REVISION AF UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER
|
|
- Alfred Niels Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REVISION AF UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER Seniorprojektleder Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum Civilingeniør Kerim Martinez COWI A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2007
2
3 1 RESUMÉ Miljøstyrelsen iværksatte i efteråret 2006 en revision af udpegningen af grundvandsforekomster. I forbindelse med basisanalysen havde amterne udpeget omkring 2000 grundvandsforekomster. Blandt andet på grund af forskelle i datagrundlag og metode var de meget uensartet fordelt, og formålet med revisionen har været at få en mere ensartet udpegning og et mindre antal grundvandsforekomster. Efter revisionen findes der nu 385 grundvandsforekomster, fordelt mellem 55 terrænnære, 246 regionale og 84 dybe grundvandsforekomster. 2 BAGGRUND Grundvandsforekomster er en ny administrativ størrelse, som blev indført med gennemførelsen af Vandrammedirektivet gennem lov nr af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).en grundvandsforekomst er defineret som en afgrænset mængde grundvand i et eller flere magasiner. Formålet med udpegningen er at få en enhed, hvor der kan fastsættes en konkret målsætning, og hvor man på baggrund af overvågningsresultater kan vurdere, om målsætningen er opfyldt. Amterne udpegede grundvandsforekomster i basisanalysens del 1 i 2004; dog blev udpegningen ændret i enkelte amter ved basisanalysens del 2, som blev rapporteret i marts Udpegningen skete med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning 0 og blev baseret på det materiale amterne allerede havde til rådighed. Udpegningen faldt imidlertid meget forskelligt ud i de enkelte amter, tildels på grund af forskelle i hydrogeologi og indvindingsstruktur, men også på grund af meget store forskelle i det anvendte datagrundlag, kriterier og metodik. På grund af en meget kort tidsfrist blev koordineringen mellem amterne også mangelfuld, og flere steder hang grundvandsforekomsterne ikke sammen henover amtsgrænserne. I alt blev der udpeget omkring 2000 grundvandsforekomster, hvoraf 3/4 fandtes i ét amt, mens et andet kun havde. Udpegningen er beskrevet i 0. Det store antal grundvandsforekomster og de meget store regionale forskelle betød, at udpegningen ikke var et praktisk grundlag for Miljøministeriets fremtidige arbejde med at målsætte og overvåge grundvandsforekomsterne og vurdere deres tilstand. Miljøministeriet havde derfor behov for at udpegningen blev revideret, så den kunne udgøre grundlaget for opstilling af et operationelt overvågningsprogram senest den 22. december 2006, sådan som vandrammedirektivet kræver. I foråret 2006 gennemførte COWI A/S et projekt for Miljøstyrelsen, hvor der blev opstillet tre forskellige modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster 0. På baggrund af dette besluttede Miljøstyrelsen, at der skulle gennemføres en revision efter model 2 i efteråret FORMÅL Formålet med dette projekt har primært været at revidere udpegningen af grundvandsforekomster. Kravene til revisionen har været følgende:
4 1) at grundvandsforekomsterne skal udpeges efter samme kriterier i hele landet, så der fås en mere homogen udpegning, 2) og at antallet af grundvandsforekomster bliver mindre, så detaljeringsgraden bliver sammenlignelig med de udpegninger, der er foretaget i f.eks. England og Tyskland. Revisionen er gennemført på kun tre måneder, og det har derfor været nødvendigt at basere den på umiddelbart tilgængelige data. Samtidig er det valgt at ændre den eksisterende udpegning så lidt som muligt. 4 DATAGRUNDLAG OG METODE 4.1 Udgangspunktet - grundvandsforekomsterne Grundlaget for revisionen af grundvandsforekomsterne har været de grundvandsforekomster som amterne har udpeget i basisanalysen. Grundvandsforekomsterne var meget forskellige, blandt andet på grund af store forskelle i geologiske og hydrogeologiske forhold og vandindvinding, men der er også store forskelle, som skyldes det anvendte datagrundlag og den skala for udpegningen der er anvendt. De geologiske modeller, der er anvendt ved udpegningen af grundvandsforekomster, er dels vektormodeller, dels pixelmodeller, hvoraf nogle har laggrænser, som følger formationsgrænserne, mens andre opererer med lag, der altid er lige tykke. Flere amter har ikke anvendt geologiske modeller, men udpeget forekomsterne direkte på datagrundlaget. Det har derfor ikke været ligetil at få korreleret grundvandsforekomsterne på tværs af amtsgrænserne. 4.2 Model 2 Revisionen af grundvandsforekomsterne er foretaget med udgangspunkt i den model 2, som er beskrevet i metodeprojektet 0. Det grundlæggende princip i model 2 er, at udpegningen netop skal opfylde Vandrammedirektivets krav og skal resultere i en overordnet udpegning på niveau med f.eks. den tyske og den engelske. Der tages ikke hensyn til sammenhængen med den øvrige forvaltning, og udpegningen sigter derfor primært på at tilstanden i forhold til overfladevand kan rapporteres. Det vigtigste udgangspunkt for udpegningen er tilknytningen til vandløb, som hidtil ikke fuldtud har indgået i administrationen i alle amter. Model 2 blev oprindelig beskrevet på baggrund af udpegningen af grundvandsforekomster i Sønderjylland, som opfylder kravene til model 2. Der viste sig imidlertid en række problemer ved at overføre denne model direkte til resten af landet, da model 2 er opstillet på baggrund af de geologiske og geomorfologiske forhold som findes i det sydligste Jylland. Udgangspunktet for udpegningen i model 2 er en arealmæssig opdeling af landet efter vandløbsoplande samt landskabselementer som f.eks. hedeslette, bakkeø eller morænelandskab. I områder med dybtliggende grundvandsmagasiner uden kontakt til overfladevand identificeres disse som separate grundvandsforekomster. Nedre afgrænsning af grundvandsmagasinerne foretages efter lerlag eller efter saltvandsgrænsen. Model 2 er illustreret i figur 1 ved udpegningen af grundvandsforekomster i en del af Sønderjyllands Amt. (Figuren ses bedst i farver; hent artiklen som pdf på
5 Figur 1. Model 2 illustreret ved udpegningen af grundvandsforekomster i Sønderjylland Når model 2 ikke umiddelbart lader sig overføre til resten af landet, skyldes det primært, at opdelingen efter landskabselementer ikke ville medføre nogen væsentlig opdeling af arealerne i de dele af landet, der har været dækket af is i den seneste istid. Det er også et problem, at landskabselementerne ikke nødvendigvis afspejler hele den kvartære geologi; for eksempel kan der findes kvartære grundvandsmagasiner i ældre glaciale aflejringer under hedesletten. Derudover ville opdelingen i afgrænsede dybe grundvandsmagasiner kun være mulig i en begrænset del af landet. 4.3 Revideret model 2 For at imødekomme de beskrevne problemer er der udarbejdet en revideret model 2. I denne model udpeges grundvandsforekomsterne principielt i tre niveauer: terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. En sådan tredeling blev anvendt af mange amter ved den tidligere udpegning, men der er anvendt meget forskellige kriterier for opdelingen. Sammen med udarbejdelsen af den reviderede model 2 var der enkelte spørgsmål, som kræ vede en nærmere afklaring inden revisionen kunne gennemføres: Specielt hvilken skala, der skal benyttes ved opdelingen efter vandløbsoplande, og hvorledes de dybe begravede dale skal håndteres/udpeges.
6 Figur 2. Hovedoplande Som skala for vandløbsoplande er som udgangspunkt valgt den inddeling af hovedoplande (afstrømningsområder), som er foretaget af Miljøministeriet, men hvor der har været behov for større detaljeringsgrad, er der anvendt deloplande. Hovedoplandene er vist i figur 2. Der er i alt 23 hovedoplande og 137 deloplande. En opdeling efter grundvandsoplande til vandløb var under overvejelse, men blev valgt fra fordi datagrundlaget manglede mange steder. På enkelte mindre øer er grundvandsforekomsterne ikke delt op efter hovedvandskel; det er valgt at holde grundvandsforekomsterne samlet, selvom øen egentlig afvander til to forskellige afstrømningsområder. Det gælder bl.a. Langeland, hvor en opdeling efter hovedvandskel ville resultere i meget små grundvandsforekomster. De terrænnære grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner med direkte kontakt til vandløb. De defineres som forekomster af sand fra terræn og omfatter såvel hedesletter som andre sandmagasiner. Disse områder har kontakt med lokale vandløb og afgrænses ved vandløbets delopland i områder, hvor sandforekomster findes i større sammenhæng, dvs. i Vestjylland og dele af Nordjylland. I de øvrige egne af landet findes det terrænnære sand som små spredte klatter, der af praktiske grunde ikke bør udpeges enkeltvis. I stedet er disse små lokale sandforekomster samlet i én grundvandsforekomst inden for hovedoplandet. Som data-
7 grundlag er benyttet dels jordartskort, hvor sand i terræn er identificeret, dels oplysninger om tykkelser af terrænnært sand fra boringsdatabasen Jupiter, som er interpoleret for hele landet. Regionale grundvandsforekomster er andre grundvandsmagasiner, som har en vis kontakt til vandløb. Magasinerne er beskrevet på baggrund af geologiske modeller mv. fra amterne og er opdelt i grundvandsforekomster på basis af overordnede vandløbsoplande. De regionale grundvandsforekomster er primært udpeget ved hjælp af grundvandsforekomster fra basisanalysen, amternes geologiske modeller og NOVANA-modellen for det østlige Danmark. Dybe grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner uden kontakt til vandløb, og de opdeles udelukkende efter formationsgrænser og hovedoplande (afstrømningsområder). Også her udgør grundvandsforekomsterne fra basisanalysen det vigtigste grundlag. Principperne for den reviderede model 2 er vist i figur 3. Figur 3. Den reviderede model 2 - principskitse 5 RESULTATER Som beskrevet ovenfor, har det været forsøgt at anvende en stringent fremgangsmåde ved revision af udpegningen af grundvandsforekomster, men da datagrundlaget for udpegningen varierer meget, har det været nødvendigt at tilpasse metoderne til lokale forhold. Desuden har det været nødvendigt at efterlade enkelte spørgsmål uafklarede på grund af mangel på data. Der kan derfor være grund til at revidere udpegningen yderligere på et senere tidspunkt.
8 Revisionen af grundvandsforekomsterne har resulteret i, at der nu er udpeget 385 grundvandsforekomster, hvoraf 55 er terrænnære, 246 regionale og 84 dybe. Fordelingen af terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster mellem hovedoplandene er vist i tabel 1. Tabel 1. Grundvandsforekomster efter revisionen ID Hovedopland Deloplande Terrænnære Regionale Dybe Forekomster forekomster forekomster forekomster i alt I.1 Nordjylland I.2 Limfjorden I.3 Mariager Fjord I.4 Nissum Fjord I.5 Randers Fjord I.6 Djursland I.7 Århus Bugt I.8 Ringkøbing Fjord I.9 Horsens Fjord I.10 Vadehavet I.11 Lillebælt Jylland I.12 Lillebælt Fyn I.13 Odense Fjord I.14 Storebælt I.15 Det Sydfynske Øhav II.1 Kalundborg II.2 Roskilde Fjord II.3 Øresund II.4 Køge Bugt II.5 Smålandsfarvandet II.6 Østersøen III.1 Bornholm IV.1 Kruså/Vidå Samlet antal Grundvandsforekomsterne er nu fordelt forholdsvis ensartet over landet, men der er fortsat betydelige forskelle i størrelse og antal, som er begrundet i hydrogeologiske forskelle. For eksempel er der udpeget mange terrænnære grundvandsforekomster i de dele af landet, hvor der er betydelige terrænnære magasiner, og antallet af dybe grundvandsforekomster varierer en del, alt efter geologien. De terrænnære grundvandsforekomster er som beskrevet ovenfor samlet til én forekomst inden for de fleste hovedoplande. Kun i de oplande, hvor en meget stor del af de øverste jordlag udgøres af sand, og der således er tale om sammenhængende terrænnære magasiner, er de opdelt i deloplande. Det gælder i Vestjylland, vest for hovedopholdslinien, og i store dele af Nordjylland. Resultatet er illustreret i figur 4 og figur 5, hvor udsnit af de terrænnære
