Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov (revideret 20. maj 2014)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014)"

Transkript

1 Notat Opr.. nov. 1 (revideret. maj 1) Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo 1. Indledning Den strukturelle offentlige saldo har i løbet af de seneste 1-15 år indtaget en central rolle i forbindelse med planlægningen af finanspolitikken. I den oprindelige 1-plan, som blev præsenteret i januar 1, blev der fx opstillet et såkaldt målinterval for de strukturelle overskuds størrelse frem mod 1, jf. En holdbar fremtid Danmark 1. Mål for den strukturelle saldo var tillige et centralt omdrejningspunkt i 15-planen, jf. Mod nye mål Danmark 15, og er det også i den aktuelle -plan, jf. Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod. I de senere år er den strukturelle saldos rolle endog blevet forstærket. Dels indebærer Danmarks EU-henstilling, at de offentlige finanser skal forbedres strukturelt med 1½ pct. af BNP i perioden 11-13, og dels indebærer Danmarks deltagelse i EU s Finanspagt (Fiscal Compact) blandt andet, at der er indført en balanceregel for de offentlige finanser. Balancereglen er et vigtigt omdrejningspunkt for den budgetlov, som Folketinget vedtog i juni 1. I budgetloven er balancereglen operationaliseret således, at det årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre ½ pct. af BNP (undtagen ved exceptionelle omstændigheder). Afviger det planlagte strukturelle underskud med mere end ½ pct. af BNP herfra, skal der iværksættes en finanspolitisk korrektion. Den angivne margin på ½ pct. af BNP skal blandt andet ses i lyset af usikkerheden ved opgørelsen af den strukturelle saldo. Nedenfor gennemgås Finansministeriets metode til beregning af den strukturelle offentlige saldo. Beregningsmetoden og de bagvedliggende principper er i store træk uændret siden 5, hvor disse blev beskrevet i Beregning af den strukturelle offentlige saldo, jf. Finansministeriets arbejdspapir nr Finansministeriet vil frem mod balancereglens ikrafttræden forventeligt primo 1 gennemføre et samlet eftersyn og opdatering af metoden til beregning af den strukturelle saldo herunder også metoden til beregning af konjunkturgab såsom outputgab og beskæftigelsesgab. Opdateringen og eventuelle metodeændringer vil blive beskrevet i kommende arbejdspapirer og publikationer fra Finansministeriet.. Fra faktisk til strukturel offentlig saldo Den faktiske offentlige saldo har udvist store fluktuationer over de seneste år. De største overskud på omtrent 5 pct. af BNP blev registreret i årene 57, 1 De tilpasninger, der er gennemført af metoden til beregning af strukturel saldo siden 5, indebærer primært, at det konjunkturgab, der indgår i beregningen er ændret fra beskæftigelsesgabet til en sammenvejning af output- og beskæftigelsesgabet, jf. Økonomisk Redegørelse, august 9; at det strukturelle niveau for Nordsø-indtægterne løbende opdateres med ændringer i de varige Nordsø-indtægter, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 8; samt at der korrigeres særskilt for udsving i registreringsafgiftsprovenuet, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 9. Metoderne til beregning af outputgab, ledighedsgab mv., som indgår i opgørelsen af den strukturelle saldo, er beskrevet i forbindelse med Finansredegørelse, juni, og er overordnet uændret siden da.

2 Side af 16 hvor dansk økonomi var kendetegnet ved et ekstraordinært højt aktivitetsniveau med høj beskæftigelse og historisk lav ledighed, mens det største underskud på knap 1 pct. af BNP forekom i 198, hvor dansk økonomi var karakteriseret ved minusvækst og forholdsvis høj og stigende ledighed, jf. figur 1 og. Skiftende konjunkturer er således en væsentlig årsag til, at den faktiske offentlige saldo varierer ganske meget over tid. I perioder med høj økonomisk aktivitet og høj beskæftigelse vil de offentlige indtægter fra skatter og afgifter normalt være relativt store, mens de offentlige udgifter til især indkomstoverførsler primært som følge af lav ledighed vil have en tendens til at være forholdsvis lave. I en højkonjunktur er forudsætningerne for overskud på den offentlige saldo dermed bidre end i en lavkonjunktur med lav beskæftigelse og høj ledighed. De offentlige finanser påvirkes imidlertid også af en række andre mere eller mindre midlertidige forhold herunder de ofte store udsving i de offentlige indtægter fra Nordsø-aktiviteterne og pensionsafkastskatten, der er afhængige af udviklingen i oliepriser, renter og aktiekurser. Hertil kommer, at deciderede engangsforhold også kan påvirke de offentlige indtægter og udgifter i særskilte år. Det gælder fx indtægterne knyttet til afgiften på SP-udbetalingerne i 9, udgifterne i forbindelse med muligheden for tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 1 og engangsindtægterne som følge af den omlægning af beskatningen af eksisterende kapitalpensionsordninger, der er en del af Aftale om skattereform fra juni 1. Figur 1 Faktisk offentlig saldo, Figur BNP-vækst og ledighed, Pct. Pct. af arbejdsstyrken BNP-vækst Ledighed (h. akse) Anm.: Der foreligger ikke tal for de samlede offentlige finanser før Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, august 1. Anm.: Ledighedsprocenten er baseret på den registrerede ledighed (nettoledigheden) Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, august 1. I Finansministeriets beregning af den strukturelle offentlige saldo søges der taget højde for både konjunkturernes og andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser. Beregningen af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i den faktiske offentlige saldo, der korrigeres/renses for virkningen af konjunkturer mv.: (1) SS = FS KB ØK

3 Side 3 af 16 hvor SS er den strukturelle saldo, FS er den faktiske saldo, KB er konjunkturbidraget (også kaldet konjunkturrensningen) og ØK dækker over en række øvrige korrektioner vedr. fx pensionsafkastskat, Nordsø-indtægter mv. Den strukturelle saldo opgøres som regel i pct. af BNP (med én decimal) og ikke i mia. kr. Det hænger blandt andet sammen med, at konjunkturbidraget KB som udgangspunkt beregnes som en andel af BNP, men skal også ses i lyset af den usikkerhed der knytter sig til beregningen af den strukturelle saldo, jf. nedenfor. Den strukturelle saldo i et givet år er dermed et skøn for, hvor stort det offentlige overskud eller underskud ville have været i en normal situation, dvs. en situation, hvor den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold. Den strukturelle saldo i et bestemt år er med andre ord et skøn for den underliggende stilling på den offentlige saldo forudsat en given finanspolitisk stramhedsgrad. Det vil sige, at hvis finanspolitikken lempes i det pågældende år (målt i forhold til hvad der oprindeligt er lagt til grund), så vil den strukturelle saldo alt andet lige blive forværret. Den strukturelle saldo i et givet år er derimod ikke et udtryk for en varig offentlig saldo. Det vil sige, at når der fx i Økonomisk Redegørelse, august 1, er beregnet omtrent strukturel balance på de offentlige finanser i 13, så er det ikke et udtryk for, at der kan forventes strukturel balance i alle år fremover (ej heller hvis der føres neutral finanspolitik forstået som saldoneutral finanspolitik i de efterfølgende år). Det hænger sammen med, at udviklingen i de (strukturelle) offentlige finanser i årene fremover grundlæggende vil være afhængig af nogle strukturelle forhold såsom fx befolkningssammensætningen (herunder udviklingen i den strukturelle beskæftigelse og ledighed), men også udtømningen af olie- og gasressourcer og renteudviklingen. Derudover vil den mellemfristede og langsigtede udvikling i de (strukturelle) offentlige finanser naturligvis også afhænge af den forudsatte finanspolitik. I den optik er den strukturelle saldo udelukkende en slags udgangspunkt for de regnestykker, der opstilles i forbindelse med opgørelsen af de offentlige finansers holdbarhed på længere sigt, hvor det er de såkaldt varige effekter, der er afgørende. Beregningen af den strukturelle saldo er behæftet med usikkerhed. Usikkerheden gælder både konjunkturrensningen og korrektionen for de øvrige midlertidige forhold, jf. gennemgangen nedenfor. Umiddelbart vurderes det, at konjunkturrensningen, der foretages på forholdsvis aggregeret niveau, er behæftet med størst usikkerhed. Samtidig vurderes beregningerne af den strukturelle saldo for år, hvor der udelukkende foreligger skøn for den faktiske saldo (p.t. fra og med 1) at være behæftet med større usikkerhed end for de år, hvor den faktiske saldo er baseret på regnskabsoplysninger. Endelig gælder der, at ved kraftige omslag i øko- Svarende til at det såkaldte konjunkturgab er nul, jf. nedenfor.

4 Side af 16 nomisk aktivitet, beskæftigelse, virksomhedsindtjening, aktiekurser og oliepriser vil beregningen af den strukturelle saldo være mere usikker end normalt. I det følgende redegøres for de enkelte trin i Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo. 3. Konjunkturbidrag/konjunkturrensning For at kunne beregne konjunkturernes bidrag til den offentlige saldo er der grundlæggende brug for at vurdere, hvor meget de aktuelle konjunkturer afviger fra en normal situation, og hvor følsomme de offentlige finanser er over for udsving i konjunkturerne. Konjunkturgabet Det første element i konjunkturrensningen indebærer, at der skal beregnes et såkaldt konjunkturgab. I forbindelse med Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo anvendes et konjunkturgab, som er et sammenvejet gennemsnit af henholdsvis outputgabet og beskæftigelsesgabet: Outputgabet er givet ved forskellen mellem faktisk BVT og et beregnet potentielt/strukturelt BVT, hvor sidstnævnte populært sagt er det niveau for BVT, som er foreneligt med en stabil udvikling i priser og lønninger. Det betyder, at hvis outputgabet er mærkbart positivt, så er økonomien karakteriseret ved ekstraordinært høj aktivitet svarende til en højkonjunktur. Beskæftigelsesgabet er på tilsvarende vis givet ved forskellen mellem den faktiske beskæftigelse (i hoveder) og den beregnede strukturelle beskæftigelse, dvs. det niveau for beskæftigelsen, som vurderes at være foreneligt med en stabil lønudvikling. Det betyder, at hvis beskæftigelsesgabet er mærkbart positivt, så er arbejdsmarkedet karakteriseret ved en høj grad af kapacitetsudnyttelse. Grunden til, at Finansministeriet anvender en sammenvejning af outputgabet og beskæftigelsesgabet, er, at nogle offentlige budgetposter er ret tæt knyttet til beskæftigelsen (fx indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag), mens andre er tættere knyttet til efterspørgslen og produktionen (fx moms og afgifter). Vægtningen er fordelt med 55 pct. på outputgabet og 5 pct. på beskæftigelsesgabet, jf. boks Når omtrent halvdelen af konjunkturgabet tager udgangspunkt i beskæftigelsesgabet, betyder det samtidig, at fx et lavt skøn for den potentielle produktivitetsvækst i nogle år (som følge af fx lave investeringer eller lav totalfaktorproduktivitet) ikke medfører hurtigere indsnævring af denne del af konjunkturgabet.

