gør det rigtigt guide

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "gør det rigtigt guide"

Transkript

1 gør det rigtigt guide Vordroffsvej Frederiksberg C Tlf Paul Bergsøesvej Glostrup Tlf gør det rigtigt guide Tekst Dansk El-Forbund og TEKNIQ Grafisk produktion TJECK Publishing A/S Copyright Med henvisning til loven om ophavsret er det ikke tilladt at mangfoldiggøre indholdet af bogen ej heller dele heraf uden tilladelse fra Dansk El-Forbund og TEKNIQ ISBN Dansk El-Forbund og TEKNIQ tager forbehold for trykfejl.

2 Dansk el-forbund & TEKNIQ Velkommen! Dansk El Forbund er elfagets fagforening, som varetager medlemmernes interesser på arbejdsmarkedet. TEKNIQ er arbejdsgiver- og brancheorganisation for el- og vvs-installatører, og arbejder for kvalitet og sikkerhed i de udførte installationer. I fællesskab arbejder vi for at styrke kompetencerne i branchen. Det gør vi bl.a. gennem en konstant udvikling af uddannelse og efteruddannelse inden for elfaget, men også gennem informationsmøder, temamøder og udarbejdelse af informationsmateriale. Du sidder med guiden Gør det rigtigt i hånden. Den adskiller sig fra andre guider, da den ikke er teknisk i samme grad. Gør det rigtigt guiden er udviklet i tråd med de temamøder Dansk El Forbund afholder og efteruddannelseskurset Installationer uden fejl samt TEKNIQ s møderækker med Sikkerhedsstyrelsen om installationsfejl. Elbranchen er en branche, som konstant er i udvikling. Det hele går stærkt meget stærkt. Der kommer nye produkter på markedet næsten hver eneste dag. Nye installationsformer vinder indpas, click-systemer, trådløs teknik, data kabler som ikke må strippes sammen med kabelbindere men samles med eks. velcrobånd osv. Alt sammen produkter, som skal behandles efter fabrikanternes forskrifter. Oven i alt dette kommer så det rent lovgivningsmæssige - en stærkstrømsbekendtgørelse som ændres og udvides i takt med de nye installationsformer og produkter. I en stresset hverdag hvor man udover at have travlt skal følge med udviklingen, kan det være svært at gøre det rigtigt og udføre den rigtige form for kvalitet og et godt håndværk. Det har desværre vist sig, især ved 10 % eftersynene, at det er på høje tid at stoppe en kende og vurdere situationen som håndværkere og fagfolk.

3 gør det rigtigt guide Igennem de sidste mange år har det måske været svært umiddelbart at se og vurdere, om elarbejdet er udført håndværksmæssigt korrekt, skjulte installationer, kabelkanaler, i stedet for en synlig fittings installation eller synligt kabelarbejde med fællesbøjler osv. Det håndværksmæssigt korrekte eller mangelen på samme, kommer som regel først frem, når den næste i rækken skal arbejde med installationen. Det kan enten være brugeren eller den næste elektriker. Brugeren, som skal finde rundt i en gruppetavle, der ikke er opmærket korrekt, eller skal finde sig i, at kontakter ikke er sat lige op. Elektrikeren, som skal finde fejl i en kompliceret styring, hvor dokumentation og opmærkning mangler. Frem i lyset kommer så de fejl og mangler ved 10 % eftersyn, som viser alt for mange fejl, nogle mere uskyldige end andre, men alligevel fejl. I guiden kan du se eksempler på fejl, som direkte er farlige i forhold til personsikkerhed og sørgeligt nok er udført af fagfolk. De håndværksmæssige og lovmæssige fejl skal begrænses til et absolut minimum. Vi bliver nødt til at erkende, at der er et problem og tage hånd om det. Erkende at problemet er der, få en åben dialog blandt elektrikere og installatører, en dialog som vi håber I via denne guide, informationsmøder, temamøder og efteruddannelse, vil være med til at udsprede og aktivt vise via jeres håndværk. At gøre det rigtig skal være et varemærke for kvalitet og godt håndværk i dag og fremover. Med venlig hilsen Dansk El-Forbund TEKNIQ Installatørernes Organisation

4 Indholdsfortegnelse Forord til Gør det rigtigt guide 10 10% anlægtilsyn 14 Tavler, generelt 16 Opmærkning 16 CE, EN m.v., mærkning mangler 16 Oplysninger om kortslutningsbestyttelse mangler 16 Sikringsstørrelse, opmærkning mangler 17 Koblings- og betjeningsudstyrs tilhørsforhold, opmærkning mangler 17 Opmærkning af beskyttelsesledere mangler 18 Flere beskyttelsesledere monteret under samme klemme 18 Manglende respektafstande imellem ledningssystemer for forskellige spændingsniveauer 19 Beskyttelse mod direkte berøring 20 Lukning af indføringshuller mangler 19 Blændplader mangler 19 For lidt plads til gruppetavler placeret i skabe 21 Byggepladser 22 Tavler 22 Manglende beskyttelse mod indirekte berøring 23 Eftersyn/ afprøvning 25 Afdækninger mangler 24 Fejlstrømsafbrydere virker ikke 25 Kabler på køre- og gangveje uden beskyttelse mod mekanisk overlast 26 Stikpropper og forlængerled monteret på installationskabler 27 Jordspyd ikke nedrammet i jorden 27

5 Indholdsfortegnelse Ledningssystemer, generelt 28 Nærføring imellem 230/400V bygningsinstallatioer og andre installationer 28 Manglende fastgørelse af kabler og dåser 29 Dåser m.v. ikke umiddelbart tilgængelige 29 Grundisolerede ledere tilgængelige 30 Grundisolerede ledere i kabelkanaler 31 Manglende beskyttelse mod mekanisk over 32 Dæksler mangler på lampeudtag 32 El-materiel monteret på brændbart underlag 33 El-materiel monteret på brændbart underlag 33 Specielt for boliger 34 Stikkontakter ikke fordelt på to grupper i køkkener 34 For få stikkontakter 34 Lavvolt-belysning 35 Transformere 35 Opmærkning der angiver sikringernes tilhørsforhold mangler 35 Sikringsstørrelse, opmærkning mangler 35 Plantegning mangler 36 Belysningsarmaturer 36 For lidt afstand til isolering 37 Armaturer der er monteret på brændbart underlag mangler F-mærke 37 Ledningssamlinger uden dåser 38 Afslutning af fast installation i klemmer kun beregnet for tilledninger 38 Badeværelser 39 Afstande fra badekar og brusere 39 Ventilatorer i badeområde 1 39 Stikkontakter i badeområde 1 og V lamper i badeområde 1 40 Lamper i område 1 og 2 i forkert kapslingsklasse 41

6 Udligningsforbindelser og beskyttelsesledere 42 Hovedudligningsforbindelser mangler 42 Forkert tværsnit 42 Brudte forbindelser ved videresløjfning 43 Manglende forbindelser til aftrækskanaler (og gulve) i boliger 43 Tilslutning af brugsgenstande med scukostikpropper 44 Tilledninger 45 Manglende aflastninger 45 For lange tilledninger 45 Videresløjfning imellem tilledninger 46 Fælles adgangsveje, butikker m.v. 47 Manglende opdeling på selvstændige grupper og -fejlstrømsafbrydere 47 Anbringelse af afbrydere i forsamlingslokaler, butikker m.v. hvor publikum har adgang 48 Maskiner 49 Manglende CE-mærkning m.v. 50 Manglende forsyningsadskillere 51 Manglende lederidentifikation 51 Manglende respektafstande imellem maskin- og bygningsinstallationer 52 Installations stikforbindelser 56 Årsrapport Autorisationskrævende arbejde 72 Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen 78 Den ildesete gruppetavle 78 Supplerende beskyttelse med HPFI 81 Bedre lavvoltlysinstallationer 85 Forsamlingslokaler og fælles adgangveje 102 Hvem har ansvaret for maskinen? 105

7 Indholdsfortegnelse Forord

8 FORORD TIL GØR DET RIGTIGT GUIDE Der er mange gode grunde til at gøre det rigtigt, og gøre det rigtigt hver eneste gang. Der er ingen undskyldninger, som er gode nok til at sætte håndværket = kvalitet og stoltheden ved at udføre et kvalitetsprodukt over styr. Gør det rigtigt guiden, som I sidder med i hånden, viser jer med tekst og billeder de fejl, som desværre år efter år gør, at 10 % eftersynene har deres berettigelse. Vi prøver med denne guide at sætte fokus både på det lovmæssige, men også på de rent håndværksmæssige problemer, der uomtvisteligt findes. Gør det rigtigt guiden er ikke et værktøj til at slå eller pege fingre ad nogen. Den er ment som et værktøj til dialog og forståelse af vigtigheden i, at korrekt håndværk = kvalitet. Danske elfagfolk, som via deres grunduddannelse og store efteruddannelsesaktivitet, er kendt viden, som dygtige teknikere, som er parat til at følge med udviklingen indenfor branchen på højt niveau, skal ikke alene kendes ved deres tekniske kunnen, men også på at kunne gøre det rigtigt - at kunne udføre et kvalitetsprodukt både teknisk og håndværksmæssigt = kvalitetsmæssigt korrekt. Guiden er til for at bruges og som skrevet under velkommen, til dialog mellem elektrikere og installatører i virksomhederne. 10

9 forord Det er dig som håndværker, der bestemmer kvaliteten: Det er din egen tilfredshed ved at aflevere et godt produkt, som er i orden. Det er virksomheden, hvor du arbejder som håndværker, der profilerer sig ved at have dygtige håndværkere ansat. Det første afsnit er lavet ud fra Svend Erik Larsen arbejde ved EnergiMidt Net A/S med at køre rundt og lave 10% eftersyn, hvor han har haft kameraet med og taget en del billeder af de situationer, han møder under eftersynene. Så en stor tak til Svend Erik for hans indsats med at anskueliggøre, hvor det er fejlene er flest. Udover det materiale, som er taget med i guiden, vil det være meget relevant at besøge Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside - altså det gamle Elråd på Her kan blandt andet findes MEDDELELSER, Elinstallationer og fortolkninger af Stærkstrømsbekendtgørelsen. Gør det rigtigt og gør det hele tiden. 11

10 12

11 Praktiske eksempler på fejl ved 10% anlægstilsyn 13

12 PRAKTISKE EKSEMPLER PÅ FEJL VED 10 % ANLÆGSTILSYN 10 % anlægstilsyn udføres på nye og ændrede el-installationer, og formålet med tilsynene er at kontrollere, at den faste elektriske installation er udført i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsens krav til faste installationer, fast installeret elektriske materiel opfylder sikkerhedskravene i de pågældende materielstandarder, materiellet er korrekt valgt og installeret i overensstemmelse med installationsbestemmelserne og eventuelle fabrikantanvisninger, materiellet ikke har synlige beskadigelser, der kan forringe sikkerheden Nedenstående viser en opgørelse over antallet af tilsyn og fejl der blev fundet i hele landet i Resultat af tilsynene i 2006 Der blev i år 2006 udført 2879 tilsyn, hvoraf 1900 af installationerne var behæftet med fejl. Der blev i alt fundet 7720 fejl, som blev kategoriseret som følger: Kategori 1: Farlige fejl, som umiddelbart eller på kort sigt kan forårsage brand eller personskade. Kategori 2: Alvorlige fejl, som på længere sigt kan forårsage brand eller personskade. Kategori 3: Mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare. 14

13 10 % anlægstilsyn 0,8 16,2 Kat. 1 Kat. 2 Kat Af figuren fremgår det, at 0,8 % af de fundne fejl var farlige fejl og at 16,2 % af de fundne fejl var alvorlige fejl. De resterende 83 % af de fundne fejl var mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare. Derfor har vi i denne guide lavet dette afsnit, hvor vi viser en masse eksempler i form af billeder af fejl, der er fundet i forbindelse med udførelse af 10 % anlægstilsyn. Vi håber, at vi ved at vise alle disse eksempler kan være med til, at man som el-fagmand bliver mere bevidst om, hvilke fejl man skal undgå at lave, og i stedet for ved hjælp af eksemplerne lære at udføre installationerne korrekt i henhold til gældende bestemmelser. De fleste af eksemplerne stammer fra tilsyn udført i Århus Amt i perioden 1. april december Det vil fremgå af teksterne ved billederne om fejlene er farlige fejl, alvorlige fejl eller mindre fejl. Det vil også fremgå af teksterne ved de enkelte billeder, hvilke bestemmelser der er overtrådt. Ved nogle af eksemplerne er det den ordrette tekst fra bestemmelserne, der er medtaget, mens der i andre tilfælde er fortaget en omskrivning eller fortolkning af den tekst, der står i de gældende bestemmelser. 15

14 TAVLER, GENERELT Se i øvrigt afsnittet Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen og artiklen Den ildesete gruppetavle. Korrekt udført mærkeplade på gruppetavle. Mindre fejl (når mærkningen mangler) Tavler må kun installeres, når de er CE-mærkede. CE-mærket viser, at tavlen opfylder kravene i de relevante direktiver, bl.a. Lavspændingsdirektivet. (Boligministeriets bekendtgørelse nr. 797 af ). Foruden CE-mærket skal en gruppetavle have en mærkeplade med fabrikantens navneller varemærke, typebetegnelse eller identifikationsnummer, EN , strømartog frekvens, mærkedriftsspændinger og kapslingsklasse. (EN , 5.1). De oplysninger, som er nødvendige for at opnå en effektiv kortslutningsbeskyttelse ved installation af tavlen skal være til stede i eller på tavlen. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). 16

15 10 % anlægstilsyn Korrekt udført mærkning på gruppetavle. Mindre fejl (når mærkninger mangler) Ved enhver overstrømsbeskyttelse skal der findes en holdbar mærkning, der angiver en sikrings størst tilladte mærkestrøm, eller størst tilladte indstillingsstrøm for maksimalafbryder e.l. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og ). Koblings- og betjeningsudstyr skal forsynes med en mærkning, der angiver hvilke dele af installationen, det betjener, medmindre der ikke er mulighed for forveksling. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 514.1) Korrekt udført mærkning på gruppetavle. Mindre fejl (når mærkninger mangler) Klemmer for nulledere, PE- og PENledere skal anbringes i nærheden af klemmerne for de tilhørende faseledere. Hvis der er tvivl om tilhørsforholdet,skal der foretages en mærkning (EN , ). 17

16 Der var monteret mere end en udgående beskyttelsesleder under hver klemme. Mindre fejl Der må kun tilsluttes en udgående beskyttelsesleder under hver klemme. (EN, , ) De grundisolerede ledere i SELV-strømkredsene var ikke adskilt fra lederne i 230 V strømkredsene. Mindre fejl Ledere i SELV- og PELV strømkredse skal, enten enkeltvis eller samlet, være isoleret for den højest forekommende spænding eller være adskilt fra ledere hørende til andre strømkredse. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). 18

17 10 % anlægstilsyn Tavlekapslingen var ikke lukket omkring indføringen af rør og kabler. Mindre fejl Totalisolerede tavler skal, når de er drifts-klare og tilsluttet forsyningen, overalt have en kapslingsklasse på mindst IP3XD. (EN , , d). Det tillades dog, at der mod opstillingsstedet, fx en væg, er indføringsåbninger på 12,5 mm IP2X omkring indføringen af rør og kabler. (Meddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen, Installationer nr. 12/03). Der manglede blændplader i de ubenyttede åbninger, hvorved spændingsførende dele var tilgængelige. Alvorlige fejl Der skal isættes blændplader i ubenyttede åbninger i fronten af tavlekapslinger. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og 814.3). 19

18 Tavlen var ikke lukket i toppen efter indføringen af stikledningen, hvorved spændingsførende dele var umiddelbart tilgængelige. Farlig fejl Spændingsførende dele skal være anbragt inde i kapslinger eller bag barrierer, som giver en beskyttelse, der mindst svarer til IP2X eller IPXXB. Alle ydre overflader på tavler, der installeres på steder, hvor lægmand har adgang til at betjene dem, skal mindst have kapslingsklasse IP2XC (eller IP3X). Efter tilslutning af kabler m.v. skal ubenyttede indføringsåbninger o.l. lukkes. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og 814.3) 20

19 10 % anlægstilsyn Gruppetavlerne var anbragt i skabe således, at de ikke var let tilgængelige. Mindre fejl Tavler skal anbringes således, at de er let tilgængeligefor betjening. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). Alt materiel, herunder ledningssystemer, skal være anbragt således, at betjening, eftersyn, vedligeholdelse og adgang til dets forbindelser kan foregå så let som muligt. Disse muligheder må ikke forringes i væsentliggrad ved anbringelse af materiellet i kapslinger, skabe e.l. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 513.1). To eksempler på hvordan disse bestemmelser generelt kan tolkes: 1. En tavle der er placeret i et garderobeskab eller et skab, som bruges til oplagring af tøj o.a., anses ikke for let tilgængelig, fordi det vil være nødvendigt at flytte oplagrede ting foran tavlen, inden man kan komme til denne. 2. En tavle anses normalt ikke for let tilgængelig, hvis den fx er anbragt på bagvæggen af et 0,60 m bredt skab med en indbygningsdybde på 0,55 m. Se i øvrigt afsnittet Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen og artiklen Den ildesete gruppetavle. 21

20 byggepladser Byggepladstavlen var ikke udført i henhold til EN Alvorlig fejl Tavle korrekt udført i henhold til EN Tavler, der anvendes på byggepladser, skal opfylde bestemmelserne i EN (Stærkstrømsbekendtgørelsen ). 22

21 10 % anlægstilsyn Forlængerleddet, der var monteret på det afgående kabel fra målerskabet, var ikke beskyttet mod indirekte berøring, da målerskabet var forsynet direkte fra et kabelskab. Stikkontakten på siden af stikkontakttavlen, som var mærket Kun til forsyning af andre tavler. Er ikke HFI-beskyttet, var derfor heller ikke beskyttet mod indirekte berøring. Farlig fejl I henhold til fabrikantens anvisninger skal det anvendte målerskab forsynes med et afdækningssvøb, når det anvendes til udvendig montage, og når det anvendes på en byggeplads, skal det desuden forsynes med et byggepladsbeslag. Alle afgange i byggepladstavler skal være beskyttet mod indirekte berøring (En , 9). For stikkontakter på byggepladser med mærkestrømme til og med 32 A skal beskyttelsen mod indirekte berøring udføres med HPFI- eller HFI-afbrydere. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). Stikkontakter i byggepladstavler, som kun er beregnet til forsyning af andre byggepladstavler, behøves dog ikke at være beskyttet med HPFI- eller HFI-afbrydere, forudsat at disse er mærket med Kun til forsyning af andre tavler. Er ikke HFI-beskyttet. Disse stikkontakter kan i stedet for være beskyttet af fx fejlstrømsafbrydere med en udløsestrøm større end 30 ma. 23

22 Spændingsførende dele var umiddelbare tilgængelige i byggepladstavlen på grund af manglende afdækninger. Farlig fejl Spændingsførende dele skal være anbragt inde i kapslinger eller bag barrierer, som giver en beskyttelse, der mindst svarer til IP2X eller IPXXB. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). I byggepladstavler skal betjeningsfladen bagved en låge have en kapslingsklasse på mindst IP21. (EN , ). I Danmark accepteres dog IP20. NB! Alle installationer, herunder byggepladsinstallationer, skal før de sættes i drift, efterses og afprøves for at sikre, at de overholder installationsbestemmelserne. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, kap. 61) 24

23 10 % anlægstilsyn HPFI-afbryderen i byggepladstavlen koblede ikke ud, hverken ved tryk på prøveknappen eller ved afprøvning med test-udstyr. Farlig fejl Alle afgange i byggepladstavler skal være beskyttet mod indirekte berøring (En , 9). For stikkontakter på byggepladser med mærkestrømme til og med 32 A skal beskyttelsen mod indirekte berøring udføres med HPFI- eller HFI-afbrydere. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). NB! Alle installationer, herunder byggepladsinstallationer, skal før de sættes i drift, efterses og afprøves for at sikre, at de overholder installationsbestemmelserne. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, kap. 61) 25

24 Kabler var anbragt uden beskyttelse på køreveje. Alvorlig fejl For at undgå beskadigelse bør kabler og ledninger ikke anbringes på køreveje eller gangveje. Hvis en sådan anbringelse er nødvendig, skal de være beskyttet mod mekanisk beskadigelse og sammenstød med byggepladsmaskiner og køretøjer. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) 26

25 10 % anlægstilsyn Et installationskabel var monteret i en stikprop. Mindre fejl Installationskabler er ikke egnede til gentagne op- og udrulninger, og de fleste stikpropper og forlængerled er ikke konstrueret til at optage og aflaste kabler med stive ledere. Derfor accepteres det ikke, at forlængerled og stikpropper monteres på installationskabler. (Elråd-meddelelse, installationer nr. 10/03) Et installationskabel var monteret i en stikprop. Mindre fejl Jordspyd skal nedrammes i jorden således, at der opnås en varig overgangsmodstand til jord, der overholder den foreskrevne værdi. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og ). 27

26 ledningssystemer, generelt Lavspændingskabler og andre ledningssystemer var fremført i samme føringsveje uden adskillelse imellem ledningssystemerne. Mindre fejl Installationer, som ikke har funktionsmæssig tilknytning til lavspændingsinstallationer, og som almindeligvis oplægges, tilses eller vedligeholdes af andre end autoriserede elinstallatører, skal være således adskilt fra lavspændingsinstallationer, at arbejder kan foretages uden indgreb i en lavspændingsinstallation. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). Derfor skal telefon-, antenne- og alarmledninger og andre ledningssystemer som ikke udføres under autorisationsansvar fremføres adskilt fra lavspændingsinstallationer. Dette krav kan opfyldes ved fx, at fremføre ledningssystemerne i hvert deres spor i kabelkanaler eller kabelbakker. 28

27 10 % anlægstilsyn Kabler og dåse var ikke fastgjort og dåsen var ikke tilgængelig på sit anbrindelsessted. Mindre fejl Kabler og dåser var ikke fastgjorte. Mindre fejl Alt materiel skal fastgøres solidt til underlaget og anbringes således, at det er tilgængeligt for inspektion, kontrol og vedligeholdelse. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og 526.3). Kabler i synlig installation skal enten fastgøres til underlaget eller fremføres i kabelkanaler, kabelbakker e.l., og kabler skal altid fastholdes ved indføring i dåser o.l. således, at for stort træk i ledere og forbindelser undgås. Kapper o.l. skal være solidt fastgjort ved begge ender. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og ) 29

28 De grundisolerede ledere var tilgængelige uden for kapslingen. Alvorlig fejl Kappen på kablet var ikke ført med ind i tilslutningsdåsen. Mindre fejl Grundisolerede ledere må ikke være tilgængelige uden for de kapslinger fx dåser eller tavler, som lederne skal tilsluttes i. Grundisolerede ledere skal fremføres i rør, lukkede ledningskanaler eller ledningskanalsystemer. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 521.1, tabel 52-A). Materiel, som kun har grundisolation, i forbindelse med udførelsen af installationen skal forsynes med en tillægsisolation, således at materiellets sikkerhed kommer til at svare til klasse II materiel. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). 30

29 10 % anlægstilsyn Kablerne var ikke beskyttet mod mekanisk overlast. Alvorlig fejl Grundisolerede ledere må fremføres i ledningskanaler, når disse kun kan åbnes ved brug af værktøj og ledningskanalsystemet har en kap lingsklasse på mindst IP4X eller IPXXD. Det skal fremgå af fabrikantens anvisninger, om ledningskanalsystemet må anvendes til fremføring af grundisolerede ledere. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 521.1, tabel 52-A og Elråd-meddelelse Installationer 15/03). 31

30 Grundisolerede ledere var fremført i kabelkanaler, som ikke var egnede til formålet. Mindre fejl Faste installationer må ikke udsættes for skadelige mekaniske påvirkninger. Derfor skal fx kabler, der er anbragt mindre end 50 mm over gulv eller er særlig udsat for overlast, beskyttes ved hjælp af stålrør, jernrør, kraftige plastrør e.l. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) Dækslet manglede på lampeudtaget, hvilket medførte at spændingsførende dele var tilgængelige. Alvorlig fejl Når installationen er sat under spænding skal dækslerne være påsat alle lampeudtag. Spændingsførende dele skal være anbragt inde i kapslinger eller bag barrierer, som giver en beskyttelse, der mindst svarer til IP2X eller IPXXB. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) 32

31 10 % anlægstilsyn Dåsen var hverken ført til underkant af loft eller forsynet med en mellemring af ubrændbart materiel. Mindre fejl Når elmateriel monteres på en brændbar overflade, skal elmateriellet være adskilt fra det brændbare underlag med et egnet mellemlæg af isolermateriale. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 515.1). Rigtigt udført. Når dåsen ikke er ført til underkant af loft, skal den forsynes med en mellemring af ubrændbart materiel. 33

32 Der manglede en disponibel stikkontakt i køkkenet og de disponible stikkontakter var ikke fordelt på to lysgrupper. Mindre fejl Der var for få stikkontakter i stuen og i alrummet. Mindre fejl I køkkener i boliger skal der være mindst tre disponible 250 V stikkontakter og disse stikkontakter skal fordeles på mindst 2 lysgrupper. I beboelsesrum, entreer, gange, grovkøkkener, bryggerser og hobbyrum i boliger skal der være én 250 V stikkontakt for hver påbegyndt 4 m gulvareal. Der kræves dog ikke mere end 8 pr. rum. Stikkontakter, der er placeret højere end 2 m over gulv, samt stikkontakter, der er beregnet for tilslutning af stationære brugsgenstande, er ikke inkluderet i ovennævnte krav. Stikkontakter skal anbringes med så stor ind- byrdes afstand, som det er praktisk muligt. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) 34

33 10 % anlægstilsyn Lavvolt-belysning Se i øvrigt afsnittet Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen og Bedre lavvoltinstallationer Der manglede mærkninger der angav sikringernes tilhørsforhold. Mindre fejl Hvis et beskyttelsesudstyrs tilhørsforhold til en kreds ikke er umiddelbart indlysende, skal der være et skilt eller kredsskema tæt ved beskyttelsesudstyret, således at den tilhørende kreds kan identificeres. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) Der manglede mærkninger der angav sikringernes tilhørsforhold. Mindre fejl (når mærkningen mangler) Ved udskiftelige sikringer og lignende beskyttelsesudstyr skal der anbringes en tydelig og holdbar mærkning om højst tilladte mærkestrøm for overstrømsbeskyttelsen. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og ) 35

34 Der skal være en skematisk oversigt ved gruppetavlen, som viser placeringen og størrelsen af sikringer og transformere. Mindre fejl (når tegningen mangler) Med enhver installation skal leveres en skematisk oversigt (plantegning), som viser placeringen og størrelsen af sikringer og transformere. Oversigten skal placeres ved tavlen, hvorfra anlæggene forsynes. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) 36

35 10 % anlægstilsyn Indbygningsarmatur uden F-mærke var placeret på et listeloft uden afstand til den termiske isolering. Ledningssamlingerne var udført i løse samlemuffer. Alvorlig fejl Eksempler på beskadigede ledninger på belysningsarmaturer som var placeret uden afstand til den termiske isolering. Alvorlig fejl 37

36 Lamper uden F-mærke må ikke monteres på brændbare underlag. Belysningsarmaturer med tilbehør skal være således udført og anbragt, at risiko for skadelig opvarmning af materiel eller omgivelser undgås. Det vil normalt være nødvendigt at sikre indbyggede armaturer i lofter, hvorpå der er lagt isoleringsmåtter e.l., mod for tæt omslutning af isoleringsmåtterne. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) NB! De indbygningsmål som fabrikanten angiver, skal altid følges (Stærkstrømsbeke ndtgørelsen,afsnit 6, 510.3) F F Dette symbol betyder, at belysningsarmaturet må monteres direkte på almindeligt brændbart underlag. Dette symbol betyder, at belysningsarmaturet må monteres direkte på almindeligt brændbart underlag og dækkes af isoleringsmateriale. Ledningssamlinger i den faste lavvoltinstallation var udført i tilslutningsklemmerne på et armatur, der kun var beregnet for tilslutning af en tilledning. Mindre fejl Samlinger i den faste lavvoltlysinstallation skal ligesom alle andre faste installationer udføres i egnede kapslinger, eller når der er tale om lysinstallationer i lukkede forbindelsesrum i fastmonterede belysningsarmaturer. (Om et forbi delsesrum/en påmonteret dåse på et armatur må anvendes for videresløjfning eller afslutning af den faste installation bestemmes af fabrikantens skriftlige anvisninger). Samlinger skal normalt være tilgængelige på deres faste anbringelsessted, men såfremt der anvendes armaturer med lukket forbindelsesrum eller påbyggede dåser accepteres det, at samlingerne først er tilgængelige, når armaturerne er trukket ud af deres indbygningshuller. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og 526.3) 38

37 10 % anlægstilsyn Badeværelser Der var anbragt en afbryder og en ventilator i badeområde 1 i badeværelset. Mindre fejl Alvorlige (ventilator) Der må ikke anbringes afbrydere i badeområde 0, 1 og 2, og der må ikke anbringes ventilatorer i badeområde 0 og 1. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og ) Der var anbragt en ventilator i badeområde 1, og der var anbragt en lampe, til venstre for bruseren, der var monteret på en afbryderdåse i badeområde 2. Dåse og lampe var i kapslingsklasse IP20. Mindre fejl (når mærkningen mangler) Der må gerne anbringes lamper og dåser i badeområde 2; men materiellet i badeområde 1 og 2 skal have en kapslingsklasse på mindst IP24. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) Plexiglaspladen imellem bruseren og lampen regnes ikke som en fast væg eller adskillelse, da den let kan fjernes og ikke slutter tæt til væg og loft. 39

38 Der var anbragt en stikkontakt i område 2, under spejlet til højre for brusevæggen. Mindre fejl Der må ikke anbringes stikkontakter i badeområde 0, 1 og 2. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 701,53). NB! Stikkontakten var placeret i badeområde 2, da den faste væg imellem bruseren og stikkontakten kun var 2 m høj. For at væggen regnes for en fast adskillelse, skal den mindst være 2,25 m høj eller gå helt op til loftet. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, , fig. i) Der var anbragt en stikkontakt i badeområde 2 til venstre for badevæggen. Mindre fejl Der må ikke anbringes stikkontakter i badeområde 0, 1 og 2. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 701,53). NB! Hvis man fastgør en murersnor, der har en længde på 1,2 m til bruserhovedet, trækker den ud i fuld længde, og drejer den omkring brusevæggen, så vil det om- råde, der er placeret til højre for det sted, hvor snoren rammer være i badeområde 1 eller 2. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, , fig. f). 40

39 10 % anlægstilsyn Der var anbragt et 250 V indbygningsarmatur i badeområde 1, i den skrå væg lige over badekaret. Mindre fejl Der må ikke placeres 250 V belysningsarmaturer i område 0 og 1. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) Derimod må der gerne installeres 12 V belysningsarmaturer i både badeområde 0 og 1, hvis disse forsynes fra en SELV-kreds, og strømkilden (transformeren) anbringes uden for badeområde 0, 1 og 2. Dog skal man være opmærksom på, at materiel i badeområde 0 skal have en kapslingsklasse på mindst IP X7, og i badeområde 1 skal det anvendte materiel have en kapslingsklasse på mindst IP X4. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og ) 41

40 UDLIGNINGSFORBINDELSER OG BESKYTTELSESLEDERE Fjernvarmerørerne var ikke forbundet til hovedudligningsforbindelsen Mindre fejl Fremmede ledende dele, der udefra går ind i en bygning, skal tilsluttes hovedudligningsforbindelsen så tæt som muligt ved det sted, hvor de føres ind i bygningen. (Stærkstrømsbekendtgøre sen, afsnit 6, ). Ledere til hovedudligningsforbindelser skal have en ledningsevne, som mindst svarer til halvdelen af tværsnittet for denstørste beskyttelsesleder i installationen. Der kræves dog ikke større tværsnit end 25 mm2 for kobberledere eller et tværsnit, der giver tilsvarende ledningsevne, hvis der anvendes et andet ledermateriale. Af mekaniske grunde skal ledertværsnittet mindst være 6 mm2 uanset ledermateriale. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) Hovedudligningsforbindelsen var ikke ført ubrudt igennem imellem røret og metalindlægget i gulvet. Mindre fejl Hovedudligningsforbindelsen til flere fremmede ledende dele skal enten udføres med en ledning der føres ubrudt igennem fra klemme til klemme, eller der skal fremføres en særskilt forbindelse fra hovedjordskinnen til hver enkelt fremmed ledende del. (Stærkstrømbekendtgørelsen, afsnit 6, 543.3). Det materiel der anvendes for tilslutning af beskyttelseslederne på rørene, skal være egnet til formålet. 42

41 10 % anlægstilsyn Samlingerne af de gennemgående beskyttelsesledere til flere lejligheder var samlet i skrueklemmer i lejlighedernes gruppetavler. Mindre fejl Samlinger af fælles beskyttelsesledere i fx beboelsesejendomme må ikke umiddelbart kunne adskilles, fordi jordforbindelsen til nogle boliger så kan mistes. Derfor skal samlingerne udføres ved hjælp af presforbindelsereller i særligt sikrede kapslinger, f.eks. plomberede klemkasser. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 543.3) Der manglede en lokal supplerende udligningsforbindelse til aftrækskanalen i badeområde 3 i loftet over bruseren. Mindre fejl Der skal udføres lokale supplerende udligningsforbindelseri badeværelser, som forbinder fremmede ledende dele, i badeområde i 0, 1, 2 og 3 med beskyttelsesledere for alle udsatte dele i disse områder, fx metalindlæg i gulve og aftræksrør af metal, som er fælles for flere rum/ boliger, og derved er i ledende forbindelse med jord eller dele udenfor badeområderne. (Stærkstr ømsbekendtgørelsen,afsnit 6, ) NB! Aftræksrør der er ført ned igennem lofter, og som i vandret afstand er placeret over badeområde 1 og 2, vil når loftshøjden er under 3 m være placeret i badeområde 3. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, , fig. g, h, og i) 43

42 Køleskabet var tilsluttet via en stikprop (schukostikprop) uden dansk jordben. Alvorlig fejl Udskiftning og tilslutning af nye brugsgenstande af klasse I, i installationer udført efter 1. april 1994, skal altid forbindes til en beskyttelsesleder i den faste installation. Undtagelse: Udsatte dele på transportable brugsgenstande, som sluttes til 230 V sti kontakter o.l. i boliginstallationer, behøver ikke at blive forbundet til en beskyttelsesleder (gælder dog ikke elektromedicinske apparater, der anvendes ved undersøgelse og behandling af personer). (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og Meddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen nr. 16/04) 44

43 10 % anlægstilsyn TILLEDNINGER Tilledningen var ikke aflastet ved tilslutningen i forgreningsdåsen. Mindre fejl Tilledningerne var ikke aflastet korrekt i komfurudtaget, kapperne skal afsluttes inde under aflastningsbøjlen. Mindre fejl (manglender aflastning) Alvorlige (grundisolerede ledere tilgængelige) Tilledninger skal i begge ender være af lastet for træk og sikret mod vridning ved hjælp af aflastningsindretninger, der udgør en del af det materiel, som tilledningen tilsluttes. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). I almindelige tørre områder er det tilladt at tilslutte indtil to tilledninger i en udløbsroset o.l., men kun når det kan ske på forsvarlig måde under hensyn til pladsforholdene. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). 45

44 Tilledningen til pumpen var unødvendig lang (den var permanent tilsluttet). Mindre fejl (for lang tilredning) Alvorlig fejl (Manglende beskyttelse mod mekanisk overlast) Der skal laves et tilslutningssted ved pumpen.tilslutningssteder skal anbringes i et sådant omfang og på sådanne steder, at anvendelse af tilledninger af unødvendig længde undgås. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) På sekundærsiden af konverteren var der videresløjfet fra en 2x0,75mm 2 tilledning til andre tilledninger, og ledningssamlingerne var udført i løse samlemuffer. Mindre fejl En tilledning må kun forsyne en brugsgenstand, og ledningssamlinger skal udføres i egnede kapslinger. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og 526.1). 46

45 10 % anlægstilsyn FÆLLES ADGANGSVEJE, BUTIKKER M.V. Se i øvrigt afsnittet Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen og Forsamlingslokaler og Fælles adgangsveje. I den fælles adgangsvej var belysningen forsynet fra en 4-polet automatsikring. Mindre fejl I forsamlingslokaler, i butikker og lignende salgslokaler, i undervisningslokaler, i fælles adgangsveje og i flugtveje skal lysinstallationen fordeles på mindst to grupper, der kun omfatter den pågældende belysning. Disse grupper må ikke være beskyttet af samme fejlstrømsabryder, og fejlstrømsafbryderne må ikke beskytte andet end den pågældende belysning. En tre- eller firleder lysgruppe, der er overstrømsbeskyttet alene med enpolet koblingsudstyr (f.eks. smeltesiringer eller enpolede automatsikringer), kan i denne forbindelse ligestilles med to eller tre grupper. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 804.3). I fælles adgangsveje skal belysningsarmaturerne fordeles skiftevis på lysgrupperne, og en eventuel styrestrøm skal tilsluttes en selvstændig gruppe. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 804.6). 47

46 Lysgrupperne der forsynede belysningen i butikken, var beskyttet af den samme fejlstrømsafbryder. Mindre fejl I butikker, uanset butikkens størrelse, skal al belysningen i butikken fordeles på mindst to grupper, der kun omfatter den pågældende belysning. Disse grupper må ikke være beskyttet af samme fejlstrømsafbryder og disse fejlstrømsafbrydere må ikke beskytte andet end den pågældende belysning i butikken. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 804.3). Afbryderne for belysningen i butikken var anbragt så de var tilgængelige for kunderne. Mindre fejl I forsamlingslokaler (lokaler der benyttes af mereend 50 personer), i butikker og lignende salgslokaler (uanset lokalerne størrelse) og undervisningslokaler (når undervisningslokalerne benyttes af mindre end 50 personer) må afbrydere og sikringer eller andet beskyttelsesudstyr ikke være tilgængelige for publikum, gæster o.l. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, , og Meddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen, Elinstallationer 7/05). 48

47 10 % anlægstilsyn Maskiner Se i øvrigt afsnittet Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen og Hvem har ansvaret for maskinen. Definitioner på en maskine (Arbejdstilsynets bekendtgørelse Nr. 561 af 24. juni 1994 med senere ændringer, bilag 8, punkt 1/ Maskindirektivet 98/37 EF): 1. En maskine er en række indbyrdes forbundne dele eller anordninger, hvoraf mindst en er bevægelig, samt tilhørende drivanordninger, styre- og effektkredse osv., der er samlet således, at de er indbyrdes forbundne med henblik på en nærmere fastlagt anvendelse, navnlig forarbejdning, behandling, flytning og emballering af et materiale. 2. En samling af maskiner, som for at opnå et bestemt resultat er anbragt og styret således, at de er indbyrdes forbundne i deres funktion. 3. Udskifteligt udstyr, der ændrer en maskines funktion, og som markedsføres med henblik på af operatøren selv at blive koblet sammen med en maskine eller en række forskellige maskiner eller med en traktor, for så vidt udstyret ikke er en reservedel eller et værktøj. I henhold til ovenstående definitioner er en maskine ikke kun én færdig fabrikeret enhed, leveret af én fabrikant og klar til at blive installeret på opstillingsstedet. En maskine kan består af flere enheder/komponenter udført af forskellige underleverandører, som først udgør en samlet enhed, en maskine, når håndværkerne, fx elektrikerne har samlet de forskellige enheder/ komponenter på opstillingsstedet. Eks. 1 Et kloakpumpeanlæg bestående af en tavle, kloakpumper, niveaufølere, tilsluttede kabler etc. defineres i henhold til ovenstående som en maskine. 49

48 Eks. 2 Et brandventilationsanlæg bestående af en styretavle, en eller flere åbningsmekanismer, som også kaldes aktuatorer, tilsluttede kabler etc. defineres i henhold til ovenstående som en maskine. Det er vigtigt at slå fast, at maskiner som fx de to viste eksempler, er omfattet af maskindirektivets bestemmelser. Der skal derfor altid være en fabrikant, som tager ansvaret for den færdige maskine og forsyner denne med nedenstående mærkninger. Før dette er sket må maskinen ikke sættes i drift. En maskine skal være forsynet med følgende mærkninger: Fabrikantens navn og adresse CE-mærkningen Serie- eller typebetegnelse Evt. serienummer Fremstillingsåret (Arbejdstilsynets bekendtgørelse Nr. 561 af 24. juni 1994-med senere ændringer, bilag 1, 1.7.3/ Maskindirektivet 98/37 EF): Før maskinen CE-mærkes skal der udfærdiges en overensstemmelseserklæring, som bl.a. angiver hvilke direktiver maskinen er udført i overensstemmelse med. (Arbejdstilsynets bekendtgørelse Nr. 561 af 24. juni 1994-med senere ændringer, 9-18 / Maskindirektivet 98/37 EF): 50

49 10 % anlægstilsyn Korrekt udført mærkning af en maskine Mindre fejl, hvis mærkningen mangler Denne maskine var også forsynet med en aflåselig forsyningsadskiller Mindre fejl, hvis forsyningsadskilleren mangler Alle maskiner skal have en aflåselig forsyningsadskiller for hver indkommede forsyning til maskinen. (EN ). Korrekt udført lederidentifikation Mindre fejl (når lederidentifikationen mangler) Såfremt en forbytning af ledere i en maskine kan medføre en farlig situation, skal der udføres lederidentifikation, sådan at enhver leder kan identificeres ved hver klemme forbindelse. Identifikationen skal gøre det muligt i serviceeller udskiftningssituationer, hvor flere eller alle ledere demonteres fra en eller flere komponenter, at genplacere dem i de rigtige klemmer bl.a. ved hjælp af dokumentationen. Identifikationen kan udføres med numre, ved farvemærkning eller på anden måde. Den fortrukne identifikationsmetode kan aftales mellem leverandør og kunde. (EN , 14.2). Klemmerne for forsyningsledningen skal altid mærkes U, V, W, PE og N. (EN ,5.1) 51

50 Kablerne tv. (bygningsinstallationen) er korrekt adskilt fra kablerne th. (maskininstallationen) Mindre fejl (når lederidentifikationen mangler) Bygnings- og maskininstallationer skal holdes adskilt således, at arbejde på maskininstallationen kan udføres uden indgreb i den faste bygningsinstallation. Dette betyder, at inde i tavler skal der være en fysisk adskillelse imellem maskininstallationen og bygningsinstallationen på mindst IP 2X, og i kabelbakkerne skal de 2 installationer holdes adskilt fx ved at fremføres i hvert sit spor. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) 52

51 10 % anlægstilsyn 53

52 54

53 installations stikforbindelser 55

54 Installations stikforbindelser For et par år siden fik vi, lov til at lave faste elektriske installationer, med bløde ledninger og færdig fabrikerede stik på. Således at man nu kan købe armaturer som der er monteret med stik og dernæst købe færdig fremstillede kabler, herefter klikkes disse installationer sammen. (elrådsmeddelelse 10/04 se senere i afsnittet). Dog skal dette i princippet laves som var det en fast synlig installation, og det er her kæden, på dette område hopper af. De installationer som bliver lavet står ofte tilbage som en forlængerledningsinstallation som bagved fjernsynet. Og man glemmer fuldstændig som elektriker, hvordan det nu var med denne faste elektriske installation og el håndværket. Sikkerhedsstyrelsen har lavet en artikel om dette emne og det er fra denne, at teksten er klippet og illustreret med billeder på hvorledes det foregår og som man må sige det var ikke lige på denne måde de mente. Letnedtagelige lofter Installationer fremført over letnedtagelige lofter skal principielt udføres som synlig fast installation, med hvad det medfører omkring fastgørelse, beskyttelse mv. Desuden er der altid, den almindelige korrekte håndværksmæssige udførelse at tage med i betragtning. Hvor ledningssystemet er inden for ca. 2 meter fra områder, hvortil andre håndværkere skal have adgang, fx vvs-installationer, brandalarmanlæg, kanaler og lignende, skal ledningssystemet fastgøres i fornødent omfang med en afstand på maksimalt 0,5 meter. Her må man jo sige at der er andre håndværkere som også har brug for adgang og de er ikke fastgjort med maksimalt en ½ meters afstand som var det en fast elektrisk installation 56

55 installations stikforbindelser Her starter de frit svævende ledninger flere meter fra kassen og her vil der også komme andre håndværkere som skal have adgang. Samling af installationstikforbindelser Installation med installationsstikforbindelser er som en almindelig fast installation, hvor stikforbindelserne er en samlemetode til samling af ledere i den faste installation uden brug af værktøj (erstatter en forgreningsdåse). Installationsstikforbindelser erstatter i princippet samling af ledninger i en dåse. Det betyder, at installation og stikforbindelser skal fremføres og fastgøres, som enhver anden fast installation. Samlingerne skal være tilgængelige for inspektion, kontrol og vedligeholdelse. Installationer med installationsstikforbindelser skal dimensioneres (beskyttes mod overstrøm og indirekte berøring), nøjagtigt lige som alle andre installationer Her er samlingen af de 5 kabler ikke fastgjort på nogen måde, men hænger i det ene kabel og dette skal vi sammenligne med hvorledes ville du have gjort det, hvis det var en forgreningsdåse efter SB. 57

56 På samme måde her er kassen for det første lige fastgjort med en strips, kablerne er ikke aflastet og det vælter bare rundt. Lav det nu således at vi kan være stolte over et stykke flot håndværksmæssigt arbejde og det selvfølgelig overholder de love og regler som er på området, og følg fabrikanternes anvisninger. Her er elrådsmeddelelsen som giver lov til at lave denne form for installationer og derudover kan du på sikkerhedsstyrelsen hjemmeside finde en artikel omkring dette emne. Elinstallationer nr. 10/04 (erstatter Meddelelse Elinstallationer nr. 3/04) Anvendelse af installations-stikforbindelser (Engelsk: Installation couplers) Sikkerhedsstyrelsen har besluttet at tillade installations-stikforbindelser under forudsætning af, at de installeres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 og kun under iagttagelse af følgende særlige forhold: Installations-stikforbindelser er stikforbindelser, der anvendes til sammenkoblinger i den faste installation. Installations-stikforbindelser må kun samles og adskilles i spændingsløs tilstand. For at undgå risikoen for at installations-stikforbindelserne samles og adskilles under spænding ved brug skal de enten Installeres i en kapsling, der kun kan åbnes ved hjælp af værktøj eller Anbringes i bygningshulrum fx over nedhængte lofter, i skunke, i krybekældre, uudnyttede loftrum o.lign. eller Anbringes uden for normal rækkevidde mindst 2,5 meter over gulvplan. Som al anden fast installation skal installations-stikforbindelserne fastgøres til bygningsdelen, og de skal som andre samlinger i fast installation - være anbragt sådan, at betjening, eftersyn, vedligeholdelse og adgang kan foregå så let som muligt. 58

57 installations stikforbindelser Ved anvendelse af installations-stikforbindelser i ledningskanaler skal de som andre samlinger i fast installation - fastholdes iht. ELRÅD MEDDELELSE Installationer nr. 15/03, og de skal være anbragt under et særligt dæksel eller lågudsnit, således at der - i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit er let adgang til samlingen / afgreningen, og uden at hele kanalfronten skal tages af. Forskellige systemer kan anvendes sammen, hvis det tydeligt fremgår af fabrikantens anvisning, hvilke systemer det drejer sig om, og hvordan sammenkoblingen skal foretages. Hvis det ikke af fabrikantens anvisning fremgår, at systemet må anvendes sammen med andre systemer, må det ikke installeres sammen med andre systemer. Dette krav har det formål at undgå eventuel farlig sammensætning af forskellige systemer. Installations-stikforbindelser må kun anvendes i installationer, hvor kravet til kapslingsklassen er IP20, eller hvis de er helt indbygget i en kapsling med højere kapslingsklasse. Installations-stikforbindelser til anvendelse i den faste installation anses for at opfylde de grundlæggende sikkerhedskrav i Lavspændingsdirektivet (73/23/EØF), hvis de opfylder kravene i DS 5110 Installations-stikforbindelser beregnet til permanent forbindelse i faste installationer, som er tilgængelig på engelsk. Stiksystemer, der er monteret i tilledningen for tilkobling eller for sammenkobling af materiel, er ikke omfattet af ovennævnte standard og derfor heller ikke af denne meddelelse. Det kan fx være særlige apparatkontakter eller mellemstik (engelsk: Interconnection couplers). Installations-stikforbindelser med tilhørende ledninger falder ind under den kategori af installationsmateriel, der iht. Elinstallatørloven kun må installeres, vedligeholdes og udskiftes af autoriseret elinstallatør. Her er et par eksempler med hvad der menes med fast installation, at den skal være fastgjort og lagt op på en flot og håndværkmæssigt korrekt måde. 59

58 60

59 årsrapport

60 Årsrapport 2006 om anlægstilsyn og information til fagfolk Indledning Den 1. marts 2006 indgik Sikkerhedsstyrelsen, efterfølgende SIK, nye kontrakter med en række virksomheder om udførelse af anlægstilsyn og information til fagfolk. Oversigt over kontrakthaverne med tilhørende tilsynsområder fremgår af nedenstående figur 1. Til besvarelse af telefoniske henvendelser, er der i forbindelse med den nuværende kontraktperiode etableret et telefonsystem, hvor fagfolk automatisk viderestilles til kontrakthaverne, der derved på skift telefonisk besvarer faglige spørgsmål. For nærmere beskrivelse af nærværende ordning henvises til ydelsesbeskrivelsen for selve ordningen. Fig. 1 Sikkerhedsstyrrelsen Eltilsyn Sjælland EnergiMidt Net Nordvestjysk Elforsyning Energi Fyn Net 62

61 Årsrapport 2006 I nedenstående tabel 1 vises en samlet oversigt over de installationer, som på landsplan opfyldte kriterierne i bekendtgørelse nr. 17. af 9. januar 2003, krav om til- og færdigmelding af elektriske installationer. I kolonnen Tilsyn udtaget hos DE år 2006 findes de data som SIK har modtaget fra Dansk Energi via installationsblanketten og som opfyldte bekendtgørelsen. Tabel 1 Installationskategori Tilsyn udtaget hos DE år 2006 Udførte tilsyn i år 2006 Udførte tilsyn i % i år 2006 Udførte tilsyn i % i år 2005 Boliger ,1 % 6,8 % Handel og service ,4 % 19,7 % Industri ,1 % 7,4 % Landbrug/ garneri Midlertidige inst ,3 % 12,6 % ,0 % 43,4 % Andet ,2 % 3,5 % I alt ,0 % 8,7 % Tabel 1 viser, at der i år 2006 er udført tilsyn på 8 % af alle de installationer SIK har modtaget via installationsblanketten. Tilsynsordningen omfatter tilsyn på elektriske installationer udført og færdigmeldt af autoriserede elinstallatører. Når en elinstallatør færdigmelder sit elarbejde og arbejdet udtages til kontrol, kontrolleres det arbejde der er udført af elinstallatøren men andet elarbejde, som er direkte knyttet til den elektriske installation, der er færdigmeldt af installatøren, kontrolleres også. Det medfører naturligvis, at der findes fejl som den autoriserede elinstallatør ikke er ansvarlig for. De fejl som installatøren ikke er ansvarlig for, er ofte fejl, der er udført af ejeren selv eller af en fabrikant eller leverandør af elektrisk materiel. 63

62 Den autoriserede elinstallatør inviteres altid med til at deltage i tilsynet og har derved mulighed for at gøre opmærksom på, såfremt der findes fejl, der ikke vedrører arbejde udført af ham. Når fejlene registreres i SIK s afrapporteringssystem, skal den der har gennemført tilsynet registrere, hvem der har ansvaret for den fundne fejl. I forbindelse med tilsynsordningen bliver SIK ofte bekendt med installationsarbejde, som ikke er udført af autoriserede elinstallatører. Der er for det meste tale om, at en autoriseret elinstallatør forestår elarbejdet i forbindelse med etablering af forbrugsmåler og gruppetavle i et enfamiliehus. Installationsejer ønsker herefter ikke at installatøren udfører mere elarbejde og kunden forestår herefter selv resten af installationsarbejdet. I den type sager retter SIK henvendelse til installationsejer og såfremt installationsejer ikke kan dokumentere, at arbejdet med den elektriske installation er udført af en autoriseret elinstallatør indgives der politianmeldelse for overtrædelse af elinstallatørloven. Når nærværende rapport læses er det væsentligt, at have følgende for øje. Tabel 2 År 2006 Gennemførte tilsyn Tilsyn med fejl Tilsyn med fejl installatører Tilsyn med fejl andre Tilsyn med fejl andre i % Boliger % Handel og service ,3% Industri ,5% Landbrug/ gartneri Midlertidige inst % ,2% Andet ,7% I alt ,7% 64

63 Årsrapport 2006 Af tabel 2 fremgår det f.eks., at ud af 1246 boligtilsyn, hvor der blev fundet fejl, er de 38 af tilsynene uvedkommende for det arbejde der er udført af den autoriserede elinstallatør, svarende til 3 % af de fejlbehæftede tilsyn. Af tabel a kan man ligeledes udlede, at der f.eks. for boligers vedkommende er 201 tilsyn, hvor der er fundet fejl ved både installatørens arbejde og fejl ved arbejde udført af andre (regneeksempel = 201 tilsyn). Derudover skal man være opmærksom på mængden af de fejl der findes samt kategoriseringen af fejlene, idet fundne fejl kategoriseres efter, hvor farlig fejlen er. En fejl kategoriseres efter nedenstående overordnede retningslinier. Kategori 1: Farlige fejl, som umiddelbart eller på kort sigt kan forårsage brand eller personskade. Kategori 2: Alvorlige fejl, som på længere sigt kan forårsage brand eller personskade. Kategori 3: Mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare. I år 2006 blev der i alt fundet og registreret 7720 fejl. Af de fejl kunne de 7019 fejl relateres til arbejde udført af den autoriserede elinstallatør. Dvs., at ca. 9,1 % af alle fundne fejl, var fejl som var udført af andre end autoriserede elinstallatører. Deles de fundne fejl op på de ovennævnte kategorier og der samtidig skelnes mellem fejl lavet af andre end autoriserede elinstallatører kan man lave følgende søjlediagram, fig. a. De enkelte søjler angiver antallet af fundne fejl. Den første søjle inden for hver kategori 65

64 Diagram a Alle faggrupper Elinstallatører Diagram a viser bl.a. at ca. 18,7 % af alle fundne kategori 2-fejl kan tilskrives andre end den autoriserede elinstallatør. Der blev i år 2006 udført 2879 tilsyn, hvoraf 1900 af installationerne var behæftet med fejl. Der blev i alt fundet 7720 fejl, som blev kategoriseret som følger: Diagram b 0,8 16,2 1: Farlige fejl 2: Alvorlige fejl 3: Mindre fejl 83 66

65 Årsrapport 2006 Af diagram b fremgår det, at 0,8 % af de fundne fejl var farlige fejl og at 16,2 % af de fundne fejl var alvorlige fejl. De resterende 83 % af de fundne fejl var mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare. Tabel 3 viser antallet af tilsyn sammenholdt med antallet af tilsyn, hvor der blev fundet fejl gennem de seneste 7 år. Det fremgår af den nederste række i tabellen markeret med gråt, at antallet af fundne fejl pr. gennemført tilsyn er faldet med 28 % fra år 2000 og frem til og med år Der har herefter i år 2005 og år 2006 været en stigning i antallet af fundne fejl pr. gennemført tilsyn. Tabel 3 År 2000 år 2001 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 År 2006 Antal tilsyn Antal tilsyn med fejl Antal fundne fejl ialt Tilsyn med fejl % ,9% 72,5% 70,2% 71,4% 62,4% 64,9% 65,9% Antal fejl pr. tilsyn 3,17 3,07 3,02 2,74 2,27 2,49 2,68 67

66 Tabel 4a viser antallet af gennemførte tilsyn fordelt på installationskategorier samt antallet af tilsyn, hvor der blev fundet fejl for år Derudover er der i de følgende kolonner for de seneste 4 år angivet, hvor stor en procentdel af de gennemførte tilsyn, der gav anledning til fejl. Tabel 4a Installationskatagori Alle tilsyn 2006 Tilsyn med fejl 2006 i % 2003 i % 2004 i % 2005 i % 2006 Boliger ,5% 65% 67% 65,9% Handel og service ,9% 42% 61% 61,4& Industri ,5% 59% 59% 63,0% Landbrug/ gartneri ,3% 59% 54% 56,8% Midlertidige inst ,2% 65% 70% 59,6% Andet ,3% 41% 28% 32,9% I alt ,4% 62% 65% 65,9% Af tabel 4a fremgår det at ud af det samlede antal gennemførte tilsyn på 2879 var 1900 af tilsynene behæftet med fejl, hvilket svarer til en fejlprocent på 65,9 %. Der er tale om en lille stigning i forhold til år Hvis man ser bort fra de tilsyn, som indeholder kategori 3-fejl, altså mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare vil tabel 4a fremstå som følgende. 68

67 Årsrapport 2006 Tabel 4b Installationskatagori Gennemførte tilsyn Tilsyn med kat. 1- eller 2-fejl Tilsyn med kat. 1- eller 2-fejl Boliger ,9% Handel og service ,1% Industri ,0% Landbrug/gartneri ,4% Midlertidige inst ,4% Andet ,1% I alt ,1% Af tabel 4b fremgår det, at ud af de i alt 2879 tilsyn der i år 2006 blev gennemført var 779 af dem behæftet med alvorlige fejl, kategori 2-fejl eller farlige fejl, kategori 1-fejl, hvilket svarer til 27,1 % af de tilsete installationer. Som det indledningsvis er nævnt registreres det i SIK s afrapporteringssystem, hvem der er ansvarlig for de fejl der findes i forbindelse med et tilsyn. Der registreres inden for følgende faggrupper. Elinstallatører Maskinfabrikanter Tavlefabrikanter Leverandører af brugsgenstande Andre De fejl, der overordnet går igen inden for de enkelte faggrupper er følgende. 69

68 Elinstallatører Mangelfuld beskyttelse mod indirekte berøring i forbindelse med byggepladsinstallationer og øvrige installationer, herunder defekte fejlstrømsafbrydere. Mangelfuld eller defekt kapsling af elektrisk materiel. Fejlmontering af materiel på brændbare bygningsdele, herunder indbygningsspot. Maskinfabrikanter Mangelfuld fastgørelse af materiel, herunder ledningssystemer samt sammenblanding af maskininstallationer med den øvrige bygningsinstallation. Desuden manglende CE-mærkning af anlæg. Tavlefabrikanter Mangelfuld beskyttelse mod indirekte berøring af tavler. Forkert eller manglende CEmærkning af tavler. Leverandører af brugsgenstande Brugsgenstande, herunder køleskabe tilsluttet med schuko-stikprop. Et enkelt tilfælde, hvor en vvs-montør ikke har tilsluttet en cirkulationspumpe til den virksomme beskyttelsesleder i tilslutningsstedet. Andre Fejltilslutning af brugsgenstande, sådan at der ikke er ydet korrekt beskyttelse mod indirekte berøring samt manglende kapsling af elektriske forbindelser. Mangelfuld trækaflastning af ledninger. Typiske fejl som installationsejer/lægmand selv er årsag til. Deles ovennævnte faggrupper op i 2 overordnede hovedgrupper således at de aut. elinstallatører udgør den ene del og de øvrige faggrupper udgør kategorien andre vil følgende tabel kunne tegnes. 70

69 Årsrapport 2006 Tabel 5 Gennemførte eftersyn Eftersyn m. fejl Eftersyn m. fejl, installtør Eftersyn m. fejl, andre Eftersyn m. fejl installatør og andre Boliger Handel og service Industri Landbrug/ gartneri Midlertidige inst Andet I alt Af tabel 5 fremgår det, at ud af de i alt 1900 fejlbehæftede installationstilsyn var 71 af tilsynene udelukkende tilsyn, hvor andre var årsag til fejlene. Altså tilsyn, hvor installatøren ikke var årsag til registrerede fejl. I 294 af tilfældene var både installatører og andre involveret i et og samme eftersyn. Informationsydelse Kontrakthaverne har i den nuværende kontraktperiode besvaret i alt telefonsamtaler. Der har desuden på landsplan været afholdt 17 installatørmøder, hvor i alt 1364 autoriserede elinstallatører har deltaget. Den 20. marts 2006 Carsten Jakobsen Sikkerhedsstyrelsen 71

70 72 Autorisationskrævende arbejde

71 autorisationskrævende arb. Autorisationskrævende arbejde Indledning Installatørloven fastlægger hvilke arbejder ved elektriske installationer for stærkstrøm, der skal udføres under ansvar af en autoriseret elinstallatør og hvilke arbejder, der kan udføres af andre. Hvad er stærkstrøm: I Stærkstrømsloven defineres stærkstrømsanlæg således: Elforsyningsanlæg med alle tilsluttede installationer og brugsgenstande, hvor spændingen er så høj eller strømstyrken så stor, at der kan opstå fare. Der defineres således ingen faste grænser for spænding eller strømstyrke. En lav spænding kan under ugunstige omstændigheder være (berørings)farlig og selv en ufarlig spænding kan drive en strøm, der er stor nok til at medføre skadelig opvarmning i (dårlige) forbindelser eller ledere med for lille ledertværsnit, med eventuel antændelse til følge. Således anses fx fast installerede lavvolt- belysningsanlæg for at være stærkstrømsanlæg, som skal udføres under ansvar af en autoriseret elinstallatør. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6: Afsnit 6 indeholder bestemmelser for udførelse af elektriske installationer i og uden for bygninger ved spændinger mellem 0 og 1000 V a. c. eller 0 og 1500 V d. c. Bestemmelserne omfatter installationer til lys, effektforsyning, telekommunikation, signalering, styring o.l. Afsnit 6 er baseret på internationale standarder i IEC serien, europæiske standarder i HD serien samt en række rent danske bestemmelser. Afsnit 6 er udgivet som bekendtgørelse med hjemmel i Stærkstrømsloven og har derfor kun gyldighed for installationer, der falder ind under definitionen for stærkstrømsanlæg. 73

72 Hvilke stærkstrømsinstallationer kræver ubetinget autorisation: Tilkobling til og frakobling fra elforsyningsanlæg. Udførelse, ændring, udskiftning og reparation af faste installationer med ledninger, tilslutningssteder og andet fast installationsmateriel. Hvad kan udføres uden autorisation (på visse betingelser): Installation af ikke stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner. Ændring og reparation af ikke stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner. Fast tilslutning og frakobling af elektriske maskiner og brugsgenstande. Eftersyn, justering og reparation af elektriske maskiner og brugsgenstande, der er tilsluttet fast installation under arbejdets udførelse. Betingelser: Må udføres af personer eller virksomheder, der som erhverv producerer, reparerer eller vedligeholder styrings- og reguleringssystemer, maskiner og brugsgenstande. Hvad må alle udføre: Enhver må foretage udskiftning af afbrydere og stikkontakter uden jordkontakt for højst 250 V på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, foretage udskiftning af stikkontakter med jordkontakt for højst 250 V på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, hvis installationen er beskyttet med HPFI- eller HFI-afbryder. opsætte og nedtage belysningsarmaturer på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, samt i badeværelser. foretage reparation af ikke stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner, men kun i private boliger. 74

73 autorisationskrævende arb. Hvad må udføres i specielle tilfælde: Fast tilslutning, frakobling, eftersyn, justering og reparation af installationstavler må uden autorisation foretages af tavlefabrikanter. Faste installationer i fabriksmæssigt fremstillede store brugsgenstande, kan udføres af producenten uden brug af autoriseret elinstallatør. Dette gælder dog ikke, såfremt disse er bestemt til at fungere som erstatning for faste bygninger. Ved fabriksmæssigt fremstillede bygningsdele kan producenten forberede den elektriske installation. Ansat i virksomhed, der udfører autorisationskrævende elarbejde: Virksomheder, der udfører autorisationskrævende, arbejde skal have: En virksomhedsautorisation, et SKS-system og én eller flere autoriserede personer enten som ejer eller som ansat. Når du er ansat i sådan en virksomhed, er du underlagt den autoriserede persons ledelsesmæssige ansvar. Dine kompetencer og dit instruktions- og tilsynsbehov i forhold til de arbejdsopgaver, der kan forekomme i virksomheden, skal fremgå af virksomhedens SKS-system. Den autoriserede person har pligt til at give den nødvendige instruktion om arbejdets udførelse og føre det nødvendige tilsyn. Er du udlånt fra et vikarbureau eller en anden virksomhed, er det vigtigt, at der foreligger en vikaraftale mellem udlåner og indlåner. Det skal af vikaraftalen fremgå, at du er omfattet af det ledelsesmæssige ansvar hos den autoriserede person i den indlånende virksomhed. Dermed indgår du på lige fod med virksomhedens øvrige ansatte og kan således lovligt udføre autorisationskrævende arbejde. Dine kompetencer og dit instruktions- og tilsynsbehov i forhold til de opgaver, du skal udføre, skal være registreret i den indlånende virksomheds SKS-system. 75

74 76

75 informationer fra sikkerhedsstyrelsen 77

Sikre installationer ved solcelleanlæg

Sikre installationer ved solcelleanlæg Sikre installationer ved solcelleanlæg Tjekliste for professionelle Tjekpunkter med beskrivelse og billedeksempler Sikkerhedsstyrelsen Maj 2013 www.sik.dk Indhold Vejledning til tjekskema... 3 Billedeksempler

Læs mere

Må ikke betjenes Der arbejdes på anlægget. Må kun fjernes af: L-AUS lommebog ANVISNINGER VED ARBEJDE PÅ ELEKTRISKE ANLÆG

Må ikke betjenes Der arbejdes på anlægget. Må kun fjernes af: L-AUS lommebog ANVISNINGER VED ARBEJDE PÅ ELEKTRISKE ANLÆG Må ikke betjenes Der arbejdes på anlægget Må kun fjernes af: L-AUS lommebog ANVISNINGER VED ARBEJDE PÅ ELEKTRISKE ANLÆG Forord FORORD Den første udgave af L-AUS lommebogen udkom i maj 1985 og har været

Læs mere

Elektriske installationer

Elektriske installationer STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN Afsnit 6 Elektriske installationer ELEKTRICITETSRÅDET Gothersgade 160, 1123 København K Telefon33732000.Telefax33732099 E-mail er@elraadet.dk Hjemmeside www.elraadet.dk Stærkstrømsbekendtgørelsen

Læs mere

Rapport over Standen. En rapport over URO-delens forløb på elektrikeruddannelsen.

Rapport over Standen. En rapport over URO-delens forløb på elektrikeruddannelsen. En rapport over URO-delens forløb på elektrikeruddannelsen. En rapport af Rune Zaar Østergaard 2007 Indholdsfortegnelse 1.0 Formål...3 2.0 Indledning...3 3.0 Problemdefinition...3 4.0 Metodevalg...3 5.0

Læs mere

Gør det elsikkert. Råd om elarbejde i hjemmet. Tag folderen med hjem til værktøjskassen. Læs bl.a. om: Hvad må du selv udføre?

Gør det elsikkert. Råd om elarbejde i hjemmet. Tag folderen med hjem til værktøjskassen. Læs bl.a. om: Hvad må du selv udføre? Gør det elsikkert Læs bl.a. om: Hvad må du selv udføre? Værktøjskassen Ophængning af lamper Udskiftning af stikkontakter Udskiftning af trebenet med tobenet stikprop Tag folderen med hjem til værktøjskassen

Læs mere

Råd om elarbejde i hjemmet. Tag folderen med hjem til værktøjskassen. Hvad må du selv gøre? Værktøjskassen. Ophængning af lamper

Råd om elarbejde i hjemmet. Tag folderen med hjem til værktøjskassen. Hvad må du selv gøre? Værktøjskassen. Ophængning af lamper Gør det elsikkert Råd om elarbejde i hjemmet Hvad må du selv gøre? Værktøjskassen Ophængning af lamper Udskiftning af stikkontakter Udskiftning af trebenet med tobenet stikprop Tag folderen med hjem til

Læs mere

Råd om elarbejde i hjemmet. Tag folderen med hjem til værktøjskassen. Hvad må du selv gøre? Værktøjskassen. Ophængning af lamper

Råd om elarbejde i hjemmet. Tag folderen med hjem til værktøjskassen. Hvad må du selv gøre? Værktøjskassen. Ophængning af lamper Gør det elsikkert Råd om elarbejde i hjemmet Hvad må du selv gøre? Værktøjskassen Ophængning af lamper Udskiftning af stikkontakter Udskiftning af trebenet med tobenet stikprop Tag folderen med hjem til

Læs mere

Nødbelysning. Nødbelysning. Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen September 2009

Nødbelysning. Nødbelysning. Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen September 2009 Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen September 2009 er en overordnet betegnelse for sikkerhedsbelysning og reservebelysning. Sikkerhedsbelysning består dels af flugtvejsbelysning (belysning af udgangs-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lærervejledning til Er du el-tjekket?

Lærervejledning til Er du el-tjekket? Er du el-tjekket? - et undervisningsmateriale til fysik i folkeskolens 7. til 9. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Den spænding man dør

Læs mere

Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb

Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Planlægning af nye arbejdspladser Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk

Læs mere

ATEX-VEJLEDNING (1. UDGAVE)

ATEX-VEJLEDNING (1. UDGAVE) ATEX-VEJLEDNING (1. UDGAVE) VEJLEDNING I ANVENDELSE AF RÅDETS DIREKTIV 94/9/EF AF 23. MARTS 1994 OM INDBYRDES TILNÆRMELSE AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM MATERIEL OG SIKRINGSSYSTEMER TIL ANVENDELSE I

Læs mere

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde kirkeministeriet kirkeministeriet vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde Arbejdstilsynet har haft

Læs mere

Arbejde på elektriske installationer 1

Arbejde på elektriske installationer 1 Arbejde på elektriske installationer Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen Marts 2010 I 2008 registrerede Sikkerhedsstyrelsen 41 elulykker, hvor elfagfolk kom til skade i forbindelse med deres arbejde.

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3 Maskiner og maskinanlæg Vejledning om konstruktion og opstilling af maskiner og maskinanlæg, der ikke er omfattet af Maskindirektivet Maj 2004 Erstatter At-anvisning

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Gør-det-selv el. Tag folderen med hjem til værktøjskassen

Gør-det-selv el. Tag folderen med hjem til værktøjskassen Gør-det-selv el Tag folderen med hjem til værktøjskassen Indhold Om gør-det-selv el 3 Før du går i gang Ledningstyper, fastgørelse af ledninger 4 Stikpropper og forlængerled 7 Gør-det-selv el for begyndere

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

Gulvvarme kompendium del 1. www.devi.dk

Gulvvarme kompendium del 1. www.devi.dk Gulvvarme kompendium del 1 www.devi.dk 2 Et fremtidssikret varmesystem 3 God energiøkonomi til 4 gavn for miljøet Gulvopvarmning i 5-6 betongulve Gulvopvarmning i 7-8 trægulve Renovering af boliger 9-11

Læs mere

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling August 2014 Byggeri og energieffektivitet Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling af transportable telte og konstruktioner: Telte, tribuner, scener mm. Side 1 1 Indhold DEL 1 JURIDISKE

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Høreteknik til erhvervsaktive

Høreteknik til erhvervsaktive We help ideas meet the real world DELTA Acoustics & Vibration Technical Audiological Laboratory -TAL Høreteknik til erhvervsaktive Høretekniske Hjælpemidler på arbejdspladsen 2. udgave Maj 2006 DELTA Dansk

Læs mere

Dansk Byggeri-guiden til den gode byggeproces

Dansk Byggeri-guiden til den gode byggeproces Dansk Byggeri-guiden til den gode byggeproces Dansk Byggeri har udgivet denne guide for at sikre en god kommunikation mellem dig og de byggevirksomheder og håndværkere, du vælger at arbejde sammen med.

Læs mere

LEVERINGSBESTEMMELSER FOR HOFOR VAND ALBERTSLUND A/S

LEVERINGSBESTEMMELSER FOR HOFOR VAND ALBERTSLUND A/S LEVERINGSBESTEMMELSER FOR HOFOR VAND ALBERTSLUND A/S INDHOLD 1. Indledende bestemmelser... 6 1.1 Formål... 6 1.2 Definitioner... 6 2. Selskabets organisering... 8 2.1 Oplysninger om Selskabet... 8 2.3

Læs mere

At-VEJLEDNING. Køleanlæg og varmepumper. At-vejledning B.4.4

At-VEJLEDNING. Køleanlæg og varmepumper. At-vejledning B.4.4 At-VEJLEDNING Køleanlæg og varmepumper At-vejledning B.4.4 Oktober 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Håndbog for bygningsmalere. Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen

Håndbog for bygningsmalere. Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen Håndbog for bygningsmalere Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen Telefonliste Alarm 112 Politi 114 Arbejdstilsynet 70 12 12 88 ARBEJDSMILJØHUSET 44 85 02 20 Indholdet i denne

Læs mere

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder 2 3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 Få styr på TripAdvisor 11 KAPITEL 2 Lær at håndtere anmeldelser

Læs mere

INTRODUKTION TIL CE-MÆRKNING AF ELEKTRISKE PRODUKTER

INTRODUKTION TIL CE-MÆRKNING AF ELEKTRISKE PRODUKTER INTRODUKTION TIL CE-MÆRKNING AF ELEKTRISKE PRODUKTER Hvem er folderen skrevet til? De fleste elektriske produkter, der skal sælges i Danmark og de øvrige EU-lande, skal CE-mærkes. CE-mærkningen skal gøre

Læs mere

Klagesager i udbudsprocesser hvordan undgår man dem?

Klagesager i udbudsprocesser hvordan undgår man dem? Klagesager i udbudsprocesser hvordan undgår man dem? September 2012 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Tidligere på året offentliggjorde Udbudsrådet en analyse

Læs mere