9 grundvandsforekomster i henholdsvis Det Sydfynske Øhav og det nordøstlige Jylland er vist. Som det fremgår af figurerne, er forekomsterne ikke sammenhængende i det fynske, mens de er udbredte i det nordlige Jylland. I det nordjyske er forekomsterne derfor delt op efter deloplande, mens de er holdt samlet inden for hovedoplandet i det sydfynske. Figur 4. Et udsnit af de terrænnære grundvandsforekomster i Det Sydfynske Øhav. I mørkeblå områder er der ingen forekomst. Figur 5. Et udsnit af de terrænnære grundvandsforekomster i det nordøstlige Jylland. De regionale grundvandsforekomster omfatter de fleste af de grundvandsforekomster, som der indvindes vand fra, og de udgør antalsmæssigt to tredjedele af de udpegede forekomster. Disse grundvandsforekomster er i meget vidt omfang afgrænset ved at anvende grænserne for tidligere udpegede grundvandsforekomster. Små grundvandsforekomster er i nogle områder samlet til større, og andre steder er store forekomster delt op i flere, mindre. Samtidig er der så vidt muligt skabt sammenhæng over amtsgrænserne i de områder, hvor den hidtil har manglet. Derudover er forekomsterne afgrænset langs deloplande for at få en bedre tilknytning til vandløbene. De regionale grundvandsforekomster forekommer ofte i flere niveauer over hinanden, hvilket kan ses i figur 6, hvor et udsnit af udpegningen i det sydøstlige Jylland er vist. Der er dels tale om kvartære grundvandsforekomster i flere niveauer, dels om prækvartære grundvandsmagasiner, som også nogle steder forekommer i flere niveauer. Der er dog fortsat et problem med afgrænsningen af grundvandsforekomsterne i de dele af landet, hvor amterne ikke har haft oplysninger om grundvandsmagasinernes afgrænsning; det ses f.eks. i den østlige del af Sønderjylland, hvor der blot er angivet "kvartær (udefinerede grænser)". Det betyder også, at der fortsat er grundvandsforekomster, som er afgrænset langs hovedoplandenes grænser, uden at det nødvendigvis er fordi grundvandsmagasinet ender her. I disse områder vil der være behov for yderligere kortlægning for at få afgrænset grundvandsmagasinerne, hvilket er nødvendigt for at der kan etableres en meningsfuld overvågning.
10 Figur 6. Et udsnit af de regionale grundvandsforekomster i Sydøstjylland Dybe grundvandsforekomster forekommer ikke i alle hovedoplande, som det fremgår af tabel 1. Der er primært tale om dybe grundvandsforekomster i kalk, begravede dale og prækvartære sandmagasiner. Også disse grundvandsforekomster er afgrænset med udgangspunkt i de tidligere udpegede forekomster. De reviderede grundvandsforekomster er afrapporteret i GIS-format, og der er samtidig opstillet et klassificeringssystem til entydig identifikation af forekomsterne. Systemet er opstillet sådan at det i fremtiden vil være muligt at foretage yderligere opdeling eller samling af grundvandsforekomsterne. 6 DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING Formålet med udpegning af grundvandsforekomster er som nævnt ovenfor at få en enhed hvor der kan fastsættes en konkret målsætning, og hvor man på baggrund af overvågningsresultater kan vurdere, om målsætningen er opfyldt. Amterne havde i den første basisanalyse udpeget grundvandsforekomster, som gav mening i forhold til administrationen i det enkelte amt, men på grund af manglende sammenhæng og ensartethed ville en opgørelse af grundvandets tilstand med udgangspunkt i disse forekomster ikke give et retvisende billede.
11 I foråret 2006 blev der foretaget en gennemgang af udpegningen, og der blev opstillet tre forskellige modeller for revision af grundvandsforekomsterne. Alle de tre modeller opfyldte de grundlæggende krav, at grundvandsforekomsterne skulle udpeges efter ens kriterier i hele landet, at de skulle hænge sammen over amtsgrænserne, og at den geografiske fordeling af grundvandsforekomster skulle være mere ensartet. Model 1 tog udgangspunkt i den hidtidige administration af grundvandet, søgte at udnytte al eksisterende viden og at knytte de nye opgaver efter vandrammedirektivet sammen med den hidtidige administration. Model 2 var en minimumsmodel, hvor kun kravene efter vandrammedirektivet tages i betragtning. Denne model lignede udpegningen i f.eks. England og Tyskland mest. Model 3 var en kombination af de to andre, hvor model 1 blev brugt i områder med særlige drikkevandsinteresser, mens model 2 blev brugt uden for disse. En enig følgegruppe anbefalede, at revisionen blev gennemført efter model 1. Det blev dog også vurderet at model 2 kunne give brugbare resultater, mens model 3 indebar en stor mængde problemer. I forbindelse med opstillingen af de tre modeller for revision af grundvandsforekomsterne blev det også vurderet, hvor stor ændringen ville være i forhold til udpegningen i de enkelte amter, og hvor stor en arbejdsindsats der ville være nødvendig for at gennemføre revisionen. Her blev det konkluderet at model 1 ville give anledning til ganske små ændringer i nogle amter, men et stort arbejde i andre amter - specielt de steder hvor den nuværende udpegning er meget overordnet. Den ressourcekrævende ændring blev vurderet at være det største problem ved model 1, da det ikke ville være realistisk at gennemføre denne i Selvom der i model 2 var tale om en stor revision i alle amter, ville det samlede arbejde være mindre, da modellen er mere overordnet. Sammen med overvejelser om antallet af grundvandsforekomster var disse konklusioner afgørende for, at Miljøstyrelsen valgte en revision efter model 2. En væsentlig grund til at følgegruppen for projektet om revision af grundvandsforekomster anbefalede en revision efter model 1 var, at store grundvandsforekomster ikke kan afspejle de store stedlige variationer i grundvandets kemiske og kvantitative tilstand. I en stor grundvandsforekomst vil der næsten altid være fund af forurening nogle steder, men uforurenet grundvand andre steder, ligesom der kan være indvindingspåvirkning i nogle dele af forekomsten, men ikke i andre. Resultatet af en sammenvejning af overvågningsresultater til en samlet vurdering af tilstanden i en stor grundvandsforekomst vil derfor ofte give et resultat, som ikke er dækkende for tilstanden i hele grundvandsforekomsten. I løbet af foråret 2007 skal statens miljøcentre opdatere basisanalysens grundvandsdel, som blandt andet omfatter en vurdering af, hvilke grundvandsforekomster der er i risiko for ikke at nå god tilstand i Vurderingen skal foreligge for de nye grundvandsforekomster inden den 22. juni 2007, hvor der indkaldes idéer og forslag til vandplan og indsatsprogram med høringsfrist 22. december Senere, når målene for overfladevand er defineret i begyndelsen af 2008, vil det igen være nødvendigt at opdatere risikoanalysen for grundvand. Det må forventes, at der til den tid også vil blive opstillet retningslinier for, hvordan overvågningsresultaterne sammenvejes til en konklusion om grundvandets tilstand.
12 Selvom revisionen af grundvandsforekomsterne i udgangspunktet er foretaget efter model 2, er flere elementer af revisionen efter model 1 taget med; specielt er de geologiske modeller, som foreligger, udnyttet så vidt det har været muligt. Efterhånden som de geologiske modeller forbedres, vil det være muligt at revidere udpegningen af grundvandsforekomster, så der bliver en tættere sammenhæng med den øvrige administration af grundvandsområdet i de dele af landet, hvor den lige nu er mangelfuld. Det er op til de nye statslige miljøcentre at revidere og vedligeholde grundvandsforekomsterne, så de afspejler det nyeste videngrundlag, og så samspillet med den øvrige administration bliver så meningsfuldt som muligt. Samlet set er der opnået en udpegning af grundvandsforekomster, som er geografisk ensartet, og antallet af forekomster er reduceret. De væsentligste problemer ved den valgte model 2 er undgået, og de nye grundvandsforekomster afspejler i vidt omfang den nyeste geologiske viden. Grundvandsforekomsterne har dog nu en størrelse, så vurderingen af grundvandets tilstand i den enkelte forekomst ikke kan afspejle al den viden, der foreligger om grundvandskemi og vandbalance. For eksempel kan der forekomme forureningstrusler og grundvandsforureninger i grundvandsforekomster, som i risikoanalysen er kategoriseret "grønne", dvs. hvor der ikke er risiko for ikke at nå god tilstand i 2015, og omvendt kan der være områder uden problemer i "røde" grundvandsforekomster. Problemerne vil under alle omstændigheder blive adresseret i de indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, som kommunerne nu har ansvaret for, men de modstridende signaler kan forvirre interessenter og borgere, som interesserer sig for beskyttelsen af grundvandet - selv for professionelle, som arbejder med tilgrænsende områder, kan miste overblikket. Det er en udfordring, som må tages op af alle, der beskæftiger sig med grundvand og grundvandsbeskyttelse. 7 LITTERATURHENVISNINGER /1/ Lov nr af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). /2/ Lov nr. 570 af 24. juni 2005 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) /3/ Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2004 om karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger. /4/ Miljøstyrelsen, Udpegning af grundvandsforekomster i Danmark. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 39, Bente Villumsen og Marlene Ullum, COWI A/S, oktober /5/ Miljøstyrelsen, Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40, Bente Villumsen og Marlene Ullum, COWI A/S, oktober /6/ Miljøstyrelsen, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. xxx Revision af udpegningen af grund vandsforekomster i Danmark. Bente Villumsen, Marlene Ullum og Kerim Martinez, COWI A/S.
GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION
GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereRevision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark
Revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark Bente Villumsen, Marlene Ullum & Kerim Martinez COWI A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereHVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereUDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT
UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT Geolog Susanne Nørgaard Marcussen Ribe Amt ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006 RESUMÈ Udpegningen
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mereVandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen
Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereKARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT
KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske
Læs mereVand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen
Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereIndsatsområder sagen kort
Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Vestermølle, Skanderborg Torsdag, den 20. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg
Læs mereRapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereHovedtemaerne fra sidste år
Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag
Læs mereUdvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet.
Udvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet. Hvad var udgangspunktet? Regionplaner med status af landsplandirektiv. Eksisterende OSD områder. Kortlægning af grundvandet,
Læs merePRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER
PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereModeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark. Bente Villumsen og Marlene Ullum COWI A/S
Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark Bente Villumsen og Marlene Ullum COWI A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 40 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,
Læs mereStatus for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING
Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereHvem passer på grundvandet i fremtiden?
Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs merePlaner for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen
Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereAdministrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
Læs mereVedtaget. Status. Plannavn februar Dato for offentliggørelse af forslag. 25. februar Startdato, Offentlighedsperiode
9 2013 Vedtaget Plannavn 9 2013 Dato for offentliggørelse af forslag Startdato, Offentlighedsperiode Slutdato, Offentlighedsperiode 25. februar 2015 25. februar 2015 22. april 2015 Dato for vedtagelse
Læs mereBetydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse
Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Hydrogeolog Claus Holst Iversen Viborg Kommune Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, e-mail: cli@viborg.dk,
Læs mereFremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv
Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv Morten Sørensen ATV møde 18. september 2013 Grundvand en ressource for mennesker og natur 2 Elementer i vandforvaltningen Kortlægning af grundvandsressourcen
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN
ATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN 15
Læs mereFRA KORTLÆGNING TIL INDSATS
FRA KORTLÆGNING TIL INDSATS Civilingeniør Ole Frimodt Pedersen Orbicon A/S Geolog Kurt Møller Civilingeniør Charlotte Beiter Bomme Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereVurdering af natur og recipienter.
1 of 10 Vurdering af natur og recipienter. Novopan har søgt om etablering af et nyt grundvandskølingsanlæg på 800.000 m3/år. Hertil kommer, at virksomhedens nuværende indvindingstilladelse til proces-
Læs mereDias 1. <Naturstyrelsens logo. Billedet er fra Det Fynske Øhav ved byen Dyreborg på Horneland tæt ved Fåborg. Dias 2
Dias 1 Den National grundvandskortlægning
Læs mereNITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT
NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.
Læs mereKALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereEr der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereVandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereRegionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet
Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november
Læs mereHovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord
Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak Agri Nord Dansk Kano og Kajakforbund Dansk Land- og Strandjagt Dansk Naturfredningsforening Dansk Vandløb Familielandbruget Midt Jylland
Læs mereMotorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereOdense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet
R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereOverskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 5. marts 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj 2011
Læs mereHøringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden
TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej
Læs mereNy naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces
Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk
Læs mereVANDINDVINDING BÆREDYGTIGHED VVM REDEGØRELSER TIL BRUG FOR INDVINDINGSTILLADELSER
VANDINDVINDING BÆREDYGTIGHED VVM REDEGØRELSER TIL BRUG FOR INDVINDINGSTILLADELSER Sektionsleder Bo Lindhardt Akademiingeniør Annika Lindholm Gentofte Kommune ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG
Læs mereFra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S
i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data
Læs mereUDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING
UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING Geolog, geofysiker Ole Frits Nielsen COWI A/S Projektleder Max Jensen Krüger A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD-
Læs mereLov om Miljømål - Amterne Status
Lov om Miljømål - Amterne Status Jørgen Jørgensen Viborg Amt Dataindsamling Parametervalg Prøvetagning Laboratorie analyse Kortlægning af hvilken information der kan tilvejebringes ved monitering Datahåndtering
Læs mereKommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune
Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereNy risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering
Læs mere