5 Side 5 af 16 Boks 1 Konjunkturgab til beregningen af strukturel saldo Beregningen af konjunkturbidraget i forbindelse med opgørelsen af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i et konjunkturgab, der er et sammenvejet gennemsnit af output- og beskæftigelsesgabet. Mens nogle offentlige indtægter således er knyttet ret direkte til beskæftigelsen, er andre tættere knyttet til udviklingen i efterspørgsel og produktion. Skat på arbejdsindkomst er fx hovedsagelig knyttet til beskæftigelsen, men en del af indkomstvariationerne er afledt af blandt andet antallet af arbejdstimer og indkomst som selvstændig. Variationerne i de indirekte skatter afledt af skift i efterspørgslen kan derimod som udgangspunkt ventes at være tættere knyttet til outputgabet end beskæftigelsesgabet. Ved skift i konjunkturerne ændres outputgabet typisk -3 kvartaler før beskæftigelsesgabet. I tabel a er vist den anvendte fordelingsnøgle for, hvor stor en andel af konjunkturvariationerne i hver indtægtspost, der antages at være knyttet til henholdsvis outputgabet og beskæftigelsesgabet. Antagelserne indebærer en vægtning på omtrent 55 pct. på outputgabet og 5 pct. på beskæftigelsesgabet. Tabel a Vægte til sammenvejet konjunkturgab Elasticitet Andel af basen Andel af budgetfaktor Outputgab Beskæft.gab Outputgab Beskæft.gab Indtægter Kildeskat ekskl. ejendomsværdiskat 1,56,,8 6, Arbejdsmarkedsbidrag 1,95,1,9 7 Andre personlige indkomstskatter,5,5 Lønsumsafgift,38,1,9 1 AER-bidrag,98,1,9 Obl. bidrag til sociale ordninger,3 Ejendomsværdiskat,53,9,1 Grundskyld 5,9,1 1 Moms,36, Punktafgifter 1,89 8 Vægtafgift, husholdninger 7,9,1 Vægtafgift, erhverv Andre produktionsskatter,9,1 Indtægter i alt,,33 Beregnede vægte,56, Anm.: De forskellige del-elasticiteter er baseret på Finansministeriets arbejdspapir nr. 17/5, Beregning af den strukturelle saldo. Det bemærkes, at Finansministeriets beregning af konjunkturbidraget tager udgangspunkt i, at konjunkturfølsomheden på den offentlige udgiftsside samlet set er tæt på nul. Det hænger sammen med, at de generelt højere lønog prisstigninger i forbindelse med en konjunkturdrevet fremgang i produktionen også gør sig gældende med hensyn til de offentlige lønninger og priser. Derfor har udgifterne til offentligt forbrug og investeringer alt andet lige en tendens til at være høje under en højkonjunktur, mens udgifterne til fx arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp vil være lave, når ledigheden er lav, jf. Finansministeriets arbejdspapir nr. 17/5, Beregning af den strukturelle saldo, som kan findes på I forbindelse med det opsving, som tog fart i løbet af, blev et ret beskedent negativt konjunkturgab vendt til et ganske stort positiv konjunkturgab i 6-8, jf. figur 3, hvor dansk økonomi udviste en række tegn på overophedning heriblandt en historisk lav ledighed og relativt høje lønstigninger. I kølvandet på

6 Side 6 af 16 finanskrisen faldt konjunkturgabet forholdsvist brat, mens blandt andet den nuværende gældskrise har bidraget til, at der i Økonomisk Redegørelse, august 1, skønnes mærkbart negative konjunkturgab frem mod 13, jf. figur 3. Det betyder, at konjunkturerne i væsentligt omfang bidrager negativt til den offentlige saldo i perioden 913, mens det omvendte var tilfældet i 68. Figur 3 Outputgab, beskæftigelsesgab og sammenvejet konjunkturgab, Figur Offentlige finanser konjunkturfølsomhed i OECDlandene Pct. Pct.,8,8 3 3,7,7,6,6 1 1,5,5,, -1-1,3,3,, -3-3,1, Outputgab Beskæftigelsesgab Konjunkturgab KOR JPN USA CHE NZL SVK ISL CAN IRE CZE AUS ESP POL GNS GBR GRC LUX HUN AUT FIN DEU BEL ITA NOR NLD FRA SWE DK DK (FM) Kilde: Egne beregninger. Kilde: Egne beregninger og Measuring Cyclically adjusted Budget Balances for OECD Countries, OECD Economics Departement Working Papers nr. 3, juli 5. De offentlige finansers konjunkturfølsomhed Det andet element i konjunkturrensningen indebærer, at der skal beregnes en såkaldt budgetelasticitet, som er et udtryk for de offentlige finansers samlede konjunkturfølsomhed. Den samlede budgetelasticitet (ε) beregnes med afsæt i en række del-elasticiteter for hver enkelt konjunkturfølsom budgetpost (ε i ) det kan fx være indkomst- /kildeskatter, arbejdsmarkedsbidrag, moms, punktafgifter og arbejdsløshedsdagpenge. Den samlede elasticitet (ε) beregnes herefter via en simpel sammenvejning af del-elasticiteterne (ε i ), hvor vægtningen er givet ved de forskellige konjunkturfølsomme indtægts- og udgiftsposters andel af BNP, som kan variere (lidt) fra år til år. Dermed kan den samlede budgetelasticitet også variere (lidt) fra år til år. Finansministeriets beregninger indikerer en samlet budgetelasticitet på omtrent ¾. Det indebærer, at der som tommelfingerregel gælder, at hvis BVT øges med 1 pct., så vurderes den (faktiske) offentlige saldo på gennemsnittet at blive forbedret med op mod ¾ pct. af BNP eller i størrelsesordnen 1-15 mia. kr. Finansministeriets beregning af de forskellige del-elasticiteter er baseret på den makroøkonomiske model ADAM, idet elasticiteterne angiver et gennemsnit af års virkningen på de pågældende konjunkturfølsomme budgetposter ved en forøgelse af realt BVT (bruttoværditilvæksten) med 1 pct. De danske offentlige finanser er blandt de mest konjunkturfølsomme i OECDlandene, jf. figur. Det skal først og fremmest ses i lyset af det forholdsvis høje

7 Side 7 af 16 skattetryk i Danmark og de relativt generøse arbejdsløshedsdagpenge. Finansministeriet beregninger indikerer, at de danske offentlige finanser er mere konjunkturfølsomme, end OECD s beregninger tilsiger. Det hænger i et vist omfang sammen med, at OECD s beregninger indebærer en vis ensartning af de forskellige medlemslandes budgetelasticitet. OECD forudsætter eksempelvis, at del-elasticiteten for de indirekte skatter (dvs. primært moms og punktafgifter) er lig 1 for alle lande. Konjunkturbidraget/konjunkturrensningen Konjunkturernes samlede bidrag (KB) til den offentlige saldo dvs. konjunkturrensningen beregnes herefter som: () KB = ε*,5*q gab +ε*,55*y gab = ε*(,5*q gab +,55*Y gab ) hvor Q gab er beskæftigelsesgabet og Y gab er outputgabet. Konjunkturerne har som nævnt bidraget mærkbart negativt til den offentlige saldo i de senere år. I perioden 1113 skønnes konjunkturerne at forværre de offentlige finanser med i omegnen af 1¾ pct. af BNP om året, jf. figur 5. Det afspejler, at det sammenvejede konjunkturgab skønnes at være negativt i perioden 913, jf. figur 3. Dette forhold er samtidig en medvirkende årsag til, at de faktiske offentlige underskud i disse år er større end de beregnede strukturelle underskud, jf. nedenfor. Figur 5 Konjunkturernes bidrag til den offentlige saldo, Figur 6 Pensionsafkastskat faktisk og strukturelt 3, 3,,5,5,,,, 1,5 1,5 - -,,,5,5-3, , Faktisk Strukturelt Kilde: Egne beregninger. Anm.: Tal før vedrører den såkaldte realrenteafgift, der blev indført i 1983 med variabel skattesats, og som i blev omlagt til pensionsafkastskatten med en fast skattesats på 6 pct. vedr. obligationsafkast mv. og 5 pct. på aktieafkast. I 1 blev der indført en ensartet skattesats på 15 pct. Kilde: ADAM og egne beregninger.. Korrektion for andre midlertidige forhold Udover korrektionen for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser tager Finansministeriets opgørelse af den strukturelle saldo som nævnt også højde for en række andre midlertidige forhold, der påvirker de offentlige finanser. Det

8 Side 8 af 16 drejer sig både om korrektioner vedrørende deciderede engangsforanstaltninger og tilbagevendende særlige forhold. De overordnede principper for disse korrektioner er, at de bør være velbegrundede, dokumenterede og gennemsigtige. Samtidig er det overordnede formål med disse øvrige korrektioner at opnå en mere fortolkelig og retvisende udvikling i den beregnede strukturelle saldo. For nuværende omfatter korrektionerne for andre midlertidige forhold udsving i: 1. Provenuet fra pensionsafkastskatten.. Indtægterne fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen. 3. Provenuet fra øvrig selskabsskat. 5. Provenuet fra registreringsafgiften. 5. Offentlige rentebetalinger (netto) Øvrige specielle budgetposter (netto). 7 De øvrige korrektioner (ØK) udgøres generelt af forskellen mellem det faktiske niveau for de pågældende budgetposter i et givet år og et beregnet eller skønnet strukturelt/trendmæssigt niveau. (3) ØK i = ØK i,faktisk - ØK i,strukturelt/trend, idet ØK = Σ ØK i,, hvor i=1, 6 ovenfor. hvor alle størrelser er opgjort i pct. af BNP. De beregnede strukturelle/trendmæssige niveauer for de seks nævnte budgetposter er p.t. givet ved: Pensionsafkastskat: Den skattepligtige del af pensionsformuen ganget med et forudsat normalafkast på 5,75 pct. (som tager afsæt i et normalafkast på hhv. 5 pct. for obligationer og 7 pct. på aktier) og en skattesats på 15 pct. Nordsø-indtægter: 7-års glidende centreret gennemsnit af de faktiske/skønnede indtægter i den seneste mellemfristede plan korrigeret for den varige virkning af nye konjunkturskøn. 8 Øvrig selskabsskat: Skønnet til, pct. af BNP fra og med med afsæt i historiske provenuer. Registreringsafgift: Fastlagt til 1, pct. af BNP baseret et historisk gennemsnit for perioden Nordsø-indtægterne inkluderer selskabsskat af kulbrintevirksomhed, kulbrinteskat, olierørledningsafgift, overskudsdeling (tidligere koncessionsafgift) til og med 1 samt udbytter fra Nordsøfonden fra og med 1. 5 Øvrig selskabsskat er givet ved selskabsskat ekskl. selskabsskat af kulbrintevirksomhed og kulbrinteskat. 6 De offentlige renteudgifter (netto) er givet ved forskellen mellem de offentlige renteudgifter og renteindtægter (inkl. udbytter af offentlige selskaber og overskud af Nationalbanken). 7 På udgiftssiden udgøres de specielle budgetposter blandt andet af en række driftsudgifter til non-profit institutioner, Grønland (især bloktilskud), Færøerne (især bloktilskud), EU (primært EU-bidrag) og udland i øvrigt (primært udviklingsbistand) samt diverse kapitaludgifter såsom køb af jord og rettigheder (netto), investeringstilskud og kapitaloverførsler (herunder tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 1). På indtægtssiden udgøres de specielle budgetposter af en række drifts- og kapitalindtægter blandt andet i form af overskud af offentlig virksomhed (også kaldet udtræk af indkomst fra kvasiselskaber), indtægter fra jord og rettigheder (ekskl. overskudsdeling vedr. Nordsø-aktiviteter), overførsler fra andre indenlandske sektorer og kapitalskatter (afgift af dødsboer og gaver). 8 Samme princip anvendes i forbindelse med provenuet fra salg af CO-kvoter. 9 Det gennemsnitlige årlige provenu fra registreringsafgiften (som andel af BNP) har generelt været meget stabilt siden 196. Gennemsnittet udgør 1, pct. af BNP for perioden 1961, 1, pct. af BNP for perioden 1971, 1, pct. af BNP i perioden 1981 og 1, pct. af BNP i perioden 1991.

9 Side 9 af 16 Nettorenteudgifter: 7-års glidende centreret gennemsnit af de faktiske/skønnede nettorenteudgifter. Øvrige specielle poster: 7-års glidende centreret gennemsnit af de faktiske/skønnede specielle poster. Som det fremgår af figur 6-11 har der været betydelige udsving i en række af de budgetposter, der korrigeres særskilt for i Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo. Det gælder ikke mindst provenuet fra pensionsafkastskatten, der i de seneste godt 1 år har svinget mellem at udgøre og ½ pct. af BNP, jf. figur 6. Det var således ekstraordinært store indtægter fra pensionsafkastskatten i, 5, 1 og 11, mens provenuet især var meget beskedent i 1 og. Der forventes aktuelt ekstraordinært store indtægter fra pensionsafkastskatten i 1, mens de skønnede indtægter for 13 omtrent svarer til provenuet i et år med et normalt afkast på pensionsformuen, jf. nedenfor. Det beregnede strukturelle niveau for pensionsafkastskatteprovenuet udgør ca. 1 pct. af BNP med en svagt stigende tendens, idet pensionsformuen vokser lidt hurtigere end nominelt BNP. Der har også været betydelige udsving i Nordsø-indtægterne de seneste godt 1 år, jf. figur 7. Udsvingene skal blandt andet ses i lyset af Nordsø-aftalen fra efteråret 3 og fluktuationer i oliepriserne samt produktionen af olie og gas i Nordsøen. Efter at have udgjort omtrent ¼ pct. af BNP om året i 199 erne, steg Nordsøindtægterne ganske markant i midten af erne ikke mindst som følge af stærkt stigende oliepriser og nåede et topniveau i 8 på lidt over pct. af BNP. På længere sigt forudsættes indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne at aftage i takt med, at olie- og gasressourcerne udtømmes. I de langfristede fremskrivninger forudsættes det, at Nordsø-indtægterne udgør i omegnen af 1 pct. i 1, hvorefter de falder gradvist til ca. ¾ pct. af BNP frem mod slutningen af 3 erne efterfulgt af en periode, hvor indtægterne falder forholdsvist hurtigt mod nul, idet de rentable olie- og gasressourcer forudsættes mere eller mindre udtømt engang i 6 erne.

10 Side 1 af 16 Figur 7 Nordsø-indtægter Figur 8 Øvrig selskabsskat,5,5 3,5 3,5,, 3, 3, 1,5 1,5,5,5,,,5,5 1,5 1, Faktisk Trend Faktisk Strukturelt Kilde: ADAM og egne beregninger. Kilde: ADAM og egne beregninger. Det er forbundet med betydelige vanskeligheder at foretage en retvisende beregning af de strukturelle Nordsø-indtægter. Det vil i bund og grund kræve, at der opstilles modeller til beregning af både strukturelle oliepriser og den strukturelle produktion af olie og gas i Nordsøen. Det må samtidig antages, at uanset hvor komplicerede modeller, der udvikles og tages i anvendelse, så vil beregningsusikkerheden være betydelig. Af simplificerende årsager er det i stedet valgt at beregne strukturelle/trendmæssige niveauer for Nordsø-indtægterne med afsæt i et 7-års glidende centreret gennemsnit af de faktiske/skønnede indtægter ifølge den seneste mellemfristede plan, jf. Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi frem mod fra maj 1. Det indebærer fx, at det beregnede strukturelle niveau for Nordsø-indtægterne i 11 er givet ved gennemsnittet af de faktiske indtægter i perioden 8-11 og de skønnede indtægter i perioden 1-1 ifølge den seneste -plan. Efterfølgende korrigeres de beregnede strukturelle niveauer for den varige virkning af ændrede konjunkturskøn for Nordsø-indtægterne, jf. de løbende konjunkturvurderinger i Økonomisk Redegørelse. Det betyder, at de beregnede trendmæssige Nordsø-indtægter i bund og grund blot er en udglatning af fluktuationerne i hhv. de faktiske (og skønnede) oliepriser og den faktiske (og skønnede) produktion af olie og gas. Det indebærer samtidig, at tendensen til stigende Nordsø-indtægter fra omkring årtusindeskiftet og frem mod 8 isoleret set bidrager til en forbedring af den strukturelle saldo, mens den efterfølgende aftagende tendens bidrager til det modsatte. 1 Provenuerne fra øvrig selskabsskat dvs. selskabsskat ekskl. selskabsskat af kulbrintevirksomhed og kulbrinteskat varierer også ganske meget fra år til år. Det skyldes blandt andet svingende indtjening i den finansielle sektor. De faktiske indtægter lå i en længere periode (fra omtrent midten af 199 erne til henover midten af erne) noget over det skønnede strukturelle niveau, jf. figur 8, men har siden ligget noget under, idet der for 1 og 13 er tale om skøn for de faktiske provenuer, jf. Økonomisk Redegørelse, august 1. 1 Dette er med til at understrege af den strukturelle saldo i et givet år ikke er bud på en varig saldo i årene fremover.

11 Side 11 af 16 De offentlige indtægter fra registreringsafgiften har ligeledes en tendens til at variere en del, jf. figur 9 om end omkring et forholdsvist stabilt gennemsnit. Det er vurderet, at den aggregerede konjunkturrensning af de offentlige finanser, jf. ovenfor, ikke kan håndtere de forholdsvis bratte skift i provenuet fra registreringsafgiften. Det er baggrunden for, at der foretages en særskilt korrektion herfor i Finansministeriet beregning af den offentlige strukturelle saldo. Figur 9 Registreringsafgift Figur 1 Nettorentebetalinger 1,8 1,8 1,6 1,6 1, 1, 1, 1,,8,8,6,6,,,, Faktisk Strukturelt Faktisk Trend Kilde: ADAM og egne beregninger. Anm.: En negativ værdi for nettorentebetalingerne betyder, at de offentlige renteudgifter overstiger de offentlige renteindtægter. Renteindtægterne er opgjort inkl. udbytter fra offentlige selskaber. Udbytte fra Nordsøfonden indgår dog i Nordsøindtægterne. Kilde: ADAM og egne beregninger. De offentlige nettorentebetalinger er blevet forbedret ganske betragteligt henover de seneste to årtier i takt med nedbringelsen af den offentlige gæld og en generel tendens til lavere renter, jf. figur 1. I kølvandet på finanskrisen blev nettorentebetalingerne forværret en smule. Ligesom det er tilfældet med Nordsø-indtægterne er det vanskeligt at beregne et decideret strukturelt niveau for de offentlige nettorentebetalinger. Derfor er der også her anvendt et 7-års glidende centreret gennemsnit til beregning af et trendmæssigt niveau for nettorentebetalingerne. Det bemærkes, at de faktiske nettorentebetalinger som oftest ligger forholdsvis tæt på det beregnede trendmæssige niveau med visse undtagelser i starten af 199 erne og i 8 (pga. bruddet i tendensen til faldende renteudgifter). Det betyder, at korrektionerne for udsving i nettorenteudgifterne i forbindelse med opgørelsen af den strukturelle saldo er ret beskedne. Den klare tendens til stadigt lavere nettorentebetalinger (numerisk) har imidlertid isoleret set bidraget til en markant forbedring af den strukturelle saldo siden begyndelsen af 199 erne og frem mod slutningen af erne. Den faktiske offentlige saldo kan i enkelte år også være påvirket af andre forhold, der bærer præg af at være af engangskarakter (eller i hvert fald kun påvirker den offentlige saldo i ganske få år). I Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo søges der taget højde herfor ved at beregne en korrektion vedrørende en række budgetposter, der af og til kan være påvirkede af engangsforhold mv. Disse

12 Side 1 af 16 specielle budgetposter (netto) har fluktueret en del henover årene og har samtidig ikke udvist en helt entydig tendens de seneste to årtier, jf. figur Udsvingene i de specielle budgetposter er særskilt store de seneste -5 år, hvilket blandt andet hænger sammen med ekstraordinære forhold. I 9 er de specielle budgetposter fx påvirket positivt af den afgift, der blev pålagt tilbagebetalingerne af SP-bidrag. I 1 er de specielle budgetposter derimod påvirket negativt af engangsudgifterne i forbindelse med tilbagebetalingen af efterlønsbidrag. Hertil kommer ekstraordinære kapitaludgifter i 8 og 1 knyttet til (primært administrative) omlægninger af pensionsafkastskatten. 1 Figur 11 Specielle budgetposter Figur 1 Faktisk, konjunkturrenset og strukturel saldo,5, ,5 - -,5 - -1,5-1,5,, -6-6, , Faktisk Trend Konjunkturrenset Strukturelt Faktisk Kilde: ADAM og egne beregninger. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Omkring selve metoden bag Finansministeriets beregninger af den strukturelle saldo kan det sammenfattende siges, at der er tale om en såkaldt top-down metode (primært på grund af den forholdsvis aggregerede beregning af konjunkturbidraget) med visse bottom-up elementer (primært beregningen af de øvrige korrektioner). 5. Den strukturelle saldo i perioden Med afsæt i historiske tal for den faktiske offentlige saldo til og med 11 samt skøn for årene 113, jf. Økonomisk Redegørelse, august 1, er den beregnede strukturelle saldo for perioden vist i figur Det fremgår først og fremmest, at udsvingene i den strukturelle saldo er markant mindre end udsvingene i den faktiske offentlige saldo, hvilket også er selve grundtanken med at beregne en strukturel offentlig saldo. Den faktiske offentlige saldo 11 I den samlede korrektion vedr. de specielle budgetposter er inkluderet visse særlige engangsforhold, hvor virkningen på de offentlige finanser ikke (fuldt ud) fremkommer direkte via de specielle budgetposter. Det gælder blandt andet i forbindelse med tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 1, hvor den afledte virkning i form af færre indkomstskatteindtægter i kraft af større fradragsberettigede indbetalinger på andre pensionsordninger også er medregnet i korrektionen vedr. de specielle poster. 1 I beregningen af det trendmæssige niveau for de specielle budgetposter er det valgt at se bort fra disse exceptionelle forhold, idet disse vurderes at have en uhensigtsmæssig (ikke retvisende) virkning på det 7 års glidende gennemsnit. 13 De første og meget foreløbige historiske tal for den faktiske offentlige saldo i 11 offentliggøres af Danmarks Statistik i slutningen af marts 1. Decideret regnskabsbaserede tal for den faktiske offentlige saldo i 11 herunder især de offentlige udgifter vil først foreligge i juni 1, mens mere endelige tal for visse offentlige skatteindtægter (især indkomstskatter) først vil foreligge i november 1.

13 Side 13 af 16 svinger således i perioden mellem et overskud på ca. 5 pct. af BNP i 5/6 og et skønnet underskud på pct. af BNP i 1, mens den strukturelle offentlige saldo varierer mellem et beregnet overskud på ca. ½ pct. af BNP i 7/8 og et underskud på ¾ pct. af BNP i Fluktuationerne i den strukturelle saldo er med andre ord knapt halvt så store som udsvingene i den faktiske offentlige saldo set over perioden som helhed. Det fremgår også, at udsvingene i den strukturelle saldo er en del mindre end i den såkaldte konjunkturrensede offentlige saldo, dvs. den faktiske saldo udelukkende korrigeret for konjunkturernes påvirkning af de offentlige indtægter og udgifter. 1 I perioden svinger den konjunkturrensede saldo således mellem et beregnet overskud på knap 5 pct. af BNP i 5 og et underskud på knap ½ pct. af BNP i Det understreger, at de øvrige korrektioner vedrørende pensionsafkastskat, Nordsø-indtægter mv. i betydeligt omfang bidrager til at reducere udsvingene i den strukturelle saldo. Det vurderes derfor, at de øvrige korrektioner er af afgørende betydning for at opnå en mere retvisende opgørelse af den underliggende stilling på de offentlige finanser, dvs. den strukturelle saldo. Udviklingen i den strukturelle saldo i perioden kan groft sagt deles op i fire delperioder. I årene frem mod midten af 199 erne blev den strukturelle saldo forværret, hvilket blandt andet skal ses i lyset af voksende strukturel ledighed og den finanspolitiske lempelse i forbindelse med kick starten i 1993/9. Fra midten af 199 erne og frem til 8 forbedredes den strukturelle saldo gradvist, hvilket blandt andet afspejler et mærkbart fald i den beregnede strukturelle ledighed (primært afledt af arbejdsmarkedsreformer), men også tendensen til større Nordsø-indtægter og lavere offentlige rentebetalinger (netto), jf. figur 7 og 1. Finanspolitikken i denne periode var overordnet set lempelig (målt ved de såkaldte direkte provenuvirkninger, som anvendes i forbindelse med beregningen af finanseffekten) og trak dermed isoleret set i retning af en forværring af den strukturelle saldo. Den markante lempelse af finanspolitikken i kølvandet på finanskrisen for at understøtte den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen er den væsentligste årsag til, at den strukturelle saldo forværredes mærkbart i 9 og 1. Endelig afspejler den efterfølgende forbedring af den strukturelle saldo frem mod 13 den forudsatte konsolidering af de offentlige finanser blandt andet i lyset af henstillingen fra EU. Styrkelsen af de offentlige finanser i afspejler blandt andet initiativerne i Forårspakke., genopretningsaftalen med efterfølgende ændringer i finansloven for 1 og finanslovforslaget for 13 mv. 1 Beregningen af den konjunkturrensede saldo, som fremgår af figur 1, tager udgangspunkt i den nævnte samlede konjunkturfølsomhed for de offentlige finanser i Danmark på ca. ¾. Denne budgetelasticitet er opgjort ekskl. den konjunkturfølsomhed, der er knyttet til indtægterne fra registreringsafgiften og selskabsskatterne, fordi der i Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo korrigeres særskilt for udsvingene i disse indtægter. Hvis der blev foretaget en mere aggregeret konjunkturrensning, hvor registreringsafgiftens og selskabsskatternes del-elasticiteter indgik, så ville den samlede konjunkturfølsomhed være større end ¾. I så fald ville udsvingene i den konjunkturrensede saldo blive mindre end hvad der fremgår af figur 1.

14 Side 1 af 16 Efterlevelse af EU-henstillingen På grund af (forventningen om) uforholdsmæssigt store underskud modtog Danmark i juli 1 en henstilling fra ECOFIN med to hovedkrav. Ifølge henstillingen skal Danmark dels bringe det faktiske offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP senest i 13, dels indlede konsolideringen af de offentlige finanser i 11 og sikre en strukturel forbedring af den offentlige saldo på 1½ pct. af BNP i perioden Danmark er forsat omfattet af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (Excessive Deficit Procedure EDP). Med afsæt i Økonomisk Redegørelse, august 1, skønnes den strukturelle saldo at blive forbedret fra et underskud på ca. 1½ pct. af BNP i 1 til omtrent balance i 13, jf. tabel 1, der tillige viser de forskellige korrektioner, som foretages for at komme fra den faktiske offentlige saldo til den strukturelle saldo. Den beregnede strukturelle saldo skønnes således med den planlagte finanspolitik mv. at blive forbedret med 1½ pct. af BNP i løbet af perioden 1113, hvilket er på linje med EU-henstillingen. Med et skønnet faktisk underskud på 1,9 pct. af BNP i 13 er der samtidig p.t. udsigt til at dette kan bringes ned under de 3 pct. af BNP, som det andet hovedkrav i EU-henstillingen tilsiger, jf. tabel 1. Tabel 1 Fra faktisk til strukturel offentlig saldo Faktisk saldo,7-1,9, -1,9. Konjunkturbidrag -1,5-1,7-1,9-1,7 3. Konjunkturrenset saldo (1) -1, -,,1 -,. Pensionsafkastskat 1,1 1, -,1 5. Nordsø-indtægter,,3, 6. Øvrig selskabsskat 1) -, -,5 -, -,3 7. Registreringsafgift -, -, -, -,3 8. Nettorentebetalinger -, -, -,1, 9. Specielle budgetposter ),, -1,7, 1. Strukturel saldo ( ) -1,5 -,8-1,1 Anm.: Engangsudbetalingen af indbetalte efterlønsbidrag i 1 indgår ikke som en svækkelse af den strukturelle saldo. 1) Samlede selskabsskatter ekskl. indtægter fra kulbrinteskatten og selskabsskat fra Nordsø-produktionen. ) Indeholder diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto), herunder blandt andet offentlige overførsler til udlandet. Der er taget særskilt højde for kapitaloverførslerne i 8 og 1 vedrørende pensionsafkastskatten, således at disse ikke indgår i den strukturelle saldo. I 9-1 korrigeres for nettovirkningen på den offentlige saldo af den fremrykning af provenu, der netto skønnes at følge af udbetalinger af SP-midler og ændrede pensionsindbetalinger i øvrigt i forbindelse med skattereformen i Forårspakke. (netto ca. 13½ mia. kr. i 9 og ca. 3 mia. kr. i 1). Der er korrigeret for virkningen af udbetalingen af efterlønsbidrag på skønsmæssigt 8 mia. kr. i 1 og engangsprovenuet på 5 mia. kr. i 13 i lyset af adgangen til at omlægge kapitalpensionsordninger i 13, jf. Aftale om skattereform, juni 1. Kilde: Egne beregninger, jf. Økonomisk Redegørelse, august 1.

15 Side 15 af År til år ændring i den strukturelle saldo Niveauet for den strukturelle saldo i et givet år og dermed ændringen i den strukturelle saldo fra år til år er som nævnt behæftet med usikkerhed og skal tolkes med nogen forsigtighed. For at vurdere hvor retvisende (valide) beregningerne af den strukturelle saldo er, laves der en skønsmæssig dekomponering af år til år ændringerne i den strukturelle saldo. Denne dekomponering er baseret på deciderede bottom-up beregninger, der dog også er behæftet med en vis usikkerhed. Beregningerne bag dekomponeringen omfatter navnlig bidrag fra finanspolitikken (baseret på de direkte provenuer, der indgår i beregningen af den såkaldte finanseffekt) og ændringer i de beregnede strukturelle/trendmæssige niveauer vedr. pensionsafkastskat, Nordsø-indtægter, nettorentebetalinger og specielle budgetposter. Dekomponeringen er ikke udtømmende og der vil derfor være en (uforklaret) residual. En residual tæt på nul vil i givet fald indikere, at den bottom-up baserede dekomponering er nogenlunde forenelig med den mere top-down baserede beregning af den strukturelle saldo. Forbedringen af den strukturelle saldo fra 1 til 13 afspejler navnlig finanspolitikken, der målt ved de direkte provenuer isoleret bidrager med knap ½ pct. af BNP, jf. tabel. Heri indgår fremrykket provenu fra pensionsbeskatning i forbindelse med Finansloven for 1 og Aftale om skattereform, juni 1, svarende til en budgetforbedring på ½ pct. af BNP, der ikke påvirker den økonomiske aktivitet. Styrkelsen af de offentlige finanser i 1113 afspejler herudover initiativerne i genopretningsaftalen og Forårspakke. med efterfølgende ændringer i medfør af blandt andet Finansloven for 1 og Finanslovforslaget for 13.

16 Side 16 af 16 Tabel År til år ændring i den strukturelle offentlige saldo Strukturel saldo -1,5 -,8-1,1 Ændring i strukturel saldo,7 -,3 1,1 1,5 Bidrag til ændring: Provenuer fra finanspolitikken 1) 1,1 1,3, ) Strukturel beskæftigelse,1 Pensionsafkastskat,1,1, Nordsø-indtægter -,1 -, -,3 Nettorentebetalinger Specielle budgetposter -,1 -,1 -, Strukturel produktivitetsvækst -, -,1 -,3 Andre forhold 3) -, -, -, 1) Baseret på de direkte provenuer til finanseffektberegningen, dog er de skattepligtige overførsler her opgjort efter skat. ) Heraf udgør bidraget fra fremrykket provenu i forbindelse med Finansloven for 1 og Aftale om skattereform fra juni 1 ca. ½ pct. af BNP. 3) Herunder blandt andet ændringer i efterspørgselssammensætningen, forskydninger i pensionsind- og udbetalinger samt husholdningernes nettokapitalindkomster mv. Kilde: Egne beregninger, jf. Økonomisk Redegørelse, august 1. Lavere indtægter fra Nordsøen som følge af faldende olie- og gasproduktion trækker isoleret set den strukturelle saldo i nedadgående retning fra 1 til 13, jf. figur 7. Desuden er den skønnede strukturelle produktivitetsvækst i 11 og 1 lavere end den produktivitetsvækst, der ligger til grund for vurderingen af de direkte provenuvirkninger af finanspolitikken. Det bidrager til, at den strukturelle saldo ikke styrkes i samme takt, som de opgjorte stramninger af finanspolitikken ellers ville tilsige. 15 Dertil kommer, at blandt andet ændringer i efterspørgselssammensætningen, forskydninger i pensionsindbetalinger og -udbetalinger samt husholdningernes nettokapitalindkomster mv. kan påvirke den opgjorte udvikling i den strukturelle saldo. 15 For en given offentlig saldo og realvækst i BVT indebærer et lavere skøn for den potentielle BVT-vækst, at det negative outputgab indsnævres. Det indebærer på sin side, at en større del af en given forbedring af den offentlige saldo fremstår som konjunkturbetinget og en mindre del som en strukturel forbedring.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Budgetoversigt 3 December 2014

Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved et højt omfang af skattefinansieret offentlig service og indkomstoverførsler, som

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2015

Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2014

Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

8. Stabilisering inden for budgetlovens rammer Nyt kapitel

8. Stabilisering inden for budgetlovens rammer Nyt kapitel 8. Stabilisering inden for budgetlovens rammer Nyt kapitel 8.1 Indledning En vigtig opgave for finanspolitikken er at bidrage til stabilisering af de økonomiske konjunkturer inden for de overordnede finanspolitiske

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. August 2010

Økonomisk Redegørelse. August 2010 Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2012 COM(2012) 397 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Marts 213 Vækstplan DK teknisk baggrundsrapport Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Det samfundsøkonomiske forløb frem til 22... 3 1.1 Forløbet i hovedtræk... 3

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2012

Budgetoversigt 1 Maj 2012 Budgetoversigt 1 Maj 2012 Budgetoversigt 1 Maj 2012 Budgetoversigt 1 Maj 2012 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 11 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1 Økonomisk Redegørelse December 11 Økonomisk

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

7. De finanspolitiske rammer i Danmark Nyt kapitel

7. De finanspolitiske rammer i Danmark Nyt kapitel 7. De finanspolitiske rammer i Danmark Nyt kapitel 7.1 Indledning Rammerne for finanspolitikken er strammet op i mange lande i kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende række af statsgældskriser i

Læs mere

GenopretningsPakken. Danmark ud af krisen regningen betalt

GenopretningsPakken. Danmark ud af krisen regningen betalt GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt REGERINGEN Maj 2010 GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt REGERINGEN Maj 2010 Vi har igen fået økonomisk vækst i Danmark.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

KAPITEL II KONJUNKTURER OG FINANSPOLITIK

KAPITEL II KONJUNKTURER OG FINANSPOLITIK Dansk Økonomi forår 27 KAPITEL II KONJUNKTURER OG FINANSPOLITIK II.1 Indledning Konjunkturerne påvirker os alle Udsving skaber usikkerhed og forhindrer fuld kapacitetsudnyttelse Det kan også gå for hurtigt

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere