Forelæsningsnoter. Makroøkonomi 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forelæsningsnoter. Makroøkonomi 1"

Transkript

1 Forelæsningsnoter Makroøkonomi 1

2 Kapitel 2 Vigtige økonomiske indikatorer Der findes (mindst) tre vigtige økonomiske mål, som alle vidner om et lands økonomisk tilstand. Nemlig: - bruttonationalproduktet (BNP) - ledighedsraten - inflationsraten Kapitel 2 forklarer hvert af begreberne i detaljer: hvordan de defineres og opgøres, og hvorfor de er vigtige. 2. Som den værdi, landet/økonomien har frembragt i løbet af et år; på engelsk kaldet value added metoden (hvorfor måle value added/værdimæssig tilgang?). 3. Som summen af alle indkomster i økonomien i løbet af et år. Hvorfor medtager man i følge metode 1. kun færdigvarer og ikke alle producerede varer? Bruttonationalproduktet BNP er udtryk for en økonomis samlede produktion (oftest målt per år). Der er (mindst) tre måder, hvorpå BNP kan opgøres: 1. Som værdien af alle færdigvarer og serviceydelser skabt i løbet af et år (hvad menes der med hhv. færdigvarer og serviceydelser?). Hvorfor er det muligt at benytte metode 3., dvs. indkomster, til at opgøre samfundets produktion? 1

3 Økonomer skelner mellem nominelt og realt BNP. Forklar kort forskellen på de to måder at opgøre BNP på: Er g Y <0 siger man normalt, at der er tale om en økonomisk recession. Er derimod g Y >0 kaldes dette en økonomisk ekspansion. (Faktisk vil et lavt, positivt g Y sommetider opfattes som en recession.) Et andet vigtigt mål, som relaterer sig til BNP, er produktionen per indbygger. Produktionen per indbygger, symbolsk udtrykt ved Y/L, opfattes ofte som synonymt med befolkningens levestandard. Symbolet L anvendes enten som mål for størrelsen af landets befolkning eller størrelsen af landets arbejdsstyrke. Et mål for økonomisk udvikling er den årlige vækst i realt BNP, symbolsk udtrykt som g Y =(Y t+1 - Y t )/ Y t. (Da økonomiske størrelser som BNP ændrer sig over tid, henviser fodtegnet t til et bestemt tidspunkt, f.eks. årstal.) Det for tiden måske allervigtigste mål for et lands økonomiske udvikling er den årlige vækst i produktionen per indbygger, hvilket kaldes økonomisk vækst. Hvorfor er økonomisk vækst en vigtig indikator for et lands økonomiske tilstand (og gælder det alle lande)? 2

4 Ledighedsraten Ledighedsraten måles som antallet af ledighed, symbolsk betegnet U, i forhold til den samlede arbejdsstyrke, symbolsk betegnet L. Ledighedsraten kan altså skrives som Inflationsraten Et lands inflation er udtryk for en vedvarende stigning i prisen på landets varer og serviceydelser. Inflationsraten angiver den hast, hvormed priserne stiger. u=u/l. Vil et land altid vær udsat for inflation (forklar)? Der findes en vigtig sammenhæng, som vi skal studere mere dybtgående i et senere kapitel, mellem samfundets produktion og ledighedsraten, kaldet Okun s lov. Okun s lov siger, at høj BNP-vækst er synonymt med en aftagende ledighedsrate, og vice versa (jf. figur 2-2 på side 28). Som mål for prisernes udvikling benyttes ofte Hvorfor er ledighedsraten en vigtig økonomisk indikator? - BNP-deflatoren, som måler forholdet mellem nominal og real BNP og derfor skrives P t =$Y t /Y t. - forbrugerprisindekset (CPI), som angiver udviklingen i priserne på de varer og serviceydelser, som indgår i forbrugernes daglige forbrug. 3

5 Nævn en væsentlig forskel på de to prisindekser Mener du, at økonomer er meget optaget af: - økonomisk vækst (hvofor/hvorfor ikke)? Der findes endnu en vigtig sammenhæng, som vi også skal studere mere dybtgående i et senere kapitel, mellem samfundets produktion og inflationsraten. Denne sammenhæng er beskrevet ved den såkaldte Phillipskurve. Phillipskurven påpeger, at lav ledighed (og i følge Okun s lov derfor høj outputvækst) hænger sammen med til høj inflation. - Ledighedsraten (hvofor/hvorfor ikke)? Hvorfor kan lav ledighed tænkes at fører til høj inflation - Inflationsraten (hvofor/hvorfor ikke)? (forklar)? 4

6 Kapitel 3 Varemarkedet Kapitel 2 beskrev tre vigtige økonomiske størrelser, som alle var udtryk for en økonomis (dvs. et lands) økonomiske tilstand. Nemlig bruttonationalproduktet (BNP), ledighedsraten og inflationsraten. Disse størrelser påvirkes alle af forhold som: Hvorledes adfærd påvirker produktionen afhænger af, hvilken tidshorisont vi betragter: På kort sigt, dvs. inden for ganske få år, siger man normalt, at samfundets produktion påvirkes stærkere af forbrugernes, virksomhedernes og statens efterspørgselsadfærd end af samfundets ressourcer. Udbuddet (dvs. produktionen) af varer siges med andre ord at være efterspørgselsbestemt. - virksomhedernes og forbrugernes adfærd - regeringens politik - samfundets ressourcer (arbejdskraft, kapital etc.) Pga. samhandel med udlandet er et lands økonomi også under indflydelse af udenlandske forhold. Men denne påvirkning tager vi først hul på i kapitel 18. I kapitel 3 studerer vi påvirkningen af forbrugerens, virksomhedernes og regeringens adfærd på samfundets produktion af varer og serviceydelser, dvs. på BNP (eller output). På mellemlangt sigt, over f.eks. en tiårsperiode, siger man normalt, at samfundets produktion i stedet afhænger udelukkende landets ressourcer og ikke af efterspørgslen. I så fald taler man om, at landets produktion er udbudsbestemt. På mellemlangt sigt betragtes samfundets ressourcer som givne. Dvs. det er vanskeligt inden for en tiårsperiode for alvor fx at øge mængden af arbejdskraft. Men på langt sigt derimod, fx over en periode på år, kan arbejdsstyrken øges betragteligt, og samfundets produktion af varer og serviceydelser afhænger da af den udvikling, der sker i ressourcemængden (fx arbejdsstyrken) i den pågældende periode. 5

7 I kapitlerne 3 til 5 opstiller vi en model til at analysere et lands økonomi på kort sigt. Kapitlerne 6-9 udvider modellen til også at inkludere det mellemlange sigt. Og endelig tager kapitlerne fat på det lange sigt. Den model af verden, vi fremover skal arbejde med, beskæftiger sig med tre markeder: et varemarked, et pengemarked og et arbejdsmarked. I kapitel 3 studeres alene varemarkedet. Varemarkedet i en lukket økonomi Den samlede efterspørgslen efter varer (og serviceydelser) kan opdeles i følgende efterspørgselskomponenter: Betragter man en lukket økonomi, dvs. ser vi på et land, som ingen samhandel med udlandet har, gælder der, at IM=X=0. Denne antagelse fastholder vi, indtil vi når kapitel 18. I det følgende ser vi på, hvilke forhold som påvirker hver enkelt efterspørgselskomponent. Privatforbrug Det virker ikke urimeligt at sige, at privatforbruget vokser med forbrugernes indkomst, dvs. privatforbruget kan skrives som C=C(Y D ), - privat forbrug, hvis mængde er betegnet C - investeringer, hvis mængde er betegnet I - offentligt forbrug, hvis mængde er betegnet G - import, hvis mængde er betegnet IM - eksport, hvis mængde er betegnet X hvor om det antages, at C YD >0. Den disponible indkomst, betegnet Y D, er forbrugernes indkomst, betegnet Y, fratrukket skatter, betegnet T, dvs. Y D Y-T. 6

8 Bemærk: Symbolet Y benyttes både som produktion og indkomst (hvorfor kan vi tillade os det?). Bemærk: Symbolet Y er udtryk for realt BNP (hvad vil det sige?). Investeringsniveauet Antag indtil videre, at økonomiens investeringer er eksogene. Det, at noget er eksogent, betyder, at det er bestemt uden for vores model (er privatforbruget også eksogent?). Samfundets investeringsniveau skrives da Somme tider specificeres forbrugsfunktionen, således at den får formen: C=c 0 +c 1 Y D, I = I. Hvilke forhold må forventes i virkeligheden at påvirke investeringsniveauet (forklar)? hvor c 0 er det såkaldte autonome (dvs. indkomstuafhængige) forbrug, og hvor c 1 er den marginale forbrugstilbøjelighed, dvs. vidner om størrelsen af den forbrugsændring, som en marginal (eller én enheds) ændring i indkomsten forårsager. Hvad må man formode gælder om fortegnet og størrelserne af c 0 og c 1? Offentligt forbrug Som tilfældet var med investeringerne, antager vi, at omfanget af det offentliges (dvs. statens) forbrug, symbolsk betegnet G, er eksogent givet. 7

9 Det samme gælder det offentliges indtægter, nemlig skatterne, T; også disse er eksogene. Dvs. Er det muligt, at G T (forklar)? G= GT ; = T. Ligevægt på varemarkedet Lad symbolet Z være betegnelsen for samfundets samlede efterspørgsel efter varer og serviceydelser. I en lukket økonomi gælder da følgelig, at Z C+I+G. Eller udtrykt mere specifikt: Z=c 0 +c 1 (Y-T)+I+G. Vi siger, at der er ligevægt på varemarkedet (dvs. ligevægtsbetingelsen er opfyldt), når udbuddet af varer (dvs. landets produktion) svarer til efterspørgslen efter varer; dvs. der er ligevægt, når Y=Z, Vi har nu været igennem samtlige efterspørgselskomponenter for den lukkede økonomi. I det følgende ser vi på en meget vigtigt betingelse inden for økonomisk teori, nemlig ligevægtsbetingelsen. altså når Y=c 0 +c 1 (Y-T)+I+G. 8

10 Illustration Ligevægt på varemarkedet Beregn produktionen i ligevægt (tip: isoler Y i ligningen ovenfor) og diskuter påvirkningen på Y af ændringer i samtlige efterspørgselskomponenter: Ligevægtsoutput Som økonom kan der være interessant at se, hvordan samfundets produktion påvirkes af ændringer i efterspørgselskomponenterne. kaldes den autonome efterspørgsel. kaldes multiplikatoren. 9

11 ANALYSE: Undersøg og forklar i ord, hvad der sker med samfundets produktion, såfremt regeringen beslutter sig for i) at øge det offentliges forbrug G med dg=1, ii) at sænke skatterne T, så dt=-1 (hvor d er udtryk for ændringen i variablen.) Er resultatet det samme i de to tilfælde (hvorfor/hvorfor ikke)? Hvis politikerne ønsker at øge Y, hvilken af de to metoder bør de da vælge (forklar)? 10

12 ANALYSE: Det balancerede budgets multiplikator Regeringen ønsker at stimulere samfundets produktion ved at øge det offentliges forbrug med dg>0. Stigningen i det statens forbrug finansieres af en tilsvarende stigning i skatterne, dvs. dg=dt>0. Antag, at der som udgangspunkt gælder, at G=T. Hvad sker der med Y, når G vokser med en enhed? Hvilken rolle spiller størrelsen af den marginale forbrugstilbøjelighed for resultatet? Hvad sker der med Y, når T vokser med en enhed? Hvordan påvirkes Y samlet set af en balanceret budgetstigning? 11

13 Kap. 4 Pengemarked (kap. 4-3 og 4-4 kursorisk) I den model, vi er i gang med at opbygge, indgår tre markeder: varemarkedet, pengemarkedet og arbejdsmarkedet. Men uden penge, ingen handel! I kap. 4 beskæftiger vi os derfor med pengemarkedet (også kaldet de finansielle markeder). I kap. 3 så vi på varemarkedet i en lukket økonomi. Vi opdelte efterspørgslen efter varer og serviceydelser (kaldet Z) i følgende komponenter: privat forbrug, C, offentligt forbrug, G, og investeringer, I. Vi benyttede ligevægtsbetingelsen (det vil her sige, at vareudbuddet svarer til efterspørgslen: Y=Z) til at udregne økonomiens produktion (dvs. BNP) i ligevægt. Vi opskrev Y som en funktion af multiplikatoren samt de autonome efterspørgselskomponenter. Endelig foretog vi en økonomisk analyse, hvor vi undersøgte, hvordan en stigning i det offentlige forbrug påvirker produktionen i ligevægt. Da vi studerede varemarkedet, fandt vi betingelsen for, at efterspørgsel efter varer svarer til udbuddet. I det følgende skal vi finde betingelsen for, at efterspørgslen efter penge (dvs. efter kontanter, altså kroner og øre) svarer til udbuddet. Først ser vi på efterspørgslen og dernæst udbuddet af penge. Efterspørgsel efter rede penge (kontanter) I en forsimplet verden kan man sige, at penge kan holdes enten som kontanter eller placeres i et aktiv, f.eks. en obligation. Obligationen, antager vi, giver en forrentning, som vi betegner i. Nævn et par fordele og ulemper ved at holde penge henholdsvis kontakt og i form af obligationer 12

14 Man må formode, at efterspørgslen efter kontanter vokser proportionalt med folks nominelle indkomst, $Y, men afhænger negativt af renteniveauet i (hvorfor?). Pengeefterspørgselsfunktionen (d for demand) skrives således M d =$Y L(i), Bemærk: For et givet renteniveau vil højere nominel indkomst rykke M d -kurven mod venstre i diagrammet, og vice versa. Udbud af rede penge (kontanter) Nationalbanken stiller en given pengemængde, dvs. en given beholdning af kroner og øre, hvis størrelse er målt ved M, til rådighed for landets økonomi. hvor likviditetsefterspørgselsfunktionen L(i) tillægges egenskaben, at L i <0 (hvad er likviditet og hvofor er L i <0?) Illustration: Ligevægt på pengemarkedet Ligevægt på pengemarkedet Der er ligevægt på pengemarkedet, når udbuddet af penge, M s (som er lig M), svarer til efterspørgslen, M d, dvs. når ligevægtsbetingelsen for pengemarked, M=$Y L(i), er opfyldt. Hvordan må et større udbud af penge nødvendigvis påvirke renten i ligevægt (svar uden at kigge i bogen)? 13

15 Nationalbanken kan påvirke pengemængden ved at regulere renten. I praksis sker dette gennem Nationalbankens handel med obligationer, hvilket kaldes open-marked operations. Forklar i ord, hvordan Nationalbanken via open-market operations gennem et rentefald forøgelser pengemængden: ANALYSE Antag, at Nationalbanken ønsker at holde et fast renteniveau, uanset hvad der sker i økonomien (hvorfor?). Hvad skal Nationalbanken i så fald foretage sig, hvis den nominelle indkomst, $Y, stiger (forklar og illustrer)? Illustration: Pengemarkedsanalyse 14

16 Kap. 5 IS-LM modellen I=I(Y,i), I kap. 3 så vi på varemarkedet, mens vi i kap. 4 skildrede pengemarkedet. I begge tilfælde betragtede vi betingelsen for ligevægt på det enkelte marked. hvor investeringsfunktionen tillægges egenskaberne, at (I Y,-I i )>0. Argumenter for rimeligheden i antagelsen om disse egenskaber: I kap. 5 kombinerer vi nu penge- og varemarkedet. Vi udleder ISkurven (investment-savings), som vedrører varemarkedsligevægten, og LM-kurven (liquidity-money), som vedrører pengemarkedsligevægten. Dernæst opstiller vi den såkaldte IS-LM model, som vi benytter til at analysere effekten på produktionen og renten af ændringer i forbrugere og virksomheders adfærd og i økonomisk politik, givet at der er ligevægt både på penge- og varemarkedet. IS-ligningen I kap. 3 opfattede vi investeringsniveauet som eksogent givet. Nu antager vi i stedet (mere realistisk), at investeringsniveauet kan skrive som Ligevægtsbetingelsen for varemarked implicerer nu, at Y=C(Y-T)+I(Y,i)+G. hvilket vi vil omtale som IS-ligningen. Udledning af IS-kurven IS-kurven består kombinationer af Y og i, der giver ligevægt på varemarkedet. IS-kurven kan udledes grafisk som følger: 15

17 Illustration: IS-kurven Hvad er betingelsen for, at ZZ-kurven skærer 45 -linjen? Hvordan påvirkes IS-kurvens placering i diagrammet af ekspansiv hhv. kontraktiv finanspolitik (og hvad forstås herved)? Hvordan påvirkes IS-kurvens placering i diagrammet af ekspansiv hhv. kontraktiv pengepolitik (og hvad forstås herved)? 16

18 LM-ligningen I kap. 4 skrev vi ligevægten på pengemarked som Illustration: LM-kurven M=$Y L(i) Da $Y P Y, kan vi i stedet skrive ligevægten som M/P=Y L(i) hvilket kaldes LM-ligningen. Bemærk, at priserne P for øjeblikket (og på kort sigt) opfattes som eksogent givne. Hvordan påvirkes LM-kurvens placering i diagrammet af ekspansiv hhv. kontraktiv pengepolitik? Størrelsen M/P er det såkaldte reale pengeudbud, ofte kaldet realkassen. Populært sagt udtrykker realkassen det antal varer, som pengemængden M giver mulighed for at købe til prisen P. Udledning af LM-kurven LM-kurven udgøres af kombinationer af Y og i, der giver anledning til ligevægt på pengemarked. LM-kurven udledes grafisk som følger: Hvordan påvirkes LM-kurvens placering i diagrammet af ekspansiv hhv. kontraktiv finanspolitik? 17

19 IS-LM modellen I kap. 3 undersøgte vi, hvordan økonomisk politik isoleret set påvirker landets produktion, givet at der hersker ligevægt på varemarkedet. Og i kap. 4 undersøgte vi, hvordan økonomisk politik isoleret set påvirker renten, givet at der hersker ligevægt på pengemarkedet. Illustration: IS-LM modellen IS-LM modellen sammenkobler vare- og pengemarkedet. Modellen tillader os at undersøge, hvordan økonomisk politik påvirker både produktion og rente, givet at der er ligevægt på vare- og pengemarked samtidig. IS-LM modellen består af to ligninger: IS-ligningen: LM-ligningen: Y=C(Y-T)+I(Y,i)+G M/P=Y L(i) Bemærk: Langs IS-kurven er der ligevægt på varemarked, mens der langs LM-kurven er ligevægt på penge-marked. Kun i skæringspunktet mellem de to kurver er der ligevægt på begge markeder samtidig. 18

20 Generel analysemetode (super eksamensrelevant ;-)!) Når man ønsker at studere de økonomiske konsekvenser på produktion of rente af ændringer i forbrugernes eller virksomhedernes adfærd, eller af økonomisk politik, kan man benytte følgende fremgangsmåde: 1. Skitser IS- og LM-kurven i et IS-LM diagram. 2. Undersøg hvorledes de oplyste ændringer påvirker placeringen af hhv. IS- og LM-kurven i IS-LM diagrammet. 3. Observér den grafiske placering af skæringspunktet mellem IS- og LM-kurven før og efter ændringerne. 4. Konkludér (dvs. forklar i ord) hvorledes ændringerne påvirker først og fremmest produktion og rente, og dernæst forbrug, investeringer og pengeefterspørgsel. 19

21 ANALYSE: Effekt af en skattestigning under fast-rente politik Antag, at Nationalbanken ønsker at opretholde et fast renteniveau, uanset hvad der sker i økonomien (hvorfor anvende en sådan politik?). Illustration Antag endvidere, at regeringen ved hjælp af en skattestigning ønsker at forbedre statens finanser (symbolsk betegnet G-T). Hvorledes påvirkes produktion og rente af en skattestigning, hvis Nationalbanken intet foretager sig som reaktion på regeringens politik? Illustration 20

22 Hvilken form for politik skal Nationalbanken fører, hvis den ønsker at fastholde det oprindelige renteniveau? Er det i dette tilfælde godt eller skidt for økonomien, at Nationalbanken fører fast-rente politik? 21

23 ANALYSE: Matematisk analyse af større offentligt forbrug Betragt følgende model for en lukket økonomi: 1. Z=C+I+G 2. C=c 0 +c 1 (Y-T) 3. I=b 0 +b 1 Y-b 2 i 4. Y=Z 5. M d /P=k 1 Y-k 2 i 6. M/P=M d /P Saml alle ligninger i én og isoler Y. Beregn effekten på Y, C, I, M d og M af en stigning i G på dg=1. Kommenter. Beskriv kort ligningerne samt modellens parametre. 22

24 Kap. 6 Arbejdsmarkedet I kap. 6 bevæger bogen sig fra det korte sigt til det mellemlange sigt (hvad var det nu, forskellen var?). Skiftet i tidshorisont betyder i praksis, at priserne nu ikke længere er eksogene, som vi antog i de forrige kapitler, samt at produktionen ikke længere er bestemt af efterspørgslen efter varer og serviceydelser, men af økonomiens ressourcebeholdning. Kap. 6 ser på arbejdsmarkedet, dvs. det sidste af de tre markeder, som vores model indeholder. Vi skal finde reallønnen i ligevægt, vi skal definere den såkaldte naturlige ledighed, og vi skal undersøge, hvordan ændringer i arbejdsmarkedsforhold, f.eks. lavere kontanthjælp, påvirker ledigheden. Hvordan bestemmes arbejderens løn? Arbejdernes nominelle lønkrav (dvs. den ønskede løn i kr. og øre) antages at kunne skrives som W=P e F(u,z), hvor P e er det af arbejderne forventede prisniveau; u er ledighedsraten, mens z fanger alle andre forhold, der vedrører arbejdsmarked (hvad kunne det være?). Ligningen kaldes lønfastsættelsesforholdet (forkortet WS for wage setting). Det ses, at den nominelle løn antages at vokse proportional med det forventede prisniveau. Endvidere antages det, at (-F u, F z )>0. Forklar disse antagelser i ord: 23

25 Hvorledes kan man fortolke værdien af F-funktionen? Hvad udtrykker arbejdernes forventede realløn W/P e? hvor Y er produktionens størrelse (output), N antal beskæftigede arbejdere (input) og A et mål for den enkelte arbejders produktivitet (teknologi/viden). Hvad er arbejderens produktivitet udtryk for? Hvorfor indgår det forventede prisniveau P e i lønfastsættelsesforholdet frem for den faktiske pris P? Med A=1 kan produktionsfunktionen skrives Y=N, og output per arbejder er følgelig Y/N=1. Dvs. hver arbejder producerer én vareenhed per år. Hvis en arbejder opnår lønnen W per år, er Hvordan bestemmes prisniveauet P? Hvad bestemmer en vares pris? Prisen afhænger primært af varens produktionsomkostninger. Omkostningerne afhænger i sin tur af produktionsteknologien, altså af, hvor effektivt input omdannes til output. omkostningerne per produceret enhed per år altså W (forstår du?). Virksomhederne fastsætter varens pris ved brug af en såkaldt markup pricing metode. Antag, at produktionsfunktionen kan skrives som Hvad vil markup pricing sige? Y=AN, 24

