Projektoplysninger. Projekter til bedre rehabilitering og genoptræning (Hovedformål 2)

Transkript

1 Projektoplysninger Vælg projektets hovedformål: Projekter til bedre rehabilitering og genoptræning (Hovedformål 2) Har projektet et supplerende hovedformål: Ja Supplerende hovedformål : Projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange (Hovedformål 1) Yderligere formål under supplerende hovedformål 1: Ny teknologi, der understøtter forebyggelse og fastholdelse (Formål 1.b) Projekt Er du juridisk og øknomisk ansvarlig for hele projektet: Ja Ønsker du at udforme en overordnet projektplan, der forklarer sammenhængen mellem virksomhedernes aktiviteter?: Nej Samarbejdspartnere Skal projektet gennemføres i flere virksomheder og/eller kommuner: Ja Samarbejdspartnere: Mariagerfjord Kommune Aalborg Sygehus Kronikerenheden Nordjylland Aalborg Universitet Overordnet projektplan Overordnet projektplan: Eksterne konsulenter Skal der bruges eksterne konsulenter i projektet: Ja

2 Ekstern konsulent: Praktiserende læger Ekstern konsulent: Specialister på sygehuset Ekstern konsulent: Rambøll Care Ekstern konsulent: Praksissystemer, systemspecialist Ekstern konsulent: Sygehussystemer, systemspecialist Ansøger Vejnavn: Rantzausgade Husnr.: 4 Postnr.: 9000 By: Aalborg Virksomhedsnavn: Sundhed- og Bæredygtig Udvikling CVR-nr.: Branchekode: Virksomhedens ejerforhold: Kommunal Projektansvarlig

3 Titel Direktør Fornavn Bente Mellemnavn Holmgaard Efternavn Graversen Telefon

4 Juridisk og økonomisk ansvarlig Titel: Direktør Fornavn: Bente Mellemnavn: Holmgaard Efternavn: Graversen Telefon: Oplysninger om lønmodtagerrepræsentanten Branche-/virksomhedsaftale Økonomi Projektets navn Anvendelse af ny teknologi for at optimere kommunal rehabilitering Starttidspunkt Sluttidspunkt Støttebeløb P-nummer Andre tilskud Har ansøger søgt og modtaget anden form for statsstøtte inden for de sidste 3 år: Nej Gæld Projektets navn Anvendelse af ny teknologi for at optimere kommunal rehabilitering Starttidspunkt Sluttidspunkt Støttebeløb P-nummer

5 Projektbeskrivelse Hvem er projektets målgruppe og hvor mange er omfattet?: Projektet skal afprøve en model for tværkommunal organisering af rehabiliteringsindsatsen for mennesker med kronisk sygdom. Projektet skal skabe øget sammenhæng mellem aktørerne i patientforløbet, herunder bedre kommunikation, vidensdeling og supervision mellem aktører mhp. hurtig tilbagevenden til og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Projektet er et modelprojekt, hvor målgruppen er afgrænset, men hvor perspektivet er at inddrage flere kronikergrupper og flere kommuner. Målgruppe 1 Personer i alderen år, med Iskæmisk hjerte-kar sygdom, der får kommunal rehabilitering i Aalborg og Mariagerfjord kommune. Aalborg og Mariagerfjord kommuner har ca borgere med iskæmisk hjerte-kar sygdom, der kan være deltagere i rehabiliteringsforløb, heraf ca. 330 nytilkomne pr. år. 45 % skønnes at være erhvervsaktive, dvs. ca. 477 erhvervsaktive, heraf er ca. 149 er nytilkomne pr. år. Målgruppe 2 Det sundhedsfaglige personale, idet projektet afprøver ny organisatorisk model for den kommunale rehabiliteringsindsat. Personalet skal igennem kompetenceudvikling, sundhedsfagligt, pædagogisk og organisatorisk. Hvilke konkrete problemer skal projektet løse og/eller forebygge opstår? Hvordan er forholdene nu, hvad er årsagen hertil og er der evt. afprøvet andre løsninger tidligere?: Region Nordjylland er den region i Danmark der mangler flest praktiserende læger. Det skærper behovet for, at kommunerne bidrager til optimering af ressourceanvendelsen i almen praksis. Aalborg Kommune har et veludbygget samarbejde omkring elektronisk udveksling af oplysninger mellem sygehus, almen praksis og kommunen i forbindelse med indlæggelse og udskrivning af borgere på sygehus. Hertil kommer, at det tværsektorielle samarbejde i Region Nordjylland er odfæstet i aftaler, der fastlægger arbejdsdelingen mellem sygehus, almen praksis og kommunen, - både vedrørende borgere med iskæmisk hjerte/kar og borgere med KOL. Endelig er Aalborg Kommune part i Aalborg Universitets forsknings- og innovationsprojekt der har fokus på at udvikle forebyggende pleje- og behandlingsmetoder til kroniske patienter i eget hjem ved brug af telehomecare teknologi. Dette projekt afsluttes i Aalborg Kommune medio Længerevarende sygefravær og udgifter til sygedagpenge stiger, mio. kr. i 2008, - en stigning på 200 mio.kr. de sidste 2 år. Sygemeldtes tilbagevenden til arbejde bliver vanskeligere jo længere fraværet har varet. En styrket rehabilitering, kan støtte en hurtig tilbagevenden til og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Kommunerne har ansvar for en stor del af rehabi literingsindsatsen for mennesker med kroniske sygdomme. På sigt forventes, at en stor del af rehabiliteringen overvejende foregår i lokale kommunale tilbud i samarbejde med almen praksis. Dette betyder, at spidskompetencer i rehabilitering vil udvikles i kommunerne. Der er tillige behov for redskaber til øget sammenhæng i indsatsen, så udviklingen i den medicinske teknologi finder vej i den nye struktur, så alle borgere uanset bopæl kan få glæde af den. Endvidere er der behov for monitorering og kvalitetssikring mhp. løbende optimering af indsatsen. Udviklingen giver mulighed for nye faglige tværkommunale fællesskaber i en struktur, hvor nogle kommunale rehabiliteringsinstitutioner udvikler sig til egentlige kompetencecentre. Disse centre kan supervisere andre kommunale centre og derved sikre, at alle borgere har adgang til tidssvarende og evidente rehabiliteringsforløb af samme høje kvalitet uanset om bopælen er i en stor, ressourcestærk kommune eller i en mindre kommune.

6 Hvilke resultater skal projektet opnå, for at det er en succes? Hvilke målbare resultater ønsker I at opnå med projektet?: Via digitale (trådløse) løsninger indsamles og formidles kliniske data i en ny kommunal organisering. Organiseringen betyder, at kommunale rehabiliteringsenheder efter særlige kriterier kan få status som rehabiliteringskompetencecentre med særlige forpligtelser overfor rehabiliteringsenheder i andre kommuner. Eksempel Sundhedscenter Aalborg er rehabiliteringskompetencecenter for Iskæmiske hjertekar-sygdomme. Derfor har Sundhedscenter Aalborg en særlig forpligtelse til at vejlede, yde supervision mv. til rehabilitering af borgere med iskæmiske hjerte-karsygdomme i Mariagerfjord kommune. Ex på scenarium En patient med hjertesvigt skal starte et rehabiliteringsforløb for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, men der er mistanke om problemer med væskeophobning i lungerne og det er derfor risikabelt at starte genoptræningen. Med et nyudviklet udstyr bestemmes online evnen til iltoptagelse i sundhedscentret. Målingen viser umiddelbart, at der er god iltudveksling over lungerne. Patienten kan derfor umiddelbart starte på træning, uden først at skulle henvises til bedømmelse hos egen læge eller sygehuset med røntgen af hjerte og lunger. Data opsamles trådløst, og er tilgængelige for alle relevante sundhedsfaglige personer, som hjælper patienten. Projektets mål 1. Optimering af kommunernes rehabiliterende indsats via supervision og erfaringsudveksling mellem et kommunalt rehabiliteringskompetencecenter, Sundhedscenter Aalborg, og rehabiliteringstilbud i Mariagerfjord kommune. Supervisionen og erfaringsvekslingen kan foregå planlagt eller akut. Data opsamles og overføres digitalt fra en aktuel monitorering af en borger/patient på det kommunale rehabiliteringscenter til fælles server, hvor Sundhedscenter Aalborg har adgang, og åbner derved mulighed for supervision / vejledning. 2.Teknologien skal opsamle og formidle kliniske data, som kombineres med data fra sygehuse og almen praksis til evaluering af indsatsen. Aftalerne om sammenhængende patientforløb for mennesker med kronisk sygdom skal kvalitetssikres og optimeres. 3. Når forsøgsprojektet omkring telehomecare til KOL borgere ophører i Aalborg medio 2010, ønskes de positive forsøgsresultater udbredt og sat i drift i hele kommunen. Det betyder, at a. Borgernes egne målinger kan suppleres med b. Målinger udført i Sundhedscenterregi. Herefter er disse kliniske data tilgængelige for borgeren selv, almen praksis, vagtlægen, sygehuse, hjemmesygeplejen og Sundhedscentret. Succeskriterier Procesmål Antal borgere, som deltager i et rehabiliteringstilbud Hvor hurtigt sygemeldte kan starte i et rehabiliteringstilbud Hvor mange sygemeldte gennemfører et rehabiliteringstilbud Vurdering af, i hvilket omfang sundhedspersonalet opnår kompetencer i at benytte den nye teknologi. Vurdering af, i hvilket omfang teknologien understøtter rehabiliteringsindsatsen. Effektmål Antal dage i sygemelding Forebyggelse af genindlæggelse; registrering af genindlæggelser. Sygedage indenfor gruppen af hjerte-kar syge, fx første år efter rehabilitering. Hvilke metoder benyttes og hvilke aktiviteter indgår i projektet?: Projektet fokuserer på at afprøve nye organisatoriske muligheder vha ny (eksisterende) teknologi mhp at optimere rehabiliteringsindsatsen i kommunerne. Projektets faser forløber over 3 år fra januar 2010 til december 2012 Fase 1 udviklingsfasen, januar december 2010 Alle involverede aktører inddrages i udformningen, og derfor nedsættes arbejdsgrupper under styregruppen for disse områder: 1. Indhold i rehabiliteringstilbud Sikring af ensartethed i rehabiliteringstilbudene hos Aalborg og Mariagerfjord kommuner så effekter kan sammenlignes. Rehabiliteringstilbud skal bygge på den erfaring der er opsamlet på Sundhedscenter Aalborg, der skal fungere som rehabiliteringskompetencecenter. 2.Beskrivelse og definition af et kompetencecenter Kriterier for status som kommunalt kompetencecenter beskrives, herunder forpligtigelser overfor andre rehabiliteringsenheder. 3.Organisering Den nye tværkommunale organisering fastlægges endeligt, herunder nye mellemkommunale relationer og deres betydning for samarbejdsrelationer med sygehus og almen praksis. 4.Teknologi Teknologien skal vælges og beskrives, snitflader og sammenhæng mellem ny teknologi og eksisterende teknologi beskrives og pilotafprøves inden afprøvningsfasen sættes i gang. 5.Monitorering og evaluering Målinger defineres og plan for evaluering og formidling af projektets resultater udarbejdes. Fase 2 afprøvningsfasen, januar 2011 december 2012 Den aftalte organisering og teknologi afprøves. Fase 3 evalueringsfasen, januar 2012 december 2012 Projektet evalueres efter evalueringsplanen.

7 Begrund valg af aktiviteter og metode. Hvorfor forventes projektet at have effekt? Begrund evt. ud fra tidligere forsøg, projekter mv.: I udviklingsfasen inddrages alle aktører for at sikre bredest mulig opbakning, forankring og ejerskab til projektet. Der findes kendt telemedicinsk teknologi, som kan opsamle og overføre data trådløst. Denne teknologi inddrages i den kommunale rehabiliteringsindsats for at opsamle og formidle data, og som kommunikationsredskab ( Hotline ) mellem rehabiliteringskompetencecenteret og andre rehabiliteringsenheder. Dette er med til at styrke kommunernes position som aktører på sundhedsområdet. Teknologien forventes også at mindske tid til at registrering og dokumentering, og medfører derfor en bedre udnyttelse af de sundhedsfaglige kompetencer i rehabiliteringsforløbet. Endelig kan data kombineres med data fra sygehuse og praktiserende læger mhp. at opnå et datamateriale, der dokumenterer det samlede patientforløb og kan formidles fra en aktør til en anden aktør og til borgeren selv om forløbet. Beskriv hvordan deltagelse sikres. Hvordan involveres målgruppen i projektet, og hvordan sikres deres aktive deltagelse i de konkrete projektaktiviteter?: Patienternes deltagelse i projektet sikres gennem samarbejde med de praktiserende læger, som vil kunne følge deres patienters rehabilitering gennem de data, modellen opsamler. Personale på sundhedscentrene, involveres dels gennem kompetenceudvikling i brug af de teknologiske løsninger, og dels gennem udviklingsforløb, hvor præmisser for supervision og erfaringsudveksling aftales og beskrives. Beskriv det nytænkende i projektet. Hvordan bidrager projektet med ny viden på området? Afprøves nye metoder/aktiviteter eller anvendes kendte metoder på en ny måde/område?: Projektet skal vise, at kendt teknologi i en ny kontekst, kan understøtte en ny model for tværkommunal organisering af rehabiliteringsindsatsen samt, at der kan skabes øget sammenhæng mellem aktørerne i patientforløbet. Kliniske data opsamles i en fælles pulje, som kan tilgås af alle relevante aktører i forhold til den enkelte patient. Dette skal ses i sammenhæng med et ønske om at udvikle en digital vandrejournal for kroniske patienter. Hvordan fastholdes positive resultater hos målgruppe og virksomhed/kommune efter projektets afslutning?: Modellen udbredes til flere kommuner, og udvides til andre sygdomsgrupper mhp at udvikle en generel model for tværkommunalt samarbejde om rehabiliteringstilbud. Det vil blive muligt for en kommunal rehabiliteringsfunktion at udvikle sig til rehabiliteringskompetencecenter for en eller flere sygdomsgrupper og derved indgå i forpligtende samarbejder med andre kommuner om løbende at kvalitetssikre og udvikle rehabiliteringsindsatsen Hvordan organiseres/styres/ledes projektet? Hvilke faglige kvalifikationer har den ansvarlige projektleder for at gennemføre projektet?: Ansøger Ansøgningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aalborg Sygehus, Kronikerenheden Nordjylland, Mariagerfjord og Aalborg Kommune. Aalborg Kommune er ansøger. Styregruppe Aalborg Kommune Direktør Bente Graversen (formand) Aalborg Kommune Kontorchef Kirsten Skovrup Mariagerfjord Kommune Sundhedschef Carsten Kaalbye Almen Praksis Praksiskonsulent Kaj Bernt Aalborg Universitet Professor Egon Toft Anæstesien Nordjylland Overlæge Per Thorgaard, Dansk Sygehus Institut Direktør Jes Søgaard Kronikerenheden Nordjylland Kontorchef Alice Morsbøl Formand tværsektorielt forum for Iskæmisk Hjerte-Kar sygdom Overlæge Jens Aarø, Kardiologisk afd. Aalborg Sygehus Projektleder (sekretær) Faglig referencegruppe Det tværsektorielle forum for Iskæmisk Hjerte-kar sygdom, hvor kommuner, sygehuse, almen praksis og Hjerteforeningen er repræsenteret. Fora et udvides evt. med 1-2 teknikere. Projektets gennemførelse Projektet gennemføres af en projektleder, der ansættes med base i Kronikerenheden Nordjylland, der har den koordinerende funktion i samarbejdsaftalerne om indsatsen for mennesker med kronisk sygdom i Nordjylland. Derudover tilkøbes personer med fornødne tekniske, sundhedsfaglige, organisatoriske og undervisningskompetencer fra projektets deltagende parter og/eller eksterne aktører. Styregruppen nedsætter arbejdsgrupper bl.a. jf. ovenfor. Beskriv konkret hvordan projektets effekt måles. Hvordan vil I måle om succeskriterierne er opfyldt? Hvilke kvantitative og/eller kvalitative mål anvendes?: Projektet evalueres i to dimensioner: Den sundhedsorganisatoriske og den sundhedsøkonomiske. Den sundhedsorganisatoriske del tilknyttes Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi ved Aalborg Universitet, og den sundhedsøkonomiske del tilknyttes Aalborg Universitet og/eller en relevant ekstern samarbejdspartner.

8 Resumé Målgruppe: Borgere med Iskæmisk hjerte-kar sygdom, der får kommunal rehabilitering i Aalborg og Mariagerfjord kommune, samt det sundhedsfaglige personale. Projektets baggrund: Samarbejde omkring indsatsen for mennesker med kronisk sygdom er i Nordjylland reguleret i aftaler om arbejdsdeling mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne. Desuden er der udviklet teknologiske løsninger til understøttelse af digital kommunikation same telehomecare modeller. En styrket rehabiliteringsindsats organisatorisk, teknologisk og fagligt fremmer en hurtigere tilbagevenden på arbejdsmarkedet for de sygemeldte. Projektets formål/succeskriterier: Via trådløse digitale løsninger indsamles og formidles kliniske data i ny kommunal organisering, som indebærer, at kommunale rehabiliteringsenheder får status som rehabiliteringscentre med særlige opgaver og forpligtelser overfor andre rehabiliteringsenheder. Målet er at optimere kommunernes forebyggende og rehabiliterende indsats via supervision og erfaringsudveksling mellem et rehabiliteringskompetencecenter i Aalborg Kommune og rehabiliteringstilbud i Mariagerfjord kommune. Ligeledes skal telehomecare udbredes og sættes i drift. Succeskriterierne er sundhedsøkonomiske effekter i form af længden af sygefraværsperioder samt forbrug af sygehusydelser (forebyggelse (gen) indlæggelser)). Projektets aktiviteter og metoder: Projektet har tre faser: 1) Udvikling af indhold i rehabiliteringstilbuddene og definition af rehabiliteringskompetencecenter. Samarbejde/arbejdsdeling mellem sygehuse, almen praksis og kommune. 2) Valg, beskrivelse og afprøvning af teknologi 3) Evaluering Begrundelse for valg af aktiviteter og metode: Kendt trådløs og telemedicinsk teknologi inddrages i den kommunale rehabiliteringsindsats med henblik på at styrke kommunernes position som aktører på sundhedsområdet. Sikring af målgruppens deltagelse: Borgernes deltagelse sikres gennem samarbejde med almen praksis og involvering af det sundhedsfaglige personale på sundhedscentrene. Nytænkning: Projektet skal vise, at kendt teknologi i en ny kontekst, kan understøtte en ny model for tværkommunal organisering af rehabiliteringsindsatsen samt, at der kan skabes øget sammenhæng mellem aktørerne i patientforløbet Forankring efter projektperiodens udløb: Modellen søges udbredt til flere kommuner, og udvidet til andre sygdomsgrupper. Projektets organisering: Projektet ledes af en styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra Aalborg Universitet, Aalborg Sygehus, Kronikerenheden Nordjylland, Mariagerfjord og Aalborg Kommune Evaluering: Projektet evalueres i en sundhedsorganisatorisk og en sundhedsøkonomisk dimension. Ansatte

9 Det forventede antal ansatte omfattet af projektet: 600 Heraf kvinder (procentandel): 65 Heraf mænd (procentandel): 35

10 Tidsplan Aktivitet 1: Udviklingsfasen Alle involverede aktører inddrages i udformningen, og de nedsættes arbejdsgrupper inden alle projektets områder. Se projektbeskrivelsens del 4. Fra: Til: Aktivitet 2: Afprøvningsfasen Den aftalte organisering og teknologi afprøves. Fra: Til: Aktivitet 3: Evalueringsfasen Projektet evalueres efter evalueringsplanen. Fra: Til:

11 Budget I alt Evt. medfinanciering Note Løn Eksterne konsulenter Transport - kørselsgodtgørelse Administration Materialer Udstyr Evaluering Revision Kurser Formidling Øvrige udgifter Bruttoudgifter Evt. tilskud fra andre tilskudsgivere Eventuelle indtægter i projektet Nettoudgifter Medfinansiering Ansøgningssum Note - 1: 1 projektleder, 2010:275kr x 1924t, 2011:285kr x 1924t 2012: 296kr x 1924t 1 spl./lægesekr., 2010:213kr x 1924t, 2011:221kr x 1924t 2012: 230kr x 1924t 1 IT-konsulent, 2010:260kr x 962t, 2011:270kr x 1924t 2012: 280kr x 1924t 1 IT-tekniker, 2010:239kr x 962t, 2011:248kr x 1924t 2012: 258kr x 1924t Note - 2: Praktiserende læge, 2010: 1000kr x 165t, 2011: 1000kr x 165t, 2012: 1000kr x 165t Specialist sygehus, 2010: 1000kr x 165t, 2011: 1000kr x 165t, 2012: 1000kr x 165t Omsorgsjournal, systemudvikling, 2011: 1200kr x 410t Praksissystemer, systemudvikling, 2011: 1200kr x 410t Sygehusssystemer, systemudvikling, 2011: 1200kr x 410t Note - 3: 2010: Bil, km a 1,83 kr/km. 2011: Bil, km a 1,83 kr/km. 2011: Bil, km a 1,83 kr/km. Der medfinansieres med 1,64 kr. /km. Der påregnes i gennnemsnit kørt 93 km. pr. arbejdsuge pr. projektansat.

12 Note - 4: Lønadministration, 2010: 4 x kr., 2011: 4 x kr., 2012: 4 x kr. Note - 5: Kontorhold, 2010: 4 x kr., 2011: 4 x kr., 2012: 4 x kr. Note - 6: 1) Køb af 150 enheder af kr, nyudviklede prøvetagningsudstry til kronisk syge hjertekar- og lungepatienter. Afskrevet til 0 kr. ved projektafslutning. Brugbar men teknologisk forældet. 2) Køb af 150 enheder af 5000 kr. telehomecare bokse til kroniske syge lungepatienter. Afskrevet til 0 kr. ved projektafslutning. Brugbar men teknologisk forældet. Note - 7: Samarbejde med Aalborg Universitet om evaluering af projektet. Der tilknyttes en person til den organisatoriske del og en person til den sundhedsøkonomiske del. Stykpris kr. som fordeles over tre år. Samlet udgift kr. ekslusiv medfinansiering. Note - 8: 250 timer af kr. Note - 9: 5 kurser i 2010 af kr. 10 kurser i 2011 af kr. og 5 kurser i 2012 a kr Note - 10: 1)Kompetanceudvikling af 45 sundhedsfaglig personaler på sundhedscentrene. Rammebeløb kr. til tabt arbejdsfortjeneste, materialer, forplejning, evt. ekstern oplægsholder, evt. leje af lokaler. 2) Uddannelse af 15 hjemmesygeplejersker til superbrugere, 8 møder af 4 timer a 400 kr. 3) Uddannelse af 350 hjemmesygeplejersker, 2 møder af 1 timer a 400 kr. Bilag Er der behov for vedhæftning af tegning?: Nej Tro og loveerklæring Undertegnede ansøger erklærer, at ovenstående oplysninger og oplysninger i diverse bilag er rigtige. Hvis der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i ansøgningen, eller hvis oplysninger, som kan have betydning for afgørelsen om tilsagn, er tilbageholdt, kan et tilsagn annulleres og eventuelle udbetalinger kræves tilbagebetalt.: Ja