne penge til. Køb af fast ejendom hører med til den gruppe af investeringer, men her ligger der begrænsninger på, hvor stor kaution du kan få til køb af jord. Overordnet kan du få kaution til 75 % af investeringer op til 10 millioner, men i de 10 millioner tæller besætning og kvote ikke med. Så hvis du bygger en stald til 11 millioner og køber besætning for 1,5 million, kan du få 7,5 million i kaution. Koster stalden kun 8 millioner, men besætningen det samme, bliver kautionen på 6 millioner. Nu er resten af artiklen kun for nørderne! Køb af jord kan udgøre op til 10 % af den samlede investering inkl. besætning og kvote. Hvis det lyder indviklet, så lad os kigge på et lille eksempel: Køb af: 120 ha jord kr. Stald kr. Stuehus kr. Kvote kr. Besætning kr. Samlet investering kr. Når vi regner grundlaget for kautionen ud, kan jord udgøre 10 % af den samlede investering. Jord: 10 % af kr. = kr. Stald kr. Stuehus kr. Samlet kautionsgrundlag kr. Af kautionsgrundlaget vil din sidemand garantere for 3 ud af 4 kroner op til 10 millioner. Her i eksemplet svarer det til kr., men det er stadigvæk kreditforeningen eller banken, der i første omgang skal nikke til investeringen og låne dig alle 25 millioner kroner. Kravet for vækstkaution er investeringer: a som kan øge din indtjening a som din kreditforening eller pengeinstitut vil låne penge til 11

14 Landbo nyt Økonomi Vækstkaution din rige onkel af driftsøkonom Bent K. Christensen Tænk på vækstkautionen som din rige onkel, der gerne vil hjælpe dig, men egentligt hader at tabe penge. Situationen er, at du sidder med et godt projekt, men har svært ved at få bankmanden til at nikke til investeringen. Her kan du vælge at spille onkel-kortet og spørge: Hvad nu, hvis jeg kommer med en kautionist? Vil det hjælpe på mulighederne for finansiering? Det er nu, at bankmanden skal nikke, for ellers er der ingen grund til at ringe til din onkel = vækstkaution. Hvis du tænker på eksemplet fra før med en investering i 120 hektar med stald og besætning, stiller din onkel nogle krav, før han vil kautionere for de kr.: banken eller kreditforeningen skal låne dig de 25 millioner; måske med et krav om kaution din investering skal kaste nogle penge af sig, og der skal være noget tilbage til dig selv, når du har betalt renter han skal tro på dig som leder, men din dygtighed har vel allerede gjort dig til en af ynglingsniecerne din onkel vil have 2 % for at sætte underskriften på gældsbrevet ( kr.) hvert år skal du betale ham 1,25 % af det beløb, som han stadigvæk kautionere for. Det er lige godt kr. om året, hvis ikke du reducerer i de 5,6 millioner hvis han skal kautionere, så er det i mindst 3 år, men mere end 10 år vil han ikke være med til det er her i 2010, at han gider hjælpe dig. Er det værd (!) at ringe til din onkel? Hvis ikke du kan nikke til de første 2-3 prikker, så lad være. Det er spild af telefontid, og måske udtryk for, at det ikke er en økonomisk sund investering. Hvis din sundhedsstatus er OK, overvejer du måske, om din rige onkel mon lyder navnet Joakim von And? Det er jo ikke helt gratis at lave aftaler med ham, men måske kan det alligevel godt svare sig, at få bankmanden til at låne pengene ud. adet kunne jo være, at du står med et rigtigt godt tilbud, fordi det er billigt at renovere og bygge om i øjeblikket. adu overvejer at følge den gamle læresætning om, at det er godt at investere i nedgangstider. adet kunne jo være, at din gæld pr. årsko falder, fordi du allerede har købt jorden, men mangler at bygge stalden. 12

15 Økonomi Landbo nyt a Selv med et F5 lån har vi i øjeblikket en meget lav rente. a Det kunne jo være, at du ikke har tid til at vente. Måske fordi holdbarhedsdatoen på din miljøgodkendelse er ved at blive overskredet, og det ikke er sikkert, at en ny miljøansøgning kan blive godkendt. Hvis du kan stå på egne ben, så gør det; men vær ikke for stolt til at trække på familien, hvis det kan gøre drøm til virkelighed. Så må du heller ikke glemme, at den eneste, som mister noget her og nu er bankmanden, der må vinke farvel til noget risiko, som din onkel tager. Den mistede risiko skal bankmanden selvfølgelig ikke have betaling for ikke at tage. 13

16 Landbo nyt Økonomi Ny tilskudsordning til miljøteknologi åbnet af økonomikonsulent Niels Jensen FødevareErhverv har åbnet for ansøgninger til investeringer i Miljøteknologi under Landdistriktsprogrammet for perioden med en ansøgnings frist til den: torsdag den 8. juli 2010 kl. 16:00. for ansøgninger i I henhold til aftalen er tilskudspuljen målrettet anvendelse af teknologi til fem indsatsområder: 1) Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion og husdyrgødning. Rammen er 95 mio. kr. 2) Reduktion af pesticidanvendelsen. Rammen er på 18 mio. kr. 3) Reduktion i tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning. Rammen er på 15 mio. kr. 4) Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbruget i gartnerisektoren. Rammen er på 15 mio. kr. og 5) Tilbageholdelse af næringsstoffer fra markerne. Rammen er på 2 mio. kr. FødevareErhverv vil under ordningen kunne yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter. Som hovedregel skal de samlede tilskudsberettigede omkostninger pr. bedrift (pr. CVR nummer) som minimum beløbe sig til kr. Dette beløb kan dog inden for særlige indsatsområder sænkes til kr. Der kan ydes tilskud til investeringer i nye teknologier, som omfatter maskiner, inventar og installationer, samt til de nødvendige installations- og administrationsomkostninger forbundet hermed. Ved nye teknologier menes teknologier, der ikke er meget udbredte i praksis, hvilket betyder, at der ikke ydes tilskud til udskiftninger, som vil kunne betegnes som værende af mere driftsmæssig karakter. Der kan ikke ydes tilskud til etableringer af bygninger, til udviklingsprojekter, til omkostninger af driftsmæssig karakterer eller til udgifter forbundet med anvendelse af f.eks. dyrkningseller fodringsmetoder. Krav om effekt Der stilles krav til at teknologierne skal have en vis minimumseffekt, der som udgangspunkt er fastsat til 10 %. og der anvendes følgende beregninger i de enkelte indsatsområder. 1) Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion og husdyrgødning. - Beregnes i forhold til en reference teknologi. 14

17 Økonomi Landbo nyt 2) Reduktion af pesticidanvendelsen. - Beregnes i forhold til den teknologi, der anvendes på lignende bedrifter, det vil sige det normalt anvendte. 3) Reduktion i tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning. Der er tale om tværgående effekter og der er i ansøgningsmaterialet en liste omfattende teknologier der muligvis kan støttes. Der er foretaget en vurdering af enkelte teknologier med stjerne, hvor 3 stjerner vurderes at have den største effekt. Listen omfatter teknologier, der er opdelt til drøvtyggere, primært kvæg gruppe (K) og andre dyr (A). Listen er ikke komplet, og der er mulighed for andre teknologier, såfremt effekten kan sandsynliggøres. Gruppe K (drøvtyggere primært kvæg) Gruppeopdeling : Specifikt udstyr til faseopdeling fordring, kræver gruppeopdeling af dyr i samme fase Udfodringsudstyr og fodring Automatisk fodring, Mixeranlæg. (Vurdering 1. stjerne). Kraftfoderanlæg. (Vurdering 1. stjerne). Foderblander med vejeudstyr. (Vurdering 3. stjerne). Udstyr til fedttilsætning (tanke og doseringsudstyr) Kun effekt på metan. Overvågningsudstyr On-line analyse af mælkeprøver - eksempelvis herd navigator. (Vurdering 2. stjerne). Veje-og udtagningsudstyr Vejeudstyr i foderproduktion Udstyr til udtagning af ensilage Gruppe A ( andre dyr) Gruppeopdeling Specifikt udstyr til faseopdeling fordring, kræver gruppeopdeling af dyr i samme fase Udfodringsudstyr og fodring Udstyr til etablering af fasefodring ved nyetablering af fasefordring. Veje- og udtagningsudstyr Vejeudstyr i foderproduktion Udstyr til udtagning af ensilage 4) Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbruget i gartnerisektoren. Beregnes i forhold til den teknologi, der anvendes på lignende bedrifter, det vil sige det normal anvendte. 5) Tilbageholdelse af næringsstoffer fra markerne. Der kan kun ydes tilskud til konstruerede vådområder, der er placeret ved hoveddræn, der afvander et større areal. Udvælgelse af egnede lokaliteter vil desuden 15

18 Landbo nyt Økonomi ske ud fra en række faglige for hold som vådområdetype, områdets magasinkapacitet, placering inden for afstrømningsoplandet, hydralisk belastning og vegatationstyper i oplandet. Tilskuddets størrelse: Der kan maksimalt ydes 40% i tilskud af de tilskudsberettigede udgifter og maksimalt 2 mio. kr, pr. ansøgningsrunde. Yderligere oplysninger Kontakt udviklingskonsulent Niels Jensen for yderligere oplysninger og eventuel ansøgning på tlf , mobil eller på nje@landbo-limfjord.dk Sygedagpenge - Selvstændige - Nye regler af økonomikonsulent Niels Chr. Graversen 3. maj 2010 træder følgende nye regel i kraft: Til selvstændige erhvervsdrivende, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb pr. uge svarende til: 1. Tre fjerdedele af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fravær pga. sygdom i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller 2. Halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fravær pga. sygdom i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre halv delen af sit normale arbejde. Ovenstående gælder for selvstændige, der modtager sygedagpenge pr. 3. maj 2010 eller senere. Ændringen medfører, at alle selvstændige, der modtager sygedagpenge pr. 3. maj 2010 eller derefter, kan anvende de nye regler om delvis genoptagelse af arbejdet i virksomheden med 25 pct. Det betyder, at reglen udvides til også at gælde de selvstændige, der har 1. sygedag før 3. maj 2010, og som modtager sygedagpenge pr. 3. maj

19 Planteavl Landbo nyt Markvandring med fremvisning af sortsforsøg på Frydsbrønd Indhold/formål: Målgruppe: Undervisere: Fremvisning og diskussion om sortsvalg m.v. Jordbrugere med interesse for salgsafgrøder. Planteavlskonsulenter fra Landbo Limfjord m.fl. Ansvarlig/Kontaktperson: Planteavlskonsulent Marian Thorsted, tlf Tidspunkt: Onsdag den 16. juni 2010 kl Sted: Pris: Tilmelding: Arrangør: Thyge Møller, Frydsbønd 8, 7900 Nykøbing Mors. Gratis. Ikke nødvendigt. Landbo Limfjord i samarbejde med Mollerup Mølle, Salling Grovvarer, Landbo Thy. 17

20 Landbo nyt Planteavl Udflugt til Fiil-Sø Gods m.m. Mandag den 21. juni 2010 Indhold/formål: Fiil-Sø gods ligger ved Henne, nær Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Der drives i alt ha, med korn, græsfrø og kartofler. Kartoffelproduktionen består primært af læggekartofler til eksport. Det samlede areal er på ha, herunder 843 ha. fredet areal samt 360 ha. skov m.v. Fiil- Sø er et stykke unik kulturhistorie om landindvinding, og Fiil-Sø er i dag åben overfor, hvordan man kan tilpasse sig nye tiders krav. Direktør Niels Peter Nielsen vil om eftermiddagen vise os rundt og fortælle om markbruget, naturen, godset og historien på stedet. På vej til Fiil-Sø vil vi se på forsøg i tilknytning til Forsøgsvirksomheden Ytteborg, bl.a ukrudtsforsøg i vinterraps og vintersæd, samt energipil. Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening vil om formiddagen fortælle om vilkår og muligheder for planteavl i området f.eks. traditionel planteavl, gulerodsdyrkning, energipil, vedvarende græs m.v. Desuden vil han fortælle om Skjern Å projektet hvor han selv har været aktiv deltagende. Frokosten vil blive serveret på Café Stranden i Henne, med udsigt til Vesterhavet. (Drikkevarer for egen regning). Der serveres både formiddags- og eftermiddagskaffe. Afgang: Køreteknisk Anlæg i Nykøbing Kl Hjemkomst ca Afgang: Landbo Limfjord, Resenvej 85. Kl Hjemkomst ca Målgruppe: Alle med interesse for planteavl! Pris: 390,- kr. Kontaktperson: Planteavlskonsulent Marian Thorsted, Landbo Limfjord Husk hurtig tilmelding! Tilmelding: Senest den torsdag den 7. juni 2010 på tlf

