Billede og ord 5 Nye trends og eksperimenter i layout og redigering in meaningful ways. Ribergård & Munk communication design Marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billede og ord 5 Nye trends og eksperimenter i layout og redigering in meaningful ways. Ribergård & Munk communication design Marts 2012"

Transkript

1 Billede og ord 5 Nye trends og eksperimenter i layout og redigering in meaningful ways Ribergård & Munk communication design Marts 2012

2 Newspapers copy magazines. Magazines are the prime source of inspiration when it comes to editorial and design ideas. The future of newspapers is magazine style. JACEK UTKO

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14 A Opiniões B Radar C Zoom D Mais

15 A Opiniões B Radar C Zoom D Mais

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30 The Trelleborg way : 1. Rough planning on whiteboard 2. Sketches by paper and pen 3. Detailed sketches on whiteboard 4. Sketches in InDesign 5. Connect sketch to NewsPilot 6. Final editing

31

32

33

34

35

36

37

38 Läsarpanel: 500+ deltagare

39 Vorarlberger Nachrichten Bürgerforum

40

41

42

43

44

45 Conclusions All elements of the article have to play together: Text, pictures, graphics and facts. Make it surprising invite the reader to read. Is it relevant? People factor is important.

46

47

48

49

50

51 Af Simon Emil Ammitzbøll Vi skal alle være lige sunde ufaglærte såvel som højtuddannede, mænd såvel som kvinder, rødhårede såvel som mørkhårede. Det er essensen af kronikken Ulighed i sundhed forsvinder ikke af sig selv, som fagforbundet 3F s formand og næstformand, Poul Erik skov Christensen og Jane korczak, skrev i kristeligt Dagblad mandag den 13. januar. Hvordan vi skal komme uligheden til livs, har de to fagbosser et par vævende bud på noget med handlingsplaner og sundhedstjek på arbejdspladsen. Det kan da være ganske udmærket, hvis det vel at mærke er noget, som arbejdsgivere og arbejdstagere kan blive enige om. i så fald er der vel ingen, der kan være imod. Det, der er det interessante i debatten, er i stedet selve udgangspunktet: skal vi alle sammen være lige sunde? Er det et mål, som vi skal arbejde politisk for at opnå? Jeg mener klart nej. at opnå lighed i sundhed for alle borgere i samfundet er et utopisk ønske på lige fod med lighed i indtægt. Det er umuligt at opnå og det er heller ikke spor ønskeligt. Hvad med hende, der elsker sin eftermiddagskage så højt, at hun gerne betaler prisen i form af lidt ekstra på sidebenene og hendes mand, som faktisk godt kan lide hendes kurver? Hvad med Debat 9 Kristeligt Dagblad Mandag 20. februar 2012 Denne side er redigeret af Mie Petersen Ingen frokost, som du bliver budt på, er gratis. Milton FrieDMan ( ), amerikansk økonom kronik 20. februar 2012 Af JEttE bendixen rønkilde lighed i sundhed? nej tak! Ikke politisk opgave, at alle skal være lige sunde Af benny lihme PsykologEn ole schouenborg har valgt karikaturen i et svar her i avisen den 13. februar på min kronik fra den 31. januar om tabet af det kristne humanitære perspektiv i dansk børneforsorg til fordel for en scientistisk og behavioristisk udvikling. i stedet for at forholde sig til substans og intention pådutter psykologen mig som person en rolle som blomsterbarn og kærlighedsfundamentalist med kun ét evangelium: all you need is love. kronikkens tydelige hensigt var at fremprovokere og opildne det tabte kristent-humanistiske børnesyn som modvægt til de af socialstyrelsen importerede amerikanske adfærdsteknologier. i de bøger, jeg har skrevet om unge og socialpædagogik, er der ikke et kærlighedsevangelium. kronikken handlede slet ikke om kærlighed som pædagogisk metode, og havde schouenborg i stedet for at gøre sig lystig læst mine bøger, ville han blandt andet have kunnet læse en passage, hvor jeg knytter an til filosoffen adornos efter auschwitz-artikel, hvor han påpeger, at hvis kærlighed i påbuddets form bliver en ideologi, så bliver den tvangsbetonet og undertrykkende og modvirker evnen til kærlighed. skepsissen over for manual- og adfærdsbaseret målingspædagogik går tilbage til min tid på socialforskningsinstituttet og publikationen Effekten af behandling på børne- og ungdomshjem (1977), som rejser stor tvivl om de videnskabelige og metodologiske muligheder for at måle effekt af behandling. Hvorfor er det så svært at få en etisk og faglig debat omkring ny-behaviorismen? Via en central styring i socialstyrelsen, som indkøber evidensprogrammer fra primært Usa, lægger socialministeriet navn til denne udvikling. og en hær af konsulenter, implementatorer, tællere og dokumentatorer, kort sagt bureaukrati, følger i kølvandet. For eksempel i forbindelse med 56 millioner kroner afsat på finansloven udelukkende til et program for unge anbragte, kaldet MultifunC, som de facto forbyder pædagogerne i programmet at engagere sig og danne relationer til de unge, da det er i modstrid med evidensprogrammets behavioristiske fundament. Den personligt professionelle reduceret til programforvalter. En debat værd, men socialstyrelsen er som et sovjetisk apparat, tre- eller femårsplaner til implementering topdown uden at diskutere med kritikere. schouenborg pådutter mig all you need is love som kampsang. Det er en smuk sang, men ikke min. Derimod kunne jeg godt finde på at indlede et foredrag om relationers betydning i det pædagogiske arbejde med you re nobody till somebody loves you, you re nobody till somebody cares. Det skal være versionen med Dean Martin. Benny Lihme, redaktør, Nansensgade 68 kld., København K kritik som karikatur. Jeg ser skeptisk på målingspædagogik Af benny normind landbrug & Fødevarer bruger op mod 100 millioner kroner på tvreklamer og annoncer over en periode på tre år. En meget sympatisk imagereklame med sloganet Fremtiden er ikke så sort, som den har været. Vi får opfattelsen af et idyllisk samfund, hvor alle er glade, og hvor ikke mindst landbruget spiller en vigtig rolle. Fødevarerne er sunde, og der forskes, så fremtiden bliver endnu bedre for os alle sammen. selvfølgelig er der ikke noget om sprøjtegifte, dårlige fødevarer og dyremishandling. klart nok, det er en imagereklame for landbrug & Fødevarer. Men kan den meget kostbare reklame stå alene? Hvordan sikrer vi, at landmænd og virksomheder i virkeligheden agerer som idealbilledet i reklamefilmen? Hvordan får vi landbruget og virksomhederne til at rydde op? Det er ren romantik, mener jeg, hvis man tror, at en flot reklamefilm og gode annoncer får landmænd og virksomheder til at ændre holdninger. Der skal en debat i gang, og efterfølgende skal der lovgives, så det kan betale sig at have de rigtige holdninger til økologi, dyrevelfærd og sunde fødevarer. når vi først har rene fødevarer, så kan vi markedsføre os som verdensmestre i landbrug & Fødevarer. lad den dyre kampagne være et startskud til bedre fødevarer og en succesfuld eksport. Benny Normind, civiløkonom, Elmely 3, Farum ren romantik. Dyre reklamer bør give bedre fødevarer 0 I dag begynder hinduer over hele verden en af deres største religiøse fester, nemlig festen for Shiva. her er det en af hinduismens hellige mænd en såkaldt sadhu der har sat sig i nærheden af ilden for at få tørret den aske, der er blevet smurt på hans krop. han skal fejre Shiva-festen på sin ashram i Pashupatinathtemplet i Kathmandu sammen med andre hellige mænd fra både nepal og Indien. Foto: reuters/scanpix. Så kan festen begynde så gør Vi sådan, når til kirke vi går, lyder sidste vers af børnesangen så går vi rundt om en enebærbusk. kristendom og kristentro kan ikke alene henlægges til privatsfæren, men er i høj grad noget, mennesker gør sammen, når til kirke de går. i kirken gør mennesker noget sammen i handling og ord, der både udtrykker og bekræfter deres tro. sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være, så længe mennesker tror, og som sådan er det ikke noget eksklusivt kristent fænomen, men et alment religiøst ditto. For gennem fælles rituelle handlinger bekender og erkender mennesket religiøs kulør, og samtidig skal et ritual kunne bekræfte og styrke menneskets religiøse livstolkning. når vi udfører et ritual, så fortæller vi samtidig noget om os selv, vores værdier, vores holdninger, vores tro. Det gælder både i det almene menneskeliv og altså i særlig grad på det religiøse område. religionsvidenskaben, antropologien og andre videnskaber har beskrevet ritualer som en række strukturerede kropslige handlinger ofte ledsaget af nogle bestemte ord og udsagn, som mennesker går ind i og frivilligt underkaster sig, og som ikke nødvendigvis giver mening i sig selv, men som får og giver mening til deltagerne, når de kropsligt deltager i dem. For nogle menneskers deltagelse i nogle ritualer er meningen den rene deltagelse, andre gange er ritualet en katalysator for en videre tankeproces, hvor ritualer tolkes ud fra og ind i en religiøs livsanskuelse. samtidig er et ritual noget, der gennem generationer er overleveret, og som sådan synes at være noget guddommeligt bestemt. ritualer har således den funktion, at de både skaber og opretholder en religiøs verden og forestilling og overleverer denne verden og forestilling til efterfølgende generationer. gennem ritualer indføjes mennesket i, hvad religion og tro er, og det er i denne indføjning, at mennesket lærer at tro. ligesom det kræver, at man sætter sig op på en cykel for at lære at cykle, sådan er det også med at tro. Man må gå ind i og gøre en tro med sin krop for at vide, hvad denne tro er og kunne tage stilling til, om denne tro har noget at sige det enkelte menneske. således Er Et ritual ikke virkningsløst, for noget er på færde i et ritual. På nærmest magisk vis har ritualet en forandrende virkning på de mennesker, der udfører et ritual. i kirken ses det tydeligst i forbindelse med for eksempel dåb, konfirmation, vielse og begravelse, hvor de mennesker, der deltager i disse ritualer, ikke er de samme før som efter ritualets udførelse noget er forandret. og her er vi inde at røre ved et rituals teologiske betydning. i disse ritualer udtrykker vi meget mere end et personligt standpunkt. Der er på en og samme tid tale om, at vi lader os kæde sammen med alle dem, der før os har været deltagere i de samme ritualer, og samtidig kæder vi os sammen med en fortælling om gud og mennesker. Den teologiske betydning opstår i kraft af, at ritualerne ofte er ledsaget af bestemte ord, udført i et bestemt rum, der fungerer som en tydningshorisont for ritualet. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan ritualer er udformet. For når vi kan bekende og erkende religiøs kulør i et ritual, så er det ikke en tom skal, et sæt meningsløse handlinger, som kun giver mening for det enkelte menneske i den konkrete situation. så rummer ritualerne i sig selv en slags overlevering af tro eller religiøst standpunkt, som vi gennem deltagelsen holder i live, overleverer og tager på os. På den måde er ritualerne rettet både mod fortid, nutid og fremtid. Fortiden ses bedst i, at ritualet skal have en vis genkendelighed. at elementerne ikke skal virke fremmede og menneskeskabte. og selvom mange sikkert vil hævde, at folkekirkens ritualer kan virke ganske fremmede, så viser det sig gang på gang, at store forandringer skaber endog større debat og polemik. For at kunne deltage i et ritual og gøre det til sit eget kræves en vis del genkendelighed. nutiden ses ved, at ritualet ikke må komme til at sige noget andet end det, der ellers sker i menneskers liv. selvom kirken og kristendommen ofte kommer til at være en slags kontrast til et hyperindividuelt samfund og et sted, hvor der er plads til fordybelsen, så må ritualerne aldrig sige noget helt modsat, for at mennesker kan deltage i dem. Mennesket skal kunne lade sit liv genbeskrive i ritualet. Det ses måske allerbedst i, at absolutionen syndsforladelsen næsten helt er forsvundet fra folkekirkens gudstjenester, for deltagelsen i dette ritual kræver en selvforståelse hos deltageren af at være et syndigt menneske, der har brug for netop syndsforladelse, og det er vist ikke en særlig udbredt selvopfattelse. Det fremtidige aspekt hænger sammen med ritualets kraft til at gøre noget ved mennesker. når vores deltagelse i ritualer er med til at forme vores tro, så er det klart, at ritualet også har som funktion at sætte noget i gang, som skal virke også når vi ikke længere deltager i det. siden ManU sareen (r) blev udnævnt som landets kirkeminister har der været en glødende debat om, hvorvidt vi skal have et ritual for vielse af homoseksuelle. Manu sareen har klart meldt ud, at inden året er omme, vil der være et sådant ritual, hvilket har skabt røre og polemik, ikke kun i det kirkelige landskab, men også i samfundet generelt. og hvorfor kan man så spørge hvorfor kan et nyt ritual for vielse af homoseksuelle skabe så megen polemik? Mit bud er, at det hænger sammen med, at ritualer ikke er uden betydning, men at de skaber og opretholder en bestemt livsverden. For var ritualer uden en større meningsgivende betydning og uden relevans for menneskers tro, men alene en kropslig ageren og som sådanne meningstomme, ville det næppe skabe den store debat. Men ritualerne inden for religioner rummer mere end meningstomhed. De rummer både teologi og antropologi. De siger noget om gud og om mennesker og måske i særlig grad om det indbyrdes forhold mellem gud og mennesker. Et ritual for vielse af homoseksuelle har væsentlige teologiske og antropologiske konsekvenser. Det er også derfor nødvendigt, at ritualers udformning og indførelse generelt er resultatet af grundige overvejelser om disse teologiske og antropologiske dimensioner, fordi de både bekræfter og udtrykker menneskets tro og religiøse livsanskuelse. i det konkrete tilfælde vil det således være lemfældig omgang med ritualernes betydning at indføre et vielsesritual for homoseksuelle af ligestillingshensyn. i så fald ville et politisk princip blive normerende for både teologi og antropologi i den evangelisk-lutherske kristendom i Danmark. Ethvert arbejde med ritualer, gamle og nye, er en kompleks proces. For i et ritual er fortid, nutid og fremtid bundet uløseligt sammen, ellers mister det sin betydning og ophører med at være et egentligt ritual. Et ritual må ikke virke menneskeskabt, der skal være noget hævdvundet over det som et værn mod vilkårlighed. samtidig skal det være muligt for et nutidigt menneske at genkende sin egen livsverden og religiøsitet i ritualet. og endelig skal det have et blivende aspekt, der gør, at det har et udblik til fremtiden indbygget i sig. Disse aspekter er det nødvendigt at holde sig for øje, hver gang der skal arbejdes med ændring af etablerede eller nye ritualer. For ritualer er ikke meningstomme. De rummer både teologi og antropologi, og mister de den dimension, mister de også deres status og betydning som ritualer. Jette Bendixen Rønkilde er ph.d.-studerende ved Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet Ritualer har en teologisk betydning I ritualer udtrykker vi meget mere end et personligt standpunkt. Der er på en og samme tid tale om, at vi lader os kæde sammen med alle dem, der før os har været deltagere i de samme ritualer, og samtidig kæder vi os sammen med en fortælling om gud og mennesker, skriver Jette Bendixen Rønkilde fra Grundtvig Centeret i Aarhus livets ritualer Ritualer lever og virker ind i menneskers liv med en bundløs dybde og mystisk kraft. I en artikelsesrie opsøger vi mennesker, som fortæller om troens ritualer fra dåb til dødsleje, fra den stille hverdag til tilværelsens yderpunkter. WW En uomgængelig konsekvens af ateisme er, at man må søge sine værdier, sin mening og sit etiske fundament andre steder end i gudebaserede systemer. For ateisten er der ingen på forhånd givne og endegyldige svar, og en dogmatik er svær at få øje på. Jakob HeiDelberg, ForManD For ateistisk selskab læsernes meninger på k.dk WW Socialstyrelsen er som et sovjetisk apparat, tre- eller femårsplaner til implementering topdown uden at diskutere med kritikerne. kløften I en artikelserie beskriver Kristeligt Dagblad kløfterne mellem danskerne og undersøger, om de bliver dybere. ham, der holder af at tage et glas i weekenden og ryge en smøg til, selvom han godt ved, at det ikke er sundt? skal de tvinges til at leve et liv, som sundhedsmyndighederne foreskriver det? Ja, hvor langt skal vi egentlig gå for at tvinge folk til at leve sundt, så målet om sundhedslighed i samfundet kan nås? Ja, for jeg går ikke ud fra, at Poul Erik skov Christensen og Jane korczak vil gå den anden vej og tvinge smøgerne ind i kæften på ikke-rygerne for på den måde at opnå den eftertragtede lighed. nej, sundhedslighed er ikke et ønskeligt mål. i stedet skal vi sørge for, at alle har lige muligheder for at blive sunde. lige muligheder er noget ganske andet end resultatlighed. ingen skal afskæres fra sundhedsbehandling og information om sund levevis. alle skal altså have de samme muligheder for at leve sundt hvis de vel at mærke har lyst til det. For det er jo det, der er hovedpointen: Vi er alle forskellige mennesker med forskellige kroppe, forskellige ønsker og forskellige behov. Dén mangfoldighed ønsker jeg at bevare. staten skal ikke opføre sig som en anden big mother, der med rynkede bryn, løftet pegefinger og et omklamrende knus fortæller dig, hvordan du skal leve dit liv. Det kan du godt selv finde ud af. Simon Emil Ammitzbøll er folketingsmedlem og politisk ordfører for Liberal Alliance teologisk tanke ordet kort sagt Udgivet af A/S Kristeligt Dagblad Grundlagt 1896 Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Medredaktør: Michael Ehrenreich Tryk: Dagbladet i Ringsted Om u-landshjælpen virker, betyder måske heller ingenting. Så længe magelige danskere kan købe sig fri for dårlig samvittighed, og der er spændende og indholdsrige job til hæren af bureaukrater i godhedsindustrien, er alle glade. MIE HARDER, RÅDMAND FOR DE KONSERVATIVE I FREDERIKSBERG KOMMUNE, I MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Kristeligt Dagblad Mandag 20. februar 2012 Denne side er redigeret af Thomas Andreasen WW Vi har brug for mere fokus på, hvordan vi sikrer sådanne rammer, at den enkelte også i den sidste del af tilværelsen kan efterstræbe det gode liv. Det kræver mest mulig valgfrihed, respekt for ældres individuelle livsvalg og et ægte medarbejderengegament i ældres liv. JESPER BEINOV, DEBAT- OG NAVNEREDAKTØR, OM DET AT HVER FEMTE ÆLDRE OVER 80 ÅR BOR PÅ PLEJEHJEM, I BERLINGSKE 8 Debat WW den sidste del af tilværelsen kan efterstræbe det gode liv. Det kræver mest mulig valgfrihed, respekt for ældres individuelle livsvalg og et ægte medarbejderengegament i ældres liv. JESPER BEINOV, DEBAT- OG NAVNEREDAKTØR, OM DET AT HVER FEMTE ÆLDRE OVER 80 ÅR BOR PÅ PLEJEHJEM, I BERLINGSKE SÅDAN SKRIVER DU TIL AVISEN 3 Kronikker: højst 1200 ord eller 7500 anslag. Kommentarer: højst 600 ord eller 3500 anslag. Læserbreve: højst 150 ord eller 900 anslag. Alle indlæg forsynes med navn, adresse og stilling. Medsend gerne portrætfoto. Indlæg, der sendes til Kristeligt Dagblad, må ikke sendes til andre aviser. Henvises der til artikel eller indlæg fra Kristeligt Dagblad, skal datoen oplyses. Kronik- og debatredaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte i indlæg. Alt stof, der bringes i avisen, arkiveres i elektroniske arkiver, herunder Infomedia. Kommentarer og læserbreve til: Kronikker til: Manuskripter kan også sendes til: Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. fra debatten på eftertanke.dk Jeg ved, at fællesnadver er noget, der ligger mange kristne på sinde, hvad enten de har deres gang i folkekirken, en frikirke, katolsk kirke eller andre kirker. Fællesnadver er det helt konkrete udtryk for, at kristne på trods af mange forskelle stadig tilhører den samme Gud, den samme Kristus og den samme Helligånd. OLE MADSEN, STUD.THEOL. Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem? JA 64 % NEJ 27 % VED IKKE 9 % 389 svarede i sidste uge. Svarene blev optalt fredag klokken Afstemningen er ikke repræsentativ, men giver et billede af, hvordan brugerne af Kristeligt Dagblads netavis ser på aktuelle spørgsmål. Denne uges spørgsmål: Er det i orden, at Flygtningenævnet opfordrer afviste asylsøgere at skjule deres kristne tro ved tilbagevenden til hjemlandet? Ja 64% Nej 27% ugens debatspørgsmål på k.dk Ikke mere gratis mad i kirkerne Christine Johannes Skolevangen 25, Skælskør Hvem siger egentlig, at sandwich, fastelavnsboller, pandekager, spaghetti samt kaffe, kakao og safte- og sodavand (eller også en øl) skal være helt gratis til alle mulige foranstaltninger i sognet? Hvorfor kræver man ikke et lille beløb eller en kollekt? Så kunne man også undgå, at konfirmander tirsdag morgen dukker op uden morgenmad. Den får man jo hos præsten. Lad dog være med at fremstille kirken som velgørende i denne sammenhæng! Jeg er overbevist om, at folk gerne ville give et lille bidrag til særlige foranstaltninger. AF PETER WETCHE NU SKRIVER vi 2012, og det er ved at være længe siden, Danmarks Radio lavede sit mediestunt, som afstedkom så fatale følger for mange danskere. Som daglig lytter til Morgenandagten på det hedengangne P2 var det med lettere irritation, at jeg blev nødt til at anskaffe dab-adapter, både til hjemmet og til min bil. For når jeg skal på arbejde, er det en lise for sjælen at lytte til morgenandagten, mens kilometerne forsvinder under min pendlerbil. Jeg synes efterfølgende, at det var et grimt overgreb over for de daglige lyttere, der efter november sidste år, ikke mere kunne lytte til Morgenandagten. Hvis det havde været unge lyttere, så havde tonen nok været en anden. Men nu var det jo en lidt mere reflekteret del af befolkningen, der var tale om. Mennesker, der i medieforstand er kritisabelt nedprioriteret i DR, som nu blev frataget noget, der var værdifuldt for hver enkelt. Altså kunne jeg efter anskaffelsen af min dab-ting igen nyde den daglige stilletime. Men så skete der noget, som virkeligt bragte mit sind i kog. Der, hvor P2 havde været, kom pludselig en ny klassisk kanal. En ny kanal Radio Klassisk tonede frem på P2. I starten blot musik, men efterhånden også med programværter, der fortæller om musikkens finurligheder. Min ærgrelse tog endnu et opsving, da jeg ydermere erfarede, at DR s klassiske radio kun sender mellem morgen og aften, hvorimod natten er overladt til det gamle P2. Underligt! Det såkaldte medieforlig, der gav Radio 24syv til det danske folk, og som slagtede P2, var nu fuldstændigt uforståeligt. Jeg må spørge, hvorfor man ikke bare lægger Morgenandagten ind på den nye Radio Klassisk. Så var alle vi ældre lyttere glade, og de mennesker, der nu snakker sig intetsigende og tomt gennem dagen på Radio 24syv, kunne se, hvor længe det holder med endnu en indholdstom radiokanal. Men selvfølgelig kan man ikke det. Jeg er ikke i tvivl om, at folkene på de bonede gulve i DR kunne snakke i timevis om, hvorfor vi ikke kan få lagt Morgenandagten over på Radio Klassisk. Man er jo åbenbart så hildet i sin egen ufejlbarlighed, at det, der foregår uden for DR Byen, ikke er særligt væsentligt. For hvis det havde været vigtigt, ville man vel ikke have afskåret så mange mennesker fra et program, der nemt kunne og kan sendes ud til alles tilfredshed. I stedet opprioriteres selvglade snakkere, der kan få timer til at gå med at kigge indad i og på sig selv og deres verden altså den verden, der findes i en omkreds af nogle få kilometer af DR byen. Men hurra for den nye klassiske radiokanal. Tænk, man kan høre klassisk musik i timevis uden at få intetsigende nyheder og alt om vejret stukket op i næsen hver halve time. Hold nu fast i det, Radio Klassisk. Og se så at få Morgenandagten lagt ind der lige efter klokken 8 om morgenen hver morgen. Peter Wetche er lektor, cand.mag., og vejleder på universitetspædagogikum ved Syddansk Universitet Kom nu. DR bør flytte Morgenandagten til den nye Radio Klassisk etisk set AF JACOB BIRKLER I DAG ER det blevet ganske sædvanligt at ordinere antidepressiv medicin, som var det anti-sorg-piller. Men prøv at forestil dig følgende: Du er passeret 80 år, men er stadig frisk og rørig, som stadig flere er det i denne alder. Du bor i egen bolig og fornøjer dig blandt andet med at male fine malerier. Men nu sker der det (som det sker for mange), at du får en hjerneblødning, og du vågner op med alvorlige følger. Det går op for dig, at du har mistet alt. Du kan ikke længere gå på toilettet eller vaske dig. I det hele taget kan du hverken stå eller gå og må have hjælp til det meste. Du kan heller ikke male længere, hvilket ellers var din store glæde. Du bliver så fortvivlet, at du får en depression, som du aldrig kommer ud af igen. Men for at vi andre kan spares for synet af denne elendighed, siger vi: Du er depressiv! Bemærk, hvordan det vil lyde helt anderledes at sige: Du er fortvivlet! Men nu får du antidepressiv medicin, som trækker et slør hen over det, som egentlig var en fortvivlelse. For pillerne er egentlig til for os. Vi, som står og kigger på elendigheden. Du efterlades med andre ord omme bag ved det hele med din fortvivlelse. LAD DET VÆRE SAGT med det samme: Antidepressiv medicin hjælper tusindvis af danskere hver eneste dag. Så vidt så godt. Men antidepressiv medicin er også blevet den løsning, vi i nogle tilfælde kan sløre fortvivlelsen med. De andres fortvivlelse vel at mærke. Bemærk, hvordan det med det samme vil blive synligt, hvad det er, vi taler om, hvis vi kaldte antidepressiv medicin for anti-fortvivlikum. Problemet er nemlig, at antifortvivlikum ikke findes og pr. definition aldrig vil kunne opfindes. Hvis det rent faktisk skulle lykkes os at hjælpe mennesker i den absurde fortvivlelse, som nogle kastes ud i, ville det kræve noget helt andet, nemlig en engageret medleven og medinddragelse i den andens livssituation. Men det er en af fordelene ved antidepressiv medicin: Vi kan ordinere pillerne og lukke døren bag os med god samvittighed. NU ER JEG selvfølgelig fuldt bekendt med, at den medicinske behandling ofte suppleres med anden hjælp. Men vi skal ikke være blinde for, at livet rent faktisk skaber fortvivlelse. Det er slet og ret et vilkår, som vi ikke kan medicinere os ud af. På samme måde kan vi heller ikke medicinere os ud af sorg. Når så fortvivlelsen reelt opstår, bør vi derfor også erkende, at den ikke fuldt og helt kan erstattes med eller oversættes til en diagnose med medicinsk løsning. Derimod er egen eller andres fortvivlelse livets påmindelse om værdien af og vigtigheden i, at vi ikke primært lever som mennesker, men først og fremmest er medmennesker, der forpligter sig for hinanden. Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk Anti-fortvivlikum vil aldrig kunne opfindes WW Egen eller andres fortvivlelse er livets påmindelse om værdien af og vigtigheden i, at vi ikke primært lever som mennesker, men først og fremmest er medmennesker, der forpligter sig for hinanden. WW I stedet opprioriteres selvglade snakkere, der kan få timer til at gå med at kigge indad i og på sig selv og deres verden. AF POUL THOMAS BRANDT DEN 4. FE- BRUAR bragte Kristeligt Dagblad en fin, oplysende artikel af Lars Christiansen om kulturkampens rødder og spor, der gennem et par århundreder har trukket sig parallelt gennem vor kultur, og som han symbolsk personificerer i Brandes og Grundtvig. Rationalisten og det modernes mand over for romantikeren og folkelighedens mand. Nu er det rigtigt nok, som Hartvig Frisch skrev i Europas Kulturhistorie (1928), at kultur er vaner måske i mangel på en bedre definition men den er uden tvivl også mere end det, og man kan måske indvende, at Lars Christiansens opfattelse af kultur er for snæver. Som den tyske filosof Peter Sloterdijk så rigtigt har sagt det: Mennesket er det væsen, som har haft den besindighed ikke at lade sig føde som dyr. Derfor har vi skabt et omfattende system af begivenheder og betydninger, der ikke alene kan fattes af vore sanser og det er måske dette, der i bund og grund definerer vores kultur. Jeg vover næsten ikke ordet, men det kunne måske være ånd. Der er vist heller ingen tvivl om, at både Rifbjerg og Krarup ser kulturen som en nødvendighed, men der er sikkert heller ingen tvivl om, at de ser forskelligt på samme. Rend mig i traditionerne, skrev Leif Panduro midt i forrige århundrede og der var og er mange, der siden hen har fulgt ham. Og måske er begrebet tradition i denne sammenhæng et bedre valg end kultur, for det er jo den traditionsløse, der har brug for hver dag på ny at ræsonnere sig frem for overhovedet at finde vejen i god overensstemmelse med eksistentialismen, der anbragte den enkelte som skaber af historiens mening i kraft af det personlige valg. FOR EKSISTENTIALISTEN var hverken historien eller traditionen til nogen hjælp, ligesom der heller ikke var plads til den anden medmennesket hvilket i øvrigt fik Camus til at forlade eksistentialismen og Sartre til at hylde Cubas Fidel Castro. Rationalistens tro på så at sige hver dag at starte forfra har altid mindet mig om de mange forsætter, man ved nytårstid pålægger sig selv, vel vidende, at de fleste ikke kan holdes. Hverdagen indfinder sig, og der er nu engang noget, vi ikke kan løbe fra. Selv psykologien har, hvad angår den nyfødte, for længst forkastet forestillingen om et menneskeligt tabula rasa. At de to spor, som Lars Christiansen så udmærket demonstrerer, er udtryk for et slagsmål om virkeligheden, kan der ikke herske tvivl om, men jeg tror og håber ikke, kulturkampen er gået i hi. Den værdinihilisme og troen på fremskridtet, som rationalismen og naturvidenskaberne har skabt, viser med al tydelighed, at der stadig mangler balance i vor tænkning, og her kunne traditionen måske på ny være et bud. Poul Thomas Brandt, forfatter, Rebslagervej 8, Allinge Kulturkamp ønskes. Mangel på balance i vor tænkning Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?. Men Jesus svarede: Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed. Så føjede han ham. Matt. 3,13-15 Johannes med tilnavnet Døberen virkede ude ved Jordan. Han betegner sin dåb som omvendelsens dåb. Altså en menneskelig bodshandling. Derfor bliver han forfærdet, da Jesus kommer for at blive døbt. Af ham! Det burde være omvendt. Men Jesus insisterer og siger de gådefulde ord om, at således bør vi opfylde al retfærdighed. Retfærdighed er et hovedord i både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. I Moseloven kræver Gud, at et menneske er retfærdigt og lever op til de krav, loven stiller. Den form for retfærdighed kan føre til hykleri og dømmesyge eller den fører til fortvivlelse, fordi et menneske ikke kan leve op til den fuldkomne retfærdighed. Men der gives en anderledes retfærdighed, nemlig den retfærdighed, Gud tilsiger os. Det var den retfærdighed, Jesus kom med. Og det var derfor, han ville døbes med synderes dåb for således at vise, at han står last og brast med syndere. Jesus åbenbarede, at Guds retfærdighed er Guds nåde og barmhjertighed. Det er den befrielse, som Luther oplevede, da det gik op for ham, hvad det betyder, at den retfærdige skal leve af tro. Men ord som synd og nåde er måske blevet fremmedord, som ikke findes i nutidsmenneskers ordbog? En besindelse på, hvad Jesu dåb betyder, kan åbne døren til virkeligheden. Til evangeliet. O du, som skabte hjerte mit, det dybe, underfulde, o, dan det efter hjerte dit til Himmel-spejl i mulde, så jeg lang mer, end selv jeg ved, kan lære af din kærlighed om nådens rige fylde! Salmebogen, nr. 493 vers 5 Søren Lodberg Hvas Flemming Fleinert-Jensen (f. 1941), dansk teolog, i Analogi og teologi : Delagtiggørelsen i Guds herredømme eller i Guds kærlighed forudsætter ikke nødvendigvis, at den enkelte tolker sin egen eller andres adfærd i lyset af Guds virke. Den forudsætter derimod, at ord og handlinger bliver steder, hvor Guds vilje sker og hvor Gud skaber virkninger, der er i overensstemmelse med Guds egen handlen. H vis man bliver født i Mozambique, kan man i dag forvente at leve i 39 år. Men bliver man født i Danmark, kan man forvente at blive dobbelt så gammel. Og vores gennemsnitsalder er stadig stigende, fordi vi bliver bedre og bedre til at behandle sygdomme. Desuden fortæller en forsker i dagens Kristeligt Dagblad, at fremtidens ældre kan se frem til en alderdom med færre sygdomme. Det er genetikken, der giver mulighed for at ældes med helbredet i behold. Man vil snart kunne finde anlæg for eksempelvis sukkersyge og forebygge denne. Det er glædeligt, at sygdomme bliver lettere at bekæmpe med genetikkens hjælp, og etisk set er det et centralt kriterie for at anvende ny teknologi, at denne redder liv og hindrer sygdom. M en samtidig må man gøre sig klart, at vi i disse år befinder os på en kurs, hvor vi flytter grænserne for, hvad vi kan gøre os til herre over i tilværelsen. Det vil tvinge os til at stille meget grundlæggende spørgsmål inden for de næste generationer. Af de mennesker, der dør hver dag over hele kloden, dør af aldersrelaterede sygdomme. I Vesten er tallet højere, og i mange lande dør 90 procent af aldersrelaterede årsager. Det er derfor nærliggende at antage, at en sundere alderdom på sigt også vil føre til længere liv. Så hvor gamle ønsker vi at blive, den dag teknologien giver os valget? Hvis man kan blive 150 år om få generationer, vil de fleste år i livet ligge inden for alderdommen. Det vil formentlig ændre hele vores måde at tænke på. En alderdom, der kan vare 100 år, vil give et nyt forhold til døden. Og livet som et gode vil ikke længere fremstå som en selvfølge. En lille forsmag på, hvad der venter os, er transhumanisterne. Det er en verdensomspændende bevægelse, der ønsker gøre op med aldring og i sidste instans også med døden, som de mener, at mennesker en dag kan afskaffe. Den amerikanske filosof Francis Fukuyama har kaldt transhumanismen for verdens farligste idé. Også samfundsmæssigt vil den lange alderdom rejse dilemmaer, der gør vores problemer med arbejdskraft i dag til det rene vand. D e fleste ønsker ikke at dø. Og de fleste ønsker ikke for deres nære, at de skal dø. I hvert fald ikke lige nu. Derfor er det mest sandsynlige i et samfund med frihed til at vælge, at mange vil benytte sig af muligheden for at blive meget gamle, når de kan. Det er fint og godt, at vi bruger vores viden til at helbrede syge. Vores viden skaber bare dilemmaer, som er overmenneskelige at løse. Livet er en gave. Men det betyder ikke, at døden er en fjende, man skal undgå eller udskyde for enhver pris. AEM Grænser for døden Hvor gamle ønsker vi egentlig at blive, når vi en dag kan vælge? leder

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74 Øvelse Minimér billedstørrelsen med beskæring og skalering.

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91 REPORTER EDITOR PHOTOGRAPHER

92 REPORTER MAESTRO EDITOR PHOTOGRAPHER

93 REPORTER EDITOR Story planner Work title Meeting date How important is it WHEN the story is printed? (1-5) Should be in the paper (date) The story (in 30 words or less) Reporter Editor Photographer Other visuals Think like a reader readers questions 1. Why should I care? Best answer Other questions which immediately appear: HoW Can We tell this Story? How can we answer these questions? What kind of a story is it? News News feature Investigative Narrative Portrait Interview Background 2. What do we want the reader to know more than anything else? 3. How do we tell this most effectively? Micro type Macro type Graphics Illustration Photo 4. What should it say? 5. Typographical entry points: A Headline B Subheads, pull quotes, fact boxes, etc 6. Visuals: A What can we tell with a photo? B Graphics, illustration, etc 7. Is there a possible readers action element in this story? presentation: HoW Can it look? Make a sketch in which readers questions will be answered on the most visible spots. to do What should we do first? MAESTRO PHOTOGRAPHER

94 SECTION RUN DATE SLUG layering options (Check all that apply) VISUAL ELEMENTS (Detail items at right) Photos (live) Photos (archive) Illustration Infographic Map Bar chart Fever Chart Pie Chart Diagram Table Other STANDING ELEMENTS Column sig Series sig Page label Other TEXT PULLOUTS (Detail items at right) Background Box Bio Box Key Players Checklist Excerpts Fast Facts For More Info Glossary Quote rail Q&A Reader Quiz Series summary Timeline What s Next Where to Go Other PROMO ELEMENTS Story Refers Coming Next On the Web Other UPDATED package planner WRITER/PHONE EDITOR/PHONE DESIGN COPY DESK GRAPHICS PHOTO STORY IDEA WHY SHOULD THE AVERAGE READER READ THIS STORY? STORY FORM HEADLINE DECK VISUAL ELEMENTS TEXT PULLOUTS SIDEBARS key info Budget slug Title (for series) Number of days Mainbar slug/length Sidebar slug/length Other slug/lengths Space needed deadlines Run date Page proofs Stories to Design/Copy (at noon) Stories to ace Photos in DTI Graphics in DTI Photos assigned Data to graphics

95

96

97 Begynd med en skitse

98 Begynd med en skitse

99 Begynd med en skitse tophistorie

100 Begynd med en skitse

101 Begynd med en skitse

102

103

104 Opgave 3 Du fik en chance til

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Prædiken til Fastelavns søndag, Matt. 3,13-17. 1. tekstrække.

Prædiken til Fastelavns søndag, Matt. 3,13-17. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 10. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Fastelavns søndag, Matt. 3,13-17. 1. tekstrække. Salmer. DDS 192 Hil dig, frelser og forsoner DDS 441 Alle mine kilder

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 5. maj 2013 kl. 10.00 5. søndag efter påske Johannes 16, 23b-28 Salmer: 408-218-674,1+2+7 367 588-722 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Nytårsdag 2016. Kl. 16.00 Burkal Kirke (med champagne og kransekage) Tema: Fadervor. Salmer: 712, 713; 367, 356. Evangelium: Matt.

Nytårsdag 2016. Kl. 16.00 Burkal Kirke (med champagne og kransekage) Tema: Fadervor. Salmer: 712, 713; 367, 356. Evangelium: Matt. Kl. 16.00 Burkal Kirke (med champagne og kransekage) Tema: Fadervor Salmer: 712, 713; 367, 356 Evangelium: Matt. 6,5-13 Millioner af mennesker har fra barnsben lært fadervor udenad. Bønnen er central for

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28. Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken 5. søn. e. påske 5 maj 2013 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv!

Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Prædiken i TV nytårsnat 2002-03 1. læsning (5 Mos 30,11-15.19-20) Nytårsnats første læsning er fra Det gamle Testamente.

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at Side 1 Fra David Benners bog: At vandre sammen Om åndeligt venskab og åndelig Kære allesammen Det har været en god tid, som jeg har fået lov til at opleve sammen med jer siden lejren i Svendborg 2013,

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede.

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 10. november 2013 Kirkedag: 24.s.e.Trin/A Tekst: Matt 9,18-26 Salmer: SK: 732 * 447 * 449 * 550 * 277 * 471,4 * 233 LL: 732 * 550 * 277 * 471,4 * 233 Der

Læs mere