26 Hvis µ (udtales my) er markup'en (dvs. den procentdel, der tillægges omkostningerne), kan varens pris udtrykkes som P=(1+µ)W. Denne relation kaldes prisfastsættelsesforholdet (forkortet PS for price setting). Den naturlige ledighed, betegnet u n, findes som den ledighedsrate, hvor WS og PS gælder samtidig, dvs. hvor F(u n,z)=1/(1+µ), og dermed hvor P= P e. Bemærk: Hvis den faktiske ledighed afviger fra den naturlige ledighed, skyldes det, at det forventede prisniveau afviger fra det faktiske prisniveau. En vigtig information, vi får brug for senenre! Den realløn, virksomhederne tilbyder arbejderen, kan følgelig (ved omskrivning) formuleres som Illustration: Reallønfastsættelse og ledighed W/P=1/(1+µ). Hvad bestemmer den naturlige ledighed? Den naturlige ledighedsrate er den ledighedsrate, hvorved alle økonomiens agenter antages at kende det faktiske prisniveau P. Hvis P er kendt af alle, kan arbejdernes nominelle løn, skrives som W=P F(u,z). Og den realløn, arbejderne kræver, er da W/P=F(u,z). 25

27 Den naturlige produktion Til den naturlige ledighedsrate hører det naturlige antal arbejdere, N n, som skrives N u =L(1-u n,), mens den naturlige produktion (med A=1) skrives Arbejdsmarkedsrelaterede begreber Der findes tre begreber, som alle spiller en rolle i forbindelse med arbejdsmarkedsrelaterede forhold, nemlig fælles lønforhandling, reservationsløn samt effektivitetsaflønning. Forklar betydning af disse begreber samt hvilken indflydelse de må forventes at have på lønniveauet: Y n = N n =L(1-u n,). Bemærk: Hvis Y Y n, skyldes det, at P P e. 26

28 ANALYSE: Effekt af lavere kontanthjælp Opskriv vores model for arbejdsmarkedet Illustration: Betydningen for ledigheden af lavere kontanthjælp Hvordan kan man i modellen fortolke et fald i kontanthjælpen? Hvordan påvirkes i så fald PS- og WS-kurverne (illustrer)? Hvad er resultat for produktion og ledighed af lavere kontanthjælp? 27

29 Kap. 7 AD-AS modellen I kap. 5 kombinerede vi vare- og pengemarkedet i den såkaldte IS-LM model. IS-LM modellen er en model, som primært anvendes til at analysere økonomien på kort sigt, hvor priserne antages at være faste (eksogene), og hvor produktionen påvirkes gennem ændringer i efterspørgselskomponenterne C, I og G. I kap. 6 beskrev vi arbejdsmarkedet. Vi fandt det såkaldte naturlige produktionsniveau, som vi så var en funktion af den naturlige ledighed. Den naturlige ledighedsrate var den, hvorved den realløn, arbejderne efterspørger, svarer til den realløn, virksomhederne er villige til at betale, når alle kender de faktiske priser (dvs. når P e =P). Vi så, at ledighed og produktion kun afviger fra deres naturlige niveau, når arbejdernes forventning til priserne afviger fra de faktiske priser et forhold, som er meget vigtigt at huske på. I modsætning til de forrige kapitler (dvs. kap. 3-6), hvor vi var beskæftiget med kort sigt, beskrev kap. 6 økonomien på det mellemlange sigt. På det mellemlange sigte så vi, at produktionen ikke længere er efterspørgselsbestemt, men afhænger alene af den mængde arbejdskraft, virksomhederne ansætter. På mellemlangt sigt er produktionen med andre ord udbudsbestemt, dvs. afhænger af mængden af økonomiens ressourcer (dens mulige input). I kap. 7 skal vi lave en model, så vi kan analysere økonomien både på kort og mellemlangt sigt. Denne modelkonstruktion kaldes AD-AS modellen. AD-AS modellen er sammensat af to ligninger: AD-ligningen, der udspringer af samtidig ligevægt på vare- og pengemarkedet, og AS-ligningen, der udspringer af ligevægt på arbejdsmarkedet. 28

30 Nedenfor udleder og illustrerer vi AD- og AS-ligningerne. Så kombinerer vi de to ligningerne og undersøger, hvorledes ændringer i forbrugernes, virksomhedernes og/eller statens adfærd påvirker produktion og priser, forudsat at der hersker ligevægt på samtlige markeder, dvs. både på vare-, penge- og arbejdsmarkedet. AS-ligningen AS-ligningen opstår af ligevægten på arbejdsmarkedet. Dvs. den kræver, at prisfastsættelses- og lønfastsættelsesligningerne er opfyldt samtidig. Altså, at I stedet for en sammenhæng mellem pris og ledighed, vil vi gerne skrive AS-ligningen som en sammenhæng mellem pris og produktion. Derfor erstatter vi ledighedsraten u i AS-ligningen med udtrykket 1-(Y/L). Vis, ved brug af den symbolik du kender fra tidligere kapitler, at ledighedsraten kan skrives som u=1-(y/l). Start med definitionen u=u/l. W=P e F(u,z) og P=(1+µ)W Kombiner de to ligningener og isoler P: Dette kaldes AS-ligningen. 29

31 AS-ligningen, dvs. kombinationer af Y og P for hvilke der er ligevægt på arbejdsmarkedet, kan nu skrives som P=P e (1+η) F(1-(Y/L),z). AS-kurven ser ud som følger: Illustration: AS-kurven Ifølge AS-ligningen eksisterer der en positiv sammenhæng mellem BNP og inflation. Forklar denne sammenhæng i ord (benyt evt. løn- og prisfastsættelsesrelationerne fra kap. 6): AD-ligningen AD-ligningen opstår på baggrund af samtidig ligevægt på vare- og pengemarkedet. Opskriv kravene (ligningerne) til ligevægt på vare- og pengemarkedet, som vi kender fra tidligere. IS: LM: 30

32 I lighed med AS-kurven vil vi gerne illustrere AD-ligningens kurve (kaldet AD-kurven), som er udtryk for kombinationer af pris P og produktionen Y, for hvilke der er ligevægt på vare- og pengemarkedet. Kan vi udtale os om Y-funktionens afledte, dvs. om fortegnet på Y M/P, Y G og Y T (forklar)? Kendte vi ligningernes specifikke funktionsformer (hvilket vi somme tider gør, men ikke altid), kunne vi isolere renten f.eks. i LM-ligningen og indsætte udtrykket herfor i IS-ligningen. Det eneste, vi generelt ved, er dog, at tre økonomiske forhold påvirker vare- og pengemarkedsligevægten. Nemlig M/P, G og T. AD-ligningen kan derfor skrives som en funktion af disse størrelser, dvs. Y=Y(M/P, G, T). 31

33 Udled AD-kurven grafisk ud fra IS-LM modellen: AD-AS modellen består altså af følgende ligninger: Illustration: AD-kurven AS: AD: P=P e (1+η) F(1-(Y/L),z). Y=Y(M/P, G, T). og ser ud som følger: Illustration: AD-AS modellen Bemærk: Kombinationen (Y,P)=(Y n,p e ) sikrer lige-vægt på arbejdsmarked (hvorfor?). Derfor går AS-kurven altid gennem punktet (Y,P)=(Y n,p e ). 32

34 ANALYSE Antag, at der er ligevægt på alle tre markeder samt at produktionen som udgangspunkt befinder sig på sit naturlige niveau, dvs. Y=Y n. Illustration: Resultatet af ekspansiv pengepolitik Analysér grafisk effekten af ekspansiv pengepolitik på hhv. kort og mellemlangt sigt. Brug både IS-LM- og AD-AS diagrammerne. Afgør hvordan Y, P, P e, i, I, C og M/P påvirkes i de to situationer: 33

35 34

36 Kap. 8 Phillipskurven I kap. 6 studerede vi arbejdsmarkedet. Vi forklarede, hvordan løn og priser blev bestemt, og vi fandt en sammenhæng mellem priser og ledighed, som sikrer ligevægt på arbejdsmarked. Kap. 8 bygger videre på kap. 6. I kap. 8 forsøger vi at forklare sammenhængen mellem inflation og ledighed, dvs. mellem to af de tre vigtige økonomiske mål, vi talte om i kap. 2. Sammenhængen mellem inflation og ledighed, som beskrives ved den såkaldte Phillipskurve, findes ved at omskrive ligevægten på arbejdsmarked. Det viser sig at være praktisk at skrive F-funktionen (hvad var det nu, den var mål for?) på en mere specifik form, nemlig som F(u,z)=1-αu+z, hvor α er en positive konstant. Hvordan kan man fortolke parameteren α? Fra AS-kurven til Phillipskurven Ligevægt på arbejdsmarked (se kap. 6) indebærer, at løn- og prisfastsættelsesrelationerne er opfyldt samtidig. Heraf følger, at P=P e (1+η) F(u,z), hvilket er den såkaldte AS-ligning. Det ses, at F-funktionens værdi aftager, når u stiger. Baggrunden er (som omtalt i kap. 6), at højere ledighed gør arbejdernes krav om løn mere moderat. 35

37 Omvendt ses det, at F-funktionens værdi stiger med z. Hvis z f.eks. er udtryk for kontanthjælpsniveauet, vil højere kontanthjælp (dvs. et højere z) betyde, at arbejderne stiller krav om højere løn (er du med?). Vis, at AS-ligningen tilnærmelsesvis kan skrives som Med specifikationen af F-funktionen kan AS-kurvens ligning nu skrives som P=P e (1+η)(1-αu+z). Vi ønsker nu at erstatte prisniveauet, P, samt det forventede prisniveau, P e, med inflationsraten, symbolsk betegnet π, og den forventede inflations-rate, symbolsk betegnet π e. π=π e +(µ+z)-αu, hvilket er ligningen for Phillipskurven. 36

38 Det fremgår af Phillipskurven, at en stigning i - den forventede inflationsrate, π e - virksomhedernes markup µ samt - diverse arbejdsmarkedsforhold, z Fakta I perioden passede Phillipskurven rigtig fint med empirien i USA: alle fører til højere inflation. Hvad er især bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng? Phillipskurven er udtryk for en negativ sammenhæng mellem ledighedsraten og inflationsraten. Denne forklares med den såkaldte wage-price spiral. Forklar i ord, hvad der sker ved en wage-price spiral: 37

39 Men fra omkring 1970 stemte Phillipskurvens forhold mellem inflation og ledighed ikke længere overens med virkeligheden: Der er basalt set to grunde til, at den originale Phillipskurve ikke længere duer: 1. USA blev ramt af to oliekriser i 1970 erne. Disse kan i modellen fortolkes som en stigning i virksomhedernes markup µ (hvorfor?). 2. Forventningsdannelsen ændres. Før i tiden var den gennemsnitlige inflation omkring nul, idet der nogle år var positiv, men andre år negativ inflation. Fra 1970 erne ændres mønsteret: inflationsraten forbliver positiv. 38

40 Den ændrede forventningsdannelse har ført til en revision af forventningerne til inflation. Denne kan formuleres som Vi kan altså skrive Phillipskurven som: π = θπ 1 + ( µ + z) αu t t t π e t = θπ t 1 hvor π e t = θπ t 1 Hvor størrelsen θ (kaldet teta) angiver hvor meget inflationen i år t afhænger af inflation i år t-1 (dvs. året før). Så længe inflationen er lav og ikke vedvarende (som før 1970), kan arbejdere og virksomheder se bort fra inflationsniveauet og blot antage, at prisniveauet i indeværende år var lig prisniveauet forrige år. Dvs. indtil 1970 kunne man altså sætte θ = 0. Hvis θ =0 har vi den oprindelige Phillipskurve, dvs. π = ( µ + z) αu t hvor en stigning i ledighedsraten sænker inflationsraten og omvendt. Er derimod θ = 1, afhænger inflationsraten ikke kun af ledighedsraten, men også af inflationen fra sidste år, dvs. t Fra 1970 blev inflationen mere vedvarende, og forventningsdannelsen ændredes. Arbejdere og virksomheder antager nu, at hvis inflationen var høj året før, så ville den nok også være høj det kommende år. Forventningen var altså, at inflationsraten dette år var lig med inflationsraten for forrige år. Så her er θ = 1. π = π 1 + ( u+ z) αu t t t Her gælder ikke længere en negativ sammenhæng mellem ledigheds- og inflationraten, men snarere en negativ sammenhæng mellem ledighed og ændring i inflationsraten. 39

41 Den naturlige ledighed I kapitel 6 definerede vi den naturlige ledighed som den ledighedsrate, hvor de forventede priser, P e, netop svarer til de faktiske priser, P. Opskriv Phillipskurven som et udtryk, hvor både den naturlige ledighed, u n, og den faktiske ledighed, u, indgår. Tilsvarende kan vi nu udlede den naturlige ledighed, som den ledighedsrate hvor inflationsforventningerne svarer til den faktiske inflation, dvs. hvor π=π e. Opskriv ved brug af Phillipskurven den naturlige ledighed som funktion af α, µ og z. Det ses heraf, at en højere markup og (f.eks.) en højere understøttelse begge øger den naturlige ledighed, mens en større lønændring, fremkaldt af ændringer i ledigheden (målt ved α) sænker den naturlige ledighed. 40

42 Kap. 9 Inflation og pengemængdevækst I kap. 7 samlede vi vare-, penge- og arbejdsmarked under ét, i det vi kaldte AD-AS modellen. AD-AS modellen gav os et redskab til at studere resultatet af ændringer i f.eks. økonomisk politik både på kort og mellemlangt sigt (hvad var det nu, der adskilte kort og mellemlangt sigt?). I kap. 9 vil vi drage nogle mere generelle konklusioner omkring sammenhængen mellem pengemængdevækst, ledighed og inflation. Pengemængdevækst skal forstås som en vedvarende stigning i pengemængden (og ikke, som i analysen i kap. 7, blot en engangsforøgelse heri). Vi lærte i kap. 7, at det på kort sigt er muligt - f.eks. ved hjælp af ekspansiv pengepolitik - at øge samfundets produktion og dermed at reducere ledigheden. Men vi så også, at produktionen på mellemlangt sigt vender tilbage til sit naturlige niveau, og at en større pengemængde derfor på længere sigt blot forvandles til inflation uden at ledigheden ændres. I kap. 8 så vi nærmere på sammenhængen mellem samfundets produktion, målt indirekte i form af ledighed, og samfundets priser, målt i form af inflation. Denne sammenhæng fik betegnelsen Phillipskurven. Kap. 9 kombinerer Phillipskurven, som vi kender fra kap. 8, med AD-ligningen, som vi kender fra kap. 7, og med Okuns lov, som kort blev omtalt i kap. 2 (kan du huske, hvad Okuns lov sagde?). Phillipskurven Antag, at den forventede inflationsrate svarer til inflationsraten forrige periode, dvs. at π e t=π t-1. Da kan Phillipskurven, som vi udledte i kap. 8, skrives som π t -π t-1 =-α(u t -u n ). Her står, at hvis ledigheden overstiger sit naturlige niveau, da vil inflationsraten aftage over tid, og vice versa. 41

43 Okuns lov Okuns lov påstår, at der findes en negativ sammenhæng mellem ændringer i ledighedsraten og ændringer i produktionens vækstrate. En hensigtsmæssige måde at formulere Okuns lov på viser sig at være som følger: AD-ligningen I kap. 7 beskrev vi den samlede efterspørgsel efter varer og serviceydelser som et udtryk, hvor samfundets produktion viste sig at afhænge af realkassen, af mængden af offentligt forbrug samt af skatter, dvs. Y=Y(M/P,G,T). u t -u t-1 =-β(g yt -g y ), Vi argumenterede ved brug af IS-LM modellen for, at (Y M/P,Y G,- Y T )>0. hvor g yt (Y t -Y t-1 )/Y t-1 og hvor outputvækstrate. g y er den såkaldt normale Ser vi bort fra påvirkningen fra skatter og offentligt forbrug, kan AD-ligningen derfor antageligvis formuleres som et udtryk, hvor Er g y negativ, positiv eller nul (forklar): Y t =γ M t /P t, og hvor γ > 0 fortæller, hvor effektivt pengepolitikken påvirker samfundets produktion. Okuns lov siger her, at hvis produktionen vokser hurtigere end sit normale niveau, da vil ledigheden aftage, og vice versa. 42

44 Vis, at outputvækstraten, g yt (Y t -Y t-1 )/Y t-1, kan skrives som vækstraten i pengemængden minus vækstraten i priserne: 43

45 ANALYSE Vi er interesseret i at undersøge, hvordan en konstant, positiv pengemængdevækst påvirker produktion, ledighed og inflation på henholdsvis kort og mellemlangt sigt. Antag derfor i det følgende, at nationalbanken lader pengemængden vokser med en vækstrate g M >0. Afgør, hvordan produktion, ledighed og inflation påvirkes på mellemlangt sigt af vækst i M: Reduktion af inflationsraten Antag, at den såkaldt korrigerede pengemængdevækstrate, π=g M -g y, er positiv, og at staten ønsker at nedbringe inflationsraten ved at sænke pengemængdevækstraten, dvs. ved at sænke g M. Hvorledes påvirkes produktion og ledighed på kort hhv. mellemlangt sigt af en sådan politik (forklar)? 44

46 Kap. 10 Økonomisk vækst Vi har opstillet en model for det korte sigte (IS-LM modellen), og har siden udvidet modellen til også at omfatte det mellemlange sigte (AD-AS modellen). På kort sigt så vi, at produktionen kan afvige fra sit naturlige niveau, som konsekvens af ændringer i efterspørgselskomponenterne. Men på mellemlangt sigt vil produktionen returnere til et niveau, som er bestemt af de tilstedeværende ressourcer (hos os: arbejdskraft, N, og teknologi, A). Vi mangler nu blot en model til beskrivelse af økonomisk udvikling på langt sigt, og det finder vi i kapitlerne 10, 11 og 12. På langt sigt, dvs. f.eks. over et halvt århundrede, kan økonomiens ressourcer ændrer sig væsentligt, og dermed ændres landets naturlige produktionsniveau. I kap. 10 ser vi på, hvilke tiltag man kan gøre for at øge den naturlige produktion, og på hvordan man skaber økonomisk vækst. Økonomisk vækst Økonomisk vækst er udtryk for en vedvarende stigning i produktionen per indbygger, målt ved Y/L (også kaldet levestandarden). Hvad ved vi om meget langsigtet økonomisk vækst? Tabellen nedenfor viser udviklingen i levestandard siden begyndelsen af vor tidsregning. Verdens BNP, årene (opgjort i 1990-US$) time CE per capita fold increase annual growth rate , Som det fremgår af tabellen, er økonomisk vækst et relativt moderne fænomen. 45

47 Siden 2. verdenskrig har tre forhold kendetegnet økonomisk udvikling i den industrialiserede del af verden: - levestandarden er forøget dramatisk - væksten i produktion per indbygger har været aftagende siden midten af 1970 erne - produktion per indbygger lader til at konvergere landene imellem. Nu formulerer vi i stedet produktionsfunktion som: Y=F(K,N), hvor K er kapital, dvs. redskaber, maskiner, fabrikker og kontorbygninger, osv. F-funktionen dækker bl.a. over information omkring den viden, der inddrages, når man konverterer input til output. Solow modellen I det følgende skal vi studere en model, kaldet Solow-modellen, som er i stand til at forklare de tre forhold beskrevet ovenfor. Vi starter med at udvide vores forklaring på, hvordan input omdannes til output. I kap. 6 antog vi, at produktionsfunktionen kunne skrives som Y=AN. Det betød, at den mængde output, en økonomi er i stand til at skabe, alene afhænger af mængden af arbejdere anvendt i produktionen, målt ved N, og den enkelte arbejders produktivitet, målt ved A. Produktionsfunktionen F(, ) antages at have konstant skalaafkast. Matematisk set vil dette sige, at xy=f(xk,xn), hvor x > 1. Har Y=γK α N β har konstant skalaafkast (forklar)? 46

48 Desuden antages det i forbindelse med produktionsfunktionen, at der er aftagende marginalproduktivitet (eng: decreasing/- diminishing returns) af kapital og arbejdskraft. Produktionen per indbygger (per arbejder) kan skrives som Y/N=F(K/N,1). Hvad forstås ved aftagende marginalproduktivitet, og hvorledes kan denne antagelse formuleres matematisk? Hvilke af antagelserne ovenfor har vi benyttet for at kunne foretage denne omskrivning? Vis, at der for produktionsfunktionen Y=γK α N β er aftagende marginalproduktivitet af hhv. kapital og arbejdskraft, såfremt (α,β) (0,1). Illustration: Aftagende afkast af kapital 47

49 Hvordan skabes økonomisk vækst? Betragt udtrykket Y/N=F(K/N,1). Hvilke forhold vil i henbold til denne ligning føre til økonomisk vækst (forklar)? 48

50 Kap. 11 Kapitalakkumulation Hvilke fortegn har f-funktionens afledte, f K/N og f K/N K/N (forklar)? I kap. 10 så vi, at både kapitalakkumulation og teknologisk fremgang er af betydning for økonomisk vækst. I kap. 11 ser vi nærmere på kapitalakkumulation som drivkraft for vækst. Vi undersøger hvilken indflydelse opsparingsraten (dvs. den andel af landets produktion, der opspares) har på økonomiens kapitalbeholdning og produktionen. Kapitalens betydning for produktionen I kap. 10 skrev vi produktionsfunktionen som Y/N=F(K/N,1). Vi antager nu, at F-funktionen kan omformuleres, således, at der eksisterer en funktion, symbolsk betegnet f, hvorom gælder, at f(k/n)=f(k/n,1) Vi antager endvidere, at - N og L er konstante, dvs. udviklingen i produktionen per beskæftiget og produktionen per indbygger ændres proportionalt (sæt eventuelt L=N) - teknologisk udvikling ikke forekommer (A er konstant) Produktionens betydning for kapitalakkumulation For at kunne sige noget om produktionens betydning for akkumulation af kapital, må vi gøre følgende antagelser: - der er tale om en lukket økonomi, dvs. I=S i ligevægt (dvs. der kan ikke lånes i udlandet) - det offentliges opsparingsoverskud er nul, dvs. T=G - den private opsparing udgøres af en andel, betegnet s, af indkomsten, dvs. S=sY 49

51 Af disse antagelser følger, at der er ligevægt på varemarked i periode t, når I t =sy t. Vis, at udviklingen i kapitalbeholdningen per indbygger mellem periode t og periode t+1 kan skrives som en funktion af kapitalbeholdningen per indbygger i periode t samt opsparingsog nedslidningsraten: Investeringsniveauet I er udtryk for, hvor meget der hvert år afsættes til kapitalakkumulation. Samtidig bliver den tilstedeværende kapital nedslidt med nedslidsningsraten δ>0. Opskriv udviklingen i kapitalbeholdningen mellem to perioder, dvs. fra periode t til periode t+1: 50

52 Illustration: Levestand og kapital per indbygger Har opsparingsraten, s, i steady state nogen indflydelse på (i) produktionen per indbygger, eller på (ii) væksten i produktionen per indbygger (forklar)? Hvad kalder man den tilstand, hvor økonomien når et K/Nforhold, hvorved opsparingsniveauet svarer til nedslidningen af kapitalbeholdningen? 51

53 ANALYSE Antag, at produktionsfunktionen kan skrives som Y=γK 0,3 N 0,7. - Er denne produktionsfunktion kendetegnet ved konstant skalaafkast samt aftagende marginalproduktivitet af arbejdskraft og kapital (forklar)? - Beregn produktionen per indbygger og opskriv udviklingen i kapitalbeholdningen per indbygger over tid som funktion af opsparingsraten s og nedslidningsraten δ - Udregn kapitalbeholdningen per indbygger i steady state - Vis, at en højere opsparingsrate i steady state fører til et højere K/N-forhold og derfor en højere produktion per indbygger - Kan solow-modellen kan give et fingerpeg om, hvordan man forbedrer levestandarden i udviklingslande (forklar) 52

54 Kapitel 12 Teknologisk fremgang I kapitlerne beskæftiger vi os med økonomien på langt sigt. Langt sigt kendetegnes bl.a. ved, at de investeringer, målt ved I, der hvert år foretages, bidrager til økonomiens kapitalbeholdning, målt ved K. I kap. 10 udvidede vi produktionsfunktion fra kap. 6, således at både arbejdskraft, N, og kapital, K, indgik som input i produktionen af varer og serviceydelser. Vi konstaterede, at opsparingsraten (dvs. den andel af produktionen, der ikke anvendes til forbrug) i steady state har betydning for levestandardens størrelse, men ikke for dens vækstrate. Konklusionen var, at kapitalakkumulation alene ikke kan forklare vedvarende økonomisk vækst. Spørgsmålet, vi skal besvare i kap. 12, er, om teknologisk fremgang vil kunne føre til vedvarende økonomisk vækst. Vi opstillede en række kriterier, som produktionsfunktionen skulle opfylde (hvad var det nu, de var?). Og vi konstaterede, at mindst to faktorer havde betydning for økonomisk vækst (vækst i Y/N), nemlig kapitalakkumulation og teknologisk fremgang. I kap. 11 så vi på betydningen af kapitalakkumulation for vækst. Vi beskrev økonomiens steady state som en tilstand, hvor den periodevise nedslidning af kapitalbeholdningen præcis svarer til de periodevise investeringer. Teknologisk fremgang For at analysere betydningen af teknologisk fremgang, er vi endnu engang nødsaget til at udvide produktionsfunktionen. Lad symbolet A være udtryk for økonomiens teknologiske niveau. Størrelsen A kunne da f.eks. måle antallet af idéer, om hvordan man omformer input til output: jo større A, desto mere output vil der da kunne skabes med en given mængde input. 53

55 Produktionsfunktionen kan da eksempelvis skrives som Y=F(K,N,A). Hvad vil det være naturligt at antage om F A, F AA? Under antagelsen om konstant skalaafkast, kan output per enhed effektiv arbejdskraft skrives som Y/AN=F(K/AN,1) f(k/an). Antagelserne fra kap. 10 implicerer da, at investeringerne per enhed effektiv arbejdskraft - givet ligevægt på arbejdsmarked - kan skrives som Ikke mindst af illustrative hensyn er det dog praktisk at skrive produktionsfunktionen som I/AN=sY/AN=s f(k/an). Y=F(K,AN), hvor AN kan opfattes som enheder af effektiv arbejdskraft. Hvor store investeringer per enhed effektiv arbejdskraft kræves der for at opretholde en konstant kapitalbeholdning per enhed effektiv arbejdskraft, dvs. et konstant K/AN-forhold (forklar)? I kap. 11 så vi på sammenhængen mellem output per indbygger og kapital per indbygger. På grund af indførslen af teknologi, ser vi her i stedet på sammenhængen mellem output per enhed effektiv arbejdskraft og kapital per enhed effektiv arbejdskraft. 54

56 Illustration: Output per enhed effektiv arbejdskraft Er der vækst i levestandarden (defineret som Y/N) i steady state (hvorfor/hvorfor ikke)? Hvilken rolle spiller opsparingsraten i steady state i forhold til kap. 11? Som figuren ovenfor viser, er steady state her karakteriseret ved et konstant K/AN- og et konstant Y/AN-forhold. Et konstant K/AN- og Y/AN-forhold betyder, at kapitalbeholdningen og produktionen i steady state vokser med samme hast som økonomiens effektive arbejdskraft. Dette kaldes balanceret vækst. Hvordan opstår teknologisk fremgang? 55

57 Tilbage til de tre fakta om økonomisk vækst I kap. 10 så vi, at den økonomiske udvikling i den industrialiserede del af verden kunne beskrives ved tre forhold, nemlig: - dramatisk vækst i levestandarden - relativt lav vækst efter midten af 1970 erne - relativt fattige landes levestandard vokser relativt hurtigt (konvergens) Afgør om vores model i stand til at forklare disse fakta? 56

58 Kapitel 18 Den åbne økonomi I kapitlerne 3-9 konstruerede vi en model af verden for et land, der ingen samhandel har med andre lande, dvs. vi beskrev en lukket økonomi. Vare- og pengemarkederne kender vi fra hhv. kap. 3 og 4. Faktormarkedet kender vi fra kap. 6 i form af arbejdsmarkedet. Faktormarkedet omfatter ud over arbejdsmarked normalt også handel med virksomheder mm. I det følgende ser vi på vare- og pengemarkedet for en åben økonomi. I Kapitlerne lukker vi op for samhandel med udlandet, dvs. vi beskriver nu en åben økonomi. Formålet er især at afgøre, hvordan det påvirker vores tidligere konklusioner - både på kort og mellemlangt sigt - at varer og serviceydelser samt obligationer nu kan handles på tværs af grænser. Import og eksport Hvor meget et land importerer henholdsvis eksporterer, afhænger af landets bytteforhold (også kaldet den reale valutakurs). Bytteforholdet siger noget om, hvor dyr en vare er i ét land i forhold til samme vare købt i et andet land. I forhold til tidligere, er der en del nye begreber, som skal introduceres; disse omtales primært i kapitel 18. Åbenhed Åbenhed kan i princippet vedrøre alle vores tre markeder: - markedet for varer og serviceydelser - pengemarkedet - faktormarkedet (her: arbejdsmarkedet) Bytteforholdet afhænger bl.a. af landets nominelle valutakurs. I lærebogens 4. udgave (modsat 3. Udgave!) er den nominelle valutakurs, symbolsk betegnet E, opgjort som prisen på én enhed indenlandsk valuta, udtrykt i enheder af udenlandsk valuta: Hvis fx en amerikansk dollar koster seks danske kroner, er den nominelle valutakurs E=1/6. Valutakursen fortæller altså, at det koster 1/6 US$ at erhverve sig en dansk krone. 57

59 Hvad er forskellen på en nominel appreciering og en nominel revaluering? Lad P betegne det indenlandske prisniveau og P* det udenlandske prisniveau. (I det følgende betyder * altid at der er tale om udenlandske størrelser.) Da kan bytteforholdet, målt ved symbolet ε [epsilon], skrives som ε=ep/p*. EP er prisen på indenlandske varer, opgjort i udenlandsk valuta. Hvad er forskellen på en nominel depreciering og en nominel devaluering? Hvis prisen på en Marsbar er 6 kr. (Uhm, Marsbar) og valutakursen E=1/6, da koster koster en Marsbar købt i Danmark 1 US$. Koster en Marsbar 0,5 US$ i USA, er bytteforholdet derfor ε=ep/p*=(1/6) 6/0,5=2. Ud over den nominelle valutakurs E afhænger bytteforhold også af, hvor høj prisen på en given vare er i udlandet i forhold til indlandet. For 6 danske kroner får man 1 US$. For 1 US$ får man i USA to Marsbarer. En Marsbar er altså realt set dobbelt så dyr i Danmark som i USA. 58

60 Generelt kan man sige, at jo større ε er, desto billigere er det at handle varer i udlandet i forhold til i indlandet. Betalingsbalancen Betalingsbalancen er sammensat af to dele, nemlig Bemærk: Ændringer i den reale valutakurs kan skyldes både ændringer i den nominelle valutakurs og ændringer i de relative priser. Hvad forstås ved loven om én pris? - handelsbalancen (eng: current account) - kapitalbalancen (eng: capital account) Handelsbalancen omhandler alle betalingstransaktioner mellem indlandet og udlandet, og inkluderer således import og eksport samt afkast af investeringer foretaget på tværs af grænserne. Se et øjeblik bort fra afkast af investeringer. Hvis der nu importeres mere end der eksporteres, at der opstår underskud I hvilken valuta måles bytteforholdet? på handelsbalancen, og vice versa. Et handelsbalanceunderskud finansieres gennem lån i udlandet. Kapitalbalancen afspejler ændringerne i størrelsen af de lån, der sker på tværs af grænserne. 59

61 Investering i værdipapirer over grænserne Den åbne økonomi giver mulighed for at placere formue både i indenlandske og udenlandske obligationer. Med frie kapitalbevægelser på tværs af grænserne, vil investorer (i sagens natur) placere deres penge i det land, som tilbyder det højeste afkast. Forklar ved brug af bogens symbolik hvorfor afkastet i indenlandsk mønt af at investere en enhed indenlandsk mønt (fx en krone) i et udenlandsk værdipapir kan skrives som (1+ i t *)E t /E e t+1 (Forvirret!? Prøv alligevel!): 60

62 Kan man forestille sig en situation, hvor i t >i t *, og hvor man som indenlandsk indbygger alligevel hellere vil placere sin formue i en udenlandsk obligation (forklar)? Argumenter for, at følgende arbitrage betingelse (også kaldet renteparitetsbetingelsen) må gælde, nemlig at i t =i t *-(E e t+1-e t )/E t. Antag, at i t *=0,1, at E t =6 og at E e t+1=5. Hvor stor skal i t være, for at det betaler sig at investere i et indenlandsk aktiv? 61

63 Kapitel 19 Varemarkedet i en åben økonomi Fra kapitel 18 og frem udvides vores model af verden, således at vi nu kan studere effekten af samhandel med udlandet. Kap. 18 introducerede åbenhed. Vi talte især om bytteforholdet (også kaldet den reale valutakurs), dvs. om hvor mange udenlandske varer man opnår i bytte for en indenlandsk vare. Kap. 18 inddrog også muligheden for at placere sin formue i udenlandske værdipapirer. Vi sammenlignede afkastet af at placere sine penge i hhv. indenlandske og udenlandske obligationer. Og vi opstillende en såkaldt arbitragebetingelse, som er den betingelse som sikrer, at det forventede afkast af obligationer er ens i ind- og udland. Bytteforhold viste sig at afhænge dels af den nominelle valutakurs og dels af prisniveauet i ind- og udland. Bytteforhold kunne symbolsk skrives som ε=ep/p*. Kap. 18 talte også om handelsbalancen, og det viste sig, at et underskud på handelsbalancen var ensbetydende med en forøgelse af landets gæld til udlandet. I kap. 19 udvider vi nu varemarkedet, som blev beskrevet i kap. 3, til også at inkludere samhandel med udlandet. Vi skal med andre ord inddrage muligheden for import og eksport i modellen. Og vi skal se på, hvordan bytteforholdet påvirker import og eksport og dermed handelsbalancen. Vi vil derpå undersøge, hvordan forskellige former for økonomisk politik, både i ind- og udland, påvirker omfanget af samhandel med udlandet samt indlandets produktion og ledighed. 62

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Øvelse 13 - Rente og inflation

Øvelse 13 - Rente og inflation Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Vores udgangspunkt er AS-kurven, dvs. relationen mellem prisniveau og output så der er ligevægt på arbejdsmarkedet, og der har følgende form P = ( + µ) P e F

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Tobias Markeprand 3. november 2008 Opgave 7.4 Pengeneutralitet (a) I hvilken forstand er penge neutrale? (b) Finanspolitik, ligesom pengepolitik, kan ikke ændre det naturlige

Læs mere

Økonomiske Principper B

Økonomiske Principper B Økonomiske Principper B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Mankiw kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner Forelæsning 9 (Mankiw kapitel 11) Økonomiske Principper B Claus Thustrup Kreiner 1 / 21 Fra kapitel

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af:

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af: Del 2 På kort sigt I de næste tre kapitler vil de værktøjer, du skal bruge for at kunne analysere en økonomi på kort sigt, blive gennemgået. Til at gøre dette er det vigtigste værktøj IS-LM-modellen, som

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008 Øvelse 10 Tobias Markeprand 11. november 2008 Kapitel 10 i Blanchard omhandler vækst, dvs. økonomien på det lange sigt. For at kunne foretage analyser af vækst og dets årsager må man kunne sammenligne

Læs mere

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 10, 11 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden

Læs mere

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12 AS-AD-MODELLEN, CH. 13 MAKRO 1 1. årsprøve IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve sådan her: Y = C(Y T )+I(r)+G M P = L(r, Y ) (IS) (LM) Forelæsning 12 Pensum: Mankiw kapitel 13 Aggregeret

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t +

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t + Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi,. Årsprøve Efterårssemestret 5 Udleveres mandag den. januar, 6, kl. 10. Afleveres onsdag den 4. januar, 6, senest kl. 10. på: Eksamenskontoret, Center for Sundhed og Samfund

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve.

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve. CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: Forelæsning 11 Pensum: Mankiw kapitel 12 Aggregeret Efterspørgsel i

Læs mere

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). MAKRO 1 2. årsprøve Langt sigt. Grundantagelse: Fleksible priser og lønninger naturlig ressourceudnyttelse, BNP udbudsbestemt.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder.

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder. MAKRO FOR DET LANGE SIGT MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 1 Chapter 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro FÆNOMEN: Trends - ikke fluktuationer! MODEL: 1. Fravær af stød. Jævn,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt. PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 1Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 35 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Kapitel 33 og kapitel 34 Pris niveau LRAS SRAS

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for? FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester IS: Y = C(Y T )+I(r)+G LM: M/P = L(r, Y ) Hvad står IS og LM or? Forelæsning 9 Aggregeret eterspørgsel II Pensum: Mankiw kapitel 11

Læs mere

Udledning af multiplikatoreffekten

Udledning af multiplikatoreffekten Udledning af multiplikatoreffekten Af Thomas Schausen Et tværfagligt undervisningsmateriale i matematik og samfundsfag fra Materialet er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, og kan frit

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Øvelse 12 - Åbne økonomier

Øvelse 12 - Åbne økonomier Øvelse 12 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 26. november 2008 Vi vender os nu imod åbne økonomier, dvs. at varer, tjenesteydelser og finansielle produkter kan bevæge sig mellem lande. Dette betyder at

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse Hjemmeopgave Makroøkonomi,. årprøve, foråret 2005 Vejledende bevarele Opgave. Korrekt. Arbejdtyrken er en beholdning- (tock) variabel, idet man på et givet tidpunkt (fx. jan) kan tælle, hvor mange der

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 18 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 18: Markederne for produktionsfaktorer

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning 5 24. september 2004 Chapter 5

Slides til Makro 2, Forelæsning 5 24. september 2004 Chapter 5 DEN GENERELLE SOLOWMODEL (SOLOW-MODELLEN) Slides til Makro 2, Forelæsning 5 24 september 2004 Chapter 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen September 20, 2004 Tilbage til lukket økonomi Basal Solowmodel: Ingen

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B

Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B ved Claus Thustrup Kreiner Gitte Yding Michaelsen Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Introduktion til modelanalyse Claus Thustrup Kreiner Gitte Yding

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere