Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

2 Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne? Datagrundlaget for sådanne analyser i Danmark Hvordan klarer unge kriminelle sig? Metode til samfundsøkonomisk beregning Eksempler på samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning: > Alle andre gør det. > Den korte snor. > Tilsyn efter RNR-metoden. Opsamling og diskussion af metoderne. 2

3 Hvem er jeg? Rasmus Højbjerg Jacobsen, seniorrådgiver Daglig analysechef, Centre for Economic and Business Research (), CBS Ph.d. i økonomi fra Aarhus Universitet Har igennem ca. 10 år arbejdet med registerdata fra Danmarks Statistik til økonomiske analyser. Det betyder altså, at jeg IKKE ved ret meget om - Kriminologi. - Faktisk kriminalpræventivt arbejde. - Ikke-økonomiske effekter af kriminalitet. 3

4 Rationale bag analyser De fleste effektmålinger af kriminalpræventive programmer måler på recidiv (naturligvis!). En effektiv kriminalpræventiv indsats vil ud over den direkte effekt på kriminalitet også have en effekt på andre områder, f.eks. - Uddannelse og deraf forbedrede muligheder på arbejdsmarkedet. - Modtagelse af overførselsindkomster (= flere bliver selvforsørgende). En samlet samfundsøkonomiske analyse vil forsøge at kvantificere disse effekter. 4

5 Datagrundlag I Danmark råder vi over en enestående adgang til registerdata via Danmarks Statistik. Disse data indeholder (i anonymiseret form) meget detaljerede oplysninger om den danske befolkning, herunder fx - Familieforhold - Arbejdsmarkedstilknytning - Kriminalretslige afgørelser. - Brug af sundhedssystemet. - Uddannelse. Ved at kombinere oplysninger i de forskellige registre kan vi opgøre, hvordan forskellige grupper af personer i befolkningen klarer sig. 5

6 Datagrundlag I det næste tager vi udgangspunkt i unge kriminelle fra 2005 og ser på, hvordan de har klaret sig mht. en lang række variable. De kriminelle identificeres ud fra de domme, der er er registeret i Danmarks Statistiks registre. Inddelingen, som præsenteres nedenfor, er passende til nogle typer af analyser, men der kan være andre analyser, hvor en anden inddeling vil være mere passende, fx - En mere detaljeret opdeling, hvis der er fokus på meget specifikke grupper. - Inddeling efter etnicitet eller køn, hvis der er tale om programmer rettet imod kvinder eller personer med en bestemt etnisk baggrund. 6

7 Datagrundlag Vi inddeler unge mænd imellem 15 og 24 år (i 2005) i fem grupper: Gruppe 1: Lovlydige unge. Gruppe 2: Let belastede unge. Disse unge har modtaget advarsler, bødedomme eller tiltalefrafald uden vilkår. Gruppe 3: Mere belastede unge. Disse unge har modtaget betingede domme, tiltalefrafald med vilkår, eller ungdomskontrakter. Gruppe 4: Meget belastede unge. Disse unge har modtaget 1 ubetinget dom eller 1 ungdomssanktion. Gruppe 5: Mest belastede unge. Disse unge har modtaget flere ubetingede domme. 7

8 Datagrundlag Afgrænsninger Periode: Kriminalitet begået , vi følger herefter personernes livsforløb i årene Alder: årige mænd i Kriminalitet: Kun straffelovsovertrædelser. Desuden: Vi måler på dommens type. Dermed: Det er staffens hårdhed, der angiver, i hvor høj grad de unge er belastet ikke antallet af domme. 8

9 Hvordan klarer unge kriminelle sig? Fordeling af de årige i 2005 på de 5 grupper (i alt individer): 9

10 Hvordan klarer unge kriminelle sig? Indekseret andel af de 5 grupper i beskæftigelse. (Andel for lovlydige unge = 1) 10

11 Hvordan klarer unge kriminelle sig? Indekseret kontanthjælp i kr. (Lovlydige unge = 1) 11

12 Hvordan klarer unge kriminelle sig? Andel modtagere af førtidspension (Andel for lovlydige unge = 1) 12

13 Hvordan klarer unge kriminelle sig? Indekseret modtaget beløb i uddannelsesstøtte (SU) (Antal for lovlydige unge = 1) 13

14 Hvordan klarer unge kriminelle sig? Indekseret antal indlæggelsesdage på hospital (Antal for lovlydige unge = 1) 14

15 Hvordan klarer unge kriminelle sig? Hvad ved vi indtil nu? - Ca. 14 % af de årige i 2005 havde været i kontakt med det kriminalretslige system, heraf dog kun halvdelen med mere alvorlige domme end bøder, advarsler og tiltalefrafald uden vilkår. - Kriminelle unge har mindre beskæftigelsesandel, større tilbøjelighed til at modtage overførselsindkomst og mindre sandsynlighed for at være under uddannelse. - Jo mere kriminel, den unge har været, desto værre er tilknytningen til arbejdsmarkedet. - Kriminelle har faktisk også større brug af sundhedssystemet end ikkekriminelle. 15

16 Metode Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning: Vi bruger effektstudier af en ordnings effekt også på andre områder, dvs. oversætter effekten. Det er usikkert, om effekten kan oversættes præcist, men metoden giver et godt skøn over den samlede samfundsøkonomiske effekt. Vi har gode individdata over kriminalitet, træk på offentlige overførsler, indkomster, skattebetaling, brug af sundhedssystemet mv., som vi kan anvende. MEN: Resultaterne af beregningerne er kun så gode, som de effektmålinger, de bygger på. har ikke selvstændigt valideret effektmålingerne, der anvendes i eksemplerne nedenfor. 16

17 Metode For at måle den samfundsøkonomiske cost-benefit af specifikke programmer skal vi bruge - Målgruppe: Hvilken type af personer er indsatsen rettet imod? (primær, sekundær, tertiære indsatser). - Effektstørrelse: Hvor stor en andel af de deltagende personer får rent faktisk stoppet deres kriminelle løbebane? - Længden og timingen af effekten: Hvornår opnås effekten? og hvor lang tid varer den? I princippet livslang effekt, hvis en kriminel løbebane bremses, men omvendt bliver mange løbebaner stoppet af sig selv, når personerne bliver ældre. 17

18 Metode Eksempel: Kontanthjælp. Lovlydige unge har en gennemsnitlig udgift til kontanthjælp på ca kr. om året. Let belastede unge har en gennemsnitlig udgift til kontanthjælp på ca kr. om året. Andelen af lovlydige unge, der hjælpes til ikke at begynde en kriminel løbebane: 5 pct. ( = effekten af inds Effekten bliver så: 5 % * ( ) kr. = 100 kr. pr. år. Tilsvarende beregninger for øvrige variable. 18

19 Metode De direkte omkostninger ved kriminalitet er målt ud fra nedestående typiske domme for de forskellige grupper og de omkostninger, systemet har i forbindelse hermed: Strafferetlig afgørelse Lovlydige Let belastet Mere belastet Meget belastet Mest belastet Ingen Bødedomme og Betingede domme tiltalefrafald og tiltalefrafald Ubetinget dom Flere ubetingede domme Typiske forseelse Butikstyveri Simpel vold Simpel vold Flere voldsdomme Udgifter vægtning 0,17 vægtning 1,00 vægtning 1,00 vægtning 2,00 Politi Anklagemyndighed Forsvarer Bistandsadvokat Domstole Kriminalforsorgen Samlet omkostning

20 Alle de andre gør det Målgruppe Alle de andre gør det Alle i 6. klasse. Indsatsen målrettes de lovlydige unge, for at mindske antallet der påbegynder en kriminel løbebane. Effektmåling Alle andre gør det På baggrund af Ringstedforsøget* antages det, at andelen af unge der, som resultat af deltagelse i Alle de andre gør det, kan forhindres i at begå mindre overtrædelser, der fører til advarsler og bøder, er 5 %. Dvs. hvis det uden indsatsen var 7 procent, der ville påbegynde en kriminel karriere, er det antagelsen, at det med indsatsen kun er 2 procent. * Det Kriminalpræventive Råd (2012) Alle de andre gør det en temadag om sociale overdrivelser. 20

21 Alle de andre gør det Område Effekt Privat sektor Bruttoindkomst 2,5 Skattebetaling -0,3 Personlig gevinst 2,2 Offentlig sektor Skattebetaling 0,3 Kontanthjælp 0,6 Sygedagpenge 0,1 Førtidspension 0,2 SU -0,9 Lægebesøg 0,0 Indlæggelser 0,0 Anbringelser 0,3 Forebyggende foransaltninger 0,2 En gevinst på ca kr. pr. individ der kommer igennem programmet. Hvis alle 6. klasses elever kommer igennem programmet, svarer det til en gevinst på ca. 200 mio. kr. på landsplan. Sparede omkostninger domstole m.m 0,2 Omkostninger "Alle de andre gør det" -0,2 Offentlig sektor gevinst 0,7 Samfundsøkonomisk gevinst 3,0 21

22 Alle de andre gør det Fordeling af den offentlige sektors gevinst/tab på kommuner, regioner og staten: Offentlig forvaltning Individ Mio. kr. Kommuner 1,0 65,4 Stat -0,3-22,9 Regioner 0,1 7,0 Gevinst for kommuner og regioner, men tab for staten (pga. udgifter til SU). Det er i beregningen antaget, at udgiften til Alle de andre gør det er fordelt ligeligt imellem staten og kommunerne. 22

23 Den korte snor Målgruppe Den korte snor : Gruppen Mere belastede unge. Målgruppen er de, der ville fortsætte med at begå yderligere kriminalitet. Effektmåling Den korte snor Den korte snor er blevet evalueret internt i Københavns Kommune*, og det er fundet, at der begås 67 % mindre kriminalitet. En andet tilbud (MST) har i en undersøgelse påvist et fald i kriminaliteten på 50 %. Derfor anvender vi en succesrate på (67-50 = ) 17 %. * Københavns Kommune (2012), Effektrapport af Den Korte Snor. Sikker by. 23

24 Den korte snor Område Effekt Privat sektor Bruttoindkomst 42 Skattebetaling -6 Personlig gevinst 35 Offentlig sektor Skattebetaling 6 Kontanthjælp 7 Sygedagpenge 0 Førtidspension 1 SU -2 Lægebesøg 0 Indlæggelser 0 Anbringelser 2 Forebyggende foransaltninger 1 Sparede omkostninger domstole m.m 21 Omkostninger "Den korte snor" -47 En gevinst på ca kr. pr. individ der kommer igennem programmet. Der er en stor personlig gevinst til deltagerne, men et samlet tab for den offentlige sektor. Dette skyldes især den store omkostning. Hvis alle i gruppen mere belastede unge, der fortsætter med kriminalitet, kommer igennem projektet med samme effekt, svarer det til 33 mio. kr. på landsplan. Offentlig sektor gevinst -10 Samfundsøkonomisk gevinst 25 24

25 Den korte snor Fordeling af den offentlige sektors gevinst/tab på kommuner, regioner og staten: Offentlig forvaltning Individ Mio. kr. Kommuner Stat Regioner 1 2 Et relativt stort tab for kommunerne, der bærer omkostningen ved indsatsen. Men en relativt stor gevinst for staten, der vil opnå en betydelig besparelse på kriminalitetsbekæmpelsen. 25

26 RNR-tilsyn Målgruppe RNR-tilsyn : Gruppen Meget belastede unge, der allerede har fået en ubetinget dom eller ungdomssanktion. Effekt RNR-tilsyn : En metaanalyse* af tilsyn baseret RNR-principperne finder en effekt, der svarer til en reduktion i recidiv på 16 %. Det antages på baggrund deraf, at tilsyn efter RNR-principperne vil kunne reducere antallet af unge der begår yderligere kriminalitet med 16 %. * Drake, E. K. (2011): "What works" in community supervision: Interim report. Washington State Institute for Public Policy, Olympia, Washington. 26

27 Den korte snor Område Effekt Privat sektor Bruttoindkomst 38 Skattebetaling -7 Personlig gevinst 31 Offentlig sektor Skattebetaling 7 Kontanthjælp 6 Sygedagpenge 0 Førtidspension 0 SU -1 Lægebesøg 0 Indlæggelser 0 Anbringelser 1 Forebyggende foransaltninger 0 Sparede omkostninger domstole m.m 23 Omkostninger "RNR" 0 En gevinst på knap pr. individ der bliver tilset via RNR-principperne fremfor ved almindeligt tilsyn. Der er en ret stor gevinst til både deltagerne og til den offentlige sektor. Gevinsten for den offentlige sektor skyldes i høj grad meget små omkostninger ved RNR-tilsyn. Hvis alle i gruppen meget belastede unge, der fortsætter med kriminalitet, kommer igennem projektet med samme effekt, svarer det til 73 mio. kr. på landsplan. Offentlig sektor gevinst 36 Samfundsøkonomisk gevinst 66 27

28 RNR-tilsyn Fordeling af den offentlige sektors gevinst/tab på kommuner, regioner og staten: Offentlig forvaltning Individ Mio. kr. Kommuner 8 9 Stat Regioner 1 2 I dette tilfælde giver indsatsen en gevinst for både kommuner og staten. 28

29 Opsamling og diskussion Analysen viser - at der er kan være betydelige samfundsøkonomiske effekter i form af forøget indkomst og skatteindtægter til individerne. - at der kan spares penge i offentlige overførsler (kontanthjælp og førtidspension), men at der skal udbetales mere i SU. MEN: - Resultaterne er ikke bedre end de estimater, de hviler på. Vi skal have flere effektmåling af høj videnskabelig kvalitet (!). - Det er uklart, i hvor høj grad en målt effekt på recidiv kan oversættes til andre samfundsøkonomiske områder, men den beskrivende statistik taler for, at der er en sammenhæng. - Varigheden af effekterne er ukendt. Recidivstudier bruger som regel 2 år vi har brugt 5 år. Men i virkeligheden kan effekten være livslang. Hvilken er rigtig? Derfor er beregningerne ikke et facit, men en indikation af hvordan det samfundsøkonomiske regnskab kan se ud. 29

30 Opsamling og diskussion Fordele ved metoden er - Samfundsøkonomiske omkostninger, der ligger ud over de almindelige direkte omkostninger ved kriminalitet, medregnes. - Det er muligt at kvantificere og sætte kroner og ører på effekterne et sprog, der ofte forstås godt. Ulemper ved metoden er - Upræcis. Vi ved ikke, om det er korrekt at oversætte effekterne til andre områder, og vi ved ikke, hvor lang tid effekterne varer. - Der mangler områder, fx forsikring. - Ikke-økonomiske effekter af en succesfuld indsats medregnes ikke. Forhåbentlig er det dog sådan, at usikre tal er bedre end ingen tal. 30

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit af sociale indsatser Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC EN DEL AF AND COPENHAGEN BUSINESS RESEARCH

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser

Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser Juni 2013 Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen Tidlige indsatser målrettet udsatte børn og unge 2. Rambølls tilgang (metode og datagrundlag) TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? 3. Analysens resultater SAMFUNDSØKONOMISKE

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Samfundsøkonomiske. blandt voksne CASA

Samfundsøkonomiske. blandt voksne CASA Samfundsøkonomiske omkostninger ved ADHD blandt voksne Anne-Mette Lange Klinisk psykolog Forskningsafdelingen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Aarhus Universitetshospital ADHD Centrets Konference: Vejle

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Centre for Economic and Business Research 2016 Opgaven CEBR har i efteråret 2015/foråret 2016 udført

Læs mere

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan?

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Det er vigtigt at evaluere sociale indsatser. Ikke mindst for at kunne kortlægge, hvordan de deltagende i diverse indsatser bliver hjulpet, men også til at

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af en økonomisk model til at forebygge social marginalisering

Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af en økonomisk model til at forebygge social marginalisering 2014/1 BSF 118 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine M. Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Frank Aaen

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

7. Fra barn til voksen

7. Fra barn til voksen Fra barn til voksen 137 7. Fra barn til voksen Unge mennesker træder ind i de voksnes rækker med små skridt over en lang periode og i forskellige tempi. De fleste unge flytter hjemmefra, når de er mellem

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Analyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport August Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre Rasmus Højbjerg Jacobsen August 2010 Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra

Læs mere

Kriminalstatistik 2006

Kriminalstatistik 2006 Kriminalstatistik 2007:2 Kriminalstatistik 2006 Side 2 Kriminalstatistik 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Sammenfatning... 5 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1997-2006 5 Tabel

Læs mere

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen 11.03.2014 Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevaluering 2009 Disposition Design, resultater og fortolkning Effektevaluering

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Forebyggelse er en investering ikke en omkostning

Forebyggelse er en investering ikke en omkostning Skandia-modellen Forebyggelse er en investering ikke en omkostning I Skandia tror vi på, at det er bedre at forebygge end at handle eller behandle, når problemerne først er opstået. Vi mener, at forebyggende

Læs mere

Analyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre Rasmus Højbjerg Jacobsen September 2010 Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskabets pris Langsigtede investeringer i børn og unge I samarbejde med: Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskab Udenforskab er betegnelsen for en gruppe af mennesker, som socialt,

Læs mere

Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen

Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tlf.: 8728 5003 NOTAT Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER Til Københavns Kommune, Socialforvaltningen Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER Rambøll

Læs mere

Status på tendenser og resultater af SSP Odense. SSP Odense

Status på tendenser og resultater af SSP Odense. SSP Odense Status på tendenser og resultater af SSP Odense SSP Odense 8. Status på tendenser og resultater af SSP Odense D. Orientering Åbent - 17.00.00-G01-7-16 RESUMÉ Jævnfør KOMspot 7 veje til forebyggelse af

Læs mere

Effektevalueringer af ungdomssanktionen

Effektevalueringer af ungdomssanktionen Effektevalueringer af ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2014 Disposition Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevalueringer Hvordan måler man

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014

Læs mere

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2015

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2015 Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune August 215 Kilde: Alle data på beskæftigelsesområdet er hentet på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings Jobindsats.dk. Data for det specialicerede

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Analyserapport. Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Cost-benefit-beregning. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Cost-benefit-beregning. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom Cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen August 2011 Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse

Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse Hvad siger den nyeste viden? 13. december 2016 Indhold 1. Om analysen Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Den målrettede flaskepost om forebyggende indsatser

Den målrettede flaskepost om forebyggende indsatser STOF nr. 22, 2013 Den målrettede flaskepost om forebyggende indsatser - Der kan være store samfundsøkonomiske og menneskelige gevinster ved forebyggende indsatser i forhold til udsatte børn og unge. Artiklen

Læs mere

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015 Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune Maj 215 Dette dokument er kun delvist opdateret. Opdatering af data for antallet af bl.a. forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere afventer

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg Valgdeltagelsen ved kommunalvalg Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide? Yosef Bhatti Adjunkt, ph.d. Institut for Statskundskab Københavns Universitet yb@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Oktober 213 Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Sofie Bødker Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Samfundsøkonomisk

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug. Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut

Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug. Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut 1 Ikke første gang den type undersøgelse er lavet I 1999 publicerede sundhedsministeriet

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk? Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Livet lige nu. Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu.

Livet lige nu. Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu. Livet lige nu Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu. Skandia er der for dig, når det betyder noget. Nemlig nu. Velkommen i vores hus Forebyggelse er en investering,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Projekt: En offensiv uddannelsesindsats.

Projekt: En offensiv uddannelsesindsats. 22. maj 2014/CSTE Projekt: En offensiv uddannelsesindsats. Projektbeskrivelse Projektets hovedformål er At forbedre uddannelsesgraden i Vordingborg Kommune At opkvalificere arbejdskraft til virksomhedernes

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere