Denne artikel er baseret på mit speciale,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne artikel er baseret på mit speciale,"

Transkript

1 84 ARBEJDERHISTORIE NR SOCIAL MOBILITET OG EMPO- WERMENT BLANDT KVINDELIGE ARBEJDERE I TØJ- INDUSTRIEN et casestudie fra Bangalore, Indien Af Maritxell Abrahamsson Arbejdsforholdene i den eksportorienterede tøjindustri i Bangalore, Indien, er kritisable, og artiklen belyser hvorvidt de kvindelige arbejdere, på trods af arbejdsforholdene, kan drage fordel af globaliseringen og muligheden for at arbejde i tøjindustrien. Denne artikel er baseret på mit speciale, Social Mobility and Empowerment among Women Workers A Case Study of the Export Garment Industry in Bangalore, India. Specialet blev skrevet i 2006, men er stadig særdeles aktuelt idet de samme forhold gør sig gældende for arbejderne idag. Specialet belyste nogle af de sociale konsekvenser, som globaliseringen, her især transnationale selskabers aktiviteter, har i udviklingslandene. Dette blev gjort gennem et casestudie af kvindelige arbejdere i den eksportorienterede tøjindustri i Bangalore, Indien. Hensigten var at undersøge de kvindelige arbejderes egen oplevelse af at tjene en indkomst og arbejde i den eksportorienterede tøjindustri samt hvorledes det påvirkede deres sociale position i samfundet og i hjemmet. Feltarbejdet, som specialet er baseret på, blev udført i Bangalore i perioden september november Social mobilitet blandt arbejderne blev undersøgt ved hjælp af interviews med 50 kvindelige arbejdere i Bangalore. Oftest bliver social mobilitet undersøgt gennem kvantitative studier af intergenerationel mobilitet, dvs. mobilitet mellem far og søn. Dette giver dog ikke et fyldestgørende billede af social mobilitet, og jeg valgte derfor både at undersøge kvindernes stilling og sociale klasse i forhold til deres forældres samt andre forhold, som kunne have haft en indflydelse på kvindernes sociale position såsom boligforhold, uddannelse, familierelationer, tidligere ansættelser, husholdningsbudget, kaste og social status. For en mere dybtgående undersøgelse af kvindernes baggrund og livssituation samt for at undersøge deres status i hjemmet, brugte jeg livshistorie interview som metode, og interviewede ni af de 50 kvinder yderligere gennem mere løst strukturerede interviews. For at undersøge hvorvidt kvindernes status i hjemmet havde ændret sig, efter de begyndte at arbejde i tøjindustrien, spurgte jeg til følgende aspekter: økonomisk uafhængighed, indflydelse på beslutnings-

2 SOCIAL MOBILITET OG EMPOWERMENT BLANDT KVINDELIGE ARBEJDERE I TØJINDUSTRIEN 85 tagning, social deltagelse, forholdet til ægtefællen, ansvarsområder, adgang til sociale goder m.m. Den teoretiske debat om globaliseringens konsekvenser for udviklingslandene Der er stor uenighed blandt samfundsforskere om, hvorvidt de sociale konsekvenser af globaliseringen og transnationale selskabers aktiviteter i udviklingslandene er positive eller negative. Kløften mellem verdens rige og fattige er siden 1960 erne øget. 1 og marxistiske globaliseringskritikere hævder, at dette skyldes den økonomiske globalisering, som de anser som en ny form for vestlig imperialisme, hvorigennem udviklingslandene bliver udnyttet til fordel for de rige lande. Handelen mellem udviklingslandene og industrilandene er i høj grad kontrolleret af transnationale selskaber enten gennem datterselskaber eller udlicitering. At blive en del af et transnationalt selskabs produktionskæde udgør for mange virksomheder i udviklingslandene den eneste mulighed for at eksportere deres varer. Hovedårsagerne til at visse typer transnationale selskaber flytter produktionen til udviklingslande er den billige arbejdskraft, og at arbejderne oftest ikke er organiseret i fagforeninger. Dette resulterer i at udviklingslandene konkurrerer med hinanden på dårlige arbejdsforhold især lave lønninger. I modsætning til globaliseringskritikere, mener neoliberale teoretikere, at den økonomiske globalisering gennem fri handel og fri konkurrence spreder mere velfærd i verden, og ifølge dette synspunkt skaber transnationale selskaber flere jobs i udviklingslandene, giver højere lønninger og bedre arbejdsforhold end lokale virksomheder og skaber dermed bedre muligheder for arbejderne. Især i tekstil- og tøjindustrien har udflytningen af transnationale selskabers produktion til udviklingslandene betydet, at kvinderne i disse lande har fået muligheden for at blive integreret på arbejdsmarkedet, og ifølge liberalistiske feminister er dette en afgørende måde at inkludere kvinderne i udviklingsprocessen og forbedre deres position i samfundet. Nogle marxistisk inspirerede feministiske teoretikere kritiserer imidlertid dette synspunkt, idet de mener, at kvinderne er blevet inkluderet i udviklingsprocessen på en ulige måde. Ifølge afhængighedsteoretikere er uligheden mellem kønnene forbundet med den kapitalistiske produktionsmåde og akkumulation, og de kvindelige arbejdere i den eksportorienterede industri i udviklingslandene er de største ofre, idet de er ofre for både kapitalistisk, imperialistisk og patriarkalsk udnyttelse. Kønsulighed ses dermed som forbundet med kapitalismens undertrykkelse af arbejderklassen. Andre feministiske marxister fokuserer mindre på klasseforhold og fremhæver i stedet, at den globale kapitalisme er en fortsættelse af det patriarkalske system idet definitionen af kvindens primære rolle som husmor gør, at de kan udnyttes som en billigere og mere fleksibel arbejdskraft. 2 Naila Kabeer, kritiserer disse synspunkter for at simplificere kønsrelationer og for at give et ensidigt og stereotypt billede af kvinder i udviklingslandene som udnyttede, svage og uden mulighed for at tage egne valg pga. fattigdom. Hun mener, at individet er begrænset af sociale strukturer men samtidig er i stand til at ændre disse. 3 Måden hvorpå individet træffer et valg er afhængig af både klasse, køn, race og social opvækst. 4 I forhold til kønsulighed i Indien, fremhæver Sen og Drèze, at der er forskelle mellem de forskellige regioner, hvilket blandt andet bunder i kulturelle og ideologiske forskelle. 5 Desuden viser andre studier, at kvindernes kastebaggrund også har indflydelse, da familiestrukturer, traditioner og religiøse overbevisninger varierer imellem kasterne. 6 At fokusere ensidigt på, at kvinderne i den eksportorienterede tøjindustri i udviklingslandene enten bliver udnyttet eller udelukkende profiterer af at arbejde, giver dermed ikke et nuanceret billede af hvordan kvinderne selv oplever det. Ankie Hoogvelt, som er enig i synspunktet, at globaliseringen har øget den globale ulighed, påpeger i modsætning til marxistiske kri-

3 86 ARBEJDERHISTORIE NR tikere, at de virkelige tabere er de lande og lokalsamfund, som er marginaliserede og forbigåede i globaliseringen i og med, at de ikke er en del af de globale produktionsnetværk. 7 Naila Kabeers studie af kvindelige arbejdere i tøjindustrien i Bangladesh viser, at muligheden for at arbejde på en tøjfabrik har haft en positiv indvirkning på deres liv på trods af de dårlige arbejdsforhold. 8 Argumentet er altså, at udnyttelse er at foretrække frem for slet ikke at være inkluderet i globaliseringsprocessen. Det handler ikke blot om, at industrilandene generelt er vinderne i globaliseringen, hvorimod udviklingslandene er de store tabere, idet konsekvenserne af globaliseringen er mere komplekse, og der er store lokale forskelle på hvordan de forskellige sociale grupper har haft gavn af udviklingen. Eksempelvis har middelklassen i Indien draget stor fordel af globaliseringen og er vokset markant hvorimod de fattigste grupper i landområderne er forholdsvis upåvirkede, da industriudviklingen har været mest fremtrædende i byområderne. I byområderne er der desuden store forskelle mellem den formelle og uformelle sektor. 9 Mit speciale tog udgangspunkt i det ovennævnte synspunkt og i forskeren Peter Dickens synspunkt, at de sociale konsekvenser af globaliseringen og transnationale selskabers aktiviteter i udviklingslandene ikke er ensidigt negative eller positive, men afhænger af hvilke typer selskaber, industrier, regioner og samfundsgrupper, der er tale om. 10 Globaliseringen påvirker kvinderne i tøjindustrien forskelligt afhængig af faktorer som klasse, familie- og ægteskabsforhold, sociale og kulturelle normer. I denne artikel belyser jeg derfor hvorledes de kvindelige arbejdere selv oplever globaliseringens indvirkning i deres liv, og hvorledes udviklingen i tøjindustrien har påvirket deres levestandard og sociale position i samfundet og i hjemmet. Den indiske tekstil- og tøjindustri Ifølge det neoliberale synspunkt leder liberalisering og øget frihandel i udviklingslandene til økonomisk vækst og industriudvikling, og i 1991 indledte Indien en omfattende økonomisk liberalisering. John Degnbol-Martinussen mener dog ikke, at dette har udløst nogen betydelig vækst i den samlede industriudvikling eller eksport. Der er dog få sektorer, som er vokset væsentligt eksempelvis softwareindustrien og tekstil- og tøjindustrien. 11 Forskellen mellem disse to industrier er et tydeligt eksempel på hvorledes de transnationale selskabers indvirkning på beskæftigelsen og arbejdsforholdene i udviklingslandene varierer i forhold til hvilke typer virksomheder og industrier der er tale om. Lønnen og træningen/uddannelsen afhænger af typen af udflyttede jobs f.eks. hvorvidt det er ufaglærte produktionsjobs som i tekstil- og tøjindustrien eller faglærte jobs som i softwareindustrien. Når man vil undersøge de sociale konsekvenser af globaliseringen i Indien, er det relevant at se på den arbejdskraftintensive tøjindustri i Bangalore, i hvilken flertallet af arbejderne er kvinder. Udviklingen i tøjindustrien kan for mange kvinder, som aldrig før har arbejdet, udgøre en mulighed for at få et arbejde udenfor hjemmet. Bangalore er relevant, da tøjproduktionen her er organiseret i fabriksbaseret produktion, i modsætning til Delhi og Mumbai, hvor den hovedsageligt er baseret på akkordarbejde og hjemmesyning. 12 Ifølge en rapport udarbejdet af Verdensbanken, som har en liberalistisk tilgang, har Indiens protektionistiske politik forhindret udviklingen af en moderne, effektiv og konkurrencedygtig tekstil- og tøjindustri. 13 Den indiske tekstil- og tøjindustri er kompleks og meget fragmenteret med utallige virksomheder som varetager forskellige dele af produktionen. Endvidere vokser de decentraliserede og uorganiserede mindre virksomheder hurtigere end de store virksomheder. 14 En af årsagerne til denne udvikling af industrien er, at de små arbejdskraftintensive virksomheder siden Indiens uafhængighed er blevet tilgodeset på grund af et ønske om at øge beskæftigelsen mest muligt. Indiens postkoloniale økonomiske politik var karakteriseret ved protektionisme og en nationalisering af industrien idet

4 SOCIAL MOBILITET OG EMPOWERMENT BLANDT KVINDELIGE ARBEJDERE I TØJINDUSTRIEN 87 Kvindelige arbejdere fra tøjindustrien i demonstration. I Indien er der foreningsfrihed, men for arbejderne i tøjindustrien udgør det en stor risiko at blive medlem af en fagforening eller deltage i demonstrationer fordi de kan risikere at miste deres job. formålet var, at Indien skulle blive selvforsynende og uafhængig af vesten. 15 Baggrunden for dette skal bl.a. findes i den britiske kolonimagts protektionistiske tiltag i det 19. årh. som eksempelvis førte til, at den indiske tekstilindustri, som udviklede sig meget tidligt i Indien, blev ødelagt, da den var en trussel mod den britiske tekstilindustri. 16 Ifølge Verdensbankens rapport er der behov for en yderligere liberalisering og modernisering af Indiens tekstil- og tøjindustri for at øge produktiviteten og forbedre produktkvaliteten. Verdensbanken anbefaler desuden, at de indiske arbejdslove bliver mindre restriktive overfor virksomhederne. Rapporten konkluderer, at dette tilsammen kan gøre industrien mere konkurrencedygtig og dermed bidrage til en fattigdomsreducerende vækst samt øge ligestillingen og kvindernes arbejdsmuligheder i Indien. 17 Det er tvivlsomt, hvorledes en øget produktivitet og en lempelse af de indiske arbejdslove kan gavne arbejderne i tekstil- og tøjindustrien. Der er allerede et voksende pres på arbejderne i forhold til, hvad de skal nå at producere i deres arbejdstid og arbejdsforholdene er i forvejen kritisable. På trods af at de indiske arbejdslove er meget omfattende, bliver lovene, som beskrevet nedenfor, sjældent implementeret og har dermed ikke nogen effekt. De indiske arbejdslove Indiens Arbejdsministerium (Ministry of Labour) har et inspektorat, som kontrollerer implementeringen af lovene med foranstaltninger såsom bøder og fængselsstraf. Der bliver dog indgivet meget få klager og arbejdsgivere bliver meget sjældent fundet skyldige. Ofte

5 88 ARBEJDERHISTORIE NR udnytter korrupte embedsmænd deres autoritet til at afpresse penge af arbejdsgiverne. Indien har ratificeret 39 af Den internationale Arbejdsorganisations (ILO s) konventioner og fire af ILO s otte grundlæggende konventioner. Mindstelønnen er fastsat gennem Minimum Wages Act 1948, men på trods af at den kan blive revideret løbende, er mindstelønnen meget lav. Som det vil blive uddybet senere, har det stor betydning, hvorvidt kvinderne tjener mere end mindstelønnen i forhold til om arbejdet i tøjindustrien kan have en positiv indflydelse på deres sociale status. Factories Act 1948 giver arbejderne ret til at få udbetalt ekstra løn for overarbejde udover otte timers arbejde. Arbejderne i tøjindustrien har ofte overarbejde men får meget sjældent udbetalt ekstra løn. Payment of Gratuity Act giver arbejderne ret til, efter fem års ansættelse, at få udbetalt et engangsbeløb svarende til 15 dages løn for hvert år, de har været ansat. Ofte undgår arbejdsgiverne dette ved at fyre arbejdstageren, inden der er gået fem år og eventuelt ansætte ham/hende påny. Med Trade Union Act 1926 har arbejderne foreningsfrihed, men arbejdsgiveren skal ikke anerkende fagforeninger eller indgå i kollektive overenskomstforhandlinger. I tøjindustrien er fagbevægelsen helt fraværende, og de fleste arbejdere ved ikke hvad fagforeninger er eller tør ikke blive medlemmer af frygt for at blive fyret. Gennem Employees State Insurance (ESI) Act bidrager arbejdstager og arbejdsgiver med en vis procentdel af månedslønnen til Employees State Insurance Corporation (ESIC). Dette dækker bl.a. hospitalsindlæggelse og erstatning til arbejdstageren i tilfælde af arbejdsskade og erhvervssygdom. I praksis er projektet dog præget af ineffektivitet og korruption. Arbejdstager og arbejdsgiver skal desuden bidrage til en fond, Provident Fund (PF), som udbetales til arbejdstageren, når han/hun går på pension, 18 men mange arbejdere er ikke informeret om dette. Hvis arbejdslovene og de sociale goder nævnt ovenfor blev overholdt, ville det have en væsentlig indflydelse på hvorvidt arbejderne kan drage fordel af at arbejde i den eksportorienterede tøjindustri. Især for de kvindelige arbejdere kan det styrke og sikre deres status i hjemmet og gøre dem mere økonomisk uafhængige af det mandlige familieoverhoved. Produktionskæder og virksomheders sociale ansvar Siden 1990 erne har der været øget fokus på transnationale selskabers sociale ansvar, og det har fået virksomhederne til at udvikle Codes of Conduct (etiske regelsæt). Motivation bag dette er hovedsageligt, at forbrugernes fokus på social ansvarlighed gør virksomhederne mere sårbare overfor kritik. Ofte opfylder virksomhedernes Code of Conduct ikke ILO s arbejdsstandarder men blot national lovgivning, som tit i udviklingslandene ikke er særlig omfattende. 19 Hvorvidt virksomhedernes Code of Conduct har en effekt, afhænger af dens implementering. Desværre handler det tit mere om markedsføring end om at forbedre arbejdernes vilkår. De globale produktionskæder i tøjindustrien er på ingen måde præget af åbenhed og gennemskuelighed, idet de udenlandske virksomheder ikke er villige til at afsløre, hvilke leverandører de bruger. Den interne struktur i de indiske virksomheder er ligeledes præget af komplekse og uigennemskuelige relationer. I Bangalore har de indiske virksomheder i tøjindustrien ofte både officielle fabriksenheder, og andre mere uofficielle små enheder, som er spredt i forskellige områder af byen under forskellige navne. Formålet er især at omgå kvotebegrænsninger, beskatning og arbejdslovene. Dette umuliggør implementeringen af de udenlandske virksomheders Code of Conduct i hele produktionskæden på trods af, at mange af disse virksomheder garanterer, at deres Code of Conduct gælder selv for deres leverandørers underleverandører. Problemet er desuden, at de udenlandske

6 SOCIAL MOBILITET OG EMPOWERMENT BLANDT KVINDELIGE ARBEJDERE I TØJINDUSTRIEN 89 virksomheder ikke laver uanmeldte besøg, men som regel advarer deres leverandører på forhånd før de laver inspektioner på fabrikkerne. På den måde kan leverandørerne nå at ændre og skjule mange ting. Nogle af de arbejdere, som jeg interviewede, nævnte at ledelsen som regel meddeler dem, når de udenlandske kunder kommer på besøg og beder dem om at rydde deres bord og holde rent. Desuden får de besked på ikke at fortælle noget til inspektørerne, hvis de eksempelvis bliver spurgt om de har oplevet chikane. 20 På trods af at de udenlandske virksomheder ofte på deres hjemmesider påstår, at de interviewer arbejderne når de laver inspektioner, sker dette yderst sjældent. Når de interviewer enkelte arbejdere, kan arbejderne ikke svare ærligt på de udenlandske inspektørers spørgsmål, da de er bange for at miste deres job. Nogle af de arbejdere, som jeg interviewede, nævnte at inspektørerne ikke tager dem til side for at tale med dem alene, men stiller spørgsmål, mens ledelsen står ved siden af. 21 Arbejderne har desuden ofte begrænset indsigt i deres rettigheder og i arbejdslovene eller de udenlandske virksomheders Code of Conduct, og de er derfor ikke altid bevidste om, at lovene bliver overtrådt. Det er dermed ikke en effektiv måde at kontrollere, hvorvidt virksomhedernes Code of Conduct bliver overholdt. De udenlandske virksomheders inspektioner er ofte koncentreret omkring at kontrollere fabrikkernes sikkerhedsforanstaltninger samt dokumenterne over de ansatte f.eks. lønningslister og timekort bl.a. for at tjekke overarbejde og overarbejdsbetaling. Det sker dog, at dokumenterne bliver forfalsket, og at der bliver ført dobbelt regnskab. 22 Under et fokusgruppe interview nævnte en af arbejderne, at de altid stemplede ud kl. 17, selvom de eventuelt skulle arbejde videre. 23 Hvorvidt arbejderne har foreningsfrihed er især svært at afsløre gennem disse inspektioner, og det er som regel heller ikke nævnt i de udenlandske virksomheders Code of Conduct. At en arbejder bliver medlem af en fagforening accepteres sjældent af deres arbejdsgiver, og det er derfor yderst svært at mobilisere arbejderne, da de er bange for at miste deres job. Desuden har de dårlige erfaringer med fagforeninger i forbindelse med strejker og retssager, da det har ført til, at den pågældende fabrik er blevet lukket, og mange har mistet deres arbejde. Arbejdsforhold I tøjindustrien i Bangalore har arbejderne en arbejdsdag på ni timer, men der er jævnligt overarbejde pga. arbejdsgivernes krav om, at de skal nå et vis produktionsmål, som er sat alt for højt til, at de kan nå det på en normal arbejdsdag. Ifølge loven giver overarbejde dobbelt løn, men oftest får arbejderne almindelig løn for deres overarbejde eller slet ingen løn. På trods af at der i Indien er en lang tradition for at organisere sig i fagforeninger, er der ingen fagbevægelse, som tager sig af arbejdernes rettigheder i tøjindustrien, i hvilken hovedparten af arbejderne er kvinder. Ifølge Supriya Roy Chowdhury, har fagforeningerne på en måde allieret sig med staten i dens modvilje mod at implementere arbejdslovene pga. ønsket om at tiltrække udenlandske virksomheder. Denne usædvanlige alliance skyldes bl.a. at de mandligt dominerede fagforeninger har svært ved at identificere sig med de kvindelige arbejdere, 24 men ifølge flere kilder, som jeg interviewede, spiller korruption dog også en rolle idet de store fagforeninger ofte har politiske forbindelser. Månedslønnen for de kvindelige arbejdere i tøjindustrien i Bangalore er Rs. (ca kr.) afhængig af deres stilling og hvilken fabrik de arbejder på. Heraf betaler arbejderne i gennemsnit omkring 900 Rs. (ca. 100 kr.) i husleje sædvanligvis for 1-2 små rum. Mindstelønnen for arbejderne i tøjindustrien er i forhold til andre stater meget lav i den sydlige delstat Karnataka (eksempelvis får arbejderne i gennemsnit ca Rs. mindre om måneden i forhold til arbejderne i Delhi), 25 og mange tjener endda mindre end mindstelønnen. Arbejdsforholdene på de forskel-

7 90 ARBEJDERHISTORIE NR lige fabriksenheder i Bangalore varierer meget selv indenfor samme virksomhed. Nogle arbejdere får ingen af de sociale goder, som de har ret til såsom ESI og PF, og størstedelen af arbejderne har ikke fået et ansættelsesbrev, da de startede. De få, som har fået et ansættelsesbrev, kan ofte ikke forstå brevet, da det er på engelsk, og de har heller ikke fået en kopi af brevet. Kvinderne, som jeg interviewede, fremhævede at deres største problem var, at deres arbejdsgiver krævede, at de skulle nå et vis produktionsmål hver dag, som blev sat højere dag for dag og som var umuligt at nå. På nogle fabriksenheder fik arbejderne ikke løn for overarbejde med den begrundelse, at de ikke havde nået produktionsmålet i den normale arbejdstid. 26 Der er endda tilfælde hvor arbejderne ikke får oplyst produktionsmålet på forhånd. Overarbejde var desuden tvunget på mange fabrikker, som beskrevet af en af arbejderne: Det er tvungen at arbejde om søndagen hvis produktionen er stor. Hvis vi ikke kan, skal vi bede om fri og hvis vi ikke kommer, bliver vi skældt ud. 27 Kvinderne oplever, at de bestandigt udsættes for chikane på arbejdspladsen. Det sker ofte i forbindelse med, at de ikke arbejder hurtigt nok, eller hvis de beder om en fridag. Nogle arbejdere har skullet underskrive et undskyldningsbrev efter at have taget en fridag, eller hvis de har svaret igen overfor ledelsen. 28 Det ulige magtforhold mellem arbejderne og ledelsen bliver konstant udnyttet, og ledelsen udøver sin magt overfor arbejderne med hård disciplin. En arbejder fortalte, at hun efter at være blevet fyret fordi hun ikke nåede produktionsmålet, havde svaret igen overfor ledelsen, og var derefter blevet tvunget til at stå udenfor indgangen til fabrikken i tre dage samt underskrive et undskyldningsbrev, før hun kunne blive ansat igen. 29 Det ulige magtforhold afspejler samfundet og er ikke blot baseret på kaste- eller klasseforskelle, men også på kønsforskelle idet ledelsen oftest består af mænd og arbejderne er kvinder, og chikanen involverer dermed ofte også seksuel chikane. Eksempelvis nævnte en af kvinderne en episode, hvor hun havde følt sig meget ydmyget idet manageren, da hun ikke havde været i stand til at nå produktionsmålet, havde råbt til hende: Tag din sari af og kom herhen. 30 De udenlandske virksomheders inspektioner på fabrikkerne kan ikke afsløre, hvorvidt arbejderne på den pågældende fabrik bliver chikaneret. Arbejderne er ofte for bange til at afsløre chikanen overfor de udenlandske inspektører, og desuden er de ikke bevidste om deres rettigheder og værd i forhold til ledelsen. Hvis de udenlandske virksomheder ønsker at forsikre, at arbejderne har gode arbejdsforhold, er det essentielt at virksomhederne samarbejder med NGO er, som arbejder for at fremme arbejderes rettigheder og arbejdsforhold. De eneste, som kan føre tilsyn med arbejdsforholdene på fabrikken, er arbejderne selv, og dermed er det en forudsætning, at de bliver beviste om deres rettigheder og arbejdslovene. Som følge af vanskelighederne ved at mobilisere arbejderne i fagforeninger pga. risikoen for at de bliver fyret, har der været behov for en alternativ form for aktivisme, hvilket har ført til dannelsen af NGO en, Civil Initiatives for Development and Peace-India (Cividep) i Bangalore. De arbejder udelukkende med kvindelige arbejdere i tøjindustrien, og deres arbejde fokuserer på at skabe bevidsthed blandt arbejderne om deres rettigheder og værd både som kvinder og arbejdere samt at gøre samfundet bevidst om arbejdsforholdene i tøjindustrien. At fremme arbejdernes bevidsthed om deres rettigheder samt deres solidaritetsfølelse med andre kvindelige arbejdere, kan styrke deres selvtillid og tillid til, at de kan kræve deres ret. Cividep hjælper bl.a. arbejderne med at føre retssager mod deres arbejdsgivere og håndtere familiekonflikter eller andre konflikter i deres lokalområder. Derudover har de dannet selvhjælpsgrupper, som fremmer solidariteten mellem kvinderne og hjælper dem med at lave opsparinger. Cividep s arbejde viser, at kvinderne ikke ønsker at afsløre deres arbejdsgivers lovovertrædelser, før de har fået opbygget en tillid til Civi-

8 SOCIAL MOBILITET OG EMPOWERMENT BLANDT KVINDELIGE ARBEJDERE I TØJINDUSTRIEN 91 Kvindelige arbejdere fra tøjindustrien i Bangalore i sit-in demonstration. Demonstrationen er organiseret af de kvindelige arbejderes egen organisation Munnade, også kendt som Women Garment Workers Front, som Cividep har været med til at etablere. dep og de føler, at de er i trygge rammer. Det er derfor yderst vigtigt, at de udenlandske virksomheder samarbejder med NGO er og interviewer arbejderne udenfor fabriksområdet, hvis de ønsker at kontrollere deres leverandører og få afsløret eventuelle overtrædelser af deres Code of Conduct. Social mobilitet På trods af de kritisable arbejdsforhold, oplever størstedelen af de kvinder, som jeg har interviewet, at de kan drage fordel af muligheden for at arbejde i tøjindustrien. Ser man udelukkende på intergenerationsmobilitet (social mobilitet mellem generationer) havde kun 20 af de 50 kvinder bevæget sig op i forhold til deres forældres stilling og klasse. Størstedelen af dem kom fra landområder og havde immigreret til byen pga. tørke. Over halvdelen af de 50 kvinder havde dog ikke opnået social mobilitet gennem deres arbejde i den eksportorienterede tøjindustri. Imidlertid får man et andet og mere fyldestgørende billede, hvis man spørger kvinderne om deres egen oplevelse af, hvilken indvirkning arbejdet i tøjindustrien har haft i deres liv og dermed tager andre forhold i betragtning, som kan have haft en indflydelse på kvindernes sociale position. For flertallet af kvinderne var arbejdet en økonomisk nødvendighed for at overleve, og mange tjente kun lige nok til at få dækket deres daglige udgifter, mens få endda var nødt til at supplere deres indkomst med andet arbejde. Mange af disse kvinder var af forskellige årsager familiens eneste forsørger, og de fleste fik en meget lav løn dvs. mindsteløn eller mindre. Der var dog også en stor del af de kvinder,

9 92 ARBEJDERHISTORIE NR som begyndte at arbejde af nødvendighed og hvis indkomst udgjorde en afgørende del af den samlede husstandsindkomst, som derudover havde fået råd til at anskaffe sig forskellige forbrugsgoder, tilbagebetale lån og spare penge op til f.eks. deres egen medgift. Mange andre kvinder havde selv valgt at arbejde, af lyst og ikke af nødvendighed, med det formål at hæve familiens levestandard og supplere mandens indkomst. Som beskrevet af Sowmya: Da jeg flyttede fra min svigermors hus, følte jeg, at alle arbejdede, og jeg spurgte mig selv: hvorfor kan jeg ikke arbejde?...hvis jeg arbejder, kan jeg løse alle problemerne derhjemme. Vi kan forbedre vores levestandard. Jeg besluttede selv at begynde at arbejde. 31 Størstedelen af disse kvinder havde anskaffet sig forskellige forbrugsgoder eller tilbagebetalt lån. Nogle af kvinderne var endda i stand til at lave små eller store opsparinger enten for at betale for deres egen eller en søsters medgift eller for at investere pengene ved at købe en grund, en ejendom eller f.eks. en rickshaw. Dette gjaldt også Sowmya: Jeg vil gerne købe en rickshaw, som jeg kan udleje. Jeg kan tjene det samme beløb om dagen, som jeg tjener nu. Jeg betaler alle udgifterne og kan spare 1000 Rs hver måned Min familie er afhængig af mig. Min mand har ikke et fast arbejde og arbejder ikke hver dag, og hans indkomst er meget lav Jeg vil gerne købe en grund og bygge et hus. Størstedelen af kvinderne i denne gruppe tjente mere end mindstelønnen, og det viser hvordan det kan gøre en væsentlig forskel for kvinderne at tjene blot 100 kr. mere om måneden. Flertallet af kvinderne i min undersøgelse bidrog altså med deres supplerende indkomst betydeligt til husholdningen og hævede derved hele familiens levestandard og status. For mange af kvinderne betød muligheden for at arbejde desuden, at de var i stand til at sætte deres børn i en privat skole eller betale for privatundervisning, hvilket er af afgørende betydning for hele familiens status og fremtid. Kvaliteten af de offentlige skoler i Indien er meget dårlig og mangelfuld, og det gælder især for underskolen, hvilket i høj grad øger uligheden i uddannelsessystemet. 32 Mange kvinder valgte at arbejde mod andre familiemedlemmers vilje, hovedsageligt fordi de ville give deres børn en bedre uddannelse. Ser man i forhold til kvindernes tidligere arbejde eller de jobs, som de alternativt kan få (for eksempel ufaglært arbejde på en plastikfabrik, som bygningsarbejder eller som landarbejder), udgør arbejdet i tøjindustrien en bedre mulighed da det giver dem en mere stabil indkomst og visse færdigheder, som de kan benytte til at få arbejde på andre tøjfabrikker. Kvindernes mulighed for at arbejde i den eksportorienterede tøjindustri har ingen indflydelse på deres kaste, idet man ikke i kastesystemet, som i relation til klasse, kan opnå social mobilitet gennem et arbejde. 33 Imidlertid har kastesystemet fået mindre og mindre betydning i byerne, og status bliver mere forbundet med klasserelaterede kriterier såsom uddannelse, stilling og indkomst. 34 Globaliseringen og den stigende industriudviklingen i byområderne har øget migrationen fra land til by, og for mange kan det at flytte fra landsbyen til byen give flere jobmuligheder og flere muligheder for at opnå social mobilitet i forhold til klasse. Empowerment På trods af Indiens økonomiske og industrielle udvikling er den sociale ulighed i Indien større end i de afrikanske lande syd for Sahara, 35 og sammenlignet med andre udviklingslande er der stor ulighed mellem mænd og kvinder i Indien i aspekter såsom uddannelse, ernæring, sundhed m.m. Ifølge indisk tradition, har kvinder ikke ret til at eje ejendom. 36 Kvindens rolle er at tage sig af hjemmet og børnene, og det er ikke velanset, at kvinderne får sig en uddannelse eller et arbejde udenfor hjemmet. 37 Som nævnt varierer

10 SOCIAL MOBILITET OG EMPOWERMENT BLANDT KVINDELIGE ARBEJDERE I TØJINDUSTRIEN 93 uligheden mellem kønnene dog, og der er store forskelle mellem de forskellige regioner og kaster. 38 Hvorvidt kvinder kan opnå empowerment, dvs. hvorvidt det at få et arbejde udenfor hjemmet kan styrke deres status og indflydelse i hjemmet, er der stor uenighed om. Størstedelen af de kvinder, som jeg interviewede, havde udover arbejdet i den eksportorienterede tøjindustri ingen anden arbejdserfaring, og man kan dermed sige at globaliseringen giver kvinderne i udviklingslandene en god mulighed for at få adgang til arbejdsmarkedet. Den økonomiske uafhængighed af det mandlige familieoverhoved spiller en vigtig rolle i spørgsmålet om, hvorvidt kvindernes status i hjemmet ændrer sig efter de begynder at arbejde. Ifølge Amartya Sen og Jean Drèze, viser empiriske studier i Indien, at kvindernes adgang til arbejdsmarkedet kan øge deres status og forhandlingsstyrke i hjemmet, idet kvinderne bliver mere økonomisk uafhængige og kommer mere i kontakt med verden udenfor hjemmet. 39 Nirmala Banerjee, som har lavet flere studier af arbejdende kvinder i Indien og deres rolle i globaliseringen, argumenterer imidlertid at kvinderne, på trods af at de selv tjener penge, stadig er afhængige af deres familie og er underlagt ægtefællens ønsker. 40 Min undersøgelse bekræftede Banerjees påstand, idet størstedelen af kvinderne ikke havde kontrol over deres egen løn og dermed ikke var blevet mere økonomisk uafhængige efter de begyndte at arbejde. De gav hele deres løn til det mandlige familieoverhoved, som administrerede familiens samlede indkomst, og de skulle bede om penge, hvis de havde brug for dem. Usha, som arbejdede på en fabrik, hvor arbejderne fik udleveret et hævekort så de selv kunne hæve deres løn, forklarede: Jeg ved ikke, hvad elregningen er eller hvordan og hvor man betaler den. Jeg ved ikke hvordan man betaler skolepenge eller hvor man går hen og betaler. Her har de givet os et hævekort i Citibank. Jeg har ikke været der. Min mand hæver min løn fra banken. Jeg ved ikke hvordan jeg får min løn ved at bruge Citibank-kortet. Jeg er heller ikke gået sammen med ham. 41 Imidlertid var der også nogle af kvinderne, som kun gav halvdelen af deres løn eller som lagde pengene i en fælles pulje med hele husstandens indkomst. Af disse kvinder var der stor forskel på hvilken frihed, de havde til at bruge pengene, og hvor meget indflydelse de havde på, hvorledes pengene skulle administreres. De kvinder, som selv havde valgt at arbejde for at øge familiens levestandard, følte at de var mere berettigede til at være med til at beslutte, hvorledes pengene skulle bruges, efter de selv begyndte at tjene penge. De fik desuden mere indsigt i, hvordan en husholdning skulle administreres, hvilket gav dem mere selvtillid og forhandlingsstyrke i hjemmet. Som beskrevet af Rani: Før jeg begyndte at arbejde, plejede jeg at føle mig utilpas ved at bede min mand om penge fordi jeg havde følelsen at: Åh, han tjener pengene så hvordan kan jeg spørge ham? Hvad vil han tænke hvis jeg spørger? Jeg føler ikke sådan nu. Nu kan jeg frit købe noget. Jeg har modet til at gøre hvad som helst Han siger: behold nogle af pengene til dine egne personlige udgifter og resten kan du give til mig før jeg begyndte at arbejde, havde jeg ikke planer om, at jeg skulle arbejde og at min løn skulle lægges til side. Jeg administrerede huset med det beløb han gav mig. Nu kan jeg sige til ham: sæt mine penge til side til det og det. Det kunne jeg ikke sige før for det var ham der tjente pengene og det var hans penge. Før havde jeg en følelse af, at hvad han brugte sine penge til, bekymrede jeg mig ikke om...nu drøfter vi husets økonomi med hinanden. Jeg foreslår ham: lad os spare min løn op og administrere huset med din løn eller omvendt. Vi tager beslutninger sammen. 42 Dermed følte de sig også mere økonomisk uafhængige med sikkerheden om, at de ville være i stand til at klare sig selv, hvis det blev nødvendigt. Som Rani forklarer:

11 94 ARBEJDERHISTORIE NR Da jeg begyndte at arbejde, troede jeg på, at jeg kunne komme frem i livet..før var jeg afhængig af min mand. Jeg troede, at jeg behøvede hjælp fra nogen hvis jeg skulle frem i livet. Men nu føler jeg ikke sådan. Hvis der sker noget med mig i fremtiden, så kan jeg arbejde og forsørge andre mennesker også. 43 Kvinderne, som arbejdede af nødvendighed, havde mindre indflydelse på, hvordan deres løn skulle bruges, og dette forklarede kvinderne med manglende overskud i husholdningen. Deres indkomst supplerede ikke mandens indkomst men udgjorde en afgørende del af husstandens indkomst. I den forbindelse er det interessant at bemærke, at størstedelen af de kvinder, som fik mere indflydelse i husholdningen, tjente meget mere end mindstelønnen. Dette viser, at kvindernes muligheder og økonomiske uafhængighed øges mere, hvis de kan tjene mere end mindstelønnen. Som nævnt, er der dog også andre faktorer som spiller ind. Der var således også kvinder blandt dem, som arbejdede for at supplere husstandsindkomsten, som ingen kontrol havde over deres løn. Forskellen kan her forklares ved, at de fleste af disse kvinder tilhørte kaster, hvor traditionerne spillede en større rolle, og derudover havde de en lavere uddannelse end dem, som fik mere indflydelse i hjemmet. Kabeers undersøgelse af kvindelige arbejdere i tøjindustrien i Bangladesh viser ligeledes, at de fleste kvinder ikke fik fuld kontrol over deres løn. Kabeer argumenterer imidlertid, at arbejdet, på trods af dette, stadig havde medført betydelige ændringer i deres liv, da de fik øget selvtillid, højere status og mere respekt fra andre familiemedlemmer. 44 De fleste af de ni kvinder, som jeg interviewede, nævnte at de havde fået udvidet deres horisont, efter de begyndte at arbejde. Det var imidlertid ikke nødvendigvis arbejdet i sig selv, som var årsagen til dette. For mange af kvinderne medførte det at flytte fra landsbyen til byen og flytte fra deres svigerfamilies hjem, betydelige ændringer i deres liv. De kvinder, som var tilknyttet Cividep, gav denne æren for at have gjort dem mere bevidste om deres rettigheder og værd. To af kvinderne var stadig lige så undertrykte og begrænsede i hjemmet som før de begyndte at arbejde, hvilket viser at deres generelle status i hjemmet, ægtemandens personlighed og holdning til kønsroller samt deres kastemæssige baggrund også spiller en rolle. De kvinder, som havde delvis eller fuld kontrol over deres løn, havde fået mere indflydelse på de beslutninger, som blev taget i hjemmet samt mere frihed til at gå ud. Disse kvinder havde dog generelt, i forhold til de andre kvinder, mere frihed i hjemmet selv før de begyndte at arbejde eller havde fået det fordi de, sammen med deres ægtefælle, var flyttet fra svigerfamilien. Min undersøgelse viser dog også, at muligheden for at arbejde kan give nogle kvinder en økonomisk uafhængighed og øget selvtillid, som åbner for flere valgmuligheder eksempelvis at forlade eller være mere bestemt overfor en voldelig eller alkoholisk mand. Den øgede kontakt med andre kvinder på arbejdspladsen kan desuden øge deres viden om eksempelvis prævention, hvilket øger deres mulighed for selv at tage valg og tage kontrol over deres eget liv. Som beskrevet af Sumitra: Vi snublede ikke kun i livet, vi fik tre børn... vi vidste ikke at et barn ville blive født hvis vi gjorde sådan. Jeg havde ikke den viden. Det var ikke et spørgsmål om at jeg ønskede det eller han ønskede det da jeg var hjemme, vidste jeg ikke noget om verden. Først når man deler glæder og sorger, kan man vide noget om det Hvis jeg havde kendt andre menneskers problemer før, ville jeg have tænkt på det før. Det er sket for dem, så det kan ske for os i morgen. Jeg ville have planlagt kun at få et eneste barn eller slet ingen børn jeg har lært mange ting. Jeg har indset hvad jeg har oplevet før jeg begyndte at arbejde. Jeg har indset, at det er nok er sket af den grund. Jeg har lært 50 % af det og jeg har stadig meget at lære. Sumitra udtrykte desuden, at hun, i modsætning til før, nu var i stand til at afslå sin mand

12 SOCIAL MOBILITET OG EMPOWERMENT BLANDT KVINDELIGE ARBEJDERE I TØJINDUSTRIEN 95 (som hun var separeret fra) og hans seksuelle tilnærmelser, og tilføjede: Jeg har kun økonomiske problemer fordi jeg skal forsørge mine tre børn. På andre områder, har jeg ro i sindet, stærkt sind! Jeg føler jeg må leve i live! Jeg må leve i live! Jeg har den selvtillid. Det er min vrede, min beslutning: som kvinde må jeg overleve! 45 Mange af kvinderne oplevede desuden en forandring i forhold til fordelingen af husarbejdet i hjemmet, efter de var begyndt at arbejde, idet manden havde overtaget nogle af opgaverne, og kvinderne følte sig mere berettigede til at bede om hjælp. Som beskrevet af Muthiyamma: Han henter vand fra vandhanen. Han hjælper mig med at vaske tøj. Han hænger tøjet til tørre i solen. Nu kan jeg stille spørgsmål hvis han ikke hjælper med husarbejdet fordi jeg også arbejder: ligesom dig, arbejder jeg også otte timer om dagen. 46 Det samme mønster gjorde sig gældende i fordelingen af ansvarsområder uden for hjemmet, og manden og kvindens rolle i den forbindelse. De kvinder, som oplevede de havde fået flere ansvarsområder udenfor hjemmet efter de begyndte at arbejde, var de samme som havde fået mere indflydelse og frihed i hjemmet ikke blot pga. arbejdet, men fordi de enten generelt havde mere frihed i hjemmet i forhold til de andre kvinder eller havde oplevet ændringer i forbindelse med, at de var flyttet fra svigerfamilien. Sammenfatning De sociale konsekvenser af globaliseringen og transnationale selskabers aktiviteter i udviklingslandene afhænger af, hvilke typer selskaber, industrier, regioner og samfundsgrupper, der er tale om. Tøjindustriens virksomheders komplekse og uigennemskuelige eksterne og interne relationer problematiserer implementeringen af social ansvarlighed. På trods af den omfattende indiske lovgivning er arbejdsforholdene for arbejderne i tøjindustrien i Bangalore kritisable. De udenlandske virksomheder stiller krav om lave priser, effektivitet og produktkvalitet til deres leverandører, som til gengæld presser arbejderne til at nå urealistiske høje produktionsmål. Chikanen, som arbejderne udsættes for på deres arbejdsplads, afspejler det ulige magtforhold baseret på klasse- og kønsforskelle mellem arbejderne og ledelsen. Dette bekræfter det marxistisk feministiske perspektiv, at kvinderne i udviklingslandene inddrages i udviklingsprocessen på en ulige måde, og at den globale kapitalisme forstærker de eksisterende sociale uligheder. Set i forhold til forældrenes stilling og klasse havde over halvdelen af kvinderne i min undersøgelse ikke opnået social mobilitet gennem deres arbejde i tøjindustrien. På den anden side oplevede flertallet af kvinderne, at de fik gavn af at arbejde i tøjindustrien idet de, med deres supplerende indkomst, bidrog betydeligt til husholdningen og derved hævede hele familiens levestandard. Mange af kvinderne var desuden i stand til at sætte deres børn i en privat skole eller betale for privatundervisning, hvilket er afgørende i forhold til at bryde den sociale arv. Min undersøgelse viste imidlertid også, at hvorvidt kvinderne kunne få mere indflydelse i hjemmet og på den måde drage nytte af arbejdet i tøjindustrien, afhang af hvor meget autonomi de havde haft, før de begyndte at arbejde, og ægtemandens holdning til kønsroller, samt kvindernes kastebaggrund og uddannelse. Hovedparten af kvinderne havde ikke oplevet ændringer som en konsekvens af deres nye arbejde. For de fleste af kvinderne, havde arbejdet udenfor hjemmet dog udvidet deres horisont, men det var ofte også forbundet med deres tilknytning til Cividep, eller at de var flyttet fra landsbyen til byen og fra deres svigerfamilie. Kun i få tilfælde betød muligheden for at arbejde, at kvinderne fik en økonomisk uafhængighed og, som fremhævet af Kabeer, en øget indflydelse og selvtillid,

13 96 ARBEJDERHISTORIE NR som gav dem flere valgmuligheder, end de hidtil havde haft. Muligheden for at arbejde i tekstilindustrien kan dermed medvirke til at forbedre kvindernes position i samfundet og i hjemmet, men globaliseringen alene kan ikke udfordre social ulighed i Indien. Det er nødvendigt også at iværksætte særlige foranstaltninger til at forbedre kvindernes vilkår i hjemmet og på deres arbejdsplads. Hvorvidt arbejderne kan drage fordel af at arbejde i den eksportorienterede tøjindustri er især betinget af iværksættelsen af transnationale selskabers Code of Conduct og implementering af de indiske arbejdslove. Hvis de kvindelige arbejdere får de sociale goder, som de er berettiget til, kan det forbedre deres levestandard og styrke deres position i hjemmet. Desuden har det stor betydning, om kvinderne tjener mere end mindstelønnen. Her kan de transnationale selskaber spille en stor rolle ved at kræve, at arbejderne får en leveløn dvs. en løn, som giver dem mulighed for at leve en anstændig tilværelse. Den eneste måde, de udenlandske virksomheder kan sikre sig, at deres leverandører overholder virksomhedens Code of Conduct, og at arbejderne har gode arbejdsforhold, er ved at spørge arbejderne selv gennem samarbejde med NGO er, som arbejder for at fremme arbejderes rettigheder og arbejdsforhold. Noter 1. Griffin, K. og Khan, A.R., Globalization and the Developing World, An essay on the International Dimensions of Development in the Post-Cold War Era, 1992, UNRISD, Geneva, s Schech, Susanne og Haggis, Jane, Culture and development, A critical introduction, 2000, Blackwell Publishers, Oxford, s , 3. Kabeer, Naila, The Power to Choose, 2000, Verso, London, s. ix-xi. 4. Ibid, s Sen, Amartya og Dreze, Jean., Economic Development and Social Opportunity, in Sen, Amartya, The Amartya Sen and Jean Dreze Omnibus,1999, Oxford University Press, New Delhi, 1995, s Baud, Isa, Changing Technology on the Gender Division of Labour, i Banerjee, Nirmala, Indian Women in a Changing Industrial Scenario, 1991, Sage Publications, New Delhi, s Hoogvelt, Ankie, Globalization and the Postcolonial World, The New Political Economy of Development, 2001, Johns Hopkins University Press, Baltimore, s Kabeer, 2000, s Dicken, Peter, Global Shif, The Internationalisation of Economic Activity, 1992, Paul Chapman Publishing Ltd., London, s Dicken, 1992, s Martinussen, J. D., Globalisering og Udvikling, Teorier og Perspektiver for u-landene, 2002, Mellemfolkeligt Samvirke, København, s Roy Chowdhury, Supriya, Labour Activism and Women in the Unorganised Sector, Garment Export Industry in Bangalore, Economic and Political Weekly, (2005), vol. XL, Nos 22 and 23, May June, s World Bank, India Cotton and Textile Industries, Reforming to compete, Report no IN, January 14, 1999, Rural Development Sector Unit, South Asia Region, s Ibid., s. ii. 15. Nehru, Jawaharlal, The Discovery of India, 1999, Asia Publishing House, Bombay, s Cypher, James M. og Dietz, James L., The Process of Economic Development, 1997, Routledge, London, s World Bank, 1999, s Mathew, Babu, A Brief Note On Labour Legislation In India, ALU Issue No. 46, January-March, Jenkins, Rhys, Corporate Codes of Conduct, Self- Regulation in a Global Economy, i Technology, Business and Society, Programme Paper Number 2, April 2001, UNRISD, s. iii-v. 20. Interview med Radha, , og fokusgruppeinterview med femten arbejdere i Cividep Ressource Center, Fokusgruppeinterview med femten arbejdere i Cividep Ressource Center, Looking for a quick fix: how weak social auditing is keeping workers in sweatshops, Clean Clothes Campaign, (2006), quick_fix.pdf, s Fokusgruppeinterview med seks arbejdere i Cividep Ressource Center, Roy Chowdhury, Supriya, Labour Activism and Women in the Unorganised Sector, Garment Export Industry in Bangalore, Economic and Political Weekly, (2005), vol. XL, Nos 22 and 23, May June, s

14 SOCIAL MOBILITET OG EMPOWERMENT BLANDT KVINDELIGE ARBEJDERE I TØJINDUSTRIEN Interview med Jayaram K.R. i Cividep Ressource Center, Fokusgruppeinterview med seks arbejdere i Cividep Ressource Center, Interview med Manjula, Interview med Gita, , og fokusgruppeinterview med seks arbejdere i Cividep Ressource Center, Fokusgruppeinterview med seks arbejdere i Cividep Ressource Center, Interview med Sumitra, Interview med Sowmya, Sen og Drèze, Gupta, Dipankar, Continous Hierarchies and Discrete Castes, i Gupta, Dipankar, Social Stratification, 1991, Oxford University Press, Delhi, s Fuller, C.J., Caste Today, 1997, Oxford University Press, New Delhi, s Sen og Drèze, 1995, s. 32, Banerjee, Nirmala, Household Dynamics and Women in a Changing Economy, in Krishnaraj, Maithreyi et al., Gender, Population and Development, 1998, Oxford University Press, Delhi, p Banerjee, Nirmala og Mitter, Swasti, Women Making a Meaningful Choice, Technology and New Economic Order, i Economic and Political Weekly, 1998, vol. 33, no. 51, s Sen og Dreze, 1995, s og s Ibid., s Nirmala, 1998, s Interview med Usha, Interview med Rani, Ibid. 44. Kabeer, 2000, s Interview med Sumitra, Interview med Muthiyamma, Abstract Maritxell Abrahamsson: Social Mobility and Empowerment among Women Workers in the Garment Industry a case study from Banga-lore, India. Arbejderhistorie 2/2010, pp The Indian garment industry is characterised by inefficient, small-scale and labour intensive operations with low labour costs as the predominant competitive advantage. The production chains, both regarding the internal relationships within supplying firms and the external relations between buyers and suppliers, are very complex and non-transparent. Controlling the level of compliance with corporate codes of conduct thus becomes almost impossible for transnational corporations towards their suppliers. The monitoring methods employed by transnational corporations cannot truly reveal the observance of their codes of conduct, and Indian labour laws, although comprehensive, are rarely implemented. The implementation of labour laws and corporate codes of conduct has a crucial impact on the degree to which the workers benefit from working in terms of social mobility and empowerment. In particular, earning above minimum wage enhances their opportunity to improve their living standard as well as gaining more economic independence in the household. Working in the garment industry can be a contributing factor in improving women s social mobility and empowerment. However, the process of economic globalisation does not on its own seriously challenge social inequalities but has to be accompanied by measures especially aimed at improving women s conditions in the household and at the workplace. Working conditions and, in particular, wages need to be improved considerably. Besides more effective monitoring of compliance with both national labour laws and corporate codes of conduct, creating awareness among the women workers about their rights and worth, is also crucial as it enables them to monitor their own employers. Maritxell Abrahamsson Cand.scient soc. i Internationale Udviklingsstudier og Indisk/Sydasiensstudier

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT

LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT Version 4.0 Introduktion LEGO Gruppens motto er "Kun det bedste er godt nok" og gør alt for at leve op til deres ansvar i en verden i konstant forandring, hvor den generelle

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Studie FSE 2-årig post doc. Denne præsentation: Kapitel til Routledge antologi Artikel,

Læs mere

Vores Code of Conduct kan imidlertid indeholde krav, der går ud over kravene i den nationale lovgivning.

Vores Code of Conduct kan imidlertid indeholde krav, der går ud over kravene i den nationale lovgivning. Code of conduct 1 Introduktion Vi anvender vores Code of Conduct som minimumstandard i vores bestræbelser på at nå vores mål med hensyn til løbende forbedringer af vores produktionsmiljø og arbejdsforhold

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 1. Introduktion 1.1 Formål Formålet med denne code of conduct er at sikre, at id husets leverandører i videst muligt omfang driver deres virksomhed i overensstemmelse

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

AH Industries Code of Conduct

AH Industries Code of Conduct AH Industries Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. Vi ønsker også at bevare og styrke vores høje integritet

Læs mere

AH Industries Code of Conduct

AH Industries Code of Conduct AH Industries Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling samt at bevare og styrke vores høje integritet og troværdighed.

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Registerdata-analyseanalyse 22-04-2010

Registerdata-analyseanalyse 22-04-2010 To help protect your privacy, PowerPoint prevented this external picture from being automatically downloaded. To download and display this picture, click Options in the Message Bar, and then click Enable

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT Version 5.0 Introduktion "Det bedste er ikke for godt" er et kerneprincip, som kendetegner LEGO Koncernens historie, og som vi efterlever inden for alle områder af forretningen.

Læs mere

II. De 10 forpligtelser

II. De 10 forpligtelser I. MÅL ECCO designer, producerer og markedsfører fodtøj og tilbehør til kunder over hele verden. I de sidste mere end 40 år har ECCO udviklet sig fra en lokal dansk virksomhed til en international virksomhed

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Code of Conduct DK (Policy) AH Industries Code of Conduct. 1 Overholdelse af lovgivningen. 2 Menneskerettigheder. 2.1 Menneskerettigheder generelt

Code of Conduct DK (Policy) AH Industries Code of Conduct. 1 Overholdelse af lovgivningen. 2 Menneskerettigheder. 2.1 Menneskerettigheder generelt AH Industries Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling samt at bevare og styrke vores høje integritet og troværdighed.

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

International mobilitet (IT)

International mobilitet (IT) International mobilitet (IT) Formål Der er masser af gode grunde til at tage til udlandet på et praktikophold. To af disse grunde er den sprogindlæring og " interkulturelle kompetenceudvikling, der som

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Hvad er børnearbejde?

Hvad er børnearbejde? Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

Addtech AB. Adfærdskodeks

Addtech AB. Adfærdskodeks Addtech AB Adfærdskodeks Indledning Addtech er en teknologikoncern, som tilfører både teknologisk og økonomisk merværdi i kæden mellem producenter og kunder. Koncernen driver forretning inden for udvalgte

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed I. Generelle spørgsmål (artikel 1 og 2) I.2. Spørgsmål om den udstationerende virksomhed Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed 1. 1. 1 Hvem anses efter national lovgivning

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Verden omkring DT Group

Verden omkring DT Group Verden omkring DT Group SILVAN og STARK i en globaliseret verden 2 Finanskrise 3 Tilskud til renovering og nybyggeri 5 Lukkeloven ændres 6 Interviews 8 damkjær & vesterager 1 SILVAN og STARK i en globaliseret

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk CSR & Employer Branding Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk Oversigt! Hvad I ikke får med hjem?! Employer Branding?! Hvad betyder CSR?! Hvorfor kan CSR betale sig?!

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Code of conduct for leverandører til

Code of conduct for leverandører til Code of conduct for leverandører til Indledning Formålet med Hansen Textile A/S code of conduct er at være med til at skabe og fremme ansvarlige produktionsprincipper over hele verden. Hensigten er at

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING

DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING 1 / 5 Kære leverandør: Sapa er en mangfoldig koncern af industrivirksomheder med globale aktiviteter. Sapas værdier og kultur for bæredygtig udvikling

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Code of Conduct. Niels G. Langerhuus Administrerende direktør

Code of Conduct. Niels G. Langerhuus Administrerende direktør HYTORs Code of Conduct oplister de standarder, som gælder for vores forretningsadfærd. HYTORs aktiviteter sker i overensstemmelse med gældende nationale love og regler i alle lande, hvor vi opererer. Vi

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere