Nr. 2 APRIL ÅRGANG. Tlf Fax VÆRDI - VIDEN - VILJE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 2 APRIL 2006 24. ÅRGANG. Tlf. 76 34 17 00 - Fax 76 34 17 01 e-mail: khl@khl.dk - www.khl.dk - VÆRDI - VIDEN - VILJE"

Transkript

1 Nr. 2 APRIL ÅRGANG Tlf Fax VÆRDI - VIDEN - VILJE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side: FORMANDENS BETRAGTNINGER BESTYRELSENS BETRAGTNINGER NYT FRA SEKRETARIATET NYT FRA EDB-AFDELINGEN PERSONALENYT NYT FRA ØKONOMIAFDELINGEN MILJØ OG VVM NYT FRA PLANTAVLSAFDELINGEN NYT FRA SVINEBRUGSAFDELINGEN NYT FRA KVÆGBRUGSAFDELINGEN NYT FRA SENIORGRUPPEN MAIL ADRESSER OG DIREKTE TLF.NR OVERSIGT OVER BESTYRELSEN

3 FORMANDENS BETRAGTNINGER EFTER GENERALFORSAMLINGEN Tak for den gode deltagelse på KHL's generalforsamling, og for den interesse I, som medlemmer og brugere af rådgivningen, viser. Jeg havde en god fornemmelse i maven, da aftenen var omme. Det er meget vigtigt for os i bestyrelsen, at alle aspekter kommer frem. Det er med til at lægge grundlaget for de kommende års strategi. Som jeg omtalte på generalforsamlingen, er vi stolte over udviklingen på vores medlemsantal. Og at den store efterspørgsel på rådgivningen fra vores center skulle give overskriften: KHL går på medlemshugst, er direkte misvisende. Vi går ikke på hugst Både nye medlemmer og regnskabskunder kommer af sig selv. Selvfølgelig gør vi da alt for at gøre vores hoser grønne. Fugleinfluenzaen sammen med boykotten i Mellemøsten vil trække sorte skyer hen over mange landbrug. Jeg føler med de mange landmænd, som bliver berørt af noget, som de ikke selv er herre over. Jeg synes, at der gøres mange anstrengelser for at normalisere forholdet til mellemøsten. Men debatten herhjemme har fået fugleinfluenza. Debatten er kørt ud i hver sin grøft. Lad os få den op midt på vejen igen. Så lad os samles om ordet respekt. God forår. Asger Christensen 3

4 BESTYRELSENS BETRAGTNINGER EN AFGRØDE RINDER UD Dagene bliver lysere, det rinder mod forår. Den hårde frost er endelig ved at have sluppet sit tag, og man kan nu rigtig mærke forårssolens magt, og fornemme hvert eneste streg nålen stiger på termometret. Sådan nogle dage er jo dejlige, og det kan jo næsten helt få en til at glemme alt om, EU-reform, krydsoverensstemmmelse, N-prognose, BI-indeks osv. Men noget der nu alligevel var træls, var at en hæderkronet gammel dansk virksomhed, Danisco (som før hed De danske Sukkerfabrikker) kunne tillade sig at lukke Sukkerfabrikken i Assens. Hvordan kunne de gøre det? Generationer af landmænd, ikke mindst her på Koldingegnen, har dyrket sukkerroer til den gamle sukkerfabrik, godt nok via saftstationen i Kolding, og har nydt godt af denne spændende afgrøde. Ja, og vi må jo så også tilstå at det har været en økonomisk attraktiv afgrøde, ikke mindst i tiden hvor vi har været med i det europæiske fællesmarked! Efter dyrkningsåret 2006 er det slut. Vi er så en del der har solgt vores sukkerkvote, til dyrkere på Lolland og Falster, hvor de to sidste sukkerfabrikker i koncernen er placeret. Andre har valgt at se tiden an og tager dyrkningsåret 2006 med som det sidste. Men afviklingsperioden har altså været for kort. Det er ikke rimeligt at vi landmænd samt vore rådgivere, kun får 9 dage til at sætte sig ind i de komplicerede afviklingsregler, får fundet en henholdsvis køber/ sælger, overført og solgt/ købt vores sukkerkontrakt. OK, når noget skal gå stærkt, kan det også gå stærkt. Enkelte kan dog sidde tilbage med en handel eller ingen handel, man ikke er tilfreds med, fordi forløbet var præget af hast og panik. Det var ikke nødvendigt og slet ikke rimeligt! En epoke en snart slut, det har været en spændende afgrøde - men, skal vi være helt ærlige, så var det jo også en lidt besværlig afgrøde, og den passede jo heller ikke altid helt ind i vore rationelle sædskifteplaner - ja, og nu falder sukkerprisen jo også! Nis Jørgen Steffensen 4

5 SEKRETARIATET KØB FAGLIGE BØGER HOS KOLDING HERREDS LANDBRUGSFORENING Dyrkning af grovfoder, Sundhed og sygdom hos svin, Ledelse i landbruget, Malkekvæghold, landbrugsfaglige håndbøger... Kort sagt: Hvordan, hvor meget, hvornår og hvorfor. Landbrugsforlagets opdaterede fagbøger sælges nu direkte fra Kolding Herreds Landbrugsforening, hvor der også er opstillet en reol med udstilling af bøgerne. Det giver mulighed for at gennemse bøgerne og blive fagligt inspireret. Kontakt: Kolding Herreds Landbrugsforening, Grethe Ovesen, tlf Landbrugsforlaget, Pernille Ryge Koch, tlf

6 SEKRETARIAT fortsat... 6 SYGE SELVSTÆNDIGE Det høres stadig, at landbrugere har den opfattelse, at der ikke kan udbetales sygedagpenge fra kommunen under sygdom. Det er ikke helt rigtigt! Udgangspunktet er, at alle selvstændige kan få sygedagpenge efter to ugers sygdom. Men der er dog visse forhold, som det er værd at gøre opmærksom på i den forbindelse. Derfor denne artikel: Indkomsten: Logisk nok kan der kun udbetales dagpenge, når sygdommen medfører et indkomsttab for den selvstændige. Beløbet, som kommunen udbetaler under sygdom, kan højst udgøre kr. pr. uge. Beregningen foretages af kommunen på baggrund af seneste årsopgørelse. Hvis der ikke har været indkomst i bedriften, kan der ifølge gældende lov heller ikke kompenseres for den tabte indtjening. Nogen kan så tilføje, at der kan være et indtægtstab i form af køb af vikar, men udgangspunktet for beregningen er altså selvangivelsen! Betingelser: For at kunne få dagpenge under sygdom skal der være drevet selvstændig virksomhed i 6 måneder indenfor de seneste 12 måneder og især i måneden op til sygeperioden. Det ugentlige timetal i virksomheden skal være mindst halvdelen af 37 timer i gennemsnit. Frivillig forsikring: Selvstændige har mulighed for at tegne en forsikring, som betyder, at der kan udbetales sygedagpenge fra 1. eller 3. sygedag. Denne forsikring kan tegnes med yderligere ét formål: At få udbetalt dagpenge under sygdom til trods for, at der ikke kan udbetales dagpenge, fordi virksomheden giver underskud eller er nystartet. Tilmeldingen til denne forsikring kan gøres via Her står yderligere information om forsikringen. Blandt andet, at den først træder i kraft ½ år efter tilmelding. Vi vil gerne hjælpe med at tilsende papirer, hvis du ikke har adgang til Internet. Ring eventuelt til Kasten Klit eller din økonomikonsulent. Her vil du også kunne få svar, hvis du er usikker på, om dine sygedagpenge er beregnet korrekt. Nedsatte dagpenge: Udbetaling af det fulde dagpengebeløb sker ikke, hvis du kan arbejde i bedriften også selvom det kun er ganske få timer. Kommunen vil i løbet af sygeperioden ofte spørge til omfanget af dit arbejde. Viser det sig, at du er i arbejdstøjet og udfører mindre opgaver, vil dagpengene blive nedsat til halv sats.

7 SEKRETARIAT fortsat... Opfølgning: Loven strammes. Det er konstateret, at langvarige sygemeldinger giver besvær med at vende tilbage til arbejdet. Kommunerne har fået pålagt at følge sygemeldte tæt, og det mærker alle borgere. Der vil være møder, telefonsamtaler og krav om lægeundersøgelser. Ofte får borgeren en uge til at besvare spørgsmål. Nogen kan finde dette noget mistænkeliggørende. Dertil er kun at sige, at de kommunale sagsbehandlere har meget stramme regler for, hvorledes de skal arbejde, og borgerne falder ud af systemet, hvis ikke der samarbejdes. Tid: Ifølge loven kan der højst udbetales sygedagpenge i 52 uger, eller til det tidspunkt, hvor der ikke er udsigt til bedring af tilstanden. Perioden kan forlænges, hvis der skal arbejdsprøves eller revalideres Det samme gælder, hvis den sygemeldte venter på behandling, venter på afklaring vedrørende arbejdsskade, søger pension eller i specielle situationer, som kan være uhelbredelig sygdom med kortvarigt forløb. Erfaringer: Min erfaring er, at de nye lovregler virkelig er krævende både for sagsbehandlerne og for borgerne. Der kan være stress fra begge sider, og det kan være ødelæggende for det gode samarbejde, som skal til for at komme videre under sygdom. Jeg har allerede haft den første samtale med en landmand, som ikke fik udfyldt papirerne og røg ud af dagpengeafdelingen. Klagen til Statsamtet støttede kommunen for det er lovens krav, at borgeren samarbejder for at opnå ydelsen. Jeg står meget gerne bi med samtaler, hjælp og til møder under sygemelding. Af: Socialkonsulent Solvejg Høj. Tlf: E mail: 7

8 SEKRETARIAT fortsat... Hej FRA EN LEGATANSØGER Dette er afslutningen på mit 8 mdr. ophold i Australien. Hvilket har været en kanon oplevelse og har givet rigtig mange minder med i rygsækken. Den 12. september 2005 sagde jeg farvel til min værtsfamilie, hvilket var mærkeligt/trist at rejse fra det sted som havde været mit hjem de sidste 6 mdr. og ikke mindst at skulle sige farvel til min værtsfamilie og de mennesker jeg havde haft en hverdag sammen med. Men jeg var også spændt, for der begyndte rejsen rundt i Australien for alvor, vi skulle ud og se/opleve noget mere af Australien med et areal på km². De 4 verdens hjørner er vidt forskellige Det ene sted er der knas tørt, jorden er rød og man kan se så langt som øjet rækker og andre steder er det bakket og grønt. Det et fantastisk land fyldt med oplevelser og ud fordringer. Jeg fløj fra Brisbane til Melbourne (syd), hvor jeg mødtes med en af mine veninder, jeg har rejst rundt med. Her startede vi rejsen rundt i Australien, vi tog på en guidet bustur op gennem Australien. Det var vildt fedt, her oplevede vi det virkelige Australien. OUTBACKEN, IN THE MIDDEL OF NOW WHERE. Der var flere hundrede kilometer mellem byerne, når jeg skriver byer så tænker i nok på byer med indbygger, men nej det var byer med 17 indbygger. Jorden er rød og flad og man kan se så langt som øjet rækker. Vi endte ved Alice Spring (Centrum af Australien). Ved Ayers Rock der er en af Australiens største attraktioner, det er en kæmpe rød sten ca. 10 km i omkreds, og pænt høj når den skal bestiges, i nogen og 30 graders varme, det var en udfordring og oplevelse. Turen fortsatte videre til Darwin den nordligste del. Her var vi på safari tur i Kakadue nationalpark med 4WD. Sov i swags under åben himmel og lavede mad over bål. Jeg tror ikke, vi var specielt rene selvom vi badede i Billabongs (lavninger i sten klipper), vandet var dejlig varmt. Turen fortsatte ned af østkysten, hvor vi havde et par dage på en kvægfarm. Vi var med til det daglige arbejde så som mosturing af kvæg (drive dem til hest). Og meget mere!!! Endestedet for vores tur rundt i Australien var Sydney (syd på østkysten), hvor vi lagde et besøg forbi Operahuset og Habour Bridge. 8

9 SEKRETARIAT fortsat... Herfra fortsatte turen videre til New Zealand med 1 mdrs. rejse rundt. Jeg må sige at naturen er anderledes i forhold til Australien, det hele er mere grønt og bakket, og vejret minder lidt om det danske. Vi rejste rundt med Kiwi Experiens, en bus der kørte nord og syd øen rundt med unge rejsende back packer. Vi oplevede en masse spændende ting og lavede mange forskellige aktiviteter, fx var vi ude at gå glaissier (kæmpe store isbjerge), det var utrolig spændende, da vi måtte hugge os vej igennem da nogle af isklipperne var skvattet sammen. Vi har også været ude at riverrafte, det er hvor man sejler i en gummi båd på en flod og driver med strømmen. Her handler det om at padle og holde ved på de rigtige tidspunkter, hvis man ikke vil have en dukkert. Det var lige lidt af hvad jeg har lavet de sidste 2 mdr. Jeg kunne skrive meget mere hvis jeg skulle fortælle det hele, men jeg vil stoppe her. Det at arbejde i et andet land og rejse er en oplevelse for livet. Det har givet mig rigtig mange minder med i rygsækken. Ikke mindst har det været en udfordring at komme til et land med et andet sprog, leve i en anden kultur og møde nye mennesker. At arbejde i Australien har været spændende. Det er anderledes pga. vejrforhold og klima. De er heller ikke så langt fremme med det hele. Det har været utrolig dejligt med solskins vejr langt de fleste dage. Og kigge ud over bjergene og nyde det herlige solskins vejr. Jeg har fået afprøvet og overskredet nogle grænser, hvilket jeg nok ikke havde gjort, hvis jeg ikke havde taget af sted. Jeg har nu været hjemme siden 16. november Det er dejligt at være hjemme igen ved familie og venner. Nu passer jeg grise, hjemme ved mine forældre, det næste år indtil modul 2 januar Med venlig hilsen Birgitte Østergaard 9

10 SEKRETARIAT fortsat... Kolding Herreds Landbrugsforening arrangerer tur "Down under" i perioden 11. november november Turen går fra København til Bangkok, hvor der er overnatning, derefter til New Zealand hvor vi lander i Auckland. Efter lidt rundtur omkring Auckland fortsættes turen sydover. Vi skal besøge Longlands Dairy Farm, hvor vi hører noget om vilkårene for mælkeproducenter. Turen går videre med en masse naturoplevelser (vulkansk aktivitet, landbrugsland, skov, gejsere og meget, meget mere). Huka Falls er nogle imponerende vandfald, som vi ser sammen med den største sø, Lake Taupo. Efter 5 dage på nordøen sejler vi til sydøen, hvor vi igen oplever noget af den flotteste natur i New Zealand. Så går turen til gletsjere, regnskov og historiske mineområder. Vi kommer til Doubtful Sound, som er en fantastisk naturoplevelse med meget frodig vækst og en masse dyreliv. Derefter køres til et landbrugsområde, og der sker indkvartering i området (i smågrupper) hos private landmænd. Turen slutter i Dunedin, hvor der bliver lejlighed til at se albatrosser og pingviner på ganske tæt hold. Efter en meget udbytterig tur flyver vi Dunedin - Auckland - Bangkok - København, hvor vi ankommer den 29. november om morgenen. Udførlig dag til dag program kan fås ved henvendelse til KHL. På hele turen er der dansk turleder. Turen er tilrettelagt i samarbejde mellem KHL og My Planet (Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening). Alle også ikke medlemmer er velkomne. Der afholdes orienteringsmøde den 26. april se nærmere næste side. Pris: kr hvor der tages forbehold for prisændringer. Kolding Herreds Landbrugsforening 10

11 SEKRETARIAT fortsat... O R I E N T E R I N G S M Ø D E Onsdag, den 26. april kl afholdes orienteringsmøde angående turen til New Zealand på KHL, Niels Bohrs Vej 2, Kolding. Alle er velkomne. Tilmelding nødvendig på: tlf eller 11

12 SEKRETARIAT fortsat... Kontrol af vandløbsbræmmer Som opfølgning på den nye bekendtgørelse, Bekendtgørelse om kontrol med krydsoverensstemmelse i forbindelse med direkte støtte til landbrugere, der trådte i kraft den 1. januar 2005, vil der i den kommende tid kunne ske en besigtigelse af vandløbene for at kontrollere, at vandløbsbræmmerne overholdes. Besigtigelsen vil ske af en medarbejder fra Egtved Kommunes Teknik og Miljøforvaltning. I bekendtgørelsens krav 1.16 står der, at dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring, anbringelse af hegn og opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i en bræmme på 2 meter langs naturlige eller i regionalplanen højt målsatte vandløb og søer. Dog må hegn til græssende dyr sættes i en afstand af 1 meter fra vandløbet (se illustration). Hvorfra måles bræmmen: Bræmmen starter, der hvor vandløbsbrinken bliver plan med marken. Herfra skal der måles 2 meter ind i marken, ved græsning dog kun 1 meter til hegn. Afgrænsningen af bræmmen kan ske ved at to stokke lægges som vist på tegningen. Min. 1 m bræmme ved hegn/græsning Min. 2 m bræmme ved dyrkning 2 meter bræmmer langs vandløbene har følgende effekter: Sikre brinkerne mod udskridning samt, at de kan tilbageholde mere end 90 % af det sand og jord, der afstrømmer fra markerne. Mindsket udvaskning af fosfor, der hovedsageligt er bundet til partikler. Bedre vandføring og hermed bedre afvanding af lavtliggende marker. Mindre vedligehold og dermed færre udgifter. Mindre behov for færdsel med maskiner til oprensning langs vandløbene, med gene for landmanden til følge. Mindsket udvaskning af kvælstof til vandløbene. Positiv effekt på dyr og planter og den biologiske mangfoldighed. Spredningskorridorer for områdets dyreliv. Eventuelle overtrædelser vil i grove tilfælde og i gentagelsestilfælde blive indberettet til Direktoratet for FødevareErhverv i henhold til Bekendtgørelse nr af 22. december 2004, Bekendtgørelse om kontrol med krydsoverensstemmelse i forbindelse med direkte støtte til landbrugere (Enkeltbetalingsordningen), pkt Hvis du ikke overholder 2 meter bræmmen, kan den samlede støtte blive nedsat med 1 5 % første gang, % anden gang og op til 100 % tredje gang. Ønskes yderligere oplysninger om 2 meter bræmmer, og om hvordan bræmmen skal opmåles, så kontakt Egtved Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Brian Petersen på tlf

13 SEKRETARIAT fortsat... Bemærk: Landbrugskonference i Kolding om rammerne for fremtidens landbrug Kolding Teater, torsdag, den 15. juni 2006 Vi vil lade en række politikere og fagpersoner fra Landbruget, EU, Staten og kommunerne give deres bud på landbrugets fremtidige rammer. Vi stiller spørgsmålene: Hvilke rammer skal landbruget og landdistrikterne udvikle sig i, og hvor ser du landbrugets rolle i fremtiden? Hvordan forventes/ønskes landmandens miljøindsats, erhvervsudvikling og lovgivning på området koordineret? Hvordan styrkes og tilpasses landmandens frivillige indsats den nationale og internationale strategi på miljøområdet? Program og videre information annonceres i nærmeste fremtid. Asger Christensen 13

14 EDB KHL s NYE HJEMMESIDE Kolding Herreds landbrugsforening har pr. 1. marts 2006 fået en ny hjemmeside, adressen er den samme som før: Klik dig ind på den og se dig lidt omkring.. Blandt de nye ting kan nævnes: Nyheder fra LandbrugsInfo Nyheder fra LandbrugsAvisen EDB - tilbud, der jævnligt bliver opdateret Vejret Og meget mere Robert Bliddal IT-Konsulent Direkte tlf mail: 14

15 PERSONALENYT PERSONALENYT - REGNSKABSKONTORET Regnskabsassistent Anne Marie Olsen har valgt at søge nye udfordringer uden for KHL. KHL siger tak for den arbejdsindsats hun har ydet og ønsker held og lykke fremover. - o - o - o - o - o - Regnskabskontoret har pr. 15. marts 2006 ansat regnskabs-assistent Birgitte van Zeeland. Hun er 31 år. Hun kommer fra Kolding Skatteforvaltning, hvor hun er uddannet skatterevisor. Regnskabskontoret har pr. 1. april 2006 ansat regnskabsassistent Ebbe Lauge Krogsgaard. Han er 45 år. Han kommer fra en lignende stilling hos LandbrugsRådgivning Østjylland i Vejle. - o - o - o - o - o - Niels Peter Madsen 15

16 ØKONOMI Program: REGNSKABS- OG ØKONOMIMØDE Onsdag, den 24. maj 2006 kl Mødet afholdes på KHL, Niels Bohrs Vej 2, Kolding 1. Velkomst ved formanden Svend Skov Poulsen. 2. Orientering om regnskabskontorets arbejdsopgaver. v/ Chefkonsulent Niels Peter Madsen 3. Årets resultater for de enkelte produktionsgrene. v/ Sektionsleder Claus Bech Jensen 4. Fra Vision til virkelighed Strategisk udvikling af mælkeproduktion på Wissingsminde og etablering af landbrug i Letland. v/ gdr. Simon Simonsen, Wissingsminde, Skanderup. Af hensyn til kaffe skal der ske tilmelding på tlf senest den 22. maj KHL's Regnskabsudvalg 16

17 ØKONOMI fortsat... Kursus: Momsopgørelsen i Ø90 Online Der holdes kursus i momsopgørelsen i Ø90 Online onsdag, den 26. april 2006 kl på KHL, Niels Bohrs Vej 2, Kolding. Aftenen er for alle som selv laver momsopgørelsen eller har besluttet at gøre det fra 2006 og frem i Ø90 Online. Aftenen vil indeholde undervisning og øvelser i programmet på Pc er. Det bliver muligt at lave momsopgørelsen for 1. kvartal 2006 for egen virksomhed. Aftens indhold: o Gennemgang af momsopgørelsen, fx: Opgave valg Arbejdsgang/billede rækkefølge Billede indhold og funktioner Efterpostering af moms på tilgodehavende og gæld Afstemning med tidligere perioder Tjek og lås af opgaver Udskrift o Spørgsmål og erfaringsudveksling Undervisere: Marie Kock Pedersen, KHL Jørgen Nielsen, KHL Tilmelding: senest torsdag, den 20. april 2006 på tlf Prisen er 250 kr. pr. virksomhed. Kurset er gratis ved abonnement på Ø90 Support/hotline. 17

18 ØKONOMI fortsat... Børsovervågning via AgroMarkets Stigende udsving i markedsværdien af landbrugets produkter og råvarer, gør det mere og mere aktuelt for den moderne landmand, at have indsigt i markedsværdien for relevante råvarer og produkter samt finansielle trends specielt vedrørende kurser, valuta og renteniveauer. Denne udvikling skal være uvildig. AgroMarkets er et godt værktøj til belysning af trends. AgroMarkets koster kr. pr. år. i licensafgift, og bestilles via hjemmesiden For at få det fulde udbytte af programmet afholder KHL et kursus, hvor du vil få en unik viden om det at læse og fortolke kurverne samt lære om Teknisk Analyse. Af underviserne kan blandt andet nævnes Sved Jørgen Jensen fra Henton Group, som er landkendt for sin meget store viden og erfaring på området. Det skal også nævnes, at Svend Jørgen Jensen, Henton Group løbende skriver markedskommentar til AgroMarkets. Niels Peter Madsen 18

19 ØKONOMI fortsat... AgroMarkets Kursusleder: Anders Funch Pris: kr. pr dag pr. landmand i alt kr. for 3 dage Tilmelding: Senest mandag, den 24. april 2006 Max. antal: 25 personer 1. kursusdag: Mandag, den 1. maj 2006 Program: Kaffe og velkomst Introduktion til AgroMarkets Teknisk analyse ved John Jensen, LandboNord Glidende gennemsnit RSI + divergens ROC + MACD Støtte- og modstandslinier Øvelser Frokost Opgave løsning Råvaremarkederne ved John Jensen, LandboNord Anvendelse af analyser på råvaremarkedet Gennemgang af dagsrapporter Anvendelse af Markedsorientering Kaffepause Råvaremarkedet fortsat Anvendelse af analyser på råvaremarkedet Gennemgang af dagsrapporter Anvendelse af Markedsorientering Opfølgning på dagen relateret til hjemmesiden Tak for i dag 19

20 ØKONOMI fortsat. 2. kursusdag: Tirsdag, den 9. maj 2006 Program: Kaffe og velkomst Opsamling fra dag 1, samt gennemgang af Finansovervågning ved Jens Chr. Petersen og Hans Fink Pedersen, Landskontoret for Driftsøkonomi Opbygning af finansmodulet Daglig kommentar Strategier / anbefalinger Frokost Finansovervågning ved Jens Chr. Petersen og Hans Fink Pedersen, Landskontoret for Driftsøkonomi Renter obligationer Valuta Fundamental-/teknisk analyse Finanskalenderen Værktøjskassen Hvilke kilder baseres analyser på? Kaffe Finansovervågning ved Jens Chr. Petersen og Hans Fink Pedersen, Landskontoret for Driftsøkonomi Opfølgning på dagens emne relateret til hjemmesiden Tak for i dag 20

21 ØKONOMI fortsat. 3. kursusdag: Tirsdag, den 30. maj 2006 Program: Kaffe og velkomst Opsamling fra dag 1 og Konjunkturer og markedscykler ved Svend Jørgen Jensen, Henton Frokost Renteanalyser med tekniske analyse ved Svend Jørgen Jensen, Henton Hvilke kilder baserer Sv. J. sine analyser på? Kaffe Renteanalyser med teknisk analyse Ved Svend Jørgen Jensen Dannelse af Erfa-grupper efter mødet Tak for denne gang 21

22 ØKONOMI fortsat... Det bliver i familien - et rådgivningstilbud som gør livet lettere at håndtere. Ægtepagt og testamente er familieanliggender, som er rarest at diskutere med en du kender og har tillid til. Vi kender dig og din familie og ved, hvordan I sikrer jer bedst. Vi kan undersøge, om du og din familie er bedst muligt sikret i jeres ægteskab eller samliv, ved skilsmisse og ved død. Kan noget gøres anderledes og bedre og det kan det næsten altid kan vi yde rådgivning og oprettelse af juridiske dokumenter som testamenter, ægtepagter, børnetestamenter, overenskomster m.v. Der er mange forskellige særejeordninger som sammen med testamente kan være med til at opfylde jeres ønsker om at sikre familien og virksomheden bedst muligt. Hvordan deler I formuen, hvis I skal skilles? Hvad skal der ske med børnene, hvis I dør? Hvem skal arve? Har din efterladte ægtefælle mulighed for at videreføre virksomheden efter din død? Kan ratepension holdes udenfor bodeling? Kender du svarene? KHL er medlem af Dansk Landbrugsrådgivning og det betyder, at vi kan trække på en specialviden på familiejuraområdet og trække på en omfattende og opdateret database med regler og dokumenter, som er særligt tilpasset til landbofamilier. Rent praktisk kontakter du din økonomirådgiver eller meget gerne undertegnede. Vi finder et tidspunkt her på kontoret eller hjemme hos jer, hvor vi i sammen kan finde frem til, hvad der skal laves for at I er sikret bedst muligt. Bent Rasmussen økonomikonsulent 22

23 ØKONOMI fortsat. INVESTERINGSSELSKABER Undgå hævning i virksomheden ved køb af aktier Vi møder ofte landmænd, der ønsker at købe aktier for midler der indgår i virksomhedsordningen. Da aktier ikke må placeres i virksomhedsordningen, vil køb for virksomhedens penge blive anset for en hævning. Hvis der ikke er plads i hæverækkefølgen kan det medføre endelig beskatning af tidligere opsparede overskud, hvilket ofte er uønsket. Hidtil har det, stort set, kun været muligt at anvende overskydende likviditet til køb af obligationer. I den situation er der kommet en ny mulighed. En særlig type af investeringsforeninger, kaldet investeringsselskaber, må gerne indgå i virksomhedsskatteordningen. Investeringsselskaberne kan indeholde både aktier og obligationer. Dermed er det muligt i hvert fald indirekte at bruge ledig likviditet i virksomhedsordningen til køb af aktier. De fleste investeringsforeninger udbyder en eller flere afdelinger, der opfylder betingelserne for at kunne indgå i virksomhedsordningen. De enkelte udbydere kan oplyse, hvilke afdelinger det drejer sig om, f. eks. på investeringsforeningens hjemmeside. Det er vigtigt at være meget opmærksom på at få købt en afdeling, der opfylder betingelserne, da der ellers er tale om en hævning i virksomheden, som ofte er det man vil undgå. Investeringsselskaber beskattes efter lagerprincippet, dvs. hvert års kursstigning (eller fald) tæller med i årets indkomst, uanset om stigningen (eller faldet) er realiseret. Hvis der er plads til hævningen i virksomheden vil det ofte være bedre at placere købte aktier uden for virksomhedsordningen. Det vil ofte give en mindre beskatning. Karsten Skov Nielsen 23

24 ØKONOMI fortsat... STATUS PÅ SUKKERROER Ingen grund til panik Til orientering: Hvis man tegner en cirkel på 40 km om Nakskov og Nykøbing Falster sukkerfabrikker, og her ses der bort fra Langland, så kan alle de sukkerroer, der skal dyrkes i Danmark, dyrkes indenfor den afstand ved kun at komme med sukkerroer hver tredje år på arealerne. Dvs., at der stadigvæk er mange på Øerne, der også gerne vil dyrke sukkerroer fremover. Der er som bekendt fragttilskud op til de 80 km. For landmænd øst for Storebælt er det stadigvæk interessant at dyrke sukkerroer. Hvis man ikke får solgt sin kvote, inden sukkerroerne skal sås i år 2007, har man stadigvæk muligheden for at bortforpagte sin sukkerkvote, men bemærk, at ved en bortforpagtning i 2007 gælder bortforpagtning for 2 år altså 2008 med. Hvad er forpagtningsprisen? Forslag: På Lolland / Falster dyrker de ca. 11,7 tons polsukker pr. ha / 2014 DB Fragt mv Alternativ DB Merindtj. kr. ha Merindtj. pr. tons sukker Forpagterpris f.eks. 50% pr. tons sukker De fynboer og jyder, der har forpagtet jord af andre landmænd, hvor forpagtningen også omfattede sukkerkvote, bør regulere forpagtningsafgiften. Vores forslag er, at der reguleres pr. tons polsukker. 24

25 ØKONOMI fortsat... Forslag til reduktion af forpagtningspris på Fyn og Jylland hvor der i gennemsnit avles 9,9 tons polsukker pr. ha / 2014 DB Fragt m.v Alternativ DB Forskel Pris pr. tons polsukker ("fortjeneste") Her skal man huske den årlige reduktion på 10 til 16%, som forpagter normalt har taget tabet på. Angående fragt fra 2007 og frem har vi sat kr. på. Det betyder, at hvis Assens Sukkerfabrik havde fortsat, havde fragten ligget på det niveau. Det nemmeste er at aftale en ny pris for de forpagtningskontrakter der er i gang, så er man fri for at regulere hvert år. Det kan man gøre ud fra fortjenesten pr. tons polsukker eller ud fra den pris bortforpagteren har fået for sukkerkvoten ved salg. Det er op til en forhandling. For de nye forpagtningskontrakter aftales en pris uden sukkekvote. Hvis forpagter modtager tillægsstøtte, bør den gå videre til bortforpagter, derefter modregnes kun den del, man taber ved ikke at dyrke roer i forpagtningsafgiften. Ved ophør afleveres tillægsstøtten via betalingsrettigheder eller ved en kontant afregning. Hvad skal sukkekvoten koste? Nutidsværdien (renteniveau 5%) af den merindtjening man har ved at avle 11,7 tons sukker pr. ha fra 2006 til og med 2014 (efter 45% skat) er kr. pr. tons polsukker, Hvis I ønsker at sælge efter den 8. marts, men før såning, bør prisen ligger på kr. Salgspris efter sæsonen 2006 bør ligge på kr., da I har tjent omkring 250 kr. pr. tons polsukker efter skat ved at dyrke dem selv i år

26 ØKONOMI fortsat... Skattefri eller indkomst? Tilbage i 90erne var der mulighed for yderligere køb af sukkerkvote. Der er efterfølgende kørt en sag på om der ved salg var skattefrihed eller der var fradrag for køb. Den 23. august 2005 afsiger Østre Landsret sin dom, som lyder på, at ved køb er der ikke fradrag og gevinst ved salg er skattefrit. KHL bemærkninger: Dommen fra Østre Landsret kører udelukkende på en leveringsret. Har man solgt inden den 8. marts, har man ligeledes solgt en præmierettighed og en leveringsret. Den situation er ikke 100% lig med dommen fra Østre Landsret, hvorimod et salg efter den 8. marts kun er et salg af leveringsret og dermed lig med dommen fra Østre Landsret. Men vi er stadigvæk af den opfattelse, at man ikke kan skelne imellem præmierrettigheder og leveringsret i en salgssituation og derfor må et salg før den 8. marts stadigvæk være skattefri efter vores opfattelse med den begrundelse, at senere tildeling af præmierettigheder bliver beskattet på det tidspunkt de udbetales. Hvis skatteforvaltningen rejser en sag, er vores holdning, at den skal afprøves videre i systemet. Husk, når I sælger kvoten skal der tillægges moms. Der er altid moms på salg af leveringsrettigheder. Thorbjørn Pedersen 26

27 ØKONOMI fortsat... BETALER DU DET RIGTIGE ADMINISTRATIONSBIDRAG TIL KREDITFORENINGEN? Der er stor konkurrence mellem kreditforeningerne på administrationsbidragene, og derfor kunne det være nu, I skulle rette lidt opmærksomhed på dette. Administrationsbidraget er indeholdt i den rente, I betaler til kreditforeningen og det kan populært siges, at det er dette bidrag kreditforeningerne lever af. Vi oplever store udsving, i det I som kunder betaler, og det varierer fra 0,30% ved de allerbilligste og op til 0,80% for de, der betaler mest. De fleste ligger dog mellem 0,45% og 0,65%. Administrationsbidraget betales af den resterende restgæld på et givent lån og behøver ikke være ens på de forskellige lån, hvis I har flere lån. For de der mener, at de betaler for meget eller kommer med et godt regnskab, kunne det være nu, I skulle kontakte kreditforeningen og få en snak om størrelsen af jeres administrationsbidrag. Administrationsbidraget kan beregnes ud fra årsopgørelse for lånene eller ved at kontakte kreditforeningen. Såfremt I har spørgsmål til dette, eller hvor meget I burde betale, er I altid velkommen til at kontakte os. Anders S. Funch 27

28 MILJØ OG VVM LANDBOTURISME EN VOKSENDE BRANCHE Hvordan kan landbrugsejendomme overleve, når der ikke længere er muligheder for at udvide og effektivisere det er kun kreativiteten, der sætter grænser? Turisme på landet er en voksende branche i Danmark, og der er et stort potentiale for at gå nye veje og skabe indtjening. I fremtiden vil mange turister søge aktivitet og rekreativ udfoldelse, og derfor har landbruget gode muligheder for at deltage i udviklingen af den danske turisme. Den 2. januar 2006 trådte den nye bekendtgørelse om tilskud i kraft til fremme af tilpasning og udvikling af landdistrikterne, og som foruden de normale rammer for art. 33 projekter, afsætter 6 mio. kr. rettet mod projekter vedrørende tiloversblevne bygninger til turisme i landdistrikterne. Der afsættes yderligere 5 mio. kr. i EU-midler til andre turismeprojekter, og medfinansieres af Økonomi- og Erhvervsministe-riet med 2 mio. kr. Landboturismen kan f.eks. foregå i ferielejligheder/huse, der er indrettet i gamle landbrugsbygninger, som ikke længere er tidssvarende til anvendelse i landbrugsproduktionen. Mange vil også søge den gode mad direkte fra de lokale gårde og nyde landidyllen, hvilket kan skabe muligheder for gårdbutikker, kursuscentre m.v., der både på virksomheds- og områdeniveau kan give nogle økonomiske gevinster. Det er kun kreativiteten, der sætter grænsen for udvikling af landdistrikterne. Ansøgningsfrist for støtteordningen: Ansøgninger til disse projekter skal indsendes til amterne hurtigst muligt, idet projekterne skal være gennemført, således at tilskuddene kan udbetales i EUregnskabsåret 2006, der slutter den 15. oktober Anmodning om udbetaling skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv senest den 15. september For yderligere information kontakt: Jysk Svinerådgivning, Miljøafdeling 28

29 PLANTEPRODUKTION 29

30 JYSK SVINERÅDGIVNING Jysk Svinerådgivning inviterer til medlemsmøder i Varde, Grindsted og Kolding. Møderne er placeret om aftenen så flest mulige får chancen for at deltage. På møderne vil vi informere om e-kontrolresultater herunder præsentere Hitlisten for hhv. søer og slagtesvin, status på fodersituationen, erfaringer fra bedriftsrådgivningen (krydsoverensstemmelse mm.) og div. aktuelle emner. På alle tre møder har vi allieret os med basisforeningernes driftsøkonomikonsulenter, der vil fokusere på bundlinieøkonomi mm. Møderne afholdes: Mandag den 24. april, Landbocentret Varde kl Mandag den 1. maj, Landbrugscentret Kolding kl Tirsdag den 2. maj, Grindsted Landboskole kl Deltagelse i møderne er gratis, men af praktiske hensyn bedes tilmelding ske senest dagen før til telefon

31 JYSK SVINERÅDGIVNING fortsat... FODRER DU DINE GRISE OPTIMALT? Skal du bruge normtal eller egne tal for fodereffektivitet til gødningsåret 2007? Kun via et dokumenteret lavt foderforbrug pr. kg tilvækst kan der blive mulighed for supplerende indkøb af handelsgødning. For at kunne bruge egne tal for fodereffektivitet til gødningsåret 2007 kræves en troværdig E-rapport. E-rapporten skal minimum dække en periode på 12 måneder inden for perioden 15. september 2005 til 15. oktober Er du ikke allerede i gang med at udarbejde en E-rapport, så bør du hurtigst muligt komme i gang. Har du behov for hjælp til udarbejdelse af en E-rapport kontakt da venligt Jysk Svinerådgivning. Dorte Bertelsen, svinekonsulent, Jysk Svinerådgivning 31

32 JYSK SVINERÅDGIVNING fortsat... BLIV BEDRE BRUG HITLISTEN Bliv inspireret til bedre produktionsresultater. Benyt dig af Jysk Svinerådgivnings Hitliste for sohold og slagtesvin. Udsnit, sohold: 4. kvartal 2005 Fravæn. pr. årsso Levf.pr kuld Dødf. pr. kuld Frav. pr. kuld % døde før frav. % 1.lægs Kuld pr. årsso Gennemsnit 25,8 13,2 1,7 11,4 13,5 22,3 2,26 Bedste 25% 28,7 14,0 1,5 12,4 11,8 23,4 2,32 30,9 13,2 1,1 13,0 1,8 11 2,38 29,9 14,0 1,5 12,6 10,0 55 2,37 29,8 13,5 1,8 12,5 8,0 24 2,40 29,5 14,3 1,4 12,3 14,0 22 2,39 29,3 14,3 1,5 13,0 9,3 40 2,26 29,1 14,7 1,3 12,5 15,4 9 2,31 28,8 13,8 1,3 13,0 6,0 22 2,22 Som en gratis ydelse tilbyder Jysk Svinerådgivning, at vi hvis du indsender en diskette med sikkerhedskopi eller mailer data til os, tager resultaterne med i områdegennemsnittet, og ikke mindst med på HITLISTEN, hvor du kan sammenligne dig med de øvrige besætninger, der har beregnet e-kontrol de seneste 3 mdr. Benyt dig af muligheden og brug Det sidste år har Jysk Svinerådgivning i stigende omfang besøgt svineproducenter med eget EDB (Agrosoft eller Bedriftsløsningen). Ved besøgene vurderes kvaliteten af de indtastede data, og formålet er, at rette afstemningsfejl der tit forvirrer både ejer, ansatte, bank og konsulenterne. 32

33 JYSK SVINERÅDGIVNING fortsat... Datafejl der medfører afvigelse på 2 grise pr. årsso, 3% døde smågrise, fejl v. foderafstemning eller +/-0,3 FEsv/kg tilvækst ved slagtesvinene, forekommer jævnligt i de rapporter vi ser på besætningsbesøgene. Ved at hjælpe med rettelser og ændringer i skærmbillederne har vi erfaret, at mange med sikker hånd, kan fortsætte med selv at klare de daglige indtastninger. Skulle der i en kortere eller længere periode være mangel på tid/mandskab, bistår Jysk Svinerådgivning gerne med Farmsekretær til kun 395 kr./time. chefkonsulent Bjarke Lassesen, Jysk Svinerådgivning 33

34 JYSK KVÆGRÅDGIVNING Tilbud til kødkvægfolket Fra fødsel til slagt på rekordtid Vil du sætte fokus på sommerfoder, tilvækst, økonomi og kødkvalitet? Vil du lære af andre eller lære andre kødkvægfolk hvordan du gør? Hvis du kan svare ja til ovenstående så meld dig til, at deltage i en ERFA-gruppe igennem sommeren. Vi afholder korte koncentrerede møder sidste fredag i hver måned igennem sommeren, med undtagelse i juli måned. ERFA-mødet afholdes fra til hos en af deltagerne. Start i april og sidste møde i oktober. Tilmelding seneste tirsdag den 18. april til Jysk Kvægrådgivning tlf , el Min. 8 deltagere for at en gruppe startes op. Pris: 200 kr. pr. møde ekskl. moms. Koordinator: Chefkonsulent Erik Andersen, Jysk Kvægrådgivning 34

35 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat... ER DU OGSÅ TRÆT AF FLUER? Så gør noget! Der er flere metoder til en effektiv bekæmpelse af fluer som vil blive nævnt i det følgende: En effektiv bekæmpelse med snyltehvepse opnås ved... At udsætte tidligt på fluesæsonen (som regel midt i april) At udsætte hvor fluerne udvikles - eksempelvis i kanten af dybstrøelsesbokse At udsætte hvepse løbende - hver 2. eller 3. uge fra midt april til midt oktober. At udsætte 3-4 dage efter udmugning At hvepsene udsættes tidligt om morgenen eller sent om aftenen for ellers vil de flyve væk. At udsætte omkring 200 hvepse pr. m 3 dybstrøelse At kombinere med eksempelvis smøremidler Vær opmærksom på at det skal være snyltehvepsearten Spalangia cameroni for at få en optimal effekt af at udsætte snyltehvepse (Kilde: Henrik Skovgård, Statens Skadedyrslaboratorium). Rovfluer Etablerer sig i flydelaget i gyllekanalen. Jo mere tørt jo mindre effektiv er rovfluerne. Der behøves ikke at udsættes rovfluer løbende, da de etablerer sig og reproducer sig selv. Dog med den vigtige undtagelse at de jo ryger med ud ved fjernelse af flydelaget under spalterne. Fysisk bekæmpelse Hyppig udmugning (juli-august hver uge) Tildækning af mødding med presenning/plastik. Rengøring Mekanisk bekæmpelse Fælder (klisterplader, klistersnore, m.fl.) - kræver hyppig udskiftning (virker mod stuefluer) Lys (ultraviolet lys med indbygget grill) - (virker primært mod stikfluer) 35

36 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat... Biologisk bekæmpelse Rovfluer (virker mod stue- og stikfluer) Snyltehvepse (virker mod stue- og stikfluer) Biller og mider Svampe og bakterier Kemisk bekæmpelse Larvicider (virker mod stue- og stikfluer) Vær opmærksom på at der går ca. 1 mdr. før effekten af larvicider kan ses. Vigtigt at opløse i rigeligt vand. Udsprøjtes hver uge - Ved udmugning udsprøjtes efter 3-4 dage. Smøremidler (virker mod stuefluer) Det er vigtigt at smøre i striber, da fluerne helst vil sidde på kanten. Sprøjtemidler (virker mod stue- og stikfluer) Sprøjtes direkte på væggen de steder hvor fluerne sidder - sprøjtes på om aftenen, da fluerne sidder på dyrene i dagtimerne. Aerosoler (virker mod stue- og stikfluen) Rumsprøjtning som giver en Her og nu effekt. Anbefales ikke at bruges pga. udvikling af resistens. Såfremt det alligevel anvendes, så brug det kun i kortere perioder og max. 1 x ugentligt for at modvirke resistens. 3 nøgleord i bekæmpelsen af fluer 36 Find hvor problemet er (hygiejne, foder- og/eller gødningsrester, m.m.) Det rigtige tidspunkt og metode for indgriben Læs og følg anvisningerne til punkt og prikke Har du naboer tæt på så tag en snak med dem om, hvordan de bekæmper fluer - så undgår du og din familie besøg af deres fluer i tilfælde af at de ikke aktivt bekæmper fluer, da fluer faktisk kan flyve ret langt med hjælp fra vinden. Derfor få dine naboer med i en aktiv bekæmpelse så undgår du besøg af deres fluer Betina Stadager Cramer, kvægrådgiver

37 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat... SLUT MED PRISKORRIDOREN Fra og med den næste kvotebørs vil der ikke være nogen priskorridor og mælkekvoter kan igen blive handlet uden fare for at blive sorteret fra. Dansk Kvægs bestyrelse har besluttet at de ikke vil forlænge kvotebørsens priskorridor, som har været gældende på de seneste fire børser. Priskorridoren betød at 59 bud blev sorteret fra alt i alt. Langt de fleste på novemberbørsen 2005, hvor 49 bud blev sorteret fra og betød at prisen blev reduceret med ca. 15 øre/kg som følge af priskorridoren. Øvrige hovedpunkter i kvotebørsordningen - der er ingen købsbegrænsninger - der kan købes kvote til en tom bedrift - omfordelingen af kvote sker som vist i tabellen Børsdatoer Dato for afståelse/overførsel 1. feb Apr maj juli aug okt nov jan Ved køb og salg på februarbørsen sker overdragelsen og afståelsen af kvoten først fra starten af næste kvoteår. Nøgletal fra de seneste 6 kvotebørser Seneste 6 kvotebørser Maj 2004 Nov Maj 2005 Aug Nov Feb Ligevægtspris (kr./kg 4,43 3,13 3,69 4,61 4,21 3,74 v.4,36% fedt) Ligevægtsmængde, mio. kg , ,1 137,6 Godkendte salg af kvote Godkendte køb af kvote Betina Stadager Cramer Kvægrådgiver 37

38 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat... FAKTA FRA DB-KVÆG ÅRSMØDET I JYSK KVÆGRÅDGIVNING Årsmødet for de landmænd der får udarbejdet DB-kvæg blev afholdt den 15. marts. Der var deltagere på mødet, som fik indblik i hvordan tallene økonomisk og teknisk påvirker hinanden. DB-kvæg opgørelserne viser store forskelle i indtjeningen mellem besætningerne. Ved en gennemsnitsydelse på ca kg EKM leveret til mejeriet er der en forskel mellem højeste og laveste på kr./ko inkl. kvier. For en besætning med 100 køer svarer det til en forskel på kr. i DB ved køer inkl. opdræt. Men indtjeningen kommer fra mange parametre og af gode resultater der er opnået i 2005, spredt blandt deltagerne, kan f.eks. nævnes: - Højeste tilvækstværdi 0,40 kr./kg EKM - Laveste celletal Laveste kælvningsalder 24,5 måneder tung race - Bedste DB/kg EKM (konv.) 1,26 kr./kg EKM - Bedste DB/kg EKM (øko.) 1,45 kr./kg EKM De fleste har områder, hvor det virkelig fungerer godt. Hold fast i dette og lav tiltag som øger indtjeningen på andre områder. Samtlige parametre påvirker DB mere eller mindre, hvilket er synliggjort i nedenstående tabel og figurer. Bemærk tallene er baseret på kg EKM leveret til mejeriet. Tal fra DB-kvæg: Tabel 1 viser forskellene pr. ko inkl. kvier. I mælkeprisen er der en forskel på 9 øre/kg EKM, svarende til 802 kr./ko. Mælkekvaliteten har stor betydning for afregningen, - især celletal. Også værdistof i mælken betyder noget for afregning på mælk. I tilvækstværdien er der meget stor forskel, - hvis dødeligheden er høj, er det vigtigt at få den bragt ned. Andre ting kan være: Er der lagt en strategi for, hvor mange opdræt der skal være på bedriften? Og er der økonomi i at have opdræt på bedriften? Hvad skal kælvningsalderen være? Den største udgift til mælkeproduktion er foderet. I Jysk Kvægrådgivning er foderudgiften på 1,01 kr./kg EKM i gennemsnit. En forskel på 22 øre/kg EKM, - svarende til kr./ ko inkl. opdræt. Her kan være årsager til at man ligger højt eller lavt. I opgørelserne er grovfoderet sat til 90 øre/fe, så det er indkøbt foder der har betydning for den samlede foderudgift. Hav altid fokus på indkøb af foder. 38

39 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat... Råvarerne sojaskrå kombineret med rapskager kan normalt købes billigere end en kraftfoderblanding. Er der valgt kraftfoder, hvor råvarer kan indgå i rationen, er det værd at undersøge priserne her. Rette købstidspunkt har betydning, ligesom kvantumsrabatter også har betydning. Udgift til dyrlægen er også en stor post. I gennemsnit er den på 9 øre/kg EKM, svarende til 777 kr./ko inkl. kvier. Fra laveste til højeste udgift er der en forskel på kr./ko inkl. kvier. Hvad er dine udgifter til dyrlægen? Skal kokomforten forbedres i stalden? Spørgsmålet afleder flere spørgsmål. Skal der skrabes oftere i sengebåsene? Er sengebåsene indrettet korrekt? Strøs der ofte nok og hvad skal der strøs med? Er fodersammensætningen korrekt. Hvordan fodres goldkøerne? De nævnte spørgsmål har alle indflydelse på sundheden, - og kan ved forbedring sænke dyrlægeudgiften. Tabel 1. Resultater 2005: JYSK (23) kg EKM leveret til mejeri Lands (160) kg EKM leveret til mejeri Lav/høj kr. pr. kg EKM Forskel kr./ko ved kg EKM Mælkeindtægt ,11/2, Tilvækstværdi ,16/0, Indtægt i alt Indkøbt foder Grovfoder ,91/ 1, Dyrlæge ,02/0, Diverse ,09/0, Udgift i alt DB ,88/1, Sammenhænge hvad har betydning for DB/kg EKM? Figurerne vises de sammenhænge der er til DB/kg EKM. Den indlagte linie i figurerne viser tendensen. Figur 1. Kvalitetstillæg & DB kvalitets tillæg øre/kg ,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,30 db pr. kg EKM Højere kvalitetstillæg giver bedre DB/kg EKM. Stigningen i DB/kg EKM stiger mere end stigningen er i kvalitetstillæg. 39

40 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat... Figur 2. Celletal & DB Celletal mejeri ,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,30 DB / kg EKM Lavere celletal giver højere DB/kg EKM Figur 3. Fodereffektivitet & DB Fodereffektivitet Højere fodereffektivitet giver højere DB/kg EKM. Fodereffektiviteten har meget stor betydning for DB ,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,30 DB / kg EKM Figur 4. Foderomkostning & DB. Foderomkost øre pr. FE Lavere foderudgift/fe giver højere DB/kg EKM 80 0,80 0,85 0,90 0,95 1,00 1,05 1,10 1,15 1,20 1,25 1,30 DB pr. kg EKM Figur 5. Indkøbt foder & DB. 140 Øre/FE indkøbt foder Lavere udgift på indkøbt foder giver højere DB/kg EKM ,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,30 40 DB / kg EKM

41 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat... Figur 6. Dyrlæge & DB Dyrlæge øre/kg EKM ,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,30 DB / kg EKM Lavere udgift til dyrlægen giver højere DB/kg EKM Strategi for fremtiden: Find ud af hvor du skal lave dine indsatsområder i din besætning, - lav mål for området og lav de tiltag der er nødvendigt for at opnå målet. Ove Sørensen Føns, Kvægrådgiver 41

42 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat ENSILERING En ny græssæson venter forude. Artiklen handler om forhold vedr. indlægning i stak, dækning af stak, samt komprimering. Når der laves aftale med maskinstationen om ensileringsarbejde, er det væsentligt at få aftalt hvorledes stakke ønskes lavet, og hvordan selve indlægningen, samt transporten skal foregå. Dette for at maskinstationen kan lave den bedste planlægning, og at du efterfølgende bliver meget tilfreds med det udførte arbejde. Flg. væsentlige forhold skal afklares: Er der ændringer i forhold til sidste sæson. Siloer, tilkørselsforhold etc.? Hvilket materiel skal køre i stak? Skal der eksempelvis anvendes 1 eller 2 gede? Hvordan ønskes stakken afsluttet? Ekstra komprimering, hjælp til dækning etc.? Ønskes der tilsat ensileringsmiddel? Siloanlæg: Siloanlægget bør være åbent i begge ender, så vogne kan køre igennem, og så bredt, at der er plads til både en vogn og en gummiged. Ved at have åbne ender undgås også den dårligere ensilagekvalitet der altid vil være i den lukkede ende af siloen. Der bør være en stor betonplads foran siloen, så der ikke kommer jord i ensilagen under indlægningen. Hæng ny plast over kanten af siloen. Hvis siderne har utætheder skal plasten helt til bunden, og 1 m ind på bunden. Markstak: Ensilagen kan blive lige så god her som i en plansilo. Men der er flere forhold der skal være i orden. Brug altid bundplast! Desværre er det kun de færreste der gør det. Men har det først været prøvet, er du ikke i tvivl. Risikoen for at der trænger ilt ind i ensilagen er meget mindre. Det er også nemmere at få alt ensilagen med ved udtagning. Kvaliteten bliver mere ensartet, og uden nævneværdigt spild. Alt for ofte ses markstakke i landskabet, som er omgivet af større eller mindre stakke af kasseret ensilage.

43 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat... Det er ressourcespild og til stor irritation ved det daglige arbejde med udtagningen. Bundplasten skal holdes fri i ca. 1 m i hver side, så den kan rulles sammen med dækplasten. Bunden skal være jævn og fri for sten. Stakkens sider må ikke være for stejle, da der så ikke er mulighed for at køre på tværs ved komprimeringen. Komprimering - det vigtigste element ved ensileringsarbejdet. Manglende indlægning i tynde lag på 10 cm, samt ikke konstant kørsel i stakken, er de brist vi oftest kan konstatere når der er problemer med holdbarheden i en ensilagestak. I efteråret blev der lavet et forsøg for at belyse effekten af tryk. Vejeplader blev placeret inden afgrøden blev lagt ovenpå. Det kunne herefter konstateres at geden trykkede med ca kg ved en lagtykkelse på 10 cm, men kun ca. 160 kg når laget var 50 cm tykt. Selv om der kan være en vis usikkerhed ved vejningen, belyser det meget godt den udjævning af trykket der sker ved tykkere lag. Det kan derfor ikke påpeges stærkt nok, at udlægning i tynde lag er et krav. Derfor skal der være en form for tænder/fingre på gedens skovl. Herved drysses/fordeles afgrøden nemmere når skovlen vippes. Ved græsafgrøder er tænder som på en jordskovl derfor ikke nok. 43

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Nøgletal og analyse af driftsregnskab Driftsøkonomi for kvægrådgivere modul 1

Nøgletal og analyse af driftsregnskab Driftsøkonomi for kvægrådgivere modul 1 Kvæg Nøgletal og analyse af driftsregnskab Driftsøkonomi for kvægrådgivere modul 1 Tid og sted 17.-21. marts og 3. juni 2003 på AgroForum Koldkærgård Modul 2: 1.-3. september og 2. oktober 2003 på AgroForum

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Tournaround Taktisk og strategisk planlægning

Læs mere

Evaluering ved landmænd:

Evaluering ved landmænd: Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Klubnyt efterår 2014.

Klubnyt efterår 2014. Sommeren er forsvundet og vi er godt i gang med den sidste del af året, vi er sidst i oktober og der er kun 2 måneder til jul, så er vi igen på vej til sommer og nyt campingsæson. Det har været en forrygende

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KS-tillæg) Marts 2011

Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KS-tillæg) Marts 2011 Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KS-tillæg) Marts 2011 Indholdsfortegnelse I. Afkobling af støtten for stivelseskartofler... 3 II. Beregning af tillægget... 4 III. Ansøgning om KS-tillæg...

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

nyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om

nyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om nyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om Generalforsamling og områdemøder 2013 Kan det betale sig at producere den sidste liter mælk? Nyhed! Danish Agro tilbyder nu melfoder Læg låg på

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev

LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev Til erfagruppen LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev SvineRådgivning Tlf. 9624 1881 Fax. 9624 2426 www.landbonord.dk Brønderslev, den 29. september 2015 erfa-indbydelse driftsledere, 25 law/anj

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 v/ gårdejer Niels-Henrik Hjerrild og driftsøkonom Poul Brandstrup Agenda 1. Hvad gik budgetmatchen ud på? V/ Poul Brandstrup 2. Min

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes? Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent - Hvad skal der til, for at det lykkes? Hvem er vi? Preben Bækgård Madsen 29 år Driftslederuddannet 2006 Anja Bækgård Madsen 28 år Sygeplejerske

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Vejledning Mælkeudvalgets kvotebørs december 1998

Vejledning Mælkeudvalgets kvotebørs december 1998 Vejledning Mælkeudvalgets kvotebørs december 1998 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Salg af mælkekvote 2. Pris og betaling 3. Hvem kan sælge på kvotebørsen 4. Hvilken mængde kan sælges 5. Betingelser Køb

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Tillykke. Vil I sælge jeres hus i Bakken bofællesskab? 31. årgang Nr. 7 14. februar 2011

Tillykke. Vil I sælge jeres hus i Bakken bofællesskab? 31. årgang Nr. 7 14. februar 2011 31. årgang Nr. 7 14. februar 2011 E-mail: Bakkanalen@bf-bakken.dk Hjemmeside: www.bfbakken.com Redaktion Hjørdis Deadline søndag kl. 16 00 Redigeres af bofæller Indlæg til Bakkanalen: Skriv teksten i arial

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP Turbo på Slagtesvin Afslutningsmøde Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7102 Dagens program Velkomst og gennemgang af resultater Resultater generelt Brugerundersøgelser Ændre vaner hvordan? Målgrupper

Læs mere

Håndbog for Kunderelationer (customer relation management) Vejle Amts Familielandbrug

Håndbog for Kunderelationer (customer relation management) Vejle Amts Familielandbrug Håndbog for Kunderelationer (customer relation management) Vejle Amts Familielandbrug Formål: Vi lever i en konkurrencebetonet verden, og god service er en del af den vare vi sælger, -en del, der bliver

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. Tandlægernes Tryghedsordninger FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. PFA Pension, 21. november 2011 Indhold 1. Spørgsmål med relevans for både ansatte og selvstændige tandlæger:...

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Pasningsaftale: Opdræt af kvier

Pasningsaftale: Opdræt af kvier Pasningsaftale: Opdræt af kvier Ejer Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Opdrætter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Side 1 af 7 Generelt Opdrætter passer kvierne efter god landmandsskik. Opdrætter

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med Produktionsbudgettet Dette hæfte er en introduktion til produktionsbudgettet. Produktionsbudgettet er det faglige og tekniske grundlag for

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Kære medlemmer. Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer

Kære medlemmer. Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer Lett Advokatfirma Adv. Henrik Puggaard J.nr. 237028-3 RMN NYHEDSBREV 10. SEPTEMBER 2012 Kære medlemmer Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer Jyske Bank A/S fremsætter

Læs mere

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S Årsrapport 2007 Hovedpunkter i 2007 I regnskabsperioden er der realiseret en omsætning på 58,8 mio. kr., et EBITresultat på -3,8 mio. kr. og et resultat før skat på 6,3 mio. kr. Resultatet før skat er

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

26-02-2015 BERETNING 2015. Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen. Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen

26-02-2015 BERETNING 2015. Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen. Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen BERETNING 2015 Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen 3 1 Ove Korsgaard Information den 17. december 2014 2 OMRÅDEGENNEMSNIT 2015 Hvad er muligt

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag Ve-280998.p65 Kvoteåret 1998/99 Ansøgning på grundlag af etablering skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 2. november 1998 Vejledning af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev 4.07.2013

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev 4.07.2013 Nyhedsbrev 4.07.2013 Ved formanden. Index: 1. Formandens ord. 2. Dagens Vittighed. 3. Turen til Edinburg 4. Dansk Suffolk er kommet på Facebook 5. Billede af exporten til Lithauen 6. Vædderskue. Formandens

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender ÅREBLADET Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 11 Nov. 2015 34. årgang Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender Faaborg Roklub, tlf. 62 61 07 71, www.faaborg-roklub.dk

Læs mere

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd Svineproduktion i Tyskland Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, Husdyrholdets størrelse i DK Maksimalt 750 DE inden for en landbrugsbedrift Senere mulighed for 950 DE, hvis visse skærpede krav til dyrevelfærd

Læs mere

Vejledning til Nationale reserve 2009

Vejledning til Nationale reserve 2009 Vejledning til Nationale reserve 2009 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Januar 2009 Midlertidig udgave ny udgave forventes i feb. jáåáëíéêáéí=ñçê=c

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

En vejledning til SU-ansøgere

En vejledning til SU-ansøgere 1 En vejledning til SU-ansøgere 2 3 I denne lille folder kan du måske få svar på dine spørgsmål om SU. Du er også altid velkommen til at kontakte SU-vejleder på kontoret eller tale med din studievejleder.

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION Tips og tricks, PattegriseLIV Keld Sommer, svine og byggerådgiver PattegriseLIV Totaldødelighed maks. 20 % i 2020 Landsgennemsnit 2014: 21,9 %(200924,2%) Gefion gns. Lige

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere