Han er klar til at satse stort. Vattenfall giver dansk direktør frie hænder: Læs interviewet med Bjarne Korshøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Han er klar til at satse stort. Vattenfall giver dansk direktør frie hænder: Læs interviewet med Bjarne Korshøj"

Transkript

1 6 06 Vattenfall giver dansk direktør frie hænder: Han er klar til at satse stort Læs interviewet med Bjarne Korshøj Østdansk ekstraregning tæt på en mia. kr. fordi: Sverige skruer ned for el over Øresund Læs artiklen Gennembrud for elmarkedet: Nu skal strømmen løbe rigtigt over grænsen Læs artiklen

2 Kul er en billig energikilde, og vi løber ikke tør for den. Den eneste fejl ved kul er, at det forurener Anders Eldrup, adm. direktør for DONG Energy, om selskabets planer om at bygge ny kapacitet i Tyskland. ajour Nyhedsmagasinet omenergi Jysk vindmøllebaron Iværksætter: En jysk iværksætter har i løbet af 12 år investeret omkring 200 mio. kr. i vindkraft, skriver Berlingske Tidende. Det drejer sig om den 42-årige civiløkonom Jens Petri Petersen, der brød med familiens traditionelle erhverv ved at skifte fra blomster og grønne planter til grøn energi. Hans firma, Petri Holding Aps. i Hallendrup syd for Randers har næste år planer om at investere op mod 125 mio. kr. i 10 kæmpevindmøller på i alt 23 MW ved Overgård Gods nær Hadsund. DONG Energy leverer samme antal møller. Vi skal lige have økonomien til at hænge sammen, siger den jyske vindmøllebaron til avisen og fortsætter: Danmark er jo det land i EU, hvor vindmølleejerne får lavest betaling, dvs. maksimalt 48 øre pr. leveret kwh. Dyrt: Ifølge Elsparefonden kan det blive en dyr fornøjelse at investere i hjemmefadølsanlæg. Foto: Bjørn Stig Hansen, Polfoto Det er en om er Fadøl: Elsparefonden og Teknologisk Institut beskylder Tuborgs hjemme-fadølsanlæg, Draughtmaster, for at rive bunden ud af pengepungen, fordi prisen for det årlige elforbrug næsten er lige så høj som indkøbsprisen på ca kr., skriver Ekstra Bladet. For at bruge Tuborgs eget slogan så er det en om er. Elforbruget for at holde øllet koldt i anlægget er mere end 20 gange så højt, som hvis det lå i et køleskab, siger projektleder i Elsparefonden, Christian Lüders, til avisen. Og så skal fustagen oven i købet ligge på køl i 12 timer, inden den sættes i anlægget. Samlet set bliver øllet tre gange så dyrt, som en tilsvarende flaske i supermarkedet, tilføjer avisen. Projekt: Kæmpevindmøller på land bliver den jyske vindmøllekraftbarons næste store projekt. Foto: Heine Pedersen, BAM Ekstra elregning på 2,2 mia. Gratis: Staten uddeler gratis CO 2 -kvoter til de danske elværker, men netselskaberne vil alligevel opkræve afgifter for 2,2 mia. kr. hos elforbrugerne i perioden , skriver dagbladet Børsen, som har fået indsigt i et internt notat fra Skatteministeriet. Erhvervene taber godt 1,2 mia. kr., mens husholdninger m.v. taber hen ved 1 mia. kr. ved uændret CO 2 -afgift, fordi elprisen stiger som følge af kvoteordningen. Det er uanset, hvor mange gratis kvoter elværkerne får, hedder det i notatet. Regnestykket med de godt 2 mia. kr. er ifølge Børsen en vigtig brik i den model, som skatteminister Christian Jensen har foreslået at fordele de danske CO 2 -kvoter efter.

3 NORDISK MILJØMÆRKNING Vi er nummer et, to eller tre på alle hovedmarkeder i verden, og det vil vi fortsat være Ditlev Engel, adm. direktør for vindmøllefabrikken Vestas indhold Elpriser: Svenske flaskehalse koster os dyrt 5 Horns Rev: Luftledninger til debat 6 Interview: Vattenfall klar til at investere 8 Nyhedsmagasinet omenergi Kommentar: Historisk afgørelse for elmarkedet 12 Markedsmagt: Elsam misbrugte dominans 13 Forskning/udvikling: Demonstration slår an 16 Elmarked: Nu kobling over landegrænsen 17 Baggrund: Krydstogtskib slukkede lyset 18 Leder: Strategien for el og gas 20 Vindkraft: Behov for langsigtet planlægning 21 El/gas: Gasbørs efterlyser fødselshjælper 27 Beredskab: Højvande testede effektiviteten 23 Markedspladsen: Regn sænker elprisen 26 Bagsiden: Skive gi r den gas Tryksag 166 Udgives seks gange årligt af Energinet.dk s kommunikationsafdeling Fjordvejen 1-11 DK-7000 Fredericia Tlf Fax Redaktion Redaktør Torben Bülow (DJ) tlf Kommunikationsmedarbejder Karin Tronbech Hansen tlf Kommunikationsdirektør Hans Mogensen (ansv.) tlf Layout og tryk Datagraf Distribution Afdelingssekretær Birte Rosa tlf Forsidefoto: Palle Peter Skov Miljøcertificeret efter ISO Nyhedsmagasinet OmEnergi trykkes på miljøvenligt papir. ISSN-nr Oplag: Næste nummer udkommer ultimo februar 2007

4 netop Får vi færre CO2-kvoter end vores konkurrenter i landenes omkring os, så mister vi konkurrencekraft Lars Aagaard, vicedirektør i Dansk Energi Nyhedsmagasinet omenergi 4 Målestreng: Nu kan målerstation Dragør Border skrue op for naturgassen over Øresund til broderfolket. Foto: Tao Lytzen Mere gas over Øresund skal trodse svensk kulde Kapacitet: Målerstation Dragør Border på Amager kan nu sende 25 procent mere naturgas til svenskerne, som nu kan modtage m 3 i timen. Den udvidede kapacitet på godt m 3 i timen skulle efter planen have været klar fra 1. oktober, men måtte vente til sidst i november som følge af problemer med det måletekniske udstyr. Forsinkelsen fik ikke driftsmæssige konsekvenser, da de to eksisterende målestrenge formåede at dække svenskernes behov for naturgas i det sene efterår, inden vinteren for alvor bed sig fast, oplyser ingeniør Torsten Hasle Nielsen fra Gastransmission. Eksporten kan hurtigt øges Et nyt gasfyret kraftvarmværk ved Göteborg ventes at sætte sig på størstedelen af den ekstra kapacitet. Energinet.dk kan uden de store armbevægelser øge eksporten over Øresund med yderligere m 3 Fjordvejen Fredericia Telefon Fax i timen. Det bliver måske aktuelt, hvis svenskerne også realiserer planerne om en større gasledning mod Stockholm og endnu et kraftvarmeværk i Malmø. Elnettet styrkes for 3,4 mia. kr. INVESTERINGER: Det vil koste godt 1,2 mia. kr. at binde Danmarks elektrisk sammen med en jævnstrømsforbindelse på bunden af Storebælt og det samme beløb at koble de nye havmølleparker på Horns Rev og Rødsand på transmissionsnettet i land. Desuden vil det koste en halv mia. kr. at styrke 400 kv-forbindelsen i Sydjylland mellem Kassø og Vejen. Sammen med en lang række mindre projekter har Energinet.dk i de kommende seks år brug for at styrke elsystemet for 3,4 mia. kr. Det fremgår af Anlægsrapport 2006, der netop er udkommet som afløser for tidligere års anlægsplaner. Rapporten gør ikke kun status over anlægsprojekter i det danske el- og gastransmissionssystem, men vurderer også behovet for investeringer i de kommende seks år. Gastransmissionssystemet optræder for første gang optræder i anlægsrapporten side om side med el, men investeringsbehovet er langt mindre både nu og i de kommende år. Planlægningen af infrastrukturen for el omfatter samtlige transmissionsselskabers anlæg over 100 kv, mens gasinfrastrukturen dækker alle Energinet.dk s anlæg. Anlægsrapport 2006 kan fra årsskiftet ses på og rekvireres via Anlægsrapport 2006 for eltransmission i Danmark Anlægsrapport 2006 for el- og gastransmission i Danmark Anlæg: Energinet.dk giver nu det første fælles overblik over projekter i el- og gasnettet.

5 Svenske flaskehalse koster danske elforbrugere dyrt Elpriser: Ekstraregning på mindst 725 mio. kr. i løbet af fem år til østdanskerne, fordi svenskerne beskytter egne elforbrugere ved at begrænse strømmen over Øresund. Kunstigt høje elpriser har de seneste fem år kostet de østdanske forbrugere mindst 725 mio. kr. som en direkte følge af Svenska Kraftnäts håndtering af interne flaskehalse i elnettet. Det vurderer en rapport, som konsulentvirksomheden Copenhagen Economics har udarbejdet for Energinet.dk. Især siden sommeren 2005 har svenskerne haft for vane at beskytte egne interesser ved at flytte interne flaskehalse i elnettet ned til den elektriske Øresundsforbindelse. Og det sker nu i et omfang, som truer eksistensen af et sammenhængende nordisk elmarked, mener markedsdirektør Lene Sonne, Energinet.dk. I modstrid med EU-regler Svenskernes håndtering af flaskehalse er efter vores vurdering i modstrid med både EU s konkurrenceregler, som forbyder misbrug af en dominerende markedsposition, og med EUs regler for det indre marked, fortsætter Lene Sonne. Siden foråret 2006 har Energinet. dk holdt en række møder med EUkommissionen, der også har modtaget en klage fra Dansk Energi og den tilsvarende norske brancheorganisation. Men broderfolket slår stædigt på deres ret til at fastholde Sverige som ét prisområde for el. Miseren skyldes, at svenskerne fra tid til anden flytter interne flaskehalse i elnettet ud til grænserne for at undgå forskellige priser på el i en række geografiske områder. Det sker mest ved at begrænse transmissionskapaciteten over Øresund. Resultatet bliver ofte ekstreme spotpriser for de østdanske forbrugere i situationer med plads i Øresunds-kablerne og ledig produktionskapacitet i Sydsverige. Danmark afviser lappeløsning Trods et utal af møder er det ikke lykkedes os at få en langtidsholdbar, markedsbaseret løsning i stand med Svenska Kraftnät. De har i stedet foreslået at sprede de svenske flaskehalsomkostninger ud på alle aktører i Norden, men det anser vi for en lappeløsning, siger Lene Sonne og tilføjer: Flaskehalsproblemer i elnettet skal håndteres der, hvor de fysisk opstår. Vi indgår dog gerne i en midlertidig løsning, hvis svenskerne samtidig vil medvirke til en langsigtet løsning, men det afviser de, siger Lene Sonne. Svenskernes håndtering af interne flaskehalse forhindrer ofte markedet i at føre strømmen til områder med lave priser og lav produktion. Det udfordrer ifølge Lene Sonne ikke bare drifts- og forsyningssikkerheden, men forhindrer også systemansvaret i at udnytte elnettet effektivt. Svækker troen på frit marked Det svækker samtidig troen på et frit marked med lige konkurrence. Desuden kan de fejlagtige prissignaler føre til forkerte investeringsbeslutninger både i nettet og produktionen, understreger Energinet.dk s markedsdirektør. Hun finder også, at den svenske håndtering af flaskehalsene er i direkte modstrid med ønskerne fra det nordiske energiministermøde i Göteborg i september Energinet.dk har nu afleveret rapporten fra Copenhagen Economics til EUkommissionen. Af Torben Bülow Nyhedsmagasinet omenergi 5 Trussel: Svenskernes adfærd truer eksistensen af et sammenhængende nordisk elmarked, mener markedsdirektør Lene Sonne, Energinet.dk. Foto: Energinet.dk Øresund: De østdanske elpriser stiger markant, når Svenska Kraftnät vælger ikke at fylde elkablerne over Øresund, selv om naboen mod vest mangler produktionskapacitet. Foto: Bent Midstrup

6 HAVMØLLER Vi er ikke modstandere af kabler, men teknikken er ikke klar til så lange strækninger Nyhedsmagasinet omenergi 6 Vestjyderne debaterer nu landanlæg til nye havmøller Høring: Ribe Amt besluttede i 12. time at sende regionsplanforslaget for landanlægget til Horns Rev 2 i offentlig høring, som Miljøcenter Odense viderefører fra årsskiftet. Energinet.dk s forslag til landanlæg til den kommende havmøllepark, Horns Rev 2, bliver nu debatteret offentligt i det vestjyske. Efter nogen betænkningstid sendte Ribe Amtsråd i november forslaget til regionsplantillæg og VVM-redegørelse for det vestjyske højspændingsnet og opkobling af de nye havmøller ud i en otte ugers høringsperiode. To velbesøgte informationsmøder langs den planlagte ledning skød for alvor offentlighedsfasen i gang i midten af december. Høringsfasen slutter med udgangen af januar. Luftledning giver debat Hovedprojektet omfatter et 150-kV landkabel fra Blåbjerg Klitplantage ved Henne Strand til Tistrup nordøst for Varde og en kombineret 400-kV og 150 kv-luftledning videre sydpå til transformerstation Endrup øst for Esbjerg. Især Energinet.dk s forslag til en ny luftledning har virket som en rød klud for lokalbefolkningen og amtsrådet, som trods den offentlige høring ikke tager stilling til projektet og i stedet har anmodet Energinet.dk om at overveje kabel hele vejen til Endrup. Det er planen, at luftledningen fra Endrup til Tistrup i løbet af få år skal indgå i en kommende 400 kv-ledning videre til Holstebro. Forbindelsen skal ruste det vestjyske højspændingsnet til at kunne tage imod produktionen fra flere havmølleparker på Horns Rev og samtidig indgå i en 400 kv-ring, som er vital for Energinet.dk s evne til at opretholde forsyningssikkerheden. Kabelteknologi ikke klar Energinet.dk er på ingen måde modstander af kabellægning, men hvis hele strækningen fra Endrup til Holstebro skal i jorden, bliver der tale om 400 kv-kabel på godt 90 kilometer, og det er vi slet ikke klar til med den teknologi, vi kender i dag, understreger Energinet.dk s projektleder, civilingeniør Søren Damsgaard Mikkelsen. Amtets myndighedsbehandling overgår fra årsskiftet til Miljøministeriet ved Miljøcenter Odense, som vil gennemgå og vurdere eventuelle indsigelser, før der udarbejdes et endeligt plantillæg. Af Torben Bülow Horns Rev 2 Henne Strand Galtho Karlsgårde Blåvand Endrup Placering: DONG Energy kigger stadig på to mulige områder for havmøllerne til Horns Rev 2, men det ændrer ikke ved placeringen af Energinet.dk's transformerplatform tæt ved parken. Søkablet til Henne Strand bliver på 42 kilometer, mens strækningerne til Galtho (Tistrup) og videre til Endrup bliver henholdsvis 26 og 30 kilometer lange. Horns Rev 1

7 Søkabel: Energinet.dk s kabelekspert, Christian Jensen (t.v.), viser sammen med Nexans salgschef, Olivier Angoulevant, et tværsnit af det søkabel, som den norske fabrik leverede til havmølleparken på Horns Rev. Den kommende leverance til den nye park vil kun afvige ganske lidt fra det oprindelige kabel. Foto: Palle Peter Skov Nexans leverer atter søkabel til Horns Rev Identisk: Det 42 kilometer lange kabel på havbunden bliver stort set identisk med den norske fabriks leverance til den nuværende havmøllepark, men prisen er dobbelt så høj. Nexans fabrik i Norge skal levere 150 kv-søkablet til den nye havmøllepark, Horns Rev 2, som efter planen begynder at levere strøm til nettet i foråret Energinet.dk har gode erfaringer med den franskejede fabrik, der også leverede kablet til den eksisterende havmøllepark på Horns Rev. Det 42 kilometer lange søkabel skal forbinde transformerplatformen ved havmølleparken med kabelstationen ved Blåbjerg Klitplantage tæt på Henne Strand. Verdens tykkeste og længste Nexans skal i efteråret 2008 levere og udlægge søkablet, der bliver dobbelt så langt som det nuværende søkabel og dermed verdens længste på spændingsniveauet. Konstruktionen afviger stort set ikke fra det eksisterende kabel, som med sine tre let snoede ledere er blandt verdens tykkeste med en diameter på ca. 20 centimeter. Det har vist sig muligt at anvende samme type kabel til begge parker, også selv om den nye park på Horns Rev får en kapacitet på 215 MW imod den nuværende parks 160 MW, siger Energinet.dk s kabelekspert, civilingeniør Christian Jensen fra sektionen Kabler & Luftledninger, som har forhandlet leverancen på plads. Kablet er ikke forbedret, men vi har fået større viden om, hvad kablet kan overføre under de givne forhold, fortsætter Christian Jensen. Pres på kabelmarkedet Vi skal betale Nexans en samlet pris ca. 215 mio. kr. for kabel og udlægning. Det kommer dog ikke bag på os, at kabelprisen er steget voldsomt, siden den første park blev sat i drift for fire år siden. Men en fordobling af kabelprisen viser, at der for tiden er pres på markedet for søkabler, siger Energinet.dk s kabelekspert. Leverandøren skal udlægge kablet i ét stykke. Kun ganske få udlægningsfartøjer i verden kan rumme det 42 kilometer lange kabel. Derfor må Nexans afstå fra atter at bruge H.P. Lading fra Jysk Dykkerservice til opgaven. Af Torben Bülow

8 Nyhedsmagasinet omenergi 8 Vækstfilosofi: Der er sådan set ingen grænser for vores vækst, så længe det er inden for energisektoren. Og jeg er glad for at kunne sige, at medarbejderne har taget vækstfilosofien til sig. De kan godt identificere sig med den, siger Vattenfall-direktør Bjarne Korshøj.

9 Vattenfall nu klar til at ekspandere VÆKST: Lillebror på det danske elmarked, Vattenfall, overvejer nu også at handle med gas. Virksomheden er i det hele taget klar til at udnytte de muligheder for ekspansion, der viser sig, siger direktør Bjarne Korshøj, der leder Vattenfalls division for termisk produktion. Nye kraftværker i Danmark kan være en mulighed, men hvis betingelserne er bedre i Tyskland, så bliver de bygget der. Nyhedsmagasinet omenergi 9 Vækst er et ord, der ofte bruges inden for Vattenfallkoncernen. 49-årige Bjarne Korshøj, som leder koncernens termiske elproduktion, er klar til at ekspandere i Danmark, og han har grønt lys fra hovedkvarteret i Stockholm. Hvis det er et godt projekt, som har en god tilbagebetalingstid, så får vi lov til at bygge det, siger direktør Bjarne Korshøj, der bl.a. har en fortid som planlægningschef i Elsam. Der er sådan set ingen grænser, så længe det er inden for energisektoren, fortsætter han. Jeg er glad for at kunne sige, at medarbejderne har taget vækstfilosofien til sig. De kan godt identificere sig med den. Bjarne Korshøj blev i september 2005 direktør og den første medarbejder i Vattenfalls produktionsanlæg i Danmark, efter at det svenske statslige selskab havde købt sig ind i den danske kraftværkssektor. Eksplosiv vækst Han har titel af direktør for termiske kraftværker i hele Norden, hvilket også omfatter flere værker i Sverige. Omsætningen for de termiske værker er omkring 10 milliarder DKK årligt. Vattenfall har de seneste seks år vokset med uhørt hastighed. Omsætningen er fra 1999 til 2005 steget fra 23 til 106 milliarder DDK. Overskuddet nåede sidste år 20,4 mia. DDK. Væksten er i stort omfang sket ved opkøb. I Danmark er Vattenfall foreløbig kun lillebror i forhold til DONG Energy på elmarkedet, og er slet ikke udbyder på gasmarkedet. Vi bliver nok ved med at være lillebror, men vi vil gerne vokse. Vores strategi er at være til stede i hele værdikæden. I øjeblikket er vi inde i termisk produktion, vindproduktion og lidt engroshandel. Men hvor som helst der er muligheder, vil vi vurdere dem seriøst. Det kunne for eksempel være inden for affaldsforbrænding, men vi lægger os ikke fast på et område på forhånd. Det skal bare være områder, som passer ind i virksomhedens overordnede strategi, siger Bjarne Korshøj. Et af de områder, hvor man måske vil se Vattenfalls entré, er på gasmarkedet. Det er ikke utænkeligt, at vi på et tidspunkt vil gå ind og handle med gas, siger Bjarne Korshøj. Ringe konkurrence på gassen Vattenfall er dog langt fra tilfreds med den måde, gasmarkedet fungerer på i Danmark. Vi mener, at DONG som dominerende aktør i DK bør tilbyde gas på flere niveauer, såvel ved Nybro, hvor gassen bliver bragt i land fra Nordsøen, som ved det enkelte forbrugssted med hver sin pris. Det var ikke muligt, da vi sidst skulle købe gas til vores kraftvarmeværker i Helsingør og Hillerød. De gav kun en pris for levering ved værkerne. Det forhold kunne Konkurrencestyrelsen og Energinet.dk godt kigge lidt nærmere på, mener Vattenfall-direktøren. Mener du, at vi burde have en gasbørs i Norden ligesom vi har en elbørs? Ja, det ville være det allerbedste. Dermed ville der være et anonymt punkt, hvor prisen på gas blev fastsat, åbent og sikkert. Med tiden vil Vattenfall gerne bygge nye kraftværker i Danmark ud over de fem anlæg, tre centrale og to decentrale, som selskabet råder over i dag. Bjarne Korshøj er sikker på, at den øverste ledelse i Vattenfall vil se positivt på investeringer, som giver et rimeligt afkast. En prognose fra Energistyrelsen har da også peget på, at der bliver behov for nye kraftværker omkring Vi er enige, ja, måske kan det komme lidt før, siger Bjarne Korshøj.

10 interview Det vil give en god fleksibilitet at kunne skifte mellem kul, halm, flis og andre biobrændsler alt efter, hvordan priserne varierer Nyhedsmagasinet omenergi 10 Vision om CO 2 -frit kulkraftværk En mulighed, som Bjarne Korshøj gerne så realiseret i Danmark, er et CO 2 -frit kulkraftværk. Altså et værk med CO 2 -rensning. For Vattenfall og Bjarne Korshøj er nye kraftværker imidlertid ikke et nationalt spørgsmål. Vi tænker ikke kun på det danske marked, men på det nordiske og det europæiske. I Tyskland får kraftværkerne CO 2 -kvoter kvit og frit. Det gør man ikke i Danmark, og det giver en skævhed, som kan få os til at bygge i Tyskland i stedet for. Vi vil gerne have de samme rammevilkår, som man har i Tyskland. Vil det sige, at I i givet fald vil bygge et kraftværk i Kiel, som kan forsyne Danmark? Ja, det kunne man godt forestille sig. Begrænsningen i nettet ligger syd for Kiel, så Kiel eller Flensborg kunne være gode muligheder. Vi vil investere der, hvor markedsbetingelserne er bedst. Gør I noget for at påvirke de rammebetingelser i Danmark? Vi laver ikke noget direkte lobbyarbejde, men vi deltager i Dansk Energi og Dansk Industri og fremmer dermed vores synspunkter. Og så prøver vi at forklare os, hvor vi kommer frem, også i EU, siger han. Investeringer på Fyn og Amager Vattenfall er i gang med at planlægge store investeringer dels i et nyt halmkraftværk ved Fynsværket i Odense, dels i en ny multibrændselsenhed ved Amagerværket. Begge projekter er forpligtelser, som tidligere er aftalt med Folketinget. Amagerværkets blok 1 skal ombygges til et multibrændselsanlæg, som blandt andet skal kunne fyre med halmpiller, flis eller kul. Ved Fynsværket skal der bygges et nyt halmkraftværk, som skal fyre med ton halm årligt. Ombygningen af Amagerværket blok 1 bliver en investering på 1,8 mia. DDK, mens halmværket ved Fynsværket vil komme til at koste 750 mio. Desuden skal vi udskifte deno x -anlægget og RSO-anlægget (som udskiller henholdsvis svovl og kvælstof fra røgen, red) på Fynsværket, siger Bjarne Korshøj, der forventer, at en multibrændselsenhed kan være en fordel i konkurrencen. Det vil give en god fleksibilitet at kunne skifte mellem kul, halm, flis og andre biobrændsler alt efter, hvordan priserne varierer, siger han. Brug for dansk ekspertise om kulfyring Den danske ekspertise inden for kulfyring vil formentlig også blive brugt på Vattenfalls værker i Tyskland og Polen. Vi har omkring 100 ingeniører i Danmark, og deres ekspertise vil blive brugt i hele koncernen, siger Bjarne Korshøj. Amagerværket leverer ligesom DONG Energys værker i København varme til de københavnske fjernvarmenet. Det betyder, at der opstår en konkurrencesituation, eftersom Energi E2 inden fusionen med DONG ejede alle værkerne. Det er aftalt, at vi indtil 1. juli 2007 kører som hidtil, men derefter vil der være fri konkurrence. Vi forhandler i øjeblikket med fjernvarmeselskaberne om en ny kon- Blå bog Bjarne Korshøj er 49 år og født i Fredericia. Civilingeniør fra DTU (stærkstrøm og energi) i 1983 og HD i organisation i NESAs udviklingsafdeling, 1983 Elsam, chef for produktoptimering og it-chef, 1987 Produktionschef på Studstrupværket, 2001 Planlægningschef med ansvar for produktionsoptimering og forretningsudvikling af eksisterende værker, 2004 Direktør for Vattenfalls termiske værker, Privat bor Bjarne Korshøj på Trelde Næs nord for Fredericia. Tre børn på 24, 21 og 16 år, hvoraf de to ældste studerer i København. Familien har sejlads som fælles interesse, men Bjarne Korshøj erkender, at det har knebet med tiden i det forløbne år.

11 Jeg foretrækker sommetider den næstbedste løsning, hvis medarbejderne har været engageret i beslutningen trakt, som afspejler, at vi er på det fri marked, siger Bjarne Korshøj. Han tilføjer, at Vattenfall går efter en langsigtet aftale, da investeringen i den ny Amagerblok skal forrentes. Små forbedringer tæller Bjarne Korshøj og hans stab er også optaget af en fortsat optimering af de eksisterende værker et område, som han arbejdede meget med i sin ELSAM-tid. Der er stadig meget at hente. For eksempel kan vi optimere på, hvor tit vi laver sodblæsning af kedlerne. Vi kan også køre kraftværkerne mere skarpt i modtryksdrift, så der kommer mest mulig elektricitet ud af processen. I dag kører man ofte halvvejs i kondensdrift (uden fjernvarmeproduktion, red.) og forringer derved økonomien. Jeg tror, at hvis vi synliggør det for maskinmestrene, som styrer værkerne, og hvis vi giver dem de rigtige værktøjer, så vil de også forstå at optimere det bedst muligt, siger han. Bemærkningen er typisk for Bjarne Korshøj. Han er ikke den højtråbende chef, som kolerisk udstikker retningslinjerne. Han virker tværtimod nærmest stilfærdig og beskeden. Men han tror også på, at det er bedre at lade medarbejderne tage beslutninger. Hvis medarbejderne selv har været med til at udstikke et mål, så er der et meget større commitment til at sige: Det her vil vi. Det virker meget bedre. Jeg vil gå så langt som at sige, at jeg sommetider foretrækker den næstbedste løsning, hvis medarbejderne har været engagerede i beslutningen. Travlt år For Bjarne Korshøj personligt har de sidste 16 måneder været meget travle med mange rejser, bl.a. til Vattenfalls hovedkvarter i Stockholm. Jeg tør næsten ikke opgøre min arbejdstid. Den har i hvert fald ligget over 60 timer om ugen. Men det har været utroligt spændende, siger han. Han kan tydeligt mærke forskel på Elsam, som han kom fra, og Vattenfall. Vattenfall er en langt mere international virksomhed, som arbejder meget målrettet med kompetenceudvikling og lederudvikling. Hvis man er leder over et vist niveau, skal man helst ikke være i et job mere end fem år, og man skal gerne prøve at være i udlandet. Af Eskil Sørensen, freelance journalist Foto: Palle Peter Skov Arbejdstid: Jeg tør næsten ikke opgøre min arbejdstid i de seneste 16 måneder. Den har i hvert fald ligget over 60 timer om ugen. Men det har været utroligt spændende, siger Bjarne Korshøj. Størst i Norden og på vej frem i Europa Det statsejede svenske energiselskab Vattenfall er Nordens største med omfattende aktiviteter inden for såvel vandkraft som kernekraft. De senere års voldsomme ekspansion gør nu Vattenfall til Europas fjerdestørste elproducent med aktiviteter i Sverige, Danmark, Polen og Tyskland. Vattenfalls danske aktiviteter er et udslag af, at det svenske selskab i 2004 købte aktier i Elsam i konkurrence med DONG. Resultatet blev, at DONG og Vattenfall med virkning fra 1. juli 2006 delte de danske produktionsanlæg med en fjerdedel af kapaciteten til Vattenfall og tre fjerdedele til DONG. Opkøbet i Danmark gav Vattenfall adgang til dansk ekspertise inden for kulfyring, biomasse og vindkraft. Vattenfall driver nu tre centrale kraftværker i Danmark, nemlig Nordjyllandsværket, Fynsværket og Amagerværket. Derudover råder Vattenfall over to decentrale kraftvarmeværker i Helsingør og Hillerød. Dertil kommer betydelige vindkraftaktiviteter i Danmark. Blandt andet ejer Vattenfall 60 procent af havmøllerne på Horns Rev ved Esbjerg.

12 Det vil klæde en statsejet virksomhed at efterleve de regler og etiske normer, som gælder på det frie marked Kommentar Nyhedsmagasinet omenergi 12 Af Michael Mikkelsen, adm. direktør i handelsselskabet Scanenergi A/S og medlem af Energinet.dk s Interessentforum udpeget af Dansk Energi. Historisk afgørelse for elmarkedet Misbrug: Konkurrenceankenævnet med en højesteretsdommer i spidsen fastslog i november uden omsvøb, at Elsam i misbrugte sin dominerende stilling i elmarkedet gennem 900 timer og derfor indkasserede mindst 187 mio. kr. mere for sine leverancer på spotmarkedet, end selskabet var berettiget til. Afgørelsen vil med usvigelig sikkerhed afføde en række erstatningskrav, som også vil omfatte følgevirkningen på regulérkraftmarkedet og det finansielle marked. Der er tale om intet mindre end en historisk begivenhed, eftersom den frie konkurrence i Danmark har vundet en afgørende sejr, der ikke bare indgyder markedet nyt liv og håb. Sejren skaber også et bæredygtigt forretningsgrundlag for de mange aktører, som forsøger at få liberaliseringen af elmarkedet til at fungere bedst muligt. Ser frem til ægte prisdannelse Nu kan vi se frem til en ægte prisdannelse på elbørsen til åbenlys gavn og i respekt for de mange forbrugskunder, der i sidste ende skal bære den økonomiske byrde. Desuden vil det klæde en statsejet virksomhed at efterleve de regler og etiske normer, som gælder på det frie marked. Nu afventer markedets aktører behandlingen af en tilsvarende sag for 2005, hvor det vurderes, at graden af misbrug er betydeligt mere omfangsrigt, og hvor der ligeledes er tale om markant større beløbsstørrelser, end tilfældet var for 2003 og 2004 tilsammen. Denne sag forventes forelagt Konkurrencerådet og afklaret i løbet af Konkurrenceankenævnet afviste i den aktuelle sag at lægge loft over, hvor høj en pris Elsam (nu DONG Energy) kan melde ind på børsen, fordi en sådan regulering vil gribe afgørende ind i markedet. Set fra et aktørsynspunkt er det hverken hensigtsmæssigt eller ønskeligt med prisregulering i et frit og liberaliseret marked. Så derfor hilser vi også denne udmelding velkommen. Sanktioner i stedet for prisloft Til gengæld forstår vi godt de overvejelser, som fik Konkurrencestyrelsen til at lægge op til dette påbud. For hvis en meget stor aktør ikke formår at forvalte sin dominerende stilling i markedet, kan det i sidste instans være bydende nødvendigt at dæmme op for misbruget ved at gribe ind over for adfærden. Det bør ikke ske ved at regulere prisdannelsen, men i stedet gennem sanktioner, der effektivt tilpasser misbrugerens adfærd og etik. Og sådanne sanktionsmuligheder har Konkurrencestyrelsen mulighed for at gøre brug af. Så også på dette punkt har ankenævnet taget hensyn til markedets funktionsvilkår. I år fik vi nok en aktør ind i markedet, eftersom svenskejede Vattenfall gjorde sin entre efter opkøbet af aktier i Elsam. Vattenfall sidder nu på en fjerdedel af produktionskapaciteten, hvad der gerne skulle resultere i endnu bedre konkurrencevilkår, end tilfældet var med Elsam som altdominerende udbyder i Vestdanmark. Det skal blive spændende at følge udviklingen, når grundlaget for et velfungerende marked nu synes at være til stede såvel juridisk som i praksis.

13 Vigtigt med klar udmelding om misbrug af markedsmagt ELSAM-SAGEN: Udbredt tilfredshed med at Konkurrenceankenævnet fjernede prisloftet over elmarkedet. Elsam har misbrugt sin dominerende stilling på markedet for engrossalg af el i Danmark vest for Storebælt ved at sælge el til urimeligt høje priser på spotmarkedet på elbørsen Nord Pool Spot. Det fastslår Konkurrenceankenævnet, der også ophæver det prispåbud, som Konkurrencerådet meddelte Elsam for over et år siden. Vi er godt tilfredse med den klare afgørelse i sagen, siger Energinet.dk s markedsdirektør, Lene Sonne. Det er vigtigt for et velfungerende marked, at konkurrencemyndighederne klart melder ud, når der foreligger misbrug af dominerende stilling. Ikke prisloft i frit marked Energinet.dk er endvidere glad for, at ankenævnet droppede prispåbudet, da det ikke hører hjemme i et frit marked, hvor konkurrence ifølge Lene Sonne bør være den adfærdsregulerende mekanisme. Sagen begyndte med, at Eltra (nu Energinet.dk) for godt tre år siden bad Konkurrencestyrelsen se nærmere på prisdannelsen i Vestdanmark i vinteren 2002/2003 og den følgende sommer. Konkurrencerådet afgjorde 30. november i fjor, at Elsam havde misbrugt sin dominerende stilling ved at sælge el til overpriser på spotmarkedet. Samtidig meddelte Konkurrencerådet Elsam et prispåbud indtil udgangen af Elsam fik dog udskudt prisloftet, indtil ankenævnet endeligt afgjorde sagen. Af Karin Tronbech Hansen Nyhedsmagasinet omenergi 13 Kommentar Ny sag vil understrege Elsams dominans Monopol: Efter Konkurrenceankenævnets afgørelse konstaterer FSE, at DONG Energys markedsdominans fortsat er alt for stor og giver selskabet et reelt monopol i en lang række timer. Vi foreslår yderligere frasalg af kapacitet eller at bytte anlæg med producenter i andre markeder. Håndteringen af udlandsforbindelserne har bidraget væsentlig til Elsams og Energi E2 s muligheder for misbrug af dominansen. Det vil blive tydeliggjort, når Konkurrencestyrelsen i den nye sag ser på den resterende del af 2004 og 2005 samt Østdanmark, hvor Svenska Kraftnäts fremgangsmåde har øget Energi E2 s muligheder for misbrug. FSE klagede allerede i 2003 til EU over svenskernes adfærd, som Dansk Energi og Energinet.dk nu også arbejder på at ændre. Glad for afvisning af prisloft FSE er tilfreds med nævnets afvisning af et påbudt pris Af økonomidirektør Simon Lodberg, Dansk Supermarked: Han er næstformand i Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE) og medlem af Energinet.dk s Interessentforum. loft, der ville have betydet, at man i timer med flaskehalse forlod en markedsmæssig prissætning efter marginalomkostninger til fordel for en gennemsnitspris. De totale gennemsnitsomkostninger kan selv når Elsam fastsætter prisen godt ligge over marginalomkostningerne. Omvendt kan markedet få forkerte prissignaler i de situationer, hvor marginalomkostningerne vitterligt er højere. FSE foretrækker, at Konkurrencerådet i stedet udsteder bøder og konfiskering af gevinsterne ved misbrug. FSE indleder nu en opgørelse af medlemmernes tab og efterfølgende erstatningskrav.

14 Nyhedsmagasinet omenergi 14 Når dagene længes Morgenhimmel: Sneen og frosten lader vente lidt på sig, så derfor må vi nøjes med at nyde den smukke og dramatiske morgenhimmel, som her danner bagtæppe for en sand kædedans mellem vindmøller og et levende hegn ved Limfjorden. Samtidig benytter redaktionen for Nyhedsmagasinet OmEnergi lejligheden til at ønske vores trofaste læsere et godt og lykkebringende nytår. Fusionen i Energinet.dk er godt på vej til at være fuldbragt efter et særdeles travlt år for medarbejderne fra de gamle selskaber og ikke mindst de mange nytilkomne. Sammen skal vi bruge 2007 til yderligere at sikre transmissionssystemerne og at udvikle energimarkederne til gavn for kunder og aktører. Og internt vil vi slutte det kommende år med at samles i Energinet.dk s nye domicil i Erritsø ved Fredericia. Foto: Jens Morten

15 Nyhedsmagasinet omenergi 15

16 forskning/udvikling Konsortiumtanken skal øge samarbejdet mellem udviklingsmiljøerne Nyhedsmagasinet omenergi 16 Mange vil demonstrere udviklingsprojekter Konsortium: Brændselsceller scorede mest, da Energinet.dk uddelte næste års PSO-støtte, men som noget nyt skal et konsortium forske i biobrændstoffer. Brændselscellesystemer Naturgas og kraftvarme Bestyrelsen for Energinet.dk har netop godkendt ForskEL-programmet for 2007, som uddeler 130 mio. kr. til forskning i og udvikling af teknologier til miljøvenlig elproduktion. Midlerne kommer fra PSO-tariffen på elregningen. Et politisk forlig kræver, at mindst 30 mio. kr. går til demonstration. Det krav var ikke svært at opfyl- Bølgekraft Solvarme Solceller (PV) Biomasse/termisk forgasning Brintproduktion og -lagring de, da rigtigt mange ansøgere også ønskede støttekroner til demonstration, siger programkoordinator Lise Nielson fra sektion Miljø og F&U. Demonstration for 34 mio kr planen omfatter derfor demonstrationsprojekter for ca. 34 mio. kr. med en samlet projektsum på det dobbelte, eftersom ansøgerne støtter med samme beløb. Procentvis fordeling af PSO-støtte i 2007 I år opfordrede Energinet.dk som noget nyt ansøgerne til at tilkendegive interesse for at etablere konsortier, som åbner dørene for ansøgninger på mio. kr. Konsortiumtanken er et udslag af, at Energinet.dk s bestyrelse Styring og regulering/ priselastisk elforbrug Sammenhængende energisystemer ønsker øget fokusering og samarbejde blandt de danske udviklingsmiljøer, og sektionen modtog da også syv interessetilkendegivelser, fortsætter Lise Nielson. Tre tilkendegivelser indgik i den Øvrige videre evaluering, som resulterede i en bevilling på max. 30 mio. kr. til projektet REnescience. Vindkraft Projektet handler om at sammentænke og producere el og varme med biobrændstoffer. I spidsen for konsortiet står DONG Energy. Biomasse/affaldshåndtering Biogas Biomasse/flydende biobrændsler Biomasse/forbrænding ForskEL-netværket er et panel af internationalt anerkendte eksperter, som Energinet.dk bruger til at vurdere alle projektansøgningerne. Deltagere fra Canada, USA, Sverige, Norge, Tyskland og Danmark repræsenterer ekspertise inden for en række fagområder og er forankret i enten universitetsmiljøer, konsulentfirmaer eller i private virksomheder. Koordinerer internt Netværket består desuden af Energinet.dk s egne eksperter, som også koordinerer indsatsen med virksomhedens interne forskning og udvikling, tilføjer Lise Nielson. For at sikre en optimal national koordinering sparrer ForskEL med de øvrige energiforskningsprogrammer, før netværket udfærdiger sin egen liste over projekter, som kan modtage PSO-støtte. Affald & Bio-forbrænding Reserve Vindkraft Solceller Styring og regulering Læs mere på Vindkraft F&U Af Torben Bülow Solceller Styring og regulering Affald & Bio-forgasning Konsortie Affald & Bio-håndtering Biogas Brændselsceller Konsortie Energisystemer Bølgekraft Lagkage: Brændselscellesystemer Energisystemer tager den største bid af lagkagen med de 130 mio. kr. til næste års PSO-program. Derefter Bølgekraft følger konsortiet, som vil udvikle biobrændstoffer, med biomasse/affaldsforbrænding og solceller på de næste Brændselsceller pladser. Biogas Affald & Bio-håndtering

17 Elmarkeder knyttes nu tættere sammen INTEGRATION: Markedskobling mellem den tyske og nordiske elbørs skal få strømmen til at flyde mod områder med lav produktionskapacitet og høje priser. Nyhedsmagasinet omenergi 17 Strømmen mellem Danmark og Tyskland, følger langtfra altid almindelig markedslogik. Men det ændrer sig formentlig fra oktober kvartal næste år. For efter flere års nordisk pres er det nu lykkedes at blive enige med den tyske elbørs, EEX, og de to nordtyske systemansvar, E. On Netz og Vattenfall Europe Transmission, om at indføre såkaldt markedskobling mellem EEX og den nordiske elbørs, Nord Pool. Siden januar 2006 har strømmen altid løbet den rigtige vej mellem Østdanmark og Tyskland, når man ser på priserne i Østdanmark og Nord Pools virtuelle prisområde KONTEK ved den tyske Østersøkyst. Det samme gælder den handel mellem Vestdanmark og Tyskland, som Nord Pool administrerer. Men priserne på den tyske elbørs, European Energy Exchange (EEX), viser, at strømmen løber den gale vej i næsten 20 procent af tiden på grund af forskelle i priserne på EEX og i KONTEK-området. Da omsætningen på den tyske elbørs er ca. 20 gange større end på KONTEK, afspejler EEX-priserne klart bedre den sande markedspris i Tyskland. Optimal udnyttelse Markedskoblingen vil medføre, at den nordiske og den tyske elbørs får fuld rådighed over kapaciteten på elforbindelserne mellem Danmark og Tyskland, som består af luftledninger over landegrænsen og Kontek-kablet over Østersøen. Det sker allerede nu på forbindelserne mellem de nordiske lande, hvor Nord Pool bestyrer kapaciteten. Aftalen skal sikre, at strømmen altid løber i den rigtige retning, nemlig fra områder med rigelig produktionskapacitet på kraftværkerne i forhold til efterspørgslen, som giver lave priser, mod områder med mindre kapacitet og dermed højere priser. Fra dansk side har vi længe presset på for at sikre en optimal udnyttelse af vores elforbindelser til det tyske marked, og skridt for skridt har vi fået stadig mere markedsorienterede løsninger, siger markedsdirektør Lene Sonne, Energinet.dk og fortsætter: Når vi nu tager skridtet fuldt ud og indfører rigtig markedskobling, så falder det godt i tråd med de europæiske regulatorers ønsker. De har i de senere år arbejdet for at etablere regionale markedskoblinger, fx imellem Norden, Nordtyskland og Polen. Prisområde nedlægges I oktober i fjor blev der indført en form for markedskobling mellem Østdanmark og Tyskland, da Nord Pool Spot oprettede det nye KON- TEK-prisområde. Samtidig blev der på forbindelserne over landegrænsen indført en slags frivillig markedskobling, som gør det muligt for markedsaktørerne at stille den kapacitet, de køber på dagsauktionerne, til rådighed for Nord Pool Spot. Når den reelle markedskobling mellem de to børser træder i kraft, har KONTEK-prisområdet udspillet sin rolle og nedlægges. gennembrud: En rigtig markedskobling på den dansk-tyske grænse falder godt i tråd med de europæiske regulatorers ønsker. Foto: Energinet.dk Også adgang for andre Parterne er nu sammen med European Regulators Electricity Regional Initiative ved at udarbejde et koncept for, hvordan markedskoblingen skal gennemføres og fungere i praksis. Tanken er at oprette et fælles auktionskontor, som skal administrere markedskoblingen. Der er tale om et pionerprojekt, fortsætter Lene Sonne. Derfor er det vigtigt, at konceptet kan overføres til kommende markedskoblinger andre steder i Europa. For at sikre kompatibilitet er det også vigtigt at inddrage det kommende NorNedkabel mellem Norge og Holland. Energinet.dk s markedsdirektør ønsker desuden, at der tages hensyn til mulighederne for at integrere balancemarkeder og handel tæt på driftstimen over grænserne. Af Karin Tronbech Hansen

18 baggrund Forløbet viser, at der er brug for bedre procedurer og mere træning Nyhedsmagasinet omenergi 18 Krydstogtskib slukkede for lyset i Europa systemnedbrud: Udkobling af en luftledning over floden Ems ramte med lynets hast 15 millioner elforbrugere og var tæt på at lægge hele det midt- og sydeuropæiske højspændingsnet ned. Danmark slap med skrækken, men har lært af hændelsen. En kontrolrumsvagt hos E.On Netz fremrykkede 4. november 2006 om aftenen en planmæssig udkobling af en luftledning over floden Ems i det nordvestlige Tyskland et par timer. Det skete for at tillade et nybygget krydstoftsskib, Norwegian Pearl, at sejle under på vej fra Meyerwerft mod Nordsøen og jomfrurejsen. En række procedurefejl udløste med lynets hast en kaskade af fejl i højspændingsnettet og resulterede i den geografisk største driftsforstyrrelse nogensinde i Europa. 15 mio. elforbrugere i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig endte med at være uden strøm i adskillige timer. Drastisk fald i frekvensen Hele det midt- og sydeuropæiske net var tæt på at kollapse efter et drastisk fald i frekvensen. Til gengæld steg frekvensen faretruende mod nordøst og dermed Vestdanmark, som var tæt på at blive revet med i faldet. Korthuset væltede på en halv time Udkobling: Passage af et nybygget krydstogsskib lørdag den 4. november kl. 22 kræver udkobling af 380 kv-luftledningen Connenforde-Diele over den tyske flod Ems nær den hollandske grænse. I timerne før udkoblingen gennemfører kontrolrumsvagten hos E. On Netz netberegninger, men forsømmer at foretage et sikkerhedstjek i form af en såkaldt N-1 beregning. Kl kobler vagten forbindelsen ud og giver krydstogtsskibet tilladelse til at passere under ledningen. Umiddelbart efter kl. 22 opdager kontrolrumsvagten for sent, at det nærliggende net er ved at blive overbelastet. Allerede få sekunder efter flere forgæves forsøg på aflastning gennem en kobling af to samle Område 1: Under frekvens Område 2: Over frekvens Område 3: Under frekvens skinnner spreder overbelastningen sig og medfører kaskadeudkoblinger tværs over UCTE, det kontinentaleuropæiske driftssamarbejde. Kl er 15 millioner forbrugere i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig uden strøm som følge af automatiske forbrugsfrakobling. Det opdeler UCTE i tre frekvensområder eller øer en vestlig og en sydøstlig ø med effektunderskud og dermed lave frekvenser samt en nordøstlig ø med for høj frekvens. Vestdanmark hører til den nordøstlige ø og bidrager til at reducere effektoverskuddet gennem automatisk regulering af kraftværker og jævnstrømsforbindelser. For at udligne produktion og forbrug prøver TSOerne flere gange forgæves at sammenkoble den vestlige og nordøstlige ø. Trods en frekvensforskel på 0,18 Hz lykkes det endeligt kl , og to minutter senere synkroniseres der også med den sydøstlige ø. Derefter kan nettet langsomt bygges op igen fra bunden, hvorefter strømmen gradvist vender tilbage. Frekvens: Kaskadeudkoblinger i nettet inddelte automatisk UCTE-landene i tre frekvensområder en vestlig og en sydøstlig med for lave frekvenser samt en nordøstlig med for høj frekvens. Vestdanmark hørte til det nordøstlige område.

19 Krydtogt: Det 300 meter lange krydstogtsskib Norwegian Pearl forårsagede indirekte, at 15 mio. europæere mistede strømmen. På grund af postyret måtte fartøjet udskyde jomfrurejsen i to døgn. Foto: Meyerwerft I stedet slap vi med en nærved-hændelse, der til gengæld pegede på en række påkrævede forbedringer hos Energinet.dk og de danske elproducenter. Gennemgangen af forløbet viser et behov for at forbedre procedurer og regler, ligesom der er brug for træning. Det vil være gavnligt at gå forskrifter fra det europæiske driftssamarbejde, UCTE, efter i sømmene, siger civilingeniør Bo Hesselbæk fra Energinet.dk s Systemdrift, som har analyseret driftsforstyrrelsen. Driftsforstyrrelsen viste også, at en række danske kraftværker ikke leverede den kritiske frekvensstøtte, som de tekniske forskrifter ellers kræver. Problematisk kommunikation Egne erfaringerne og UCTEs konklusioner peger klart på mangelfuld kommunikation før og under fejlen. De systemansvarlige transmissionsselskaber, TSOerne, var for dårlige til at koordinere den fatale udkobling og snakkede heller ikke godt nok sammen med de underliggende net, da vi skulle genopbygge og synkronisere systemet, fortsætter Bo Hesselbæk. Energinet.dk tager nu skridt til at forbedre kommunikationen gennem øvelser i procedurer, værktøjer og TSO-koordination under såvel normal som kritisk drift. En intern arbejdsgruppe skal sikre, at erfaringerne fra driftsforstyrrelsen kan benyttes fremadrettet. Af Torben Bülow Nyhedsmagasinet omenergi 19 UCTE, TSO og frekvens Samarbejde: UCTE er et driftssamarbejde om eltransmission mellem de systemansvarlige selskaber (TSO) i alle kontinentale europæiske lande på nær Albanien. Energinet.dk har et ben i begge lejre, eftersom Vestdanmark er associeret medlem af UCTE, mens Østdanmark indgår i det nordiske driftssamarbejde via Nordel. De to elsystemer er forbundet med en række jævnstrømsforbindelser over Østersøen, Kattegat og Skagerrak. Kabler over Storebælt og fra Norge til Holland er der også er på vej. Det forpligtende driftssamarbejde bygger på en aftale om at holde en fælles kontinental frekvens på 50 hertz (Hz) i vekselstrømssystemet. Automatik på kraftværkerne skal sikre at frekvensen normalt ikke varierer mere end 0,05 Hz. Ændringer i frekvensen udtrykker ubalance mellem forbrug og produktion. Et produktionstab på 3000 MW, hvilket højst svarer til to franske atomkraftværker, vil i det europæiske net kun føre til en frekvensafvigelse på 0,18 Hz. Pludselige ændringer i frekvensen kan bidrage til at gøre elnettet ustabilt og i yderste konsekvens få det til at bryde sammen. Liden tue Domino: Liden tue kan vælte stort læs, også for elforsyningen. Næsten alle store strømafbrydelser i nyere tid er begyndt med en ret banal hændelse, som udvikler sig så uheldigt, at dominobrikkerne hurtigt begynder til at vælte. Den fremrykkede udkobling over floden Ems danner således ingen undtagelse. En relæfejl medførte, at tæt på en million nord- og vestjyder 28. december 2002 vågnede op til uden strøm. 23. september året efter var der bud efter fire millioner forbrugere i Østdanmark og Sydsverige, da en svensk transformerstation havarerede efter frakobling af et atomkraftværk. 19. august samme år udløste et forvokset træ under en luftledning et strømudfald, der ramte 60 millioner indbyggere i det nordøstlige Amerika. 40 år tidligere var halvt så mange forbrugere i samme område uden strøm som følge fejl i et reserverelæ ved Niagara. Et træ var også skurken, da overslag på en 380 kvluftledning til Schweiz slukkede lyset for 50 millioner italienere 28. september Elsystemet var i forvejen under hårdt pres som følge af en hedebølge.

20 For at sikre alle aktører fri og lige adgang bør Energinet.dk optræde enten som ejer eller systemoperatør ved etablering af nye gasledninger... LEDER Nyhedsmagasinet omenergi 20 Sådan er strategien for el og gas Energinet.dk skal på samfundets vegne søge at forene markedsudvikling, forsyningssikkerhed og miljø med en effektiv infrastruktur for el og gas. De fire hjørnestene for systemansvarets planlægning og virke fremgår af Strategiplan 2006, som transport- og energiministeren netop har offentliggjort. Der er tale om den første i rækken af strategiplaner, som bestyrelsen mindst hvert andet år skal sende til ministeren. Tungest vejer arbejdet med at udvikle infrastrukturen, for uden den får Energinet.dk mere end svært ved at opretholde forsyningssikkerheden. Uden en veludbygget infrastruktur er det ikke muligt at indpasse stigende mængder vedvarende energi og at garantere velfungerende markeder med åben og lige adgang for alle aktører. Fotograf Tao Lytzen Strategiplanen peger også på Energinet.dk s vigtige opgave med at skaffe flere aktører til det danske marked samt flere producenter og forsyningskilder. Målet er gennemsigtige el- og gaspriser, men også en effektiv og reel prisdannelse. Det skal bl.a. ske ved at udelukke misbrug af markedsmagt og ved at lette adgang til markedet. Virkemidlerne er bl.a. harmoniserede og forenklede regelsæt, både nationalt og tværnationalt. Dertil kommer stærkere internationale forbindelser, der skal stimulere handel over grænserne. Det er også målet at etablere elhandel tæt på driftstimen i Norden og Nordtyskland og gradvist at opbygge en gasbørs i de samme områder. Energinet.dk bør optræde enten som ejer eller systemoperatør af nye gasledninger, fx sørør. Hensigten er at forbedre konkurrencen på det danske marked ved at sikre alle aktører fri og lige adgang til rørene. Der er desuden behov for at sikre adgangen til nye naturgasforsyningskilder efter Energinet.dk følger derfor med interesse en række aktørers planer om at udbygge gasinfrastrukturen, eftersom projekterne vil præge forsyningssikkerheden og markedssituationen i Danmark. Det er Energinet.dk s strategi at deltage i ethvert relevant projekt, enten som systemoperatør eller med en ejerandel, når det vurderes at være en samfundsøkonomisk fornuftig investering. Med venlig hilsen Peder Ø. Andreasen Adm. direktør

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

Teknisk forskrift TF 2.1.2

Teknisk forskrift TF 2.1.2 Teknisk forskrift TF 2.1.2 Automatisk og manuel elforbrugsaflastning 2.3 Gældende pr. 25. juni 2014 19.06.2014 19.06.2014 DATE LGS TSK NAME 2.2 Til NSU (Netsamarbejdsudvalget) (juni 2014) 2.1 Opfølgende

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Elsams elpriser i 2005 og 2006

Elsams elpriser i 2005 og 2006 Elsams elpriser i 2005 og 2006 Journal nr. 4/0120-0204-0038/ISA/EMS/MOL/UL Rådsmødet den 20. juni 2007 Resumé 1. Denne sag drejer sig om, hvorvidt den danske elproducent Elsam A/S (herefter Elsam ) i perioden

Læs mere

Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser

Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser Rådsmødet den 30. november 2005 Journal nr. 3/1120-0204-0150/ISA/LKF/CS Resumé 1. Den 8. august 2003 kontaktede det vestdanske systemansvar,

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

FØLG STRØMMEN. Din elguide

FØLG STRØMMEN. Din elguide FØLG STRØMMEN Din elguide 2 DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN 3 HVORFOR SKAL DU FØLGE STRØMMEN? Vores energisystem undergår en kolossal grøn forvandling. Det giver dig som forbruger

Læs mere

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER December 2014 DK1 DK2 Gas CO2 Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer giver basis for yderligere prisfald denne måned. Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044)

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) Slutrapport for Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) KS: Side 1 af 6 Indhold 1. Indledning... 2 2. Markedsoptimering af de eksisterende

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Sekretariatet for Energitilsynet 8. oktober 2013 MOS Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet

Læs mere

Årsr appor Årsrapport 2008 t 2008

Årsr appor Årsrapport 2008 t 2008 Årsrapport 2008 Årsrapport 2008 for Energinet.dk 1 Indhold Hvad er Energinet.dk 3 Koncernen 4 Bestyrelse og direktion 5 Hoved- og nøgletal 6 Påtegninger 7 Ledelsens beretning 13 Ledelsens forord 13 El-

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande.

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande. MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande. Først velkommen til Jer som repræsentanter for MES: Tak for interessen og støtten fra Jer. I aften er vi 73 personer

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

--------- --------- r:s!lj. KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsen

--------- --------- r:s!lj. KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsen ~ r:s!lj --------- --------- KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsen NOTAT 29-06-2011 ITE 4/0120-0402-0072 /ASUMAL Godkendelse: Forsyning Helsingør AIS' erhvervelse af enekontrol over Helsingør Kraftvarmeværk

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere