Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov (revideret 20. maj 2014)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014)"

Transkript

1 Notat Opr.. nov. 1 (revideret. maj 1) Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo 1. Indledning Den strukturelle offentlige saldo har i løbet af de seneste 1-15 år indtaget en central rolle i forbindelse med planlægningen af finanspolitikken. I den oprindelige 1-plan, som blev præsenteret i januar 1, blev der fx opstillet et såkaldt målinterval for de strukturelle overskuds størrelse frem mod 1, jf. En holdbar fremtid Danmark 1. Mål for den strukturelle saldo var tillige et centralt omdrejningspunkt i 15-planen, jf. Mod nye mål Danmark 15, og er det også i den aktuelle -plan, jf. Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod. I de senere år er den strukturelle saldos rolle endog blevet forstærket. Dels indebærer Danmarks EU-henstilling, at de offentlige finanser skal forbedres strukturelt med 1½ pct. af BNP i perioden 11-13, og dels indebærer Danmarks deltagelse i EU s Finanspagt (Fiscal Compact) blandt andet, at der er indført en balanceregel for de offentlige finanser. Balancereglen er et vigtigt omdrejningspunkt for den budgetlov, som Folketinget vedtog i juni 1. I budgetloven er balancereglen operationaliseret således, at det årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre ½ pct. af BNP (undtagen ved exceptionelle omstændigheder). Afviger det planlagte strukturelle underskud med mere end ½ pct. af BNP herfra, skal der iværksættes en finanspolitisk korrektion. Den angivne margin på ½ pct. af BNP skal blandt andet ses i lyset af usikkerheden ved opgørelsen af den strukturelle saldo. Nedenfor gennemgås Finansministeriets metode til beregning af den strukturelle offentlige saldo. Beregningsmetoden og de bagvedliggende principper er i store træk uændret siden 5, hvor disse blev beskrevet i Beregning af den strukturelle offentlige saldo, jf. Finansministeriets arbejdspapir nr Finansministeriet vil frem mod balancereglens ikrafttræden forventeligt primo 1 gennemføre et samlet eftersyn og opdatering af metoden til beregning af den strukturelle saldo herunder også metoden til beregning af konjunkturgab såsom outputgab og beskæftigelsesgab. Opdateringen og eventuelle metodeændringer vil blive beskrevet i kommende arbejdspapirer og publikationer fra Finansministeriet.. Fra faktisk til strukturel offentlig saldo Den faktiske offentlige saldo har udvist store fluktuationer over de seneste år. De største overskud på omtrent 5 pct. af BNP blev registreret i årene 57, 1 De tilpasninger, der er gennemført af metoden til beregning af strukturel saldo siden 5, indebærer primært, at det konjunkturgab, der indgår i beregningen er ændret fra beskæftigelsesgabet til en sammenvejning af output- og beskæftigelsesgabet, jf. Økonomisk Redegørelse, august 9; at det strukturelle niveau for Nordsø-indtægterne løbende opdateres med ændringer i de varige Nordsø-indtægter, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 8; samt at der korrigeres særskilt for udsving i registreringsafgiftsprovenuet, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 9. Metoderne til beregning af outputgab, ledighedsgab mv., som indgår i opgørelsen af den strukturelle saldo, er beskrevet i forbindelse med Finansredegørelse, juni, og er overordnet uændret siden da.

2 Side af 16 hvor dansk økonomi var kendetegnet ved et ekstraordinært højt aktivitetsniveau med høj beskæftigelse og historisk lav ledighed, mens det største underskud på knap 1 pct. af BNP forekom i 198, hvor dansk økonomi var karakteriseret ved minusvækst og forholdsvis høj og stigende ledighed, jf. figur 1 og. Skiftende konjunkturer er således en væsentlig årsag til, at den faktiske offentlige saldo varierer ganske meget over tid. I perioder med høj økonomisk aktivitet og høj beskæftigelse vil de offentlige indtægter fra skatter og afgifter normalt være relativt store, mens de offentlige udgifter til især indkomstoverførsler primært som følge af lav ledighed vil have en tendens til at være forholdsvis lave. I en højkonjunktur er forudsætningerne for overskud på den offentlige saldo dermed bidre end i en lavkonjunktur med lav beskæftigelse og høj ledighed. De offentlige finanser påvirkes imidlertid også af en række andre mere eller mindre midlertidige forhold herunder de ofte store udsving i de offentlige indtægter fra Nordsø-aktiviteterne og pensionsafkastskatten, der er afhængige af udviklingen i oliepriser, renter og aktiekurser. Hertil kommer, at deciderede engangsforhold også kan påvirke de offentlige indtægter og udgifter i særskilte år. Det gælder fx indtægterne knyttet til afgiften på SP-udbetalingerne i 9, udgifterne i forbindelse med muligheden for tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 1 og engangsindtægterne som følge af den omlægning af beskatningen af eksisterende kapitalpensionsordninger, der er en del af Aftale om skattereform fra juni 1. Figur 1 Faktisk offentlig saldo, Figur BNP-vækst og ledighed, Pct. Pct. af arbejdsstyrken BNP-vækst Ledighed (h. akse) Anm.: Der foreligger ikke tal for de samlede offentlige finanser før Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, august 1. Anm.: Ledighedsprocenten er baseret på den registrerede ledighed (nettoledigheden) Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, august 1. I Finansministeriets beregning af den strukturelle offentlige saldo søges der taget højde for både konjunkturernes og andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser. Beregningen af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i den faktiske offentlige saldo, der korrigeres/renses for virkningen af konjunkturer mv.: (1) SS = FS KB ØK

3 Side 3 af 16 hvor SS er den strukturelle saldo, FS er den faktiske saldo, KB er konjunkturbidraget (også kaldet konjunkturrensningen) og ØK dækker over en række øvrige korrektioner vedr. fx pensionsafkastskat, Nordsø-indtægter mv. Den strukturelle saldo opgøres som regel i pct. af BNP (med én decimal) og ikke i mia. kr. Det hænger blandt andet sammen med, at konjunkturbidraget KB som udgangspunkt beregnes som en andel af BNP, men skal også ses i lyset af den usikkerhed der knytter sig til beregningen af den strukturelle saldo, jf. nedenfor. Den strukturelle saldo i et givet år er dermed et skøn for, hvor stort det offentlige overskud eller underskud ville have været i en normal situation, dvs. en situation, hvor den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold. Den strukturelle saldo i et bestemt år er med andre ord et skøn for den underliggende stilling på den offentlige saldo forudsat en given finanspolitisk stramhedsgrad. Det vil sige, at hvis finanspolitikken lempes i det pågældende år (målt i forhold til hvad der oprindeligt er lagt til grund), så vil den strukturelle saldo alt andet lige blive forværret. Den strukturelle saldo i et givet år er derimod ikke et udtryk for en varig offentlig saldo. Det vil sige, at når der fx i Økonomisk Redegørelse, august 1, er beregnet omtrent strukturel balance på de offentlige finanser i 13, så er det ikke et udtryk for, at der kan forventes strukturel balance i alle år fremover (ej heller hvis der føres neutral finanspolitik forstået som saldoneutral finanspolitik i de efterfølgende år). Det hænger sammen med, at udviklingen i de (strukturelle) offentlige finanser i årene fremover grundlæggende vil være afhængig af nogle strukturelle forhold såsom fx befolkningssammensætningen (herunder udviklingen i den strukturelle beskæftigelse og ledighed), men også udtømningen af olie- og gasressourcer og renteudviklingen. Derudover vil den mellemfristede og langsigtede udvikling i de (strukturelle) offentlige finanser naturligvis også afhænge af den forudsatte finanspolitik. I den optik er den strukturelle saldo udelukkende en slags udgangspunkt for de regnestykker, der opstilles i forbindelse med opgørelsen af de offentlige finansers holdbarhed på længere sigt, hvor det er de såkaldt varige effekter, der er afgørende. Beregningen af den strukturelle saldo er behæftet med usikkerhed. Usikkerheden gælder både konjunkturrensningen og korrektionen for de øvrige midlertidige forhold, jf. gennemgangen nedenfor. Umiddelbart vurderes det, at konjunkturrensningen, der foretages på forholdsvis aggregeret niveau, er behæftet med størst usikkerhed. Samtidig vurderes beregningerne af den strukturelle saldo for år, hvor der udelukkende foreligger skøn for den faktiske saldo (p.t. fra og med 1) at være behæftet med større usikkerhed end for de år, hvor den faktiske saldo er baseret på regnskabsoplysninger. Endelig gælder der, at ved kraftige omslag i øko- Svarende til at det såkaldte konjunkturgab er nul, jf. nedenfor.

4 Side af 16 nomisk aktivitet, beskæftigelse, virksomhedsindtjening, aktiekurser og oliepriser vil beregningen af den strukturelle saldo være mere usikker end normalt. I det følgende redegøres for de enkelte trin i Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo. 3. Konjunkturbidrag/konjunkturrensning For at kunne beregne konjunkturernes bidrag til den offentlige saldo er der grundlæggende brug for at vurdere, hvor meget de aktuelle konjunkturer afviger fra en normal situation, og hvor følsomme de offentlige finanser er over for udsving i konjunkturerne. Konjunkturgabet Det første element i konjunkturrensningen indebærer, at der skal beregnes et såkaldt konjunkturgab. I forbindelse med Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo anvendes et konjunkturgab, som er et sammenvejet gennemsnit af henholdsvis outputgabet og beskæftigelsesgabet: Outputgabet er givet ved forskellen mellem faktisk BVT og et beregnet potentielt/strukturelt BVT, hvor sidstnævnte populært sagt er det niveau for BVT, som er foreneligt med en stabil udvikling i priser og lønninger. Det betyder, at hvis outputgabet er mærkbart positivt, så er økonomien karakteriseret ved ekstraordinært høj aktivitet svarende til en højkonjunktur. Beskæftigelsesgabet er på tilsvarende vis givet ved forskellen mellem den faktiske beskæftigelse (i hoveder) og den beregnede strukturelle beskæftigelse, dvs. det niveau for beskæftigelsen, som vurderes at være foreneligt med en stabil lønudvikling. Det betyder, at hvis beskæftigelsesgabet er mærkbart positivt, så er arbejdsmarkedet karakteriseret ved en høj grad af kapacitetsudnyttelse. Grunden til, at Finansministeriet anvender en sammenvejning af outputgabet og beskæftigelsesgabet, er, at nogle offentlige budgetposter er ret tæt knyttet til beskæftigelsen (fx indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag), mens andre er tættere knyttet til efterspørgslen og produktionen (fx moms og afgifter). Vægtningen er fordelt med 55 pct. på outputgabet og 5 pct. på beskæftigelsesgabet, jf. boks Når omtrent halvdelen af konjunkturgabet tager udgangspunkt i beskæftigelsesgabet, betyder det samtidig, at fx et lavt skøn for den potentielle produktivitetsvækst i nogle år (som følge af fx lave investeringer eller lav totalfaktorproduktivitet) ikke medfører hurtigere indsnævring af denne del af konjunkturgabet.

