Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Transkript

1 Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge af, at der oprettes færre klasser og heraf færre udgifter til lærere, pædagoger, ledelse og administration. Bygningsomkostninger til de skoler der nedlægges. Derudover indregnes totaløkonomisk besparelse gennem reduktion af omkostningerne til den nødvendige bygningsmæssige genopretning af skolerne. Det forventes at medføre et provenu på 36 mio. kr. I tillæg forudsættes det, at der reduceres ift. de nødvendige bygningsomkostninger med ca. 18 mio kr pr år. Disse kan dog ikke indregnes, da udgiften til dette IKKE er budgetlagt. Anlæg (Genopretning af bygninger): Derfor er det ikke helt korrekt, når der tales om en total økonomisk besparelse på 54 mio. kr. Dette fordi udgiften på 18 mio kr ikke er indregnet nogen steder i nogen budgetter, som en udgift kommunen har. E&Y skriver side 3: Implementering af den nye skolestruktur forventes at medføre en reduktion i den årlige budgetmæssige genopretning og vedligehold af skolerne med ca. 18 mio. kr. årligt, da det antages, at de nedlagte skolers bygningsmasse ikke skal genoprettes eller vedligeholdes. Det er dog vigtigt at bemærke, at de reducerede omkostninger til genopretning og vedligehold ikke kan indregnes i den samledebudgetbesparelse, idet der er tale om ikke budgetterede midler. I denne kontekst, må de 18 mio kr pr. år. fraregnes i genopretningsbehovet på 746,5 mio.kr.

2 Derfor kan tabel 1: Samlede omkostninger i ændret skolestruktur, være misvisende. Der bør også indregnes den samlede bygningsmasse udgift, når de 18 mio.kr indregnes. Følges den 13 årige periode, vil den årlige genopretningsudgift være: 746,5:13= mio kr. pr. år. Indregnes denne udgift i tabellen, ser tallene helt anderledes ud: Her stiger børnetallet. Udgiften ikke indregnet. 15/ 16 16/ 17 17/ 18 18/ 19 19/ 20 20/ 21 21/ 22 22/ 23 23/ 24 24/ 25 25/ 26 26/ 27 27/ 28 tot alø ko no mi By gni ng su dgi ft tot alø ko no mi ialt 3,4 2 2,4 2 1,4 2 0,4 2 0, 99 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8,

3 Det betyder, at hvis udgiften til genopretning af byningsmassen indregnes (fordi der indregnes besparelse på udgiften på 18 mio. kr. årligt af E&Y), Vil der IKKE være noget provenu (og her leger vi at hele provenuet er realiserbart). Istedet har kommunen en udgift på 3, Mio kr faldende til 0, mio. kr. i 2018/29. Herfra vil genereres et lille overskud på 0,99 mio.kr., som kan geninvesteres i undervisning. Overskuddet stiger til 3, mio. kr. i 2022/23, men her stiger også børnetallet, hvorved kommunen får øgede udgifter til folkeskolen. Samtidig er der i 2015/16 givet jobgaranti til de ansatte på skolerne. Dette medfører, at provenu på stillinger IKKE nødvendigvis kan findes disse 2 år. Her vil alene det naturlige flow i medarbejderudviklingen, kunne betyde nedlagte stillinger og en deraf følgende besparelse. Såfremt et flertal i byrådet IKKE ønsker at finansiere bygningsvedligehold af provenuet fundet i forbindelse med færre lærere mm (vi ser senere på om dette provenu er sandsynligt), må udgiften finansieres af kommunekassen. Såfremt genopretning af bygningsmassen finansieres af kommunekassen, vurderer E&Y, at Randers kommune samlet sparer en udgift på: (tabel 2): Gjerlev Enslev skole 20,0 mio.kr Hadsundvejens skole 5,3 mio.kr Nyvangsskolen 46,0 mio kr Rytterskolen 20,6 mio kr Vorup skole 56,7 mio kr I alt: 148,6 mio kr Det vil sige, at udgiften på den samlede bygningsmasse nu er ( ,6=) 597,9 fordelt på de resterende skoler. Her forudsættes altså, at der ikke længere vil være bygningsmæssig udgift på skolerne nævnt ovenfor. Men da kommunen stadig ejer bygningerne (genanvendes til specialskole, andre kommunale enheder, m.v.) vil kommunen stadig

4 skulle finansiere en bygningsmæssig genopretning. Samtidig er udgiften beregnet pr. m2. Og her skal bemærkes, at der er fejl i opgørelsen af m2 på skolerne: Hadsundvejens skole (52% for mange m2 tillagt i E&Y materialet) og Gjerlev Enslev skole. Det betyder, at udgiften til disse 2 skolers genopretning er langt mindre end antaget. Samtidig er der på Gjerlev Enslev skole, en børnehave. Hvis det er meningen at denne stadig skal huses i skolens bygninger, vil der være yderligere reduktion (på 0,8 mio. kr. pr. år) i spareprovenuet. Tilbage står, at Randers kommune stadig vil have en betragtelig bygningsmæssig udgift, som alt andet lige, må være langt større end de antagede 597,9 mio.kr. Finansieres alene de 597,9 mio kr (selvom udgiften reelt er større for kommunens økonomi), beregner Ernst&Young besparelsen på genopretningsudgiften i årlig omkostning (tabel 3). Her konkluderes, at der spares 9 mio.kr om året i genopretningsudgift tallet vil reelt være lavere, jvf. ovenfor. Man kan spørge, om så stor en strukturændring er besværet værd for en besparelse på mindre end 9 mio. kr. pr år i udgift på bygningsvedligehold. E&Y viser i tabel 6, hvoredes den samlede totaløkonomiske besparelse ser ud, mht genopretningsudgift (9 mio. kr jvf ovenfor) samt vedligeholdelses udgift (9 mio kr stigende til 12 mio. kr i 2027). Igen er tallet her for højt, idet m2 er langt lavere end i det beregnede materiale., da vedligehold er beregnet med 250 kr. pr. m2, selvom vedligeholdsudgiften i perioden i gns. (i faktisk forbrug) er 37 kr. pr. m2. De 250 kr. pr m2 er det niveau, E&Y vurderer, vil kunne dække udgifter til at sikre skolernes bygningsgenoprettede tilstand. Istedet for at beregne med de faktiske tal (37 kr pr. m2) beregnes der med de 250 kr. pr.m2. Hvis der i stedet beregnes med de 37 kr, som er de faktisk brugte penge (og her beregner vi med de for mange m2 for sammenligningens skyld), vil den faktiske besparelse i 2015 være: (9 mio.kr: 250 kr pr. m2 =

5 36.000m2). (36.000m2x37 kr pr. m2=) 1,3 mio.kr. Altså en forskel på 7,668 mio.kr. Som E&Y afslutter (side 7): Reducerede omkostninger til ekstra vedligehold i en ændret skolestruktur er ikke direkte budgetbesparelser. Der er i stedet tale om en reduktion af ikke budgetterede midler til genopretning og vedligehold af de fem skoler, der nedlægges. ALTSÅ forudsætter besparelsen som er angivet, at man agter at bruge penge på skolerne til genopretning af bygningsmasse OG penge til fortsat vedligehold. Det fremgår ikke af forslag til ny struktur, at der afsættes penge til genopretning af skolerne i det omfang som er nødvendigt og ej heller afsatte midler til fortsat vedligehold. E&Y skriver side 7: Genopretningen afspejler et efterslæb, der er opbygget over en længere periode. Erfaringsmæssigt betyder en fortsat nedslidning af de nuværende skoler, at genopretningsudgifterne vil stige. Givet bygningernes aktuelle tilstand må det forventes, at de kortsigtede besparelser der kan opnås ved en fortsat nedslidning, ikke kan dække merudgiften til den øgede genopretning. Det vil sige, at der reelt ikke er besparelser at hente ved at udskyde udgiften til genopretning af bygningerne. Desuden vil en genopretning oftest være merre omkostningsfyldt, hvis den deles op i mindre dele, og dermed ikke foretages i større samlede entrepriseprojekter. Og sådanne udgifter er der ikke indregnet i strukturændringsforslaget i tiltrækkeligt omfang.

6 Drift (provenu ved færre stillinger): Drift provenuet forventes nået igennem færre stillinger på skoleområdet. Det anslås, at udgifterne til lønninger reduceres med ca. 23 mio og ca 3 mio fra skoleåret 2015/16. Det svarer til 53 (fuldtids)lærerstillinger og 8 (fuldtids)pædagogstillinger. Men da der er jobgaranti, kan målet alene nås, såfremt 53 fuldtidsansattelærere og 8 furdtidsansatte pædagoger frivilligt forlader ansættelsesforholdet med Randers kommune. I modsat fald, kan provenuet ikke nås. I beregningingen, medtages ikke effekten af den øgede tildeling til klasser med 21 elever og derover. Der forventes herudover en reduktion på ledelse og administration, på 4 mio kr. Det antages derfor, at der findes 30 mio.kr. årligt på personale reduktion. Herudover indregnes en besparelse på 9 mio.kr (hvoraf 3 mio.kr. genanvendes til transport udgifter) på selve driften (forsyning, inventar, rengøring, service). Det er uklart, hvorledes tallet 9 mio. kr. fremkommer. Men E&Y konkluderer, at den årlige driftsbesparelse, er på 36 mio.kr., på trods af jobgaranti og på trods af udgifter til større klassestørrelser. Antager vi, at der kan spares på driften, gælder følgende forhold, som også E&Y skriver i deres rapport: Udgifter til de større klasser (21+ elever) udgør ca. 8 mio. kr. Dette er et skøn, behæftet med significant usikkerhed, som E&Y udtrykker det side 9. Den faktiske udgift er afhængig af de faktiske klassestørrelser og et skøn over disse er ikke indregnet i E&Y s beregning af provenuet (S. 9) Udover de af E&Y påpegede usikkerheder, vil sivning af elever fra folkskole til privatskole også påvirke provenuet. Dette i enten plus eller minus. Hvordan det faktiske provenu ser ud på denne baggrund, er umulig at spå om. I forhold til usikkerheden om de faktiske klassestørrelser og deres indvirkning på provenuet, skriver E&Y på side 9: Det samlede besparelsespotentiale påvirkes i væsentligt omfang af den anvendte

7 tildelingsmodel (som ligger til grund for beregninger af hele materialet/red.). Såfremt elevvandringen ikke er som forventet i Randers Kommunes elev og klassetalsprognose, kan blot én enkelt elev medføre behov for ekstra klassedannelse af en ekstra klasse og derved en merudgift på kr. Randers Kommunes elev og klassetalsprognose er dog bedste bud på elevvandringerne, hvorfor her ikke er medtaget særskilte korrektioner. Prognosen baserer sig på, at omflytningerne sker under hensyntagen til, at det frie skolevalg er suspenderet. Alligevel må der i regnestykket påtegnes en signifikant usikkerhed ift. de reelle udgifter, de faktiske klassestørrelser og dermed også det faktiske provenu. Usikkerheden bliver endnu større i den situation, at det frie skolevalg genindføres, da der må påregnes en del elevvandring imellem skoler /klasser. Dette betyder samlet, at der er enorm stor usikkerhed om, hvor stor provenuet egentlig er. I bedste fald, er provenuet 36 8 mio. kr=26 mio. kr., såfremt ansatte forlader deres ansættelsesforhold frivilligt og elevvandringen bliver som forudsagt uden udsving på bare én elev, indtil det frie skolevalg genindføres. I værste fald, vil der ikke være noget provenu, såfremt alle personale forbliver i deres ansættelsesforhold. I den forbindelse vil usikkerheden i forhold til merudgift pga klassestørrelsen, såfrem elev vandringen IKKE går som forudsagt, i så fald vil der forekomme merudgifter på kr pr. klasse der overskrider med blot én elev. Generelt er det tanken, at der af provenuet skal føres penge tilbage til skolen. Dette i form af midler til bygningsvedligehold og IT investeringer. Det betyder, når det faktiske provenu i bedste fald er 36 8 mio kr. = 26 mio kr., vil der herfra trækkes penge til IT på 9 mio kr og 3 mio. kr. til dækning af underfinansiering ifb med skolereformen. Dette efterlader (26 9 3=) 14 mio kr, som kan genanvendes i undervisningen.

8 Ikke indregnede mérudgifter for kommunen: * Infrastruktur Vestervangsskolen * Trafiksikring over Århusvej ca. 400 elever skal krydse hver morgen/eftermiddag * Udgift til genopretning af de resterende skoler * udgifter ekstrabuslinjer i vinerhalvår I de 3 mio.kr. til transport, er alene betalt for buskort. * Kapacitets udfordring på busterminalen særlig vinter halvår? * Udgifter til bygninger der overgår til anden kommunal virksomhed: Her italesættes en modregning af lejeudgifter o.lign. fra de bygninger der tidligere måtte huse kommunale virksomheder hvor mange penge handler det om? * Merudgift til taxa kørsel i forbindelse med flytning af 4 kløverskolen til rytterskolen.