Toolbox værktøjer til at arbejde computerbaseret med musikkens byggeklodser - folkeskole/fag/musik (c) Finn Holst

Transkript

1 kapitel 1 5 samlet. Kapitel 1. Musikkens byggeklodser side 2 Kapitel 2. Vi bygger med klodser i Music Maker side 9 Kapitel 3. Lav dine egne lydklip / byggeklodser - side 21 Kapitel 4. Arbejdet med MIDI vi styrer - side 29 Kapitel 5. Det virtuelle studio side 39 til 51 1

2 Musikkens byggeklodser Store og små klodser Musikken er bygget op af en række større og mindre byggesten eller byggeklodser. De små klodser er toner, og store klodser kunne være en hel melodi. På den måde ligner musikken sproget, der ligeledes er bygget op af nogle bogstaver - som tilsammen udgør stavelser - som igen sættes sammen til ord - og som så kan blive sat sammen til hele sætninger. Det kan illustreres som byggeklodser: bogstaver stavelser ord - sætning På underkanten af pladen sidder bogstaverne: lil-le pe-ter ed-der-kop. På oversiden (i første række) sidder først en 3'er-klods, som svarer til den første stavelse lil, derefter en 2'er-klods, som svarer til den anden stavelse le. Derefter følger to grå klodser, der svarer til pe og ter osv. I anden række finder du ordene. Der sidder først en 5'er-klods (lille), så en til 5'er-klods (peter) og tilsidst en 8'er-klods (edderkop). I den bagerste række er der tre store klodser (ordene) sat sammen til en sætning. De fire lag er altså: bogstav, stavelse, ord, sætning. Musikken er bygget op på samme måde. Tonerne, som står i første række, svarer til teksten lil-le pe-ter ed-der-kop, krav-led' at-ter op. Toner motiver sekvens (melodi) Tonerne sætter sig sammen til melodiske motiver. Det første motiv er c-c-c-d og er vist som en 4'er klods i anden række. Det andet motiv (grå klodser) er e-e-e, som er vist som den grå 3'er klods i anden række. Det tredje lille motiv er de to hvide klodser d-d, som er vist som en hvid 2'er klods. Til sidst kommer de grå klodser d-e-c, som er det sidste motiv, vist som den sidste grå 3'er-klods. I den bagerste række er klodserne sat sammen til en sekvens (som betyder rækkefølge). Det er en lille bid melodi, der er sat sammen af de fire små motiver i en bestemt rækkefølge. De fire motiver (klodserne i midterste række) kan sættes sammen på flere forskellige 2

3 måder til en lille melodi. Tonerne kan ligeledes sættes sammen på mange forskellige måder til små motiver. Selv om der kun er brugt tre toner, er der rigtig mange muligheder. Sammenhængen mellem en melodi og en tekst er, at stavelser svarer til toner. Det er dem der står i første række på begge billeder oven på pladen. Tekstens bogstaver, som jeg har placeret under pladen, svarer i melodien ikke til de enkelte toner, men derimod til dét, de enkelte toner er lavet af, nemlig lyd. Derfor skal du ikke kun arbejde med toner, motiver og melodier, men også med lyd. Tonerne til Lille Peter Edderkop (de tre toner c d e) er lyd med forskellig tonehøjde. Melodien der svarer til Lille Peter Edderkop kravled' atter op ville se sådan her ud i byggeklodser: Enkelttoner Tonerne, som her står pænt hver for sig, kan nu sættes sammen til motiver der svarer til: Lille Peter / Edderkop / kravled' / atter op. Motiver Og motiverne, som står netop i denne rækkefølge, bliver til en lille melodi en sekvens: Sekvens Når du vil bygge et musikstykke op, kan du begynde fra bunden med at lave de enkelte lyde, som udgør toner, sætte toner sammen til motiver, sætte motiver sammen til 3

4 sekvenser og sætte sekvenser sammen til en hel melodi. Du kunne også begynde med tonerne eller med motiver. Det er en god idé ikke at prøve at lære det hele på én gang, og derfor fx begynde med at arbejde med nogle færdige motiver, som sættes sammen til sekvenser. Motiverne er en god mellemstørrelse. Arbejdet med motiver Motiverne kan sammenlignes med hele klodser (3'ere, 4'ere osv), som ikke kan brydes op i enkeltdele (toner). Her er fire 6'er-klodser sat efter hinanden. Hvert af dem er et melodisk motiv. På denne måde kan man bygge motiver sammen. Et motiv kan også kaldes et musikklip, et udtryk der henviser til den tidlige elektroakustiske musik efter 1950, hvor man optog musik på bånd og klippede og klisterede en komposition sammen. De enkelte byggeklodser kan sammenlignes med sådanne båndklip. For nu at blive i den samme verden, så blev der på et tidspunkt udviklet flersporsbåndoptagere, så at man gennem overspilning kunne sætte flere klip sammen ved siden af hinanden. Det kunne fx være musik og sang, som blev klippet sammen efter at være blevet optaget hver for sig. Med den moderne digitale teknik kan man sætte mange spor sammen, og overspilningen (kopiering) er ikke forbundet med tab af lydkvalitet, som det var med båndoptageren. Et eksempel kunne være at have nogle melodiske motiver (1. motiv, 2. motiv osv), hvortil man sætter en rytme, eller forskellige afvekslende rytmer (fx en A-rytme og en B-rytme). Man kan også føje et ekstra melodisk lag til det kunne fx være forskellige bas-motiver. Nu består sekvensen af bas, trommer og melodi. Man kunne også bygge det op en anden vej og begynde med rytmen eller begynde med bassen. Man kunne endvidere tilføje nogle rytmiske akkordmønstre (fx en rytmeguitar) eller sang. Det er ikke svært at føje til og føje til det svære er nok især at undgå at overlæsse sin musik. Hvor kan man så få de enkelte musikklip fra? For det første får man dem (gerne på indtil flere CD'er) sammen med musikprogrammer, der er lavet til at bygge musik op på denne måde. For det andet kan man ændre disse musikklip på utallige måder ændre lydstyrke, tonehøjde, hastighed osv. For det tredie kan man kopiere musikklip fra anden musik, alt fra nutidens klange til klassisk. For det fjerne kan man selv optage noget tale, sang, rap, musik, støj, lyden fra en færge eller et tog osv. som så også kan bearbejdes på utallige måder. 4

5 Der er rige kilder, og mulighederne for at bearbejde musik- og lydklip på er meget omfangsrige. Det er denne musikalske mangfoldighed, der er vores legeplads. Den historiske baggrund At arbejde med musik på computerplatformen byger på en lang tradition indenfor den såkaldte elektro-akustiske musik. Lad mig derfor gå til højdepunkterne i historien om den elektro-akustiske musik, som begynder - indhyllet i et vist tågeslør - med færdiggørelsen af et klaviaturlignende instrument, "Denis d'or" allerede i 1762! Man ved desværre ikke ret meget om instrumentet - men det skulle efter sigende kunne efterligne stryge- og blæseinstrumenter og være udstyret med 730 strenge. Man ved mere om Cahill's Teleharmonium fra en kolods på over 200 tons bygget på princippet fra den elektriske dynamo. Cahil's Telharmonium Teleharmoniet spilles på to klaviaturer. Lydene var hovedsagelig stryger- og blæserklange, og de blev transmitteret over telefonnettet til offentlige steder. Det musikalske repertoire bestod mest af lettere klassisk musik. Desværre kunne telefonnettet ikke klare successen, og et mislykket forsøg på at opbygge et eget telefonnet til formålet fører til Cahil's bankerot og en brat ende på eventyret. Historien om sære instrumenter fortsætter bl.a. med en russisk opfindelse fra 1917, en "Theremin" og Trautweins opfindelse fra 30'erne Trautoniet 5

6 Thereminet med to antenner (nb. Thereminer serieproduceres i dag og kan købes i musikforretninger. Et spændende instrument, som udmærket kunne anvendes i undervisningen - og iøvrigt har spændende aspekter i forhold til specialundervisning) Trautonium For emnet i dette hæfte er opfindelsen af spolebåndoptageren helt central - en opfindelse, som egentlig stammer fra danskeren Valdemar Poulsens patent på telegrafonen fra Det var imidlertid AEG, der udviklede den moderne båndoptager (1931). 6

7 AEG's første båndoptager Båndoptageren fik stor udbredelse efter krigen, og muligheden for at optage og klippe på samme måde som i filmoptagelser åbnede nye muligheder. Den franske ingeniør og lydtekniker Pierre Schaeffer begyndte i 1948 ved hjælp af båndoptagerteknikken at udvikle "musique concrete" - en ny form for lydkunst, som inddrog lyde fra hverdagen i musikken. Schaeffer lavede sammen med den unge komponist Pierry Henry hovedværket Symphonie pour un homme seul (1950). Schaeffers studie, som var blevet stillet til rådighed af den franske radio RTF, indeholdt grammofoner, lydfiltre, ekkorum, mixer, mikrofoner, en transportabel båndoptager og et antal selvproducerede apparater, baseret på båndoptagerteknologien til fremstilling af specielle klangvirkninger. Pierre Schaeffer i sit studio Med båndoptageren optages lyde fra 'den virkelige verden' (heraf betegnelsen 'musique concrète') som bearbejdes i studiet - lydene kan afspilles baglæns, ændres i frekvens, sammenlægges og klippe-klistres i vilkårlig rækkefølge. En helt basal rolle indtager 'loops', hvor et stykke bånd klistres sammen i et lukket kredsløb som gentages igen og igen. Gennem skrå klip opnås, at to forskellige lyde går gradvist over i hinanden (fades). I værket Ètude aux chemins de fer lader Schaeffer lydene fra seks jernbanetog, gennem manipulation, bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. Schaeffer danner sammen med Pierre Henry og teknikeren Jacques Poullin (senere også Iannis Xenakis og Jean Michel Jarre) Groupe de Recherches de Musique Concrète, som i 1951 får stillet et nyt studio til rådighed, der har som mål at udvikle elektroakustisk musik. En række af samtidens avantgardistiske komponister er knyttet til arbejdet - Olivier Mesiaen, Pierre Boulez og Karlheinz Stockhausen. Pierre Schaeffer har i 1966 udgivet en meget 7

8 betydningsfuld bog om dette projekt og om denne utraditionelle forskning i musikkens muligheder, som handler om at forstå musikkens objekter. Det er disse objekter jeg her omtaler som musikkens byggesten eller byggeklodser toner, motiver, sekvenser osv. Den moderne måde at arbejde med musik, lyd og computer på bygger på denne lange musikalske tradition. Göran Folkestad, som er professor i Malmø, har gennem 90'er lavet en række forsøg med musikalsk skaben på computer, og han fremhæver, at det viser sig, at musikalsk skaben på computeren ikke er reserveret de få med specielt talent eller med en lang og omfattende uddannelse. Computeren ser ud til at kunne slå bro over kløften mellem en musikalsk idé og virkeliggørelsen af denne idé som klingende musik. Det at lave musik på computeren bliver, i langt højere grad end tidligere kendt, en intuitiv måde at arbejde på. På mange måder ligesom at lege med klodser. - slut på kapitel et - 8

9 Musikkens byggeklodser i Music Maker I dette afsnit går opgaven ud på at opbygge et stykke musik ved hjælp af byggeklodser. Byggeklodserne er lydklip. Music Maker fra Magix er et velegnet program til denne opgave. Programmet er beregnet på den almindelige pc-bruger og hører til i den absolut billige ende, men er udviklet på grundlag af nogle yderst professionelle programmer, som anvendes indenfor radio, tv og musikproduktion. Brugerfladen i programmet er let tilgængelig, og graver man lidt dybere, viser der sig et utal af funktioner, som giver mulighed for at lege med de fleste aspekter indenfor musikproduktion. Råstoffet de byggeklodser der anvendes er små stykker af lydoptagelser (lydklip) i form af lydfiler eller dele af lydfiler. Der kan være tale om et lille motiv spillet på et instrument eller blot en enkelt tone. Klippene kan også være indtalt eller indsunget et enkelt ord eller en hel sætning. Opgaven består for det første i at sætte lydklip (musikalske motiver) i rækkefølge efter hinanden ligesom ord bliver til sætninger: Herefter skal du sætte flere ting sammen parallelt fx melodiske motiver og rytmer. Den store midterdel i programmets brugerflade er eller byggefladen, hvor man fra en bunke med byggeklodser (der ses for neden) kan sætte klodser sammen. Byggeklodserne hentes for neden og sættes sammen efter hinanden og ved siden af hinanden. Byggeklodserne er lydfiler og ved at klikke på deres navne i listen bliver de afspillet, så man kan høre, hvad de indeholder. Har man fundet en lydfil man vil bruge, flytter man 9

10 den over i byggefladen med musen (træk-og-slip). Klodserne kan ligeledes flyttes rundt på byggefladen med musen, og man kan gøre hvert lydklip længere eller kortere ved at trække-og-slippe i enderne af lydklippet. Derudover kan man gøre alskens ting ved hvert lydklip ved at højreklikke på det med musen, hvorefter en menu med effekter og muligheder dukker op. På den måde kan man visuelt arbejde med byggeklodserne på ét plan, og hvis man har brug for at gå i dybden og bearbejde lydklippet, kan man gøre det i et bagvedliggende plan, som ikke forstyrrer overblikket. Programmet kan du downloade i en brugbar prøveversion fra Peg med musemarkøren på nordic i listen over lande, og klik derefter på punktet danmark. For at downloade fra Magix skal du være registreret. Så første gang du besøger siden, skal du registrere dig ved at benytte linke Register now! i venstre side. Når du er registreret skal du klikke på punktet Support i menuen til venstre, og derefter vælge punktet demo download i undermenuen. I listen over demoversioner, der nu komer frem, finder du music maker 2005, som du markerer ved at klikke på den. Du får nu vist filens størrelse i den lysegrå rude øverst til højre. Klik på den lille Download-knap i ruden, og bekræft dit ønske ved at klikke på linket Start download now i det nye vindue, der åbnes. Gem installationsfilen på din harddisk, hvorfra du efterfølgende kan installere programmet. Programmet kan downloades i en prøveversion fra Her vælges først nordic lande, så Danmark og i menuen til venstre 'music' og 'Music Maker'. På siden findes der tilbud om at downloade en demoversion. Der tilbydes også en såkaldt gratis skoleversion. Til den følgende gennemgang af et byggeprojekt skal der bruges lydklip, som kan downloades fra Magix' websider på under support - goodies download. Klik på goodies download og derefter på music maker demo project. Pakken indeholder et større antal lydfiler, deriblandt de filer du skal bruge til øvelsen. Music Maker-filen ukgaragedemo.mmm er et udmærket eksempel på, hvordan et sæt klodser kan sættes sammen, men skal ikke bruges til denne øvelse. Hvis man ønsker det kan man downloade arbejdsfilerne til denne øvelse fra EMU-musik de ligger samlet i en ZIP-fil med navnet mm_audio.zip. Samtlige downloaded filer lægges i en fælles mappe fx i C:\MAGIX\mm_pjt, som du først skal oprette. For at åbne mappen i Music Maker skal mappen findes frem i filoversigten nederst (der hvor byggeklodserne skal ligge) i den indbyggede stifinder (filemanager). 10

11 1. Klik dig først opad i oversigten (eller benyt 'backspace') til du får oversigten over dine drev. 2. Klik på C: - og derefter på MAGIX og på mm_pjt. Nu får du dine filer til at ligge parat i byggeklodsvinduet : Første del - Første spor Det første lydklip der skal bruges er 'SimpleKey1.wav'. Træk det ind i spor 4 (fjerde vandrette række) og anbring det helt ude til venstre. Det har ikke nogen betydning hvilket spor du vælger til hvad, andet end at det gælder om at bevare oversigten. Træk med musen i højre kant af lydklippet så at det dækker 16 afsnit (takter). Hvis byggefladen ikke rækker så langt, er det nødvendigt at zoome ind ved at klikke på det lille minus-tegn på byggefladens bundlinie (højre hjørne). 11

12 Andet spor På samme måde indsætter du to forskellige rytmeklip i spor 6. fingerschub.wav skal trækkes op på byggefladen og trækkes ud til at dække 8 takter. Derefter sættes clickit.wav ind og strækkes ud til at dække de næste 8 takter. Resultatet skulle nu se således ud: Har du downloaded arbejdsfilerne, skal resultatet svare til filen 'demo_2.mmm', som du har hentet på Libris' hjemmeside. Tredie spor Mellem de to spor rytmesporet og synthezisermotivet er der plads til en bas. 1. Træk basklippet Fingered1.wav (eller Fingered_.wav som ligger sammen med demofilerne) op i spor fem takt fem. 2. Gør klippet længere ved at trække i højre kant. Det skal have samme længde som de to andre spor. Efterhånden som du indsætter lydklip, er det naturligvis vigtigt at lytte til, hvad det er, man har lavet. Det visuelle er en fantastisk god hjælp til at bygge musik op men det afgørende er selvfølgelig at høre, hvordan det lyder. Der sidder en afspilningsknap og en stopknap i værktøjslinien øverst i programmet, og du kan også få store afspilningsknapper frem (Transport control) ved at vælge den i menuen windows, eller ved at trykke på bogstavet 'u'. 12

13 Fjerde spor Der er nu bygget tre spor i et forløb over seksten takter. Det næste lag spor består af et motiv spillet på et elektrisk klaver et såkaldt Fender-Rhodes. Nogle spor starter helt fra takt 1, mens bassen først kmmer ind i takt 5. Rhodes-motivet kommer nu på i takt 9. Træk derfor musik-klippet FiltaRhode1.wav op i takt 9. Træk klippet ud, så det slutter samme sted som de øvrige spor i takt 16. Nu svarer musikstykket til demofilen demo_3.mmm Tjek om det er korrekt. Femte spor Ud over de fire spor der nu er bygget op og hvor to af sporene begynder lidt senere end de andre føjes et gennemtrængende kvarkende motiv Duck1.wav til i takt 4, 8, 12 og 16 som du kan lægge i spor nr. 2. Dette svarer til demofilen demo_4.mmm. Du har nu opbygget en musiksekvens med 5 spor og en længde på 16 takter. Sekvensen kan afspilles én gang, og stopper du den ikke gentages den forfra igen og igen. En kort sekvens som denne kunne fx benyttes som en MP3-ringetone. For at eksportere sekvensen som MP3-fil vælg: file- export arrangement audio as MP3. Mix 13

14 For at finpudse sekvensen, så de enkelte dele lyder godt i forhold til hinanden, kan det være nødvendigt at indstille lydstyrken for de enkelte spor. Det gør du i mixeren, som åbnes i menuen window mixer eller ved at trykke på bogstavet 'M'. Lydstyrken for de enkelte spor og den samlede lydstyrke kan nu reguleres på de lodrette skydeknapper. I demofilen demo_5.mmm er sporene indstillet, som det fremgår her: Anden del For at skabe variation i en sekvens kan man flytte motiverne op eller ned ad toneskalaen (transponere) hvilket svarer til det man kalder et harmonisk skift. Man skifter akkord ligesom på en guitar. Flytter man det hele fx fire trin opad, vil der ofte opstå en forventning om, at man kommer tilbage igen (hjemme-ude-hjemme). Med byggeklodser kunne det se således ud: De første 16 takter forbliver uændret, og i de næste 16 takter indføjes et skift 4 trin op. Dette skift omhandler spor 3 (Fender-Rhodes lyden), spor 4 (keyboardmotivet) og spor 5 (basgangen). Spor 2 (kvarkelyden) lader vi blot holde pause og trommerne skal ikke ændres i tonehøje, da de jo ikke spiller toner. Først sættes der lydklip ind på hvert spor fra takt 17. Det er de samme lydklip, som var der før takt 17. De indsættes igen eller kopiers fra hvert spor hvad man nu synes er lettest. Trommesporet trækkes ud (træk og slip i højre kant), så det går helt hen til takt 32. Lydklippene i spor 3, 4 og 5 skal hver være 4 takter lange de skal dække takt 17 til 20. Der tages en kopi af disse tre lydklip ('kopier-indsæt' eller Ctr-C / Ctr-V), og de sættes ind således at de også sidder i takt 21 til 24. De kopieres endnu én gang og sættes ind i takt 25 og trækkes ud så de går til takt

15 Dette svarer til ovenstående billede med byggeklodser der mangler kun én ting: klodserne i takt 21 til 24 skal flyttes 4 trin på tværs. De skal ændres, så de spiller fire toner højere end før. Det skal gøres for hvert af de tre lydklip ét ad gangen. Begynd med bas-lydklippet. Lyklippet (fingered1.wav eller fingered_.wav), der ligger i takt 21 til 24 i bassporet (spor5), gøres aktivt ved at klikke på det på musen. Når dette gøres med højre musetaste, kommer der en redigeringsmenu frem med en masse muligheder for at gøre noget ved det aktive lydklip. Vælg Timestretch/Resample. Nu kommer der et billede af en effektmaskine frem på skærmen: en Timeprocessor. Denne maskine kan noget helt særligt. På en båndoptager er det sådan, at når man afspiller et bånd hurtigere, så bliver tonen også samtidig højere (Mickey-Mouse effekten). Når vi arbejder digitalt,kan vi skille disse to ting ad. Vi kan afspille et lydklip hurtigere, uden at tonen bliver højere og vi kan gøre tonen højere, uden at lydklippet bliver afspillet hurtigere. Det er rigtig smart! På maskinen sidder der to drejeknapper: én der ænder tonehøjde (Pitch) og en der ændrer hastigheden (Tempo). Drej pitchknappen ved hjælp af 'træk-slip' med musen. Det er ikke ligeså godt som at dreje på en knap, så hvis du ikke kan indstille knappen på 4.0 så skriv det ind i stedet. Klik ind i feltet og indsæt tallet '4.0'. Prøv at trykke på play så vil du høre at lydklippet bliver spillet på et højere tonetrin. Klik derefter på den blå knap ude til højre med 'OK'. Effektmaskinen bliver nu lukket. Gennemfør nøjagtigt der samme i spor 4 (SimpleKey1.wav) og derefter i spor 3 (FiltaRhodes1.wav). 15

16 I den fulde version af programmet findes de enkelte lyde i flere udgaver, hvor denne transponering allerede er foretaget. Men det er nu godt at vide, hvordan man gør alligevel, hvis man selv optager noget. Tilsidst skal der tilføjes en overgang i takt 32. Hvis lydklippene går ind i takt 32, skal de lige skubbes tilbage (træk og slip i højre kant), så takt 32 er tom. Derefter lægges Clickit.wav ind i trommesporet (spor 6) og man kunne lægge et lille overgangsmotiv ind på spor 1 fx backpiano1.wav. Det færdige resultatet skulle nu se således ud: Sammenfatning: 1. Kopier lydklippene over i takt transponer basklippet 4 trin op (pitch-transpose) 3. transponer SimpleKey-lydklippet 4 trin op 16

17 4. transponer FiltaRhodes-lydklippet 4 trin op 5. Rytmeklippet tilpasses til takt 21 til 32 6, 7, 8. kopier lydklippene fra takt over til takt Indsat Duck1 i spor 2, takt Vær sikker på at takt 32 er fri, og indsæt ClickIt i spor 6 (takt 32) 11. Indsæt Backpiano (udstrækning én takt) i takt 32 i spor 1. Dette finder du i demofilen demo_6.mmm. Tredie del Man kan være tilfreds med at benytte færdige lydklip, men man kan også optage lydklip selv. Det kan være en hel historie, der skal fortælles (indtales). Det kan være noget, der spilles på et akustisk instrument. Det kan være noget, man synger en hel sang eller blot et lille motiv. Fremgangsmåden vil være den samme. Man skal tilslutte en mikrofon til lydkortet, og derefter kan man optage så meget, som der er plads til på harddisken. I det følgende eksempel optages et kort motiv. Motivet kan optages samtidig med, at man hører musikken, der allerede er bygget op og på den måde er der en god mulighed for, at det kan komme til at passe sammen! For at begynde en optagelse trykker du på bogstavet 'r' (record) på tastaturet. Derefter kommer følgende vindue op på skærmen. Der er tre punkter, som du kan forholde dig til: 1. Hvilket lydkort benytter jeg. Der er kun aktuelt, hvis du har flere muligheder. 2. Hvad vil jeg kalde filen. Det er kun aktuelt hvis jeg vil kalde den noget andet end det programmet automatisk foreslår. 3. Hvilken kvalitet vil jeg optage i. Programmet foreslår CD-kvalitet. Det vil formodentlig være det bedste valg. 17

18 Tryk derefter på den røde optageknap. Optagelsen starter. Når den skal afsluttes, trykker man på den firkantede stopknap ved siden af. Derefter spørger programmet, om du vil gemme optagelsen. Det kan du gøre, hvis den var OK, og du gerne vil høre den. Et lydklip (med det valgte navn) vil nu blive indsat. Gentag proceduren, indtil du har indspillet noget, du er tilfreds med. Di indspillede lydklip kan behandles ligesom alle andre. Det kan gøres kortere og længere, det kan flyttes, slettes eller kopieres og bearbejdes ved at højreklikke på det. Det er imidlertid ikke blot muligt at bearbejde det med de muligheder, der er i programmet du kan også vælge at bearbejde lydklippet udenfor programmet. Det kunne fx være interessant at skære lydklippet til eller regulere dets lydstyrke og andre forhold. Denne redigering kan foregå i et andet program fx Audacity, eller i Music Maker's indbyggede redigeringsprogram Music Editor. De to programmer er på mange måder sammenlignelige. Følgende eksempel er gennemført i Music Editor. Højreklip på lydklippet, og vælg More og derefter Edit wave externally. Herefter åbnes Music Editor automatisk. Lydklippet vises nu i programmets redigeringsvindue, og det er muligt at afmærke en del af optagelsen med henblik på at skære den til. I dette eksempel er det kun den midterste del af lydklippet, der kan bruges, så det er rimeligt at klippe enderne af. 18

19 Den tomme del af lyklippet i begyndelsen afmærkes og klipes ud med Edit Delete eller Edit - Cut. På samme måde klippes den tomme slutning af. Resultatet er et kortere lydklip og en væsentlig mindre lyd-fil men med det samme indhold. Hvis Music Editor er åbnet direkte fra lydklippet i Music Maker kan Music editor nu afsluttes for at vende tilbage til Music Maker. Er filen åbnet fra Music Editor, skal den gemmes før programmet afsluttes. Den redigerede lydfil ser nu sådan ud i Music Maker: 19

20 Hvis optagelsen af et kort motiv er vellykket kan lydklppet sættes ind i takt 32 fx i stedet for backpiano1.wav i spor 1 og det kan også sættes ind andre steder, fx i takt 7. Det færdige resltat, som også findes i demofilen demo_7.mmm ser nu således ud: I det ovenstående er der vist eksempler på redigering på tre forskellige niveauer: 1. Redigering i spor (indsæt lydklip, transponer lydklip i sporet) en række klodser. 2. Indspilning og redigiering af et lydklip en enkelt klods 3. Redigering af arrangementet i sin helhed (i mixeren) flere rækker klodser. På hvert af disse områder er der en mangfoldighed af muligheder for at redigere, som du, på baggrund af eksemplerne, nu kan eksperimentere med på egen hånd. - slut på kapitel to - 20

21 Lav dine egne lydklip Lydklip kan bruges til at indsætte i TU2 (samples), som lydklip i Music Maker, som MP3 filer til ringetoner eller som et indtalt lydspor i en video eller en billedserie. Lyd, som på computeren kan ses som et lydbillede, er grundstoffet for toner, motiver, sekvenser og melodier. Den klingende lyd kan deles op i små eller større bidder og benyttes som råstoffet i små og store klodser. Lyd som råstof ligger så at sige på undersiden af pladen, som klodserne sidder på. Det gør sprogets lyde, som vi kobler til alfabetet, også. Sammenligningen mellem musik og sprog holder dog ikke helt. Der er en forskel mellem sprog og musik, som Leonard Bernstein har filosoferet over og forklaret meget indgående i en legendarisk foredragsrække, han en gang holdt musikken har ingen ord - dvs. ingen faste udtryk, som henviser til noget bestemt; der er ikke noget musikalsk motiv som betyder hus. Musikken kan derimod noget som sproget ikke kan musikken kan overskride sproget og udtrykke noget, som ikke kan siges med ord. Du skal nu til at rode med musikkens råstof og omsætte det til byggeklodser, som du kan anvende til at lave din egen musik med. Til at lave store og små lydklip kan man anvende freewareprogrammet Audacity. Programmet kan også anvendes til at konvertere wave-filer til MP3 formatet og til OggVorbis formatet. Programmet kan hentes på adressen: 21

22 Programmet kan hentes som installationsfil (exe), og det er vigtigt også at downloade LAME mp3 filen, som skal benyttes for at kunne gemme i MP3-formatet. Programmet installeres ved at starte exe-filen. Efter endt installation kan programmet åbnes fra windows-skrivebord. Øverst ser du de runde knapper: afspil, optag, pause, stop, gå til start og gå til slut. Derunder kan man indstille lydstyrken for afspilning og optagelse samt vælge, hvorfra der optages. I den tredje linie findes knapper til klip, kopier, sæt ind, beskær, fortryd, gentag, og zoom. Herunder kommer arbejdsvinduet, hvor lyden afbildes og visuelt kan redigeres. For at indspille fra mikrofon skal du tilslutte en mikrofon til mikrofonindgangen på lydkortet. Derefter vælger du 'Mikrofon' som lydkilde. Du kan også optage fra diverse andre lydkilder. Optagelsen startes ved at klikke på optageknappen. Når du har optaget det du ønsker, eventuelt efter at have gjort det om et par gange, kan du nu i menu'en Effekter vælge Normalisér, hvorefter lydstyrken (amplituden) af det der er optaget, automatisk bliver indstillet bedst muligt. 22

23 Resultatet kan du gemme som et projekt, hvor såvel indstillingerne fra Audacity som lydfilen bliver gemt. Gå til Filer Gem projekt som. Når man har optaget noget, er det ikke sikkert at lydstyrken er velafbalanceret hele vejen igennem. Man benytter funktionen Konturer til at regulæere lydstyreks forløb. Konturværktøjet findes i øverste venstre hjørne. Når du aktiverer værktøjet, kommer der en blå linie frem på hver side af lydbilledet. Med musen kan du klikke på disse blå linier og indsætte punkter, som du så kan trække i med 23

24 musen. På næste billede ser du to punkter i begyndelsen og to punkter i slutningen. Ved hjælp af de fire punkter justeres lydstyrkeforløbet gennem at prøve sig frem (ændre, lytte, ændre osv). Måske kan du se for dig, hvordan det skal se ud, men det er kun øret der virkelig kan afgøre det. Der kan indsættes et utal af konturpunkter, så det er ikke muligheder, der mangler. I menupunktet Effekt finder du en lang række andre funktioner som rumklang, ekko, fade-in og fade-out, som du kan prøve dig frem med. 24

25 Audacity er en 'flersporsoptager'. Når du har lavet en optagelse på et spor, kan du fortsætte og lave en ny optagelse på et nyt spor. Hvert spor har mulighed for at være stereo, opdelt stereo (dvs. højre og venstre spor kan redigeres seperat) eller mono. Her er de to spor i mono. Det nye spor nederst er flyttet et stykke til højre, så at det begynder at klinge senere: spor 1 begynder, derefter følger en fade-over til spor 2, som så fortsætter alene. For at flytte indholdet i et spor skal du vælge dobbeltpilen oppe i øverste venstre hjørne, hvorefter indholdet i sporet kan skubbes frem og tilbage. Afhængigt af, hvad du skal benytte lyd-klippet til, kan det være nødvendigt at overveje, hvor høj kvaliteten skal være. En høj kvalitet betyder en stor lydfil, og det er ikke altid, at det er særlig godt fx hvis lydfilen skal bruges på nettet eller som MP3 ringetone. Standard -ptagelseskvalitet er en opløsning på 44.1 KHz. Nyere lydkort kan imidlertid optage helt op til en opløsning på 96 KHz. Det kan imidlertid være nødvendigt at gå ned på 22,05 KHz eller lavere for at få filstørrelsen ned. Også her må du prøve dig frem. 25

26 Det færdige produkt kan nu gemmes som en wave-fil, en MP3 fil eller en Ogg-Vorbis-fil. Hertil benytter du funktionen Eksportér. Vælger du at gemme som en wave-fil følger en ganske normal gemme-procedure. Wave-filer er imidlertid meget store, men indeholder så tilgengæld al lydinformationen. Gemmer du i MP3 bliver lydinformationerne for det første komprimeret (gemt på en smart måde) og for det andet beskåret efter princippet, at det man alligevel ikke lægger mærke til, kan man undvære. At gemme som MP3 er - første gang man skal gøre det - forbundet med nogle omstændigheder. Når du vil gemme får du besked om, at der mangler en fil. Det handler om den LAME-MP3 fil, som skal downloades sammen med programmet. Filen skal lægges et eller andet sted, og så skal du bagefter fortælle Audacity, hvor du har lagt den. 26

27 Du kan fx gemme LAME (lame_enc.dll) i mappen Programmer (C:\programmer\audacity). Audacity spørger dig, hvor den er og du skal vise det. 27

28 Der komer nu et vindue frem, hvor du kan angive titel osv, som bliver gemt som del af MP3 filen. Du behøver ikke at udfylde noget. Når du nu er færdig med et lydklip og har eksporteret det, så at det kan bruges dér, hvor du nu har brug for det, kan du gå tilbage til projektet. Samples, som du fx skal bruge i TU2, bliver i TU2 transponeret op og ned (flyttet op og ned i tonehøjde), alt efter hvilken tone i en skala du skal bruge lyden til. Arbejder du med motiver, kan det imidlertid være en fordel at have flere forskellige udgaver (tonehøjder) til rådighed. Music Maker har for hvert motiv forskellige udgaver liggende med tilføjelsen 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7. Det svarer til trinnene i en skala. Ændring af tonehøje (transponering) kan udføres i Music Maker, men det er også muligt at gøre det med det samme i Audacity. I menuen Effekt vælges Juster toneleje. Du kan nu justere den originale lyd til alle trin. Det er en god idé at transponere fra den samme grundlyd og lave én fra C til D, én fra C til E osv. Når du har lavet fire eller fem ændringer af toneleje (transponeringer) opad, fortsætter du med at lave de sidste nedad. Syvende trin er det samme som én tone ned. Sjette trin er det samme to trin ned. De lydfiler, der er lavet her, kan nu bl.a. anvendes i andre programmer fx i Music Maker og i TU2. 28

29 MIDI - indspilning MIDI står for 'musical instrument digital interface'. MIDI benyttes til at forbinde elektroniske instrumenter og dele af instrumenter med hinanden. Fra en række tangenter sendes et signal til et lydmodul, som fortæller, hvilke toner spilles hvorlænge og hvor kraftigt. I synthmodulet kan man så vælge, hvilken type lyd der skal spilles. Tilsammen udgør tangenterne og lydmodulet en syntheziser. I gamle dage var styresignalet, som kom fra tangenterne analogt, dvs bestemt ved en strømstyrke. Idag er signalet digitalt dvs bestemt af et tal. MIDI er det standardformat, som benyttes som digitalt styresignal. Lader man nu dette digitale styresignal gå gennem en computer på vejen til lydmodulet, kan man lave en optagelse (optegning), og så er det muligt at afspille den endelige lyd på et andet tidspunkt, vise det der skal spilles grafisk og redigere i det. Det er jo smart. Perspektivet er nu, at man kan arbejde og redigere i MIDI formatet (som arbejdsplatform), hvorefter det færdige, klingende resultat kan optages som Audio (som udgivelsesplatform). Han man spillet en forkert tone et sted, eller er der en tone, som fx er blevet for kort, så kan man let ændre det. Hvis tempoet er lidt forkert, eller skal ændres lidt undervejs så kan det let redigeres i MIDI. Det man indspiller på computeren er jo ikke lyd, men derimod de kontrolbeskeder, som siger hvilke toner der skal spilles hvornår og hvorlænge. MIDI-formatet indeholder altså i sig selv ingen lyd. Når nogen påstår, at MIDI lyder dårligt, er det altså ikke rigtigt MIDI lyder overhovedet ikke. Det der laver en god eller dårlig lyd er den synth, som MIDI bliver afspillet på. Lydmodulet, som lyden afspilles på, kan være en syntheziser (hardware), men det kan også være en del af computeren fx indbygget i lydkortet eller opbygget som software i en såkaldt software-synth. Hvis det er synth'en i et lille lydkort på en PC, ja så lyder det ikke særlig godt. Indenfor de sidste år 29

30 har der været en rivende udvikling indenfor software-synth'er, og man kan nu få alskens højkvalitetsinstrumentlyde som såkaldte plug-ins. MIDI-formatet har desuden fået fornyet aktualitet i forbindelse med mobiltelefoner, idet nogle mobiltelefoner benytter MIDI-ringetoner. I nogle telefoner lyder det ret godt og i andre knapt så heldigt. Fordelen ved MIDI-formatet i denne sammenhæng ligger lige for MIDI musik fylder næsten ikke noget, så der er god plads til den slags ringetoner selv i en telefon med en lille hukommelse. Desuden er MIDI-filer lette og hurtige at overføre i modsætning til MP3 filer. Fremstilling af en simpel MIDI-fil Når man skal indspille MIDI, er det naturligt at gøre det fra et tastatur med tangenter. Man kan tilslutte et keyboard (med tangenter og midi), et digitalklaver eller en syntheziser. Det kan imidlertid godt lade sig gøre at arbejde med MIDIfiler uden at have et keyboard (med tangenter) tilsluttet. Ved hjælp af en kode (styresignaler) laves et lydforløb med fem toner: g, e, d, e, c. Styresignalerne (som er afbildet neden under pladen med byggeklodser) er MIDI, og lyden (som er afbildet som byggeklodser oven på pladen) er Audio. Styresignalerne kommer fra et tastatur. For at prøve at lave en midi-fil, som fx kan benyttes som ringetone til en mobiltelefon, kan du benyttet et lille program, som anvender computertastaturet som tangenter: Programmet hedder KBPiano og kan downloades i en freeware version fra adressen: Download-filen er et installationsprogram, som automatiask installerer programmet på din maskine. Start derefter programmet. Man kan ikke klikke på tangenterne og få toner frem, men skal derimod benytte computertastasturet (skrivemaskinetastaturet) efter et princip, som kaldes Qwerty. Navnet kommer fra rækken af taster i den række som begynder med 'Q' (lige under 1, 2,... 7). Tonerne, som ses på KB-Piano fra den nederste tone C (længst til vendstre) op 30

31 til den øverste tone G (længst til højre), svarer således til rækken på skrivemaskinetastaturet Q, W, E, R, T, Y, U, I, O, P, Å og ^. De sorte tangenter kommer så til at svare til 2, 3, 5, 6, 7, 9, 0 og apostrof ( ). For at få tonerne til at klinge, når du trykker på computertasterne, er det imidlertid nødvendigt at starte optagefunktionen ved at trykke på knappen 'Rec'. Hvis man ikke vil benytte det, man har optaget, skal man bagefter blot trykke på 'Undo' for at slette det igen. For at optage skal man altså 1: trykke på 'Rec' 2: Trykke på Qwerty-tasterne for at spille nogle toner. 3: afslutte ved at trykke 'Stop' og hvis man ikke vil beholde det - vælg 'Undo'. 31

32 Hvis man optager igen bagefter, er det ikke engang nødvendigt at slette det det bliver automatisk slettet, når man begynder at optage igen, forsåvidt man optager på samme spor. KB Piano er nemlig så avanceret, at det er muligt at optage på flere spor parallelt (Channels). Hvis man vil optage en melodi på et spor, og nogle akkorder der passer til på et andet spor, er det en fordel, at de kommer til at følges nogenlunde ad. Til dette formål har programmet en metronom, som kan hjælpe en med at holde takten. Metronomen aktiveres (enable) i menuen 'Metronome'. Hastigheden bestemmes ved at angive en værdi i feltet 'Milliseconds'. Langsomt kunne være 600, et mellemtempo kunne være 800 og et hurtigere tempo kunne være Når man har angivet et nyt tempo trykkes på 'Set' for at aktivere det. Her følger et forslag til en lille tonerækkefølge: Toner: G, E, D, E, C Taster: ^, P, O, P, I Skrivemaskinetasten '^' svarer til tonen 'C' osv. Når du trykker på 'Rec', begynder metronomen, og det kan være meget svært at begynde at indspille tone fra første slag. Derfor er det en god ide at lade metronomen spille de første fire slag alene som indtælling, og så begynde derfra. Så har man en god fornemmelse for tempoet. 32

33 Hvis man gerne (som lidt mere øvet) vil begynde lige på det første slag, skal man benytte en smart funktion: 'Wait' for key' som betyder 'wait for key-press' metronomen venter med at starte, indtil du trykker på den første tone, der skal indspilles. Derefter gælder det om at fange tempoet med det samme. Denne funktion findes i menuen 'Options'. Når den lille tonerækkefølge er blevet indspillet gerne sådan at hver ny tone kommer på et metronomslag kunne det være en mulighed at indspille nogle akkorder til den lille melodi på spor 2 (Channel 2). Som byggeklodser vil det kunne vises på følgende måde: Sammen med tonerne 'g' og 'e' spilles en C-akkord. Sammen med tonerne 'd' og 'e' spilles en G-akkord. Sammen med tonen 'c' spilles en C-akkord. De to nederste rækker på computertastaturet (skrivemaskinetastaturet) spiller ikke toner, men er programmeret til en række akkorder. 33

34 Til melodien passer akkordfølgen C G C. Computertasterne der passer hertil er 'Z' 'B' 'Z'. Når du har indspillet disse to spor og prøver at lytte til resultatet, er det sandsynligt at melodien og akkorderne ikke følges særlig godt ad. Et eksempel ligger i demofilen 'femtoner_0.kbp'. Det kan du rette på ved at åbne et redigeringsvindue først for det ene spor (channel1), så for det andet (channel2). I menuen 'Channel' åbnes 'Events Editor'. Derefter kommer redigeringsvinduet op svarende til det spor som du har aktivt. Eksemplet her viser spor 2 akkorderne. 34

35 For at svare til melodien skulle de to akkorder flugte med henholdsvis tallet 'O' og tallet '2' (som angiver tid). Afmærk og flyt tone for tone eller afmærk en akkord ad gangen og flyt den (træk og slip). Resultatet skulle se ud som følger: På samme måde rettes tonerne i spor 1 (melodien) så de passer. 35

36 Resultatet af dette kan du finde i demofilen 'femtoner_1.kbp'. Det er ikke blot muligt at ændre tonens position (tidspunkt og hvilken tone), men også tonens udstrækning (size). Man kan skifte mellem de to redigeringsmuligheder på knappen 'Edit Size / Edit Position'. De to spor er indspillet med en klaverlyd. Lydtypen for hvert spor kan imidlertid ændres når som helst. Som tidligere nævnt er det jo ikke lyden, som er blevet indspillet, men derimod hvilke toner der spilles og hvorlænge. De indspillede styresignaler kan nu sendes til en klaverlyd eller til en anden lyd efter eget valg. Tryk først på knappen 'Patch'. Der kommer et vindue op, som hedder 'Select Patch'. Du kan vælge et instrument og høre hvordan det lyder ved at trykke på 'Test'. Når du har fundet en lyd, du tror du vil bruge, trykkes på 'Set'. 36

37 Det samme gøres med det andet spor. Så lytter du til resultatet, og hvis du ikke er tilfreds, kan du gå tilbage i 'Patch' og prøve med nogle andre lyde. Nu kan det imidlertid være, at det ikke lyder godt, fordi lydstyrken ikke er balanceret rigtigt mellem de to spor. Afhængigt af hvilket spor du har valgt, kan du ved at regulere 'Channel Volume' skrue op og ned for lydstyrken af dét spor. Ved hjælp af 'Master Volume' kan du regulere den samlede lydstyrke. Resultatet af at skifte til SynthStrings1 og SynthStrings2 finder du i demofilen 'femtoner_2.kbp'. De filer, vi har gemt resultaterne i, kan ikke læses af andre programmer. For at kunne 37

38 benytte den lille melodi som MIDI-fil skal den eksporteres til dette format. I menuen 'File' vælges 'Export to' 'MIDI File', og gem filen i MIDI-formatet. Hvis du ønsker at benytte den som ringetone på en mobiltelefon, skal den nu overføres til telefonen fx over infrarød forbindelse, bluetooth eller telefon-pc forbindelse. Mulighederne kan være meget forskellige fra telefon til telefon, så det tilrådes at følge anvisningerne i telefonens manual eller muligvis fra supportsider på internettet. Mulighederne i et sådant lille freeware-program som KBPiano er faktisk meget omfattende. Ønsker man flere og bedre muligheder, er det næste trin et rigtigt Sequencer-program. Denne type programmer er noget større, og mange sequencerprogrammer kan stort set alle de ting, man finder i diverse specialprogrammer. Det er all-round programmer som omfatter MIDI, MIDI-redigering, Audio, audio-redigering, nodevisning og udskrivning, soft-synth plug-in's mv. Sequencerprogrammerne arbejder således med de musikalske byggeklodser fra det mindste til de største. Eksempler på sådanne programmer er Cubase fra Steinberg (tysk), Home-Studio eller Sonar fra Calkewalk (amerikansk) eller Musicator fra Musit (norsk). 38

39 Det virtuelle studio. Udviklingen fra sequencerprogrammer baseret på midi - over brugen af audio-formatet har ført til udvikling af såkaldte VST-plug-in's, hvor lyden er software-baseret og ligger på computeren. Man kan sige, at der bliver anvendt en sampler, som er bygget sammen med sequencerprogrammet. Når denne tankegang forfølges endnu et skridt videre,kan man forestille sig, at man simpelthen lægger en software-synth ind som software og integrerer den fuldstændig i programmet. Så har vi det virtuelle studio. Det nok mest kendte program af denne type er det svenske REASON fra Propellerheads (Karlsson på Taget?) - Der findes flere programmer af denne type, og det program som anvendes her til at introducere programtypen med henblik på dens anvendelsesmulighder i undervisningen, er et freeware/shareware program Tuareg2. Tuareg 2 TU2 TU2 er udviklet af en hollænder, Bram Bros, som allerede i en ung alder er senior interface-designer og ved siden af dette er optaget af at lave musikprogrammer. Designfilosofien bag programmet er at muliggøre, understøtte og stimulere den kreative proces i forbindelse med at lave musik og designe lyd. Navnet Tuareg stammer fra en afrikansk nomadestamme, og er en forkortelse for The Ultimate Application for Rapid Electronic Groove-construction. Programmet er freeware, og man kan købe en udvidet version (extended mode). Programmet kan hentes på TU2 er en 'phrase-sampler', hvilket betyder, at man laver musik ved at opbygge 39

40 musikalske motiver. De enkelte toner sættes sammen i noget, der kan sammenlignes med regneark eller tabeller en slags nodebillede, man kan anvende uden at kunne læse noder. På den måde kan man intuitivt sætte phrases sammen og bygge dem op i flere lag. Man bygger altså ikke musikken sammen af allerede færdige motiver. Først bygges fraser eller motiver sammen, og så sættes de bagefter sammen til sekvenser (melodier). 1. Motiverne bygges af enkelte toner i en phrase-synth (fra 'stavelser' til 'ord'): 2: Sekvenser bygges af motiver i en sequencer (fra 'ord' til 'sætninger'): Du skal begynde med at lave motiver med de forskellige synth-enheder i TU2. En del af disse enheder er tilgængelige i freeware-udgaven, andre er såkaldt 'extended mode', dvs. at de er tilgængelige i den registrerede version. Oppe i højre hjørne af brugerfladen finder du tre overordnede valgmuligheder: Synth-units, Channel-FX (effekter) og Sequencer. Vælg Synth-Units: Vælg derefter den virtuelle trommemaskine Rage 2 (freeware). Nu kommer Rage 2 frem på brugerfladen. Du skal klikke med musen i et af felterne i venstre side (under assigned samples). 40

41 Første gang du gør det, er det klogt at benytte den medfølgende pakke med samples: TU2\packs\tu2.pk2 Du skal nu bygge et trommesæt op med en bastromme i den nederste række, en lilletromme (snaredrum) i den næste række osv: 41

42 Klik med musen i tabellen der hvor du vil have at et trommeinstrument skal spille. Tryk på play/stop-knappen, så du kan høre, hvad du laver, mens du klikker de forskellige trommeslag ind og ud. Når du har lavet en rytme, du synes om, trykker du på knappen, som hedder store and go (gem og fortsæt), og du bliver bedt om at give din rytme et navn. Hvis man bygger et sæt af rytmer som er variationer af den samme rytme, kan man give dem et navn efterfulgt af _ a, _b osv. fx. driving_a, driving_b,... Man kan lave så mange forskellige rytmer, man har lyst til. 42

43 Du starter igen, efter at have forladt Rage 2, i hovedvinduet (vælg Synth-Units), og skal nu arbejde med syntheziseren Amber (freeware). Vælg AMber: Nu ser du brugerfladen til lyddesign i AMber. Begynd med en foreløbig indstilling, der ligner denne her. Du kan imidlertid ikke høre så meget før du har valgt nogle toner, så du skal trykke på knappen med tangenter nede i højre hjørne. Ligesom med Rage 2trommemaskinen kan du nu klikke toner ind, og samtidig høre, hvad du laver (play/stopknappen). Prøv at lave et lille motiv som fx. det der er vist her: 43

44 Tryk derefter OK for at gå tilbage til lyddesign. Du kan senere gå tilbage til motivvinduet igen. Dette vindue kaldes en Pianoroll-editor, fordi man kan programere, hvad der skal spilles uden at benytte et keyboard ligesom på et mekanisk klaver som i gamle dage afspillede fra en gevaldig hulstrimel. Strimlen går her på tværs, og når man klikker en tone ind med musen, svarer det til at klippe et hul i strimlen. Heldigvis kan man lukke hullet igen ved at klikke én gang til. (klik OK for at komme tilbage til lyddesign). Nu er du tilbage i AMber's hovedvindue. Klik på play for at høre din melodi. Inde i midten kan du få lyden til at skifte mellem forskellige lydtyper, idet mixerindstillingenkører rundt som en kugle på et billardbord. I venstre side er en skyder der hedder Amp.(amplifier), hvormed du indstiller lydstyrken. Ved siden af sidder filteret, som kan bruges til at indstille klangfarven med filteret beskærer overtonerne ved hjælp af Cutoff skyderen. Resonans-funktionen gør tonen mere eller mindre 'markant' teknisk set ved at forstærke området omkring de højeste toner, som filteret lader pasere. På højre side findes envelope-funktionen. Med den instilles tonens forløb som en kontur. Attack betyder hvor pludseligt tonen påbegyndes (anslagsinstrumenter begynder hurtigt, blæseinstrumenter langsommere). Decay betyder, hvor hurtigt tonen igen bliver svagere (anslags-instrumenter bliver hurtigt svagere efter anslaget, blæseinstrumenter klinger langsommere ud). Sustain står for, hvorlænge tonen klinger ud efter at man fx på et klaver har sluppet tonen, hvis man har trådt på 'gaspedalen' (sustainpedalen). Det skal man simpelthen eksperimentere lidt med. Portamento er en ekstra funktion, hvor man kan indstille, at tonen skal glide fra den ene klang til den anden. Ved 'billard-bordet'i midten kan man indstille hvilke klangformer der skal bruges der kan vælges op til fire forskellige. Øverst i vinduet kan man lægge rumklang (reverb), efterklang (delay), wah-wah og flanger på. Når man har fået leget lidt med lyden kan det godt være, at man har lyst til at 44

45 lege videre med opbygningen af et eller flere motiver. Et motiv med det dertil hørende lyddesign gemmes ved at klikke på store and go, således at motiverne senere kan sættes sammen til en sekvens (ordene kan sættes sammen til en sætning) i sequenceren. I AMber kan man lave en række motiver til en hovedstemme (selve melodien), til bas, til overstemmer eller til akkord-anslag. I eksemplet finder du en basstemme lavet i AMber. I det følgende bliver et eksempel på et melodisk motiv og en overstemme gennemført i synth-enhederne Bliss 2 og Halo (extended modules). Motiveksemplerne kunne også laves i AMber. Du kan nu forlade Amber eller forsat arbejde videre i den. Du starter nu igen, efter at have forladt AMber, fra hovedvinduet (vælg Synth-Units), og skal arbejde med synthesizeren Bliss 2 (extended module). Fra hovedvinduet trykker du på Bliss 2 (hvis du har den registrede version af TU2). I Bliss 2 kan man fx benytte hjemmelavede wave-filer som lydmateriale.audacity (freewareprogram) kan benyttes til at producere sådanne samples i. De færdige wavefiler lægges så i TU2-mappen og kan hentes ind i programmet som lydmateriale gennem funktionen import wave i hovedvinduet. 45