Tidligere undersøgelser. Undersøgelsens resultater. Facaden mod Nils Hemmingsensgade Gesims Murplanen Vinduer Bindingsværk Skodderne Indgangsdør

Transkript

1 INDHOLD : Indledning side Metode side Tidligere undersøgelser side Undersøgelsens resultater Facaden mod Nils Hemmingsensgade Gesims Murplanen Vinduer Bindingsværk Skodderne Indgangsdør Gårdsiden mod Skindergade Murplanen Vinduer Bindingsværk Kælderdør side side side Bilag 1 Bilag 2 Kaysers rapport Attrapvinduerne, Tegning og fotodokumentation.

2 METODE I forbindelse med restaureringen har historiker Jens Hvass (JH), på forebilledelig vis, udført en bygningsarkivalsk undersøgelse og beskrivelse af ejendommens historie. Denne beskrivelse vil der blive henvist i nærværende undersøgelse. Det er dele af bygningshistorien som beskrevet i JH redegørelse som ikke er blevet berørt i den farvearkæologiske undersøgelse. Det gælder blandt andet ombygningen af kvistene og stuetages ombygninger gennem tiden. Undersøgelsen har haft til hensigt at redegøre for om det var muligt at finde de ældste spor af farvelag og gerne fra ejendommens tidligste år og koncentrerer sig om de spor der er fundet på de udvalgte bygningselementers oprindelige farvelag. Undersøgelsen har endvidere haft til hensigt at afdække de malede attrapvinduer for at registrere mål og dimensioner. Denne tegning og affotografering heraf er vedlagt som bilag. Undersøgelsen af facaderne foretaget dels ved udtagning af farveprøver, dels ved fladeafdækninger og overfladebetragtninger. Farveprøverne er udtaget på områder, hvor lagene antal skønnedes at være repræsentative. Det fremgår af bilag 1 hvor prøverne er udtaget og hvor den lagvise farveafdækninger er udført. Ved udtagningen er det tilstræbt, at selve malebunden er indeholdt i prøven. Denne er derefter præpareret og indstøbt i et medie. Den indstøbte prøve er derefter slebet og poleret. Prøven er derefter undersøgt og analyseret i mikroskop. Ved mikroskopanalysen er der anvendt påfaldende lys, polariseret lys, samt lys og mørkefelt. Informationerne fra de indstøbte prøver er registreret i et skema, hvor de enkelte farvelag er bestemte udfra en optisk analyse. Prøven er derpå fotograferet i farver. I rapporten er forstørrelsesgraden angivet under fotografiet hvor den anvendte optik er angivet. I sammenhæng med den mikroskopiske undersøgelse er der foretaget lagvise afdækninger. TIDLIGERE UNDERSØGELSER Det fremgår af arkivalierne i kulturstyrelsens arkiv, at der i forbindelse med restaureringen af ejendommen i 1979 er registreret følgende. Der var på facaden et lag facadepuds som blev nedhugget i 1978 (jf. bilag 1). Der henvises i teksten til en Kjeld Kayser som mener, at den omtalte puds kan dateres til Det fremgår endvidere at der under denne puds dukkede påmalede vinduer op og at der på denne puds var bevaret 7 farvelag.

3 UNDERSØGELSENS RESULTAT Facaden mod NIELS HEMMINGSENSGADE GESIMSEN : (jf. fig. 1-) Den kraftige gesims er skåret i træ og er antagelig fra ejendommens opførelsestidspunkt. Stilistisk fremtræder den som et klassisk eksempel på en rokokogesims. Gesimsen fremstår med 25 farvelag hvilket underbygger formodningen om at den aldersmæssigt går tilbage til medio 1700-tallet. Det ældste farvelag på gesimsen er rødt, og efterfølgende har gesimsen en lang række mørkegrå farvelag. Det røde farvelag er meget tyndt og det giver anledning til at tro, at farven stammer fra muren som vi formoder har fremtrådt i den samme oxidrøde farve. Det var meget almindeligt for træværket i denne periode at være bemalet med en grå farve. Gesimsens farvelag er fastholdt i den samme grå valør gennem en lang årrække dog med en vis variation i den grå nuance. I den seneste årrække har farveholdningen ændret sig til en lys grå farve, som gesimsen også fremtræder med i dag. MURPLAN : (jf. fig. 4-7) På muren mod Skindergade og mod Niels Hemmingsensgade blev der, ved den seneste restaurering i , foretaget en nedhugning af det pudslag, som hele ejendommen har fremtrådt med siden begyndelsen af 1800-tallet (jf. JH). Det er meget tænkeligt at pudsningen af facaden er blevet udført på grund af krav om brandsikring fra brandmyndighederne efter ulykkerne forårsaget af de store brande i byen. Af rapporten fra 1978 fremgår det, at der overalt nedenunder pudslaget ses spor af en oxidrød farve, hvilket må forståes på den måde at både tavl og bindingsværk har været ensfarvet. I forbindelse med den sidste restaurering (jf. afsnittet : tidligere restaureringer) blev facadens pudslag, der er dateret lige før år 1816, fjernet. Rapporten (bilag1) der beskriver denne restaurering beskriver hvor mange farvelag der var påført pudslaget. Endvidere er det beskrevet hvordan der under pudslaget blev fundet rester af de ældre omtalte farvelag, herunder de malede attrapvinduer. Resterne af de farvelag lod man være, og der er derfor også selv samme farvelag som vi kan konstatere i dag. Resultatet af undersøgelsen af de fragmenterede farvelag ses på fig. 4, 5, 6 og 7. Under afsnittet omkring murplans oprindelige bemaling hører også afsnittet omkring attrapvinduerne. Dette afsnit er beskrevet af JH i den bygningshistoriske redegørelse mens den farvearkæologiske undersøgelse af murplanens farvespor inklusiv attrapvinduerne fremstættes her.

4 Undersøgelsen viser at der ved attrapvinduet ses en lyserød farveholdning på højre side af den imiterede vinduesramme. Denne farve genfindes andre steder på murplanen, men den ses ikke under den malede lyse vinduesramme. Prøver udtaget fra attrap vinduet og fra murplanen er fremsat nedenfor. Murplan lyserød kant ved siden af vinduet Det malede vindue 5 lag. Lyserødt oliefarvelag 4. lag. Lyserødt oliefarvelag. lag. gråt farvelag (emulsionsfarve?) 2. lag. rødt oliefarvelag 1. lag. rødt oliefarvelag 0. lag. den røde sten 4. lag. hvidt farvelag.. lag. grå oliefarvelag (emulsionsfarve?) 2. lag. rødt oliefarvelag 1. lag. rødt oliefarvelag 0. lag. den røde sten Fælles for de to prøver er, at de ældste farvelag på murplanen, både under attrap vinduets malede ramme og forkanten der støder op til vinduet, er en mørk oxidrød farve. Denne farve må tolkes som en bundfarve for hele muren. Ovenpå den oxidrøde farve ses der en grå farve som fremstår en anelse mere transparent i farvesnittet end de andre farvelag og derfor godt kunne antages at være en emulsionsfarve. Det er oplagt at denne grå farve må høre til attrapvinduets da den fremtræder relativ mørkt, men det kan heller ikke udelukkes at den grå farve er en rest af et ældre underliggende attrapvindue som også er gråt. Den sidste farve på attrapvinduets ramme, er et hvidt farvelag, og for den malede kants vedkommende, et lyserødt farvelag. Eftersom det lyserøde farvelag kun er observeret på kanten omkring det attrapvinduets formodes det, at vinduerne har fremtrådt lyse i en periode, mens resten af facaden har fremtrådt med den lyserøde farve. VINDUERNE (jf. fig. 8-11) Husets ældste vinduer Som nævnt i afsnittet omkring murplanen, er attrapvinduerne fra perioden før 1816, hvor muren bliver pudset over. Af arkivalierne fra den 7. februar år 1800 fremgår det, at vinduerne til gaden består af engelske rammer med glas, og at vinduerne til gården er konstrueret af blyrammer med simpelt glas (jf. JH arkivstudie). De oprindelige vinduer i facaden må have stemt overens med de attrapvinduerne som imiterer senbarokke vinduer med fire lige store seksrudede rammer. Den oprindelige farve på de attrapvinduerne er en lys grå farve. Hjørnebåndsbeslagene er profilerede og typiske for midten af 1700 tallet. I JHs bygningshistoriske rapport er der et afsnit

5 som udelukkende omhandler udskiftningen af vinduerne og et rigt billedemateriale som dokumenterer historien. Ved en senere udskiftning af de ældste vinduer har man ladet de ældre karme blive og fyldt mellemrummet ud med mursten og andet fyld. De oprindelige karmstykker som sad på. etage er undersøgt, og farvesnittene viser, at de ældste farvelag er oxidrøde svarende til den røde farve som er konstateret på gesims og farven under attrapvinduerne (jf. fig. 1, 4, 8 og 9). Undersøgelsen viser også et eksempel på en karm fra 2 etage, hvor alle farvelagene er repræsenteret (jf. fig 14). Nye vinduer i (jf. fig ) Vinduerne i stuen og på 1. etage kan dateres til efter 1866, det år hvor Johan Hesselager ansøger om at indsætte 12 nye karme i stuen og på 1. etage mod Nils Hemmingsensgade (jf fig. 11). Vinduerne er klassicistiske og fremtræder med en trekvartstaf profil. En profil som er meget almindelig i København fra omkring år 1800 og ind til første halvdel af tallet (jf JH). Farvesnit udtaget fra de to etages vinduer viser at de, til sammenligning med farvesnit fra kældervinduerne, farvelagsmæssigt er overensstemmende og at det ældste farvelag er en lys grå. Den lyse grå må derfor være farven som vinduerne har fremtrådt med umiddelbart efter Det er typisk for perioden i slutningen af 1800 tallet at vinduerne i København bliver malet i mørke brune og mørke grønne nuancer. Det samme ser ud til at gøre sig gældende her. Et farvesnit udtaget på et. etages vindue, viser kun 4 brune farvelag. Vinduet er fra omkring 1900-tallet, og har af samme grund endnu færre farvelag (fig. 1). BINDINGSVÆRKET (jf. fig ) Farvesnit udtaget fra den tværgående del af bindingsværket, som ligger i niveauet over kælderens skodder, viser interessante farvespor. Der er ikke konstateret mere end 7 farvelag men de ældste lag ser ud til at stemme overens med de ældre lyserøde lag som er identificeret på siden af attrapvinduerne. SKODDER (jf. fig ) På skodderne udtaget fra siden vendt mod Nils Hemmingsensgade ses der i alt 20 farvelag. Der er flere farvelag end på det bagvedliggende vindue. Det kunne tyde på, at skodderne er fra før Skoddernes ældste farvelag er en lys grå. Derefter skifter farveholdningen over til at være først mørke grå og dernæst rødbrune. INDGANGSDØR (jf. fig ) Stueetagens lave indgangsdør til kælderplan og gårdrum : (21-22) På kælderdørens karm og inskriptionsfelt over døren er der udtaget farvesnit, som viser 2 farvelag. De ældste farvelag er først mørke grå og senere lysere grå. De ældste farvelag stemmer overens med de farvelag som er konstateret på kælderetagens ældre skodder og senere også på vinduesindfatningerne. Sammenligner man skoddernes

6 farvelag med farverne på 1. og 2. etages vinduer, er det først ved det 8. farvelag at farvelagene er overensstemmende. GÅRDSIDEN MURPLAN på svalegang på etage. (jf. fig. 2-24) Der er konstateret ialt 21 farvelag. Det ældste er en lys kalkning. Derover en øxidrød. I en længere årrække derefter fremtræder muren i lyse kalkfarver kun afløst af enkelte oxidrøde og gule farvelag. Ved det 20. farvelag fremtræder muren i en brændt siena som på farvesnittet fremtræder mere rødt. VINDUER (jf. fig ) Vinduerne på gårdsidens 2. etage mod skindergade formodes at være af ældre dato. På det dobbelte rammede vindue på 2. etage, er der konstateret ti farvelag. Det ældste er et rødbrunt lag. Derefter følger tre lysegrå lag. Derefter ses et mørkt gråt, efterfulgt af fem mørke rødbrune farvelag. (jf fig. 25) I mellemrummet af ramme og bindingsværk viser prøven i store træk lighed med farverne på vinduet, dog er der yderligere mellemliggende lag her, som må være fjernet på vinduesrammerne ved tidligere afrensninger. Eet fags vinduet mod gården har bevaret flere, i alt 12 farvelag (jf. fig 27). De to ældste lag er lyse grå farvelag efterfulgt af et mere grønligt lag. Det 4. og 5. lag er igen lyse grå og derefter afløst af et brunt lag. Det farvelag er igen lyse grå og det seneste 12. farvelag er mørkebrunt. BINDINGSVÆRK: (jf. fig. 28) Bindingsværket på 2 etage har i alt 14 farvelag (jf. fig. 28). Det ældste er en oxidrød oliefarve, efterfulgt af tre grå farvelag. Efterfølgende bliver farveholdningen lysere og ved det 11. farvelag skifter man til den mørke rødbrune farve igen. De øvrige steder hvor der er udtaget prøver fra svalegangen viser farvelagene kun et meget færre antal farvelag hvorfor det er nærværende snit der er medtaget som repræsentativt for beklædningen af svalegangen. Det kan tolkes heraf at bindingsværket tidligere har fået en tilbundsgående afrensning og at der kun få steder er fundet ældre farvespor. KÆLDERDØREN og dens indfatning. (jf. fig. 29-2) På døren til kælderindgangen er der konstateret 22 farvelag. Det ældste to farvelag er oxidrøde og er efterfulgt af 8 skiftevis kølige og varme grå farvelag. Derefter skifter farveholdningen til den mørkebrune periode. På samme dørs indfatning ses der ikke bevaret mere end seks farvelag. Vinduesrammen i kælderetagen (til venstre for kælderdøren) er afrenset på et tidspunkt da der her kun ses seks rødbrune farvelag bevaret.

7 Fig. 1 Farvesnit udtaget fra gesimsen Fig. 2 Lagvis farveafdækning på gesimsen Fig. Gesims

8 Fig. 4 Farvesnit udtaget fra muren Se den blå pil. Fig. 5 Muren hvor der ses tydelige rester af ældre oliefarvelag -Se blå pil fig 6. Fig. 6 Se den blå pil angiver fig 5. De blå firkanter angiver hvor attrapvinduerne er fundet fig 7. De røde firkanter angiver de ældste vindueskarme. jf. fig. 8 og 9.

9 Fig. 7 Muren med de malede attrapvinduer, Se blå firkanter på fig 6.

10 Fig. 8 Fig.9 Fig. 11, Se rød pil fig. 10 Fig. 10 Fig. 12, Farvesnit ud fra vinduet fig

11 Fig. 14 Fig. 1

12 Fig. 15 Bindingsværket Fig. 16 Farvesnit udtaget fra bindingsværket

13 Fig. 17 Fig. 18 Fig. 20 Farvesnit udtaget fra vinduesramme bag den 4. skodde i stuetagen mod skindergade. Vinduet har ialt 1 farvelag. Fig. 19 Farvesnit udtaget fra skodde

14 Fig. 21 Prøve udtaget fra kælderdørens indfatning Fig. 22 Farvesnit udtaget fra kælderdørens indfatning

15 Fig. 2 Opstalt af gårdsiden. Pilen viser hvor farvesnittene er udtaget Fig. 24 Farvesnit. Her ses i alt 21 farvelag. De talrige transparente lag er kalklag

16 Fig. 27 Fig. 25. Vinduesramme Farvesnit udtaget far vindue. Se rød pil. Fig. 26. Vinduesfals. Mellem vinduesramme og bindingsværk rød pil på figuren Fig. 27. Farvesnit udtaget fra eet fagsvinduet mod Niels Hemmingsensgade. Se grøn pil. Fig. 28. Bindingsværket umiddelbart under det ældste vindue.

17 / / Fig.1. Farvesnit udtaget fra kælder nedgangsdøren Fig. 2. Farvesnit udtaget fra det lille kældervindue ved nedgangen til kælderen. Fig. 29 Kælderdør fra bagsiden af huset mod Niels Hemmingsensgade Fig. 0. Lagvis farveafdækning på kælder nedgangsdøren