Kampagne om sortering af plast, metal og småt elektronikaffald

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kampagne om sortering af plast, metal og småt elektronikaffald"

Transkript

1 Kampagne om sortering af plast, metal og småt elektronikaffald 0

2 ISBN Marts 2012 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks København V Rapporten er udarbejdet af CEM Institute - Voxmeter i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Ressourcer/Effektmåling. Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporten i henhold til lov om ophavsret. Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer 1

3 Indhold Undersøgelsens formål...3 Metode og gennemførelse...3 Deltagernes referenceramme...4 Hovedkonklusioner Generel affaldssortering Forståelsen af nytten ved sortering Pligten til at sortere Muligheder for sortering og tilfredsheden hermed Den ideelle verden af affaldssortering Kendskab til affaldssortering Tilfredsheden med egen viden om sortering Manglende kendskab Information og viden om affaldssortering Hvor søges informationen? Københavns Kommunes hjemmeside Københavns Kommunes Affaldsservice Videreformidling af information om sortering Beboernes brug af viceværter Københavns Kommunes skriftlige materiale Folderen Nem og bekvem affaldsservice Folderen Til beboeren her kan du komme af med dit affald Sorter dit affald Affaldsguide til affaldsansvarlige Nyhedsbrevet Affald Kbh Oplysningsskilte til bestilling Sortering af småt elektronikaffald, plast og metal Kampagne om småt elektronikaffald, plast og metal Hvordan skal kampagnen formes? Hvordan kommer kampagnen bedst ud til borgerne? Hvilket budskab skal kampagnen trække på? Kampagnens slogans Kommunens rolle i forbindelse med affaldssortering Brug af kommunen i affaldsansvarliges daglige arbejde med sortering Vurderinger af, hvordan kommunen bedst letter affaldsansvarliges arbejde...78 Bilag Kvalitative spørgerammer: - Småt elektronikaffald og affaldssortering: Viceværter og affaldsansvarlige - Småt elektronikaffald og affaldssortering: Yngre, udeboende etageejendomsbeboere mellem år - Småt elektronikaffald og affaldssortering: Ældre, udeboende etageejendomsbeboere 40+ år Udsagn fra fokusgrupper 2

4 Undersøgelsens formål På styregruppemødet den 1. marts 2012 blev det besluttet at gennemføre et antal fokusgrupper for at afdække opfattelser, incitament og adfærd i forbindelse med generel affaldssortering blandt henholdsvis viceværter/affaldsansvarlige og beboere i Københavns etageejendomme. Fokusgrupperne tager udgangspunkt i en allerede gennemført kvantitativ undersøgelse om småt elektronikaffald, foretaget i efteråret 2011, men vil tematisk rumme emner, der dækker de affaldsfraktioner, der sættes indsamlingsmateriel op til i samtlige gårde i København til foråret: småt elektronikaffald, plast og metal. Beslutningen om gennemførelse af fokusgrupper blev truffet på baggrund af den forestående kampagne om disse nye sorteringsmuligheder og har til formål at undersøge, hvorvidt beboere og viceværter/affaldsansvarlige oplever at have tilstrækkeligt kendskab til affaldssortering generelt, deres forståelse af nytten ved sortering, motivationen for at sortere samt kommunens rolle i forbindelse med affaldssortering. Således er fokusgruppernes formål at afdække, hvordan den kommende kampagne bedst muligt kan målrettes de forskellige borgergrupper. Metode og gennemførelse Undersøgelsen gennemføres som en kvalitativ analyse i form af fokusgrupper. Den kvalitative metode sikrer analysens dybde i form af forklaringer bag holdninger og forståelser såvel som adfærd og emotionelle og ubevidste faktorer. Fokusgrupper karakteriseres ved en åben, dybdegående, deskriptiv og eksplorativ afdækning af opfattelser, adfærd og motiver. Interviewene er formet som en uformel rundbordssamtale, hvor deltagerne i intern samtale inspirerer, udfordrer og motiverer hinanden til at diskutere udvalgte emner samt forholde sig aktivt til de fokusområder, der søges udforsket. Metoden tager generelt udgangspunkt i målgruppens egne beskrivelser af deres livsverden, værdier, forståelser og begreber i modsætning til en lukket og prædefineret (standardiseret) spørgeramme, der i højere grad fokuserer på allerede fastlagte svarkategorier ud fra hypoteser og forestillinger om, hvad der er relevante svar. Ved at gennemføre undersøgelsen på baggrund af fokusgruppeinterview åbnes der op for muligheden for at studere befolkningens egne opfattelser af motiver, erfaringer, krav, behov m.m. nærmere i forbindelse med de udvalgte aspekter. Idet en sådan metodisk tilgang tager udgangspunkt i borgernes egne opfattelser af, hvad der er relevant i den givne sammenhæng, bidrager den kvalitative analyse med en mere dybdegående og brugerbaseret forståelse end prædefinerede spørgerammer er i stand til. 3

5 Deltagernes referenceramme Alle borgere i den kvalitative undersøgelse baserer deres evalueringer og holdninger til småt elektronikaffald og generel affaldssortering på egne konkrete erfaringer og oplevelser. Der er gennemført i alt tre fokusgrupper med deltagere, der i forskelligt omfang har kontakt med Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og de ydelser, der leveres i forbindelse med affaldssortering og -planlægning, miljøtilsyn, opgaveløsninger vedrørende forskellige typer affald samt servicering af såvel viceværter og affaldsansvarlige som almene borgere med henblik på information og rådgivning angående affald og miljø (se målgruppebeskrivelse nedenfor). Teknik- og Miljøforvaltningens ydelser har været diskuteret med både konkrete brugeroplevelser samt faglige vurderinger som omdrejningspunkt. Fokusgrupperne har alle haft en varighed af to timer. Der er udført én fokusgruppe med viceværter og affaldsansvarlige fra en række etageejendomme og boligforeninger i København. Disse fagfolk er rekrutteret således, at der bedst muligt er sikret en bred spredning mellem forskellige boligformer i form af almene boliger, andels- og ejerboliger samt private udlejningsboliger. Dermed sikres også en spredning af forskellige ansvarsområder og sorteringsmuligheder og -udfordringer for henholdsvis viceværter/affaldsansvarlige samt beboere i de ejendomme, viceværterne og de affaldsansvarlige individer varetager. Derudover er forskellige kvarterer i København repræsenteret blandt deltagerne, således at fokusgruppen bidrager med viden om såvel udsatte boligområder som mere ressourcestærke områder. Se spørgeramme i bilag. Derudover er der udført to fokusgrupper med borgere i København. Fælles for alle deltagere i disse to grupper er, at de som almindelige borgere i København i høj grad har både direkte og indirekte kontakt til Teknik- og Miljøforvaltningen, da de i deres dagligdag benytter en stor del af forvaltningens ydelser i forbindelse med affald og miljø. De to fokusgrupper er sammensat af beboere i etageejendomme med affaldssorterings-muligheder, men forsøger derudover så vidt muligt at repræsentere den brede befolkning i København. Der er i grupperne repræsenteret både mænd og kvinder, unge og ældre, familier med og uden børn samt enlige. I forbindelse med de yngre deltagere er der ligeledes taget højde for, at alle er udeboende og dermed selv ansvarlige for affaldssortering. Derudover er grupperne sammensat således, at de inkluderer forskellige boligformer, hvorved der sikres en spredning mellem almene boliger, andels- og ejerboliger samt 4

6 private udlejningsboliger. Endelig repræsenterer deltagerne forskellige bykvarterer i København. I kombination med de varierende boformer sikrer dette bedst muligt fokusgrupper bestående af borgere, der har forskellige tilgange til affaldssortering og derfor også i forskellig grad benytter de enkelte ydelser og sorteringsmuligheder, Teknik- og Miljøforvaltningen tilbyder. Se spørgeramme i bilag. Kombinationen af de to målgrupper medfører, at deltagerne i grupperne dels har forskellige behov, krav og forventninger til Teknik- og Miljøforvaltningen og de ydelser, der tilbydes og dels benytter ydelserne i forskelligt omfang og på baggrund af divergerende forudsætninger. I fokusgruppeinterviewet med viceværter og affaldsansvarlige er der således primært blevet fokuseret på den daglige drift i forbindelse med affaldssortering, de muligheder og udfordringer, disse fokusgruppedeltager oplever i deres daglige administration af beboernes forskellige former for affald samt deres arbejde med at udbrede kendskabet til sortering blandt ejendommens beboere. Endvidere er der taget udgangspunkt i viceværterne og de affaldsansvarliges opfattelse af Københavns Kommunes rolle i forbindelse med affaldssortering, deres kontakt med og brug af kommunens Affaldsservice og hjemmeside samt deres erfaringer med rådgivning og et bredt omfang af informationsmateriale. I fokusgruppeinterviewene med beboere er der primært blevet fokuseret på baggrunden og motivationen for affaldssortering i det daglige, forståelsen af nytten af sortering samt de udfordringer, beboerne oplever i deres daglige håndtering af forskellige former for affald. Derudover er det blevet undersøgt, hvilket kendskab, beboerne har til affaldssortering, hvilke faktorer, de vægter højest i deres daglige sortering samt deres generelle opfattelse af henholdsvis vicevært/affaldsansvarlig og kommunens rolle i forbindelse med at udbrede motivationen for sortering og kendskabet hertil. Fælles for alle interview er, at forskellige former for skriftligt materiale fra Teknik- og Miljøforvaltningen er blevet gennemgået med henblik på at klarlægge, hvordan information om generel affaldssortering og specifikke sorteringsmuligheder og -tiltag bedst muligt målrettes de forskellige befolkningsgrupper. Baggrunden herfor er Københavns Kommunes forestående kampagne om de nye sorteringsbeholdere til plast, metal og småt elektronikaffald, der skal opstilles i samtlige af Københavns gårde og affaldsrum igennem et dybdegående indblik i lysten til og udfordringerne for generel affaldssortering giver interviewene således viden om, hvordan Teknik- og Miljøforvaltningen kan strukturere og udforme denne kampagne, så den er til mest muligt gavn for alle parter og bidrager med den tilsigtede effekt. 5

7 Nærværende rapport er struktureret med udgangspunkt i ovenstående temaer og fokusområder. Rapporten består af hovedkonklusioner og resultater for Teknik- og Miljøforvaltningen til brug i det forestående arbejde med kampagnen for sortering af småt elektronikaffald, plast og metal. Derudover indeholder rapporten tematiske konklusioner, der baseres på de varierende erfaringer og forståelser, henholdsvis beboere og viceværter/affaldsansvarlige har i relation til affaldssortering og de udfordringer, der kan opstå hermed. Målgruppebeskrivelse Gruppe 1: Viceværter og affaldsansvarlige Målgruppe: Boligtype: Geografi: Køn: Antal deltagere: Viceværter og affaldsansvarlige eller andre, der har kontakt med beboerne om sortering af affald (gårdmand, ejendomsadministrator, foreningsformand, bestyrelse etc.) Andels- og ejerboliger, privat udlejning samt almene boliger spredning. Ejendommene varierer fra knap 100 til 550 boliger. København spredning på bydele og boligområder Der er i denne gruppe ingen repræsentativ spredning på køn 9 deltagere Gruppe 2: Yngre beboere Alder: Målgruppe: Boform: Geografi: år generel aldersspredning Beboere i etageejendomme eller andetsteds med fælles affaldssortering, enlige med og uden børn, familier med og uden børn (hjemmeboende børn). Andels- og ejerboliger, privat udlejning samt almene boliger spredning København spredning på bydele 6

8 Beskæftigelse: Køn: Antal deltagere: Andre kriterier: Spredning på beskæftigelse/uddannelse M/K spredning 7 deltagere Ved de unge borgere sikres, at der er tale om udeboende beboere, der selv er ansvarlige for affaldssortering Gruppe 3: Ældre beboere Alder: Målgruppe: Boform: Geografi: Beskæftigelse: Køn: Antal deltagere: 40+ år generel aldersspredning Beboere i etageejendomme eller andetsteds med fælles affaldssortering, enlige med og uden børn, familier med og uden børn (hjemmeboende børn) Andels- og ejerboliger, privat udlejning samt almene boliger spredning København spredning på bydele Spredning på beskæftigelse/uddannelse M/K spredning 9 deltagere Yderligere kriterier for deltagelse i fokusgrupperne: Man må ikke have deltaget i fokusgrupper inden for de sidste 6 mdr. Man må ikke være ansat ved Teknik- og miljøforvaltningen. Man må ikke være aktiv i borgerrepræsentationen. Bemanding Projektet er gennemført af kvalitativ analysekonsulent Cand.scient.anth. Anne Sidenius. 7

9 Kvalitetsstandarder Voxmeter er medlem af ESOMAR, og undersøgelsen er blevet gennemført i overensstemmelse med de internationalt opstillede kvalitetsstandarder. Hovedkonklusioner Overordnet er der store forskelle på de tre fokusgrupper, hvilket gør det vanskeligt at generalisere på tværs af alle grupper. Der er dog visse faktorer og opfattelser, der er fælles for de fleste deltagere. I dette kapitel opridses disse med fokus på, hvilken indflydelse de kan have for Københavns Kommunes kommende kampagne, hvis formål er at udbrede kendskabet til den nye sorteringsordning for småt elektronikaffald, plast og metal og generelt motivere befolkningen til øget affaldssortering. Hvordan affaldssorterer beboerne? Der er relativt stor forskel på, hvordan og hvor meget, de adspurgte borgere sorterer deres affald. Overordnet sorterer ældre borgere dog væsentligt mere end de yngre deltagere. Dette skyldes formentlig, at de i højere grad end yngre borgere føler en individuel forpligtelse og ansvar over for miljøet og samfundet (uddybes senere i hovedkonklusionen). I gruppen af yngre beboere er der desuden en klar kønsforskel, idet 8

10 yngre kvinder er mere tilbøjelige til at sortere end yngre mænd forskellen synes her at ligge i, at de yngre kvinder i højere grad har tillid til, at affaldssortering i sidste ende gør en forskel. Blandt gruppen af yngre mænd er der derimod tendens til at betragte affaldssortering som besværligt og arbejdskrævende. Dertil kommer, at de har svært ved at se individets indflydelse i den store helhed, hvorimod de yngre kvinder tilslutter sig tanken om, at den positive udvikling skal starte et sted. På den måde kan man sige, at kvinderne dels er mere bevidste om deres egen rolle og dels mere idealistiske, idet de i højere grad tager det individuelle ansvar på sig, skønt effekten er svær at vurdere. En afgørende motivationsfaktor for affaldssortering er, at det er nemt, hurtigt og lettilgængeligt. Hermed menes, at sorteringsmulighederne for det første skal være placeret et sted, beboeren hurtigt kan komme til de fleste beboere ønsker sågar, at affaldsstationen placeres, så de kommer forbi den på deres vej ud af hoveddøren fremfor at skulle i baggården. Derudover skal beholderne være samlet ét sted, så beboeren ikke skal fragte sit affald rundt til flere lokaliteter. For det andet skal affaldssorteringen være nem og ligetil i den betydning, at beboeren ikke skal være i tvivl om, hvilke affaldstyper, der skal i hvilke containere. Dette kan for eksempel løses ved hjælp af farvekoder og afbildninger på de enkelte beholdere. I tillæg hertil er flere beboere forvirrede over definitionen af forskellige affaldstyper allerede oppe i deres bolig. De efterspørger derfor klar, utvetydig information om, hvad der konkret falder under kategorierne metal, plast, elektronikaffald (stort/småt), storskrald, papir, pap og farligt affald. Desuden er der tvivl om, hvilken stand, affaldet skal afleveres i: Skal marmeladeglas for eksempel vaskes rene, og må der overhovedet være låg på? For det tredje skal sorteringsmulighederne være tilgængelige i den forstand, at der altid er plads til nyt affald. Hvis storskraldsrummet eller containeren til papir er fyldt, har de færreste beboere skrupler over i stedet at smide affaldet i containeren til dagrenovation. Endelig skal sortering være et element i hverdagen, der hverken kræver megen energi eller mange tanker. Denne udfordring er generelt sværere at håndtere, idet der ikke er tale om et praktisk problem, men snarere et spørgsmål om holdning og vaner. Flertallet af gruppedeltagerne sorterer pap, papir, glas og batterier fra deres dagrenovation. Selv yngre mænd, der ellers har svært ved at se formålet, forsøger så vidt muligt at gøre dette. Dette skyldes primært, at personer i deres nære omgangskreds har en stærk normpåvirkning, men formentlig spiller det også en rolle, at disse typer affald er relativt lette dels at definere og dels at opbevare i lejligheden, hvor de ikke behøver at fylde meget. De affaldstyper, der oftest er usikkerhed omkring definitionen af, er storskrald og farligt affald. Desuden er der her ofte tale om en form for affald, der fysisk fylder en del, hvorfor flere 9

11 beboere ikke ønsker at opbevare det i deres lejlighed. I tilfælde, hvor beboerne ikke har adgang til et rum til storskrald/farligt affald, er de fleste tilbøjelige til at smide det til dagrenovation. Tvivl om det nytter Ét af de mest gennemgående fællestræk ved alle tre fokusgrupper synes at være generel uvished og tvivl om, hvorvidt det overhovedet nytter at sortere. Dette lader desuden til at være en faktor, der spiller en meget afgørende rolle i folks holdning til affaldssortering. Såvel affaldsansvarlige som almene borgere nævner flere gange, at de mangler viden om, hvad der sker med affaldet, efter det er blevet sorteret. Flere deltagere har erfaringer med, at forskellige former for affald blandes sammen, når det hentes af renovationsbilen, enten fordi de selv har set det eller hørt historier. Dette er for både affaldsansvarlige og beboere årsag til, at de stiller spørgsmålstegn ved, om det altid er tilfældet. Tanker om, hvorvidt det hele alligevel ender med at blive smidt til forbrænding sammen fylder således meget hos de fleste deltagere. I fokusgrupperne kom det frem, at skønt det ikke altid er et udtalt behov, savner både affaldsansvarlige og beboere et bedre kendskab til, hvad der helt praktisk og konkret sker med affaldet, når det sorteres. Ligeledes ønsker de fleste mere viden om, hvad der sker, hvis affaldssorteringen i en eller anden forstand har slået fejl, dvs. hvis der for eksempel er kommet papir eller køkkenaffald i papcontaineren: har ens egen sorteringsindsats så været forgæves eller kan det pap, der er i containeren, endnu reddes og genanvendes? Mere viden efterspørges Både affaldsansvarlige og beboere savner svar på sådanne spørgsmål, der oftest ligger til grund for de n manglende motivation for affaldssortering. På tværs af grupperne trækker deltagerne frem, at mere faktuel viden om baggrunden for at sortere specifikke affaldstyper samt en større indsigt i både kortsigtede, langsigtede og individuelle konsekvenser herved, vil påvirke deres oplevelse af nytten ved affaldssortering i positiv retning. Således vil et større fokus på bedre information og kommunikation om nytten ved affaldssortering til borgerne sandsynligvis løsne op for mange problemstillinger, både helt konkrete og mere komplekse. Beboerne: Bekymrede, men positive overfor de nye beholdere De nye sorteringsmuligheder for småt elektronikaffald, plast og metal giver i alle tre fokusgrupper anledning til bekymring, skønt de af mange modtages positivt. Bekymringerne blandt beboere går især på, at ingen af deltagerne umiddelbart føler sig i stand til selv at definere, hvad der er småt elektronikaffald i modsætning til stort elektronikaffald eller hvilke former for plast, der er tale om. Ligeledes er der uvished om, hvilken stand, affaldet skal være i, når det afleveres i den pågældende beholder. Dette gælder primært 10

12 plastaffald og metal og hvorvidt beboerne selv skal til at rengøre affaldet, inden det smides ud. I de to fokusgrupper med beboere er der enighed om, at dette forhold ikke umiddelbart bydes velkommen, fordi det i så fald kræver en ekstra indsats og dermed bliver mere besværligt at sortere. Igen kan forklaringer om, hvorfor affaldet skal rengøres, gøre en stor forskel i motivationen. Viceværterne: Der er ikke plads - men de skal stå sammen med de andre beholdere Hos de affaldsansvarlige er bekymringerne over de nye sorteringsmuligheder af mere praktisk karakter, idet de ikke kan se, hvor disse nye beholdere skal placeres i de gårde, de arbejder i. Deltagerne udtrykker frustration over, at der i forvejen er sparsom plads til affaldscontainere, og at finde plads til nye beholdere er derfor en udfordring. De fleste affaldsansvarliges erfaring viser, at alle containere helst skal stå samlet ét sted, så beboerne ikke skal flere steder hen for at komme af med deres affald. Dette bekræfter alle beboere, idet de lægger vægt på, at det skal være så let og hurtigt som muligt at sortere. Flere påpeger, at mulighederne for at sortere affald er væsentligt bedre end tidligere, hvilket spiller en vigtig rolle i deres motivation. Overordnet mener de fleste beboere, at hvis affaldscontainerne er placeret sammen i gården og er lettilgængelige, er de mere tilbøjelige til at sortere dette underbygges af de affaldsansvarliges erfaringer. Størstedelen af beboere mener også, at flaskecontainere og genbrugsstationer skal være i nærheden af hjemmet for, at de gider bruge tid på at sortere og mange yngre deltagere mener, at de helst skal kunne smide affaldet på vej ud af døren. Endelig må affaldet ikke optage for meget plads i hjemmet, og her vækker de nye sorteringsmuligheder igen bekymring hos nogle deltagere. Det er dog primært hos de deltagere, der i forvejen sorterer mindre end andre, at det betragtes som et problem. Mange yngre borgere tager ikke ansvar Hvor de ældre borgere synes at være villige til at gøre en ekstra indsats for at komme af med deres affald, hvis mulighederne ikke umiddelbart er i nærheden, lader det til, at mange af de yngre beboere ikke i samme omfang ser affaldssortering som et individuelt ansvar. I stedet betragter de det som en kommunal opgave at sortere affaldet andetsteds. Dette synspunkt kommer også til udtryk i de unges visioner om den ideelle verden af affaldssortering: i denne verden sorterer man selv intet i lejligheden, men smider alt ud sammen, hvorefter maskiner sorterer alt. Blandt de yngre borgere er der således fokus på, at sortering skal være så lidt besværligt og kræve så lidt personligt arbejde som overhovedet muligt, skønt det også fortolkes forskelligt, hvorvidt den nuværende tilstand er besværlig eller ej. 11

13 De ældre mener, individet har et ansvar Blandt de ældre borgere hersker der derimod enighed om, at individet selv har et ansvar og derfor må påtage sig den praktiske opgave at sortere så godt som muligt i hjemmet. De ældre borgeres ideelle verden af affaldssortering ligner langt hen ad vejen den nuværende tilstand, men det understreges, at kommunen skal stille tilstrækkeligt med muligheder til rådighed og ellers sørge for, at afhentning og genanvendelse forløber uproblematisk. Et andet gennemgående fællestræk blandt de to grupper af beboere synes altså at være det individuelle ansvar i forbindelse med affaldssortering, om end der er forskellige opfattelser af dette ansvar. Hvorvidt man betragter affaldssortering som en pligt eller ej, lader til at være et spørgsmål om generation. Den ældre generation af beboere mener, at de som borgere i København selv har et ansvar for at passe på miljøet som helhed og sikre, at affald bliver genanvendt. Flere deltagere fortæller, at deres motivation for at sortere primært skyldes muligheden for at sikre den mest hensigtsmæssige fremtid for deres børn og børnebørn i den forstand er de ældre borgere meget bevidste om deres egen rolle i forhold til fællesskabet. De yngre: What s in it for me (eller for samfundet) Den yngre generation af borgere har en mere individualiseret forståelse af formålet med affaldssortering. Flere deltagere spørger, hvad de selv kan få ud af sortering andet end besvær og arbejde, og der er fokus på, hvad gevinsten er for det enkelte individ, ikke for samfundet som helhed. Pant på flasker er et godt eksempel på, hvordan den enkelte person direkte kan vinde ved sortering, og flere yngre deltagere påpeger, at de først begyndte at sortere flasker, da systemet blev indført. Deltagerne understreger dog, at der ikke nødvendigvis er brug for en personlig gevinst, men at det skal være tydeligt, hvordan samfundet direkte får økonomisk gavn af affaldssortering. Også andre værdier end økonomi virker motiverende, hvis blot borgerne kan se, at der tilføjes flere ressourcer andre steder som direkte følge af affaldssortering og genanvendelse. Det er interessant at være opmærksom på aldersforskellene i Københavns Kommunes arbejde med at motivere til øget affaldssortering. I forbindelse med de ældre borgere ligger udfordringerne primært i at stille tilstrækkeligt med sorteringsmuligheder til rådighed på den måde, der er mest hensigtsmæssig for den konkrete ejendom. Detaljeret, men faktuel information om nytten ved sortering samt udtømmende 12

14 sorteringsguides vil også bidrage positivt til denne gruppes forståelse af affaldssortering og sikre, at de får den nødvendige viden for at sortere korrekt. Kendskab til nytten motiverer I forbindelse med de yngre borgere løses problemet med motivation ikke udelukkende ved at stille tilstrækkelige muligheder til rådighed. I de fleste tilfælde har gruppen af yngre deltagere adgang til forskellige typer af sorteringsmuligheder, men flere benytter sig alligevel ikke af dem. I denne sammenhæng ligger udfordringen i at udbrede de yngre borgeres kendskab til nytten ved sortering, så forståelsen for værdien af sortering øges. Derudover synes det relevant at pleje den individuelle forpligtelse, uden at der bliver tale om et belærende påbud. Hos den yngre fokusgruppe kommer det frem, at deltagerne ikke er klar over, at de reelt er forpligtede til at sortere, ligesom det heller ikke er pinligt at sige, at man ikke sorterer. Samtidig er der en opfattelse af, at det enkelte individs indsats ikke gør den store forskel. Der er altså i vid udstrækning tale om et moralsk holdningsspørgsmål. Det skal tilføjes, at mange af de yngre beboere er bevidste om at sortere korrekt og benytter i stort omfang de sorteringsmuligheder, de har til rådighed. I disse tilfælde lader det til, at vane og opdragelse har en central rolle. De fleste unge borgere, der sorterer, gør det af hensyn til miljøet, men hvorvidt de finder det besværligt eller naturligt afhænger af, om det sidder på rygraden. Desuden hersker der blandt disse deltagere en stærk tro på, at affaldssortering gør en forskel, selvom de reelt ikke ved præcist hvordan eller i hvilket omfang. Vigtigt, at andre sorterer Samlet set spiller visheden om, at andre også sorterer, en stor rolle i relation til ens egen indsats. Der er især to områder, hvor denne viden kan gøre en forskel. For det første medfører den ifølge mange borgere, at man ikke føler sig dum eller naiv, hvilket ellers kan være tilfældet, når man angiveligt er den eneste, der sorterer i gården. Oplevelsen af at finde glas i containeren til dagrenovation kan få beboerne til at føle sig lidt latterliggjort og blive i tvivl om, hvorvidt deres egen indsats reelt har gjort en forskel. Det kan virke som en lang og måske nyttesløs kamp, hvis man er den eneste, der kæmper, og de fleste borgere har derfor brug for at mærke og se, at der er andre, der også er villige til at gøre en indsats. For det andet kan kendskabet til, at andre sorterer, medføre dårlig samvittighed over, at man ikke selv gør det. I denne forbindelse nævner flere beboere også, at den personlige relation spiller en rolle. Det kan for eksempel 13

15 være ens barn eller partner, der minder en om, at det er vigtigt at sortere eller venlige opråb fra viceværten om, at det konkret påvirker hans arbejde negativt, hvis folk ikke sorterer. De affaldsansvarlige som nøglepersoner Selvom de affaldsansvarlige nævnes i denne sammenhæng, er det de færreste beboere, der aktivt trækker på hans/hendes kendskab til sortering. Alligevel spiller de en central rolle i forhold til det daglige arbejde i Københavns gårde, og København Kommune kan derfor benytte dem som mellemled i formidlingen til borgerne. I den forbindelse er der to områder, det er vigtigt at være opmærksom på. For det første er der kun få affaldsansvarlige, der selv bestiller kommunens materiale til borgerne. Flere kender ikke til muligheden og de øvrige mener ikke, at der er tid til det i løbet af en travl arbejdsdag. Generelt betragter de affaldsansvarlige det heller ikke som deres ansvar, men har intet imod at udbrede kendskabet til sortering blandt beboerne, så længe det ikke indebærer et besøg hos hver husstand. Hvis Københavns Kommune vil benytte sig af de affaldsansvarlige som formidlere, er det derfor vigtigt, at kontakten og udlevering af det relevante materiale sker på eget initiativ. For det andet er det tydeligt, at de affaldsansvarlige savner mere direkte dialog med kommunen og har brug for at mærke, at deres indsats anerkendes og værdsættes. Dette kan for eksempel illustreres med et årligt sparringsmøde med kommunens konsulenter eller lignende tiltag. Endvidere drejer det sig om de kanaler, de affaldsansvarlige bruger til at finde svar på konkrete problemer. Her giver portalen Affaldsservice på kommunens hjemmeside anledning til kommentarer. De affaldsansvarlige, der har anvendt den, synes ikke, at den er enkel at finde rundt på, fordi det ikke er oplagt eller logisk opbygget, hvor man skal finde de oplysninger, man søger. Desuden er der ofte lang svartid på mails, skønt man har brug for hurtig hjælp til det affald, der hober sig op eller svar på, hvorfor miljøbilen ikke er kommet. Blandt deltagerne foreslås det, at man i større udstrækning skaber mulighed for en mere personlig og fagligt relevant anvendelse af hjemmesiden, eventuelt med en direkte mailadresse kun til brug af affaldsansvarlige. Et centralt forhold er dog, at kommunens telefonservice er langt lettere at bruge, når man befinder sig i en gård og ikke har adgang til en computer. Flere deltagere foreslår derfor en form for sms-service, der giver besked om vigtige ændringer, eller en telefonapplikation, der kan svare på de mest presserende spørgsmål. Synliggørelse og enkel information 14

16 Et led i kampagnen og Københavns Kommunes fremtidige arbejde med affaldssortering bør ifølge de fleste fokusgruppedeltagere være en øget synliggørelse, dels af formålet og nytten ved sortering og dels af de forskellige affaldstyper og pågældende containere. En måde, dette kan gøres på, er ved hjælp af billeder på skraldespande og containere over det affald, der skal deri. Også forskellige farver på skraldespandene til forskelligt affald er et forslag, der modtages positivt. Denne visualisering letter selve sorteringen, fordi man ikke selv skal tænke så meget over, hvilket affald, der skal hvorhen. Derudover appellerer den også til borgernes samvittighed, og flere deltagere mener, at det er sværere for dem at smide for eksempel køkkenaffald i en container, der tydeligt med billeder viser, at det ikke skal deri. Enkeltheden i kommunikationen er i sig selv et vigtigt punkt. Hvis ikke den er tilgængelig, når og hvor man har brug for den, er der blandt især de yngre deltagere en tendens til, at man ikke gør mere ud af sin sortering. Fakta og konkret viden Københavns Kommune har blandt de fleste deltagere mest gennemslagskraft som afsender af kampagnen. Det kan dog være en idé at inddrage historier om Københavns affaldsansvarlige borgere som en måde at gøre forpligtelsen til at sortere mere personlig på. Beboerne møder ofte deres vicevært, og i den forbindelse kan der fokuseres på, hvilken negativ effekt, manglen på sortering har i deres arbejde. I andre sammenhænge kan kampagnen trække på historier om almene borgere, der selv sorterer samt hvilke direkte konsekvenser, sortering har for samfundet og det enkelte individ i både Danmark og udland. De ældre borgere er mere tilbøjelige til at ønske fakta om formålet med sortering, men også de yngre har behov for mere konkret viden om, hvordan og hvorfor det nytter at sortere. Budskabet bag en kommende kampagne bør derfor være, at hver enkelt individs indsats eller mangel på samme reelt gør en stor forskel, men det er essentielt, at den søger at udbrede et større, faktuelt kendskab til sorterings- og genanvendelsesprocesserne fra start til slut. I de følgende afsnit underbygges og uddybes hovedresultaterne. Afsnittene behandler de tematikker, fokusgrupperne tog udgangspunkt i. 15

17 1. Generel affaldssortering Alle deltagere er enige om, at det primære formål med affaldssortering er at passe på miljøet og klimaet som helhed samt spare på de ressourcer, der er tilgængelige. Enkelte borgere fortæller, at de også sorterer af sikkerhedsmæssige hensyn til viceværten og renovationsmedarbejderne. Alle kan se den umiddelbare værdi ved affaldssortering, men det er ikke alle, der tror på, at det reelt gør en forskel. Blandt de affaldsansvarlige deltagere er der en tendens til at betragte affaldssortering som både praktisk besværligt og et spørgsmål om motivation, men de fleste forsøger at løse de problemer, der opstår. Enkelte viceværter har givet op over for affaldssortering, fordi deres beboere gang på gang undlader at sortere. De prioriterer derfor andre dele af deres arbejde og forholder sig kun til sortering, når det er absolut nødvendigt. Flere viceværter oplever desuden, at beboerne sjældent tager ansvaret på sig: Jamen, skraldet må jo komme med helikopter oppe fra Nordgrønland! Jeg har mødt to beboere i min tid som gårdmand, som har indrømmet: okay, det er mig. Det er ude af ens kontrol, for det er aldrig dem! (Almene, ejer- og lejeboliger, ca. 180 boliger, primært Kbh. V) De fleste steder oplever viceværterne, at affaldssorteringen er acceptabel eller i det mindste bedre end tidligere. De mener, at det kan hænge sammen med, at gårdmanden selv brænder for at forbedre affaldssorteringen, og at de er opmærksomme på god skiltning. Derudover er det for mange viceværter vigtigt at tage problemerne løbende og ikke tro, at det hele løser sig over én nat, hvis de fortsat skal fastholde deres kampgejst. Udfordringer for sorteringen 16

18 Affald som elektronik, hårde hvidevarer, storskrald, malerbøtter, rengøringsmidler og kemikalier volder flere problemer end almindeligt dagrenovation, glasemballage, pap og papir. Flere beboere har svært ved at vurdere, hvornår et affaldsprodukt er storskrald, småt brændbart, farligt affald eller noget helt fjerde og de ender derfor ofte med at smide affaldet i storskraldsrummet. I de tilfælde, hvor ejendommen ikke har et rum til storskrald, er beboerne mere tilbøjelige til at aflevere affaldet sammen med dagrenovation eller stille det ved siden af containerne. Hjemme hos os har vi storskrald og det er så bare der, alle de ting, der ikke bliver sorteret, ryger hen! Alt der er større end en dåse! Elektronik ryger derhen, og jeg tror da ikke, det hører til der Nogle gange hænger der også et surt opstød fra viceværten om, at nogen har stillet noget forkert, men jeg ved for eksempel ikke, hvad der må være der! Så det bliver hurtigt alt det, der ikke kan være i containerne, der kommer derind (Kvinde, 31 år, andel, Valby) Folk ved ikke, hvad der må være der, for hvad er storskrald?! Folk er ret forvirrede, så det er ét stort kaos! Rummet er altid helt fyldt, og det er jo ikke altid skraldemændene vil tage det med. Og vores flaskecontainer står et godt stykke væk, så der står også ret mange flasker dernede (Mand, 30 år, andel, Kbh. K) Mange borgere i København har heller ikke bil, og det kan derfor være svært at komme på genbrugsstationen: Et spørgsmål om vaner Men hvor skal jeg så gøre af mit køleskab, hvis det ikke må komme ned til storskrald? Jeg kan ikke lige komme på lossepladsen, så jeg ville nok stille det derned alligevel og måske tænke, at nogle andre sorterede det for mig! Det skal også være nemt at komme af med det Jeg har jo kun en cykel! (Kvinde, 28 år, privat leje, Sundbyøster) For de fleste beboere spiller gode og dårlige vaner en stor rolle i forbindelse med affaldssortering. Der er tendens til, at de borgere, der igennem deres opvækst er blevet opdraget til at sortere, i vid udstrækning fortsætter med at sortere. Disse borgere finder heller ikke affaldssortering besværligt i samme grad som andre borgere og ser ingen problemer i at skulle udvide deres affaldssortering med småt elektronikaffald, plast og metal. De kan godt se, at disse affaldstyper vil optage mere plads i lejligheden, men finder det naturligt at finde en løsning herpå: 17

19 Jeg har lært det hjemmefra siden jeg var helt lille, har vi jo sorteret og haft kompostbunke i baghaven. For mig er det jo noget med, at jeg altid har fået at vide, at der skal én til at starte det er da ikke fordi det er sjovt at skulle ud og tømme skålen med kartoffelskræller, men det gjorde man jo bare! Det havde vi fået at vide, at det skulle man gøre, for det var godt for miljøet så det er helt naturligt for mig! Det er bare sådan noget, man gør (Kvinde, 28 år, privat leje, Sundbyøster) Flere viceværter mener også, at det er et spørgsmål om vane, og at beboerne ganske enkelt er for dovne til at sortere. De fleste er dog optimistiske om udviklingen: Folk skal nok rette ind det skal de jo! Det er bare en lang kamp, indtil det sidder på rygraden. Vi er jo vokset op i mange år med, at der står en flaskecontainer i nærheden til sidst skal man nok have en pose til flasker og en anden med batterier. Jeg synes stille og roligt, der er sket en holdningsændring, men det er et sejt træk, for folk er dovne. (Almen boligforening, ca. 600 lejemål, Kbh. NV) Også beboere, der ikke tidligere har været vant til at affaldssortere, mener, at vaner spiller en rolle. I nogle tilfælde har en partner haft positiv indflydelse ved at få den pågældende beboer til at sortere mere fremover, mens det i andre tilfælde hjælper at være tvunget til det: Når man bare skal, så tænker jeg jo ikke over det! Når vi er på genbrugsstationen, skal alt jo sortereres fuldstændigt minutiøst i forskellige containere og det er som om, at når man skal, så får man det jo gjort! I lyse plastsække og så videre...i andelsforeningen ryger det i en sort sæk og ned i containeren i en stor pærevælling! (Mand, 31 år, andel, Kbh. Ø) Jeg tror både, det er vaner og så hvem man ligesom bliver præget af.før jeg flyttede sammen med min kæreste var jeg nok endnu mere ligeglad med det end jeg er nu! Men hun peger jo fingre af mig, hvis jeg smider batterier i skraldespanden så det gør jeg ikke længere! Det har jeg da i hvert fald lært noget af. (Mand, 25 år, almen leje, Kbh. SV) Lettilgængeligt, nemt og bekvemt 18

20 Der er flere faktorer, der er afgørende for, om beboerne sorterer. I første omgang skal mulighederne for at sortere være til stede i umiddelbar nærhed af hjemmet. Derefter skal sorteringscontainerne v ære lettilgængelige og placeret samme sted, så man ikke skal gå flere steder hen med sit affald. Containerne skal også helst være placeret et sted, hvor man kan smide sit affald, når man alligevel er på vej ud af døren. Hvis jeg ved, at muligheden er der, gør jeg det også; at jeg bare kan gå ned med det, men så længe man skal køre det langt væk, vil jeg ikke. Hvis det er besværligt i dagligdagen, gider jeg ikke der skal være en god måde, man kan komme af med det på. (Mand, 30 år, andel, Kbh. K) Ja, vi sorterer da, men det er fordi, vi har mulighederne tæt på os. Vi bor forholdsvist tæt ved Amager forbrænding, tror jeg det hedder...hvis jeg nu selv skulle ud og aflevere det langt væk, tror jeg ikke, jeg ville gøre det! Men hvis mulighederne ikke er der, er det jo ikke noget, man tænker over i hverdagen. (Kvinde, 35 år, ejer, Christianshavn) Beboernes krav til bekvemmelighed bekræftes af viceværterne, der fortæller, at jo lettere, det er for beboerne at sortere, jo mere bliver det gjort: Vi har fire containere til pap, og alligevel kommer de [beboerne] almindeligt affald i. De går ikke derover, hvor de andre er, for de her er tættest på de står faktisk lige inde for porten. De gider ikke gå helt derover, så de tager bare den nærmeste container. Mennesker er grundlæggende dovne! (Ejerforening, ca. 100 boliger, Kbh. Ø) Som udgangspunkt skal det være nemt at komme af med sit affald. Det kan ikke hjælpe noget at have pap i den ene ende af gården, dagrenovation i den anden og storskrald i en helt tredje ende så bliver det for besværligt for folk, og så smider folk det bare det nærmeste sted: der kommer sikkert nogen og rydder op efter os. Hvis tingene er samlet, går det meget bedre. (Andels- og lejeboliger, ca. 180 boliger, primært Sydhavn) Farvekoder Når sorteringsmulighederne er til stede, er det vigtigt, at det fremgår klart og tydeligt, hvilke former for affald, der skal i hvilke containere. Dette kan ske ved hjælp af forskellige farver på beholderne og/eller 19

21 skilte med afbildninger af den type affald, der hører til i beholderen på den måde kan beboerne let og hurtigt danne sig et overblik uden selv at bruge tid og energi på at overveje, hvad der skal hvorhen. Det kunne være fedt, hvis den [containeren] var pink! Så var man ikke i tvivl Hvis man havde en eller anden brug af farver i forhold til fordelingen, så pap var rødt og papir grønt og så videre tror jeg, det ville hjælpe mange mennesker. (Mand, 25 år, almen leje, Kbh. SV) Det skal være meget bedre synliggjort ved affaldscontainerne, hvad der må komme hvorhen. Jeg står altid ved de der containere og prøver at finde ud, at hvad der skal i Mærkerne ryger jo af, hvis det har været lidt dårligt vejr eller den har stået der et stykke tid Skraldemanden kunne jo bare lige sætte en ny på! (Kvinde, 35 år, ejer, Christianshavn) Forslaget om forskellige farver på affaldsbeholderne har også opbakning blandt alle viceværter. De fleste viceværter mener, at det er i gården, den største udfordring ligger, og farvesystemer kan gøre sorteringen mere synlig: Det er en rigtig god idé! For de [beboerne] kan ikke se det de åbner bare låget og smider affaldet ned! Hvis man giver containerne farver, kan det være, de er mere opmærksomme Det skal være nemt for dem! (Andels- og lejeboliger, ca. 180 boliger, primært Sydhavn) 1.1. Forståelsen af nytten ved sortering Overordnet er der stor forskel på, hvordan deltagerne forstår effekten af affaldssortering. Nogle deltagere finder det meget vigtigt at sortere sit affald. Denne holdning er udbredt blandt alle de ældre beboere, men også blandt flere yngre deltagere. Det vigtigste er at passe på miljøet generelt samt sikre 20

22 genanvendelse af ressourcer, og affaldssortering falder helt naturligt for flere af disse borgere. Der er dog udpræget tvivl om, præcist hvordan og hvor meget forskel, sortering gør. Blandt denne gruppe er der en tendens til bevidst at vælge at tro på den positive effekt af sortering, fordi det ellers ikke giver mening at indføre eller bruge tid på. Jeg tror, tvivlen hænger sammen med, at man havde sådan nogle projekter, hvor man stoppede, fordi der ikke var flere penge. Men det var undtagelsen, ikke reglen, det tror jeg eller det vælger jeg at tro! Det er jeg jo nødt til! (Mand, 56 år, ejer, Kbh. Ø) Andre beboere finder det mindre vigtigt at sortere, enten fordi de i deres dagligdag bruger deres energi andre steder, fordi de synes, at samfundets ressourcer og opgaver skal prioriteres anderledes eller fordi de ikke er sikre på, at det overhovedet hjælper. Jeg har da en idé om, at det er vigtigt, men i praksis kommer det tit til ikke at være det Måske er det mentalt dovenskab, ja, men jeg tror bare, jeg synes alt muligt andet er vigtigere! Det er noget, der bare skal overstås (Mand, 25 år, almen leje, Kbh. SV) Det hele blandes sammen Forståelsen af formålet med sortering betyder ikke nødvendigvis, at man sorterer, hvis man samtidig tvivler på, at det nytter. Flere yngre deltagere har erfaring med, at forskellige affaldstyper blandes sammen ved afhentning og de antager derfor, at det hele ender til forbrænding. Der er desuden tvivl om, hvorvidt den individuelle indsats gør en forskel i det samlede billede, men dette er mest udbredt blandt de deltagere, der kun sorterer lidt eller ingenting. Generelt er de yngre deltagere mere i tvivl om nytten ved sortering end de ældre, og det er ikke et område, de aktivt forholder sig til: Det er mest det der med, at når containerbilen kommer, virker det som om, det hele bare bliver blandet ind i én stor bil! Man [myndighederne/kommunen] har ikke sat fokus på det Det kan godt være, at jeg smider det i forskellige containere, men det ryger jo alt sammen til forbrænding! (Mand, 31 år, andel, Kbh. Ø) Ja, det virker altså som om det hele bliver blandet sammen! Er det 90-95% af vores affald, der bliver brændt? Det virker jo lidt ligegyldigt så hvis alt sammen alligevel 21

23 bare ryger til forbrænding, hvorfor skal jeg så sortere? Miljøfarlige ting sorterer jeg da, men ellers er det kun for den dårlige samvittighed! Jeg er ikke sikker på, at det egentlig hjælper noget! Alt hvad der kan være brændbart, har jeg på fornemmelsen, bare ryger til forbrænding! Fremskridt, men lang vej endnu (Kvinde, 36 år, ejer, Kbh. N) De affaldsansvarlige er også splittede i deres holdning til sortering. Alle oplever, at mange beboere ikke sorterer, selvom der er mulighed for det. I praksis betyder det, at viceværterne bruger meget arbejdstid på at rydde op efter beboere. Sortering fremstår derfor som et område, der kræver meget arbejde og tid, og nogle viceværter har givet op i kampen: Det kommer aldrig til at virke [arbejdet med at motivere folk]! Folk er negative de gider det ikke! Og hvem skal så sortere møget bagefter? Ikke mig! Jeg har været i faget i 25 år, og vi har prøvet alt det er fuldstændigt ligegyldigt, hvad du gør: det virker ikke! Kun i to-tre uger (Primært ejerboliger, ca. 40 ejendomme i Kbh.) Andre affaldsansvarlige er mere positive omkring udviklingen og betragter det som et langt, sejt træk at motivere beboerne og sørge for de bedste omstændigheder. Forskellen synes at ligge i, hvorvidt viceværten betragter det som en naturlig del af sine arbejdsopgaver eller ej. Det vil altid være op af bakke! Det er et lang, sejt træk, men det bliver bedre. Aviscontainerne bliver fyldt op med aviser, og nu stiller folk i det mindste deres pap ned til containeren. Ude hos os sorterer de det meste, så jeg tror godt, det kan løses; man skal bare gøre det på den rigtige måde fra starten af og motivere dem, måske ved at lave en kampagne over fjernsynet. Det er et skridt i det lange, seje træk, men udviklingen er i gang! (Almen boligforening, ca. 600 lejemål, Kbh. NV) Beboersammensætningens betydning Nogle viceværter påpeger, at affaldssorteringen også afhænger af boligform og beboersammensætning. I såkaldt belastede områder, hvor beboerne har færre sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer, kan det være svært at sælge idéen om, at affaldssortering er vigtigt. Desuden er der i disse områder ofte mange andre problemer, viceværterne skal forholde sig til, og affaldssortering nedprioriteres 22

24 derfor. Hvorvidt der er en sammenhæng mellem de viceværter, der har opgivet at forbedre affaldssortering, og de boligområder, de arbejder i, kan være interessant at undersøge yderligere. Jeg kommer fra et socialt boligbyggeri, og der er flere mennesker, der ikke er særligt ressourcestærke. Det har helt sikkert noget med det at gøre. Det samme har boligformen; hvis det er lejerboliger, er folk mere ligeglade, for de flytter jo snart igen! (Almen boligforening, ca. 600 lejemål, Kbh. NV) Vi har 350 boliger, og der bor 4-5 stykker, der snakker dansk - prøv du at forklare de andre beboere, at de skal sortere! De åbner bare vinduet og smider en sofa ud! (Primært ejerboliger, ca. 40 ejendomme i Kbh.) I relation til arbejdet med danskere af anden etnisk baggrund henviser flere viceværter til Frederiksberg Kommune, der laver sorteringsguider og informationsmateriale på andre sprog, blandt andet arabisk. Viceværterne er enige i, at kommunen bør hjælpe mere på områder, hvor sprog- og kulturforskelle har indflydelse, men ingen har undersøgt, hvorvidt det allerede er tilfældet. Farligt affald Der er generel enighed om, at farligt affald er vigtigere at sortere end andet, fordi de fleste deltagere opfatter det som miljøskadeligt, hvis denne type affald kommer i grundvandet eller lignende. Heller ingen af deltagerne synes, det er i orden at smide affald direkte i naturen. Når det sker, bliver man mere bevidst om, at affaldet er skadeligt, fordi den negative sammenhæng mellem natur og affald synliggøres. Det virker som om, mange deltagere har brug for at visualisere både den skadelige og gavnlige effekt, for eksempel i form af advarsler og billeder på produkter. Der var en kampagne om affald i naturen, og der har jeg da tænkt en del over det der med 25 års nedbrydningstid jeg tænker da mere over at smide affald i naturen end jeg tænker over at smide affald derhjemme; det [at smide affald i naturen] kunne jeg aldrig drømme om! (Mand, 31 år, andel, Kbh. Ø) Jeg tror, det er vigtigt, at man kan se, at for eksempel papir består af en eller anden andel genbrugspapir så kan man se, at det kommer et eller andet sted fra og at det betyder noget at sortere. (Mand, 30 år, andel, Kbh. K) 23

25 Faktuel information om nytten efterspørges Samlet set kan især de yngre beboeres opfattelse af nytten ved sortering ændres markant ved at give forklaringer og eksempler på, hvorfor man skal sortere sit affald og hvad der sker med affaldet, efter det har forladt gården. Det er et spørgsmål om at give Københavns borgere faktuel og konkret information om, at sortering rent faktisk nytter noget, men også hvordan og hvorfor det nytter. Ved at synliggøre, hvordan individets egen indsats gør en forskel på godt og ondt har man mulighed for at motivere de borgere, der tilslutter sig det overordnede formål med affaldssortering, men er i tvivl om effekten: For mig er det meget mere konkrete ting: hvad bruges de forskellige ting til? Hvad bruges plastic en til, hvad bruges metallet til, hvad med pap og papir? Få nogle tal på bordet og nogle eksempler. Vi har også brug for at høre, hvad der sker, hvis der er nogen, der sorterer forkert er det hele så spildt eller kan de få noget ud af det alligevel? (Kvinde, 36 år, ejer, Kbh. N) Jeg er bange for, at det gør så lille en forskel i forhold til så mange andre ting på nuværende tidspunkt. Jeg ved ikke, om jeg helt kan se, at det gør den store forskel! Men hvis de lavede et eller andet med opvarmning af huse, fordi man brændte papir eller fortalte mere om, hvordan metallet blev genbrugt, ville jeg da sikkert gøre det Pligten til at sortere (Mand, 25 år, almen leje, Kbh. SV) I relation til de forpligtelser, man har som borger til at sortere, er der en meget tydelig aldersforskel i holdningen hertil. De ældre borgere er generelt bevidste om det fælles ansvar, de har for hinanden og miljøet, og forsøger også at leve op til det. De er ligeledes mere villige til selv at gøre en ekstra indsats for at komme af med deres affald ved for eksempel at tage elektronikaffald med på arbejde eller ringe efter miljøbilen. Det er besværligt, men man skal sortere! Det [besværet] er ikke noget, der overholder mig fra det, for jeg synes, vi er forpligtede rent etisk til det. Det er en borgerpligt at gøre vi har kun den her jord til låns, og den skal vi jo give videre til vores børn. Vi skal helt klart gøre det, vi kan! (Kvinde, 57 år, andel, Valby) 24

Ren By-kampagnen 2012

Ren By-kampagnen 2012 Ren By-kampagnen 2012 Aarhus Kommune Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2012 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel med bredt repræsenterede medlemmer over 18 år - alle bosat i Aarhus

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

REGLER FOR AFHENTNING AF AFFALD STANDPLADS, HOLDEPLADS, ADGANGSVEJ OG AFFALDSBEHOLDERE

REGLER FOR AFHENTNING AF AFFALD STANDPLADS, HOLDEPLADS, ADGANGSVEJ OG AFFALDSBEHOLDERE REGLER FOR AFHENTNING AF AFFALD STANDPLADS, HOLDEPLADS, ADGANGSVEJ OG AFFALDSBEHOLDERE 1 HOLDEPLADS/ ARBEJDSOMRÅDE 2 ADGANGSVEJ Holdepladsen er der, hvor skraldebilen er parkeret på vejen. Der skal være

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Byd velkommen til Madam Skrald

Byd velkommen til Madam Skrald Byd velkommen til Madam Skrald din nye genbrugsbeholder Herlev Kommune indfører en ny måde at sortere affald på. Du er en af de 100 husstande, der har meldt sig som ambassadører for ordningen i forsøgsperioden.

Læs mere

Madam Skrald nemt og bekvemt. v. Jesper Raad Petersen Natur og Miljø Herlev Kommune

Madam Skrald nemt og bekvemt. v. Jesper Raad Petersen Natur og Miljø Herlev Kommune Madam Skrald nemt og bekvemt v. Jesper Raad Petersen Natur og Miljø Herlev Kommune Hvad vil vi fortælle om i dag -Hvorfor Madam Skrald -Processen -Brugerdreven innovation -Foreløbige resultater -Udestående

Læs mere

AFFALDS-GUIDE FOR KERTEMINDEGÅRDEN

AFFALDS-GUIDE FOR KERTEMINDEGÅRDEN Gårdlauget Kertemindegaarden 2100 København Ø AFFALDS-GUIDE FOR KERTEMINDEGÅRDEN Til beboer & erhverv Indholdsfortegnelse: Side Emne 1 Introduktion. 1 + 2 Dagligt affald & Skraldesug. 3 Erhverv. 3 Sortering

Læs mere

hjælp skraldemændene de henter 20.000 ton nem affaldsservice

hjælp skraldemændene de henter 20.000 ton nem affaldsservice nyhedsbrev fra københavns kommune oktober 2014 AFFALD KBH giv dine ting videre til andre LÆS MERE PÅ SIDE 2-3 hjælp skraldemændene de henter 20.000 ton på et år LÆS MERE PÅ SIDE 5 nem affaldsservice din

Læs mere

gør et Loppefund på genbrugsstationerne

gør et Loppefund på genbrugsstationerne nyhedsbrev fra københavns kommune juni 2012 AFFALD KBH Sortering starter i hjemmet gør et Loppefund på genbrugsstationerne se hvad dit affald bliver til LÆS MERE PÅ SIDE 2-3 LÆS MERE PÅ SIDE 4-5 riv ud

Læs mere

Brugerundersøgelse 2009. i Viborg Kommune

Brugerundersøgelse 2009. i Viborg Kommune i Viborg Kommune Indledning Kilde Consult skal gennemføre en brugerundersøgelse på genbrugsstationerne i Viborg Kommune. Undersøgelsen er gennemført i starten af 2009 i forbindelse med, at der skal udarbejdes

Læs mere

Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald

Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald Det er ikke så svært, når man først får det lært mst.dk/kendditaffald Danmark uden affald 1 Danmark uden affald er et Danmark, hvor vi genanvender

Læs mere

Nye affaldsbeholdere. på vej til dig!

Nye affaldsbeholdere. på vej til dig! Nye affaldsbeholdere på vej til dig! Du får to nye affaldsbeholdere Vi er snart klar til at sende kommunens nye affaldsbeholdere ud til dig. Det stativ eller den beholder, som du allerede har til dagrenovation,

Læs mere

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation?

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation? Vi bor i Hvor mange voksne, unge og børn bor i husstanden Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år Hus 1 0 0 200,000 400,000 kr Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation

Læs mere

EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008

EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008 EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008 Q/markedsanalyse Låsbygade 65 6000 Kolding Tlf. 75 50 39 60 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Sammenfatning...4 1.1. Dagrenovation...4 1.2. Hjemmekompostering...4

Læs mere

Lærervejledning Besøg genbrugspladsen 0.-4. klasse

Lærervejledning Besøg genbrugspladsen 0.-4. klasse Lærervejledning Besøg genbrugspladsen 0.-4. klasse I sommerhalvåret inviteres folkeskolens mindste elever til at besøge ARCs genbrugspladser. Ved besøget lærer eleverne at sortere affald i otte fraktioner,

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald

Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald Det er ikke så svært, når man først får det lært mst.dk/kendditaffald Danmark uden affald 1 2 Danmark uden affald er et Danmark, hvor vi genanvender

Læs mere

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast glas Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

Håndtering af affald. Afdeling 52 - Fyrkildevej

Håndtering af affald. Afdeling 52 - Fyrkildevej Håndtering af affald Afdeling 5 - Fyrkildevej Lån en trailer Ved bortskaffelse af diverse til genbrugsplads kan du låne en trailer ved henvendelse på varmemesterkontoret. Depositum kr. 00,- Indhold Affaldstyper...4

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Østerbro, den 12. marts 2014. Kære Beboer. Velkommen til vores nye fælles gård!

Østerbro, den 12. marts 2014. Kære Beboer. Velkommen til vores nye fælles gård! Kære Beboer Velkommen til vores nye fælles gård! Østerbro, den 12. marts 2014 Vores nye gård står snart færdig. Det har været en lang rejse for at nå hvortil vi nu er nået! I 2013 blev der nedsat et gårdlaug,

Læs mere

Brugerundersøgelse Ikast-Brande Kommunes affaldsplan

Brugerundersøgelse Ikast-Brande Kommunes affaldsplan Brugerundersøgelse Ikast-Brande Kommunes affaldsplan Rekvireret af: Ikast-Brande Kommune Udfærdiget af: JHN Processor v. Jacob Høg Nyborg og Bjarke Bøgeskov Jespersen Efteråret 2013 Spinderigade 11E I

Læs mere

Affald på havnen. Om undervisningsforløbet Affald på havnen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse

Affald på havnen. Om undervisningsforløbet Affald på havnen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse Lærervejledning Tidsforbrug (samlet for de fire aktiviteter) 1-2 timer Klassetrin 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i, at eleverne er affaldskonsulenter, hvor

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Bilag 4. Opfølgende interviews i Brøndby Strand Nord sep/okt 2015

Bilag 4. Opfølgende interviews i Brøndby Strand Nord sep/okt 2015 Bilag 4. Opfølgende interviews i Brøndby Strand Nord sep/okt 2015 AFRAPPORTERING Baggrund Efter implementering af ny villaordning med øget affaldssortering i Brøndby Kommune i 2014 (plast, papir, glas,

Læs mere

HAR I EN GOD IDÉ OM AFFALD?

HAR I EN GOD IDÉ OM AFFALD? Flerfamilieboliger i Herlev Kommune HAR I EN GOD IDÉ OM AFFALD? Ønsker I at gøre indsamlingen af affald fra jeres boligforening endnu bedre? ER, LÆS H N A HVORD I GØR Teknisk Forvaltning 2009 I får idéerne

Læs mere

NOTAT Dato: 22. oktober 2014 J.nr.: nir

NOTAT Dato: 22. oktober 2014 J.nr.: nir Dato: 22. oktober 2014 J.nr.: nir-4.5.1.-2 Afrapportering af projekt "Kend din borger/kunde!" Dansk Affaldsforening iværksatte i starten af 2013 en undersøgelse, der skulle bruges til at skabe indsigt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt. Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt. Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem Rapport for Miljøstyrelsen af Epinion April 2006 Indholdsfortegnelse 1 Om dette

Læs mere

Brugerundersøgelser Reno Djurs I/S

Brugerundersøgelser Reno Djurs I/S Brugerundersøgelser Reno Djurs I/S Rekvireret af: Reno Djurs I/S Udfærdiget af: JHN Processor v. cob Høg Nyborg og Bjarke Bøgeskov Jespersen November-december 202 JHN PROCESSOR I Spinderigade E I 700 Vejle

Læs mere

På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge?

På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge? Tidsstempel På en skala fra 1-5, hvor meget tid føler I, at I har brugt på Nulskrald den sidste uge? På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge? Hvor mange

Læs mere

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Velkommen til Skraldetanterne dine nye affaldsbeholdere Brøndby Kommune gør det nu lettere for dig at sortere dit affald, så det kan blive genbrugt. Derfor får alle med

Læs mere

Sammenfatning af ændringer som følge af høringssvarene

Sammenfatning af ændringer som følge af høringssvarene KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø BILAG 1 Sammenfatning af ændringer som følge af høringssvarene Ressource- og Affaldsplan 2018 har været i høring i perioden 24. august

Læs mere

5401-13 Lundevænget Her kan du kommer af med dit affald. Guide til affaldssortering

5401-13 Lundevænget Her kan du kommer af med dit affald. Guide til affaldssortering 5401-13 Lundevænget Her kan du kommer af med dit affald Guide til affaldssortering Som du sikkert har lagt mærke til er der blevet bygget en ny containergård ved Ryparken 144 samt en ny affaldsø ved Lyngbyvej.

Læs mere

Affaldssortering der er til at forstå

Affaldssortering der er til at forstå Skraldeguide Affaldssortering der er til at forstå Det kan være svært at finde rundt i, hvordan affald skal sorteres, og hvordan du hurtigt og miljøvenligt kan affaldssortere i hverdagen. Med denne guide

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Beskrivelse af pilotforsøg i Ishøj og Vallensbæk Kommuner - Indsamling af genanvendeligt affald i flerkammerbeholdere

Beskrivelse af pilotforsøg i Ishøj og Vallensbæk Kommuner - Indsamling af genanvendeligt affald i flerkammerbeholdere Den 12. juli 2012 Init. CBP/BEB Sagsnr. 12-01061 Beskrivelse af pilotforsøg i Ishøj og Vallensbæk Kommuner - Indsamling af genanvendeligt affald i flerkammerbeholdere Baggrund Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Læs mere

Affald på havnen OM UNDERVISNINGSFORLØBET AFFALD PÅ HAVNEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse

Affald på havnen OM UNDERVISNINGSFORLØBET AFFALD PÅ HAVNEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse Lærervejledning Tidsforbrug (samlet for de fire aktiviteter) 1-2 timer Klassetrin 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET AFFALD PÅ HAVNEN Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i, at eleverne er affaldskonsulenter,

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald Affaldsguide Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal.

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Affaldsguide Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ

Læs mere

Forsøg med affaldssortering i Kirsebærplantagen

Forsøg med affaldssortering i Kirsebærplantagen Forsøg med affaldssortering i Kirsebærplantagen Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering Kirsebærplantagen er sammen med tre andre boligområder udvalgt til et nyt forsøg med affaldssortering. Forsøget

Læs mere

digital service affald og genbrug i allerød kommune - Prøv vores App - Tjek vores hjemmeside - Mit Affald - SMS-service

digital service affald og genbrug i allerød kommune - Prøv vores App - Tjek vores hjemmeside - Mit Affald - SMS-service digital service affald og genbrug i allerød kommune - Prøv vores App - Tjek vores hjemmeside - Mit Affald - SMS-service Bestil afhentning af storskrald på alleroed.dk Genbrug er godt for miljøet Aviser

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser

Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser Affaldshåndteringsplanens fokusområder Alle tal er i 1.000 kr. Alle tal med * er internt forbrug indeholdt i nuværende organisation. (1) Note

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Genbrugspladser, vejnettet og iværksætteri Genbrugspladser, vejnettet og iværksætteri 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som

Læs mere

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 30 DANMARKSGADE/NIELS EBBESENS GADE

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 30 DANMARKSGADE/NIELS EBBESENS GADE «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 30 DANMARKSGADE/NIELS EBBESENS GADE Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Nye affaldsbeholdere. sådan sorterer du

Nye affaldsbeholdere. sådan sorterer du Nye affaldsbeholdere sådan sorterer du Her er dine nye affaldsbeholdere Du har fået to nye affaldsbeholdere. En til plast og papir og en til metal og glas. I denne folder kan du læse, hvordan du skal sortere.

Læs mere

Best practice for kommunale landingssider for affald

Best practice for kommunale landingssider for affald Best practice for kommunale landingssider for affald København den 1. april 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 3 1.1 Formål og proces... 3 2 Generelle anbefalinger... 4 2.1 Navigation og

Læs mere

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Din affaldsguide 2013 Til alle etageboliger og husstande med fælles sortering Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Historier om affald og genbrug i Herlev Teknisk Forvaltning 2013 Vores miljø er vigtigt

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Mere sortering Mindre bøvl

Mere sortering Mindre bøvl Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Status for realisering af Furesø Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Furesø Kommunens Affaldsplan 2009 2020 blev udarbejdet

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Galgebakken Genbruger

Galgebakken Genbruger Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Borgermøde om væsentlige ændringer i krav til affaldssortering afholdt på Stenløse Rådhus den 29. november 2012

Borgermøde om væsentlige ændringer i krav til affaldssortering afholdt på Stenløse Rådhus den 29. november 2012 1 Borgermøde om væsentlige ændringer i krav til affaldssortering afholdt på Stenløse Rådhus den 29. november 2012 Referat & kommentarer af Kjeld Glückstadt Hvis I tror, I er verdensmestre i at sortere

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

ØGET AFFALDSSORTERING MEN HVORDAN? SMÅ GÅRDE I INDRE BY

ØGET AFFALDSSORTERING MEN HVORDAN? SMÅ GÅRDE I INDRE BY ØGET AFFALDSSORTERING MEN HVORDAN? SMÅ GÅRDE I INDRE BY Udgivet af Miljøpunkt Indre by - Christianshavn Rådhuspladsen 77 st. 1550 København V www.a21.dk CVR: 31 69 00 80 Publikationen er udarbejdet af

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Kom/it afsluttende projekt

Kom/it afsluttende projekt Roskilde Tekniske Gymnasium Kom/it afsluttende projekt Udemiljø - affald i naturen Jonas Olesen, SeUn Takamoto og Theis Nielsen 2015 Indhold Formål og indledning... 2 Planlægning... 2 Tidsplan... 2 Problem...

Læs mere

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 32 VALDEMARSGADE/SVENDSGADE

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 32 VALDEMARSGADE/SVENDSGADE «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 32 VALDEMARSGADE/SVENDSGADE Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i starten.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Genbrug er guld! Evaluering af kampagne. December 2012

Genbrug er guld! Evaluering af kampagne. December 2012 Genbrug er guld! Evaluering af kampagne December 2012 ISBN 978-87-92689-76-4 December 2012 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks 453 505 København V Rapporten

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Når skraldet skal fjernes

Når skraldet skal fjernes Når skraldet skal fjernes Information om affaldssystemet i Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Horsens Kommunes affaldssystem - nemt for dig og godt for miljøet Horsens Kommune har et velfungerende

Læs mere

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013 Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger August 2013 ISBN 978-87-92689-81-8 August 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

1. JUNI 20. Brøndby Kommune

1. JUNI 20. Brøndby Kommune une ndby Komm rø B l ti r e m rne kom Skraldetante 14 1. JUNI 20 Vær parat til dine nye affaldsbeholdere i juni 2014 Den 1. juni 2014 starter den nye affaldsordning. Allerede i april/maj måned får du dine

Læs mere

Plads til 2 ugers affald

Plads til 2 ugers affald Plads til 2 ugers affald vælg den rigtige beholder Mindre slid på vejene Bedre for økonomien Bedre for miljøet Plads til 2 ugers affald Her kan du se, hvilke affaldsbeholdere du kan vælge mellem til din

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

KBH. Jeg passer på miljøet for vores børns fremtid. læs mere på side 6-7

KBH. Jeg passer på miljøet for vores børns fremtid. læs mere på side 6-7 nyhedsbrev fra københavns kommune JUNI 2009 AFFALD KBH Jeg passer på miljøet for vores børns fremtid SORTER DIT AFFALD find nærmeste Genbrugsstation læs mere på side 2-3 SPAR PÅ SKRALDET følg varens vej

Læs mere

Velkommen til Odense Renovation!

Velkommen til Odense Renovation! Velkommen til Odense Renovation! Kort om Odense Renovation A/S Non-profit Affaldshåndtering siden ca. 1882 Kommunalt aktieselskab siden 1994 Bestyrelsen består af 9 medlemmer, 6 udpeget af kommunen og

Læs mere

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar?

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Hvor mange gange om ugen tømmer I skraldespanden i køkkenet? - % -4 8% -7 9% 4 Mere

Læs mere

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Oktober 2015 5. info Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Hvordan sorterer din nabo? Kære beboer i Lærkeparken Vores pilotprojekt Affald er ressourcer, der skal genanvendes er stadig godt i

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

NYT Sæk og container ud til skel. Affaldshåndbog 2016. boliger

NYT Sæk og container ud til skel. Affaldshåndbog 2016. boliger NYT Sæk og container ud til skel Affaldshåndbog 2016 boliger Indhold Meget mere genbrug side 2 Kontakt os når DU har tid side 3 Velkommen på genbrugspladsen side 4 og 5 Storskrald side 6 Papir, karton,

Læs mere

Bilag 8 Side 1 af 9. Dato: 29. juni 2012. Undersøgelse om metalemballage i Horsens Kommune

Bilag 8 Side 1 af 9. Dato: 29. juni 2012. Undersøgelse om metalemballage i Horsens Kommune Teknik og Miljø Affald og Genbrug Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292740 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr: 2012-007379 Undersøgelse om metalemballage i Horsens

Læs mere

VELKOMMEN. til REMISEN HAB. Afdeling 51

VELKOMMEN. til REMISEN HAB. Afdeling 51 VELKOMMEN til REMISEN HAB Afdeling 51 REMISEN En remise er en bygning med spor til opbevaring af lokomotiver og jernbanevogne. På vores Remisen, lå der før en remise med værksted, hvor togene blev efterset.

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere