Billede og ord 5 Nye trends og eksperimenter i layout og redigering in meaningful ways. Ribergård & Munk communication design Marts 2012

Transkript

1 Billede og ord 5 Nye trends og eksperimenter i layout og redigering in meaningful ways Ribergård & Munk communication design Marts 2012

2 Newspapers copy magazines. Magazines are the prime source of inspiration when it comes to editorial and design ideas. The future of newspapers is magazine style. JACEK UTKO

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14 A Opiniões B Radar C Zoom D Mais

15 A Opiniões B Radar C Zoom D Mais

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30 The Trelleborg way : 1. Rough planning on whiteboard 2. Sketches by paper and pen 3. Detailed sketches on whiteboard 4. Sketches in InDesign 5. Connect sketch to NewsPilot 6. Final editing

31

32

33

34

35

36

37

38 Läsarpanel: 500+ deltagare

39 Vorarlberger Nachrichten Bürgerforum

40

41

42

43

44

45 Conclusions All elements of the article have to play together: Text, pictures, graphics and facts. Make it surprising invite the reader to read. Is it relevant? People factor is important.

46

47

48

49

50

51 Af Simon Emil Ammitzbøll Vi skal alle være lige sunde ufaglærte såvel som højtuddannede, mænd såvel som kvinder, rødhårede såvel som mørkhårede. Det er essensen af kronikken Ulighed i sundhed forsvinder ikke af sig selv, som fagforbundet 3F s formand og næstformand, Poul Erik skov Christensen og Jane korczak, skrev i kristeligt Dagblad mandag den 13. januar. Hvordan vi skal komme uligheden til livs, har de to fagbosser et par vævende bud på noget med handlingsplaner og sundhedstjek på arbejdspladsen. Det kan da være ganske udmærket, hvis det vel at mærke er noget, som arbejdsgivere og arbejdstagere kan blive enige om. i så fald er der vel ingen, der kan være imod. Det, der er det interessante i debatten, er i stedet selve udgangspunktet: skal vi alle sammen være lige sunde? Er det et mål, som vi skal arbejde politisk for at opnå? Jeg mener klart nej. at opnå lighed i sundhed for alle borgere i samfundet er et utopisk ønske på lige fod med lighed i indtægt. Det er umuligt at opnå og det er heller ikke spor ønskeligt. Hvad med hende, der elsker sin eftermiddagskage så højt, at hun gerne betaler prisen i form af lidt ekstra på sidebenene og hendes mand, som faktisk godt kan lide hendes kurver? Hvad med Debat 9 Kristeligt Dagblad Mandag 20. februar 2012 Denne side er redigeret af Mie Petersen Ingen frokost, som du bliver budt på, er gratis. Milton FrieDMan ( ), amerikansk økonom kronik 20. februar 2012 Af JEttE bendixen rønkilde lighed i sundhed? nej tak! Ikke politisk opgave, at alle skal være lige sunde Af benny lihme PsykologEn ole schouenborg har valgt karikaturen i et svar her i avisen den 13. februar på min kronik fra den 31. januar om tabet af det kristne humanitære perspektiv i dansk børneforsorg til fordel for en scientistisk og behavioristisk udvikling. i stedet for at forholde sig til substans og intention pådutter psykologen mig som person en rolle som blomsterbarn og kærlighedsfundamentalist med kun ét evangelium: all you need is love. kronikkens tydelige hensigt var at fremprovokere og opildne det tabte kristent-humanistiske børnesyn som modvægt til de af socialstyrelsen importerede amerikanske adfærdsteknologier. i de bøger, jeg har skrevet om unge og socialpædagogik, er der ikke et kærlighedsevangelium. kronikken handlede slet ikke om kærlighed som pædagogisk metode, og havde schouenborg i stedet for at gøre sig lystig læst mine bøger, ville han blandt andet have kunnet læse en passage, hvor jeg knytter an til filosoffen adornos efter auschwitz-artikel, hvor han påpeger, at hvis kærlighed i påbuddets form bliver en ideologi, så bliver den tvangsbetonet og undertrykkende og modvirker evnen til kærlighed. skepsissen over for manual- og adfærdsbaseret målingspædagogik går tilbage til min tid på socialforskningsinstituttet og publikationen Effekten af behandling på børne- og ungdomshjem (1977), som rejser stor tvivl om de videnskabelige og metodologiske muligheder for at måle effekt af behandling. Hvorfor er det så svært at få en etisk og faglig debat omkring ny-behaviorismen? Via en central styring i socialstyrelsen, som indkøber evidensprogrammer fra primært Usa, lægger socialministeriet navn til denne udvikling. og en hær af konsulenter, implementatorer, tællere og dokumentatorer, kort sagt bureaukrati, følger i kølvandet. For eksempel i forbindelse med 56 millioner kroner afsat på finansloven udelukkende til et program for unge anbragte, kaldet MultifunC, som de facto forbyder pædagogerne i programmet at engagere sig og danne relationer til de unge, da det er i modstrid med evidensprogrammets behavioristiske fundament. Den personligt professionelle reduceret til programforvalter. En debat værd, men socialstyrelsen er som et sovjetisk apparat, tre- eller femårsplaner til implementering topdown uden at diskutere med kritikere. schouenborg pådutter mig all you need is love som kampsang. Det er en smuk sang, men ikke min. Derimod kunne jeg godt finde på at indlede et foredrag om relationers betydning i det pædagogiske arbejde med you re nobody till somebody loves you, you re nobody till somebody cares. Det skal være versionen med Dean Martin. Benny Lihme, redaktør, Nansensgade 68 kld., København K kritik som karikatur. Jeg ser skeptisk på målingspædagogik Af benny normind landbrug & Fødevarer bruger op mod 100 millioner kroner på tvreklamer og annoncer over en periode på tre år. En meget sympatisk imagereklame med sloganet Fremtiden er ikke så sort, som den har været. Vi får opfattelsen af et idyllisk samfund, hvor alle er glade, og hvor ikke mindst landbruget spiller en vigtig rolle. Fødevarerne er sunde, og der forskes, så fremtiden bliver endnu bedre for os alle sammen. selvfølgelig er der ikke noget om sprøjtegifte, dårlige fødevarer og dyremishandling. klart nok, det er en imagereklame for landbrug & Fødevarer. Men kan den meget kostbare reklame stå alene? Hvordan sikrer vi, at landmænd og virksomheder i virkeligheden agerer som idealbilledet i reklamefilmen? Hvordan får vi landbruget og virksomhederne til at rydde op? Det er ren romantik, mener jeg, hvis man tror, at en flot reklamefilm og gode annoncer får landmænd og virksomheder til at ændre holdninger. Der skal en debat i gang, og efterfølgende skal der lovgives, så det kan betale sig at have de rigtige holdninger til økologi, dyrevelfærd og sunde fødevarer. når vi først har rene fødevarer, så kan vi markedsføre os som verdensmestre i landbrug & Fødevarer. lad den dyre kampagne være et startskud til bedre fødevarer og en succesfuld eksport. Benny Normind, civiløkonom, Elmely 3, Farum ren romantik. Dyre reklamer bør give bedre fødevarer 0 I dag begynder hinduer over hele verden en af deres største religiøse fester, nemlig festen for Shiva. her er det en af hinduismens hellige mænd en såkaldt sadhu der har sat sig i nærheden af ilden for at få tørret den aske, der er blevet smurt på hans krop. han skal fejre Shiva-festen på sin ashram i Pashupatinathtemplet i Kathmandu sammen med andre hellige mænd fra både nepal og Indien. Foto: reuters/scanpix. Så kan festen begynde så gør Vi sådan, når til kirke vi går, lyder sidste vers af børnesangen så går vi rundt om en enebærbusk. kristendom og kristentro kan ikke alene henlægges til privatsfæren, men er i høj grad noget, mennesker gør sammen, når til kirke de går. i kirken gør mennesker noget sammen i handling og ord, der både udtrykker og bekræfter deres tro. sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være, så længe mennesker tror, og som sådan er det ikke noget eksklusivt kristent fænomen, men et alment religiøst ditto. For gennem fælles rituelle handlinger bekender og erkender mennesket religiøs kulør, og samtidig skal et ritual kunne bekræfte og styrke menneskets religiøse livstolkning. når vi udfører et ritual, så fortæller vi samtidig noget om os selv, vores værdier, vores holdninger, vores tro. Det gælder både i det almene menneskeliv og altså i særlig grad på det religiøse område. religionsvidenskaben, antropologien og andre videnskaber har beskrevet ritualer som en række strukturerede kropslige handlinger ofte ledsaget af nogle bestemte ord og udsagn, som mennesker går ind i og frivilligt underkaster sig, og som ikke nødvendigvis giver mening i sig selv, men som får og giver mening til deltagerne, når de kropsligt deltager i dem. For nogle menneskers deltagelse i nogle ritualer er meningen den rene deltagelse, andre gange er ritualet en katalysator for en videre tankeproces, hvor ritualer tolkes ud fra og ind i en religiøs livsanskuelse. samtidig er et ritual noget, der gennem generationer er overleveret, og som sådan synes at være noget guddommeligt bestemt. ritualer har således den funktion, at de både skaber og opretholder en religiøs verden og forestilling og overleverer denne verden og forestilling til efterfølgende generationer. gennem ritualer indføjes mennesket i, hvad religion og tro er, og det er i denne indføjning, at mennesket lærer at tro. ligesom det kræver, at man sætter sig op på en cykel for at lære at cykle, sådan er det også med at tro. Man må gå ind i og gøre en tro med sin krop for at vide, hvad denne tro er og kunne tage stilling til, om denne tro har noget at sige det enkelte menneske. således Er Et ritual ikke virkningsløst, for noget er på færde i et ritual. På nærmest magisk vis har ritualet en forandrende virkning på de mennesker, der udfører et ritual. i kirken ses det tydeligst i forbindelse med for eksempel dåb, konfirmation, vielse og begravelse, hvor de mennesker, der deltager i disse ritualer, ikke er de samme før som efter ritualets udførelse noget er forandret. og her er vi inde at røre ved et rituals teologiske betydning. i disse ritualer udtrykker vi meget mere end et personligt standpunkt. Der er på en og samme tid tale om, at vi lader os kæde sammen med alle dem, der før os har været deltagere i de samme ritualer, og samtidig kæder vi os sammen med en fortælling om gud og mennesker. Den teologiske betydning opstår i kraft af, at ritualerne ofte er ledsaget af bestemte ord, udført i et bestemt rum, der fungerer som en tydningshorisont for ritualet. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan ritualer er udformet. For når vi kan bekende og erkende religiøs kulør i et ritual, så er det ikke en tom skal, et sæt meningsløse handlinger, som kun giver mening for det enkelte menneske i den konkrete situation. så rummer ritualerne i sig selv en slags overlevering af tro eller religiøst standpunkt, som vi gennem deltagelsen holder i live, overleverer og tager på os. På den måde er ritualerne rettet både mod fortid, nutid og fremtid. Fortiden ses bedst i, at ritualet skal have en vis genkendelighed. at elementerne ikke skal virke fremmede og menneskeskabte. og selvom mange sikkert vil hævde, at folkekirkens ritualer kan virke ganske fremmede, så viser det sig gang på gang, at store forandringer skaber endog større debat og polemik. For at kunne deltage i et ritual og gøre det til sit eget kræves en vis del genkendelighed. nutiden ses ved, at ritualet ikke må komme til at sige noget andet end det, der ellers sker i menneskers liv. selvom kirken og kristendommen ofte kommer til at være en slags kontrast til et hyperindividuelt samfund og et sted, hvor der er plads til fordybelsen, så må ritualerne aldrig sige noget helt modsat, for at mennesker kan deltage i dem. Mennesket skal kunne lade sit liv genbeskrive i ritualet. Det ses måske allerbedst i, at absolutionen syndsforladelsen næsten helt er forsvundet fra folkekirkens gudstjenester, for deltagelsen i dette ritual kræver en selvforståelse hos deltageren af at være et syndigt menneske, der har brug for netop syndsforladelse, og det er vist ikke en særlig udbredt selvopfattelse. Det fremtidige aspekt hænger sammen med ritualets kraft til at gøre noget ved mennesker. når vores deltagelse i ritualer er med til at forme vores tro, så er det klart, at ritualet også har som funktion at sætte noget i gang, som skal virke også når vi ikke længere deltager i det. siden ManU sareen (r) blev udnævnt som landets kirkeminister har der været en glødende debat om, hvorvidt vi skal have et ritual for vielse af homoseksuelle. Manu sareen har klart meldt ud, at inden året er omme, vil der være et sådant ritual, hvilket har skabt røre og polemik, ikke kun i det kirkelige landskab, men også i samfundet generelt. og hvorfor kan man så spørge hvorfor kan et nyt ritual for vielse af homoseksuelle skabe så megen polemik? Mit bud er, at det hænger sammen med, at ritualer ikke er uden betydning, men at de skaber og opretholder en bestemt livsverden. For var ritualer uden en større meningsgivende betydning og uden relevans for menneskers tro, men alene en kropslig ageren og som sådanne meningstomme, ville det næppe skabe den store debat. Men ritualerne inden for religioner rummer mere end meningstomhed. De rummer både teologi og antropologi. De siger noget om gud og om mennesker og måske i særlig grad om det indbyrdes forhold mellem gud og mennesker. Et ritual for vielse af homoseksuelle har væsentlige teologiske og antropologiske konsekvenser. Det er også derfor nødvendigt, at ritualers udformning og indførelse generelt er resultatet af grundige overvejelser om disse teologiske og antropologiske dimensioner, fordi de både bekræfter og udtrykker menneskets tro og religiøse livsanskuelse. i det konkrete tilfælde vil det således være lemfældig omgang med ritualernes betydning at indføre et vielsesritual for homoseksuelle af ligestillingshensyn. i så fald ville et politisk princip blive normerende for både teologi og antropologi i den evangelisk-lutherske kristendom i Danmark. Ethvert arbejde med ritualer, gamle og nye, er en kompleks proces. For i et ritual er fortid, nutid og fremtid bundet uløseligt sammen, ellers mister det sin betydning og ophører med at være et egentligt ritual. Et ritual må ikke virke menneskeskabt, der skal være noget hævdvundet over det som et værn mod vilkårlighed. samtidig skal det være muligt for et nutidigt menneske at genkende sin egen livsverden og religiøsitet i ritualet. og endelig skal det have et blivende aspekt, der gør, at det har et udblik til fremtiden indbygget i sig. Disse aspekter er det nødvendigt at holde sig for øje, hver gang der skal arbejdes med ændring af etablerede eller nye ritualer. For ritualer er ikke meningstomme. De rummer både teologi og antropologi, og mister de den dimension, mister de også deres status og betydning som ritualer. Jette Bendixen Rønkilde er ph.d.-studerende ved Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet Ritualer har en teologisk betydning I ritualer udtrykker vi meget mere end et personligt standpunkt. Der er på en og samme tid tale om, at vi lader os kæde sammen med alle dem, der før os har været deltagere i de samme ritualer, og samtidig kæder vi os sammen med en fortælling om gud og mennesker, skriver Jette Bendixen Rønkilde fra Grundtvig Centeret i Aarhus livets ritualer Ritualer lever og virker ind i menneskers liv med en bundløs dybde og mystisk kraft. I en artikelsesrie opsøger vi mennesker, som fortæller om troens ritualer fra dåb til dødsleje, fra den stille hverdag til tilværelsens yderpunkter. WW En uomgængelig konsekvens af ateisme er, at man må søge sine værdier, sin mening og sit etiske fundament andre steder end i gudebaserede systemer. For ateisten er der ingen på forhånd givne og endegyldige svar, og en dogmatik er svær at få øje på. Jakob HeiDelberg, ForManD For ateistisk selskab læsernes meninger på k.dk WW Socialstyrelsen er som et sovjetisk apparat, tre- eller femårsplaner til implementering topdown uden at diskutere med kritikerne. kløften I en artikelserie beskriver Kristeligt Dagblad kløfterne mellem danskerne og undersøger, om de bliver dybere. ham, der holder af at tage et glas i weekenden og ryge en smøg til, selvom han godt ved, at det ikke er sundt? skal de tvinges til at leve et liv, som sundhedsmyndighederne foreskriver det? Ja, hvor langt skal vi egentlig gå for at tvinge folk til at leve sundt, så målet om sundhedslighed i samfundet kan nås? Ja, for jeg går ikke ud fra, at Poul Erik skov Christensen og Jane korczak vil gå den anden vej og tvinge smøgerne ind i kæften på ikke-rygerne for på den måde at opnå den eftertragtede lighed. nej, sundhedslighed er ikke et ønskeligt mål. i stedet skal vi sørge for, at alle har lige muligheder for at blive sunde. lige muligheder er noget ganske andet end resultatlighed. ingen skal afskæres fra sundhedsbehandling og information om sund levevis. alle skal altså have de samme muligheder for at leve sundt hvis de vel at mærke har lyst til det. For det er jo det, der er hovedpointen: Vi er alle forskellige mennesker med forskellige kroppe, forskellige ønsker og forskellige behov. Dén mangfoldighed ønsker jeg at bevare. staten skal ikke opføre sig som en anden big mother, der med rynkede bryn, løftet pegefinger og et omklamrende knus fortæller dig, hvordan du skal leve dit liv. Det kan du godt selv finde ud af. Simon Emil Ammitzbøll er folketingsmedlem og politisk ordfører for Liberal Alliance teologisk tanke ordet kort sagt Udgivet af A/S Kristeligt Dagblad Grundlagt 1896 Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Medredaktør: Michael Ehrenreich Tryk: Dagbladet i Ringsted Om u-landshjælpen virker, betyder måske heller ingenting. Så længe magelige danskere kan købe sig fri for dårlig samvittighed, og der er spændende og indholdsrige job til hæren af bureaukrater i godhedsindustrien, er alle glade. MIE HARDER, RÅDMAND FOR DE KONSERVATIVE I FREDERIKSBERG KOMMUNE, I MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Kristeligt Dagblad Mandag 20. februar 2012 Denne side er redigeret af Thomas Andreasen WW Vi har brug for mere fokus på, hvordan vi sikrer sådanne rammer, at den enkelte også i den sidste del af tilværelsen kan efterstræbe det gode liv. Det kræver mest mulig valgfrihed, respekt for ældres individuelle livsvalg og et ægte medarbejderengegament i ældres liv. JESPER BEINOV, DEBAT- OG NAVNEREDAKTØR, OM DET AT HVER FEMTE ÆLDRE OVER 80 ÅR BOR PÅ PLEJEHJEM, I BERLINGSKE 8 Debat WW den sidste del af tilværelsen kan efterstræbe det gode liv. Det kræver mest mulig valgfrihed, respekt for ældres individuelle livsvalg og et ægte medarbejderengegament i ældres liv. JESPER BEINOV, DEBAT- OG NAVNEREDAKTØR, OM DET AT HVER FEMTE ÆLDRE OVER 80 ÅR BOR PÅ PLEJEHJEM, I BERLINGSKE SÅDAN SKRIVER DU TIL AVISEN 3 Kronikker: højst 1200 ord eller 7500 anslag. Kommentarer: højst 600 ord eller 3500 anslag. Læserbreve: højst 150 ord eller 900 anslag. Alle indlæg forsynes med navn, adresse og stilling. Medsend gerne portrætfoto. Indlæg, der sendes til Kristeligt Dagblad, må ikke sendes til andre aviser. Henvises der til artikel eller indlæg fra Kristeligt Dagblad, skal datoen oplyses. Kronik- og debatredaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte i indlæg. Alt stof, der bringes i avisen, arkiveres i elektroniske arkiver, herunder Infomedia. Kommentarer og læserbreve til: debat@k.dk. Kronikker til: kronik@k.dk Manuskripter kan også sendes til: Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. fra debatten på eftertanke.dk Jeg ved, at fællesnadver er noget, der ligger mange kristne på sinde, hvad enten de har deres gang i folkekirken, en frikirke, katolsk kirke eller andre kirker. Fællesnadver er det helt konkrete udtryk for, at kristne på trods af mange forskelle stadig tilhører den samme Gud, den samme Kristus og den samme Helligånd. OLE MADSEN, STUD.THEOL. Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem? JA 64 % NEJ 27 % VED IKKE 9 % 389 svarede i sidste uge. Svarene blev optalt fredag klokken Afstemningen er ikke repræsentativ, men giver et billede af, hvordan brugerne af Kristeligt Dagblads netavis ser på aktuelle spørgsmål. Denne uges spørgsmål: Er det i orden, at Flygtningenævnet opfordrer afviste asylsøgere at skjule deres kristne tro ved tilbagevenden til hjemlandet? Ja 64% Nej 27% ugens debatspørgsmål på k.dk Ikke mere gratis mad i kirkerne Christine Johannes Skolevangen 25, Skælskør Hvem siger egentlig, at sandwich, fastelavnsboller, pandekager, spaghetti samt kaffe, kakao og safte- og sodavand (eller også en øl) skal være helt gratis til alle mulige foranstaltninger i sognet? Hvorfor kræver man ikke et lille beløb eller en kollekt? Så kunne man også undgå, at konfirmander tirsdag morgen dukker op uden morgenmad. Den får man jo hos præsten. Lad dog være med at fremstille kirken som velgørende i denne sammenhæng! Jeg er overbevist om, at folk gerne ville give et lille bidrag til særlige foranstaltninger. AF PETER WETCHE NU SKRIVER vi 2012, og det er ved at være længe siden, Danmarks Radio lavede sit mediestunt, som afstedkom så fatale følger for mange danskere. Som daglig lytter til Morgenandagten på det hedengangne P2 var det med lettere irritation, at jeg blev nødt til at anskaffe dab-adapter, både til hjemmet og til min bil. For når jeg skal på arbejde, er det en lise for sjælen at lytte til morgenandagten, mens kilometerne forsvinder under min pendlerbil. Jeg synes efterfølgende, at det var et grimt overgreb over for de daglige lyttere, der efter november sidste år, ikke mere kunne lytte til Morgenandagten. Hvis det havde været unge lyttere, så havde tonen nok været en anden. Men nu var det jo en lidt mere reflekteret del af befolkningen, der var tale om. Mennesker, der i medieforstand er kritisabelt nedprioriteret i DR, som nu blev frataget noget, der var værdifuldt for hver enkelt. Altså kunne jeg efter anskaffelsen af min dab-ting igen nyde den daglige stilletime. Men så skete der noget, som virkeligt bragte mit sind i kog. Der, hvor P2 havde været, kom pludselig en ny klassisk kanal. En ny kanal Radio Klassisk tonede frem på P2. I starten blot musik, men efterhånden også med programværter, der fortæller om musikkens finurligheder. Min ærgrelse tog endnu et opsving, da jeg ydermere erfarede, at DR s klassiske radio kun sender mellem morgen og aften, hvorimod natten er overladt til det gamle P2. Underligt! Det såkaldte medieforlig, der gav Radio 24syv til det danske folk, og som slagtede P2, var nu fuldstændigt uforståeligt. Jeg må spørge, hvorfor man ikke bare lægger Morgenandagten ind på den nye Radio Klassisk. Så var alle vi ældre lyttere glade, og de mennesker, der nu snakker sig intetsigende og tomt gennem dagen på Radio 24syv, kunne se, hvor længe det holder med endnu en indholdstom radiokanal. Men selvfølgelig kan man ikke det. Jeg er ikke i tvivl om, at folkene på de bonede gulve i DR kunne snakke i timevis om, hvorfor vi ikke kan få lagt Morgenandagten over på Radio Klassisk. Man er jo åbenbart så hildet i sin egen ufejlbarlighed, at det, der foregår uden for DR Byen, ikke er særligt væsentligt. For hvis det havde været vigtigt, ville man vel ikke have afskåret så mange mennesker fra et program, der nemt kunne og kan sendes ud til alles tilfredshed. I stedet opprioriteres selvglade snakkere, der kan få timer til at gå med at kigge indad i og på sig selv og deres verden altså den verden, der findes i en omkreds af nogle få kilometer af DR byen. Men hurra for den nye klassiske radiokanal. Tænk, man kan høre klassisk musik i timevis uden at få intetsigende nyheder og alt om vejret stukket op i næsen hver halve time. Hold nu fast i det, Radio Klassisk. Og se så at få Morgenandagten lagt ind der lige efter klokken 8 om morgenen hver morgen. Peter Wetche er lektor, cand.mag., og vejleder på universitetspædagogikum ved Syddansk Universitet Kom nu. DR bør flytte Morgenandagten til den nye Radio Klassisk etisk set AF JACOB BIRKLER I DAG ER det blevet ganske sædvanligt at ordinere antidepressiv medicin, som var det anti-sorg-piller. Men prøv at forestil dig følgende: Du er passeret 80 år, men er stadig frisk og rørig, som stadig flere er det i denne alder. Du bor i egen bolig og fornøjer dig blandt andet med at male fine malerier. Men nu sker der det (som det sker for mange), at du får en hjerneblødning, og du vågner op med alvorlige følger. Det går op for dig, at du har mistet alt. Du kan ikke længere gå på toilettet eller vaske dig. I det hele taget kan du hverken stå eller gå og må have hjælp til det meste. Du kan heller ikke male længere, hvilket ellers var din store glæde. Du bliver så fortvivlet, at du får en depression, som du aldrig kommer ud af igen. Men for at vi andre kan spares for synet af denne elendighed, siger vi: Du er depressiv! Bemærk, hvordan det vil lyde helt anderledes at sige: Du er fortvivlet! Men nu får du antidepressiv medicin, som trækker et slør hen over det, som egentlig var en fortvivlelse. For pillerne er egentlig til for os. Vi, som står og kigger på elendigheden. Du efterlades med andre ord omme bag ved det hele med din fortvivlelse. LAD DET VÆRE SAGT med det samme: Antidepressiv medicin hjælper tusindvis af danskere hver eneste dag. Så vidt så godt. Men antidepressiv medicin er også blevet den løsning, vi i nogle tilfælde kan sløre fortvivlelsen med. De andres fortvivlelse vel at mærke. Bemærk, hvordan det med det samme vil blive synligt, hvad det er, vi taler om, hvis vi kaldte antidepressiv medicin for anti-fortvivlikum. Problemet er nemlig, at antifortvivlikum ikke findes og pr. definition aldrig vil kunne opfindes. Hvis det rent faktisk skulle lykkes os at hjælpe mennesker i den absurde fortvivlelse, som nogle kastes ud i, ville det kræve noget helt andet, nemlig en engageret medleven og medinddragelse i den andens livssituation. Men det er en af fordelene ved antidepressiv medicin: Vi kan ordinere pillerne og lukke døren bag os med god samvittighed. NU ER JEG selvfølgelig fuldt bekendt med, at den medicinske behandling ofte suppleres med anden hjælp. Men vi skal ikke være blinde for, at livet rent faktisk skaber fortvivlelse. Det er slet og ret et vilkår, som vi ikke kan medicinere os ud af. På samme måde kan vi heller ikke medicinere os ud af sorg. Når så fortvivlelsen reelt opstår, bør vi derfor også erkende, at den ikke fuldt og helt kan erstattes med eller oversættes til en diagnose med medicinsk løsning. Derimod er egen eller andres fortvivlelse livets påmindelse om værdien af og vigtigheden i, at vi ikke primært lever som mennesker, men først og fremmest er medmennesker, der forpligter sig for hinanden. Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk Anti-fortvivlikum vil aldrig kunne opfindes WW Egen eller andres fortvivlelse er livets påmindelse om værdien af og vigtigheden i, at vi ikke primært lever som mennesker, men først og fremmest er medmennesker, der forpligter sig for hinanden. WW I stedet opprioriteres selvglade snakkere, der kan få timer til at gå med at kigge indad i og på sig selv og deres verden. AF POUL THOMAS BRANDT DEN 4. FE- BRUAR bragte Kristeligt Dagblad en fin, oplysende artikel af Lars Christiansen om kulturkampens rødder og spor, der gennem et par århundreder har trukket sig parallelt gennem vor kultur, og som han symbolsk personificerer i Brandes og Grundtvig. Rationalisten og det modernes mand over for romantikeren og folkelighedens mand. Nu er det rigtigt nok, som Hartvig Frisch skrev i Europas Kulturhistorie (1928), at kultur er vaner måske i mangel på en bedre definition men den er uden tvivl også mere end det, og man kan måske indvende, at Lars Christiansens opfattelse af kultur er for snæver. Som den tyske filosof Peter Sloterdijk så rigtigt har sagt det: Mennesket er det væsen, som har haft den besindighed ikke at lade sig føde som dyr. Derfor har vi skabt et omfattende system af begivenheder og betydninger, der ikke alene kan fattes af vore sanser og det er måske dette, der i bund og grund definerer vores kultur. Jeg vover næsten ikke ordet, men det kunne måske være ånd. Der er vist heller ingen tvivl om, at både Rifbjerg og Krarup ser kulturen som en nødvendighed, men der er sikkert heller ingen tvivl om, at de ser forskelligt på samme. Rend mig i traditionerne, skrev Leif Panduro midt i forrige århundrede og der var og er mange, der siden hen har fulgt ham. Og måske er begrebet tradition i denne sammenhæng et bedre valg end kultur, for det er jo den traditionsløse, der har brug for hver dag på ny at ræsonnere sig frem for overhovedet at finde vejen i god overensstemmelse med eksistentialismen, der anbragte den enkelte som skaber af historiens mening i kraft af det personlige valg. FOR EKSISTENTIALISTEN var hverken historien eller traditionen til nogen hjælp, ligesom der heller ikke var plads til den anden medmennesket hvilket i øvrigt fik Camus til at forlade eksistentialismen og Sartre til at hylde Cubas Fidel Castro. Rationalistens tro på så at sige hver dag at starte forfra har altid mindet mig om de mange forsætter, man ved nytårstid pålægger sig selv, vel vidende, at de fleste ikke kan holdes. Hverdagen indfinder sig, og der er nu engang noget, vi ikke kan løbe fra. Selv psykologien har, hvad angår den nyfødte, for længst forkastet forestillingen om et menneskeligt tabula rasa. At de to spor, som Lars Christiansen så udmærket demonstrerer, er udtryk for et slagsmål om virkeligheden, kan der ikke herske tvivl om, men jeg tror og håber ikke, kulturkampen er gået i hi. Den værdinihilisme og troen på fremskridtet, som rationalismen og naturvidenskaberne har skabt, viser med al tydelighed, at der stadig mangler balance i vor tænkning, og her kunne traditionen måske på ny være et bud. Poul Thomas Brandt, forfatter, Rebslagervej 8, Allinge Kulturkamp ønskes. Mangel på balance i vor tænkning Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?. Men Jesus svarede: Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed. Så føjede han ham. Matt. 3,13-15 Johannes med tilnavnet Døberen virkede ude ved Jordan. Han betegner sin dåb som omvendelsens dåb. Altså en menneskelig bodshandling. Derfor bliver han forfærdet, da Jesus kommer for at blive døbt. Af ham! Det burde være omvendt. Men Jesus insisterer og siger de gådefulde ord om, at således bør vi opfylde al retfærdighed. Retfærdighed er et hovedord i både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. I Moseloven kræver Gud, at et menneske er retfærdigt og lever op til de krav, loven stiller. Den form for retfærdighed kan føre til hykleri og dømmesyge eller den fører til fortvivlelse, fordi et menneske ikke kan leve op til den fuldkomne retfærdighed. Men der gives en anderledes retfærdighed, nemlig den retfærdighed, Gud tilsiger os. Det var den retfærdighed, Jesus kom med. Og det var derfor, han ville døbes med synderes dåb for således at vise, at han står last og brast med syndere. Jesus åbenbarede, at Guds retfærdighed er Guds nåde og barmhjertighed. Det er den befrielse, som Luther oplevede, da det gik op for ham, hvad det betyder, at den retfærdige skal leve af tro. Men ord som synd og nåde er måske blevet fremmedord, som ikke findes i nutidsmenneskers ordbog? En besindelse på, hvad Jesu dåb betyder, kan åbne døren til virkeligheden. Til evangeliet. O du, som skabte hjerte mit, det dybe, underfulde, o, dan det efter hjerte dit til Himmel-spejl i mulde, så jeg lang mer, end selv jeg ved, kan lære af din kærlighed om nådens rige fylde! Salmebogen, nr. 493 vers 5 Søren Lodberg Hvas Flemming Fleinert-Jensen (f. 1941), dansk teolog, i Analogi og teologi : Delagtiggørelsen i Guds herredømme eller i Guds kærlighed forudsætter ikke nødvendigvis, at den enkelte tolker sin egen eller andres adfærd i lyset af Guds virke. Den forudsætter derimod, at ord og handlinger bliver steder, hvor Guds vilje sker og hvor Gud skaber virkninger, der er i overensstemmelse med Guds egen handlen. H vis man bliver født i Mozambique, kan man i dag forvente at leve i 39 år. Men bliver man født i Danmark, kan man forvente at blive dobbelt så gammel. Og vores gennemsnitsalder er stadig stigende, fordi vi bliver bedre og bedre til at behandle sygdomme. Desuden fortæller en forsker i dagens Kristeligt Dagblad, at fremtidens ældre kan se frem til en alderdom med færre sygdomme. Det er genetikken, der giver mulighed for at ældes med helbredet i behold. Man vil snart kunne finde anlæg for eksempelvis sukkersyge og forebygge denne. Det er glædeligt, at sygdomme bliver lettere at bekæmpe med genetikkens hjælp, og etisk set er det et centralt kriterie for at anvende ny teknologi, at denne redder liv og hindrer sygdom. M en samtidig må man gøre sig klart, at vi i disse år befinder os på en kurs, hvor vi flytter grænserne for, hvad vi kan gøre os til herre over i tilværelsen. Det vil tvinge os til at stille meget grundlæggende spørgsmål inden for de næste generationer. Af de mennesker, der dør hver dag over hele kloden, dør af aldersrelaterede sygdomme. I Vesten er tallet højere, og i mange lande dør 90 procent af aldersrelaterede årsager. Det er derfor nærliggende at antage, at en sundere alderdom på sigt også vil føre til længere liv. Så hvor gamle ønsker vi at blive, den dag teknologien giver os valget? Hvis man kan blive 150 år om få generationer, vil de fleste år i livet ligge inden for alderdommen. Det vil formentlig ændre hele vores måde at tænke på. En alderdom, der kan vare 100 år, vil give et nyt forhold til døden. Og livet som et gode vil ikke længere fremstå som en selvfølge. En lille forsmag på, hvad der venter os, er transhumanisterne. Det er en verdensomspændende bevægelse, der ønsker gøre op med aldring og i sidste instans også med døden, som de mener, at mennesker en dag kan afskaffe. Den amerikanske filosof Francis Fukuyama har kaldt transhumanismen for verdens farligste idé. Også samfundsmæssigt vil den lange alderdom rejse dilemmaer, der gør vores problemer med arbejdskraft i dag til det rene vand. D e fleste ønsker ikke at dø. Og de fleste ønsker ikke for deres nære, at de skal dø. I hvert fald ikke lige nu. Derfor er det mest sandsynlige i et samfund med frihed til at vælge, at mange vil benytte sig af muligheden for at blive meget gamle, når de kan. Det er fint og godt, at vi bruger vores viden til at helbrede syge. Vores viden skaber bare dilemmaer, som er overmenneskelige at løse. Livet er en gave. Men det betyder ikke, at døden er en fjende, man skal undgå eller udskyde for enhver pris. AEM Grænser for døden Hvor gamle ønsker vi egentlig at blive, når vi en dag kan vælge? leder

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74 Øvelse Minimér billedstørrelsen med beskæring og skalering.

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91 REPORTER EDITOR PHOTOGRAPHER

92 REPORTER MAESTRO EDITOR PHOTOGRAPHER

93 REPORTER EDITOR Story planner Work title Meeting date How important is it WHEN the story is printed? (1-5) Should be in the paper (date) The story (in 30 words or less) Reporter Editor Photographer Other visuals Think like a reader readers questions 1. Why should I care? Best answer Other questions which immediately appear: HoW Can We tell this Story? How can we answer these questions? What kind of a story is it? News News feature Investigative Narrative Portrait Interview Background 2. What do we want the reader to know more than anything else? 3. How do we tell this most effectively? Micro type Macro type Graphics Illustration Photo 4. What should it say? 5. Typographical entry points: A Headline B Subheads, pull quotes, fact boxes, etc 6. Visuals: A What can we tell with a photo? B Graphics, illustration, etc 7. Is there a possible readers action element in this story? presentation: HoW Can it look? Make a sketch in which readers questions will be answered on the most visible spots. to do What should we do first? MAESTRO PHOTOGRAPHER

94 SECTION RUN DATE SLUG layering options (Check all that apply) VISUAL ELEMENTS (Detail items at right) Photos (live) Photos (archive) Illustration Infographic Map Bar chart Fever Chart Pie Chart Diagram Table Other STANDING ELEMENTS Column sig Series sig Page label Other TEXT PULLOUTS (Detail items at right) Background Box Bio Box Key Players Checklist Excerpts Fast Facts For More Info Glossary Quote rail Q&A Reader Quiz Series summary Timeline What s Next Where to Go Other PROMO ELEMENTS Story Refers Coming Next On the Web Other UPDATED package planner WRITER/PHONE EDITOR/PHONE DESIGN COPY DESK GRAPHICS PHOTO STORY IDEA WHY SHOULD THE AVERAGE READER READ THIS STORY? STORY FORM HEADLINE DECK VISUAL ELEMENTS TEXT PULLOUTS SIDEBARS key info Budget slug Title (for series) Number of days Mainbar slug/length Sidebar slug/length Other slug/lengths Space needed deadlines Run date Page proofs Stories to Design/Copy (at noon) Stories to ace Photos in DTI Graphics in DTI Photos assigned Data to graphics

95

96

97 Begynd med en skitse

98 Begynd med en skitse

99 Begynd med en skitse tophistorie

100 Begynd med en skitse

101 Begynd med en skitse

102

103

104 Opgave 3 Du fik en chance til