21 Økologi Landbo nyt Markvandring - Økologisk produktion Onsdag den 9. juni 2010 kl. 19,00 hos Annelise og Søren Dalsgaard, Langerodde 4, Vile, 7870 Roslev Vi skal besøge en spændende økologisk bedrift med ren planteavl. Der dyrkes 68 ha. sandjord (uden vanding) med korn og specialafgrøder. Vi starter med en tur i marken, hvor der bliver fremvisning af både økologisk korn, hestebønner, karse, hvidkløver og rajgræs. Vi skal efterfølgende høre nærmere om mulighederne i økologisk drift. Arrangementet henvender sig til såvel konventionelle som økologiske landmænd. Skiveegnens Landboungdom kommer med deres grill og sælger pølser, øl og vand. Arrangør: Turleder: Økologiudvalget i Nordvestjylland, som er et samarbejde mellem LandboThy, Mors-Thy Familielanbrug samt Landbo Limfjord. Økolog Søren Dalsgaard og planteavlskonsulent Jette Kjær, Landbo Limfjord, tlf Tilmelding: Ikke nødvendigt. Alle er velkomne. 19

22 Landbo nyt Kvæg Landbo Limfjord`s Husdyrformidling Formidling af alle kategorier af kvæg, både enkelte dyr og hele besætninger. Vi kan være behjælpelig med en vurdering af besætningen. Landbo Limfjord står til din rådighed, når det gælder rådgivning og formidling. Ring og få en uforpligtende snak. Honorar: 4% eller almindelig timebetaling. Henvendelse kan ske til formidler Henning Nielsen, tlf Eksport af drægtige kvier Bovi-Denmark A/S eksporterer drægtige SDM-kvier igen. Efterspørgslen har været meget lille i vintermånederne, men Bovi-Denmark forventer en vis efterspørgsel i den kommende tid. Har I kvier, som I ønsker at sælge til eksport, så tilmeld dem. Kvierne skal være løbet efter 25. oktober. Kvierne skal tilmeldes undertegnede på tlf Henning Nielsen 20

23 Kvæg Landbo nyt Mark- og staldvandring Indhold/formål: Besøg på en veldreven kvægbedrift med 130 malkekøer. Der er installeret 2 Lely-malkerobotter i eksisterende løsdriftsstald (2008) samt bygget fritliggende kalvestald (2009). Markbruget er baseret på avl af kvalitetsgrovfoder i form af kløvergræs- og majshelsædsensilage samt cirka 30 ha. salgsafgrøde i form af korn. Vi starter aftenen med en tur rundt i marken, hvor vi bl.a. vil diskutere etablering af kløvergræsmarker, hvilket Karsten har stor succes med. Turen fortsætter derefter i stalden, hvor strategien for fordelingen af græsensilagen til de forskellige dyregrupper bl.a. vil blive præsenteret. Endvidere vil historien om en succefuld sanering for paratuberkulose blive fortalt. Undervisere: Kvægbrugskonsulent Hans Chr. Christiansen og planteavlskonsulent Jacob P. Hansen, Landbo Limfjord. Ansvarlig/Kontaktperson: Konsulent Hans Chr. Christiansen, tlf Tidspunkt: Torsdag den 10. juni 2010 kl Sted: Pris: Tilmelding: Metha og Karsten Poulsen, Bakkevænget 11, Sdr. Dråby, 7900 Nykøbing Mors. Deltagelse er gratis. Metha og Karsten er vært ved en kop kaffe. Morsø Landboungdom sælger øl, vand og pølser. Ikke nødvendigt. 21

24 Landbo nyt Kvæg Hold celletallet nede i varmen af kvægbrugskonsulent Jørgen Kristensen Køer har det allerede varmt når temperaturen rammer 20 grader. Her er 5 gode råd til at holde celletallet nede i sommervarmen. Vand: Der bør være ca. 10 cm drikkekar pr. ko med en bredde på cm. Vandet bør være max 8 grader, og afstanden til drikkekar på marken må højst være 200 m. Husk at rengøre drikkekar 2 gange om ugen. Ventetid: Lang og varm ventetid på opsamlingspladsen øger risikoen for varmestress. Del evt. køerne i flere hold, når det er varmt, eller etabler overbrusning med dråber ikke forstøvning. Ventilation: Sørg for rigelig med frisk luft i stalden. Sørg for at ventilatorerne har kapacitet til 350 m3 luft pr. ko i timen. Tænd dem i god tid. Fjern evt. vindbrydende net da de ofte tilstopper. Salte: Kompenser for køernes øgede tab af salte i varmen ved at tildele gram fodersalt på varme dage eller gram natriumbikarbonat hvis der er varmt over en længere periode. Foder: Pas særlig på varmedannelse og skimmelsvampe i ensilagen og fuldfoderet. Vær ekstra omhyggelig med udtagning fra silo eller markstak og tilsæt om nødvendigt propionsyre til fuldfoderet. 22

25 Byggeri & Miljø Landbo nyt Info om udskiftning af arealer for Landmænd med en miljøgodkendelse efter de nye regler 1. jan 2007! af miljøkonsulent Torben Ravn Pedersen Har du en miljøgodkendelse/miljøtilladelse efter de nye regler, og står du overfor at skulle udskifte allerede godkendte arealer med nye arealer? Bedrifter med en miljøgodkendelse eller miljøtilladelse (efter de nye regler) skal anmelde alternative/nye arealer til kommunen. Det betyder, at der skal indsendes oplysninger om de udskiftede/alternative arealer til kommunen. Dette skal gøres via husdyrgodkendelse.dk. De nye arealer kan erstatte arealer i en allerede meddelt miljøgodkendelse uden krav om tillæg til godkendelsen (eller krav om ændring af en allerede meddelt miljøtilladelse), hvis de nye arealer har mindst samme omfang og ikke er mere sårbare. Der skelnes mellem to kategorier af udbringningsarealer: 1. Bedriftens egne udbringningsarealer (ejede og forpagtede arealer) 2. Aftalearealer Nye arealer kan kun erstatte arealer inden for tilsvarende kategori. Aftalearealer kan således kun erstattes af aftalearealer, og ejede/forpagtede arealer kan kun erstattes af ejede/forpagtede arealer. Hvis man ønsker at øge arealet inden for den ene kategori og samtidig reducere arealet inden for den anden kategori, skal de fastsatte vilkår i miljøgodkendelsen revurderes. Der kan derfor ikke foretages ændringer på tværs af de to arealkategorier, uden at det udløser et krav om et tillæg til miljøgodkendelsen eller ændring af miljøtilladelsen. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august. Inden den 1. oktober skal kommunen tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der skal udskiftes. Hvis arealerne bedømmes som mere sårbare, kan anmelder trække sin anmeldelse tilbage og anmelde nye arealer senest den 15. oktober. Har kommunen indsigelser imod disse nye arealer, skal det meddeles anmelder senest den 31. december. Hvis ovenstående er relevant for dig står miljøkontoret (tlf ) til rådighed for yderligere oplysninger, udarbejdelsen af en anmeldelse eller tillæg til den eksisterende godkendelse. 23

26 Landbo nyt Byggeri & Miljø Ændring om lov af miljøgodkendelse af husdyrbrug m.m. udskudt på ubestemt tid af miljøkonsulent Torben Ravn Pedersen I december 2009 blev der annonceret en ændring af miljøgodkendelse af husdyrbrug med ikrafttræden 1/ (lovforslag). Miljøministeriet har nu meddelt, at ændringer først kan forventes efter folketingets sommerferie. Forenkling Med forslaget vil der blive indført forenklinger i følgende situationer: mindre forandringer af husdyrbruget, ændringer der entydigt har miljøeller dyrevelfærdsmæssige hensyn som sigte. Ovenstående kunne få betydning for de ejendomme, der skal ændre staldsystem til løsgående søer, mere plads til køer eller lign. Der påtænkes indført anmeldeordninger, hvor gødningsopbevaringsanlæg og ensilagepladser vil kunne omfattes, og det er endvidere tanken at etablere anmeldeordning, der giver mulighed for at foretage bygningsmæssige ændringer som følge af nye dyrevelfærdskrav. Slutteligt er det tanken at undtage visse ændringer, der ikke indebærer flere dyreenheder, fra godkendelsespligt. Stramning Desuden varsler forslaget følgende stramninger: En skærpelse af kravet til ammoniakudledning i 7 natur. Ændring af afstandskravene for etablering af gyllebeholdere Udsættelse Det vides ikke hvornår ændringerne vil blive vedtaget. Ligeledes er det også usikkert, om der vil blive ændret på indholdet af lovforslaget. 24

27 Byggeri & Miljø Landbo nyt Svejsning i Landbruget af arbejdsmiljø konsulent Tanja Binderup Arbejdstilsynet har strammet op for proceduren omkring brug af udsugning i forbindelse med svejsning. Der skal altid bruges punktudsugning, når man svejser, det er ikke længere nok at bruge en maske med filter, som kan tage gasserne. Når man har ansatte skal man sørge for at få det lovpligtige 26 svejsekursus, også selv om det kun er en selv, der svejser. Selvstændige landmænd, som ikke har ansatte, er ikke omfattet af krav om 8 timers svejsekursus. Det betyder ikke, at du ikke skal passe på dig selv, for det kan være sundhedsfarligt at svejse! Arbejdstilsynet er meget opmærksom på arbejdsmiljøet omkring svejsning, da det er stærkt kræftfremkaldende, så for din medarbejder og din egen sundhedsskyld, sørg for at have orden i dette. 25

28 Landbo nyt Byggeri & Miljø Drænet gulv anbefales til slagtesvin af bygningskonsulent Kristian Nielsen Videncenter for Svineproduktion har fulgt nogle slagtesvinestalde med fast gulv de sidste 3 år og har ændret anbefaling således, at der nu anbefales brug af drænet gulv. Konklusionen blev: Trods brug af bedste viden var det ikke muligt at opnå en stifunktion, som ud fra et etisk og dyrevelfærdsmæssigt synspunkt var acceptabel i alle besætninger. Fagligt kan der på baggrund af projektet ikke entydigt rådgives om, hvordan svineri undgås på et fast gulv i lejearealet. Det er kun muligt at anvise løsninger, som delvist afhjælper svineriproblemerne. Ved valg af systemer med fast gulv i lejearealet skal påregnes risiko for i perioder dagligt, at skulle foretage manuel rengøring af lejearealet. Krav til spalter De fleste er opmærksomme på at reglerne om løsgående søer træder i kraft 1. januar 2013, men der er også regler for grise og slagtesvin i bestående stalde: Når der anvendes fuldspaltegulve af beton til svin i flok, må bredden af spalteåbningen ikke være over: 14 mm for fravænnede grise 18 mm for avls- og slagtesvin Og bjælkebredden skal mindst være: 50 mm for pattegrise og fravænnede grise, og 80 mm for avls- og slagtesvin Kravet gælder for alle fuldspaltestalde pr. 1. januar 2013 og for nye stalde siden 15. maj Har man betonspaltegulv med 1/3-1/2 drænet gulv, er der ikke krav til spalteåbning og bredde. Fuldspalter forbudt 2015 For nye stalde er der krav om anvendelse af fast eller drænet gulv, og pr. 1. juli 2015 gælder nedenstående for alle slagtesvinestalde: I stier til avls- og slagtesvin skal mindst 1/3, af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav, være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf Det forventes, at der efter sommerferien kommer en afklaring på, hvorvidt ændringer i spaltegulvstype vil kræve miljøgodkendelse. 26

29 Deltidsudvalget Landbo nyt Sommerudflugt til Kås Hoved Torsdag den 3. juni 2010 kl på Kaasvej 44, 7860 Spøttrup Klaus Østergård vil vise os rundt i den unikke natur på Kås Hoved, som ejes af Færch Fonden. Reserver derfor ovennævnte dato til en spændende aften med flot natur, mulighed for at snakke med andre deltidslandmænd, og se hvordan natur kan plejes med kødkvæg og får. Kås Hovedgård har et jordtilliggende på 440 hektar, bestående af 220 ha. hede, 55 ha. sø, et engareal på 55 ha. og 110 ha. skov. Området er udpeget til Natura 2000, hvilket betyder, at der ligger en forpligtelse på, at naturen skal bevares. Kås skove er en af Danmarks ældste og antagelig den mest oprindelig skov vi har her på egnen. Der udover ligger der hedeflade og strandeng så langt øjet rækker. Plejen sker med får og Herfordkreaturer, som om vinteren har til huse i det prisbelønnede staldbygning med løsdriftsystem. Alle skal være velkommen. Husk at tage kaffekurven og stole med. 27

30 Landbo nyt Deltidsudvalget Årsmøde for deltidslandmænd blev afholdt den 18. marts af sekretær Tanja Binderup De 20 fremmødte fik en inspirerende aften om de muligheder, der er i et deltidsbrug. Åse Svendesen, fra Nr. Hedelam, fortalte om sin vej fra 2 flaskelam op til 350 moderfår med en specialproduktion af lammekød på en ejendom med 57 ha. Hendes vej har været den hårde og dyre måde, hvor hun har lært af egne fejl. Fordelen ved at være et lille landbrug er, at man kan være hurtigere til at omstille produktionen, og passe bedre ind i markedet som nicheproducent. Dette betyder, at hun følger hele produktionen fra mark til spisebord, og det slid hun gør i stalden også ender med et topprodukt til en god pris ved forbrugerne. Dette har hun bevist ved at vinde en del priser for sit lammekød. Der skal være balancen mellem det sorte hardcore økonomiregnskab og det mere bløde menneskelige regnskab, som begge skal gå op, for at få succes som iværksætter. Dette satte økonomikonsulent Bent Christensen, Landbo Limfjord fokus på i sit indlæg. Ikke mindst på et deltidsbrug er det vigtig, at hele familien er med i beslutningen om hvilket områder man satser på, når man vil have en produktion, ellers kan det være svært at få succes. Udover aftenens tema var der også valg til Deltidsudvalget På valg var Jørgen Tuxen, Jørgen Lauridsen og Flemming Holm, som alle blev genvalgt, der udover blev Ejner Tranberg valgt som suppleant. Udvalget har efterfølgende konstitueret sig med Jørgen Tuxen som formand og Flemming Holm som næstformand. Der udover består udvalget af Jørgen Lauridsen, Martin Riis Nielsen, Thyge Hørup og Michael Kristensen. Følg med i nyhederne for deltid Deltidsudvalget udgiver 5-6 gange årligt et nyhedsbrev, hvor vi fortæller om de ting der rører sig på deltidsområdet, samt de arrangementer vi afholder. Nyhedsbrevet er gratis, så tøv ikke med at tilmelde dig enten på hjemmesiden eller på tlf Deltidsudvalget er til for dig. 28

31 Region Viborg LU Landbo nyt MidtWest Farmshow 2010 Igen slår Region Viborg LandboUngdom & 4H dørene op til en fantastisk oplevelse for både børn og voksne. Fredag d. 18. juni er Børnenes Dag, hvor institutions- og skolebørn er inviteret ned på dyrskuepladsen i Skive, for at opleve noget af det danske landbrug. Lørdag d. 19. juni er der dyrskue med både kreaturer, heste, får, 4H Børnedyrskue og som noget nyt, kræmmermarked. Masser af aktiviteter for både børn og voksne i alle aldre. Prøv bl.a. en tur på Danmarks største mobile hoppepude eller besøg de mange udstillere. - vi ses til MidtWest Farmshow i Skive MidtWest Fa r m s h o w 19. juni ds en i Sk iv e - tjek rmsh ow.dk MidtWest Farmshow og Region Viborg LandbooUngdom er støttet af midler fra EU og FødevareErhverv. Dy rs ku ep la 29

32 Landbo nyt Skiveegnens Landboungdom Staldbesøg Tirsdag den 8. juni 2010 kl hos I/S Ushus, Gl. Skivevej 37, 7870 Roslev Det årlige driftsbesøg går i år ud til brødrene Carsten og Jesper Ushus. De har 165 køer i nyere løsdriftsstald, og driver 180 ha. jord med egen og nyere maskinpark. Vi slutter en spændende aften af omkring grillen. Alle er velkommen. Ansvarlig: Brian Husted, tlf Aftenudflugt Torsdag den 17. juni 2010 kl hos Marianne og Henry Jørgensen, Kjeldgårdsvej 9, 7870 Roslev Aftenudflugt i samarbejde med Landboforeningen Limfjord, Familielandbruget og LandboUngdom. Vi skal se Kjeldgård i Nordsalling, hvor Marianne og Henry vil give os en rundvisning, fortælle lidt om gårdens historie, og hvilket landbrug de driver i dag. Efter rundvisningen vil man kunne nyde den medbragte kaffe i haven. Husk, at medbringe stol eller tæppe til at sidde på. Alle er velkommen. Ansvarlig: Jens Gudike, tlf

33 Skiveegnens Landboungdom Landbo nyt Markvandring Tirsdag den 22. juni 2010 kl hos Karup Nygård, Ballingvej 11, 7800 Skive Årets markvandring går i år til Karup Nygård, hos Kirsten og Erik Stisen. Vi skal se gården med en markdrift på ca. 325 ha., der bliver dyrket med reduceret jordbehandling. Vi skal også høre om det maskinsamarbejde Erik og hans bror har sammen, og hvordan de får det optimale ud af maskinparken. Vi tager grillen med. Alle er velkommen. Ansvarlig: Villads Jørgensen, tlf Sct. Hans-aften Fredag den 25. juni 2010 kl hos Pauli Riis, Vilevej 9, Vile, 7870 Roslev Kom og oplev midsommerstemningen samt få lidt godt at spise. Vi tænder Sct. Hans-bålet hos Pauli, og griller noget godt kød. Der bliver også mulighed for at se bedriften. Pris: 50,- kr. pr. person, tilmelding senest den 23. juni til Jens Gudike. Alle er velkommen. Ansvarlig: Jens Gudike, tlf

34 Landbo nyt Morsø & Thy LandboUngdom Udendørs Gokart Lørdag den 5. juni kl , Lufthavsvej 9, 7730 Hanstholm Vi starter med at grille fra kl , og kører gokart kl Pris pr. deltager 100,- kr. inkl. mad og drikkevarer. Ingen tilmelding bare mød op! Se mere på Ansvarlig: Lars Odgaard. Lokalmesterskab i traktortræk (Morsø) Søndag den 27. juni kl , Dyrskuepladsen i Nykøbing Tilmelding af trækkere sker på Ansvarlige: Hans-Martin Nielsen & Kristian Østergård. Mød os lørdag den 12. juni 2010 på dyrskuepladsen i Hurup. 32

35 Skiveegnens Seniorklub Landbo nyt Flyvestationen Karup Tirsdag den 24. august 2010 kl kører vi fra Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive i bus til Flyvestationen Karup, hvor der først er en times foredrag og derefter 2 timers rundvisning. Kaffen serveres i Propelmessen. Hjemkomst omkring kl Pris: 150,- kr. pr. person. Tilmelding: Senest den 2. august 2010 på tlf Max: 50 deltagere. 33

36 Landbo nyt Handelsplads Sælges Maskiner og redskaber Pris Telefon Landia gyllepumpe 20 hk, 3 m 2.500, Sprøjtehjul 95,-48 - Fiat + N.H HK blæser + 5,2 m hovedkanal Combiharve 3M, MarskStig, CombiLet S Halmvogn 6.500, Stor Hestetrailer , Landia gyllepumpe til fortank, 25 hk, velholdt MF-128 Højtrykspresser, velholdt JF-CR 320 rotorrive velholdt Duks ballekaster velholdt Vicon rive/vender velholdt Diverse Halm i rundballer Byg og hvedehalm - rundballe og minibig, velegnet til heste Brakpudsning af mark og vådområder Opsavning af tømmer og planker m/mobilt savværk Opsætning af dyrehegn, salg af brænde Gummimåtter til køer/grise og heste Vippeport, H-200 cm, B-240 cm 400, Hvedehalm, rundballer 50, Sølvmedaljehoppe 165 cm , Hoppe 2 år fv. st , Hoppe 10 år st , Nordbakke hoppe 3 år 6.800, Nordbakke hoppe 2 år 4.800,

37 Annoncer til Landbo-nyt. Under rubrikkerne Maskiner og redskaber, Husdyr, hobbydyr, Diverse og Købes/ønskes kan du få optaget små annoncer (max. 5 pr. gang) I Landbo-nyt. Næste nummer postomdeles den 6. og 7. juli Indsend kuponen nedenfor i udfyldt stand senest den 10. juni Hver annonce må kun fylde een linie og er gratis for medlemmer, for ikke medlemmer er prisen 25,- kr. inkl. moms. Ikke medlemmer skal vedlægge en check på beløbet, ellers kommer annoncen ikke med. Følgende annoncer ønskes optaget i Landbo-nyt : Tekst (Max. 40 symboler inkl. ophold): Køb/Salg: Pris kr. Telefonnr Navn og adresse: