SAMLET KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 HELSINGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEFORVALTNINGEN. Acadre 08/14287

Transkript

1 SAMLET KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 HELSINGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEFORVALTNINGEN Acadre 08/14287

2 INDHOLD FORORD... 4 KAPITEL 1 - SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN... 6 KAPITEL 2 - OM KOMMUNENS SKOLER... 8 KAPITEL 3 - SKOLERNES DRIFT & PLANLÆGNING Skolevæsenet i tal Medindflydelse og samarbejde på skolerne Nøgletal der vedrører selve undervisningen KAPITEL 4 - SKOLERNES PÆDAGOGISKE ARBEJDE De politisk udmeldte indsatsområder Selvvalgte indsatsområder Evalueringskultur og kvalitetssikring KAPITEL 5 - MILJØ, TRIVSEL & SUNDHED Tandsundhed Sundhedsprofil for 9. klasserne Undervisningsmiljø Elevadfærd Arbejdsmiljø Medarbejderadfærd KAPITEL 6 - SÆRLIGE INDSATSER Specialpædagogisk bistand Elever med dansk som andetsprog KAPITEL 7 - SKOLERNES RESULTATER Folkeskolens afgangsprøver for alle elever Folkeskolens afgangsprøver for elever der har modtaget specialundervisning eller undervisning i dansk som andetsprog Trinmål for 2, 3, 6 og 7. klasse Læseprøver og udviklingen i læsningen Nationale tests Elevernes valg efter folkeskolen KAPITEL 8 - SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING FOR SKOLERNE Sammenfattende helhedsvurdering for Apperupskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Borupgårdskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Byskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Espergærdeskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Grydemoseskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Hellebækskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Hornbæk Skole Sammenfattende helhedsvurdering for Mørdrupskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Nordvestskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Nygård Skole Sammenfattende helhedsvurdering for Skolen ved Gurrevej Sammenfattende helhedsvurdering for Skolen ved Kongevej Sammenfattende helhedsvurdering for Skolen ved Rønnebær Allé Sammenfattende helhedsvurdering for Tibberupskolen /72

3 Sammenfattende helhedsvurdering for Tikøb Skole Sammenfattende helhedsvurdering for 10.kl. Øresund Sammenfattende helhedsvurdering for Alternativklasserne Sammenfattende helhedsvurdering for Familiecentret Løvdal/Løvdalsskolen Sammenfattende helhedsvurdering for den lokale behandlingsskole Bregnehøj KAPITEL 9 - SKOLERNES LEDELSER FÅR ORDET Skolernes samlede vurderinger af deres resultater Opfølgning på handleplaner og byrådets beslutning om at styrke fagligheden Skolernes ønsker eller forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Skolernes opfattelse af deres udfordringer i de kommende år Skolernes selvvalgte indsatsområder i det kommende skoleår Skolernes side til politikerne BILAG Bilag 1: Opsamlede data fra skolernes rapporter Bilag: Kvalitetsrapport for Apperupskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Borupgårdskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Bregnehøj LBS Bilag: Kvalitetsrapport for Espergærdeskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Familiecenter Løvdal Bilag: Kvalitetsrapport for Grydemoseskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Hellebækskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Helsingør Byskole Bilag: Kvalitetsrapport for Helsingør Ungdomsskole Bilag: Kvalitetsrapport for Hornbæk Skole Bilag: Kvalitetsrapport for Mørdrupskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Nordvestskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Nygård Skole Bilag: Kvalitetsrapport for Skolen ved Gurrevej Bilag: Kvalitetsrapport for Skolen ved Kongevej Bilag: Kvalitetsrapport for Skolen ved Rønnebær Alle Bilag: Kvalitetsrapport for Tibberupskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Tikøb Skole Bilag: Kvalitetsrapport for 10. Klasseskolen 3/72

4 FORORD Byrådet vedtog i maj 2008, hvad kvalitetsrapporten skal afrapportere. Forarbejdet til denne beslutning var en længere proces, hvor skolernes ledelser og Børne- og Ungeforvaltningen samarbejdede om et forslag til indhold i en fælles skabelon for skolernes kvalitetsrapporter. Resultatet er, at Helsingør Kommune har skabt et værktøj til udvikling af kommunens skoler. Værktøjet rummer, udover de lovpligtige krav til en kvalitetsrapport, også skolernes virksomhedsplaner og flere andre områder, der bør have opmærksomhed. Her er tale om flere områder, herunder bl.a. lærernes arbejdsmiljø og skolernes ressourceforbrug. Rapporten behandler kvaliteten på kommunens 19 skoler, som fordeler sig på: 16 folkeskoler Heldagsskolen på Familiecentret Løvdal Den lokale behandlingsskole, Bregnehøj Alternativklasserne på Ungdomsskolen Denne rapport tog sin start sidst i juni måned, hvor skolerne sendte deres kvalitetsrapporter til Forvaltningen. Forvaltningen skrev på det grundlag denne samlede rapport, som alle skolebestyrelser efterfølgende har udtalt sig om. Rapporten og skolebestyrelsernes udtalelser forelægges begge Byrådet, som behandler kvalitetsrapporten på byrådsmødet den 6. oktober Skolebestyrelsernes udtalelser kan ses på kommunens hjemmeside. Helsingør Kommune arbejder intensivt med kvalitetsudvikling af folkeskolen. Kommunen deltager sammen med 34 andre kommuner i Partnerskab om Folkeskolen sammen med Kommunernes Landsforening. Partnerskabet er et politisk samarbejde mellem de deltagende kommuner. Det overordnede mål med partnerskabet er at øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke det faglige niveau og udvikle elevernes kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Partnerskab om Folkeskolen arbejder med tre fælles indsatsområder: Ledelse Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand. Evaluering Derudover deltager Helsingør Kommune i flere mindre kommunenetværk. For at understøtte udbyttet af Partnerskab om Folkeskolen og kvalitetsudviklingen på skolerne har Forvaltningen iværksat flere initiativer. To gange årligt afholdes skoleledelsernes dag, hvor skoleledelserne drøfter problemstillinger relateret til det overordnede mål for Partnerskab for Folkeskolen. Her drøftes blandt andet ledelsesindsatsen omkring kvalitetssikring af undervisningen og fritidspædagogikken. Desuden gennemføres der kvalitetssamtaler med de enkelte skoleledelser 2 gange årligt. I 4. kvartal gennemgås og drøftes skolens kvalitetsrapport og Byrådets handleplan i forhold til den enkelte skole, og i 2. kvartal det efterfølgende år følges op med endnu en kvalitetssamtale forud for den kommende kvalitetsrapport. Herunder også opfølgning på Byrådets handleplan. Derved får Forvaltningen også et langt bedre grundlag for vurderingen af den enkelte skole. Alle skoleledelser afleverer hver år i december en ledelsens handleplan. Denne plan er et dynamisk styrings- og ledelsesværktøj for den enkelte skoleledelse i forhold til både den strategiske og daglige ledelse. Ved kvalitetssamtalerne inddrages ledelsens handleplan. Både skoleledelserne og Forvaltningen vurderer, at kvalitetssamtalerne har særdeles positiv effekt for både skole og forvaltning. 4/72

5 Perspektiv og metode i rapporten Kvalitetsrapporten har fokus på kommunens samlede skolevæsen. Rapporten går dermed på tværs af de enkelte skoler, og men forholder sig også til de enkelte skoler, hvis der er der relevante forhold at trække frem, fx hvis en skoles tal eller prosa adskiller sig væsentligt fra de andres. Rapportens datamateriale er fra skolernes egne kvalitetsrapporter samt det materiale som Forvaltningen desuden har til sin rådighed. Datamaterialet ses i bilagene. Det skal bemærkes, at mht. karakterer ved prøver er der en vis usikkerhed i datamaterialet. For det første er karakterer fra forrige skoleår konverteret til den nye karakterskala, hvor der kan være nogen varians. Derudover er skoleåret 2007/08 første gang lærerne skal bruge den nye karakterskala. Selv om der har været afholdt kurser for alle lærere, så kræver nye bedømmelsessystemer en vis tilvænning. Det er Forvaltningens opfattelse, at kommende karaktergivninger vil give klarere billeder af de reelle karakterniveauer. Rapporten er tematisk opbygget. Først præsenteres den samlede konklusion, Børne- og Ungeforvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af kommunens samlede skolevæsen, dernæst behandles indholdssiden af skolernes rapporter, og i den sidste del af rapporten præsenteres Forvaltningens vurdering af de enkelte skoler. 5/72

6 KAPITEL 1 - SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET SAM- LEDE SKOLEVÆSEN Skolevæsenet i Helsingør Kommune har gennem mange år været præget af de vedtagne indsatsområder, som Byrådet har besluttet. Dette gælder Helhed og Sammenhængs - projektet, Projekt Fælles ansvar og læsepolitikken. Dette blandet med klare politiske meldinger og beslutninger om øget fokus på læsning og anden faglighed har sammen med krav om nationale tests, trinmål og kvalitetsrapporter gennemgribende ændret skolernes dagsorden. Samtidigt er der indført SFO i stedet for fritidshjem, og der har været et generationsskift på ledelsesniveauet, som nu synes tilendebragt. Der opleves i dag et skolevæsen, som i langt højere grad har indsigt og forståelse for de både nationale og lokale udmeldinger om større faglighed, sikring af uddannelse til de unge der forlader folkeskolen, efteruddannelse af personalegrupperne samt sikring af samspillet mellem undervisning og fritid. Skolerne fremstår derfor i dag i langt højere grad som fagligt orienterede og omstillingsparate, hvilket gør tilpasning til nye politiske ønsker langt lettere. Desuden må skolerne generelt betragtes som veldrevne gode undervisningssteder og arbejdspladser, som er udviklingsorienterede og pædagogisk nysgerrige. På det faglige område ses en fortsat fokusering på læsning og forbedring af læseresultaterne, ligesom der på en lang række faglige områder er gode tendenser. Siden 1995 er læseniveauet blevet bedre for hvert år, og der leveres meget flot - også udviklende arbejde på skolerne. Det kniber dog gevaldigt på fagområdet fysik/kemi, hvor karaktererne ved afgangsprøverne lader en del tilbage at ønske. Her skal opnås en større faglighed. Endvidere er der iværksat en massiv indsats på efteruddannelse af undervisere på bl.a. dette område. Som nævnt indledningsvis i rapporten er der en vis usikkerhed i datamaterialet omkring karakterer, og en sammenligning mellem skoleåret 2007/08 og det kommende skoleår 2008/09 vil være mere relevant. Ifm. de politiske udmeldinger om større faglighed i folkeskolen kan det konstateres, at der på alle skoler er meget fokus på at hæve niveauet. Dette er konstateret ved kvalitetssamtaler med skolerne, karakterer ved afgangsprøver samt de tværkommunale faglige netværks-møder. Dog må det konstateres, at uanset ikke helt sammenlignelige elevgrupper og uvant karakterskala, så er niveauet på fysik/kemi for lavt. Dette på trods af, at langt den største del af eleverne undervises af faguddannede lærere. Det kunne overvejes, om fagområdet skal tilføres flere timer, eller der skal oprettes særlige valgfag/eftermiddagshold på skolerne, eller indsatsen på førskoleområdet i naturfagene skal styrkes. Dette betyder dog ikke, at det faglige niveau på skolerne generelt nu er dårligt, idet mange skoler rent faktisk har en pænt niveau samt god sikring af rutiner omkring fagligheden, men generelt set bør der fremadrettet fortsat være et meget klart fokus på højnelse af det faglige niveau på skolerne, og en klar kommunikation af forventninger af dette til både elever, ansatte og forældre. Gennem de senere år er internettets og teknologiens muligheder rykket ind på skolerne. Således er der på flere skoler sket en kraftig udvikling i retning af at bruge interaktive tavler i undervisningen - ligesom kommunikation med forældrene og mellem ansatte er sat i system (Forældreintra og Personaleintra). Landvindingerne på disse områder bør fortsætte, og alle skoler har etableret eller er i gang med at etablere eller udvikle skolen på disse områder. Midlerne til de interaktive tavler skal imidlertid tages fra skolens eget budget, hvilket kan forsinke udbredelsen. Forvaltningen mener, at det er hensigtsmæssigt, hvis itmulighederne på kommunens skoler er forholdsvis ensartede. Langt den største del af de tosprogede elever, som har et andet modersmål end dansk modtager undervisning på fire skoler Skolen ved Gurrevej, Borupgårdskolen, Nordvestskolen og Skolen ved Rønnebær Allé. Dette præger skolernes liv, idet det er en berigelse for en skole og dens elever at møde personer med anden kulturbaggrund, men samtidigt svært altid at sikre disse elever et godt dansk læse- og forståelsessprog. 6/72

7 Tildelingen af midler på området står kun akkurat mål med, at de allerdårligste dansktalende børn kan få støtte til det danske sprog. De øvrige børn må klare sig uden, og skolen kan derfor blive nødt til at bruge specialundervisningsressourcer for at sikre disse elevers udvikling. De nævnte skoler som har flest tosprogede elever er også de skoler, som via ressourcefordelingen tildeles forholdsmæssigt flest ressourcer til specialundervisning. Dette imødegår en del af de problemer, som skolerne ellers ville have for at have ressourcer nok til at give eleverne den nødvendige faglige og/eller adfærdsmæssig støtte. Det er dog givet, at på dette område ses et øget pres, og også på den vidtgående specialundervisning mærkes presset tydeligt. Når eleverne går ud af folkeskolen efter 9. eller 10.kl. er det heldigvis tydeligt, at langt de fleste unge vælger en eller anden form for ungdomsuddannelse, skole eller lignende. Arbejdet med at sikre eleverne god uddannelse efter skoletiden fortsætter, og der er et fortrinligt samarbejde mellem skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det er i vid udstrækning almindeligt, at forældre tager deres børn ud af undervisningen for at tage på ferie. Nogle skoler er mere plaget af dette end andre. I kritiske tilfælde gør skolerne opmærksom på dette overfor forældrene, men der vil altid være en afvejning af, hvad der tjener barnet bedst, og grundlæggende er det et forældreansvar at sikre barnet undervisning. Når der ses på skolerne, er der stor forskel på de ansattes fravær gennem skoleåret. Dette medfører, at den enkelte skole skal tage problemet på sig og skabe de nødvendige processer til afdækning og afhjælpning af årsager til dette fravær. Et mindre fravær vil danne grobund for mere kontinuitet/faglighed i undervisningen. Det er tydeligt, at skolerne bruger flere midler på vikardækning end de tilføres via budgettildelingen, idet 99 % af undervisningen gennemføres. Dette indebærer, at andet på skolerne må nedprioriteres. Desuden består vikardækningen ofte af personer, som ikke er fagligt kompetente men til gengæld billigere. Den bedste måde at få mindsket vikarforbruget er at nedbringe personalefraværet. Helsingør Kommune har ligesom langt de fleste kommuner i landet svært ved at skaffe et tilstrækkeligt antal uddannede lærere til undervisningen. Dette er kendetegnende for hele Nordkystområdet og ikke specifikt for Helsingør. Der gøres meget for at tiltrække nye lærere, men på kort sigt ser det ud til at antallet af uddannede lærere ikke svarer til det antal, der er behov for på hele folkeskoleområdet. De skoler, der har sværest ved at få besat jobs med uddannede lærere, bruger bl.a. at meritefteruddanne andre personalegrupper. Siden totalrammestyringen blev iværksat har der gennem en flere år været underskud i skolernes regnskaber. Tendensen er imidlertid blevet bremset, selv om skolerne med de største underskud fortsat skal gøre en endog meget stor indsats for at fjerne disse underskud. Helsingør Kommunes skoler må derfor betegnes som generelt veldrevne enheder, og et godt grosted for både elever og ansatte. 7/72

8 KAPITEL 2 - OM KOMMUNENS SKOLER I Helsingør Kommune er der 16 folkeskoler, et familiecenter med et heldagsskoleafsnit og en behandlingsskole. Dertil kommer Alternativklasserne på Helsingør Ungdomsskole. Der er i alt 7653 elever og medarbejdere på området. Der er flere skoletyper i kommunen: 1 skole klasse 3 skoler klasse 11 skoler klasse 1 skole 10. klasse Skolestrukturen ser således ud: Apperupskolen Borupgårdskolen Espergærdeskolen Grydemoseskolen Skolen ved Gurrevej Hellebækskolen Helsingør Byskole Hornbæk Skole Skolen ved Kongevej Mørdrupskolen Nordvestskolen Nygård Skole Skolen v. Rønnebær Allé Tibberupskolen Tikøb Skole 2 spor 3 spor 2 spor 2 spor 3 / 4 spor 2 / 4 spor 3 spor 2 / 3 spor 1 spor 2 spor 3 spor 1 spor 3 spor 3 spor 1 spor Udover at være almindelige folkeskoler har adskillige skoler andre undervisningsopgaver: Borupgårdskolen har en afdeling for elever med ADHD. Skolen ved Rønnebær Allé har en afdeling for elever med autisme. Grydemoseskolen har en specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen ved Kongevej, Nordvestskolen, Tibberupskolen og Byskolen har specialklasser. Nygård Skole har et læsehus og hjemsted for O-huset. Skolen ved Gurrevej og Nordvestskolen har modtageklasser. 10. klasseskolen har en ITO-klasse (O-hus klasse) og en specialklasse. Familiecentret Løvdal er både en heldagsskole og et familiecenter med familieklasser og forsøg med familiestuer. I denne rapport behandles heldagsskolen, som er et tilbud til elever med adfærd, kontakt og trivselsproblemer, som vurderes ikke at kunne løses i familieklassen. Den lokale behandlingsskole Bregnehøj er for normaltbegavede elever med alvorlige emotionelle og sociale vanskeligheder, som har en åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling. Bregnehøj adskiller sig i praksis på en lang række områder væsentligt fra en kommunal folkeskole, og det medfører, at Bregnehøj i langt de fleste sammenhænge i denne rapport ikke kan indgå på lige fod med de øvrige skoler. Alternativklasserne ved Helsingør Ungdomsskole er etableret efter lov om heltidsundervisning, hvilket medfører, at undervingen ikke er bundet af folkeskolelovens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner og timeopdeling; dog skal undervisningen i de prøveforberedende fag tilrettelægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. 8/72

9 KAPITEL 3 - SKOLERNES DRIFT & PLANLÆGNING 3.1 Skolevæsenet i tal (Bilag 1, punkt 6, 8 og 10) Elever og ansatte på skolerne Pr. 1. september 2007 underviste kommunens folkeskoler elever, som fordeler sig på 323 almenklasser, 32 specialklasser og 3 modtageklasser. Cirka 14 % af eleverne er tosprogede, dvs. at deres modersmål er et andet end dansk. Af disse elever modtager 58 % undervisning i dansk som andetsprog på deres skole. Der er i alt fastansatte medarbejdere på skolerne, som fordeler sig på 652 lærere, 427 pædagogiske medarbejdere, 133 administrative medarbejdere og 30 ansatte med forskellige specialopgaver som f.eks. socialrådgivere, ergoterapeuter eller kantinemedarbejdere. Hertil kommer cirka 85 tilknyttede vikarer. I nedenstående tabel ses fordelingen af elever på de enkelte klassetrin i kommunen. Andelen af elever pr. klassetrin fra 0. til 9. klasse ligger mellem 608, som det laveste og 770 som det højeste, gældende for antallet af elever på 1. klassetrin. Tabel 1: Elevrelaterede nøgletal for hele kommunen pr. 1/ Elever på alle skoler Antal elever der går i skole i et andet skoledistrikt Hele kommunen Elever fra andre distrikter eller kommuner Antal Klasser Gennem snitlig klasse kvotient Elever tilmeldt SFO Elever ikke tilmeldt SFO 0. kl , kl , kl , kl , kl ,4 5. kl ,6 6. kl ,6 7. kl ,3 8. kl ,7 9. kl ,6 10. kl ,8 Normalklasser , Specialklasser ,7 Modtageklasser ,0 I alt Tosprogede elever Elever der undervises i dansk som andetsprog Elevernes valg af folkeskole Eleverne i kommunens skoler er fordelt på skolerne i 15 skoledistrikter. Det frie skolevalg, som betyder, at familier kan vælge en anden skole end distriktsskolen, er meget udbredt, idet omkring 22% af de elever, der er bosiddende i kommunen, ikke går på deres distriktsskole. Tallet dækker de elever, hvor forældrene har brugt deres ret til et frit skolevalg til at vælge en anden skole, men ikke elever som har været nødt til at skifte skole for at gå i specialklasse på en anden skole. 9/72

10 Anvendelsen af det frie skolevalg er mere udbredt i nogle distrikter end i andre. Fx går ca. 46 % af distriktseleverne, der hører til Skolen ved Kongevejens distrikt, i skole på en anden skole i kommunen, og samtidig kommer cirka 40 % af skolens elever fra andre skolers distrikter. Skolen forklarer fænomenet med distriktets udformning og med, at forældregruppen til eleverne har tradition for bestemte skolevalg. Andelen af elever fra Hornbæk Skoles distrikt, der går på andre skoler, ligger derimod meget lavt, idet ca. 11 % af skolens elever går i skole i andre skoledistrikter. Baggrunden for, at familier vælger en anden skole end distriktsskolen, kan både være tilvalg af en anden skole men også fravalg af distriktsskolen. Tilvalg af en anden skole kan ske ud fra forskellige overvejelser, eksempelvis geografiske eller familiemæssige forhold, hvor børn skal køre med forældrene om morgenen. Eller det kan skyldes, at familien ikke finder skolevejen trafiksikker nok eller, at en søskende går på en anden skole. Fravalg kan også skyldes skolens geografiske placering. Den udbredte anvendelse af det frie skolevalg vidner om skolernes fleksibilitet, og det er sjældent, at skolerne må afvise elever som ønsker en anden skole. Enhver afvisning sker efter de af Byrådet vedtagne lokale regler om frit skolevalg. Forældrenes frie valg af skole til deres børn har stor betydning i forhold til de kommunale prognoser, idet det gennem årene har vist sig, at skolestrukturen har passet til behovet i langt højere grad end prognoserne ellers har forudsagt. Elevernes valg af privatskole Privatskolefrekvensen i kommunen er 8,5 %, hvilket betyder at 8,5 % af alle skolepligtige børn i Helsingør Kommune går på privatskole. På landsplan går 13,4 % af alle elever i privatskole, så Helsingørs frekvens er knapt 5 %-point lavere end landsgennemsnittet. Hvis Helsingør Kommune havde haft en lige så høj privatskolefrekvens som landsgennemsnittet, ville Helsingør Kommunes skoler skulle undervise 375 elever mindre. Holdt op imod kommuner som Helsingør typisk sammenligner sig med er Helsingørs frekvens meget lav. I Gentofte Kommune er privatskolefrekvensen således 23 % og i gladsaxe Kommune er den 20,7 %. Hvis Helsingør Kommunes gennemsnitlige skolestørrelse på 450 elever pr. skole sammenholdes med gennemsnittet af sammenligningskommunernes på 458, så kan det konkluderes, at Helsingør har forholdsmæssigt flere folkeskoler end de kommuner vi normalt sammenligner os med. Baggrunden for den lave privatskolefrekvens kan skyldes geografiske forhold eller, at forældrene i kommunen er tilfredse med kommunens skoletilbud. Antal elever i klasserne Den gennemsnitlige klassekvotient i kommunen er 21,2 elever og rummer en spændvidde fra 20,6 som er gennemsnittet for 5. og 6. klassetrin til 22,7 for 8. klassetrin. Klassekvotienterne har været svagt stigende siden 2005, hvilket bl.a. kan skyldes implementering af en ny ressourcetildelingsmodel for folkeskolen, hvor der kun gives ressourcer til oprettelse af nye klasser for multipla af 28 elever. Den gennemsnitlige klassekvotient er lavest på Nygård Skole med 16,3. Sammenholdt med andre kommuner, så er Helsingør Kommunes gennemsnitlige klassekvotient 0,8 lavere end Gladsaxe Kommunes på 22 elever, men 1,4 højere end Høje-Tåstrup Kommune, som ligger i absolut bund af de kommuner som Helsingør Kommune typisk sammenligner sig med. SFO erne på skolerne Kommunens SFO er drives af skolerne, og i gennemsnit går 95,2 % af børnene fra børnehaveklassen til og med 3. klasse i SFO. Jo ældre børnene bliver - des højere fravalg af SFO. I børnehaveklassen og 1. klasse er det 99,5 % af børnene, der anvender SFO, mens det for 3. klasse er knap 96 %. 10/72

11 Da det i flere SFO er er nyt, at der rapporteres til kvalitetsrapporten, hvor stor en andel af børnene, der anvender SFO en, har flere SFO er måttet skønne denne procentdel. Dette betyder, at disse tal i år ikke kan regnes for valide, og dermed næppe viser et helt sandt billede af virkeligheden. Tallene ses på bilag 1, punkt 8. I de tal SFO erne har indberettet er der større forskelle i andelen af elever der anvender SFO erne. Tallene viser en tendens til at SFO erne på nogle skoler næsten ikke anvendes i juli måned, idet Hellebækskolen melder at kun 10 % af eleverne anvender SFO en i måneden. Borupgårdskolen melder, at det gælder 15 % af eleverne, mens andre skoler melder om mellem % nedgang i anvendelsen af SFO en. Billedet af anvendelsen af SFO erne er ikke ensartet, da nogle SFO er har valgt det samme gennemsnitstal måned for måned gennem skoleåret. Disse tal er skønnede. Forvaltningen har besluttet at afvente mere valide tal og derfor vente til næste år med at sammenholde anvendelsen af SFO erne for de måneder, hvor eleverne går i skole. Det er politisk besluttet, at fra 1. januar 2008 skal skolens SFO tilbyde eleverne at deltage i lektiecafé, hvor eleverne kan lave lektier med mulighed for at få hjælp og vejledning. Tilbuddet bliver anvendt af gennemsnitligt 10 elever om dagen på kommunebasis. Et tal der dækker over store forskelle på de enkelte skoler. Hvor 42 børn på Skolen Ved Gurrevej i juni måned i dagligt anvendte lektieordningen, så havde Hellebækskolen - en skole med nogenlunde samme elevtal - tilsvarende 4,5 børn, der dagligt anvendte ordningen. Tallet og sammenligningen skal tages med forbehold bl.a. fordi skolerne ikke fra starten var klar over, at det antal elever, der deltager i lektiecafeen skulle registreres. Flere af SFO erne har derfor skønnet tallene i år. Den anden grund kan være forskelle i etableringen af ordningen på skolerne. På nogle skoler eksisterede allerede en lektieordning i SFO-regi, på andre har man startet den op midt i et skoleår, og der vil gå nogen tid, før den bliver anvendt fuldt ud af de elever den er relevant for. Det kan ikke udelukkes, at der også ligger årsager, som bunder i andre forhold bag forskellen i anvendelsen af lektieordningen. Dette vil de kommende år sandsynligvis vise. I gennemsnit er der 12 børn pr. pædagog i SFO erne, et gennemsnit der rummer lokale forskelle. Således er der på Hellebæksskolen og Tikøb skole 15 elever pr. pædagog, mens der på Nygård og Hornbæk skole er under 10. Drift af normalområdet på skolerne Skolerne fik i 2007 tildelt knapt 305 mio. kr. til drift af almenområdet. Heri indgår skolernes drift af de almindelige klasser, herunder specialpædagogisk bistand til eleverne. I beløbet indgår ikke udgifter til drift af vidtgående specialundervisning samt bygninger. I forhold til 2006 er der tale om en udgiftsstigning på 8,1 %. Skolernes samlede tildelte driftsudgifter ses på Bilag 1: punkt 8. De tre skoler, der fungerer under særlige vilkår, er ikke med i beregningen af udgiftsstigningen. Der er således sket en stigning i udgifterne til normalområdet, mens der samtidig er sket et mindre fald i elevtallet på omkring 36 elever. Da regnskabsåret ikke følger skoleåret, skal forklaringer på årsagerne til forskelle søges i forskelle på udgifterne i 2 skoleår; skoleåret 2006/2007 og 2007/2008. Forklaringerne på stigningen er, udover generelle løn- og prisstigninger: At antallet af lektioner i dansk på 2. klassetrin steg med 1 lektion fra skoleåret 2006/2007 til 2007/2008 At Helsingør Kommune i skoleåret 2006/2007 over tre år får tildelt ca. 5. mio. kroner af Integrationsministeriet til efteruddannelse af lærere, der underviser i dansk som andetsprog. I den forbindelse har skolerne fået ekstra midler til den nødvendige vikardækning At andelen af lærere i kommunen som får aldersreduktion i form af nedsat undervisningsforpligtigelse er stigende At der tilførtes ekstra midler i foråret 2007 i forbindelse med indførelsen af de nationale test og kvalitetsrapporten. 11/72

12 Skolerne har fuld råderet over de midler de får tildelt, da kommunen styrer via totalrammetildelinger. De gennemsnitlige tildelte midler pr. elev på kommune- og skoleniveau ses i tabel 2. Tabel 2: Skolernes tildelte ressourcer pr. elev på normalområdet Ændring Apperupskolen Helsingør Byskole Grydemoseskolen Hornbæk Skole Nordvestskolen Skolen ved Gurrevej Skolen ved Rønnebær Allé Tikøb Skole Borupgårdskolen Espergærdeskolen Hellebækskolen Mørdrupskolen Nygård Skole Skolen ved Kongevej Tibberupskolen klasseskolen Hele kommunen De tildelte midler pr. normalelev er steget med 8,7%. Den procentvise stigning er lidt større end stigningen i de tildelte midler på 8,1%, hvilket skyldes at et elevtalsfald ikke nødvendigvis resulterer i færre klasser. Elevtalsfald kan fordele sig ud over flere skoler, og resulterer på kort sigt i lavere klassekvotienter og ikke ressourcer til færre klasser. Skolernes årsresultater I kraft af, at skolerne har et udstrakt økonomisk råderum over de midler de får, kan de spare op til større investeringer eller låne til nye. Skolerne har angivet deres årsresultater for regnskabsåret 2007 i kvalitetsrapporterne og forklaret, hvorfor årets tal ser ud som de gør. Hver skole har sine behov, sin historie og sine prioriteringer, så disse tal kan ikke stå alene, men må analyseres i lyset af skolens konkrete situation og prioriteringer. Tabel 3: Skolernes årsresultater 2007 Årsresultat i forhold til tildelte midler Apperupskolen % Byskolen % Grydemoseskolen % Hornbæk Skole % Nordvestskolen % Skolen ved Gurrevej % Skolen ved Rønnebær Allé % Tikøb Skole % Borupgårdskolen % Espergærdeskolen % Hellebækskolen % Mørdrupskolen % Nygård Skole % Skolen ved Kongevej % Tibberupskolen % Familiecentret Løvdal % A-klasser % Bregnehøj % 10. klasseskolen % 7 af skolerne har positive årsresultater og de 6 af dem har et årsresultat på mere end 1 mio. kr. Bregnehøj topper hvis årsresultatet sættes i forhold til skolens tildelte midler for regnskabsåret, idet skolen med et positivt årsresultat på godt 1,7 mio. har et årsresultat der udgør 44 % af skolens midler. For Apperupskolen er årsresultatet på 19 % af skolens samlede midler for året, mens det for 10. klasseskolen er på 17 %. 12/72

13 12 skoler har negative årsresultater og af de fire mest negative ligger de to af dem omkring en million kr., og andre to på mellem 2,2 og 2,5 mio. kr. For de øvrige 8 skoler med negative årsresultater ligger deres årsresultat i intervallet kr til kr Det skal bemærkes, at det samlede områdes meget kraftige underskud på er mindsket betragteligt. Klager Kommunen har i skoleåret haft to klager til Nævnet for Vidtgående Specialundervisning. Der er indgivet 3 klager over afgørelser der er truffet af de enkelte skoler, klagerne er stilet til Byrådet eller Borgmester Per Tærsbøl. Desuden er en tidligere klagesag indbragt for Østre Landsret og forventes afgjort i skoleåret 2008/2009. Tildeling af Undervisningsmidler I de ressourcer som skolerne får tildelt, indgår de såkaldt undervisningsrelaterede udgifter. Kommunen tildelte i 2006 gennemsnitligt skolerne kr pr. elev til undervisningsrelaterede udgifter, et tal der i 2007 steg til kr pr. elev. 3.2 Medindflydelse og samarbejde på skolerne Skolebestyrelsen Byrådet har i styrelsesvedtægten for kommunens skolevæsen fastsat, at skolebestyrelserne i Helsingør Kommune består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Alle disse medlemmer af skolebestyrelsen har stemmeret. Efter anmodning er der en repræsentant fra Byrådet i skolebestyrelsen. Skoleinspektøren og viceinspektøren deltager og varetager sekretariatsfunktionen. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor de mål og rammer, der er fastsat af Byrådet. Skolebestyrelsens opgave er at føre tilsyn med skolens samlede virksomhed og at fastsætte principper for skolens virke. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og skolens budget inden for de økonomiske rammer, der er fastsat for skolen. Nygård Skole og Tikøb Skole har begge fælles bestyrelser, der virker for både skole og dagområdet. Bregnehøj og Familiecentret Løvdal har ikke skolebestyrelser, men derimod begge en styregruppe. Alle skolebestyrelser har udarbejdet principper for forskellige områder af skolens virke, men der er stor forskel på, hvor mange principper den enkelte skolebestyrelse har udarbejdet; Grydemoseskolen har 18 principper, Mørdrupskolen har 4 og Apperupskolen og Alternativklasserne har 3. Med undtagelse af Mørdrupskolen har alle skoler principper for skole/hjemsamarbejdet og alle skoler på nær Apperupskolen og Alternativklasserne har principper for elevaktiviteter, dvs. lejrskoler, hytteture, alternativ dage m.m.. 13 skoler har endvidere principper for fagfordelingen. 6 skoler har udarbejdet principper for vikararbejde og 7 skoler for aflysning af undervisning. Alle skoler er desuden ved at udarbejde en vikarpolitik. Udover, at alle skoler har en mobbepolitik, har 5 skoler principper på området. Hertil kommer Skolen ved Rønnebær Allé med princip for brug af mobiltelefon og Nordvestskolen med princip for sikker chat. På Grydemoseskolen og Nygård Skole er der udarbejdet principper for bevægelse og sundhed. Ved skolesammenlægninger og oprettelse af fælles bestyrelser er der fokus på revision af principperne, hvilket naturligt må strække sig over en længere periode. 13/72

14 Der er indledt et samarbejde om skoleudvikling mellem politikerne og Forældresamarbejdet en sammenslutning af de forældrevalgte fra de fleste af kommunens skoler - konkret udmøntet i Skolernes dagsorden, som oplister en række mål på skoleområdet. Forvaltningen vurderer på baggrund af samtaler med de enkelte skoleledelser, at samarbejdet med skolebestyrelserne generelt fungerer godt og konstruktivt. På en enkelt skole - Tibberupskolen - har skolebestyrelsen klaget over, at skolelederen ikke overholder formalia i forhold til udarbejdelse af dagsorden. Skolens personalesammensætning og personalepolitik Alle skoler arbejder ud fra et værdigrundlag, og i forbindelse med oprettelsen af SFO er er mange skoler i gang med eller har netop afsluttet udarbejdelsen af et fælles værdigrundlag. Det er skolernes intention at drive en virksomhed med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø således, at de er i stand til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Der er samtidigt en forventning om høj faglighed hos den enkelte medarbejder. Personalesammensætning på skolerne Tabel 4: Personalesammensætningen på skolerne Skole Lærere Pæd. Adm. I alt personale /drift Alternativklasserne klasseskolen Borupgårdskolen Bregnehøj Espergærdeskolen Familiecentret Løvdal Grydemoseskolen Hellebækskolen Byskolen Hornbæk Skole Mørdrupskolen Nordvestskolen Nygård Skole Skolen ved Gurrevej Skolen ved Kongevej Skolen ved Rønnebær Allé Tibberupskolen Tikøb Skole Apperupskolen Alle skoler Som det fremgår af tabellen, er der meget stor forskel på antallet af medarbejdere på de enkelte skoler med Bregnehøj som den mindste arbejdsplads med 8 ansatte og Borupgårdskolen med 149 ansatte. Elevråd I henhold til Styrelsesvedtægten er der nedsat elevråd på alle almene folkeskoler undtagen på Apperupskolen, hvor eleverne skønnes at være for unge. Her arbejdes i stedet med medindflydelse i det nære klasserum. Der er fokus på elevrådsarbejdet på skolerne, og elevrådene inddrages naturligt i processerne omkring undervisningsmiljøvurderingerne og de handleplaner, der udarbejdes. 3.3 Nøgletal der vedrører selve undervisningen Timetal på den enkelte klassetrin (Bilag 1, punkt 7) Det er politisk besluttet at eleverne på Helsingørs skoler som minimum skal have Undervisningsministeriets vejledende timetal, og at skolerne kan planlægge med yderlige timer. Skolerne har afrapporteret hvilke timetal eleverne har haft i skoleåret. Det skal bemærkes at Løvdalsskolen er en heldagsskole, og at eleverne derfor har flere timer end andre. 14/72

15 Essensen af afrapporteringen viser, at: Eleverne på klassetrin: på 10 ud af 16 skoler får mere end det vejledende dansktimer på knapt halvdelen af de 16 skoler får flere timer i naturfag og praktisk/musiske fag på 2-5 skoler får flere timer i humanistiske fag og matematik på alle de almindelige folkeskoler får flere timer til klassens tid end det vejledende timetal Eleverne på klassetrin: på knapt halvdelen af skolerne får flere timer i dansk og de humanistiske fag på 13 af 16 folkeskoler får flere timer til klassens tid end det vejledende timetal på 2-4 skoler får flere timer i matematik, naturfag og praktisk, musiske fag Eleverne på klassetrin: på 5 af de 12 udskolingsskoler får flere timer i dansk, de humanistiske fag og naturfag på en af skolerne får flere timer i matematik end det vejledende timetal Andel af de planlagte undervisningstimer der blev gennemført (Bilag 1, punkt 8) Et er at planlægge med et bestemt antal timer, noget andet om timerne gennemføres i praksis i den travle hverdag, der ofte er på skolerne. Hvis man ser på andelen af de planlagte undervisningstimer der gennemføres, så har alle skoler et flot resultat, idet alle melder ind, at de gennemfører mellem 99 og 100 % af alle timer. Antal elever pr. lærer (Bilag 1, punkt 8) Hvis man beregner antallet af årsværk på skolerne set i forhold til antallet af elever, så har der fra skoleåret 2006/2007 til skoleåret 2007/2008 fundet en stigning sted i kommunens gennemsnit for antallet af elever pr. lærer. Gennemsnittet er steget fra 14,08 til 14,94 elever pr. lærer. Specialklasserne er ikke indregnet i disse opgørelser, de figurerer for sig selv, og der eksisterer ikke et sammenligningsgrundlag med sidste skoleår for dem. Hvis man bevæger sig på skoleniveau, så er der større forskelle mellem skolerne i antallet af elever pr. lærer, således har 10. klasseskolen et meget lavt antal på 12,05, mens Tikøb Skole har et antal på 21,6. Samlet set er der på 9 skoler sket en stigning i antallet af elever pr. lærer, mens 7 skoler har haft et fald. Stigningen på Tikøb Skole må siges at være mest iøjnefaldende, da der er tale om en stigning fra sidste skoleår på 8,8 flere elever pr. lærer. Da Tikøb er en lille skole, så er skolen følsom overfor demografiske forhold som f.eks. at der over tid kan være større forskelle på antallet af nye elever der skal i skole. Da kommunegennemsnittet ikke er vægtet efter skolestørrelse, så kan det med rimelighed antages, at det er Tikøbs store stigning i antallet af elever, der er hovedårsag til stigningen i kommunens gennemsnit. Andel af undervisningen der blev varetaget af liniefagsuddannede lærere (Bilag 1, punkt 9) Alle skoler har i kvalitetsrapporterne angivet, hvor stor en andel af undervisningen i de enkelte fag, der varetages af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer. Det er op til skolernes ledelser at vurdere, hvornår en lærer har tilsvarende kompetencer til liniefag. Det forudsættes naturligt, at undervisningen bliver af en højere kvalitet, hvis lærere har et fagligt niveau på liniefagsniveau. Derfor bliver følgende undersøgelser af, hvor stor en andel af undervisningen der varetages af liniefagsuddannede lærere til en konstatering af, hvor høj en kvalitet der kan forventes at være i undervisningen. 15/72

16 I det følgende præsenteres liniefagsresultaterne for fagene dansk, matematik, fysik/kemi og de øvrige naturfag, da kommunen i de senere år har haft særligt fokus på en højere faglighed i disse fag. Dansk Som det ses af diagrammet nedenunder, så varetages størstedelen af undervisningen i dansk af lærere med linjefagsuddannelse, idet mere end 80 % af undervisningen i faget på 14 af de 18 skoler varetages af linjefagsuddannede. På fire skoler varetages mindre end 80 % af undervisningen i dansk af ikke liniefagsuddannede lærere. Der er tale om Nordvestskolen og Skolen Ved Rønnebær Alle, som begge har omkring 70 %, mens Tibberupskolen med sine knapt 40 % og Apperupskolen med kun godt 17% er de to skoler, hvor den absolut mindste andel er. Andel af dansk-undervisningen der varetages af liniefagsuddannede A-klasser 10-kl. Borupgård Espergærde Løvdal Grydemose Hellebæk Byskolen Hornbæk Mørdrup Nordvest Nygård Gurrev. Kongevejen Rønnebær Tibberup Tikøb Apperup Matematik Som det ses af diagrammet nedenunder, så varetages langt størstedelen af undervisningen i matematik af lærere med liniefagsuddannelse, idet mere end 80 % af undervisningen i matematik på 11 af de 18 skoler varetages af liniefagsuddannede. Tibberupskolen og Nordvestskolen er de to eneste skoler, hvor under halvdelen af matematikundervisningen varetages af liniefagsuddannede lærere. Heldagsskolen Løvdal mangler en lærer med liniefag i matematik. Andel af mate matikunde rv isninge n de r v are tages af liniefagsuddannede A-klasser 10-kl. Borupgård Espergærde Løvdal Grydemose Hellebæk Byskolen Hornbæk Mørdrup Nordvest Nygård Gurrev. Kongevejen Rønnebær Tibberup Tikøb Apperup 16/72

17 Fysik/kemi Som det ses af diagrammet nedenunder, så varetages langt størstedelen af undervisningen i fysik/kemi af lærere med liniefagsuddannelse, idet 100 % af undervisningen i fysik/kemi på 9 af de 13 skoler varetages af liniefagsuddannede. De skoler, der her har 0 er skoler der naturligt ikke har fysik som fag. På Mørdrupskolen, Tibberupskolen og Nordvestskolen er det kun omkring 60 % af fysikundervisningen der varetages af liniefagsuddannede lærere. Ande l af fysik/ke mi-unde rv isninge n de r vare tage s af liniefagsuddannede A-klasser 10-kl. Borupgård Espergærde Løvdal Grydemose Hellebæk Byskolen Hornbæk Mørdrup Nordvest Nygård Gurrev. Kongevejen Rønnebær Tibberup Tikøb Apperup Øvrige naturfag Øvrige naturfag dækker fag som biologi, geografi og natur & teknik. Som det ses af diagrammet, så adskiller de øvrige naturfag sig fra de øvrige diskuterede fag ved, at andelen af undervisningen, der varetages af liniefagsuddannede lærere, generelt er lavere. Ande l af unde rv isninge n i øv rige naturfag de r vare tage s af liniefagsuddannede A-klasser 10-kl. Borupgård Espergærde Løvdal Grydemose Hellebæk Byskolen Hornbæk Mørdrup Nordvest Nygård Gurrev. Kongevejen Rønnebær Tibberup Tikøb Apperup Heldagsskolen Løvdal er hér dækket ind med en liniefagsuddannet underviser, som varetager undervisningen i disse øvrige naturfag. A-klasserne og 10. klasseskolen udbyder ikke 17/72

18 disse fag. På 7 af de 16 skoler varetages under 60 % af undervisningen i øvrige naturfag af liniefagsuddannede lærere. På 5 af skolerne er andelen oppe omkring de 80 %. Samlet set for hele kommunen, så er der relativt store forskelle på hvor stor en andel af undervisningen der varetages af liniefagsuddannede lærere. Det forventes, at den store efteruddannelse af lærere på området vil betyde, at en langt større del af undervisningen på det naturfaglige område vil blive dækket af lærere med liniefag. Læreres uddannelsesmæssige baggrund (Bilag 1, punkt 9) Der er her er alene tale om medarbejdere, der er ansat som lærere og ikke om løst ansatte vikarer. Lærernes udannelsesmæssige baggrund er opgjort på skoleniveau og fordeler sig på 7 kategorier. Kriterierne er, om læreren er ansat på baggrund af: 1. Læreruddannelse 2. En kort videregående uddannelse 3. En Mellemlang videregående uddannelse 4. En lang videregående uddannelse 5. En faglært uddannelse 6. En studentereksamen 7. Andet (f.eks. lærerstuderende) Andelen af uddannede folkeskolelærere på skolerne er på mellem 62,5 og 96 %. Den laveste andel af folkeskolelærere findes på A-klasserne og den højeste er på Skolen Ved Gurrevej. Her ses bort fra at Løvdalsskolens 7 lærere giver 100 % uddannede lærere, idet skolen er meget lille og fungerer under særlige vilkår. Samlet set er andelen af læreruddannede lærere over de 90 % på 9 af skolerne. To skoler har en andel tættest på de 80 % og 5 skoler tættest på de 70 %. Den næstmest anvendte faggruppe af lærere, har baggrunden kort videregående uddannelse, efterfulgt af lærere med en baggrund i mellemlang videregående uddannelse og gruppen Andet, som f.eks. dækker lærerstuderende og andre studerende. Den måde tallene opgøres på i år gør, at der ikke i år kan beregnes reelt kommunegennemsnit. Andel af efteruddannelse til lærere (Bilag 1, punkt 9) Der er iværksat et større opkvalificerende arbejde for at få flere liniefagsuddannede lærere på skolerne og dermed højne kvaliteten i undervisningen og på længere sigt øge fagligheden hos eleverne. Skolerne angiver i kvalitetsrapporten, hvor stor en andel af skolens lærere, der i skoleåret 2007/2008 har modtaget efteruddannelse, der svarer til en liniefagsuddannelse. 18/72

19 Skolernes andele er vist i nedenstående diagram. Andel af skolernes lærere der har modtaget opkvalificering svarende til liniefag Apperupskolen Byskolen Grydemoseskolen Hornbæk Skole Nordvestskolen Skolen ved Gurrevej Skolen ved Rønnebær Allé Tikøb Skole Borupgårdskolen Espergærdeskolen Hellebækskolen Mørdrupskolen Nygård Skole Skolen ved Kongevej Tibberupskolen A-klasser 10. klasseskolen På 5 af skolerne har over 15 % af skolens lærere modtaget efteruddannelse, der svarer til liniefagsuddannelse. På Skolen ved Rønnebær Allé har den største andel af lærerne modtaget denne efteruddannelse, idet næsten ¼ af skolens lærere har været på skolebænken. Lærerne på Grydemoseskolen er derimod i meget lille udstrækning blevet opkvalificeret på liniefagene. Hvis man sammenholder andelen af læreruddannede på Grydemoseskolen med samme andel på Skolen ved Rønnebær Allé, så viser der sig muligvis en sammenhæng mellem andelen af læreruddannede på skolerne og behovet for opkvalificering på liniefag. Grydemoseskolen har således en andel af læreruddannede på 94 %, og en andel af lærere der er blevet opkvalificeret til liniefag på 2 %. Skolen Ved Rønnebær Allé har en andel af læreruddannede på 72 %, og en andel af lærere, der er blevet opkvalificeret til liniefag på 24 %. Den samme situation gør sig gældende for Nordvestskolen. Den måde tallene opgøres på i år gør, at der ikke i år kan beregnes reelt kommunegennemsnit. Men det er tydeligt, at kommunen lægger store midler i og satser på denne opkvalificering af lærernes kompetencer. Vikardækning og vikarernes uddannelsesmæssige baggrund (Bilag 1, punkt 11) I alt er der på skolerne 85 løst ansatte vikarer. Hvis man ser på vikarernes uddannelsesmæssige baggrund, så er der en mindre overvægt af vikarer med en studentereksamen og for manges vedkommende, en nyligt erhvervet eksamen. På Skolen ved Rønnebær Allé og Skolen ved Kongevejen anvendes kun studenter som vikarer. Ellers fordeler vikarernes baggrund sig meget forskelligt fra skole til skole, hvorfor der ikke kan siges mere generelt om deres baggrund. Skolernes udgifter til vikardækning der dækker løst ansatte og fast ansatte vikarer er meget høje. Nogle af skolerne har oplevet en del langtidssygdom (se afsnit 5.6), hvorfor deres udgifter til vikarer er steget voldsomt, det gælder f.eks. Skolen ved Kongevej, som har et merforbrug på kr Generelt er merforbruget til vikardækning på kommuneniveau på 52,6 %, svarende til kr /72

20 Antal elever pr. computer (Bilag 1, punkt 8) Kriteriet for om en computer skal tælles med i opgørelsen er, hvorvidt den er under 5 år og har internetforbindelse. Hvis man sammenligner antallet af elever pr. computer med sidste år, så er der sket et mindre fald i kommunens gennemsnit, idet antallet af elever pr. computer er faldet fra 4,8 til 4,7. Et fald skal ses som en positiv udvikling, idet der er færre elever om én computer, omend faldet er meget lille. Set som et tværsnit dækker tallene over store kommunale forskelle. Således er der på Mørdrupskolen 3 elever pr. computer, mens der på Borupgårdskolen er 10 elever pr. computer. Denne forskel vurderer Forvaltningen er stor, og Forvaltningen anbefaler derfor, at der sættes fokus, at eleverne har de IT-hjælpemidler, der hører til en moderne skole. 20/72

21 KAPITEL 4 - SKOLERNES PÆDAGOGISKE ARBEJDE 4.1 De politisk udmeldte indsatsområder Mål- og resultatkrav udmeldes for hvert kalenderår. I kvalitetsrapporten har skolerne derfor forholdt sig til de mål- og resultatkrav, der hører til 2007 og Mål- og resultatkrav 2007: Mål 1: Rummeligheden skal fortsat øges Alle skoler skal i virksomhedsplan 2007 beskrive, hvorledes man lokalt mindsker udskillelsen af børn og unge. Dette mål har skolerne arbejdet ihærdigt med. Der er på skolerne afsat mange menneskelige og økonomiske ressourcer i bestræbelserne på at inkludere så mange børn som muligt. I arbejdet involveres Konsultationsforum, psykologer, Socialforvaltningen og forældrene og familieklasserne beskrives som et godt bidrag i rummelighedspolitikken. Ikke mindst på de skoler, hvor en stor andel af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk, er indsatsen stor. De fleste skoler angiver, at arbejdet med rummelighed er vigtigt, men krævende. Især Skolen ved Gurrevej angiver, at der er et stigende antal medarbejdere, der dagligt slides urimeligt på grund af et stort antal børn, som kræver en helt særlig indsats for at kunne rummes. Flere skoler angiver, at der bør afsættes flere ressourcer til de mest belastede skoler til dette arbejde. Arbejdet fortsætter. Det er Forvaltningens opfattelse, at skolerne har gjort og gør et særdeles godt stykke arbejde for at opfylde målsætningen. Mål 2: Det centrale familiecenter skal også virke på dagtilbudsområdet Det centrale familiecenter skal igangsætte forløb, hvor også børn fra dagtilbudsområdet og deres forældre indgår. Familiecenter Løvdal har pr. 1/ iværksat Familiestue 2 dage/uge for dagområdet. Der er p.t. visiteret 12 børn med familier til dette tilbud. Pr. 1/ tilbyder FC Løvdal 2 Familiestuer på fuld tid. Løvdal har i samarbejde med institutionen Blæksprutten indhøstet positive erfaringer til dette fremtidige arbejde. Mål 3: De vedtagne politikker på engelsk, det naturvidenskabelige område samt 2- sprogsområdet skal udmøntes I forbindelse med virksomhedsplan 2007 skal den enkelte skole beskrive, hvordan den enkelte politik udmøntes. Da politikkerne ikke blev færdige inden udarbejdelsen af virksomhedsplan 2007, blev de ikke beskrevet. Se dog beskrivelsen af arbejdet med mål 3 og 4 i 2008 i næste afsnit. Mål 4: Den nye sammenhængende Børne- og Ungepolitik skal udmøntes Der skal sammen med de øvrige involverede forvaltninger iværksættes processer, der beskriver, informerer om og iværksætter Børne- og Ungepolitikken. Arbejdet pågår. Mål 5: Eleverne fra Ordblindehuset skal integreres fuldt ud i normalundervisningen Alle skoler skal i virksomhedsplan 2007 beskrive, hvorledes eleverne fra Ordblindehuset integreres i normalundervisningen på egen skole. Skolerne beskriver O-huset som et godt initiativ for de berørte elever. Skolerne påpeger vigtigheden af, at de implicerede lærerne gives support fra O-huset, så den enkelte lærer i klassen er i stand til at støtte elevens arbejde. På skolen er den lokale O-hus supporter en central person, som støtter den enkelte elev i brugen af IT-rygsækken og vejleder lærerne i rygsækkens muligheder. Skolerne oplever O-huset som et godt undervisningstilbud, som understøtter rummelighedspolitikken, men påpeger, at mange O-huselever har behov for yderligere støtte fra skolens ressourcer til specialundervisning. Forvaltningen oplever, at skolernes arbejde med IT-rygsækken er blevet opkvalificeret og at initiativet virker efter hensigten. Der skal på skolerne fortsat være fokus på brug af IT i undervisningen med særligt fokus på O-hus elevernes anvendelse af IT-rygsækken, og supporternes støtte til elever og lærere. 21/72