Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13 STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014

14 AffaldPlus - Strategi 2024 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres og håndteres. Nogle ændringer er betinget af lokale danske forhold, men de fleste vil skyldes udefra kommende påvirkninger. EU vil fortsat have stor indflydelse for rammebetingelserne på affalds- og energiområdet i Danmark, men i endnu større omfang end tidligere vil påvirkninger fra alle dele af verden få indflydelse på, hvordan Danmark og Europa indretter sig. AffaldPlus skal dog uanset de kommende års ændringer i rammebetingelserne udfylde sin rolle som ejerkommunernes ressourceforvalter og opfylde selskabets nye strategiske mål. Ressourcesektoren affald og energi - vil i perioden frem til 2024 særligt være påvirket af følgende udviklingstendenser: Fra affald til ressourcer Affald betragtes både som en ressource og en vare. For nogle affaldstypers vedkommende vil ressourceknaphed og prisniveau betyde udvikling af helt nye genanvendelsesteknologier. Affald bliver et konkurrencedygtigt alternativ til udgravning/anvendelse af jomfruelige råvarer. Vugge-til-vugge tankegangen vinder frem i tilgangen til produktion og forbrug i kombination med, at en større del af forbrugsgoderne fremover bliver lejet/leaset i stedet for købt til ejendom. Genbrug, levetidsforlængelse og genanvendelse bliver dermed i højere grad producenternes ansvar. Ressourcer må ikke gå til spilde eller miste nytteværdi ved downcycling. Kun fornybare ressourcer som biomasse må forbruges (f.eks. papirfibre, der bliver for korte, så de ikke længere kan bruges i nyt papir, hvorefter de nyttiggøres termisk). Øget fokus på reparation og direkte genbrug af både ideale og økonomiske årsager. Energiforbruget og dermed efterspørgslen på energi til bl.a. rumopvarmning reduceres væsentligt. Energi bliver dyrere af både efterspørgselsmæssige og afgiftsmæssige årsager. Forbrænding og deponering Mindre affald skal brændes jf. ressourcestrategien Danmark uden affald. Der bliver færre og større forbrændingsanlæg I Danmark. Affaldssektoren har fortsat et ansvar for og en rolle i energiforsyningen - primært på varmeforsyningsområdet. Overskydende mængder ikke-genanvendeligt, brændbart affald fra EU-lande transporteres på tværs af landegrænser til nyttiggørelse i områder med store varmebehov. Der etableres ikke nye affaldsdeponier og en række eksisterende lokaliteter kan ikke udvides. Organisering og liberalisering Der vil fortsat være et pres på affalds- og energisektoren for liberalisering og effektivisering. Ofte i modstrid med tekniske og miljømæssige hensyn samt på tværs af både overordnede og lokale politiske hensyn. Den geopolitiske uafhængighed i forhold til energi- og råvareforsyning skal øges/styrkes. Reguleringen indenfor EU harmoniseres yderligere, hvilket vil medføre flere producentansvarsordninger - også for husholdningsaffaldet. Version Side 2 af 6

15 AffaldPlus - Strategi 2024 Affaldsrammedirektivet vil blive revideret flere gange i perioden med øgede genanvendelseskrav til følge. Erhvervsaffaldet liberaliseres yderligere kommunerne får kun i begrænset omfang mulighed for at styre affaldsstrømmene fra erhvervsvirksomheder. Kommunerne har fortsat ansvaret for husholdningernes affald i hele håndteringskæden fra indsamling til nyttiggørelse og bortskaffelse. Kommunerne vil primært fungere som myndighed i fremtiden samt levere velfærdsydelser på kerneområderne. Alle drifts- og kunderelaterede funktioner vil blive overdraget til de kommunale selskaber. Øget samarbejde mellem affaldssektorens parter er nødvendig for at sikre det fornødne grundlag for nye affaldsbehandlingsteknologier. Samarbejde kan etableres mellem offentlige selskaber og kommuner og/eller med inddragelse af private virksomheder. Affaldsselskabernes opgaveportefølje og organisering ændres, så der bliver 2 ligeværdige forretningsområder - miljø/affald og energi Borgerinddragelse Borgerinddragelse har i en del år været en vigtig del af affaldshåndteringen, ved at det i stor udstrækning er lykkedes at få borgerne til at sortere deres affald og køre det til genbrugspladserne. Borgerinddragelsen vil blive udvidet til også at omfatte andre dele af det offentliges ydelser i bred forstand. Informationstætheden og mængden af medier øges fortsat, hvilket stiller øgede krav til kommunikationen. Budskaber om ressourcer skal konkurrere om borgernes opmærksomhed i et stærkt differentieret medielandskab. Affaldsselskaberne skal i højere grad være på i mediebilledet samt være parat overfor alle former for henvendelser og tilkendegivelser fra borgere og andre interessenter. Version Side 3 af 6

16 AffaldPlus - Strategi 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Der findes ikke affald kun ressourcer er den fælles vision. AffaldPlus tager sig af affaldet på Syd- og Vestsjælland. Vi arbejder i fællesskab med vores 6 ejerkommuner på at skabe et samfund, hvor affald ses og behandles som en værdifuld ressource. Sammen med borgere og virksomheder giver vi affald nyt liv eller forvandler det til råstoffer og miljøvenlig energi. Vi er en aktiv og respekteret medspiller i lokalsamfundet, og vi påtager os et samfundsmæssigt og socialt ansvar. Vores mål er at bidrage til en fremtid, hvor økonomisk velstand og bæredygtighed ikke er hinandens modsætninger. AffaldPlus arbejde foregår i 5 hovedspor, som alle skal bidrage til at realisere den fælles vision. De 5 hovedspor: 1. Håndtering af ressourcer og affald AffaldPlus mål er at udvikle en bæredygtig håndtering af affald samt sikre behandlingskapacitet og afsætning for alle fraktioner og ressourcer på egne anlæg eller hos offentlige og private samarbejdspartnere i overensstemmelse med den overordnede ressourcetilgang. 2. Indsamling af affald AffaldPlus vil sikre et samlet indsamlingskoncept i kommunerne for at opfylde ressourcestrategien samt styrke genbrugspladsernes service og konkurrencekraft. 3. Energi AffaldPlus mål er at fortsætte og udvikle produktionen af energi på et bæredygtigt grundlag samt være en foretrukken samarbejdspartner omkring drift og administration på energiområdet. 4. Lokalsamfundet og kunderne AffaldPlus er en aktiv medspiller i lokalsamfundets udvikling og kommunikerer med borgere og virksomheder for at påvirke holdninger og ændre adfærd i overensstemmelse med den fælles vision. 5. Økonomi og organisering AffaldPlus mål er at sikre de nødvendige økonomiske handlemuligheder for at kunne realisere den fælles vision til gavn for ejerne og brugerne. De strategiske mål: Version Side 4 af 6

17 AffaldPlus - Strategi Håndtering af ressourcer og affald 1.1 AffaldPlus prioriterer sit arbejde i overensstemmelse med EU s affaldshierarki: 1. forebyggelse, 2. genbrug, 3. genanvendelse, 4. nyttiggørelse særligt til energi, 5. bortskaffelse 1.2 AffaldPlus håndterer alt affald, som ejerkommunerne har ansvar for (kommunernes forsyningspligt). 1.3 AffaldPlus sikrer, at der er behandlingsmuligheder og afsætning for alle affaldstyper og materialer på egne anlæg eller hos samarbejdspartnere (offentlige eller private). 1.4 AffaldPlus etablerer egen behandlingskapacitet i forhold til egne mængder og markedets øvrige muligheder. 1.5 AffaldPlus fremmer direkte genbrug. 2. Indsamling af affald 2.1 AffaldPlus vil sammen med ejerkommunerne etablere et fælles koncept for indsamling og håndtering af affald og ressourcer samt samle driftsopgaverne på affaldsområdet hos AffaldPlus for at medvirke til, at de kommunale affaldsplaner realiseres og Ressourcestrategiens mål nås. 2.2 AffaldPlus tilpasser genbrugspladsernes sorteringskoncept, så flest muligt ressourcer reddes, og kunderne sorterer efter, hvad der er nødvendigt i den efterfølgende affaldsbehandling. 2.3 AffaldPlus effektiviserer driften af genbrugspladserne ved at etablere få og større genbrugspladser. 2.4 AffaldPlus tilbyder sig som entreprenør og samarbejdspartner ift. renholdningsopgaver i kommunerne (indsats mod henkastet affald, strandrensning, m.v.). 3. Energi. 3.1 AffaldPlus arbejder for udfasning af fossile brændsler. 3.2 AffaldPlus leverer mere energi på de samme ressourcer (optimerer energiproduktionen) 3.3 AffaldPlus oplagrer og sæsonforskyder energi, herunder indgår i systemer, der transformerer energi fra en energiform til en anden (el-gas-varme/triple-smart-grid). 3.4 AffaldPlus er energiproducent og anvender også andre energikilder end affald. 3.5 AffaldPlus er samarbejdspartner for lokale varmeværker og energiproducenter på drifts- og administrationsområdet. 4. Lokalsamfundet og kunderne 4.1 AffaldPlus er en aktiv og respekteret del af lokalsamfundet. 4.2 AffaldPlus kommunikerer med borgere og virksomheder for at reducere lokalsamfundets forbrug af ressourcer. Version Side 5 af 6

18 AffaldPlus - Strategi AffaldPlus vil være rollemodel på affalds- og energiområdet samt minimere og håndtere eget affald korrekt og udelukkende anvende vedvarende energi, hvor det er muligt. 4.4 AffaldPlus opbygger og opretholder en høj faglig ekspertise om affald og ressourcer samt håndteringen og nyttiggørelsen heraf. 4.5 AffaldPlus opretholder i samarbejde med ejerkommunerne en faglig ekspertise om klima og energispørgsmål generelt i forhold til de aktuelle behov. 4.6 AffaldPlus stiller sin viden til rådighed for selskabets ejere samt borgere og virksomheder i oplandet. 4.7 AffaldPlus indgår i samarbejde med de kommunale jobcentre og andre relevante aktører om at udnytte AffaldPlus aktiviteter til at skabe sociale arbejdspladser samt opkvalificere eller give jobmulighed for borgere, der har svært ved at fastholde eller få en position på arbejdsmarkedet. 5. Økonomi og organisering. 5.1 AffaldPlus sikrer den bedste service, kvalitet og miljøeffekt af de leverede ydelser indenfor de økonomiske rammer, som ejerkommunerne stiller til rådighed. 5.2 AffaldPlus optimerer egen behandlings-og produktionskapacitet ift. miljø, mængder og marked for bl.a. at have konkurrencedygtige behandlingspriser og takster. 5.3 AffaldPlus opretholder en miljøcertificering af alle driftsaktiviteter. 5.4 AffaldPlus samarbejder med de kommunale forvaltningsenheder og selskaber om alle former for drift og administration med henblik på at optimere parternes ressourceanvendelse. 5.5 AffaldPlus opleves som en god og udviklende arbejdsplads, der rekrutterer og fastholder de medarbejdere, der har de bedste kompetencer. 5.6 AffaldPlus opleves som en rummelig arbejdsplads med socialt ansvar. Version Side 6 af 6

19 NOTAT Den 12. juni G01/ Sagsnr.: 4937 Brevid: JKU Emne: STRATEGI 2024 / Rammevilkår På bestyrelsens strategiseminar maj fremlagde administrationen sit forslag til strategipapir, STRATEGI Samtidig foregik der intensive forhandlinger i Folketingets forligskreds vedrørende hel eller delvis liberalisering af affaldssektoren. Et spørgsmål som i høj grad har farvet, både det politiske og det administrative arbejde indenfor sektoren i de sidste par år, og som har skabt stor usikkerhed i forhold til fremtidige rammevilkår. Debatten om liberalisering, udspringer grundlæggende i et ønske om at effektivisere branchen og Finansministeriet har på et tidspunkt lanceret, en mere eller mindre velbegrundet idé om, at der skulle findes et besparelsespotentiale i omegnen af 200 mio. kr. I den forbindelse er der bragt flere værktøjer i spil f.eks. total liberalisering af branchen, med heraf følgende krav om tvangsudbud af det kommunale affald og fri bevægelighed for erhvervsaffaldet omdannelse af de kommunale I/S er til aktieselskaber med henblik på en beskatning samt lukning af de mindst effektive forbrændingsanlæg. Dansk Affalds Forening har sammen med KL modsat argumenteret for, at en ophævelse af den kommunale anvisningsret til egne behandlingsanlæg ville betyde, at allerede etablerede anlæg kunne komme til at stå tomme, med meget store strandede omkostninger til følge. Forventningen om et skatteprovenu ved en selskabsgørelse, vil alt andet lige betyde højere priser for forbrugerne, i forhold til den hvile i sig selv struktur som eksisterer i dag, og i debatten omkring lukning af decentrale anlæg som ikke performer på et vist niveau i forhold til store centrale værker, har man forsømt at indregne de omkostninger som følger med etablering og drift af alternative opvarmningsformer. Det er lykkedes Dansk Affalds Forening og KL, at skabe så meget forståelse for sine synspunkter, at forligskredsen besluttede at henlægge forhandlingerne om effektivisering af sektoren til bilaterale forhandlinger mellem Regeringen og KL, og på møde 3. juni indgik parterne en aftale om, at den kommunale affaldsenergisektor i 2020 skal realisere en effektivisering på 200 mio. kroner, men at det ikke længere er et spørgsmål om organiseringen af sektoren. Dette betyder, at spørgsmålet om total liberalisering, indtil videre er lagt på is. Med aftalen mellem Regeringen og KL, tolkes rammevilkårene for affaldsbranchen, i hvert fald indtil videre, at være status quo, hvilket vil sige, at kommunerne fortsat har anvisningsretten for det kommunale husholdningsaffald og uden udbud kan anvise affaldet til egne anlæg. Det samme gælder formentlig erhvervsaffaldet, idet erhvervsaffald dog i praksis allerede nu, bevæger sig frit.

20 STRATEGI 2024 indeholder en lang række forudsætninger og antagelser om, hvordan grundlaget for affaldssektoren vil udvikle sig frem mod Og selvom liberaliseringsspørgsmålet for en tid er lagt på is, vil der stadig være mange udfordringer at tage fat på. Mere og mere direkte genbrug og genanvendelse, vil betyde at færre mængder skal nyttiggøres termisk. Dette stiller på den ene side, større krav til indsamlingsmetoder og up cykling og på den anden side krav om at finde alternative brændsler og energikilder, for at kunne leve op til indgåede varmeleveranceaftaler. AffaldPlus skal hele tiden sørge for at arbejde med effektiviseringer på alle fronter for at kunne spille op mod de største i branchen. Vi har som decentralt selskab nogle særlige udfordringer i forhold til anlægsstruktur og energiafsætning. Vi er nødt til at afstemme de mængder, som vi kan nyttiggøre termisk, med vores varmeafsætning, ligesom det er relativt dyrere, at drifte flere små ovnlinjer i forhold til én stor. Men AffaldPlus er konkurrencedygtig. Vores anlægsstruktur passer fint til de fremtidige affaldsmængder, som genereres indenfor vores opland, og vores behandlingspriser tåler sammenligning, når man indregner de transportomkostninger, som ville være forbundet med at benytte konkurrerende anlæg. Desuden ville alternative opvarmningsformer for borgerne i Næstved og Slagelse være langt dyrere, end den varme de i dag modtager baseret på affald. Men intet er i morgen, som det var i går. Når AffaldPlus som 6 kommuners affaldsselskab skal udvikle sig i et marked med større og større krav til effektivitet og ressourceudnyttelse, vil det være af afgørende betydning, at vi får adgang til hele værdikæden indenfor affald. Lige fra producenten og til slutbehandlingen. Med andre ord, så bør AffaldPlus stå for alle indsamlingsordninger og behandlingsanlæg som måtte være påkrævet indenfor vores omland, for herigennem at sikre en effektiv udnyttelse af alle ressourcer, til gavn og glæde for borgerne. STRATEGI 2024 oplister en række af de udfordringer, som vi forventer at stå med i årene fremover og opstiller mål, der vil sikre, at AffaldPlus kan løse de nødvendige fremtidige opgaver for ejerkommunerne. 2

21 NOTAT Dato: 11. juni 2014 NOL Emne: 1. Resumé Samling af de kommunale driftsopgaver på affaldsområdet En samling af kommunernes renovationsopgaver er blevet aktualiseret af den foranalyse, som 9 sjællandske forsyningsselskaber har fået udarbejdet. Meget taler for, at de 6 AffaldPlus-kommuner med fordel kan samle driftsopgaverne på affaldsområdet hos AffaldPlus. Kommunerne vil opnå følgende fordele: 1. Optimering af den service, som borgere og virksomheder tilbydes gennem en fagligt og administrativ stærk organisation med lokal tilstedeværelse. 2. Bedre miljøpræstation og bedre mulighed for at opfylde målene i regeringens Ressourcestrategi gennem en fælles håndtering af opgaverne med større volumen. 3. Bedre økonomi i den fortsatte udvikling og løsning af opgaven 4. Styrkelse af det faglige miljø, som kan løfte udfordringerne i Ressourcestrategien og kommunernes affaldshåndteringsplaner, herunder sikre målrettet kompetenceudvikling i en samlet organisation for affaldsløsninger. 2. Baggrund AffaldPlus bestyrelse behandlede på bestyrelsesmødet den maj 2014 et oplæg til opdatering af selskabets strategi, Strategi Strategien forventes endelig godkendt på bestyrelsens junimøde. Strategien indeholder et strategisk mål om samling af de kommunale driftsopgaver på affaldsområdet (driften) under AffaldPlus (strategisk mål 2.1) bl.a. for at medvirke til, at de kommunale affaldsplaner bliver realiseret indenfor de fastsatte tidsgrænser, og at målene i regeringens Ressourcestrategi nås. Parallelt hermed har 9 sjællandske forsyningsselskaber, herunder forsyningsselskaberne i Sorø, Ringsted, Slagelse og Faxe Kommuner, udarbejdet rapporten Foranalyse. Vurdering af potentialer ved samarbejde mellem 9 forsyninger. Rapporten blev offentliggjort primo maj og resultaterne forelagt for AffaldPlus bestyrelse på bestyrelsesmødet den maj Rapporten forelægges kommunalbestyrelserne i Slagelse, Sorø og Faxe på junimøderne til orientering. Det fremgår af sagsfremstillingerne, at sagen igen vil blive behandlet af kommunerne på møderækken i september på baggrund af en fælles sagsfremstilling og indstilling til det videre samarbejde. Forsyningsselskaberne peger i rapporten på en række synergier ved at etablere et tæt samarbejde, men også synergier ved at inddrage flere opgaver i forsyningsselskabernes portefølje. Her nævner rapporten specifikt de kommunale driftsopgaver på affaldsområdet som oplagte arbejdsopgaver for forsyningsselskaberne bl.a. begrundet i, at man derved opnår en klar adskillelse mellem drift og myndighed. Af rapporten fremgår det også, at forsyningsselskaberne ser det som en fordel, at der er en adskillelse mellem indsamlingsleddet og behandlingsleddet (hvor AffaldPlus ser det som en fordel at integrere de forskellige elementer i ressourcestrømmen). På denne baggrund besluttede AffaldPlus bestyrelse, at der til behandling på bestyrelsesmødet den 20. juni 2014 skal udarbejdes et oplæg til de 6 ejerkommuner om at samle de driftsmæssige opgaver på affaldsområdet fra 1. januar 2015 for at fastholde og videreudvikle Side 1 af 8

22 NOTAT Dato: 11. juni 2014 NOL Emne: Samling af de kommunale driftsopgaver på affaldsområdet en bred og sammenhængende affaldsfaglig ekspertise som grundlag for gennemførelsen af de kommunale affaldsplaner og opfyldelsen af målene i Ressourcestrategien. 3. Tidligere initiativer AffaldPlus bestyrelse behandlede 24. juni 2011 rapporten Fælles udvikling og drift af kommunale affaldsordninger i AffaldPlus og interessentkommunerne. Rapporten var udarbejdet af AffaldPlus vedtægtsbestemte embedsmandsudvalg, Kontaktgruppen. Rapporten blev udarbejdet på baggrund af, at bestyrelsen allerede i 2010 foreslog, at alle kommunale driftsopgaver på affaldsområdet blev samlet hos AffaldPlus. Rapporten konkluderede, at en samling af opgaverne på daværende tidspunkt ikke skulle begrundes økonomisk, fordi kommunerne allerede havde opnået driftsmæssige stordriftsfordele efter kommunesammenlægningerne i Mulighederne for yderligere effektiviseringer ved en sammenlægning (primært på administration) blev vurderet som værende beskedne i forhold til den samlede omsætning i de 6 kommuner på affaldsområdet på ca. 332 mio. kr. i 2010 (omsætning i 2012 ca. 328 mio. kr.). Omvendt viste arbejdet, at der vil være væsentlige fordele ved et tættere samarbejde både generelt, men især om udviklingen af renovationsordningerne. Dette for bedre at kunne sikre opfyldelsen af fremtidens miljøkrav samt sikre grundlaget for evt. anlæg til nye affaldsfraktioner, hvad enten de etableres i selskabets regi eller af andre markedsaktører. Det vil være hensigtsmæssigt, at de 6 kommuner sammen - i stedet for hver for sig - udvikler fælles løsninger fremadrettet. Ikke mindst i lyset af, at der fra EU og Folketinget vil komme en række krav til øget genanvendelse generelt og også til nye dele af affaldsstrømmen. Dette er indtil videre blevet udmøntet i arbejdet med den fælles affaldsplan, som blev igangsat umiddelbart efter rapportens behandling i bestyrelsen. 1 kommune har allerede i 2013 godkendt affaldsplanen og de 5 øvrige forventer at godkende deres affaldsplaner inden 1. oktober Kommunernes udfordring I Tabel 1 er vist en oversigt over de ordninger, som de 6 kommuner p.t. tilbyder deres borgere (og i nogle tilfælde også virksomheder). I 2 kommuner, Sorø og Ringsted, er der i 2013 sket større ændringer af ordningerne (afhentning af flere fraktioner hos kunderne). De øvrige kommuner har foretaget mindre justeringer af ordningerne. Bl.a. indsamler alle kommuner nu batterier hos husstandene og nogle kommuner har også indført indsamling af visse genanvendelige materialer. Kommunerne tilbyder i varierende omfang også visse former for valgfrihed, f.eks. beholderstørrelse og tømningsfrekvens, men specifikke sorteringskrav og indsamlingssystemerne indretning (hvilke fraktioner afhentes, hvilke skal bringes) betyder, at kundernes valgfrihed er begrænset. Realiseringen af affaldsplanerne vil imidlertid betyde, at kommunerne skal indføre nye eller ændre eksisterende indsamlingsordninger. Kommunerne skal ifølge regeringens Ressourcestrategi fra 2013 øge genanvendelsen af husholdningsaffaldet markant - fra det nuværende niveau på ca. 24 % til mindst 50 %. Dette vil forudsætte, at der dels skal ske indsamling og behandling af organisk affald, dels skal ske Side 2 af 8

23 NOTAT Dato: 11. juni 2014 NOL Emne: Samling af de kommunale driftsopgaver på affaldsområdet en markant øgning af indsamlingen af tørre genanvendelige materialer, herunder indsamling af nye materialer/fraktioner. De nye ordninger og behandlingsanlæg skal etableres og tages i brug i perioden , uanset at ressourceplanens mål først skal opfyldes i Årsagen hertil er, at etablering af nye ordninger og behandlingsformer ikke automatisk resulterer i, at de pågældende systemer benyttes som planlagt og de opstillede mål nås. At nå målene forudsætter ud over de rigtige indsamlings- og behandlingssystemer også, at brugerne tager de nye ordninger til sig og benytter dem korrekt. Dette forudsætter igen en lang og målrettet kommunikationsindsats. I punktform kan de vigtigste fælles udfordringer for kommuner og affaldsselskab beskrives således. Organisk affald skal indsamles i yderligere 5 kommuner. I alle 6 kommuner skal sorterings- og indsamlingskonceptet udvikles og optimeres - i hvilket omfang skal haveaffald, kødaffald, m.m. medtages? Hvad er den bedste interne opsamlingsmetode? Hvordan kan bioaffaldet opbevares og indsamles uden lugt og flueproblemer? Hvordan skal bioaffaldet forbehandles? Hvem er aftager af det forarbejde bioaffald? Og skal AffaldPlus evt. selv bioforgasse affaldet? Mange flere produkter end tilfældet er i dag skal genbruges (ikke kun genanvendes). Systematiske og målrettede storskraldsordninger kan her være med til at sikre, at endnu flere forbrugsgenstande kan genbruges - eller forberedes for genbrug ved reparation, rensning og alm. vedligehold som supplement til den allerede eksisterende plukning af varer på GBP erne. Mængden af træ til genanvendelse skal øges drastisk. Dette vil ske ved en ændret håndtering på genbrugspladserne, på AffaldPlus miljøanlæg eller senere i affaldsstrømmen. Dette påbegyndes allerede i 2014 med implementering af det endelige koncept i 2015 og med forventet fuld effekt i 2017/18. Flytning af fokus fra servicering af husstanden på restaffaldsområdet til fokus på de genanvendelige materialer. Genanvendelsen af de tørre fraktioner skal øges med yderligere ca tons dette forudsætter både nye indsamlingssystemer og nye behandlingsfaciliteter (herunder formentlig et centralt sorteringsanlæg). I praksis er det de samme løsninger, der skal implementeres i alle 6 kommuner. Kommunerne står overfor en ressourcekrævende udviklingsopgave med at gennemføre forsøg, udvikle ordninger, gennemføre information og hvad der i øvrigt skal til for at udvikle og implementere de nye ordninger. Kommunerne vil være nødt til at tilføre flere ressourcer, herunder personale, til området i den periode, hvor forandringerne skal gennemføres. Dette drøftes konkret i nogle af AffaldPlus ejerkommuner. Det er derfor hensigtsmæssigt, at koordinere og samle denne udviklingsopgave. Dermed undgår kommunerne at anvende ekstra ressourcer for at løfte opgaven. Samtidig med at man sikrer, at alle kommuner når at implementere de nye ordninger i tide, hvilket har stor betydning for de nye anlæg, der skal etableres, og nye aftaler, der skal indgås, for at behandle ressourcerne. 5. Hvad kan AffaldPlus tilbyde ved en samling af driftsopgaverne Her og nu vil kommunerne som beskrevet ovenfor opnå store fordele ved i fællesskab at håndtere Ressourcestrategiens udfordringer. Samtidig vil en samling af driftsopgaverne hos AffaldPlus overordnet betyde, at der er en sammenhæng i ressourcestrømmen fra Side 3 af 8

24 NOTAT Dato: 11. juni 2014 NOL Emne: Samling af de kommunale driftsopgaver på affaldsområdet konsument/affaldsproducent til den miljømæssigt optimale brug af pågældende ressource. Selskabets rolle, jf. Strategi 2024, som ressourceforvalter vil derfor understøtte en samling af alle driftsopgaver hos affaldsselskabet, samt give mulighed for at yde en høj og fagligt velfunderet service til kunder og ejere. Derudover vil der også være en mindre synergieffekter rent driftsmæssigt. En flytning af de hidtidige driftsopgaver på affaldsområdet fra kommunerne til det kommunale forsyningsselskab giver ikke tilsvarende en faglig synergi med mulighed for at fokusere på ressourcerne, men giver dog en vis synergi i forhold til den rent administrative del af kundebetjeningen (fakturering, telefonservice). En samling af driften af affaldsopgaverne vurderes også efter implementeringen af ressourcestrategien at give følgende effekter: Besparelser i den samlede økonomi som følge af en reduceret administrativ bemanding, fælles information, stærkere udbuds- og kontraktopfølgningsfunktion, fælles materiel og dermed større indkøbsvolumen og lavere priser, fælles lager, fælles system til borgerbetjening (RenoWeb eller lignende) samt fælles udvikling. Omvendt skal der ikke forventes driftsbesparelser på selve indsamlings- eller behandlingsopgaven, da stordriftsfordelene formentlig er nået i forbindelse med kommunesammenlægningerne samt ved, at AffaldPlus allerede har ansvaret for afsætning/salg af materialer og fraktioner, som AffaldPlus ikke selv behandler. Der kan dog være synergieffekter for de mindre indsamlingsordninger, f.eks. indsamling af storskrald og haveaffald, i takt med at disse udbygges og implementeres bredere i kommunerne. Besparelsen skønnes at være i størrelsesordenen 5-10 mio. kr. årligt med det nuværende aktivitetsniveau (se også afsnit 7). Stærkere fagligt miljø ved at samle kræfterne, og dermed et bedre beredskab til at håndtere de fremtidige forandringer og krav til service. En stærk kundeservicefunktion, som vil kunne betjene borgere og erhvervskunder både fagligt og administrativt. Herunder også gennem udvikling og brug af digitale selvbetjeningsløsninger. Stærkere lokal servicering ved at udnytte, at AffaldPlus genbrugspladser allerede fungerer som logistikcentre i kommunerne og har tilknyttet medarbejdere med uddannelse i og erfaring med ressourcer og kundebetjening. GBP erne kan bruges til materieludlevering (beholdere, poser, opsamlingsudstyr), samt fungere som decentral service for borgerne, der enten har brug for råd eller for hjælp til at betjene det valgte borgerbetjeningssystem (mindst 1 lokalitet i hver kommune alle ugens 7 dage i dagtimerne). GBP erne udgør derudover AffaldPlus decentrale korps af tilsynsførende, der med kort varsel kan rykke ud og registrere og dokumentere forhold hos den enkelte kunde, f.eks. ved manglende afhentning, fejlsorteringer eller fejl på opsamlingsmateriel, eller kan inspicere øvrige standpladser samt entreprenørernes udførelse af entrepriserne. Stærkere mulighed for at understøtte erhvervs- og beskæftigelsesudvikling i de 6 kommuner, fordi der bliver en sammenhæng i hele ressourcekæden og et større volumen til at igangsætte nye initiativer og udvikle nye arbejdspladser i samarbejde med jobcentre og lokale aktører. 6. Myndighedsopgaven Kommunerne er myndighed både i forhold til husholdninger og erhverv. Nogle myndighedsopgaver kan gebyrfinansieres, hvorimod andre f.eks. tilsyn ikke kan gebyrfinansieres. Side 4 af 8

25 NOTAT Dato: 11. juni 2014 NOL Emne: Samling af de kommunale driftsopgaver på affaldsområdet I rapporten fra 2011 blev det vurderet, at der i de 6 kommuner blev brugt 10 årsværk til myndighedsarbejde samt 6,5 årsværk fra driftsområdet til opretholdelse af den nødvendige tekniske/faglige baggrundsviden i den enkelte kommune. Herudover brugte kommunerne yderligere 10,5 årsværk til de driftsmæssige opgaver, så der samlet var ansat 27 på affaldsområdet i kommunerne. Myndighedsopgaven vil, jf. lovgivningen, altid være den enkelte kommunes ansvar. Det er således den enkelte kommune, der skal fastlægge, hvilke ressourcer løsningen af myndighedsopgaven forudsætter, herunder omfanget af nødvendig teknisk/faglig baggrundsviden. Der er en overgangszone mellem drifts- og myndighedsopgaverne, som er svær at definere i praksis, idet driftsfunktionen også leverer et sagsforberedende arbejde for myndighedsfunktionen, og der ikke findes en entydig definition af grænserne mellem myndighed og drift. Det er således også den enkelte kommune, der skal definere denne grænse. Der er i Danmark flere eksempler på, at driftsopgaverne inkl. dele af kommunernes sagsforberedelse (f.eks. oplæg til gebyrfastsættelse, forslag til håndtering af regulativkonflikter) er flyttet til selskaber. Erfaringerne fra disse selskaber kan inddrages i kommunernes overvejelser (f.eks. REFA (2006) samt Faxe Forsyning (2012)). 7. Organisering og økonomi AffaldPlus udfører allerede i dag forskellige driftsopgaver (bl.a. planlægning, information og opkrævning) for kommunerne svarende til godt 4 årsværk, samt formidlingsopgaver (YderZonen) svarende til godt 2 årsværk. Samlingen af driftsopgaverne vil derfor organisatorisk bygge videre på de funktioner, der allerede er etableret. AffaldPlus vurderer, at driftsopgaven kan løses med 11 yderligere medarbejdere hos AffaldPlus i de forskellige afdelinger. De 11 medarbejderes indplacering i organisationen og deres overordnede funktion er beskrevet i bilag 2. I det tidligere analysearbejde blev det opgjort, at kommunerne brugte 17 årsværk til driftsopgaver, hvoraf dog 6,5 årsværk, jf. afsnit 6, var skønnet forudsat som nødvendige for at fastholde et passende teknisk/fagligt niveau i kommunerne. Den driftsmæssige opgave skønnes af AffaldPlus som tidligere nævnt at kunne klares med 11 medarbejdere. Det skal her bemærkes, at ca. 1,25 årsværk er en helt ny funktion, affaldsanalyse, som AffaldPlus under alle omstændigheder foreslår etableret. Så sammenlignet med situationen i dag vil der være et mindre personaleforbrug ved en samling af opgaven. Yderligere reduktion af personaleforbruget i forhold til det nuværende samlede personaleforbrug vil afhænge af kommunernes vurdering af behovet for antal medarbejdere til myndighedsarbejde og fastholdelse af affaldsfaglig ekspertise m.v. Det skal bemærkes, at medarbejdertallet i dag kan være anderledes. Der er kommet nye normeringer, men der kan også være gennemført strukturelle ændringer i kommunerne, der kan have reduceret personaleforbruget i de ikke fagspecifikke forvaltninger/centre. Det vurderes, at den samlede anvendelse af personaleressourcer mindst er den samme i 2014 som i Anslåede fælles omkostninger ved løsningen (ekskl. indkøb og vedligeholdelse af materiel samt omkostninger til indsamling og behandling), idet AffaldPlus har lokaler, som kan rumme de nye administrative medarbejdere: Side 5 af 8

26 NOTAT Dato: 11. juni 2014 NOL Emne: Samling af de kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Lønninger: 5-6 mio. kr. (afhængig af lønniveau for overtagne medarbejdere inkl. ny funktion, affaldsanalyser) Information: 1-2 mio. kr. (stort informationsbehov og uafhængigt af, hvordan driftsopgaverne organiseres) Udvikling: 1-2 mio. kr. (der skal gennemføres en del forsøg frem til implementeringen af nye ordninger også uafhængigt af, hvordan driftsopgaverne organiseres) Affaldsanalyser: 0,5 mio. kr. (betaling for maskin- og bygningsfaciliteter til sortering ny aktivitet) Ekstern bistand: 0,5 mio. kr. (juridisk og teknisk specialbistand) Udover de direkte administrative driftsomkostninger, vil de nye funktioner skulle bidrage til den fælles administrative drift (telefon, IT, husleje, rengøring, m.v.). Med AffaldPlus nuværende administrationsprocent på godt 5 % vil den nye funktion skulle belastes med en administrationsandel på max. 0,6 mio. kr. 8. Gennemførelse Det må forventes, at alle 6 kommuner ikke træffer beslutning om en samling af driftsopgaverne på samme tidspunkt. Der vil således være en kortere eller længere periode, hvor ikke alle kommuner har samlet driftsopgaverne hos AffaldPlus. I princippet kan AffaldPlus starte med at stå for driften i 1 kommune, men synergieffekterne både faglige og økonomiske opnås først, når mindst 2-3 kommuner løser deres driftsopgaver i fællesskab gennem AffaldPlus. Og de opnås først helt, hvis alle kommuner er med. Samlingen af driftsopgaverne på affaldsområdet hos AffaldPlus skal være et tilbud til kommunerne for at opnå de førnævnte fordele. Som led i tilbuddet skal kommunerne også tilbydes, at AffaldPlus overtager samtlige de medarbejdere som kommunerne ved overdragelsen anvender til driftsopgaver på affaldsområdet (kommunerne definerer selv, jf. afsnit 6, hvad myndighedsopgaven omfatter og hvilke ressourcer man vil tilknytte myndighedsfunktionen). Dette betyder, at den fulde synergi uanset alle kommuner deltager - først opnås hen ad vejen i takt med naturlig afgang samt overførsel af overtagne medarbejdere til andre opgaver hos AffaldPlus. Side 6 af 8

27 NOTAT Dato: 11. juni 2014 NOL Emne: Samling af de kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Bilag 1. Oversigt over kommunale affaldsordninger medio 2014 Kommune Ordning Faxe Næstved Ringsted Slagelse Sorø Vordingborg Restaffald 1) Bioaffald 2) - - -/ Storskrald 3) GBP +/GBP GBP GBP +/GBP +/GBP Haveaffald 3) GBP +/GBP GBP GBP +/GBP GBP Glas 4) Ø Ø +/Ø Ø + Ø Papir 4) Ø + + Pap (etageboliger) Batterier Farligt affald 5) GBP GBP GBP GBP GBP GBP Småt elskrot GBP +/GBP Metal GBP/F Ø/GBP +/GBP Ø/GBP GBP GBP Plast GBP/F +/GBP 1. Kaldes også dagrenovation i nogle kommuner. 2. Kaldes også organisk dagrenovation. I Ringsted Kommune er haveboliger ikke omfattet af ordningen, men etageboliger er. 3. Indsamlingsordningerne omfatter et antal årlige afhentninger. 4. Glas og papir kan afleveres på alle GBP er 5. Udover GBP har kommunerne ordninger for medicinaffald og kanyler m.v. fra apoteker. + Indsamlingsordning - hente hos husstanden og/eller centralt opsamlingssted i etageboligområder o. lign. - Ingen ordning. GBP Genbrugsplads. Ø Indsamlingsordning bringeordning til genbrugsøer (flere fraktioner) eller kube/minicontainer for pågældende fraktion. F Forsøg. Side 7 af 8

28 NOTAT Dato: 11. juni 2014 NOL Emne: Samling af de kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Bilag 2. Oversigt over ekstra medarbejdere for at samle driftsopgaverne på affaldsområdet hos AffaldPlus Afdeling Jobfunktion Beskrivelse Kunder og Teamleder/koordinator 1 årsværk. Skal også varetage opgaver med udbud og udvikling kontraktopfølgning. Udvikler/planlægger 2 årsværk. Efter implementeringen af de nye ordninger (ca. 2018/19) skal antallet revurderes. Udover udvikling og implementering af nye ordninger skal disse medarbejdere også stå for en helt ny affaldsanalysefunktion (gennemførelse af løbende analyser fra forskellige områder for at følge implementeringen af de nye ordninger svarende til de analyser, som Econet har gennemført for kommunerne og AffaldPlus). Funktionen gennemføres i samarbejde med Genbrugspladsafdelingen. Administrationen Kommunikationsmedarbejder Genbrugspladsafdelingen Kunderservicemedarbejder Controller Udrykningsmedarbejder Sorteringsmedarbejder 1 årsværk 3 årsværk. 1 årsværk 2 årsværk funktionen fordelt på flere medarbejdere lokaliseret på de forskellige GBP er. Står for registrering og dokumentation af forhold hos kunderne og på øvrige standpladser. Udrykning styres af kundeservicemedarbejdere. Løbende kontrol efter planlagt skema. 1 årsværk funktionen fordelt på flere medarbejdere. Analyse af forskellige fraktioner fra de kommunale ordninger også som afregningsgrundlag ). Side 8 af 8

29 Bilag 12. juni 2014 Udkast til fælles sagsfremstilling Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet hos AffaldPlus. Kompetence: Byrådet (indstillingssag) Beslutningstema Byrådet skal tage stilling til et tilbud fra AffaldPlus om at samle alle kommunale driftsopgaver på affaldsområdet i de 6 ejerkommuner hos AffaldPlus. Baggrund AffaldPlus bestyrelse lægger i selskabets nye strategi, Strategi 2024, op til, at alle kommunale og fælleskommunale driftsopgaver på affaldsområdet samles hos AffaldPlus. Formålet hermed er at skabe en stærk enhed, der kan bidrage til, at ejerkommunernes affaldsplaner kan realiseres indenfor de fastsatte rammer, og at ejerkommunerne dermed kan leve op til målene i regeringens Ressourceplan. AffaldPlus peger i den forbindelse på de store udfordringer, kommunerne står overfor de kommende år, bl.a. opfyldelsen af kravet om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022 og afledt heraf nødvendigheden af en koordineret og målrettet indsats for at få de nødvendige nye indsamlings- og behandlingssystemer etableret og i drift i rette tid før Affaldplus forventer, at kommunerne vil opnå en række fordele, herunder: Optimering af den service, som borgere og virksomheder tilbydes gennem en fagligt og administrativ stærk organisation med lokal tilstedeværelse. Bedre miljøpræstation og bedre mulighed for at opfylde målene i regeringens ressourcestrategi gennem en fælles håndtering af opgaverne med større volumen. Bedre økonomi i den fortsatte udvikling og løsning af opgaven Styrkelse af det faglige miljø, som kan løfte udfordringerne i Ressourcestrategien og kommunernes affaldshåndteringsplaner, herunder sikre målrettet kompetenceudvikling i en samlet organisation for affaldsløsninger. AffaldPlus tilbyder at samle alle kommunale driftsopgaver på affaldsområdet hos AffaldPlus indenfor følgende rammer: AffaldPlus forestår alle kommunale driftsopgaver på affaldsområdet fra 1. januar 2015 og overtager alle kommunale ordninger i drift samt realiserer evt. planlagte ordninger i 2015 eller senere. Budget for 2015 indtægter og omkostninger - overdrages fra hver enkelt kommune til AffaldPlus, herunder står AffaldPlus for opkrævning hos brugerne. Det aftales mellem parterne, hvordan AffaldPlus løbende budgetrapporterer samt aflægger regnskab efter regnskabsårets afslutning (inkl. revisionspåtegning og kontrol) Evt. over/underdækning udlignes efter regnskabsåret 2015 med den enkelte kommunes mellemregningskonto. De følgende år indgår over/underdækning i en lokal mellemregningskonto mellem den enkelte kommune og AffaldPlus, som reguleres over gebyrerne. Udligning af saldo for gammel mellemregningskonto aftales mellem den enkelte kommune og AffaldPlus. AffaldPlus leverer fra 2016 og fremover budgetmateriale til den kommunale budgetlægning og gebyrfastsættelse i overensstemmelse med de lokale kommunale specifikationskrav. Gebyrer fastsættes ud fra en aftalt gebyrpolitik og langtidsbudgettering. AffaldPlus overtager alle medarbejdere knyttet til driftsopgaven (virksomhedsoverdragelse) fra overdragelsestidspunktet. Kommunen fastlægger hvilke medarbejdere, der skal virksomhedsoverdrages, og hvilke der forbliver i kommunen med henblik på at løfte evt. myndighedsopgaver m.v. i kommunen. Løn og følgeomkostninger for sidsnævnte udgår af budgettet.

30 Bilag 12. juni 2014 Der etableres et koordineringsudvalg på administrativt niveau med hver enkelt kommune til løsning af de praktiske problemer ved tilbuddets implementering (IT, personalespørgsmål, opkrævning m.m.) Der udarbejdes en enslydende kontrakt mellem hver af de deltagende kommuner og AffaldPlus. AffaldPlus påpeger, at en samling af driftsopgaverne på affaldsområdet som udgangspunkt ikke skal opfattes som en spareøvelse, men drejer sig om at ændre opgaveudførelsen, så fremtidens udfordringer kan løftes med i første omgang de samme ressourcer, som hidtil har været anvendt. På længere sigt vil der være synergieffekter, som alt andet lige vil medføre faldende omkostninger til drift af ordningerne (i takt med, at de nye ordninger overgår til en stabil driftsfase, og medarbejderstabens størrelse er tilpasset med tiden). Retligt grundlag Bekendtgørelse nr af 18. december 2011 om affald. Affaldsbekendtgørelsen fastlægger kommunens opgaver og ansvar i forhold til husholdningernes og erhvervsvirksomhedernes affald. Bekendtgørelsen fastlægger således, at kommunen skal etablere en række ordninger for de 2 brugerkategorier samt at kommunen har en anvisningspligt for alt affald undtaget kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Kommunen kan overdrage driftsopgaver til andre, herunder offentlige selskaber ( 60 selskaber) og private virksomheder (f.eks. kommunale forsyningsselskaber). Myndighedsopgaven kan ikke overdrages til andre. Handlemuligheder Kommunen har 3 muligheder, idet kommunen kan: 1. tage mod tilbuddet fra AffaldPlus 2. fortsætte som hidtil 3. overdrage driftsopgaverne på affaldsområdet til det kommunale forsyningsselskab Kommunen har teoretisk også den mulighed, at man etablerer et samarbejde med 1 eller flere nabokommuner. Denne mulighed vurderes dog p.t. som urealistisk. Vurdering I de sidste år har der været et voksende samarbejde mellem ejerkommuner og AffaldPlus. Bl.a. er de affaldsplaner, der p.t. er under godkendelse, udarbejdet i fællesskab. Implementeringen af affaldsplanerne forudsætter efterfølgende også et samarbejde og en koordinering, fordi der skal etableres nye indsamlings og behandlingssystemer, som afhænger af hinanden. I den forbindelse forestår en under alle omstændigheder fælles udviklings- og afprøvningsopgave samt implementering og information. Opgaven kan løses i et tæt samarbejde som affaldsplanarbejdet (netværk), men også ved at samle driftsopgaverne hos AffaldPlus. I øjeblikket overvejer flere sjællandske kommuner og deres forsyningsselskaber at etablere et tættere samarbejde. Foreløbig har 9 kommuner, herunder 4 af AffaldPlus ejerkommuner, set på synergierne ved at samarbejde tæt eller fusionere. Uanset det kun i øjeblikket er 2 forsyningsselskaber, som også varetager driftsopgaverne på affaldsområdet, så peger de 9 kommuner i deres præsentation af synergierne (rapporten Foranalyse. Vurdering af potentialer ved samarbejde mellem 9 forsyninger. 1. maj 2014 ) på, at affaldsområdet (samt el og varme) kan bidrage til synergierne og derfor naturligt hører med til forsyningsselskabernes opgaver. Det forventes, at de 9 kommuner på deres møderække i september vil få forelagt et konkret oplæg om samarbejde til beslutning, herunder også om udvidelse af forsyningsselskabernes arbejdsområder.

31 Bilag 12. juni 2014 I sidste ende bliver det derfor følgende spørgsmål, der vil være afgørende for, hvad kommunen skal vælge: hvor får kunderne den bedste og billigste service på affaldsområdet? hvor opfyldes kommunens miljømålsætninger bedst? hvilket rum for beslutninger vil kommunen fremover have i en verden med stadig øget detailstyring fra statens side? har kommunen tilstrækkeligt volumen til at sikre de nødvendige ressourcer for at kunne udvikle og drive affaldsområdet? hvor har eller får kommunen størst indflydelse? Økonomiske og personalemæssige konsekvenser Tilbuddet fra AffaldPlus vil på kort sigt ikke have nogen økonomiske konsekvenser, idet AffaldPlus overtager kommunens budget og forpligtelser på affaldsområdet, bortset fra myndighedsopgaverne. AffaldPlus overtager således det personale, der er knyttet til drift af de kommunale ordninger på affaldsområdet. Affaldsområdet får i dag udført nogle funktioner, bl.a. økonomi, af andre forvaltningsgrene end den, hvor affaldsområdet administreres fra. Ligeledes bidrager affaldsområdet med andele af den fælles administration (IT, telefon, kontorhold, husleje m.m.). En samling af driftsopgaverne hos AffaldPlus betyder derfor principielt, at andre dele af den kommunale forvaltning skal dække de omkostninger, som affaldsområdet har afholdt. Affaldsområdet udgør med XX medarbejdere i kommunen dog en så lille del af det samlede medarbejdertal og de samlede fællesomkostninger, at ændringen for den øvrige administration må betragtes som marginal. På længere sigt vil omkostningerne blive reduceret som følge af de stordriftsfordele som samlingen af driftsopgaverne vil give (bilag 2). AffaldPlus har skønnet at besparelsespotentialet samlet for de 6 ejerkommuner vil udgøre 5-10 mio. kr. årligt. Konsekvenser for andre udvalg Ingen umiddelbare konsekvenser. Høring og information En evt. samling af de kommunale driftsopgaver på affaldsområdet kræver ingen formel høring af de berørte kundegrupper eller godkendelse hos tilsynsmyndigheden, idet AffaldPlus vedtægter umiddelbart giver mulighed for at udføre opgaven. Tilbuddet fra AffaldPlus omhandler en virksomhedsoverdragelse af medarbejdere fra kommunen. I den forbindelse skal kommunen inden da skal tage stilling til, hvilke medarbejdere, der skal virksomhedsoverdrages, samt hvilke der skal forblive i kommunen med henblik på at løse bl.a. myndighedsopgaverne. Relevante SU/MED-udvalg skal derfor inddrages i processen. Indstilling Til drøftelse Bilag: 1. Tilbud fra AffaldPlus dateret xx. juni 2014 om samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet 2. AffaldPlus notat dateret 11. juni 214: Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet

32 Baggrundsrapport PlusButikker og associerede aktiviteter Vi gi r ting og mennesker nyt liv Juni 2014 Ver. 1 1

33 Indhold 1. Indledning Resumé: Etablering af i alt 5 PlusButikker og en række nye aktiviteter Sammenhæng mellem Genbrugspladser og PlusButikker (Værdikæden) Markedspotentialet Fordeling af PlusButikker i oplandet Samplacering af PlusButikker og genbrugspladser Konkurrenter Fordeling af butikker, antallet og deres forventede størrelse i AffaldPlus opland Forventning til tidspunkt for selvfinansiering (break-even) og etableringstidspunkter Risikooversigt Associerede aktiviteter - supplerende forretningsmuligheder med udgangspunkt i AffaldPlus butikskæden Storskraldsordninger Up-cycling eller oparbejdning af materialer Business to Business (fejlproduktioner, fejlindkøb, oprydning, forældelse m.v.) Opkvalificering af jobsøgende som led i et systematisk arbejdsmarkedsforløb et samarbejde med den kommunale beskæftigelsesindsats Web-shop Forudbestilling af varer Særlige kundeønsker kunder-finderier BILAG A ANDRE ERFARINGER BILAG B RISIKO ANALYSE

34 1. Indledning AffaldPlus har drevet sin første genbrugsbutik, PlusButikken Næstved siden slutningen af Erfaringerne og driftsresultatet har været så positive, at AffaldPlus med dette oplæg ønsker at tilvejebringe et samlet beslutningsgrundlag til etablering af et net af PlusButikker med associerede aktiviteter for vore seks ejerkommuner. AffaldPlus driver pt. 21 genbrugspladser og modtager årligt ca ton affald (2013), som AffaldPlus håndterer med ret til at videresælge. Med etableringen af den første genbrugsbutik, systematiserede AffaldPlus sin indsats indenfor direkte genbrug og gik dermed et vigtigt skridt op til affaldshierarkiets bedste behandlingsform: Genbrug og forberedelse til genbrug. For AffaldPlus gælder det om at give ting nyt liv og holde ressourcerne aktivt i spil så længe som muligt - og dermed minimere affaldet. Genbrug er den ypperligste behandling af affald. Herved lever AffaldPlus op til sin vision om at forvalte Syd- og Vestsjællands affalds- og energiressourcer til gavn for samfund og miljø. Mængden af affald, som spares ved genbrug, er reelt mange gange større, idet produktionen af en brugsting i sig selv skaber affald, den såkaldte økologiske rygsæk. AffaldPlus regner med, at der reddes ressourcer med en faktor > 10 i forhold til de varer, som vi gi r nyt liv i PlusButikker. Fyrretræ har f.eks. en faktor 29. Samtidigt ønsker AffaldPlus at styrke sit fokus på, hvordan samfundet bliver bedre til at upcycle genbruget og genanvendelsen, således at affald ikke bliver en dårligere og dårligere ressource hver gang, at det bliver genanvendt. Etablering af butikker, hvor brugsting bliver solgt og brugt til det samme igen, sætter et stop for down-cyclingen. Denne målsætning betyder, at AffaldPlus også har blikket rettet mod andre supplerende tiltag (associerede aktiviteter), som med udgangspunkt i et net af butikker kan understøtte indsatsen i et marked, der endnu ikke er markedsmæssig selvbærende i en kombination med socialt økonomisk arbejde. Disse aktiviteter er endnu ikke i gangsat. AffaldPlus er også meget opmærksom på afgrænsningerne for AffaldPlus mulighed for at drive genbrugsbutikker 1 f.eks. i form af Statsforvaltningens vurderinger. Formålet med dette notat er at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for AffaldPlus Bestyrelse forud for en beslutning om etablering af i alt 5 nye PlusButikker de kommende 3 år samt evt. en række associerede aktiviteter. 2. Resumé: Etablering af i alt 5 PlusButikker og en række nye aktiviteter Gennemførte undersøgelse af markedet for genbrugsbutikker i AffaldPlus opland viser med udgangspunkt i AffaldPlus egne butikserfaringer og loppemarked erfaringer, samt ikke mindst i AVV Hjørrings mere end 25 år lange erfaring i drift af genbrugsbutikker at potentialet for nettet af PlusButikker i AffaldPlus regi er 5 butikker 2-3 store som den i Næsted og 2-3 mindre butikker med kortere åbningstid. Butikkerne ønskes løbende etableret i perioden og forventes at kunne genererer følgende nøgletal (KPI): Selvfinansiering (opnå break-even) efter 2 til 3 regnskabsår. 1 Statsforvaltningen udtalte 8. marts 2012: Muligheden for at drive genbrugsbutik, hjemles klart i vedtægterne for AffaldPlus, hvorfor der ikke er grund til at søge særskilt tilladelse. 3

35 Selvom PlusButikken i Næstved forventes at være selvfinansierende efter 20 måneder, forventes tidspunktet for de nye PlusButikkers break-even at blive forlænget til 3 år i takt med stigningen i antallet af PlusButikker. Det skyldes implementeringshastigheden, hvormed der kan genereres varer nok til butiksdriften. Samlet set forventes butikkernes samlede årlige økonomi og beskæftigelsesgrad i 2020, når alle butikker har eksisteret minimum 3 år, at kunne blive: Genbrugsomsætning på ton brugsting Omsætning ved butiksdrift på 12 mio. kr. Driftsresultat på ½ - 1 mio. kr. 12 nye fuldtidsstillinger samt et antal fleksjobs, sociale arbejdspladser mv 2 Ved overtagelse og udvidelse af de kommunale storskraldsordninger forventes en pluseffekt på 10 % svarende til 135 ton ekstra varer til PlusButikker Ovennævnte uddybes i afsnit 4 og 8, hvor det ligeledes fremgår, at der er grundlag for etablering af PlusButikker tæt på genbrugspladserne i følgende byer: PlusButik Etableringsdato Næstved September 2012 Slagelse Maj-juni 2015 Ringsted Vordingborg Rønnede PlusButikkerne bliver en integreret aktivitet og samtidigt et udgangspunkt i de kommende år for udvikling af en række supplerende forretningsmuligheder (se afsnit 12), der i lighed med butikkerne vil være/er til gavn for samfund og miljø, f.eks.: Storskraldsordninger Up-cycling af materialer Etablering af systematisk opkvalificering af jobsøgende i samarbejde med den kommunale beskæftigelsesindsats Etablering af business to business samarbejder med andre virksomheder Etablering af en webshop med net-aktion og forudbestilling Etablering af kundefinderier Udgangspunktet for igangsætning af udviklingen af de supplerende forretningsmuligheder er, at de kan gennemføres inden for rammerne af AffaldPlus butikkerne suppleret med ekstern medfinansiering fra det beskæftigelsespolitiske område. 3. Sammenhæng mellem Genbrugspladser og PlusButikker (Værdikæden) AffaldPlus vil med PlusButikkerne kunne udnytte sin helt særlige markedsposition som modtager af affald på genbrugspladser i oplandet og sin særlige styrkeposition i modtagelse og håndtering af affaldsfraktioner og viden om affald. Indsamling af varer til butikkernes lager vil ikke medføre store ekstraordinære udgifter, idet udsortering og transport allerede er en del af den ordinære 2 Antallet af flexjob og sociale arbejdspladser m.v. afhænger af samarbejdsmulighederne, herunder medfinansiering, hos de enkelte kommuner og kan derfor endnu ikke kvantificeres. 4

36 drift (udgifter til bortskaffelse og transport). Butikkerne vil ganske enkelt blive opfattet som en fraktion på genbrugspladserne, som behandler affaldet til genbrug. Først når varerne modtages ved butikkerne, bliver der tale om en ekstra driftsindsats med egne udgifter. Det er her, butikkerne regnskabsmæssigt adskilles fra den øvrige drift i GBP. Ved modtagelsen af varerne vurderes salgspotentialet (kvalitet, omsætningsgrad i forhold til markedet og sortimentet på hylderne i butikken) og varen sendes enten på lager, til reparation eller klargøres og prissættes til umiddelbart salg. AffaldPlus har allerede oparbejdet en betragtelig kompetence i butiksdrift via PlusButikken Næstved. De nye butikker vil bygge videre på denne erfaring og vil underbygge GBP ernes fokus og kompetencer i udsortering af salgbare varer herunder at genbrug er den mest optimale behandlingsform. 4. Markedspotentialet Interessen for at købe genbrugsting vurderes til at være i klar vækst. TV viser mange genbrugsprogrammer om skattejagt, antikviteter m.v. PlusButikken Næstved har været med flere gange. Samtidig er pressen fyldt med succeshistorier fra mange velgørenhedsorganisationers rekordomsætning i Affaldsselskabet AVV i Hjørring har drevet en stor genbrugsbutik i Hjørring siden 1988 samt en mindre genbrugsbutik i Dronninglund siden AAV s samlede omsætning var i 2012 knap 4 mio. kr., og genbrugsomsætningen var 500 ton inkl. 50 ton genbrugsting indsamlet via storskraldsordningen og ved udsortering fra miljøanlæg. Størstedelen af omsætningen, %, kommer fra den store butik på 465 m 2 med langt mere end 500 m 2 lager. AVV i Hjørring har ca. 1/3 del af AffaldPlus indbyggergrundlag. Sammensætningen og kvaliteten af affaldet fra genbrugspladserne er sammenlignelig. Flere kilder i tøjbranchen (genbrugstøj) udtaler at genbrugstøj har en højere kvalitet på Sjælland end i Jylland, hvilket indikerer, at kvaliteten af affald er sammenlignelig eller bedre end i AVV. Der er samlet set grund til at vurdere, at markedspotentialet for AffaldPlus kan generere en genbrugsomsætning, der er 3 gange større end den, som AVV Hjørring er nået op på. Dvs tons varer Indbyggere Virksomheder Sommerhus GBP affald Omsætning, ton fra GBP fraktioner AVV AffaldPlus Dette markedspotentiale svarer til ikke mindre end 7-8 butikker af samme størrelse som PlusButikken i Næstved, som vi kendte den i Men PlusButikken, Næstved har vokseværk. Så meget, at genbrugsomsætningen forventes næsten at blive fordoblet i 2014 til 350 ton og en omsætning på 2,4 mio. kr. Dvs. at allerede efter godt 2 år forventes Næstved PlusButik at omsætte 25 % af AffaldPlus samlede omsætningspotentiale. 5

37 Det taler for, at der kan etableres 4 butikker af den størrelse PlusButik, som PlusButikken Næstved forventes at være efter 2. år. Omvendt skal der tages højde for, at hver gang der etableres en ny PlusButik, skal de indsamlede genbrugsting fordeles på én butik mere og kunderne fordeles mellem endnu en butik. I dag går alle indsamlede genbrugsting til Næstved, på nær ting indsamlet i Vordingborgområdet. Det er derfor afgørende at sætte mål for, hvor store butikkerne skal være. Jo større de ønskes, jo færre kan etableres. Samtidig har AffaldPlus et ønske om at være repræsenteret med vores ejerkommuner. Det taler for, at der etableres få store butikker samt et antal mindre butikker. For at sikre plads til vokseværk og effektiv udnyttelse af butikkerne potentialer, vurderes antallet af butikker, som i fællesskab skal omsætte de forventede ton årligt til 5-6 butikker af forskellig størrelse. I dag indsamles der dog endnu ikke tilstrækkelige mængder salgbare genbrugsting på genbrugspladserne. Der er et stigende fokus på indsamlingen til butikssalget, men det er allerede nu erfaringen, at medarbejdernes fokus stiger ved etablering af en butik i nærheden af genbrugspladsen. F.eks. indsamler Næstved GBP 30 % af de varer, som sælges i butikken, mens Slagelse GBP, der er næsten lige så stor, kun leverer 5 % af omsætningen. Nærhedsprincippet taler for, at der bør etableres en faseopdelt udrulning af PlusButikker med faste genbrugspladser tilknyttet, så der kan sikres et tilstrækkeligt fokus på indsamling af salgbare genbrugsgenstande fra start. 5. Fordeling af PlusButikker i oplandet AffaldPlus særlige markedssituation (værdikæden) gør, at forsyningssikkerheden til butikkerne er langt større end for andre genbrugsbutikker, hvilket i høj grad gør det muligt for AffaldPlus hurtigt at effektivisere genbruget af de indsamlede ting. Udgangspunktet for indsamling af varer til salg vil blive, at varerne skal transporteres den kortest mulige strækning af hensyn til CO₂. Derfor vil oplandets genbrugspladser blive tilknyttet sin egen butik. På sigt forventes butikkerne dog at modtage særlige varer på tværs af genbrugspladserne, for at specialisere sig i aktiviteter udover almindelig butikssalg, f.eks. reparation af el-artikler, møbler og oparbejdning af tøj, for at effektivisere genbruget og eventuel genanvendelse af varerne. Disse produktionssteder kan ligge i forbindelse med PlusButikkerne eller andre steder. Herved vil der komme længere transportafstande for visse varegrupper. Samtidigt skal det sikres, at kunderne motiveres til at købe genbrugsting. Det skal ske ved, at der i oplandet ikke må være for alt for langt mellem butikkerne, at butikkerne ligger hensigtsmæssigt i forhold til infrastrukturen (hovedveje, afkørsler, antal passerende potentielle kunder m.v.). Omvendt må butikkerne heller ikke ligge for tæt med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kunde- og varegrundlag til hver enkelt butik. Hver gang der etableres en PlusButik, må det forventes at den - i et mindre omfang - trækker kunder fra de eksisterende PlusButikker. Jo tættere butikkerne ligger, jo større negativpåvirkning af butikkernes evne til selvfinansiering vil der forekomme. Det er målet, at samtlige butikker vil opnå break-even inden udgangen af det 3. regnskabsår. Samlet set sættes parametrene for placering af butikkerne til: 6

38 Parameter Afstand mellem PlusButikker (kunder) Afstand fra en GBP til en PlusButik (varer) Målsætning Min. 20 og max. 30 minutters kørsel Max. 30 minutters kørsel Anvendes disse parametre på AffaldPlus opland, betyder det, at der er mulighed for at etablere butikker i byområder som: Slagelse, Ringsted, Vordingborg og Rønnede foruden den eksisterende butik i Næstved. Det har været overvejet, at også genbrugspladserne ved Korsør, Sorø og Haslev skulle have en PlusButik i nærheden med faste leverancer af genbrugsting for de nærliggende genbrugspladser. Afstanden imellem de udvalgte 5 PlusButikker og lokale forhold for Haslev gør, at disse nedprioriteres. Frem for allerede nu at lægge sig fast på et større antal PlusButikker end 5, vil der blive gennemført en evaluering af markedsmulighederne på et tidspunkt efter at den 5. PlusButik åbner. 6. Samplacering af PlusButikker og genbrugspladser Spørgsmålet er, hvor PlusButikkerne bedst placeres i de nævnte byområder. PlusButikken i Næstved ligger lige uden for bykernen, men meget tæt på genbrugspladsen 3. Det vurderes, at der vil være en relativ stærk synergieffekt ved at samplacere PlusButikker og genbrugspladser: Genbrugspladserne styrker salgspotentialet (mængder fra omliggende genbrugspladser) og kundetilgang (besøg på genbrugspladsen). Derudover er der allerede taget højde for en let fysisk adgang til Genbrugspladserne for kundepotentialet ved en placering tæt på hovedvejene (døgntrafik indenfor m. fra genbrugspladsen). Endeligt er det erfaringerne fra driften af PlusButikken i Næstved, at nærheden til PlusButikken styrker medarbejdernes fokus væsentligt på indsamling af salgsvarer. Ser vi på disse parametre vil følgende genbrugspladser være de mest optimale for også at få en PlusButik i nærheden. Oversigten indeholder de pladser, som enten indsamler i omegnen af tons årligt og/eller en døgntrafik inden for m. på mere end køretøjer og understøtter således, at genbrugspladserne i byområderne Næstved, Slagelse, Ringsted, Vordingborg og Rønnede er de mest oplagte steder at placere en PlusButik ved. Genbrugsplads 2013 Affald fra lokal GBP, ton Affald fra oplands GBP, ton Besøg på lokal GBP Næstved Slagelse Ringsted Vordingborg Rønnede Noter: Tallene er afrundet 1: Næstved, Mogenstrup, Fuglebjerg og Herlufmagle (Holme Olstrup forventes nedlagt) 2: Slagelse, Dalmose, Agersø, Omø, Korsør, Vemmelev og Skælskør 3: Ringsted, Sorø og Dianalund 4: Vordingborg, Møn og Præstø 5: Rønnede og Haslev (Faxe forventes nedlagt) 7. Konkurrenter Selv om AffaldPlus intention med butikkerne er at skabe en hurtig omsætning for at give flest mulige ting et nyt liv, er det nødvendigt at forholde sig til markedet og de øvrige konkurrenter. 3 AffaldPlus vil igangsætte en kundeundersøgelse, der også vil undersøge betydningen af samplaceringen mellem genbrugsplads- og butik. 7

39 Det er AffaldPlus vurdering, at det samlede genbrugsmarked er i vækst. Det betyder, at der er plads til mere salgsaktivitet flere og/eller større genbrugsbutikker. I det omfang genbrugsvarer kan erstatte ny-producerede varer, vil markedet være meget stort og dermed er der plads til en fortsat, markant vækst for genbrugsbutikker. På den måde ligger konkurrencen primært ift. nyproducerede varer. Der er naturligvis en vis konkurrence mellem genbrugsbutikker, uanset om det er kommercielle butikker eller butikker baseret på humanitære organisationer eller lokale foreninger. AffaldPlus vil tage initiativ til et samarbejde mellem alle non-profit genbrugsbutikker, således at den enkelte kunde bedre kan vælge, hvor man ønsker at handle og give genbrugsting væk. Nonprofit butikker arbejder i lighed med AffaldPlus for en etisk bundlinje. I AffaldPlus opland er der pr. 1. april 2013 registreret 78 butikker fordelt på de 6 ejerkommuner: Faxe kommune 9 stk. Slagelse kommune 18 stk. Næstved kommune 20 stk. Sorø kommune 10 stk. Ringsted kommune 9 stk. Vordingborg kommune 12 stk. Antallet af andre genbrugsbutikker i AffaldPlus matcher det tidligere beskrevne forholdstal til AVV 4, hvor AffaldPlus er ca. 3 gange større. Det underbygger, at der ikke er en kritisk konkurrencesituation. Konkurrencen anser for væsentlig større overfor ny-producerede varer jf. ovenfor. Butikkerne ligger naturligt koncentreret omkring byområderne. 8. Fordeling af butikker, antallet og deres forventede størrelse i AffaldPlus opland Efter en vurdering af AffaldPlus oplands (markedets) bæredygtighed (antal butikker) set i forhold til AVV Hjørrings mere end 25 års erfaring på markedet og set i lyset af den geografiske fordeling af genbrugspladser (værdikædens fysiske placering), skal den forventede størrelse af butikkerne vurderes og den prioriterede rækkefølge for etablering af butikkerne findes. Butikkernes potentielle størrelse vurderes efter følgende prioriterede kriterier: Kriterier Affaldsmængder fra den lokale GBP og det naturlige opland af andre genbrugspladser og dermed mængden af salgsvarer Lokale forhold Antallet af døgntrafik på den lokale hovedtrafikåre, som ligger inden for meter fra butikken Bemærkninger En af de afgørende faktorer for succesrig butiksdrift er flowet af varer til butikken. Erfaringen viser, at servicemedarbejderne på genbrugspladserne er mest opmærksom på at sikre varer til butikken, jo tættere samdrift, der er mellem butik og GBP. Samtidig vil indsamlingen i en direkte samdrift give den mest omkostningseffektive indsamling. Lokale forhold kan være næsten lige så afgørende. Der er følgende lokale vurderinger pt.: En evt. ny genbrugsplads ved en sammenlægning af Korsør og Vemmelev GBP. En PlusButik ved Sorø GBP vurderes at være mindre attraktiv, fordi det ville betyde en betydelig investering i både areal og bygning. En butik i Haslev er ligeledes fravalgt pga. de eksisterende fysiske rammer samt en samling af private genbrugsmarkeder tæt på Haslev GBP. Rønnede GBP forventes at modtage 65 % mere affald, hvis Faxe GBP lukkes. Døgntrafikken inden for meter er dimensionerende for antallet af kunder i PlusButikker. I den indledende fase vil antallet af kunder, som faktisk benytter genbrugspladsen i nærheden af en PlusButik, være vigtige. 4 I AVV har de opgjort antallet af velgørenhedsbutikker uden for AVV regi til 25. 8

40 Afstand til nærmeste PlusButik, når den bliver etableret Hvis PlusButikker ligger for tæt på hinanden, vil der opstå en intern konkurrence overfor de samme kunder, hvilket er uhensigtsmæssigt. En afstand på 20 minutters kørsel vurderes at være grænsen for intern konkurrence. En gennemgang af kriterierne viser, at størrelsesmæssigt vurderes det at være muligt at etablere 2 butikker af samme størrelse som PlusButikken i Næstved samt 2 butikker, der er halvt så store og en enkelt, der er 80 % så stor som butikken i Næstved. Herved vurderes den årlige omsætning for de 5 PlusButikker at kunne blive 12 mio. kr. med et driftsresultat på ½-1 mio. kr. året efter, at alle 5 butikker er fuldt etableret. Butikkerne forventes at skabe 12 nye, lokale arbejdspladser samt et endnu ukendt antal flexjobs og sociale arbejdspladser. PlusButik Km til nærmeste Kunder på lokal Døgntrafik inden Størrelse ift. PlusButik GBP, år for 1000 meter Næstved år 1 Næstved 23,5 (Rønnede) % Slagelse 26,6 (Ringsted) % Ringsted 25,9 (Næstved) % Vordingborg 28,4 (Rønnede) % Rønnede 23,5 (Næstved) % Det samlede antal evalueres løbende herunder den udvikling i mængder og marked som måtte indfinde sig. 9. Forventning til tidspunkt for selvfinansiering (break-even) og etableringstidspunkter Erfaringerne fra de første 18 måneder fra PlusButikken i Næstved viser, at det er muligt at forvente et ikke-negativt driftsresultat allerede efter det 2. regnskabsår (se bilag A). Mulighederne for at opnå selvfinansiering (break-even) vil naturligt afhænge af de største budget poster på udgiftssiden og om markedet agerer som forventet. For Næstvedbutikken var det i høj grad etableringsudgifter (se bilag A) samt husleje og lønudgifter, der var de toneangivende. Der blev stort set ikke anvendt penge til marketing. Medieomtalen kom af sig selv. Ikke mindst Bestyrelsens beslutning om Det nye syn på affald, hvor alt affald betragtes som varer i PlusButikken, har givet markant omtale og har i øvrigt vakt Miljøstyrelsens interesse. På baggrund af resultaterne fra Næstved vurderes det, at hver enkelt af de nye PlusButikker vil opnå break-even i år 2 eller 3 efter etableringen uanset, om der er tale om leje af lokalerne eller indgåelse af 30 års afskrivning. Break-even tiden stiger med antallet af PlusButikker, da butikkerne bliver hinandens naturlige konkurrenter. 9

41 Det er en forudsætning for udrulningen af de 5 PlusButikker, at break-even tiden ikke overstiger det 3. regnskabsår. Derfor forventes etableringstidspunkterne for de 5 butikker at blive: PlusButik Etableringsdato Næstved September 2012 Slagelse Maj-juni 2015 Ringsted Vordingborg Rønnede Butikkernes etablerings rækkefølge er valgt ud fra deres forventede størrelse ( se ovenfor) samt i forhold til AffaldPlus implementeringsevne. Andre erfaringer (Vordingborg, Næstved og AVV Hjørring) Som nævnt har AVV Hjørring mere end 25 års erfaring i drift af genbrugspladser. Derudover har AffaldPlus egne erfaringer fra Næstved og de regelmæssige PlusMarkeder (loppemarkeder i AffaldPlus regi), som siden maj 2013 er afholdt på Vordingborg Genbrugsplads (3-5 om året). Bilag A indeholder en beskrivelse af deres erfaringer. 10. Risikooversigt De mange muligheder ved at investere i en række PlusButikker medfører en række risici, som skal identificeres og behandles. Bilag B indeholder en uddybning af risiciene. S a n d s y n l i g h e d Høj Lav 1 Lav #4 #2, #7 #3 #6 #5 # Høj Konsekvens Risikokortet viser, at der bør tages aktion over for risiko nummer 2 og 7 inden investering, hvilket er: #2: At de eksisterende genbrugsbutikker (velgørenhed) igangsætter et politisk pres mod AffaldPlus om ikke at gå ind i et marked, hvor butikkerne findes i dag. #7: AffaldPlus (GBP afdelingen) implementeringsevne er ikke tilstrækkelig til en hurtig etablering. Derudover bør der gennemføres en undersøgelse af risiko nummer 1,4 og 6 (konkurrenceforhold, kvalitetsudviklingen samt kundernes vilje til mobilitet). 11. Associerede aktiviteter - supplerende forretningsmuligheder med udgangspunkt i AffaldPlus butikskæden Allerede nu er der identificeret en hel række af supplerende forretningsmuligheder, som en kæde af PlusButikker vil kunne igangsætte, så hurtigt som økonomien og implementeringsevnen tillader det. Fælles for dem alle er, at de alle handler om aktiviteter, som er til gavn for både miljø og samfund samtidigt med at det private marked ikke agerer indenfor disse forretningsmuligheder. 10

42 11.1. Storskraldsordninger Flere kommuner har i dag en storskraldsordning, som supplement til genbrugspladserne. Flere undersøgelser (WRAP 5 -analyser mv.) kortlægger et betydeligt potentiale i direkte genbrug på op til 25 % af den indsamlede mængde i praksis formentlig omkring 10 %. Storskraldsordninger bør lægges ind under forretningsområdet for PlusButikker og således overgå fra den enkelte kommunes renovationsdrift til AffaldPlus. Ordningerne bør harmoniseres og udvikles, bl.a. med vægt på indsamling af salgsvarer og varer til reparation til PlusButikker og samtidig håndtering af den traditionelle drift af storskrald. Den samlede varemængde vil dermed stige fra de estimerede ton til op imod ton Up-cycling eller oparbejdning af materialer Når materialer genbruges hænder det ofte, at materialerne bliver dårligere og dårligere egnet til genbrug, hver gang de genbruges. I bedste fald genbruges de direkte til det samme, som det oftest sker gennem salg i PlusButikken. Det kunne være varegrupper som elektronik, møbler og tøj. Især tøjområdet er interessant. I forhold til f.eks. AVV Hjørring udgør tøj og sko kun 8 % af genbrugsomsætningen i AffaldPlus og ikke mindre end 29 % i AVV Hjørring. På en række områder er det faktisk muligt at øge materialernes genbrugsværdi, up-cycling, ved enten at rengøre, reparere eller adskille materialer fra hinanden. I regi af PlusButikkerne vil medarbejderne kunne gennemføre disse miljøforbedrende aktiviteter uden for butikkens åbningstid eller på længere sigt i egne, selvstændige enheder. Der tænkes på aktiviteter som: Salg af tøj Markedspotentialet via PlusButikkerne vurderes til at være 3-3½ mio. kr. årligt, mens afsætning af restmængden (2. sortering) vurderes til 1-1½ mio. årligt. I dag gives det meste af tøjet væk, herunder en del tøj, som ikke er egnet til direkte genbrug. Det er uklart, hvad der sker med dette tøj Oparbejdning af tekstiler til fiber. Der modtages i dag store mængder af tøj, som reelt ikke kan genbruges på grund af tøjets beskaffenhed. Herudover er der identificeret op imod 6-7 % tøj i dagrenovationen. Dette tøj kan enten repareres eller op-arbejdes til fiber, som specielt for bomuldsfibre vurderes at kunne medfører et muligt markeder. De øvrige fibre vil ligeledes kunne øge genanvendelsen, men ikke nødvendigvis til en samlet positiv indtægt Adskillelse af materialer. I dag mistes genbrugsværdien ofte fordi flere typer materialer er sat sammen og det er for dyrt for markedet at adskille disse materialer i forhold til markedsværdien. I forlængelse af PlusButikkerne vil det være naturligt ift. værdikæden og i øvrigt hensynet til genbrug fremfor genanvendelse at sørge for denne type up- 5 WRAP (Waste & Resources Action Programme) er en non-profit britisk organisation, etableret i år 2000, som modtager offentlig støtte fra England, Nordirland, Skotland, Wales og EU 11

43 cycling. Det kan være indenfor adskillelse af plastik og metal til helt store aktiviteter som etablering af teams, som kan tilbyde nedrivning og fjernelse af anlæg efter at den private entreprenør har været inde og tage de dele, som har værdi på det private marked Oprydning af overskudsprodukter i forbindelse med byggerier I kombination med Business to Business indgå aftaler om oprydning i de tilfælde, hvor det ikke kan betale sig at rydde op i forhold til en ren profitvurdering Business to Business (fejlproduktioner, fejlindkøb, oprydning, forældelse m.v.) Der findes en række muligheder i markedet for ad hoc salg/videreformidling af affaldsprodukter fra én virksomhed til én anden, hvor den afgivende virksomhed ikke ønsker at bruge ressourcer på at sælge eller videreformidle affaldsprodukterne. Det kan enten være ved fejlproduktioner, forældede varer/lagrer, fejlindkøb af råstoffer eller lignende. I disse tilfælde vil der kunne arbejdes på, at det lokale erhvervsliv har kendskab til, at AffaldPlus gerne anvender ressourcer (arbejdstid/transport) på, at affaldet genbruges bedst muligt Opkvalificering af jobsøgende som led i et systematisk arbejdsmarkedsforløb et samarbejde med den kommunale beskæftigelsesindsats Kombinationen af butiksdrift og miljø i et kommunalt ejet selskab som AffaldPlus i et ikke økonomisk bæredygtigt marked, giver nogle helt unikke muligheder for i et tværgående samarbejde at udvikle en systematisk opkvalificering af arbejdsløse i ejerkommunernes opland. Indsatsen kunne indebære et fast uddannelsesforløb (et miljø akademi) inden for miljø, genbrug og/eller butiksdrift med indbygget praktik og aktivering. Finansiering skulle ske gennem de almindelige beskæftigelsesregler samt gennem en aftale med den kommunale beskæftigelsesindsats som anden aktør i lighed med private underleverandører. Muligheden for at oprette kommunale lærlingepladser i butikkerne skal også undersøges. Etablering af et antal flexjobs i butikkerne indgår allerede som et element i butiksdriften Web-shop Der skal udvikles en fælles hjemmeside for butikkerne med salg og levering af de lidt dyrere genbrugsting. En form for tidsbestemt auktion, som det kendes fra Lauritz.com vil blive overvejet. Web-shoppen etableres i et samarbejde med andre kommunale affaldsselskaber for at sikre en spændende præsentation af nytilkomne varer. Hensigten er at udvide markedet til hele landet for at sikre spændende varer og så hurtig afsætning af genbrugstingene som muligt. Pt. er de mulige samarbejdspartnere affaldsselskaberne i AVV, RenoSyd, ARC og Københavns Kommune. AffaldPlus vil deltage aktivt i dette arbejde Forudbestilling af varer På sigt skabes der mulighed for kunderne at forudbestille særlige varer i butikken som en gratis serviceydelse. Forudbestillingen kan via webshoppen som en form for elektronisk ønskeagent. Hensigten er at gøre det lettere og dermed mere tiltrækkende for kunderne at købe genbrugsvarer samt tilbyde den ydelse, at meget specielle ting eftersøges på pladserne og sælges i butikken (fx en særlige dims til en vaskemaskine eller en knage, der mangler). 12

44 11.7. Særlige kundeønsker kunder-finderier Der etableres et system, hvor kunder på genbrugspladser kan reagere på affald, som de måtte ønske at købe. Her tænkes på alt fra små beslag til maskindele eller et helt affaldsemne. Personalet på GBP sikrer - efter henvendelse fra en kunde - det ønskede og sørger for, at det transporteres til den tættest, beliggende PlusButik, hvor det så kan købes men af alle kunder på lige vilkår. Logistikdelen kunne ligeledes kombineres med webshoppen og derigennem give flere muligheder for god service for kunden. 13

45 BILAG A ANDRE ERFARINGER AVV Hjørring Erfaringerne fra AVV Hjørring understøtter en høj faglig ambition for etablering af 5 genbrugsbutikker i AffaldPlus opland. Med et fast indbyggergrundlag på 1/3 af AffaldPlus omsætter AVV Hjørring årligt ca. 500 ton genbrugsting og får et driftsoverskud på sin store butik og den noget mindre butik på i alt kr. ud af en omsætning på 4 mio. kr. Varerne, der sælges kommer fortrinsvist fra genbrugspladserne (90 %). De resterende 10 % kommer ligeligt fra AVV Hjørrings Storskraldsindsamling og Affaldsanlæg. AVV har opgjort varetypernes fordeling til Type % af omsætningen Isenkram 34 % Tøj, sko 29 % Møbler, lamper 21 % Bøger, blade 7 % Radio, tv, el-udstyr 6 % Cykler, metaldele 2 % Affaldsudstyr (ej genbrug) 1 % AVV har haft et stødt stigende salg gennem årene (bemærk, at årrækken ikke er ubrudt) Det har ikke været muligt at beregne betydningen for stigningen i omsætningen i Hjørring efter etableringen af den langt mindre butik 6 i Dronninglund på grund af dataenes beskaffenhed. Næstved Butikken blev som nævnt startet ultimo september og det første regnskab følger kalenderåret Resultatet det første år var et underskud på kr med en samlet omsætning på kr. 1,3 mio. Regnskab 2013 fremgår af bilag A. Driftsresultatet for anses for et yderst tilfredsstillende resultat. Prognosen for 2014 baseret på regnskabstal pr. maj 2014 viser en forventet 6 Butikken Dronninglund har kun 150 m 2 i forhold til Hjørrings 465m 2 14

46 omsætning på kr. ca. 2,4 mio. baseret på gennemsnittet af de første 5 mdr. (jan-maj 2014). Overskuddet forventes på et niveau svarende til 0,3 mio. PlusButikken forventes således at være fuld selvfinansieret (break-even) efter 20 måneder. Jf. erfaringstal fra AVV udgør hver kr i omsætning et samlet varesalg på 145 kg. I 2013 omsatte butikken 180 ton affald, mens vareomsætningen for 2014 forventes at blive 350 ton. PlusButik Næstved 2013 NETTO OMSÆTNING I ALT PERSONALEUDGIFTER I ALT MASKINER, MATERIEL OG MOT I ALT -579 AFFALDSBEHANDLINGSUDGIFTER IAL -48 ØVRIGE PRODUKTIONSUDGIFTER IAL BYGNINGER, VEJ, AREALER /PLADS AFSKRIVNINGER OG VÆRDIREGULERI 0 PRODUKTIONSOMKOSTNINGER I ALT Underskuddet for PlusButikken i Næstved år 1 udgør 11,6 % af omsætningen. BRUTTORESULTAT KONSULENTBISTAND I ALT PERSONALE I ALT 0 ØVRIGE ADM. I ALT PERSONALEAKTIVITETER I ALT 0 PR-UDGIFTER I ALT ØVRIGE ADM. OMKOSTNINGER I ALT DRIFTSRESULTAT

47 Vordingborg Som grafen med al tydelighed viser, så omsættes der pænt på markederne i Vordingborg. Omsætningen er stigende, hvilket skyldes, at medarbejdernes evne til at finde egnede varer også er stigende. Måneder

48 BILAG B RISIKO ANALYSE I nedenstående risikooversigt opgøres sandsynligheden for at risikoen optræder og konsekvensen, hvis det sker. Begge dele opgøres i 1: næsten utænkeligt/meget lille konsekvens over 3: tænkeligt/uheldig konsekvens til 6: Yderst tænkeligt/meget alvorlig konsekvens. Handlingerne er enten: overvågning, aktiv handling eller at lukke risikoen. S a n d s y n l i g h e d Høj Lav 1 Lav #4 #2, #7 #3 #6 #5 # Høj Konsekvens Id. Risikobeskrivelse Sand. Kons. Handling 1 Konkurrenceforhold. At Statsforvaltningen ændrer sin lovfortolkning således, at Affald- Plus ikke må drive butikker. 2 5 Undersøge om der reelt er en risiko forud for investeringen 2 At de eksisterende genbrugsbutikker (velgørenhed) igangsætter et politisk pres mod AffaldPlus om ikke at gå ind i et marked, hvor butikkerne findes i dag. Det handler især om second-hand tøj. Hvis AffaldPlus tvinges til fortsat at aflevere genbrugsting, herunder især tøj, som hidtil, vil forudsætningen om, at butikkerne vil kunne videreformidle de forudsatte mængder komme under pres. 3 Et fremtidigt fald i affaldsmængderne vil betyde et uforudset fald i varesortimentet til butikkerne, herunder at evnen til at indsamle ikke når AVVs niveau. Det vil give pres på indtjening og antal butikker. 4 Kvaliteten og mængde af det indsamlede affald til PlusButik reduceres 5 Butikkerne trækker kunderne væk fra hinanden 5 4 Det skal fremgå meget tydeligt af beslutningsoplægget til bestyrelsen, at en afgørende forudsætning for at kunne etablere en række PlusButikker inden for en kort årrække er, at tøj bliver en del af varesortimentet. Det er valgfrit, om tøj afleveres til GBP eller til de frivilligt drevne, private genbrugsbutikker. 3 3 På kort sigt forventes affaldsmængderne ikke at falde så meget mere, end at selvfinansiering ikke vil kunne nås inden for de forventede op til 3 år. Hvis affaldsmængderne på lang sigt falder, vil behovet for hurtigt at give ting nyt liv også falde. Butikkernes størrelse og antal må derfor i givet fald blive tilpasses 3 4 Hvis kvaliteten falder, vil det betyde stigende behov for at butikkerne kan reparere brugsting. En opbygning af en kapacitet og kapabilitet til at kunne oparbejde yderligere ved at kunne adskille materialerne vil blive nødvendig for at sikre det økonomiske grundlag for butikkerne. 2 3 Mht. kunderne er det erfaringen fra Næstved, at der er tale om et stærkt 17

49 6 Intern dårligere omsætning for andre afdelinger i Affald- Plus (Energi, Deponi og andre dele af GBP afdelingen) 7 GBP afdelingens implementeringsevne er ikke tilstrækkelig til, at butikkerne igangsættes rettidigt og med tilstrækkelig ekspertise, så break-even opnås efter de forventede 2-3 år udbudsdrevent marked. Jo flere gode genbrugsting, jo flere kunder. I vurderingerne er der taget højde for spredningen af indsamlede genbrugsting ved at fordele GBP erne pr. butik. 4 3 AffaldPlus er etableret for at håndtere affald mest miljørigtigt. Med AffaldPlus godkendelse af investeringsoplægget her, bliver denne risiko forvandlet til et grundvilkår for AffaldPlus 4 5 Forberedelse og etablering af butikker samt kompetenceudvikling af genbrugspladsernes medarbejdere til indsamling af relevante genbrugsting vil kræve mange ressourcer. Der er med den nuværende bemanding en risiko for, at resultaterne ikke opnås. Der tilføres yderligere kompetencer i en periode på 1½ - 2 år. Ad #2 Risikoen imødegår ved følgende argumentation: Affaldsselskabet må ikke give ting væk som har værdi Alle foreninger og organisationer skal behandles lige når én må, så må resten ligeledes. F. eks. Tøj & sko til Røde Kors udløser ret for andre f.eks. UFF, Frelsens Hær m. fl. til det samme Kunden handler frit og bestemmer selv, om de afleverer effekter til PlusButik og om man ønsker at handle i en PlusButik. Det er den enkeltes frie valg Ad #7 Risikoen kan imødegås ved følgende supplerende tiltag: Overveje projektansættelse som afstemmes med udviklingen i de nye tiltag Benytte ekstern arbejdskraft / partnerskabsaftaler Prioritere opgaverne yderligere og dermed udskyde andre opgaver 18

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet. Hvad tilbyder AffaldPlus?

Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet. Hvad tilbyder AffaldPlus? Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Hvad tilbyder AffaldPlus? Fællesmøde - 28. november 2014 Hvorfor samle driftsopgaverne Den korte version I alt 422 kg - heraf 295 i henteordning Flowet

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Bilag 6 Baggrund fordele rationaler

Bilag 6 Baggrund fordele rationaler Bilag 6 Baggrund fordele rationaler 1.1. Hvorfor en sammenlægning 1.2. Hvad gør vi Beslutningen om indgåelsen af nærværende sammenlægning af nomi, NVR og 4-S i DNS I/S (arbejdstitel for Det Nye Selskab)

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Vandselskab as 1994 Styringsgrundlaget i 1994 og indtil nu Erfaringer

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Dagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer. Sag nr. 10/3733. Bilag 1 Sagsbeskrivelse. Indledning

Dagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer. Sag nr. 10/3733. Bilag 1 Sagsbeskrivelse. Indledning Dagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer Sag nr. 10/3733 Bilag 1 Sagsbeskrivelse Indledning Virksomhederne i Ringsted Kommune skal betale et erhvervsaffaldsgebyr i 2010. Gebyret skal dække

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs Dagsorden: 15-15 Regnskab for 2. kvartal 2015 16-15 Øget genanvendelse af dagrenovion via optisk sortering 17-15 Forslag om ændring

Læs mere

Affaldsplan 2014-18 (2014-24)

Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Læsevejledning Dette er et aktivt dokument, hvor du kan klikke dig frem til den ønskede side eller bilag. Du vælger enten indholdsfortegnelsen eller fanebladene øverst, og

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere

Læs mere

Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser

Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser Affaldshåndteringsplanens fokusområder Alle tal er i 1.000 kr. Alle tal med * er internt forbrug indeholdt i nuværende organisation. (1) Note

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan 2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen

Læs mere

Ressourcestrategien - Hvad er mulighederne for Roskilde Kommune?

Ressourcestrategien - Hvad er mulighederne for Roskilde Kommune? Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1876724 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Ressourcestrategien - Hvad er mulighederne for Roskilde Kommune? 24. marts 2014

Læs mere

Bestyrelsesmøde. 22./23. maj 2014. Peter Fugmann

Bestyrelsesmøde. 22./23. maj 2014. Peter Fugmann Bestyrelsesmøde 22./23. maj 2014 Peter Fugmann Perioderegnskab 31/03 2014 Væsentlige vurderinger Årsbudgettet er periodeopdelt på væsentligste områder ud fra historiske data. Varmeafsætningen baseret på

Læs mere

Genbrug / affald side 1

Genbrug / affald side 1 Genbrug / affald side 1 Indhold 1.60 Fælles formål, administrative opgaver... 2 1.61 Ordninger for dagrenovation... 4 1.62 Ordninger for storskrald og haveaffald... 5 1.63 Ordninger for glas, papir og

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

Det er kun muligt for udvalgets medlemmer og særligt inviterede at deltage i mødet.

Det er kun muligt for udvalgets medlemmer og særligt inviterede at deltage i mødet. Dagsordener og referater Ballerup Kommune Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Det er kun muligt for udvalgets medlemmer og særligt inviterede at deltage i mødet. Mødetidspunkt 03-11-2015 kl. 08:00

Læs mere

Genbrugsbutik i regi af Reno Djurs

Genbrugsbutik i regi af Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 17. september 2014 Genbrugsbutik i regi af Reno Djurs Notatets formål f Formålet med dette notat er at vurdere muligheder og konsekvenser (herunder fordele

Læs mere

Indstilling. Høring - Regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Høring - Regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 3. februar 2014 Høring - Regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald Offentlig høring af regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald

Læs mere

Dagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer. Sag nr. 10/31121. Bilag 1 Sagsbeskrivelse

Dagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer. Sag nr. 10/31121. Bilag 1 Sagsbeskrivelse Dagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer Sag nr. 10/31121 Bilag 1 Sagsbeskrivelse Indledning Virksomhederne i Ringsted Kommune skal betale et erhvervsaffaldsgebyr gældende for 2011. Gebyret

Læs mere

Direkte genbrug Nordforbrænding

Direkte genbrug Nordforbrænding Direkte genbrug Nordforbrænding Affaldskontoret ApS maj 2014 Direkte genbrug Affaldskontoret er af Nordforbrænding blevet anmodet om at opstille en tids- og handleplan, samt tilhørende økonomi for et forsøg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger. MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

Genbrug / affald side 1

Genbrug / affald side 1 Genbrug / affald side 1 Indhold 1.60 Fælles formål, administrative opgaver... 2 1.61 Ordninger for dagrenovation... 3 1.62 Ordninger for storskrald og haveaffald... 4 1.63 Ordninger for glas, papir og

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Byrådsindstilling. Revision af Århus Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 5.

Byrådsindstilling. Revision af Århus Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 5. Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 5. Afdeling Den 7. juni 2005 Århus Kommune Århus Kommunale Værker Magistratens 5. Afdeling Revision af Århus Kommunes regulativ for husholdningsaffald

Læs mere

Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1)

Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1) Alle kommuner Jord & Affald J.nr. 7759-00014 Ref. bpc, awd, cfm Den 10. juli 2009 Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1) Den 28. maj 2009 vedtog Folketinget en ændring

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Forslag til Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 Bofa en virksomhed i Bornholms E-mail: Regionskommune

Læs mere

Erfaringer med samling af driftsopgaver hos Reno Djurs. v/direktør Morten Therkildsen, Reno Djurs

Erfaringer med samling af driftsopgaver hos Reno Djurs. v/direktør Morten Therkildsen, Reno Djurs Erfaringer med samling af driftsopgaver hos Reno Djurs v/direktør Morten Therkildsen, Reno Djurs Reno Djurs den helt korte Kommunalt fællesskab (I/S) 2 interessenter (Norddjurs og Syddjurs); oprindeligt

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Indledning. Byrådet. Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune

Indledning. Byrådet. Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune Byrådet Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2208095 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune 28. oktober 2015 Dette notat er opdateret

Læs mere

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010 Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation København den 17. juni 2010 Agenda 09.30-09.40 Velkomst Anders Christiansen, KL 09.40-10.30 Organisationsformer Line Markert, HORTEN 10.30-11.15 Kalkulation og håndtering

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 12. maj 2015, kl. 13.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 12. maj 2015, kl. 13. 12. maj 2015 1912 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 12. maj 2015, kl. 13.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: - Mødet

Læs mere

Indkomne høringsbesvarelser

Indkomne høringsbesvarelser Notat om høringsbesvarelser til forslag til Ressource- og affaldsplan 2015-2024 Byrådet vedtog på sit møde den 24. november 2014 at udsende forslag til Ressource- og affaldsplan i den lovpligtige offentlige

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring

Læs mere

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 Program 18.00-18.15 Velkomst og præsentation 18.15-18.45 Orientering om rammerne for den nye affaldsplan 18.45-19.15 Præsentation af tankerne

Læs mere

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2012

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2012 Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2 Roskilde Kommune November 0 INDHOLD 1. Indledning... 3 Planens initiativer... 3 Affaldsmængder... 3 2. Affaldsplanens initiativer... 3 Generelle

Læs mere

Borgmester John Schmidt Andersen Frederikssund Kommune DATO: 11-05-2015

Borgmester John Schmidt Andersen Frederikssund Kommune DATO: 11-05-2015 Borgmester John Schmidt Andersen Frederikssund Kommune DATO: 11-05-2015 /ANALYSE AF POTENTIALET VED ET EVENTUELT TÆTTERE/UDBYGGET SAMARBEJDE MELLEM VEKS, KARA/NOVEREN OG VESTFORBRÆNDING OM AFFALD OG VARME

Læs mere

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN Hovedplan 1 INDLEDNING... 2 2 MÅL... 3 2.1 Kommunens overordnede målsætninger... 4 INDHOLDS- FORTEGNELSE Affalds- og

Læs mere

Alternativerne Der synes at være 3 muligheder for at bevare og måske endda udvide den nuværende tonnage fra virksomhederne:

Alternativerne Der synes at være 3 muligheder for at bevare og måske endda udvide den nuværende tonnage fra virksomhederne: Indledning og baggrund Miljøstyrelsen har i sin afgørelse dateret 23. juni 2015 fastlagt, at AffaldPlus fra 1. januar 2016 ikke længere må modtage genanvendeligt erhvervsaffald på Næstved Genbrugsterminal

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...

Læs mere

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling. Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Budget og gebyrer på renovationsområdet i Ballerup Kommune 2015

Budget og gebyrer på renovationsområdet i Ballerup Kommune 2015 Den 16. august 2014 Init. MOG Sagsnr. 14-01083 Budget og gebyrer på renovationsområdet i Ballerup Kommune 2015 Baggrund og formål Budget og gebyrer for 2015 i Ballerup Kommune er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag

Læs mere

Sådan bidrager den private sektor anbefalinger og muligheder i et frit marked for genanvendelige ressourcer

Sådan bidrager den private sektor anbefalinger og muligheder i et frit marked for genanvendelige ressourcer DAKOFA Årsmøde 15.09.2011, Ålborg Sådan bidrager den private sektor anbefalinger og muligheder i et frit marked for genanvendelige ressourcer 09-09-2011 Marius Pedersen A/S 1 Disposition Hvorfor skal vejen

Læs mere

Ny Affaldsbekendtgørelse

Ny Affaldsbekendtgørelse Ny Affaldsbekendtgørelse Introduktion Ny affaldsbekendtgørelse udstedt 18. december 2009. Justeret bekendtgørelse udstedt 13. januar 2010. Fodnoten til bilag 6 B om forbrænding slettet Undtagelse for restprodukter

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU

Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU - Affaldsteknologiske innovations behov v/annette Mejia Braunstein, DAKOFA Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. affaldsteknologisk innovation 24. marts 2011

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Notat Dato: 8. marts 2012 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Indledning Såfremt der træffes principbeslutning om at arbejde videre mod indførelse

Læs mere

Dette notat er bilag til temadrøftelse om ny affaldsordning i Roskilde Kommune til Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august 2015.

Dette notat er bilag til temadrøftelse om ny affaldsordning i Roskilde Kommune til Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august 2015. Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2159173 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Notat om ny affaldsordning til private husstande 7. august 2015 Dette

Læs mere

NOTAT Den 25. august 2015 Init. MOG Sagsnr. 14-02604

NOTAT Den 25. august 2015 Init. MOG Sagsnr. 14-02604 NOTAT Den 25. august 2015 Init. MOG Sagsnr. 14-02604 Budget og gebyrer på renovationsområdet i Ballerup Kommune 2016 Baggrund og formål Budget og gebyrer for 2016 i Ballerup Kommune er udarbejdet i henhold

Læs mere

DAGSORDEN. Den 22. og 23. maj 2014 i forbindelse med bestyrelsesseminar. Slangerupgaard Hotel og Kursuscenter, Elmuevej 32, Faxe Ladeplads

DAGSORDEN. Den 22. og 23. maj 2014 i forbindelse med bestyrelsesseminar. Slangerupgaard Hotel og Kursuscenter, Elmuevej 32, Faxe Ladeplads DAGSORDEN Mødedato: Sted: Indkaldte: Den 22. og 23. maj 2014 i forbindelse med bestyrelsesseminar Slangerupgaard Hotel og Kursuscenter, Elmuevej 32, Faxe Ladeplads AffaldPlus bestyrelsesmedlemmer 15. maj

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 3. marts 2014.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 3. marts 2014. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 3. marts 2014 Anlægsbevilling til et ReUseCenter i midtbyen Aarhus Kommune Teknik og Miljø Midlertidig, eksperimenterende genbrugsstation

Læs mere

Konference for skuemestre, LUU-medlemmer og skolerepræsentanter ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Onsdag d. 29. august 2012 i Middelfart Lovgivningen på miljøområdet (samt et bud på udviklingen de kommende

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål.......................................................... 2 2 Lovgrundlag..................................................

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Hovedplanen Side 2 af 22 Side 3 af 22 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Slagelse Kommunes overordnede målsætninger 4.1 Kommunens målsætninger

Læs mere

Den 27. april 2006 Århus Kommune

Den 27. april 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. april 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Revision af Århus Kommunes regulativer for erhvervsaffald og husholdningsaffald

Læs mere

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1 Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9. 17. januar 2012 1600 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen

Læs mere