Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Transkript

1 Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015

2 Agenda Evidens Hvorfor skal vi screene? Hvordan skal vi screene? Aktuelt projekt Roskildemodellen Hvordan kan vi kommunikere Udfordringer i screeningen Den professionelle, alvorlige samtale 29. maj 2015 Side 2

3 DHRD Indikator 8: Andel af patienter med akut koronart syndrom der er screenet for depression ved afslutningen af hjerterehabilitering: >80% I 2013 screenede 61% af sygehusene for angst og depression 29. maj 2015 Side 3

4 Evidens om depression og hjertesygdom Risikoen for depression er 3-doblet for hjertepatienter Depression øger risikoen for hjertesygdom Depression øger risikoen for usund livsstil og medfører større risiko for at frafalde behandling Khawaja et al, maj 2015 Side 4

5 fortsat Signifikant højere sygelighed og dødelighed med depression Depressive hjertepatienter har ringere livskvalitet Milani & Lavie, 2007 Bambauer et al, maj 2015 Side 5

6 Hvad siger skeptikerne Det er uklart om behandling af depression influerer prognosen og dødeligheden ved hjertesygdom 29. maj 2015 Side 6

7 Evidensen siger Depression er en medvirkende faktor til, at patienterne ikke gennemfører deres hjerterehabilitering Man bør intervenere overfor depression tidligt i hjerterehabiliteringsforløbet Gennemført hjerterehabilitering medfører: Bedre overlevelse og livskvalitet Mindsker antallet af genindlæggelser Casey et al, 2008 Zwisler et al, maj 2015 Side 7

8 Tilbage til DHRD Jf. indikatorerne kræves det, at mindst 80% screenes for angst og depression National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering foreslår, at man benytter HADS (Hospital Anxiety and Depression Scale) 29. maj 2015 Side 8

9 HADS HADS er konstrueret til at måle risikoen for at udvikle angst og depression blandt fysisk syge patienter Valideret og påvist velfungerende til screening af hjertepatienter Er et screeningsredskab Peger på om en patient har behov for opfølgning Ikke et diagnostisk redskab 29. maj 2015 Side 9

10 Et par regionale screeningsanbefalinger Der screenes for depression i forbindelse med den ambulante kontakt på sygehuset. Der anbefales anvendelse af HADS Forløbsprogram for kronisk hjertesygdom, Region Sjælland, 2011 I erkendelse af, at depression vanskeliggør fuldt udbytte af rehabilitering, og gennemførelsen af de forandringer patienter ønsker for genoptagelse af sit liv, anbefales det at screene alle patienter med AKS for angst og depression Forløbsprogram for hjertekarsygdom, Region Midt, maj 2015 Side 10

11 Mere systematik i screening for angst og depression Projekt i samarbejde mellem Videncenter for Rehabilitering og Palliation, DHRD, Hjerteforeningen og Metropol Formål At afdække og afhjælpe barrierer for implementering af systematisk screening af hjertepatienter for angst og depression i forbindelse med hjerterehabilitering Udvikling af en brugermanual til klinikere og afdelinger, som arbejder med hjerterehabilitering, til at lette implementering af systematisk screening 29. maj 2015 Side 11

12 Roskilde-modellen HADS udleveres ved spl-konsultation 6 uger efter udskrivelse dokumenteres i journal vha. standardtekst Pt udfylder HADS hjemme og returnerer i frankeret svarkuvert indenfor 1 uge HADS tastes i database dokumenteres i journal med scorer + evt. intervention (standardtekst) Såfremt pt er i højrisiko kontaktes denne via afdelingens psykolog og der lægges en plan ud fra denne samtale Ellers gives svar via samtale med rehab-læge Helmark og Ingwersen, maj 2015 Side 12

13 Angst og depression hvordan kan vi kommunikere Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015

14 Udledte temaer omkring implementering af screening for depression Personalets oplevede barrierer 1. Personalet savner viden om screening, diagnose og behandling samt feedback på indsatsen. 2. For mange konkurrerende prioriteter i komprimerede patientforløb 3. Personalet savner synlige arbejdsgange 4. Personalets bekymring for patienternes reaktioner/modstand ved screening 5. Personalets manglende ejerskab af implementeringsprocessen Smolderen et al, maj 2015 Side 14

15 Hvilke kommunikative udfordringer kan der ligge i patientkontakten? 29. maj 2015 Side 15

16 Udfordringer At undlade at spørge ind til patientens tanker/følelser, af frygt for ikke at kunne håndtere svaret At acceptere, at patientens opfattelse af livskvalitet og et meningsfuldt liv, kan adskille sig fra egen livsopfattelse. At rumme patientens følelsesmæssige reaktioner professionelt At acceptere, at man ofte ikke kan fjerne, lindre, kurere patientens bekymring, frygt, sorg, vrede etc. At behandle og tale med en patient man ikke bryder sig om, ikke har kemi med 29. maj 2015 Side 16

17 Professionelle samtaler 1. Det medicinske interview anamnesen 2. Informationssamtalen 3. Den motiverende samtale 4. Den alvorlige samtale 29. maj 2015 Side 17

18 Den alvorlige samtale - en model 1. Rammesætning 2. Patienten opsummerer forløbet indtil nu 3. Tanker/følelser om det hidtidige forløb belyses 4. Varsling 5. Beskeden gives trinvist, kortfattet og enkelt 6. Behandleren giver patienten mulighed og plads til at reagere på beskeden og stille spørgsmål 7. Patienten opsummerer informationen 8. Plan og aftaler lægges 9. Afrunding 29. maj 2015 Side 18

19 Kommunikative redskaber Bevidsthed om ord og vendinger, hensigtsmæssige i svære kommunikative sammenhænge Samtalemodeller Ordvalg og værdi Spørgeteknik og gensvarsmodeller Tone og tempo Pausen i samtale, stilheden og at bryde den Øjenkontakt, aktiv lytning og positiv forstærkning Berøring Struktur og plan reducerer følelsesmæssigt kaos Forklaringer og normaliseringer af reaktioner Der ligger også et budskab i det vi undlader at tale om 29. maj 2015 Side 19

20 Når samtalen ændrer karakter Fra opgavestyret samtale til en alvorlig samtale Når vi bevæger os ind i et andet menneskes univers At synliggøre skiftet At metakommunikere Anerkendelse frem for trøst Mellem problem og håb 29. maj 2015 Side 20

21 Tak for jeres opmærksomhed! maj