5 Side 5 af 16 Boks 1 Konjunkturgab til beregningen af strukturel saldo Beregningen af konjunkturbidraget i forbindelse med opgørelsen af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i et konjunkturgab, der er et sammenvejet gennemsnit af output- og beskæftigelsesgabet. Mens nogle offentlige indtægter således er knyttet ret direkte til beskæftigelsen, er andre tættere knyttet til udviklingen i efterspørgsel og produktion. Skat på arbejdsindkomst er fx hovedsagelig knyttet til beskæftigelsen, men en del af indkomstvariationerne er afledt af blandt andet antallet af arbejdstimer og indkomst som selvstændig. Variationerne i de indirekte skatter afledt af skift i efterspørgslen kan derimod som udgangspunkt ventes at være tættere knyttet til outputgabet end beskæftigelsesgabet. Ved skift i konjunkturerne ændres outputgabet typisk -3 kvartaler før beskæftigelsesgabet. I tabel a er vist den anvendte fordelingsnøgle for, hvor stor en andel af konjunkturvariationerne i hver indtægtspost, der antages at være knyttet til henholdsvis outputgabet og beskæftigelsesgabet. Antagelserne indebærer en vægtning på omtrent 55 pct. på outputgabet og 5 pct. på beskæftigelsesgabet. Tabel a Vægte til sammenvejet konjunkturgab Elasticitet Andel af basen Andel af budgetfaktor Outputgab Beskæft.gab Outputgab Beskæft.gab Indtægter Kildeskat ekskl. ejendomsværdiskat 1,56,,8 6, Arbejdsmarkedsbidrag 1,95,1,9 7 Andre personlige indkomstskatter,5,5 Lønsumsafgift,38,1,9 1 AER-bidrag,98,1,9 Obl. bidrag til sociale ordninger,3 Ejendomsværdiskat,53,9,1 Grundskyld 5,9,1 1 Moms,36, Punktafgifter 1,89 8 Vægtafgift, husholdninger 7,9,1 Vægtafgift, erhverv Andre produktionsskatter,9,1 Indtægter i alt,,33 Beregnede vægte,56, Anm.: De forskellige del-elasticiteter er baseret på Finansministeriets arbejdspapir nr. 17/5, Beregning af den strukturelle saldo. Det bemærkes, at Finansministeriets beregning af konjunkturbidraget tager udgangspunkt i, at konjunkturfølsomheden på den offentlige udgiftsside samlet set er tæt på nul. Det hænger sammen med, at de generelt højere lønog prisstigninger i forbindelse med en konjunkturdrevet fremgang i produktionen også gør sig gældende med hensyn til de offentlige lønninger og priser. Derfor har udgifterne til offentligt forbrug og investeringer alt andet lige en tendens til at være høje under en højkonjunktur, mens udgifterne til fx arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp vil være lave, når ledigheden er lav, jf. Finansministeriets arbejdspapir nr. 17/5, Beregning af den strukturelle saldo, som kan findes på I forbindelse med det opsving, som tog fart i løbet af, blev et ret beskedent negativt konjunkturgab vendt til et ganske stort positiv konjunkturgab i 6-8, jf. figur 3, hvor dansk økonomi udviste en række tegn på overophedning heriblandt en historisk lav ledighed og relativt høje lønstigninger. I kølvandet på

6 Side 6 af 16 finanskrisen faldt konjunkturgabet forholdsvist brat, mens blandt andet den nuværende gældskrise har bidraget til, at der i Økonomisk Redegørelse, august 1, skønnes mærkbart negative konjunkturgab frem mod 13, jf. figur 3. Det betyder, at konjunkturerne i væsentligt omfang bidrager negativt til den offentlige saldo i perioden 913, mens det omvendte var tilfældet i 68. Figur 3 Outputgab, beskæftigelsesgab og sammenvejet konjunkturgab, Figur Offentlige finanser konjunkturfølsomhed i OECDlandene Pct. Pct.,8,8 3 3,7,7,6,6 1 1,5,5,, -1-1,3,3,, -3-3,1, Outputgab Beskæftigelsesgab Konjunkturgab KOR JPN USA CHE NZL SVK ISL CAN IRE CZE AUS ESP POL GNS GBR GRC LUX HUN AUT FIN DEU BEL ITA NOR NLD FRA SWE DK DK (FM) Kilde: Egne beregninger. Kilde: Egne beregninger og Measuring Cyclically adjusted Budget Balances for OECD Countries, OECD Economics Departement Working Papers nr. 3, juli 5. De offentlige finansers konjunkturfølsomhed Det andet element i konjunkturrensningen indebærer, at der skal beregnes en såkaldt budgetelasticitet, som er et udtryk for de offentlige finansers samlede konjunkturfølsomhed. Den samlede budgetelasticitet (ε) beregnes med afsæt i en række del-elasticiteter for hver enkelt konjunkturfølsom budgetpost (ε i ) det kan fx være indkomst- /kildeskatter, arbejdsmarkedsbidrag, moms, punktafgifter og arbejdsløshedsdagpenge. Den samlede elasticitet (ε) beregnes herefter via en simpel sammenvejning af del-elasticiteterne (ε i ), hvor vægtningen er givet ved de forskellige konjunkturfølsomme indtægts- og udgiftsposters andel af BNP, som kan variere (lidt) fra år til år. Dermed kan den samlede budgetelasticitet også variere (lidt) fra år til år. Finansministeriets beregninger indikerer en samlet budgetelasticitet på omtrent ¾. Det indebærer, at der som tommelfingerregel gælder, at hvis BVT øges med 1 pct., så vurderes den (faktiske) offentlige saldo på gennemsnittet at blive forbedret med op mod ¾ pct. af BNP eller i størrelsesordnen 1-15 mia. kr. Finansministeriets beregning af de forskellige del-elasticiteter er baseret på den makroøkonomiske model ADAM, idet elasticiteterne angiver et gennemsnit af års virkningen på de pågældende konjunkturfølsomme budgetposter ved en forøgelse af realt BVT (bruttoværditilvæksten) med 1 pct. De danske offentlige finanser er blandt de mest konjunkturfølsomme i OECDlandene, jf. figur. Det skal først og fremmest ses i lyset af det forholdsvis høje

7 Side 7 af 16 skattetryk i Danmark og de relativt generøse arbejdsløshedsdagpenge. Finansministeriet beregninger indikerer, at de danske offentlige finanser er mere konjunkturfølsomme, end OECD s beregninger tilsiger. Det hænger i et vist omfang sammen med, at OECD s beregninger indebærer en vis ensartning af de forskellige medlemslandes budgetelasticitet. OECD forudsætter eksempelvis, at del-elasticiteten for de indirekte skatter (dvs. primært moms og punktafgifter) er lig 1 for alle lande. Konjunkturbidraget/konjunkturrensningen Konjunkturernes samlede bidrag (KB) til den offentlige saldo dvs. konjunkturrensningen beregnes herefter som: () KB = ε*,5*q gab +ε*,55*y gab = ε*(,5*q gab +,55*Y gab ) hvor Q gab er beskæftigelsesgabet og Y gab er outputgabet. Konjunkturerne har som nævnt bidraget mærkbart negativt til den offentlige saldo i de senere år. I perioden 1113 skønnes konjunkturerne at forværre de offentlige finanser med i omegnen af 1¾ pct. af BNP om året, jf. figur 5. Det afspejler, at det sammenvejede konjunkturgab skønnes at være negativt i perioden 913, jf. figur 3. Dette forhold er samtidig en medvirkende årsag til, at de faktiske offentlige underskud i disse år er større end de beregnede strukturelle underskud, jf. nedenfor. Figur 5 Konjunkturernes bidrag til den offentlige saldo, Figur 6 Pensionsafkastskat faktisk og strukturelt 3, 3,,5,5,,,, 1,5 1,5 - -,,,5,5-3, , Faktisk Strukturelt Kilde: Egne beregninger. Anm.: Tal før vedrører den såkaldte realrenteafgift, der blev indført i 1983 med variabel skattesats, og som i blev omlagt til pensionsafkastskatten med en fast skattesats på 6 pct. vedr. obligationsafkast mv. og 5 pct. på aktieafkast. I 1 blev der indført en ensartet skattesats på 15 pct. Kilde: ADAM og egne beregninger.. Korrektion for andre midlertidige forhold Udover korrektionen for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser tager Finansministeriets opgørelse af den strukturelle saldo som nævnt også højde for en række andre midlertidige forhold, der påvirker de offentlige finanser. Det

8 Side 8 af 16 drejer sig både om korrektioner vedrørende deciderede engangsforanstaltninger og tilbagevendende særlige forhold. De overordnede principper for disse korrektioner er, at de bør være velbegrundede, dokumenterede og gennemsigtige. Samtidig er det overordnede formål med disse øvrige korrektioner at opnå en mere fortolkelig og retvisende udvikling i den beregnede strukturelle saldo. For nuværende omfatter korrektionerne for andre midlertidige forhold udsving i: 1. Provenuet fra pensionsafkastskatten.. Indtægterne fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen. 3. Provenuet fra øvrig selskabsskat. 5. Provenuet fra registreringsafgiften. 5. Offentlige rentebetalinger (netto) Øvrige specielle budgetposter (netto). 7 De øvrige korrektioner (ØK) udgøres generelt af forskellen mellem det faktiske niveau for de pågældende budgetposter i et givet år og et beregnet eller skønnet strukturelt/trendmæssigt niveau. (3) ØK i = ØK i,faktisk - ØK i,strukturelt/trend, idet ØK = Σ ØK i,, hvor i=1, 6 ovenfor. hvor alle størrelser er opgjort i pct. af BNP. De beregnede strukturelle/trendmæssige niveauer for de seks nævnte budgetposter er p.t. givet ved: Pensionsafkastskat: Den skattepligtige del af pensionsformuen ganget med et forudsat normalafkast på 5,75 pct. (som tager afsæt i et normalafkast på hhv. 5 pct. for obligationer og 7 pct. på aktier) og en skattesats på 15 pct. Nordsø-indtægter: 7-års glidende centreret gennemsnit af de faktiske/skønnede indtægter i den seneste mellemfristede plan korrigeret for den varige virkning af nye konjunkturskøn. 8 Øvrig selskabsskat: Skønnet til, pct. af BNP fra og med med afsæt i historiske provenuer. Registreringsafgift: Fastlagt til 1, pct. af BNP baseret et historisk gennemsnit for perioden Nordsø-indtægterne inkluderer selskabsskat af kulbrintevirksomhed, kulbrinteskat, olierørledningsafgift, overskudsdeling (tidligere koncessionsafgift) til og med 1 samt udbytter fra Nordsøfonden fra og med 1. 5 Øvrig selskabsskat er givet ved selskabsskat ekskl. selskabsskat af kulbrintevirksomhed og kulbrinteskat. 6 De offentlige renteudgifter (netto) er givet ved forskellen mellem de offentlige renteudgifter og renteindtægter (inkl. udbytter af offentlige selskaber og overskud af Nationalbanken). 7 På udgiftssiden udgøres de specielle budgetposter blandt andet af en række driftsudgifter til non-profit institutioner, Grønland (især bloktilskud), Færøerne (især bloktilskud), EU (primært EU-bidrag) og udland i øvrigt (primært udviklingsbistand) samt diverse kapitaludgifter såsom køb af jord og rettigheder (netto), investeringstilskud og kapitaloverførsler (herunder tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 1). På indtægtssiden udgøres de specielle budgetposter af en række drifts- og kapitalindtægter blandt andet i form af overskud af offentlig virksomhed (også kaldet udtræk af indkomst fra kvasiselskaber), indtægter fra jord og rettigheder (ekskl. overskudsdeling vedr. Nordsø-aktiviteter), overførsler fra andre indenlandske sektorer og kapitalskatter (afgift af dødsboer og gaver). 8 Samme princip anvendes i forbindelse med provenuet fra salg af CO-kvoter. 9 Det gennemsnitlige årlige provenu fra registreringsafgiften (som andel af BNP) har generelt været meget stabilt siden 196. Gennemsnittet udgør 1, pct. af BNP for perioden 1961, 1, pct. af BNP for perioden 1971, 1, pct. af BNP i perioden 1981 og 1, pct. af BNP i perioden 1991.

9 Side 9 af 16 Nettorenteudgifter: 7-års glidende centreret gennemsnit af de faktiske/skønnede nettorenteudgifter. Øvrige specielle poster: 7-års glidende centreret gennemsnit af de faktiske/skønnede specielle poster. Som det fremgår af figur 6-11 har der været betydelige udsving i en række af de budgetposter, der korrigeres særskilt for i Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo. Det gælder ikke mindst provenuet fra pensionsafkastskatten, der i de seneste godt 1 år har svinget mellem at udgøre og ½ pct. af BNP, jf. figur 6. Det var således ekstraordinært store indtægter fra pensionsafkastskatten i, 5, 1 og 11, mens provenuet især var meget beskedent i 1 og. Der forventes aktuelt ekstraordinært store indtægter fra pensionsafkastskatten i 1, mens de skønnede indtægter for 13 omtrent svarer til provenuet i et år med et normalt afkast på pensionsformuen, jf. nedenfor. Det beregnede strukturelle niveau for pensionsafkastskatteprovenuet udgør ca. 1 pct. af BNP med en svagt stigende tendens, idet pensionsformuen vokser lidt hurtigere end nominelt BNP. Der har også været betydelige udsving i Nordsø-indtægterne de seneste godt 1 år, jf. figur 7. Udsvingene skal blandt andet ses i lyset af Nordsø-aftalen fra efteråret 3 og fluktuationer i oliepriserne samt produktionen af olie og gas i Nordsøen. Efter at have udgjort omtrent ¼ pct. af BNP om året i 199 erne, steg Nordsøindtægterne ganske markant i midten af erne ikke mindst som følge af stærkt stigende oliepriser og nåede et topniveau i 8 på lidt over pct. af BNP. På længere sigt forudsættes indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne at aftage i takt med, at olie- og gasressourcerne udtømmes. I de langfristede fremskrivninger forudsættes det, at Nordsø-indtægterne udgør i omegnen af 1 pct. i 1, hvorefter de falder gradvist til ca. ¾ pct. af BNP frem mod slutningen af 3 erne efterfulgt af en periode, hvor indtægterne falder forholdsvist hurtigt mod nul, idet de rentable olie- og gasressourcer forudsættes mere eller mindre udtømt engang i 6 erne.

10 Side 1 af 16 Figur 7 Nordsø-indtægter Figur 8 Øvrig selskabsskat,5,5 3,5 3,5,, 3, 3, 1,5 1,5,5,5,,,5,5 1,5 1, Faktisk Trend Faktisk Strukturelt Kilde: ADAM og egne beregninger. Kilde: ADAM og egne beregninger. Det er forbundet med betydelige vanskeligheder at foretage en retvisende beregning af de strukturelle Nordsø-indtægter. Det vil i bund og grund kræve, at der opstilles modeller til beregning af både strukturelle oliepriser og den strukturelle produktion af olie og gas i Nordsøen. Det må samtidig antages, at uanset hvor komplicerede modeller, der udvikles og tages i anvendelse, så vil beregningsusikkerheden være betydelig. Af simplificerende årsager er det i stedet valgt at beregne strukturelle/trendmæssige niveauer for Nordsø-indtægterne med afsæt i et 7-års glidende centreret gennemsnit af de faktiske/skønnede indtægter ifølge den seneste mellemfristede plan, jf. Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi frem mod fra maj 1. Det indebærer fx, at det beregnede strukturelle niveau for Nordsø-indtægterne i 11 er givet ved gennemsnittet af de faktiske indtægter i perioden 8-11 og de skønnede indtægter i perioden 1-1 ifølge den seneste -plan. Efterfølgende korrigeres de beregnede strukturelle niveauer for den varige virkning af ændrede konjunkturskøn for Nordsø-indtægterne, jf. de løbende konjunkturvurderinger i Økonomisk Redegørelse. Det betyder, at de beregnede trendmæssige Nordsø-indtægter i bund og grund blot er en udglatning af fluktuationerne i hhv. de faktiske (og skønnede) oliepriser og den faktiske (og skønnede) produktion af olie og gas. Det indebærer samtidig, at tendensen til stigende Nordsø-indtægter fra omkring årtusindeskiftet og frem mod 8 isoleret set bidrager til en forbedring af den strukturelle saldo, mens den efterfølgende aftagende tendens bidrager til det modsatte. 1 Provenuerne fra øvrig selskabsskat dvs. selskabsskat ekskl. selskabsskat af kulbrintevirksomhed og kulbrinteskat varierer også ganske meget fra år til år. Det skyldes blandt andet svingende indtjening i den finansielle sektor. De faktiske indtægter lå i en længere periode (fra omtrent midten af 199 erne til henover midten af erne) noget over det skønnede strukturelle niveau, jf. figur 8, men har siden ligget noget under, idet der for 1 og 13 er tale om skøn for de faktiske provenuer, jf. Økonomisk Redegørelse, august 1. 1 Dette er med til at understrege af den strukturelle saldo i et givet år ikke er bud på en varig saldo i årene fremover.

11 Side 11 af 16 De offentlige indtægter fra registreringsafgiften har ligeledes en tendens til at variere en del, jf. figur 9 om end omkring et forholdsvist stabilt gennemsnit. Det er vurderet, at den aggregerede konjunkturrensning af de offentlige finanser, jf. ovenfor, ikke kan håndtere de forholdsvis bratte skift i provenuet fra registreringsafgiften. Det er baggrunden for, at der foretages en særskilt korrektion herfor i Finansministeriet beregning af den offentlige strukturelle saldo. Figur 9 Registreringsafgift Figur 1 Nettorentebetalinger 1,8 1,8 1,6 1,6 1, 1, 1, 1,,8,8,6,6,,,, Faktisk Strukturelt Faktisk Trend Kilde: ADAM og egne beregninger. Anm.: En negativ værdi for nettorentebetalingerne betyder, at de offentlige renteudgifter overstiger de offentlige renteindtægter. Renteindtægterne er opgjort inkl. udbytter fra offentlige selskaber. Udbytte fra Nordsøfonden indgår dog i Nordsøindtægterne. Kilde: ADAM og egne beregninger. De offentlige nettorentebetalinger er blevet forbedret ganske betragteligt henover de seneste to årtier i takt med nedbringelsen af den offentlige gæld og en generel tendens til lavere renter, jf. figur 1. I kølvandet på finanskrisen blev nettorentebetalingerne forværret en smule. Ligesom det er tilfældet med Nordsø-indtægterne er det vanskeligt at beregne et decideret strukturelt niveau for de offentlige nettorentebetalinger. Derfor er der også her anvendt et 7-års glidende centreret gennemsnit til beregning af et trendmæssigt niveau for nettorentebetalingerne. Det bemærkes, at de faktiske nettorentebetalinger som oftest ligger forholdsvis tæt på det beregnede trendmæssige niveau med visse undtagelser i starten af 199 erne og i 8 (pga. bruddet i tendensen til faldende renteudgifter). Det betyder, at korrektionerne for udsving i nettorenteudgifterne i forbindelse med opgørelsen af den strukturelle saldo er ret beskedne. Den klare tendens til stadigt lavere nettorentebetalinger (numerisk) har imidlertid isoleret set bidraget til en markant forbedring af den strukturelle saldo siden begyndelsen af 199 erne og frem mod slutningen af erne. Den faktiske offentlige saldo kan i enkelte år også være påvirket af andre forhold, der bærer præg af at være af engangskarakter (eller i hvert fald kun påvirker den offentlige saldo i ganske få år). I Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo søges der taget højde herfor ved at beregne en korrektion vedrørende en række budgetposter, der af og til kan være påvirkede af engangsforhold mv. Disse

12 Side 1 af 16 specielle budgetposter (netto) har fluktueret en del henover årene og har samtidig ikke udvist en helt entydig tendens de seneste to årtier, jf. figur Udsvingene i de specielle budgetposter er særskilt store de seneste -5 år, hvilket blandt andet hænger sammen med ekstraordinære forhold. I 9 er de specielle budgetposter fx påvirket positivt af den afgift, der blev pålagt tilbagebetalingerne af SP-bidrag. I 1 er de specielle budgetposter derimod påvirket negativt af engangsudgifterne i forbindelse med tilbagebetalingen af efterlønsbidrag. Hertil kommer ekstraordinære kapitaludgifter i 8 og 1 knyttet til (primært administrative) omlægninger af pensionsafkastskatten. 1 Figur 11 Specielle budgetposter Figur 1 Faktisk, konjunkturrenset og strukturel saldo,5, ,5 - -,5 - -1,5-1,5,, -6-6, , Faktisk Trend Konjunkturrenset Strukturelt Faktisk Kilde: ADAM og egne beregninger. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Omkring selve metoden bag Finansministeriets beregninger af den strukturelle saldo kan det sammenfattende siges, at der er tale om en såkaldt top-down metode (primært på grund af den forholdsvis aggregerede beregning af konjunkturbidraget) med visse bottom-up elementer (primært beregningen af de øvrige korrektioner). 5. Den strukturelle saldo i perioden Med afsæt i historiske tal for den faktiske offentlige saldo til og med 11 samt skøn for årene 113, jf. Økonomisk Redegørelse, august 1, er den beregnede strukturelle saldo for perioden vist i figur Det fremgår først og fremmest, at udsvingene i den strukturelle saldo er markant mindre end udsvingene i den faktiske offentlige saldo, hvilket også er selve grundtanken med at beregne en strukturel offentlig saldo. Den faktiske offentlige saldo 11 I den samlede korrektion vedr. de specielle budgetposter er inkluderet visse særlige engangsforhold, hvor virkningen på de offentlige finanser ikke (fuldt ud) fremkommer direkte via de specielle budgetposter. Det gælder blandt andet i forbindelse med tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 1, hvor den afledte virkning i form af færre indkomstskatteindtægter i kraft af større fradragsberettigede indbetalinger på andre pensionsordninger også er medregnet i korrektionen vedr. de specielle poster. 1 I beregningen af det trendmæssige niveau for de specielle budgetposter er det valgt at se bort fra disse exceptionelle forhold, idet disse vurderes at have en uhensigtsmæssig (ikke retvisende) virkning på det 7 års glidende gennemsnit. 13 De første og meget foreløbige historiske tal for den faktiske offentlige saldo i 11 offentliggøres af Danmarks Statistik i slutningen af marts 1. Decideret regnskabsbaserede tal for den faktiske offentlige saldo i 11 herunder især de offentlige udgifter vil først foreligge i juni 1, mens mere endelige tal for visse offentlige skatteindtægter (især indkomstskatter) først vil foreligge i november 1.

13 Side 13 af 16 svinger således i perioden mellem et overskud på ca. 5 pct. af BNP i 5/6 og et skønnet underskud på pct. af BNP i 1, mens den strukturelle offentlige saldo varierer mellem et beregnet overskud på ca. ½ pct. af BNP i 7/8 og et underskud på ¾ pct. af BNP i Fluktuationerne i den strukturelle saldo er med andre ord knapt halvt så store som udsvingene i den faktiske offentlige saldo set over perioden som helhed. Det fremgår også, at udsvingene i den strukturelle saldo er en del mindre end i den såkaldte konjunkturrensede offentlige saldo, dvs. den faktiske saldo udelukkende korrigeret for konjunkturernes påvirkning af de offentlige indtægter og udgifter. 1 I perioden svinger den konjunkturrensede saldo således mellem et beregnet overskud på knap 5 pct. af BNP i 5 og et underskud på knap ½ pct. af BNP i Det understreger, at de øvrige korrektioner vedrørende pensionsafkastskat, Nordsø-indtægter mv. i betydeligt omfang bidrager til at reducere udsvingene i den strukturelle saldo. Det vurderes derfor, at de øvrige korrektioner er af afgørende betydning for at opnå en mere retvisende opgørelse af den underliggende stilling på de offentlige finanser, dvs. den strukturelle saldo. Udviklingen i den strukturelle saldo i perioden kan groft sagt deles op i fire delperioder. I årene frem mod midten af 199 erne blev den strukturelle saldo forværret, hvilket blandt andet skal ses i lyset af voksende strukturel ledighed og den finanspolitiske lempelse i forbindelse med kick starten i 1993/9. Fra midten af 199 erne og frem til 8 forbedredes den strukturelle saldo gradvist, hvilket blandt andet afspejler et mærkbart fald i den beregnede strukturelle ledighed (primært afledt af arbejdsmarkedsreformer), men også tendensen til større Nordsø-indtægter og lavere offentlige rentebetalinger (netto), jf. figur 7 og 1. Finanspolitikken i denne periode var overordnet set lempelig (målt ved de såkaldte direkte provenuvirkninger, som anvendes i forbindelse med beregningen af finanseffekten) og trak dermed isoleret set i retning af en forværring af den strukturelle saldo. Den markante lempelse af finanspolitikken i kølvandet på finanskrisen for at understøtte den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen er den væsentligste årsag til, at den strukturelle saldo forværredes mærkbart i 9 og 1. Endelig afspejler den efterfølgende forbedring af den strukturelle saldo frem mod 13 den forudsatte konsolidering af de offentlige finanser blandt andet i lyset af henstillingen fra EU. Styrkelsen af de offentlige finanser i afspejler blandt andet initiativerne i Forårspakke., genopretningsaftalen med efterfølgende ændringer i finansloven for 1 og finanslovforslaget for 13 mv. 1 Beregningen af den konjunkturrensede saldo, som fremgår af figur 1, tager udgangspunkt i den nævnte samlede konjunkturfølsomhed for de offentlige finanser i Danmark på ca. ¾. Denne budgetelasticitet er opgjort ekskl. den konjunkturfølsomhed, der er knyttet til indtægterne fra registreringsafgiften og selskabsskatterne, fordi der i Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo korrigeres særskilt for udsvingene i disse indtægter. Hvis der blev foretaget en mere aggregeret konjunkturrensning, hvor registreringsafgiftens og selskabsskatternes del-elasticiteter indgik, så ville den samlede konjunkturfølsomhed være større end ¾. I så fald ville udsvingene i den konjunkturrensede saldo blive mindre end hvad der fremgår af figur 1.

14 Side 1 af 16 Efterlevelse af EU-henstillingen På grund af (forventningen om) uforholdsmæssigt store underskud modtog Danmark i juli 1 en henstilling fra ECOFIN med to hovedkrav. Ifølge henstillingen skal Danmark dels bringe det faktiske offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP senest i 13, dels indlede konsolideringen af de offentlige finanser i 11 og sikre en strukturel forbedring af den offentlige saldo på 1½ pct. af BNP i perioden Danmark er forsat omfattet af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (Excessive Deficit Procedure EDP). Med afsæt i Økonomisk Redegørelse, august 1, skønnes den strukturelle saldo at blive forbedret fra et underskud på ca. 1½ pct. af BNP i 1 til omtrent balance i 13, jf. tabel 1, der tillige viser de forskellige korrektioner, som foretages for at komme fra den faktiske offentlige saldo til den strukturelle saldo. Den beregnede strukturelle saldo skønnes således med den planlagte finanspolitik mv. at blive forbedret med 1½ pct. af BNP i løbet af perioden 1113, hvilket er på linje med EU-henstillingen. Med et skønnet faktisk underskud på 1,9 pct. af BNP i 13 er der samtidig p.t. udsigt til at dette kan bringes ned under de 3 pct. af BNP, som det andet hovedkrav i EU-henstillingen tilsiger, jf. tabel 1. Tabel 1 Fra faktisk til strukturel offentlig saldo Faktisk saldo,7-1,9, -1,9. Konjunkturbidrag -1,5-1,7-1,9-1,7 3. Konjunkturrenset saldo (1) -1, -,,1 -,. Pensionsafkastskat 1,1 1, -,1 5. Nordsø-indtægter,,3, 6. Øvrig selskabsskat 1) -, -,5 -, -,3 7. Registreringsafgift -, -, -, -,3 8. Nettorentebetalinger -, -, -,1, 9. Specielle budgetposter ),, -1,7, 1. Strukturel saldo ( ) -1,5 -,8-1,1 Anm.: Engangsudbetalingen af indbetalte efterlønsbidrag i 1 indgår ikke som en svækkelse af den strukturelle saldo. 1) Samlede selskabsskatter ekskl. indtægter fra kulbrinteskatten og selskabsskat fra Nordsø-produktionen. ) Indeholder diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto), herunder blandt andet offentlige overførsler til udlandet. Der er taget særskilt højde for kapitaloverførslerne i 8 og 1 vedrørende pensionsafkastskatten, således at disse ikke indgår i den strukturelle saldo. I 9-1 korrigeres for nettovirkningen på den offentlige saldo af den fremrykning af provenu, der netto skønnes at følge af udbetalinger af SP-midler og ændrede pensionsindbetalinger i øvrigt i forbindelse med skattereformen i Forårspakke. (netto ca. 13½ mia. kr. i 9 og ca. 3 mia. kr. i 1). Der er korrigeret for virkningen af udbetalingen af efterlønsbidrag på skønsmæssigt 8 mia. kr. i 1 og engangsprovenuet på 5 mia. kr. i 13 i lyset af adgangen til at omlægge kapitalpensionsordninger i 13, jf. Aftale om skattereform, juni 1. Kilde: Egne beregninger, jf. Økonomisk Redegørelse, august 1.

15 Side 15 af År til år ændring i den strukturelle saldo Niveauet for den strukturelle saldo i et givet år og dermed ændringen i den strukturelle saldo fra år til år er som nævnt behæftet med usikkerhed og skal tolkes med nogen forsigtighed. For at vurdere hvor retvisende (valide) beregningerne af den strukturelle saldo er, laves der en skønsmæssig dekomponering af år til år ændringerne i den strukturelle saldo. Denne dekomponering er baseret på deciderede bottom-up beregninger, der dog også er behæftet med en vis usikkerhed. Beregningerne bag dekomponeringen omfatter navnlig bidrag fra finanspolitikken (baseret på de direkte provenuer, der indgår i beregningen af den såkaldte finanseffekt) og ændringer i de beregnede strukturelle/trendmæssige niveauer vedr. pensionsafkastskat, Nordsø-indtægter, nettorentebetalinger og specielle budgetposter. Dekomponeringen er ikke udtømmende og der vil derfor være en (uforklaret) residual. En residual tæt på nul vil i givet fald indikere, at den bottom-up baserede dekomponering er nogenlunde forenelig med den mere top-down baserede beregning af den strukturelle saldo. Forbedringen af den strukturelle saldo fra 1 til 13 afspejler navnlig finanspolitikken, der målt ved de direkte provenuer isoleret bidrager med knap ½ pct. af BNP, jf. tabel. Heri indgår fremrykket provenu fra pensionsbeskatning i forbindelse med Finansloven for 1 og Aftale om skattereform, juni 1, svarende til en budgetforbedring på ½ pct. af BNP, der ikke påvirker den økonomiske aktivitet. Styrkelsen af de offentlige finanser i 1113 afspejler herudover initiativerne i genopretningsaftalen og Forårspakke. med efterfølgende ændringer i medfør af blandt andet Finansloven for 1 og Finanslovforslaget for 13.

16 Side 16 af 16 Tabel År til år ændring i den strukturelle offentlige saldo Strukturel saldo -1,5 -,8-1,1 Ændring i strukturel saldo,7 -,3 1,1 1,5 Bidrag til ændring: Provenuer fra finanspolitikken 1) 1,1 1,3, ) Strukturel beskæftigelse,1 Pensionsafkastskat,1,1, Nordsø-indtægter -,1 -, -,3 Nettorentebetalinger Specielle budgetposter -,1 -,1 -, Strukturel produktivitetsvækst -, -,1 -,3 Andre forhold 3) -, -, -, 1) Baseret på de direkte provenuer til finanseffektberegningen, dog er de skattepligtige overførsler her opgjort efter skat. ) Heraf udgør bidraget fra fremrykket provenu i forbindelse med Finansloven for 1 og Aftale om skattereform fra juni 1 ca. ½ pct. af BNP. 3) Herunder blandt andet ændringer i efterspørgselssammensætningen, forskydninger i pensionsind- og udbetalinger samt husholdningernes nettokapitalindkomster mv. Kilde: Egne beregninger, jf. Økonomisk Redegørelse, august 1. Lavere indtægter fra Nordsøen som følge af faldende olie- og gasproduktion trækker isoleret set den strukturelle saldo i nedadgående retning fra 1 til 13, jf. figur 7. Desuden er den skønnede strukturelle produktivitetsvækst i 11 og 1 lavere end den produktivitetsvækst, der ligger til grund for vurderingen af de direkte provenuvirkninger af finanspolitikken. Det bidrager til, at den strukturelle saldo ikke styrkes i samme takt, som de opgjorte stramninger af finanspolitikken ellers ville tilsige. 15 Dertil kommer, at blandt andet ændringer i efterspørgselssammensætningen, forskydninger i pensionsindbetalinger og -udbetalinger samt husholdningernes nettokapitalindkomster mv. kan påvirke den opgjorte udvikling i den strukturelle saldo. 15 For en given offentlig saldo og realvækst i BVT indebærer et lavere skøn for den potentielle BVT-vækst, at det negative outputgab indsnævres. Det indebærer på sin side, at en større del af en given forbedring af den offentlige saldo fremstår som konjunkturbetinget og en mindre del som en strukturel forbedring.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Analyse 21. august 2012

Analyse 21. august 2012 21. august 2012. Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til 2010. Ca. halvdelen af lempelsen

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

EU-note E 7 Offentligt

EU-note E 7 Offentligt 2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016 Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 6. maj 9 Præsentation af Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, maj 9 1. Konjunkturvurdering og alternative scenarier. Ledighed i 9 og 1 3. Finanspolitikken i 9 og 1. Finanspolitikken

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med 1. Udkast til EU s budget for 2014 - Præsentation

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Strukturel saldo til Dansk Økonomi, efterår 2012

Strukturel saldo til Dansk Økonomi, efterår 2012 d. 5.12.2012 Offentlige finanser saldo til Dansk Økonomi, efterår 2012 Notatet dokumenterer metoden til beregning af strukturel saldo, som ligger til grund for Dansk Økonomi, efterår 2012. 1. Introduktion

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. april 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 29. januar 2016

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige finanser Ifølge Stabilitets- og

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 41 Produktionspotentialet i dansk økonomi Asger Lau Andersen og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Begreberne potentiel produktion og produktionsgabet hører til

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere