A/S NYT. Læs i dette nummer: - Boykotten rammer bredt - Det er ikke sjovt - Ugebrev for Bestyrelser. Nr. 1 - maj A/S NYT nr.

Transkript

1 Nr. 1 - maj 2006 A/S NYT Læs i dette nummer: - Boykotten rammer bredt - Det er ikke sjovt - Ugebrev for Bestyrelser Steen Jacobsen, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem A/S NYT nr Foto: Heidi Lundsgaard 1

2 Indhold Leder...side 3 Boykotten rammer bredt...side 4-7 Det er ikke sjovt - nye TDC-ejere...side 8-10 De nye magthavere...side 11 Ugebrev for Bestyrelser... side Konferencer...side 14 Bogen om medarbejdervalgte...side 15 Kontaktpersoner...side 16 2 A/S NYT nr

3 Købt solgt købt solgt Det er den fremtid, mange ansatte frygter, når man er ansat i en virksomhed, der er ejet af en kapitalfond. Virksomheden købes, trimmes og sælges igen. Sandt eller falsk? I dette nummer af A/S Nyt har vi blandt andet sat fokus på kapitalfonde og hvad der sker i virksomheder, der købes (sælges) af kapitalfonde. Som artiklerne i dette nummer illustrerer, er det ikke til at sige entydigt: godt eller skidt. Men der er helt naturligt forhold, der giver anledning til skepsis. Hvad er formålet med et opkøb? er det alene at tømme virksomheden for kapital for at sælge den videre eller er der et reelt ønske om at tjene penge ved at udvikle virksomheden, investere og skabe ordentlige, bæredygtige arbejdspladser? Den rå profit har ingen grænser i en verden, hvor kapitalen stort set kan operere frit over grænserne. Men vi vil stædigt stille krav til virksomhederne om, at der ikke alene fokuseres på at tjene flest mulige penge hurtigst muligt. Investeringer, udvikling og forskning er med til at skabe bæredygtighed i en virksomhed. Der skal også stilles skarpt på den lange sigt det er det der holder. På vores konferencer i efteråret vil vi tage kapitalfondene op til diskussion sammen med andre spændende temaer. I dette nummer kan du også læse mere om konsekvenserne af de efterhånden berømte tegninger, der sidste år blev bragt i en dansk avis. God fornøjelse A/S NYT nr

4 Boykotten rammer bredt Krisen efter Jyllands-Postens offentliggørelse af de 12 tegninger af Muhammed ramte ikke kun Arla. 27 blev afskediget på Glud og Marstrand. Andre virksomheder slap med skrækken De ansatte på Glud og Marstrand begyndte med at afvikle al deres afspadsering. Men selv om de havde en stor pukkel af overarbejde, der skulle afvikles, var det ikke nok. Derefter tog de alle deres feriefridage og resterende feriedage. Det var stadig ikke nok, så i midten af marts måned blev 27 kolleger afskediget, selv om de færreste forbrugere i de arabiske lande nogensinde har hørt om den fynske dåsefabrik. - Vi forsøgte selvfølgelig at være solidariske og havde håbet, krisen ville drive over, så vi kunne undgå afskedigelser, siger tillidsrepræsentant Kirsten Lykke Nielsen, der også er medarbejdervalgt medlem af A/S-bestyrelsen. Selv om de arabiske husmødre næppe kender det danske firma, bliver virksomheden ramt, fordi de producerer konservesdåser til Arlas fløde, mælkepulver og andet og desuden laver dåser til kyllinge- og oksekød, som danske firmaer sælger til de arabiske lande, hvor fødevarer ikke opbevares på køl og derfor må i dåser. Glud og Marstrand har været gennem flere store afskedigelsesrunder, så selv om produktionen er større i dag end for 18 år siden, da der var over 2000 ansatte, klares produktionen i dag af kun cirka 350 ansatte. - Afskedigelserne i denne omgang har ramt bredt. Nogle af dem er folk, der har været ansat i mange år, siger Kirsten Lykke Nielsen og tilføjer, at kun ganske få har valgt selv at sige op i forbindelse med krisen. Kirsten Lykke Nielsen nævner, at virksomheden forsøgte at bruge force majeurereglerne til at afskedige medarbejdere uden varsel, men de ansatte har dog fået deres normale opsigelsesvarsel. Lytter til imamer Tekst: Ingrid Pedersen Hendes kollega i A/S-bestyrelsen, Niels Erik Nielsen, tilføjer, at mange muslimske kolleger på fabrikken undrer sig over hele balladen. - Men nogle af dem har forklaret, at mange mennesker i den arabiske verden - eksempelvis i Afghanistan og Pakistan - ikke har noget arbejde og ikke har noget at tage sig til. Den internationale nyhedsformidling når ikke frem til dem - så de eneste, de hører på, er imamerne, og det er dem, der har formidlet budskaberne, siger Niels Erik Nielsen. 4 A/S NYT nr

5 Kirsten Lykke Nielsen, TR og A/S-bestyrelsesmedlem, Glud og Marstarnd Foto: Heidi Lundsgaard Intet mærket En række andre danske produkter har også været boykottet, men har ikke mærket særlig meget til det - enten fordi forbrugerne ikke har lyttet til opfordringen eller fordi salget til de arabiske lande er så lille, at udsving ikke kan mærkes. Ole Kristian Olesen, tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt A/S-bestyrelsesmedlem i B&O i Struer, siger: - Ifølge ledelsen er det kun ganske lidt, vi har mærket til det, og det har ingen konsekvenser haft for medarbejderne. B&O s eksport til den arabiske verden er ganske lille, og han vurderer, at produkter fra B&O ikke er noget, den almindelige forbruger kommer i kontakt med og derfor spontant vælger fra. Det er noget andet med mælk, som alle forbrugere køber. - Desuden sælges B&O s varer fortrinsvis til velbemidlede og veluddannede mennesker, og de kender nok lidt mere til hele sagen end de almindelige forbrugere gør, vurderer han. A/S NYT nr

6 Fremtiden Heller ikke de ansatte på Grundfos har mærket boykotten - endnu. Men bestyrelsesformand Niels Due Jensen har været særdeles kritisk over for statsministerens mangel på dialog. - Han udtaler sig jo meget og ser altid situationen fra virksomhedens synspunkt, siger bestyrelsesmedlem Ulla Boeskov, der tilføjer, at diskussionen også er gået højt blandt medarbejderne på Grundfos. - Da vi for nylig havde møde i ESU (Europæiske Samarbejdsudvalg), var der også tale om, at forbrugerne måske kan huske Danmark for noget negativt i fremtiden. Danskernes hidtil gode ry ude i verden har lidt skade af det, som tegningerne har sat i gang. Jeg tror dog ikke, det kun er tegningerne, men også hele indvandrerlovgivningen og andre negative tendenser, siger hun. Oticon har heller ikke mærket konsekvenser, selv om høreapparaterne herfra skulle boykottes. - Vi har ikke mærket noget og heller ikke hørt noget om det på bestyrelsesmøderne, siger bestyrelsesmedlem Susanne Kold. Hun fremhæver også, at der ikke er tale om en almindelig forbrugsvare, som kunderne ser på hylderne. Foto: Polfoto 6 A/S NYT nr

7 - Og vores salg er mest til USA og Europa - ikke så stort til den arabiske verden, siger hun. Den samme oplevelse har Danisco, der sælger ingredienser til tusindvis af fødevarer overalt i verden. - Men vore produkter - bortset fra sukker - sælges ikke direkte til forbrugerne. Vi har ingen varer på hylderne i supermarkederne. Forbrugerne kender os ikke, så vi er ikke påvirkede, siger bestyrelsesmedlem Bent Willy Larsen. - Ingen af de tillidsrepræsentanter A/S Nyt har talt med, kender eksempler på, at der har været repressalier mod lokalt ansatte kolleger, så det har været nødvendigt med forholdsregler for at beskytte dem mod befolkningens vrede, fordi de er ansat i et danske firma. Hadske udfald Som bekendt blev krisen forstærket af statsminister Anders Fogh Rasmussens afvisning af dialog med den arabiske verden. Det skete, da 11 ambassadører 19. oktober bad om et møde med ham, men han nægtede at mødes med dem. Et par måneder senere kom opfordringen til boykot af danske varer fra Saudi-Arabien og bredte sig derefter til de øvrige arabiske lande. Det fik flere ledende erhvervsfolk til at kritisere ministeren. Til Ritzaus Bureau har tidligere formand i DI, Johan Schrøder sagt, at han ikke tror, nogen er uenige med statsministeren i spørgsmålet om ytringsfrihed, men at det jo ikke er det, det handler om. - Der burde nu være fuldstændig enighed om at få problemet løst. Derfor er det uforståeligt, at det skal være så svært for statsministeren at komme med en undskyldende forklaring. Det minder mest af alt om dumstædighed, sagde han. - Jeg tror, at vi er rigtig mange danskere, der har oplevet krisen som en øjen-åbner. At nogle tegninger trykt i en dansk avis kan have så store konsekvenser, er en ny og uvant side af globaliseringen. Men det er jo en præmis, vi må acceptere. Vi lever i en global verden. - Den der skolemester-mentalitet, hvor statsministeren altid ved bedre, den vil vi ikke finde os i. Der er vi forretningsfolk måske ikke stort bedre end imamerne, sagde han. Niels Due Jensen, koncern-bestyrelsesformand i Grundfos, har om krisen sagt, at denne nye polariserings- og konfrontationskurs i Danmark er stærkt hjulpet på vej af den yderste højrefløj i Folketinget, Dansk Folkeparti. Herfra lyder de mest hadske udfald mod indvandrere - især med muslimsk tilhørsforhold - og den borgerlige regering legitimerer denne hetz mod indvandrere ved at læne sig tæt op ad Dansk Folkeparti som sit parlamentariske grundlag. A/S NYT nr

8 Det er ikke sjovt Business as usual lover de nye TDC-ejere. Men medarbejderne føler sig usikre Vil de nye ejere høre på, hvad medarbejderne siger, spørger medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Balladen om NTC s - Nordic Telephone Company - køb af TDC har skabt en frustrerende situation for medarbejderne. Det siger Steen Jacobsen, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, fællestillidsrepræsentant og næstformand i koncernsamarbejdsudvalget. - Det er ikke nogen sjov situation, for vi kan jo ikke være sikre på, hvad de gør på længere sigt, siger han og tilføjer, at medarbejderne er spændte på, hvor hårdt de nye ejere vil presse bemandingen og tempoet. De har ganske vist lovet os, at det indtil videre bliver business as usual altså, at driften og aftalerne med medarbejderne skal fortsætte, som de hele tiden har været, og indtil videre må man jo stole på, at det er tilfældet, siger han. Steen Jacobsen siger da også, at førstehåndsindtrykket af den nye ledelse er udmærket. Pænt udbytte Han understreger, at TDC havde givet et pænt udbytte i en del år. Men de nye ejere har trukket 43,5 milliarder kroner ud af virksomheden i ekstraordinære udbytter. - Det betyder, at TDC nu er hårdere belånt, og så er der ikke længere den frihed til at foretage opkøb og investeringer, som der har været tidligere. Og vi føler det lidt som at virksomheden nu bliver belånt til op over skorstenen og derfor mister noget af sin handlefrihed, siger han. - Vi er jo interesseret i, at virksomheden udvikler sig, så vi kan bevare beskæftigelsen. Men som medarbejdere føler vi os mere pressede nu. Steen Jacobsen frygter, at kollegerne skal til at løbe endnu hurtigere, selv om ledelsen har lovet, at tingene fortsætter som de hidtil har været. - Der er jo ikke andre end medarbejderne til at skabe værdierne i virksomheden, understreger han. Tjene penge Kapitalfondene har ikke lagt skjul på, at deres formål er at tjene penge. - Men det ville den gamle ejerkreds også, så det er der ikke noget nyt i, erklærer han og nævner, at mange i befolkningen stadig har en forestilling om, at TDC, Post Danmark og andre af de gamle statslige virksomheder har et lidt mere samfundsgavnligt formål. 8 A/S NYT nr

9 Tekst: Ingrid Pedersen Steen Jacobsen, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, TDC Foto: Heidi Lundsgaard A/S NYT nr

10 fortsat - Mange har ikke forstået, at disse aktieselskaber i dag ikke er anderledes end Bilka og andre store firmaer. Deres formål er at tjene penge, og sådan har det været siden Tele Danmark blev solgt til Ameritech i 1997 og senere solgt videre til SBC, siger han. I 2004 blev SBC s aktier solgt på det frie marked. TDC fik dermed mange tusinde større og mindre ejere, indtil de fem kapitalfonde opkøbte hovedparten tidligere på året. - Tiden med en bred ejerkreds var en god og spændende tid. Vi fik en professionel bestyrelse med viden inden for bestemte områder, men det er logisk, at de nye ejere har ønsket selv at have kontrol over bestyrelsen og har derfor indsat en ny bestyrelse, siger Steen Jacobsen. Han tilføjer, at det er meget spændende, hvordan den nye bestyrelse kommer til at arbejde og hvor stor indflydelse de medarbejdervalgte får. Færre job I dag er næsten danskere beskæftiget med telefoni, men kun omkring af dem hos TDC, der inden salget for otte år siden havde over medarbejdere. Balladen om TDC startede, da de fem udenlandske kapitalfonde, der sammen går under navnet NTC - Nordic Telephone Company, opkøbte over 88 procent af aktierne og forsøgte at tvinge de øvrige små-aktionærer til at sælge. Det nægtede de - blandt andet ville ATP ikke sælge sine 5,51 procent af aktierne til den tilbudte kurs 382. Da NTC ikke kunne opnå de 90 procent af aktierne, som der kræves for at tvinge de øvrige aktionærer til at sælge, forsøgte fondene at lave en vedtægtsændring, hvor generalforsamlingen kunne beslutte en tvangsindløsning af de sidste aktier. - Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gav ATP medhold i, at vedtægtsændringen var ulovlig, og sagen skal nu afgøres i retten. Det forventes at vare flere år, før sagen er endeligt afgjort. Godt marked Danmark er ifølge OECD, den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, et af de lande, hvor de fleste mennesker bruger bredbånd og mobiltelefon, og et af de lande, hvor telefoni er billigst. Samtidig er vi et af de lande, hvor der investeres meget i telekommunikation, og det høje teknologiske niveau har været med til at trække milliardinvesteringer til Danmark. 10 A/S NYT nr

11 De nye magthavere Kapitalfonde ejer en fjerdedel af de børsnoterede selskaber Salget af TDC til fem udenlandske kapitalfonde skabte for alvor opmærksomhed om dem. Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin beskrev i begyndelsen af året kapitalfondene som Danmarks nye ejere. Fondene har typisk opereret uden for offentlighedens søgelys, og bladet skriver, at det er svært at kortlægge deres besiddelser. Fondene ejede værdier i Danmark for 260 milliarder kroner før salget af TDC og i løbet af de seneste år er 87 danske virksomheder blevet opkøbt af forskellige fonde. Omkring nytår havde fondene købt 24 procent af værdien af de selskaber, der var noteret på Københavns Fondsbørs. Nogle af dem er senere solgt igen. Det sker typisk efter tre-syv år. Det har været den almindelige opfattelse, at selskaberne bliver købt, tømt for værdier og senere solgt i småstykker, men ifølge Berlingskes Nyhedsmagasin er det ikke altid tilfældet. Bladet skriver også, at i 54 procent af tilfældene er balancen og antallet af ansatte øget, og i 72 procent af tilfældene er omsætningen steget mere end to procent om året. Men en del af virksomhederne rapporterer om fald i omsætning, beskæftigelse, soliditet og indtjening. 22 sidste år Siden 1991 er et stigende antal virksomheder blevet købt af kapitalfonde. I de første år var der tale om tre-seks om året, men i 2004 var antallet 9 og i 2005 var det hele 22 virksomheder eller samme antal som de fire foregående år tilsammen. De ti største selskaber, der er solgt til udenlandske kapitalfonde, er: Tekst: Ingrid Pedersen TDC der blev solgt for 97,0 milliarder kroner ISS 30,0 milliarder kroner Københavns Lufthavne 16,0 milliarder kroner Nycomed 13,4 milliarder kroner Nycomed (tidligere solgt) 9,0 milliarder kroner Chr. Hansen 8,2 milliarder kroner Danske Trælast 6,3 milliarder kroner Falck 5,3 milliarder kroner Mach 4,5 milliarder kroner Icopal 4,0 milliarder kroner Kilde: Berlingske Nyhedsmagasin nr.1/2006 A/S NYT nr

12 Du kan tegne abonnement på ugebrevet, som udkommer hver fredag, på internettet på adressen: eller telefonisk på Vi finder det naturligt, at virksomheden betaler et sådant abonnement. 12 A/S NYT nr

13 A/S NYT nr

14 Konferencer 2006 sæt X i kalenderen! CO-industris konferencer for medarbejdervalgte bliver i 2006 afholdt: Onsdag den 27. september 2006 i Århus og Tirsdag den 3. oktober 2006 i Nyborg - så sæt allerede nu X i kalenderen! Som omtalt i lederen vil et af temaerne blive kapitalfonde. Også andre temaer vil blive taget op, og så vil der naturligvis være et skævt indslag at gå hjem på. Program med videre vil blive omtalt i næste nummer af A/S Nyt. Foto: Niels Åge Skovbo 14 A/S NYT nr

15 Caspar Rose Foto: Harry Nielsen Bog om medarbejdervalgte Caspar Rose og Hans Kurt Kvists undersøgelse af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er nu udkommet i bogform Forfatterne, der begge er tilknyttet Copenhagen Business School (Handelshøjskolen), har blandt andet lavet en spørgeskemaundersøgelse af de medarbejdervalgtes egen opfattelse af deres indflydelse i bestyrelserne. Den del af undersøgelsen har tidligere været omtalt her i A/S Nyt og i CO-Magasinet. Bogen rummer desuden interviews med Anne Marie Kverneland, Novo Nordisk, Mogens Jensen, Danapak, og Anders Knutsen, der er generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem i flere selskaber. Tekst: Ingrid Pedersen Tekst: Ingrid Pedersen I interviewet fremhæver Anders Knutsen bl.a., at de medarbejdervalgtes rolle bør præciseres, da han mener, der somme tider kan opstå habilitetsproblemer - eksempelvis i forbindelse med outsourcing. Tekst: Ingrid Pedersen Anne Marie Kverneland mener, systemet fungerer godt som det er i dag. Hun fremhæver, at den enkeltes indflydelse er snævert knyttet til vedkommendes viden og til, hvordan man håndterer sin position. Det er vigtigere end uddannelsesmæssig baggrund eller stilling, vurderer hun. Bogen er udgivet på Handelshøjskolens Forlag og koster 200 kr. Den kan bestilles på tlf og forlag@djoef.dk. Bogens hovedpunkter, Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvilken indflydelse har de? - kan læses og downloades fra A/S NYT nr

16 Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Fax: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade København V Telefon: Fax: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade København C Telefon: Fax: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET I DANMARK C. F. Richsvej Frederiksberg Telefon: Fax: handelskartellet@net.dialog.dk Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen Layout og illustration: Lise Trampedach Fotos: Heidi Lundsgaard, Niels Åge Skovbo, Harry Nielsen Tryk: Hafnia Grafisk A/S Maj 2006 Oplag: CO-Meddelelsesnr.: 2006/054 ISSN: A/S NYT nr