Referat. Møde i Det midtjyske Kompetenceråd. Fredag den 8.5 kl Regionshuset, Skottenborg 26, 8800 Viborg Mødelokale F1

Transkript

1 Referat Møde i Det midtjyske Kompetenceråd Fredag den 8.5 kl Regionshuset, Skottenborg 26, 8800 Viborg Mødelokale F1 1. Godkendelse af dagsorden og referat 2. Præsentation af det midtjyske vækstlag v./ Bent Mikkelsen, RM 3. Arbejdet med realkompetence vurderinger v./ Villy Hovard 4. Koordinering på det strategiske niveau forslag til fælles statistik om de regionale vækstvilkår v./ Steinar Stefansson, RM 5. Modeller for samarbejde og koordinering på det operationelle niveau forslag til praktisk videns- og datamarked mellem systemerne v. Karsten Vind og Niels Lykke Jensen, Pluss 6. Evt. Afbud: Ole Christiansen, Thor Jensen, Maja Bangsgaard, Claus Clavilla, John Hermansen, Torben Vilsgaard, Henriette Slebsager Tilstede: Viggo Thinggaard, Hans Enevoldsen, Morten Revsbeck, Lydia Callesen, Vibeke Jensen, Annette Ørbæk Andersen, Erik Krarup, Henrik Gottlieb Hansen, Hanne Brink, Poul Erik Philipsen, Karl Schmidt 1

2 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra møde den Til godkendelse Referatet blev udsendt på mail den 9.3, men vedhæftes denne dagsorden. Begge godkendt Referat fra den

3 2. Præsentation af det midtjyske vækstlag - Til orientering En analyse udarbejdet af IRIS Group sammen med Region Midtjylland og Region Nordjylland i april 15 viser, at vækstvirksomhederne har meget stor betydning for vækst og udvikling. De skaber tusindvis af job hvert år. Regionerne bruger hvert år, blandt andet via de regionale væksthuse, mange millioner kroner på aktiviteter, der skal skabe flere vækstvirksomheder. Men hvorfor er det vigtigt at skabe flere vækstvirksomheder, og gør det nogen stor forskel for vækst og udvikling i Region Midtjylland og Region Nordjylland, at nogle virksomheder vokser ekstra hurtigt og har højere ambitioner end de fleste? Analysen viser, at svaret er ja flere end job og omsætning for over 13 mia. kr. har virksomheder i vækstlaget i de to regioner skabt over de seneste tre år. Samtidig har de virksomheder, som har den højeste vækst, også langt højere produktivitet end andre. Eksempelvis viser tal for Midtjylland, at produktiviteten her er hele 28 procent højere end i virksomheder uden for vækstlaget. Midtjyske højvækstvirksomheder, der har haft en årlig stigning i omsætning på mindst 20 procent de seneste tre år, har en værdiskabelse pr. medarbejder på kr. mens tallet for virksomheder uden for vækstlaget er kr. Vækstlaget udgøres af de virksomheder, som enten er vokset med mindst 10 procent om året de seneste tre år, eller som har ambitioner om at gøre det inden for tre år. Der er knap af den slags virksomheder i det midtjyske vækstlag og godt i det nordjyske. Vækstvirksomhederne findes i alle typer af erhverv, der konkurrerer på et internationalt marked, men der er især mange inden for industri, handel og transport. Nye vækstspor Analysen viser også, at vækstvirksomhederne har forskellige strategier for vækst. De første faser af deres liv handler typisk om at interagere med markedet, professionalisere virksomheden og skabe et stærkt netværk. De mest succesfulde når hurtigt op på ansatte. Men herefter skal der ofte nye tiltag og strategier til for at fortsætte væksten. Samtidig viser analysen, at vækstvirksomhederne i betydeligt omfang benytter de regionale ordninger, som netop har til formål f.eks. at støtte virksomhedernes internationalisering, udvikling af nye forretningsmodeller mv. Vækstvirksomhederne følger typiske fire spor i deres stræben efter fortsat vækst. Det gælder ekspansion i nye sektorer, internationalisering, nye produkter, ydelser og forretningsmodeller samt optimering og effektivisering. Ambitioner om mere 3

4 Selvom analysen altså viser, at der er skabt et betydeligt antal arbejdspladser, og at vækstvirksomhederne er langt mere produktive end andre virksomheder, er der ambitioner om mere i begge regioner. Der er en række tiltag, som kan styrke indsatsen. Flere af de virksomheder, som er såkaldte vækstboblere og har ambitioner om høj vækst, skal hjælpes til at blive rigtige vækstvirksomheder. Her gælder det om at være helt tæt på virksomhederne. Analysen anbefaler, at de hver får en såkaldt key account manager tilknyttet fra erhvervsfremmesystemet. Denne skal have til opgave at følge virksomheden tæt. Men det gælder også om at have nye tilbud parat, f.eks. et eliteprogram for iværksættere eller indsatser, der skal styrke virksomhedernes ekspansion ind i nye markeder og sektorer. Taget til efterretning - Det midtjyske vækstlag, IRIS Group april

5 3. Arbejdet med realkompetence vurderinger Til videre drøftelse I drøftelserne af mulige temaer på mødet den besluttede Kompetencerådet at tage realkompetencevurderinger op ud fra den betragtning, at de får større og større betydning efterhånden som uddannelse har fået en mere fremtrædende rolle i indsatsen for ledige, samtidig med at arbejdet med realkompetencevurdering hidtil ikke rigtigt er lykkedes. Hvorfor er det vigtigt at satse på at afdække og synliggøre voksne menneskers realkompetencer? Svaret på det spørgsmål kan vinkles på flere måder. Én vinkling kan tage udgangspunkt i de store forandringer, vi i disse år kan se på det danske arbejdsmarked som følge af globaliseringen og eftervirkningerne af den finansielle og økonomiske krise den store jobomsætning. En anden vinkling handler om voksnes motivation for at gå i gang med en uddannelse. En lang række undersøgelser konkluderer, at de voksne, der har mest brug for uddannelse, skal overvinde en række barrierer for at komme i gang. For denne gruppe er synliggørelse, vurdering og anerkendelse af realkompetencer vigtig. Realkompetencevurdering lægger op til at synliggøre og nyttiggøre, at stort set alle voksne kan noget i forvejen og har relevante erhvervskompetencer, selv om de ikke har eksamenspapirer på det. En tredje vinkling handler om, at man på de enkelte arbejdspladser derved får synliggjort nogle relevante kompetencer hos medarbejderne, som man på arbejdspladsen ikke var klar over var til stede. En realkompetencevurdering vil få talenter og kompetencer frem i lyset og få dem sat i spil til gavn for den enkelte og virksomheden. En fjerde vinkel er, at en mere ambitiøs brug af realkompetencevurdering er et bidrag til at forbedre dialogen om uddannelse og kompetenceudvikling mellem arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne. En synliggørelse af medarbejdernes kompetencer uanset hvor eller hvordan de har erhvervet dem vil kvalificere dialogen mellem arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionerne om supplerende uddannelse. En række analyser og evalueringer viser, at realkompetencevurdering er langt mindre udbredt, end den politiske forventning ved lovens vedtagelse og dermed ikke har haft den ønskede virkning og kvalitet. De forskellige analyser og evalueringer peger på en række årsager til den manglende opfyldelse af de oprindelige politiske mål: Manglende information og viden Det er ikke tydeligt nok for enkeltpersoner og slet ikke for virksomheder, hvad de får ud af det 5

6 Uddannelsesinstitutionerne er skeptiske over for at anerkende kompetencer, der er opnået uden for det formelle uddannelsessystem Svært for uddannelsesinstitutionerne at håndtere deltagere, der skal have et individuelt forløb på baggrund af en realkompetencevurdering Metodemæssige udfordringer i afdækning af realkompetencer Manglende positive økonomiske incitamenter for skolerne I udgangspunktet havde en forstærket indsats omkring brug af realkompetencevurdering to sidestillede formål et uddannelsesperspektiv og et job- og beskæftigelsesperspektiv. (Uddrag fra et notat af Villy Hovard Pedersen, vedhæftet som bilag) Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af 1 repræsentant for hhv. RAR, arbejdstagerne, arbejdsgiverne, skolerne og kommunerne. Gruppen skal på Kompetencerådets møde i september præsentere forslag til en regional indsats ifht. det videre arbejde med realkompetencevurdering. Det er vigtigt for Kompetencerådet, at realkompetencevurdering kommer med i alle konsulenters værktøjskasse. Villy Hovard tilknyttes gruppen som konsulent. RAR, skolerne og arbejdstagerne har udpeget, øvrige navne meddeles Merete Giehm-Reese senest Anerkendelse af realkompetencer - Jagten på Danmarks skjulte kompetencer, Villy Hovard Pedersen 6

7 4. Koordinering på det strategiske niveau forslag til fælles statistik om de regionale vækstvilkår Til drøftelse og videre foranstaltning Regional Udvikling har udarbejdet et notat om udviklingen på arbejdsmarkedet som beskriver de overordnede udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Midtjylland og som sætter fokus på områder, hvor der er risiko for mangel på arbejdskraft i de kommende år. Notatet er et forslag til statistik, som kan udarbejdes i samarbejde de tre systemer imellem og anvendes af alle som led i koordineringen på det strategiske niveau. Notatet viser, at der på sigt er risiko for stigende mangel på arbejdskraft inden for dele af det faglærte område og samtidig forventes stigende arbejdskraftefterspørgsel for en række faggrupper, som anvendes på tværs af mange af de områder, som er udpeget som vækstområder både i Midtjylland og på landsplan. De faggrupper, hvor der er risiko for mangel på arbejdskraft, er nogle af de centrale faggrupper inden for det faglærte område i dele af industrien og bygge- og anlægsområdet. Det gælder bl.a. mekanikere, smede, maskinarbejdere/industriteknikere, elektrikere, murere og vvs-området. Endvidere vurderes, at der på landsplan vil være stigende arbejdskraftefterspørgsel for en række faggrupper, som går på tværs af de vækstområder, som er udpeget i Midtjylland og på landsplan. Det gælder bl.a. værktøjsmagere, elektrikere, automatikteknikere, elektronikfagteknikere, tekniske designere, smede, CNC teknikere, industrioperatører, procesoperatører, industriteknikere, skibsmekanikere og ingeniører. Notatet viser, at der er behov for at sætte nærmere fokus på især industriens arbejdskraftbehov, da mange af de potentielle mangelområder og faggrupper med stigende arbejdskraftefterspørgsel ligger inden for dele af industrien. Ift. bygge- og anlægsområdet vurderes, at der allerede er igangsat mange aktiviteter, som følger op på arbejdskraftbehovet inden for området. Bl.a. er der i forbindelse med Leo Larsen udvalgets arbejde besluttet at udarbejdet en årlig opfølgning på udvalgets rapport om de store infrastrukturinvesteringers betydning for beskæftigelse og arbejdskraftbehov. Der skal arbejdes videre med at sikre formidling af data, som grundlag for arbejdet med strategiske indsatsområder og forankringen i de lokalt koordinerende samarbejder. Notat om udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland til møde i Kompetencerådet den 8. maj 2015 Kopi af regneark, som beskriver udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland Kopi af regneark, som beskriver udviklingen i de enkelte brancher på arbejdsmarkedet i Midtjylland (eftersendes) 7

8 5. Koordinering på det opsøgende niveau forslag til daglig dataudveksling mellem systemerne Til drøftelse og videre foranstaltning På sidste møde besluttede Kompetencerådet, at et fremtidigt tema skulle være et fælles crm system, med særlig fokus på at kvalificere arbejdet med jobåbninger og flaskehalse. Et fælles crm system er på dagsordenen i den tværministerielle arbejdsgruppe, der begynder sit arbejde om kort tid, og som skal komme med forslag til konkrete punkter, hvor der kan koordineres mellem de tre politikområder: beskæftigelse erhverv og arbejdsmarked. Aarhus kommune bød ind med at være villig til at indgå i et pilotprojekt på området. Det lader til, at et fælles crm system ikke er lige på trapperne, og yderligere er der opstået problemer ifht. lovligheden af at bruge erhvervssystemets crm system i de to andre systemer. Derfor vil det være relevant, at udarbejde forslag til hvordan de tre systemer i de lokale koordinerende samarbejder, der er på vej i Kompetenceforsyningsprojektet, på et helt operationelt niveau kan udveksle data på en smidig og anvendelig måde, så viden om hhv. jobåbninger/flaskehalse og de lediges kompetencer kommer ud i alle systemerne, så der kan reageres hurtigst og bedst muligt. Pluss konsulenterne vil på mødet præsentere forslag til smidig og operationel data udveksling. Region Midtjylland arbejder på som led i igangsætningen af KOMPETENCEFORSYNINGmidt at igangsætte pilotprojekter sammen med Aarhus og Ringkøbing-Skjern med fokus på udarbejdelse af forslag til konkret dataudveksling konsulenterne imellem, organisering og implementering af det lokalt koordinerede samarbejde. Pluss tilknyttes som konsulenter. Ingen 8

9 6. Evt. Annemarie Elverum, projektleder på KOMPETENCEFORSYNINGmidt orienterede om, at der er underskrevet kontrakt med Erhvervsstyrelsen om den del af projektet, der omhandler formel kompetencegivende uddannelse. 9