Analyse af to områder inden for handelserhvervet; elgrossistbranchen og fødevareengrosbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af to områder inden for handelserhvervet; elgrossistbranchen og fødevareengrosbranchen"

Transkript

1 Analyse af to områder inden for handelserhvervet; elgrossistbranchen og fødevareengrosbranchen Analysen er gennemført af Connectia A/S i samarbejde med HAKL Marts

2 Indholdsfortegnelse KONKLUSION 4 RESUME 4 METODE INDLEDNING BAGGRUND FOR ANALYSEN/PROJEKTBESKRIVELSE FORMÅL MÅL METODEBESKRIVELSE OG DATAGRUNDLAG KARAKTERISTIK AF MEDARBEJDERSAMMENSÆTNINGEN I FØDEVAREGROSSIST BRANCHEN BESKÆFTIGEDE UDDANNELSESNIVEAU KARAKTERISTIK AF FØDEVAREENGROSBRANCHENS BRUG AF EFTERUDDANNELSESTILBUDDENE FRA AMU PÅ DET MERKANTILE OMRÅDE ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ FKB HANDEL OG LOGISTIK OG PÅ FØDEVAREGROSSISTBRANCHEN UDVIKLINGSTENDENSER DER PÅVIRKER FØDEVAREGROSSISTBRANCHEN BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDEN FOR FØDEVAREENGROSBRANCHEN NUVÆRENDE BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDENFOR FØDEVAREENGROSBRANCHEN FREMTIDIGE BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDEN FOR FØDEVAREENGROSBRANCHEN 21 5.EL GROSSISTBRANCHEN KARAKTERISTIK AF MEDARBEJDERSAMMENSÆTNINGEN I EL-GROSSISTBRANCHEN BESKÆFTIGELSE UDDANNELSESNIVEAU 27 6.KARAKTERISTIK AF EL-GROSSISTBRANCHENS BRUG AF EFTERUDDANNELSES- TILBUDDENE FRA AMU PÅ DET MERKANTILE OMRÅDE ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ FKB HANDEL OG LOGISTIK OG PÅ BRANCHE UDVIKLINGSTENDENSER DER PÅVIRKER EL-GROSSISTBRANCHEN BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDEN FOR EL- GROSSISTBRANCHEN NUVÆRENDE BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDE FOR EL-GROSSIST BRANCHEN FREMTIDIGE BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDEN FOR EL-GROSSISTBRANCHEN 33 BILAG 1 INTERVIEW GUIDE VEDR. SPØRGSMÅL TIL EKSPERTERNE 34 BILAG 2 SPØRGEGUIDE VIRKSOMHEDER 40 2

3 BILAG 3 UDDYBNING AF METODER BRUGT I ANALYSEN 41 BILAG 4 OVERSIGT OVER INTERVIEWEDE VIRKSOMHEDER OG EKSPERTER 46 BILAG 5: ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ BRANCHE INDEN FOR FØDEVAREGROSSIST BRANCHEN 48 BILAG 6: ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ BRANCHE INDEN FOR EL GROSSIST BRANCHEN 49 3

4 Konklusion Formålet med analysen er at undersøge behovet for nye merkantile kompetencer for medarbejdere inden for el-grossistbranchen og fødevaregrossist/leverandørbranchen og efterfølgende pege på nye uddannelser inden for FKB en Handel og logistik, eventuelt sammensat i forløb tilrettelagt på en sådan måde, således at udbuddet imødekommer branchernes behov. På baggrund af analysen af El-grossistbranchen peges der på udvikling af tre kurser; nemlig forretningsforståelse for kundens forretning og accountmanagement samt Klima, miljø og bæredygtighed, som p.t. ikke er dækket ind af det eksisterende udbud. Med forretningsforståelse menes fokus på værdiskabelse for kunden på alle organisatoriske niveauer. Hvad betyder løsningen for kunden f.eks. m.h.t. øget omsætning, bedre kapacitetsudnyttelse, reducerede omkostninger, strategi og visionsforståelse, herunder kundens processer og værdikæde, samt salgstaktik på strategisk niveau. Med accountmanagement menes fokus på arbejde med udvikling af kundeplatform og salgsproces i forhold til at få kunder, organisering af accountarbejdet, mål, planlægning og prioritering af accountkunderne på kort og lang sigt, udvikling af kunderelationer med loyalitetsskabende aktiviteter, konkurrence afvisendeaktiviteter, fælles udviklingsprojekter samt langsigtet relationsudvikling. Med klima miljø og bæredygtighed menes fokus på, at de merkantile medarbejdere kan vejlede kunderne i løsninger og produkters bæredygtighed i forhold til klima og miljø. Analysen peger desuden på at etablere et sammensat forløb for sælgere (BtB) og et for accountmanagere, som kombineres af eksisterende kurser samt de nye kurser. På baggrund af analysen af fødevaregrossistbranchen peges der på de samme forløb som beskrevet herover dog med fokus på salg til detailhandlen (BtR). Analysen peger også på klima, miljø og bæredygtighed samt dyrevelfærd og sundhed, målrettet de merkantile medarbejdere i fødevaregrossistbranchen, som et vigtige områder. Resume Fødevaregrossist branchen Fødevarergrossistbranchen udgør 12 % af den samlede grossistbranche. Der er ansatte i fødevaregrossistbranchen fordelt på virksomheder. 4

5 Den statistiske analyse viser, at det er meget få medarbejdere inden for fødevaregrossist branchen, der anvender AMU kursister, 15%, fra fødevaregrossist branchen har været på AMU kurser i Ligesom det er begrænset, hvad medarbejderne på området anvender af de AMU-kurser, som er målrettet Handel og logistik. En meget lille gruppe af kursister fra fødevarerengrosbarnchen har benyttet kursusmål inden for det merkantile kompetenceområde, som er inden for andre EUU end HAKL. Her skal blot nævnes kurset Kunde/leverandørforhold for operatører, som 55 samt 41 kursister har benyttet henholdsvis inden for Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. 80 kursister, 0,4%, har anvendt kurser fra FKB Handel og logistik i 2008, hvilket må siges at være et ret begrænset antal kursister fra branchen på branchens FKB. (jf. bilag 5) Flere af underbrancherne anvender overhovedet ikke AMU kurserne fra FKB Handel og Logistik. De fleste af fødevaregrossisterne er Business to retail virksomheder, og med flere store detailkæder med professionelle indkøbere stiller det større og større krav, ikke mindst til salgsmedarbejderen, til betjeningen af kunderne. Flere af virksomhederne nævner, at de skal blive endnu bedre til deltagelse på food-messer i ind- og udland, idet disse food-messer får større og større betydning for handlen. Virksomhederne og eksperter peger først og fremmest, på at det primært er fødevarereglerne, og især de regler der hele tiden kommer til via EU, der påvirker virksomhederne mest, og som typisk også påvirker kompetenceudviklingen. Langt hovedparten af de interviewede fødevareengros virksomheder uddanner og opkvalificerer deres medarbejdere i større eller mindre omfang. Kun en mindre del af disse benytter AMU systemet i den forbindelse, og en række af dem fremhæver, at de kun benytter det til enkelte kurser. Af dem, der faktisk benytter AMU, fremhæves det generelt, at AMU systemet benyttes både på ledersiden og på den mere faglige side. Men på det merkantile område anvendes AMU kurserne ikke meget. En række af virksomhederne fremhæver, at de ønsker at få et kundeorienteret fokus i stedet for at være en indkøbsdrevet virksomhed; hvor det tidligere var indkøb der satte dagsordnen, er det nu kunden der skal tænkes på i alle forandringer, med fokus på udvikling af kundens forretning og dermed en yderligere professionalisering af salget alla den professionalisering som indkøb har været igennem. Fødevareengros virksomhederne peger på en række uddannelsesområder som rådgivining, key account management med fokus på detailhandelskæderne (dagligevarer), kundebetjening på telefonen, prisforhandlinger, strategisk salg, mere forståelse for kundens forretning og hvordan man skaber værdi for kunden, udover produktet, ligesom sælgerne rolle skal være problemløser og sparringspartner for kunden. Flere og flere fødevareprodukter er deciderede koncepter, som 5

6 medarbejderne skal have forståelse for, og skal have mere hjælp til eksempelvis opsætning af merchandising og space management. Hvor der fokuseres på personlige kompetencer handler det om fleksibilitet, proaktivitet, performance og teamudvikling samt resultatorientering. For lederne efterspørges der kurser i coaching og kurser i adfærd, herunder indsigt i sig selv og andre, kommunikation og forretningsforståelse for kundens forretning, herunder optimering af kundens forretning. Eksekvering og forandringsledelse nævnes også som vigtige fremtidige lederkompetencer. Af generel kompetenceudvikling efterlyser virksomheder varekendskabskurser (som virksomhederne kalder det) for de merkantile medarbejdere. Blandt andet kødkurser og mejerikurser, herunder både grundlæggende forståelse, men også viden om bæredygtighed, dyrevelfærd og sundhed Det er ifølge virksomhederne vigtigt for kunden, at der er større viden om miljømærker, bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd, da det pt. er noget, som kunderne søger rådgivning om. Rådgivning om klima og miljø samt ikke mindst sundhed bliver således vigtige parametre i fremtiden. Fødevaregrossisterne nævner også, at de forventer mere fokus på videregående uddannelse Eksempelvis HD niveau kombineret med relevante faglige uddannelser i brancherne. Elgrossistbranchen Elgrossistbranchen består af en række underbrancher, der i 2008 havde ansatte. Der var en del underbrancher der slet ikke anvender AMU kurser fra FKB Handel og logistik. Generelt bruges FKB Handel og logistik kurserne næsten ikke af el grossistbranchen. 51 kursister, 0,9%, har været på FKB Handel og logistik, i 2008, hvilket må siges at være et ret begrænset antal kursister fra branchen på branchens FKB. Dog har kursister, 9%, fra elgrossistbranchen været på AMU kurser i Af dem, der benytter AMU, fremhæves det generelt, at AMU systemet benyttes både på ledersiden og på den mere faglige side. Elgrossisterne interviewet til denne analyse peger blandt andet på, at deres nuværende behov for merkantil kompetenceudvikling er: Salgstræning for at sikre at både interne og eksterne sælgere bliver endnu bedre til at sælge, og derfor skal være bedre til forhandlinger, præsentationer samt ikke mindst have forståelse for kundens forretning. For at kunne varetage disse nye tilgange skal medarbejderne være endnu bedre til at prioritere og planlægge deres arbejdsdag 6

7 Kundeservice og telefonsalg, både inbound og outbound skal effektiviseres, og måske endda kundehåndtering efter lean principperne Produktkurser for både eksterne og interne sælgere Erhvervsjura Excel og økonomisystemer Sprogmæssige færdigheder, og gerne mulighed for differentiering Til økonomifunktionen efterlyses kurser om konkursboer, kontrakter, forbrugerlovgivning En del elgrossister har, fremgår det af interviewene, gennem den seneste tid sparet kraftigt på kompetenceudviklingen, selv når det handler om arbejdsmarkedsuddannelser. Når der endelig uddannes, er det ud fra en fokusering på de direkte værdiskabende led i virksomheden først og fremmest ledere og derefter salgspersonale. Analysen viser, at især salgskompetencer vil blive vægtet højt i fremtiden. Men også fagligheden, såsom produktkendskab, vil være et kerneområde. Kommunikation og basal viden om professionelt salg bliver endnu mere vigtigt. Ifølge virksomhederne skal de tilgå markedet mere strategisk, end de har gjort tidligere. Salgspersonale skal sørge for at sondere markedet og være skarpe på segmentering af nuværende og potentielle kunder. Krydssalgs kompetencer, der sikrer at medarbejderne får solgt alle produktkategorier til kunderne. Salg- og marketingplan for at sikre større sammenhæng mellem salg og markedsføring Analyse af muligheder på nye markeder. Der skal gennemføres endnu bedre markedsanalyser end tidligere. Det stiller krav til strategisk tilgang til kundeportefølje, hvor ledere og sælgere skal have kompetencer inden for værdiskabelse for kunderne, accountmanagement Før har kunderne ringet til virksomhederne, nu shopper kunderne, og det stiller krav til virksomhederne. De interne sælgere og medarbejderne i kundeservice skal være meget mere proaktive, i forhold til at tilbyde kunderne andet end det kunderne spørger efter. Nogle eksperter og virksomheder peger på, at brancherne skal være opmærksomme på sikkerhed og CO2 reduktion samt få mere viden om energisparende produkter. Dette kræver kompetenceudvikling og produktkendskab. På lederniveau er det logistik og optimering, da antallet af medarbejdere, i mange af virksomhederne, er blevet reduceret. Færre skal nå det samme. Derfor får lederen behov for at kunne prioritere, og effektivisering og hele logistikken skal hele tiden forbedres. Det kræver ifølge virksomhederne kompetencer inden for effektivisering, konflikthåndtering, tænke kreativt, lederuddannelse i det hele taget på mellemleder niveau, fokus på den personlige/bløde del, dvs. leadership, herunder både ledelse af en selv, men også medarbejderen og vedkommendes værdier. Virksomheder og eksperter peger på, at alt dette stiller krav om både højere og bedre uddannelse. 7

8 Metode 1.1. Indledning 1.2. Baggrund for analysen/projektbeskrivelse Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL) har bedt Connectia udarbejde en mindre brancheanalyse, der afdækker udviklingstendenser inden for elgrossistbranchen og fødevaregrossist/leverandørbranchen, der påvirker job/arbejdsfunktioner for den del af HAKL s målgruppe, der arbejder med salg, kundeservice, oplevelser, markedsføring samt distribution/logistik og deres behov for merkantile kompetencer med forslag til at tilrettelægge uddannelserne og evt. supplere med nye uddannelser inden for FKB en Handel og logistik, så de imødekommer branchernes behov Formål Formålet med analysen, er at undersøge behovet for nye merkantile kompetencer for medarbejdere inden for el-grossistbranchen og fødevaregrossist/leverandørbranchen og efterfølgende pege på nye uddannelser inden for FKB en Handel og logistik, eventuelt sammensat i forløb tilrettelagt på en måde, således at udbuddet imødekommer branchernes behov Mål Målet er at få afdækket udviklingstendenser inden for brancherne, der påvirker job/arbejdsfunktioner for den del af HAKL s målgruppe, der arbejder med salg, kundeservice, oplevelser, markedsføring samt distribution/logistik og at få afdækket om deres behov for merkantile kompetencer er dækket ved det nuværende udbud af uddannelser eller om der skal udvikles nye uddannelser Metodebeskrivelse og datagrundlag Analysen er hovedsageligt baseret på kvalitative metoder i form af interview med virksomhedsrepræsentanter, både på arbejdsgiver- og arbejdstager siden samt med eksperter/ centrale ressourcepersoner med tilknytning til Handelsuddannelsen og Detailuddannelsen. Alle de interviewede personer, er udvalgt af HAKL. Interviewene er udelukkende foretaget som telefoninterviews. Som supplement til analysens kvalitative metoder, er både interne kvantitative data i form af AMU statistik og eksterne kvantitative data i form af data fra Danmarks Statistik samt data fra rapporter, analyser, artikler og litteratur anvendt. 8

9 Det skal bemærkes, at der har været store udfordringer forbundet med indsamling af data, primært statistik. Hos Danmarks Statistik, var det i første omgang kun muligt at få data, som ifølge Danmarks Statistik, er statistisk validt, hvilket er meget få tal. Dette er der først relativt sent i forløbet kommet en løsning på. En anden udfordring er data fra AMU statistik, hvor AMU Statistiks brancheopdeling følger DB2003 (DB= Dansk Branche nomenklatur), og Danmarks Statistik følger den nye DB2007, som har forenklet brancheopdelingen. Det betyder at det har været nødvendigt at sammenlægge en række brancher fra DB2003 i AMU statistik, hvilket gør, at tallene, efter oversættelse fra DB2003 til DB2007, kan være behæftet med en mindre usikkerhed. Til trods for det, har det været vigtigt at få indikationer på udviklingen, og derfor er statistikken anvendt i rapporten. Til gengæld har vi ikke anvendt den statistik vi har bedt om fra Danmarks Statistik, som de har peget på er behæftet med en statistisk usikkerhed på 20%, det betyder blandt andet, at forhold som mere præcis uddannelsesmæssig baggrund ikke er medtaget. I bilag 3 kan der læses mere om metoder og definitioner. 9

10 2. Fødevaregrossist/leverandørbranchen 2.1. Karakteristik af medarbejdersammensætningen i fødevaregrossist branchen Fødevareengroshandel er delbrancher af engroshandel jf. Dansk Branche nomenklatur 2003 og kan defineres som: Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager Engroshandel med frugt og grøntsager Engroshandel med kød og kødprodukter Engroshandel med mejeriprodukter, æg samt spiselige olier og fedtstoffer Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft Destillation, rektifikation og blanding af alkohol Fremstilling af vin af druer Engroshandel med vin og spiritus Engroshandel med tobaksvarer Engroshandel med sukker, chokolade og sukkervarer Engroshandel med kaffe, te, kakao og krydderier Engroshandel med fisk og fiskeprodukter Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n. Engroshandel med frugt og grøntsager Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer Fødevareengroshandlen udgør 12 % af den samlede grossistbranche. Der er ansatte inden for fødevareengros fordelt på virksomheder. Handel er en katalysator for stort set al økonomisk aktivitet i samfundet. Handelssektoren omsætter for mio. dkr. i 2008, hvoraf eksportdelen står for mio dkr. Heraf udgør Fødevareengroshandlen 16 %, med en omsætning på mio dkr. Tabel 1: Antal ansatte fordelt i procent i forhold til Virksomhedsstørrelse: Virksomhedsstørrelse efter antal ansatte Ansatte hos en fødevaregrossist fordelt på procent i 2008 Ansatte inden for Handel go logistik fordelt på procent i % 2% 2-4 6% 7% 5-9 9% 11% % 16% % 23% % 14% % 20% Uoplyst 6% 7% Kilde: Særkørsel Danmarks statistik

11 I Fødevareengroshandlen er dette skel endnu større da 63 % af virksomhederne har 20 eller derover ansatte. Størstedelen af de ansatte inden for Handel og Logistik er ansatte i mellemstore virksomheder med ansatte, her er 23 % beskæftiget. Herefter følger virksomheder med over 100 ansatte hvor 20 % er beskæftiget. Geografisk er fødevarer engrosvirksomhederne placeret således i forhold til antal ansatte. Tabel 2: Antal ansatte fordelt på regioner i Danmark Hovedstadsregionen 32% Region Sjælland 12% Region Syddanmark 21% Region Midtjylland 24% Region Nordjylland 11% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik 2.2.Beskæftigede De ansatte i handel og logistik skiller sig ud i forhold til øvrige brancher. Størstedelen af de beskæftigede er mænd; 63 % mod 53 % mænd i øvrige brancher. Inden for Fødevaregrossistbranchen, er 68 % af de ansatte er mænd. I Fødevaregrossistbranchen er 11 % af de ansatte udlændinge mod 6 % i Handel og logistik. Ud over, at der i Fødevareengroshandlen er ansat forholdsvis mange udlændinge, adskiller branchen sig ligeledes markant fra både de øvrige brancher samt Handel og Logistik ved at 70 % af de ansatte udlændinge er mænd og 30 % er kvinder. 11

12 Aldersmæssigt adskiller Fødevareengroshandlen sig ikke markant i forhold til Handel og logistik som det fremgår i nedenstående figur. 1 Figur 1: Aldersfordeling fordelt på branche Alder fordelt på branche 30% 20% 10% El-engros Fødevareengros Handel I alt 0% -15 år år år år år år år år 67- år Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 Som det fremgår af tabel 3 er det i Fødevareengroshandlen Andet manuelt arbejde ( 45 %),, som det fremgår af nedenstående tabel. Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau med 18 % efterfulgt af kontorarbejde med 12 % hvor der er flest beskæftigede. Her er der markant flere ansatte i Andet manuelt arbejde (45%) i forhold til 39% inden for Handel og logistik, og væsentlig færre der er ansat i Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau (18%) i forhold til 24% inden for Handel og logistik i forhold til Handel og Logistik. Tabel 3: Fordeling af arbejdsfunktion inden for fødevareengros Arbejdsfunktion Antal Procent Militært arbejde 12 0,1% Ledelsesarbejde % Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område 305 1% Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau % Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde % Service- og salgsarbejde % Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. Medhjælp 59 0,3% Håndværkspræget arbejde 607 3% Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde % Andet manuelt arbejde % Totalt Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december

13 En anden arbejdsfunktion hvor Handelsvirksomhederne ligger markant højere er inden for ledelse, hvor der i handelsvirksomhederne er ansat 5 % ledere mod knap 3 % i de øvrige brancher. Dette gør sig også gældende inden for fødevareengros, hvor der er ansat 5 % ledere, som det fremgår af tabel 3. Figur 2: Arbejdsfunktion fordelt på brancher (fødevarer engrosdelen er den samme som tabel 3) Arbejdsfunktion(disco) fordelt på brancher Andet arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde Håndværkspræget arbejde Arbejde inden for landbrug, gartneri, osv. Salgs-, service- og omsorgsarbejde Kontorarbejde I alt Handel Fødevareengros El-engros Færdigheder på mellemniveau Færdigheder på højeste niveau Ledelse Militært arbejde 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik 2009 Set ud fra et socioøkonomisk statusbillede, i tabel 4, er Handel og Logistik kendetegnet ved at have forholdsvis mange lønmodtagere på henholdsvis grundniveau (31 %) og mellemniveau (24 %), hvor der i de øvrige brancher ansat 37 % og 17 % på disse to niveauer. Tabel 4: Socioøkonomisk statusbillede 2008, Fødevarer engrosbranchen: Socioøkonomisk status (socstil) Antal Procent Selvstændige og medarbejdende ægtefæller 725 4% Topledere % Lønmodtagere på højeste niveau 305 1% Lønmodtagere på mellemniveau % Lønmodtagere på grundniveau % Andre lønmodtagere % Lønmodtagere uden nærmere angivelse % Total Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 Ser man på lønmodtagere på højeste niveau og lønmodtagere uden nærmere angivelse, adskiller Handel og Logistik sig mærkbart da de kun har ansat 4 % lønmodtagere på højeste niveau mod 12 % i øvrige brancher omvendt har Handel og Logistik ansat 21 % lønmodtagere uden nærmere angivelse mod 16 % i de øvrige brancher. 13

14 Fødevareengroshandlen adskiller sig fra Handel og logistik på flere områder. I Fødevareengroshandlen er der flest lønmodtagere på grundniveau (30 %), efterfulgt af lønmodtagere uden nærmere angivelse (24 %) og lønmodtagere på mellemniveau. Ser man på lønmodtagere på højeste niveau er der relativt få lønmodtagere i denne kategori 1,5 %, hvilket må siges at være meget lavt, set i lyset af at der i de øvrige brancher er 12 % inden for denne kategori. Figur 3: Socioøkonomisk status fordelt på brancher Socioøkonomisk status fordelt på brancher Lønmodtagere uden nærmere angivelse Andre lønmodtagere Lønmodtagere på grundniveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på højeste niveau I alt Handel Fødevareengros El-engros Topledere Selvstændige og medarbejdende ægtefæller 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, Uddannelsesniveau Som det fremgår af figur 4, at har de fleste ansatte en erhvervsfaglig uddannelse og grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Figur 4: Højeste fuldførte uddannelse fordelt på branche Højeste fuldførte uddannelse fordelt på branche Uoplyst Forskere Lang videregående udd Bachelorer Mellemlang videregående udd. Kort videregående udd. Erhvervsfaglig I alt Handel Fødevareengros El-engros Erhvervsgymnasial Almengymnasial Grundskole 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik 14

15 Personer med en grunduddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse er også inden for Fødevareengroshandlen, som inden for Handel og Logistik, repræsenteret ved at være de grupper der hvor der er flest ansatte, i alt er der i disse grupper ansat 72 %. Generelt er uddannelsesniveauet lavere i Fødevareengroshandlen, hvorimod der er langt flere ansatte med en grundskole uddannelse (30 %) Karakteristik af fødevareengrosbranchens brug af efteruddannelsestilbuddene fra AMU på det merkantile område I perioden 2008 og 1. halvdel af 2009 har kursister fra branchen Fødevareengros benyttet sig af efteruddannelsestilbuddene fra AMU. Af disse har kun 106 kursister (1,3 %) benyttet sig af kursusmål inden for FKB Handel og Logistik, i 2008 og 1. Halvår Her er følgende kursus mål blevet benyttet 2 : Konceptanvendelse i salg og kundeservice (26 kursister) Logistikplanlægning i handelsvirksomheden (21 kursister) Produkt- og kundevejledning i handelsvirksomheder (13 kursister) Personligt salg - kundens behov og løsninger (13 kursister) Optimering af intern logistik og service (10 kursister) Andre kursister, svarende til 54 % af alle kursister fra branchen, har benyttet sig af andre kursus mål, som ligger inden for Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse. Af de kursister er er der (36 %), som har taget kurser inden for det merkantile kompetenceområde. De fem mest benyttede merkantile kurser inden for HAKL er følgende: 1. Administration i salg (237 kursister) 2. Udarbejdelse af rapporter i et ERP system (218 kursister) 3. Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere (214 kursister) 4. Administrationens rolle i salg, indkøb og lager (94 kursister) 5. Personlig kommunikation og service (82 kursister) 2 Her betyder diskretionsniveauet på 4 kursister også at 23 af de 106 kursister ikke kan placeres, hvilket i dette tilfælde giver en forholdsvis stor unøjagtighed. 15

16 En meget lille gruppe af kursister fra fødevareengrosbranchen har også benyttet kursus mål inden for det merkantile kompetenceområde, som er inden for andre EUU end HAKL. Her skal blot nævnes kurset Kunde/leverandørforhold for operatører, som 55 samt 41 kursister har benyttet henholdsvis inden for Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. 2.5.Antal kursister fordelt på FKB Handel og logistik og på fødevaregrossistbranchen Fødevaregrossistbranchen havde i ansatte og består af en række underbrancher, som fremgår af bilag 5. I 2008 har kursister, 15% af det samlede antal ansatte i fødevaregrossistbranchen, været på AMU kurser. 80 kursister, 0,004% af det samlede antal ansatte i fødevarerbranchen, har været på FKB Handel og logistik, i 2008, hvilket må siges at være et ret begrænset antal kursister, der deltager på FKB Handel og logistik. Alle brancher inden for Fødevarer Engrosbranchen anvender AMU kurser. Men som det fremgår herunder, er der en lang række underbrancher (opgjort efter DB03) inden for Fødevarer engrosbranchen der, i 2008, ikke anvendte kurserne fra FKB Handel og logistik: Tabel 5: Oversigt over fødevaregrossist underbrancher der ikke anvender FKB Handel og logistik: Engroshandel med frugt- og grønsagssaft mv. Anden specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer Engroshandel med fisk og fiskeprodukter Engroshandel med helsekostprodukter Engroshandel med kaffe, te, kakao og krydderier Engroshandel med mejeriprodukter, æg, spiseolier og fedtstoffer Fiskeauktioner Engroshandel med tobaksvarer 16

17 Der er også brancher inden for Fødevarer engrosbranchen anvender kurserne inden for FKB Handel og logistik, som det fremgår af nedenstående oversigt (opgjort efter DB03), som er de seks brancher, der anvender FKB Handel og Logistik mest. Tabel 6: Oversigt over fødevaregrossistbranchen som anvender FKB Handel og Logistik Antal Brancher der anvender FKB Handel og Logistik 2008 kursister Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer 25 Engroshandel med brød, kager, sukker, chokolade og sukkervarer, fx slik 14 Engroshandel med øl og mineralvand 12 Anden agenturhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer 11 Engroshandel med vin og spiritus 8 Engroshandel med kød og kødprodukter 5 Engroshandel med frugt og grønsager 5 Der er en række underbrancher der slet ikke anvender FKB Handel og logistik, hvilket fremgår af bilag 6. I bilag 5 fremgår underbrancherne, med antal ansatte og AMU kursister generelt og i forhold til FKB Handel og logistik. Bemærk, at der har været nogle opgørelsesmæssige udfordringer idet oplysningerne fra Danmarks Statistik, er koder for 2007, jf. de nye NACE opdelinger, mens AMUstatistikken opgøres på koder fra Når disse skal køres sammen giver det nogle overlap, som betyder, at det har været nødvendigt at lægge 2 eller flere branchekoder fra 2003 sammen for at kunne sammenligne med 2007-branchekoderne. Dette giver naturligvis en smule usikkerhed, men indikationerne er dog stadig ret tydelige. Nemlig at FKB Handel og logistik stort set ikke bliver anvendt af Fødevareengrosbranchen. 17

18 3. Udviklingstendenser der påvirker fødevaregrossistbranchen De fleste af fødevaregrossisterne er Business to retail virksomheder, og med flere store detailkæder med professionelle indkøbere stiller det større og større krav til betjeningen af kunderne. Flere af virksomhederne nævner at de skal blive endnu bedre til deltagelse på foodmesser i ind- og udland, i det disse food-messer bliver mere og mere vigtige for handlen. Virksomhederne og eksperter peger først og fremmest på at det primært er fødevarereglerne, og især de regler der hele tiden kommer til via EU, der påvirker deres virksomheder mest, og som typisk også påvirker kompetenceudviklingen. Ifølge virksomhederne og eksperterne forventer de, at rådgivning om klima og miljø samt ikke mindst sundhed bliver vigtige parametre i fremtiden. Fødevareengros virksomhederne peger på en række uddannelsesområder som rådgivning, key account management med fokus på detailhandelskæderne (dagligevarer), kundebetjening på telefonen, prisforhandlinger, strategisk salg, mere forståelse for kundens forretning og hvordan man skaber værdi for kunden, udover produktet, ligesom sælgerne rolle skal være problemløser og sparringspartner for kunden. Flere og flere fødevareprodukter er deciderede koncepter, som medarbejderne skal have forståelse for, og dermed skal have hjælp til eksempelvis opsætning af merchandising og space management I slutningen af 2008 blev Danmark ramt af en finanskrise, som følge af den internationale økonomiske krise. Handelsvirksomhederne er også ramt af finanskrisen og omsætningen i virksomhederne er knap 20 % lavere end året før. Virksomheder og eksperter peger på at den globale konkurrence øger presset. Lige nu vil virksomhederne overleve på kort sigt, hvilket påvirker løn, forhold og uddannelse. Virksomhederne og eksperterne mener at produktudviklingen går meget hurtigere og produkternes levetid dermed bliver lavere og lavere, hvilket stiller større krav til virksomhederne. F.eks. kommer der mere fokus på convenience food, selvom Danmark endnu ikke er så langt fremme som andre lande på dette område. I den seneste tid har der dog været tegn på generel økonomisk stabilisering inden for fødevaregrossistbranchen i forhold til den øvrige Handel og Logistikbranche. 3 Omsætningen er reduceret mere på eksportmarkederne end på hjemmemarkedet, men begge markeder har oplevet betydelige tilbageslag. Faldet i eksportomsætningen dækker især over en stor nedgang i omsætningen i sidste halvdel af 2008 og i de første måneder af 2009, fra april til juli steg eksporten en smule. 4 3 Konjunkturanalyse november 2009, DI handel 4 Konjunkturanalyse november 2009, DI handel 18

19 De direkte konsekvenser af finanskrisen kan især mærkes på fald i kundeefterspørgslen. Stort set alle virksomheder har oplevet dette fald, og 72 % betegner det som en kritisk udfordring. Ligeledes oplever en del, at de har problemer med finansiering af driften, problemer med at skaffe kapital til udvikling og investeringer og problemer med betaling fra kunderne. 5 5 Fra handelsmand til service- og logistikpartner, DI analyse

20 4. Behov for merkantile kompetencer inden for fødevareengrosbranchen 4.1.Nuværende behov for merkantile kompetencer indenfor fødevareengrosbranchen Langt hovedparten af de interviewede fødevareengros virksomheder uddanner deres medarbejdere og opkvalificerer medarbejdere i større eller mindre omfang. Kun en mindre del af disse benytter AMU systemet i forbindelse hermed, og en række fremhæver, at de kun benytter det til enkelte kurser. Af dem, der faktisk benytter AMU, fremhæves det generelt, at AMU systemet benyttes både på ledersiden og på den mere faglige side. Men på det merkantile område anvendes AMU kurserne ikke meget. En række af virksomhederne fremhæver, at de skal gå til at være kundeorienteret virksomhed i stedet for en indkøbsdrevet virksomheder. Hvor det tidligere var indkøb der satte dagsordnen, er det nu kunden, der skal tænkes på i alle forandringer. Flere af virksomhederne bruger i stor udstrækning private konsulentvirksomheder, der dækker deres kompetenceudviklingsbehov med skræddersyede løsninger, og der er således også en stor gruppe, der gennemfører uddannelsesforløb uden om AMU-systemet. Hvor der fokuseres på personlige kompetencer handler det om at opøve fleksibilitet proaktivitet resultatorienterethed motivation fokus på oplevelsesbaserede kundetilgange præsentationsteknik performance teamudvikling En række virksomheder, men langt fra den overvejende del, fokuserer på målrettede kompetenceafklaringsforløb. I stedet finder uddannelserne og kompetenceudviklingen sted ud fra en sådan plejer vi eller det passer til jobbet model, frem for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders niveau og behov. Flere af virksomhederne nævner endelig, at de primært laver deres uddannelse selv med egne medarbejdere som undervisere. Af samme grund benytter de ikke AMU systemet, hvilket de til gengæld ikke har nogen direkte forklaring på ud over, at de mener at være de bedste til at løfte 20

21 opgaven i forhold til deres uddannelsesbehov. Fødevareengros virksomhederne ønsker sig mere skræddersyede forløb. Af generel kompetenceudvikling efterlyser virksomheder varekendskabskurser (som virksomhederne kalder det) for de merkantile medarbejdere. Blandt andet kød kurser og mejerikurser, herunder både grundlæggende forståelse og viden om bæredygtighed, dyrevelfærd og sundhed. Flere virksomheder nævner, at der mangler kurser inden for Salgstræning/rådgivning salgspsykologi forretningsforståelse værdikædeforståelse telefonservice kundeservice forståelse for købs- og salgsprocesser kurser om værdiskabelse i egen organisation, og gerne som en kursusrække, som kan tilfredsstille behovet for at kunne skabe værdi for kunderne For lederne handler det om kurser i coaching og kurser om adfærd. Fødevaregrossistbranchen nævner, at deres medarbejdere har brug for kompetenceudvikling af bl.a. slagtere til håndtering af food to go produkter fra egenproduktion. Det er ikke kompetenceudvikling der vedrører de merkantile medarbejdere i fødevare-engrosbranchen. Service der relaterer sig til fødevaren: Det er vigtigt for kunden, at der er større viden om miljømærker, bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd, da det pt. er noget, som kunderne spørger om. Medarbejderne skal kunne give den fornødne rådgivning på disse områder. Og da dette område indbefatter mange forskellige love, regler, mærkninger etc. Er der behov for en systematiseret tilførsel af relevant viden til medarbejderne. 4.2.Fremtidige behov for merkantile kompetencer inden for fødevareengrosbranchen De fleste af fødevareengros virksomhederne er Business to retail virksomheder (B2B), og med flere store detailkæder med professionelle indkøbere stiller det større og større krav til betjeningen af kunderne. Flere af virksomhederne nævner at de skal blive endnu bedre til deltagelse på food-messer i ind- og udland Rådgivning om klima og miljø samt ikke mindst sundhed bliver vigtige parametre i fremtiden. Fødevareengros virksomhederne peger på en række uddannelsesområder som rådgivning key account management med fokus på detailhandelskæderne (dagligvarer) 21

22 kundebetjening på telefonen prisforhandlinger strategisk salg, sælgerne rolle skal være problemløser og sparringspartner for kunden mere forståelse for kundens forretning og hvordan man skaber værdi for kunden, udover produktet Flere og flere fødevarer produkter er deciderede koncepter, som medarbejderne skal have forståelse for, og dermed skal kunderne skal have mere hjælp til eksempelvis opsætning af merchandising og space management Inden for ledelse efterlyses der: Indsigt i sig selv og andre kommunikation forretningsforståelse, herunder optimering af kundens forretning eksekvering forandringsledelse De interviewede fødevareengros virksomheder nævner også, at de forventer mere fokus på videregående uddannelse Eksempelvis HD niveau kombineret med relevante faglige uddannelser i brancherne. Personlige kompetencer nævner fødevareengros virksomhederne: fleksibilitet proaktivitet resultatorienterethed motivation fokus på oplevelsesbaserede kundetilgange 22

23 5.El grossistbranchen 5.1.Karakteristik af medarbejdersammensætningen i el-grossistbranchen El-engroshandel er en delbranche af Handel og Logistik og kan defineres som: Engroshandel med elektronisk udstyr Engroshandel med telekommunikationsudstyr Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr Byggemarkeder og værktøjsmagasiner El-grossistbranchen med en omsætning på mio dkr. Eksportdelen ligger på henholdsvis 8 % af den samlede eksport for Handel og logistik. 6 Handel og logistik beskæftiger i alt ca hvilket er 6,25 % af den samlede beskæftigelse fordelt på virksomheder. 7 Herunder udgør El-grossistbranchen ansatte fordelt på virksomheder. El-grossistbranchen afviger ikke markant fra Handel og Logistik generelt. 24 % er ansatte i mellemstore virksomheder med ansatte og 18 % er ansatte i virksomheder med over 100 ansatte. Tabel 7: Antal ansatte fordelt i procent i forhold til Virksomhedsstørrelse: Ansatte inden for Virksomhedsstørrelse efter antal ansatte Ansatte hos en elgrossist fordelt på procent i 2008 Handel og logistik fordelt på procent i % 2% 2-4 6% 7% % 11% % 16% % 23% % 14% % 20% uoplyst 7% 7% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december

24 El-grossistbranchen adskiller sig ved at der, i for hold til Handel og logistik branchen generelt er markant flere virksomheder beliggende i hovedstadsområdet (39 %) efterfulgt af Region Syddanmark, hvor 21 % af virksomhederne ligger. Tabel 8: Antal ansatte fordelt på regioner i Danmark Hovedstadsregionen 39% Region Sjælland 12% Region Syddanmark 21% Region Midtjylland 20% Region Nordjylland 8% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, Beskæftigelse Inden for El-grossistbranchen er 73 % af de ansatte mænd. I El-grossistbranchen er det kun 5 % af de ansatte, der er udlændinge, fordelt med 70 % mænd og 30 % kvinder. Størstedelen af de ansatte inden for handel og logistik befinder sig i aldersgruppen år og år. Grupperne er næsten lige store med henholdsvis 28 % mod 23 % i de øvrige brancher af de årige og 27 % mod 24 % i de øvrige brancher af de årige. El-grossistbranchen adskiller sig ikke markant i forhold til Handel og logistik, som det fremgår i nedenstående figur. 8 Figur 5: Antal ansatte fordelt på branche Alder fordelt på branche 30% 20% 10% El-engros Fødevareengros Handel I alt 0% -15 år år år år år år år år 67- år Kilde. Særkørsel Danmarks statistik, Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december

25 I El-grossistbranchen er det igen Andet arbejde ( 30 %) og Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau med 21 % der er de to arbejdsfunktioner med flest ansatte. Service- og salgsarbejde er den tredje største arbejdsfunktion, hvor 13 % er ansat. Tabel 9: Arbejdsfunktioner fordelt på ansatte inden for El-grossistbranchen Arbejdsfunktion Antal Procent Militært arbejde 16 0,1% Ledelsesarbejde % Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område % Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau % Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde % Service- og salgsarbejde % Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp 6 0,0% Håndværkspræget arbejde % Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde 618 2% Andet manuelt arbejde % Totalt Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 En anden arbejdsfunktion hvor Handelsvirksomhederne ligger markant højere er inden for ledelse, hvor der i handelsvirksomhederne er ansat 5 % ledere mod knap 3 % i de øvrige brancher. Dette gør sig også gældende i El-grossistbranchen, hvor der er ligeledes er ansat 5 % ledere. Figur 6: Arbejdsfunktioner fordelt på brancher Arbejdsfunktion(disco) fordelt på brancher Andet arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde Håndværkspræget arbejde Arbejde inden for landbrug, gartneri, osv. Salgs-, service- og omsorgsarbejde Kontorarbejde I alt Handel Fødevareengros El-engros Færdigheder på mellemniveau Færdigheder på højeste niveau Ledelse Militært arbejde 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik,

26 Set ud fra et socioøkonomisk statusbillede, som fremgår af tabel 10, er Handel og Logistik kendetegnet ved at have forholdsvis mange lønmodtagere på henholdsvis grundniveau (31 %) og mellemniveau (24 %), hvor der i El-grossistbranchen er 38 % på grundniveau og 21% på mellemniveau. Tabel 10: Socioøkonomisk status Socioøkonomisk status (socstil) Antal Procent Selvstændige og medarbejdende ægtefæller 650 2% Topledere % Lønmodtagere på højeste niveau % Lønmodtagere på mellemniveau % Lønmodtagere på grundniveau % Andre lønmodtagere % Lønmodtagere uden nærmere angivelse % Total Kilde: Særkørsel Danmark Statistik, 2009 El-grossistbranchen ligner de øvrige brancher. Her er lønmodtagere på grundniveau igen den største gruppe, hvor der 38 % af lønmodtagerne. Her efter følger lønmodtagere på mellemniveau (21 %) og Lønmodtagere uden nærmere angivelse (19 %). Inden for Handel og Logistik er Elgrossistbranchen den branche der har flest lønmodtagere på højeste niveau med 6 %. Figur 7: Den socioøkonomiske status fordelt på brancher Socioøkonomisk status fordelt på brancher Lønmodtagere uden nærmere angivelse Andre lønmodtagere Lønmodtagere på grundniveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på højeste niveau I alt Handel Fødevareengros El-engros Topledere Selvstændige og medarbejdende ægtefæller 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik,

27 5.2.Uddannelsesniveau Som det fremgår af figur 8 har de fleste ansatte i branchen en erhvervsfaglig uddannelse eller grundskoleuddannelse som højeste uddannelsesniveau,. Figur 8: Højeste fuldførte uddannelse fordelt på branche Højeste fuldførte uddannelse fordelt på branche Uoplyst Forskere Lang videregående udd Bachelorer Mellemlang videregående udd. Kort videregående udd. Erhvervsfaglig I alt Handel Fødevareengros El-engros Erhvervsgymnasial Almengymnasial Grundskole 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 For El-grossistbranchen er medarbejdere med grunduddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse de største grupper, som tilsammen udgør 69 % af de ansatte. Elgrossistbranchen en del flere ansatte med en mellemlang videregående uddannelse (8 %) end andre brancher inden for Handel og Logistik (6 %). 27

28 6.Karakteristik af el-grossistbranchens brug af efteruddannelsestilbuddene fra AMU på det merkantile område Dette afsnit har til formål at give et billede af, hvilke merkantile efteruddannelsestilbud inden for AMU, som elgrossister benytter sig af. I 2008 og 1. halvdår af 2009 har kursister fra brancheområdet elgrossist benyttet sig af efteruddannelsestilbuddene fra AMU. Kun et minimalt antal af disse, 629 kursister (4 %), har benyttet kursus mål, der ligger inden for FKB Handel og Logistik og de er alle spredt ud på de fire følgende kursusmål 9 : Tabel 11: Oversigt over kursus mål som El-grossistbranchen benytter fra FKB Handel og Logistik Kursustitel Antal kursister Produkt- og kundevejledning i 509 handelsvirksomheder Mersalg i butikken Fastlæggelse af mål ved personligt salg Konceptanvendelse i salg og 14 kundeservice Kilde: AMU statistik Øvrige (57 %) af kursisterne fra elgrossistbranchen har, i 2008 og 1. Halvår 2009, benyttet efteruddannelsestilbud fra Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse. Heraf har af disse benyttet kursusmål som ligger inden for det merkantile kompetenceområde. De fem mest benyttede merkantile kursusmål er: Tabel 12: El-grossistbranchens anvendelse af merkantile AMU kursusmål Kursustitel Antal kursister Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere 979 Produktinformation og vejledning i 342 detailhandlen Kundevejledning specialvarer 189 Administration i salg 132 Kundeservice i detailhandelen 131 Kilde: Amu statistik 9 Der er dog en restgruppe på 18 kursister, hvis valg af kursusmål, vi, grundet diskretionsniveauet på 4 kursister, ikke kan gøre rede for. 28

29 Kursisterne benytter også kursusmål fra andre efteruddannelsesudvalg som ligger inden for det merkantile område. De kurser der benyttes mest er følgende: Tabel 13: Oversigt over El-grossistbranchens mest anvendte AMU kurser fra andre efteruddannelsesudvalg Efteruddannelsesudvalg Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (172 kursister) Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg(145 kursister) Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri(89 kursister) Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser(87 kursister) Mest benyttede kursus Kunde/leverandørforhold for operatører Kvalitetsstyring i virksomheden Generel salgsteknik Kunde/leverandørforhold for operatører 6.1. Antal kursister fordelt på FKB Handel og logistik og på branche El grossistbranchen består af en række underbrancher, der i 2008 havde ansatte kursister, 9%, fra el-grossistbranchen har været på AMU kurser i kursister, 0,9%, har været på FKB Handel og logistik, i 2008, hvilket må siges at være et ret begrænset antal kursister fra branchen på branchens FKB. Alle brancher inden for el-grossistbranchen anvender AMU kurser. Men som det fremgår af tabel 14, er der en lang række underbrancher (opgjort efter DB03) inden for el-grossist branchen, der i 2008 ikke anvendte kurserne fra FKB Handel og logistik: Tabel 14: Oversigt over El-grossistbranchens underbrancher der ikke benytter FKB Handel og Logistik Engroshandel med el-installationsmateriel Engroshandel med elektroniske komponenter Engroshandel med hårde hvidevarer Engroshandel med radio og tv mv Kilde: AMU statistik Der er også brancher inden for El grossistbranchen der anvender kurserne inden for FKB Handel og logistik, som det fremgår af nedenstående oversigt (opgjort efter DB03), som er de tre brancher der anvender FKB Handel og Logistik mest. Tabel 15: Oversigt over EL-grossistbranchens underbrancher der benytter FKB Handel og Logistik Antal Brancher der anvender FKB Handel og Logistik 2008 kursister 29

30 Engroshandel med indspillede og uindspillede videobånd, cd'er, dvd'er mv. 28 Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør 16 Engroshandel med telekommunikationsudstyr 7 Kilde: Amu statistik Der er en række underbrancher der slet ikke anvender FKB Handel og logistik, hvilket fremgår af bilag 6. I bilag 6 fremgår underbrancherne, med antal ansatte og AMU kursister generelt og i forhold til FKB Handel og logistik. Bemærk at der har været nogle opgørelsesmæssige udfordringer idet oplysningerne fra Danmarks Statistik, er koder for 2007, j.f. de nye NACE opdelinger, mens AMUstatistikken opgøres på koder fra Når disse skal køres sammen giver det nogle overlap, som betyder, at det har været nødvendigt at lægge 2 eller flere branchekoder fra 2003 sammen for at kunne sammenligne med 2007-branchekoderne. Dette giver naturligvis en smule usikkerhed, men indikationerne er dog stadig ret tydelige. Nemlig at FKB Handel og logistik stort set ikke bliver anvendt af el-grossisterne. 30

31 7. Udviklingstendenser der påvirker el-grossistbranchen Eksperter og virksomheder peger på at der er behov for medarbejdere, der kan rådgive om anvendelsen af varen, idet efterspørgslen efter specialiseret rådgivning forventes at stige. El-grossist virksomhederne peger på at fremtidige kompetenceudviklingsbehov handler om at forstå den enkelte kunde og være kundens forretningspartner og fx hjælpe kunden til den mest rentable løsning. Nogle eksperter og virksomheder peger på, at brancherne skal være opmærksomme på sikkerhed og CO2 reduktion samt få mere viden om energisparende produkter. Dette kræver kompetenceudvikling og produktkendskab. I slutningen af 2008 blev Danmark ramt af den globale finanskrise, som følge af den internationale økonomiske krise. Handelsvirksomhederne er også ramt af finanskrisen og omsætningen i virksomhederne er knap 20 % lavere end året før. De direkte konsekvenser af finanskrisen kan især mærkes på fald i kundeefterspørgslen. Stort set alle virksomheder har oplevet dette fald, og 72 % betegner det som en kritisk udfordring. Ligeledes oplever en del, at de har problemer med finansiering af driften, problemer med at skaffe kapital til udvikling og investeringer og problemer med betaling fra kunderne. 10 Dette er helt i tråd med elengrosvirksomhederne. 10 Fra handelsmand til service- og logistikpartner, DI analyse

32 8. Behov for merkantile kompetencer inden for elgrossistbranchen 8.1. Nuværende behov for merkantile kompetencer inde for el-grossist branchen El -grossist virksomheder uddanner løbende næsten alle medarbejdere og de bruger AMU meget i forhold til den tekniske side (håndværkere og teknikere, lagermedarbejdere) og i mindre udstrækning til merkantile AMU kurser. Af dem, der benytter AMU, fremhæves det generelt, at AMU systemet benyttes både på ledersiden og på den mere faglige side. El-grossist virksomhederne fremhæver blandt andet, at deres nuværende behov for merkantil kompetenceudvikling er: Salgstræning for at sikre at både interne og eksterne sælgere bliver endnu bedre til at sælge, og derfor skal være bedre til forhandlinger, præsentationer samt ikke mindst have forståelse for kundens forretning. For at kunne varetage disse nye tilgange skal medarbejderne være endnu bedre til at prioritere og planlægge deres arbejdsdag Kundeservice og telefonsalg, både inbound og outbound skal effektiviseres, og måske endda kundehåndtering efter lean principperne produktkurser for både eksterne og interne sælgere erhvervsjura Excel og økonomisystemer sprogmæssige færdigheder og gerne mulighed for differentiering Til økonomifunktionen efterlyses kurser om konkursboer, kontrakter, forbrugerlovgivning Af lederuddannelsesbehov er det: effektivisering konflikthåndtering tænke kreativt lederuddannelse i det hele taget på mellemleder niveau fokus på den personlige/bløde del,dvs. leadership herunder både ledelse af en selv men også medarbejderen og vedkommendes værdier I forhold til salg også den bløde del med at forstå kundens behov, personlighed og værdier og evne at matche dette. 32

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 19. august 2015 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland

Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland 45. 44. 43. 42. 41. 4. 39. 38. 37. 36. 35. 3 295 29 285 28 275 27 265 Handel Tendens Alle 34. 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. 12. januar 2011 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Spansk

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010 Beskæftigelse (1) Branche Uddannelsessammensætni ng, 2010 Udvikling i beskæftigelse, 2001-2010 Virksomhedernes fremadrettede efterspørgsel efter faggrupper Bygge- og anlæg Faglærte er altdominerende: Næsten

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering

876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering 876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering Indeværende notat undersøger, hvor mange job der er i risiko for automatisering over de næste årtier. Vi finder at 31 pct. af alle job svarende til

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Temadag Vækst i Fødevaresektoren

Temadag Vækst i Fødevaresektoren 215 Temadag Vækst i Fødevaresektoren CHRJE Bornholms Regionskommune 4-5-215 Bornholm et fødevaredemografisk overblik Fødevarer og Bornholm er nærmest to uadskillelige ord. Som alle andre samfund før industrialiseringen

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

Privat forbrug. Mængdeindeks 8000. Kilde: Danmarks Statistik

Privat forbrug. Mængdeindeks 8000. Kilde: Danmarks Statistik Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000 2011 Kilde: Danmarks Statistik Den todelte verden Tæthed

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse NOTAT Projekt Undersøgelse af virkninger af kostskoleophold Kunde Privatskoleforeningen Notat nr. 1 Dato 2010-01-15 Fra Rambøll Management Consulting 1. Undersøgelse af virkninger af ophold på kostskole

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Tendensen i 2011 markant fald i kursusaktiviteten Tendensen i 2011 er en faldende efterspørgsel efter AMU-kurser, både på HAKL s område og generelt på hele AMU-området. I 2009 var der over 1 million kursister,

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

HAKL. Gennemsnit for HAKL Total for hele AMU Gennemsnit total

HAKL. Gennemsnit for HAKL Total for hele AMU Gennemsnit total Antal kursister Efteruddannelsesudvalget for AMU-statistik: Året der er gået i tal 2012 Aktiviteten på AMU er fortsat nedadgående men i fjerde og sidste kvartal af 2012 ses små tegn på, at aktivitetsnedgangen

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Handel i tal. DI Handels konjunkturanalyse. September 2008. Omsætning i handel Indeks 2001=100

Handel i tal. DI Handels konjunkturanalyse. September 2008. Omsætning i handel Indeks 2001=100 DI Handels konjunkturanalyse September 8 Handel i tal Omsætning Engroshandlens omsætning er steget med 1/3 i løbet af de seneste 3 år. Alene inden for sidste år, er omsætningen i engroshandel steget med

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

FREMTIDENS SALG OG E-BUSINESS. En undersøgelse af mere end 400 handels virksomheders salgspraksis, strategi og for ventninger på b2b markedet.

FREMTIDENS SALG OG E-BUSINESS. En undersøgelse af mere end 400 handels virksomheders salgspraksis, strategi og for ventninger på b2b markedet. FREMTIDENS SALG OG E-BUSINESS En undersøgelse af mere end 400 handels virksomheders salgspraksis, strategi og for ventninger på b2b markedet. Fremtidens salg og e-business Salg og e-business skal gøre

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Dokument

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

'RNXPHQWDWLRQ $08DNWLYLWHWHU PnOJUXSSHQRJGHQQHVDQYHQGHOVHDI $08NXUVHUL

'RNXPHQWDWLRQ $08DNWLYLWHWHU PnOJUXSSHQRJGHQQHVDQYHQGHOVHDI $08NXUVHUL 'RNXPHQWDWLRQ $08DNWLYLWHWHU PnOJUXSSHQRJGHQQHVDQYHQGHOVHDI $08NXUVHUL /2 $XJXVW 1 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Hovedresultater...4 4. AMU-aktivteter set i forhold

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært - de ufaglærtes (30-65årige) forudsætninger for et uddannelsesløft VEU konference i en reformtid Odense, 26.2.2015 Peter Plougmann Director, Deloitte Consulting Udfordringen Potentiel

Læs mere

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser juli 2013 Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser Omsætningen i b2b handelssektoren har i årets første måneder vist en faldende tendens. Alligevel har mange handelsvirksomheder

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 Marts 2012 INDHOLD Indledning 1 1. Udviklingen i antal medarbejdere indeks og faktiske tal 3 1.1 Resultaterne af undersøgelsen september

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

Lederes opfattelse af diversitet

Lederes opfattelse af diversitet Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Fag Undervisningsdage Tid Sted Eksamen

Fag Undervisningsdage Tid Sted Eksamen 6 ugers selvvalg - Akademiuddannelsen Brug din ret til uddannelse, mens du er ledig! Vi har udvalgt nogle fag fra Akademiuddannelserne og tilrettelagt dem, så du kan deltage i din første ledighedsperiode

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere