Elever fordelt på køn og etnicitet Elever i alt Dansk Andet Dansk Andet

Transkript

1 Bilag 3, elever med et særligt vejledningsbehov (+elever indstillet til optagelsesprøve i gymnasiet) Elever med et særligt vejledningsbehov har mange profiler. Behovet kan være begrundet i faglige, personlige og/eller sociale forhold, ligesom der også kan ligge en diagnose til grund for behovet. Det vækker bekymring, at et stigende antal elever har det personligt svært og bl.a. kæmper med lavt selvværd, tristhed, præstationsangst m.m. Den største enkeltfaktor i forhold til et særligt vejledningsbehov er utilstrækkelige faglige forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, og det er et generelt problem på landsplan. En undersøgelse på Københavns Tekniske Skole i 2009 viste, at halvdelen af eleverne på mureruddannelsen havde skolekundskaber på 5. klasses niveau og derfor ikke magtede at gennemføre uddannelsen. I 2009 deltog på landsplan etnisk danske unge og unge med indvandrerbaggrund under 25 år i voksenundervisning i dansk og matematik på folkeskoleniveau, fordi de manglede tilstrækkelige skolefærdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse 25,7% af s eleverne i de kommunale skoler, inkl. specialklasser/-skoler, vurderes at have et særligt vejledningsbehov. I 2009 var tallet 20%. Der er relativt flere elever med et særligt vejledningsbehov på Lindevangskolen, Søndermarkskolen og Skolen på Bülowsvej ene er fortsat overrepræsenteret blandt elever med et særligt vejledningsbehov. De udgør 56,1% i folkeskolen og 78,1% i de kommunale specialklasser/-skoler Elever med en anden etnisk baggrund er fortsat overrepræsenteret blandt elever med et særligt vejledningsbehov, og i stigende grad. De udgør 47,4% i folkeskolen og 50% i specialklasserne/- skolerne. Stigningen hænger bl.a. sammen med flere sent ankomne elever end i 2009 samt flere elever fra Københavns Kommune Tabel 6, Særligt vejledningsbehov, folkeskoler Skolen ved Bülowsvej ,7 Skolen på Duevej ,5 Skolen på La Cours Vej ,2 Søndermarkskolen ,1 Ny Hollænderskolen ,4 Skolen på Nyelandsvej ,7 Lindevangskolen Skolen v. Søerne ,7 Tre Falke Skolen 9. klasser ,5 Tre Falke Skolen 10. klasser ,7

2 I ,7 Tabel 7, Uddybning af særligt vejledningsbehov, folkeskoler Typer af særlige vejledningsbehov Fagligt ,8 Soci ,8 Diagnose* ,6 Personligt ,0 Soci + personligt ,8 Fagligt + personligt ,5 Fagligt + soci ,5 I *: ordblind, ADHD, asperger, autist, OCD m.fl. Tabel 8, Særligt vejledningsbehov, kommunale specialklasser/-skoler 9. specialklasser Ungdomsskolen erhvervsklasse Christianskolen I Tabel 9, Uddybning, Særligt vejledningsbehov, kommunale specialklasser/-skoler Typer af særlige vejledningsbehov Fagligt ,4 Soci ,4 Diagnose ,7 Personligt ,6 Fagl.+soci ,9 I

3 Tabel 10, Særligt vejledningsbehov i på kommunens skoler Folkeskoler ,7 Specialkl./-skoler I ,2 Tabel 11, Særligt vejledningsbehov, private grundskoler Johannesskolen, ,8 Johannesskolen, ,2 Kaptajn Johnsen ,0 Frederik Barfoed ,0 Jakobskolen ,0 I ,7 Tabel 12, Uddybning af særligt vejledningsbehov, private grundskoler Typer af særlige vejledningsbehov Fagligt ,0 Soci ,0 Diagnose ,0 Personligt ,0 Fagligt + soci ,0 I

4 Tabel 13, Elever på folkeskoler vurderet ikke uddannelsesparate til gymnasial uddannelse Alle ansøgere gymnasiet Skolen ved Bülowsvej ,1 Skolen på Duevej ,1 Skolen på La Cours Vej ,4 Søndermarkskolen ,6 Ny Hollænderskolen Skolen på Nyelandsvej Lindevangskolen Skolen v. Søerne ,1 10. erhvervsklasse Tre Falke Skolen 9. klasser ,5 Tre Falke Skolen 10. klasser ,7 I ,1 Tabel 14, Elever på private grundskoler vurderet ikke uddannelsesparate til gymnasial uddannelse Alle ansøgere gymnasiet Johannesskolen, Johannesskolen, ,3 Kaptajn Johnsen Frederik Barfoed Jakobskolen Den franske skole I ,6 UU-Frederiksbergs udfordringer i forhold til unge med et særligt vejledningsbehov Som nævnt har flertallet af eleverne med et særligt vejledningsbehov faglige problemer, som folkeskolen op gennem elevernes skoletid har skullet være tovholder på. Der er fortsat behov for tidligere udredning og særlig indsats, bl.a. fordi de elever, som ikke har dokumentation på deres særlige behov, ikke får ikke adgang til støttemuligheder i deres videre uddannelse og får meget svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. De nyeste profiltal fra Undervisningsministeriet viser, at der på landsplan fra 2007 til 2008 er sket en meget lille stigning i andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. 80,6% af 9. klasserne fra 2007 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse over en 25-års periode. Tallet er steget til 80,7%, når man ser på 9. klasserne fra Frederiksberg Kommune ligger lidt under det angivne landsgennemsnit.

5 Mange fagligt svage elever skal typisk i 10. klasse på Tre Falke Skolen. De har brug for ekstra støtte, herunder ekstra undervisning, for ellers bliver de ikke i stand til efter 10. klasse at gennemføre en ungdomsuddannelse. UU-Frederiksberg har ligesom foregående år valgt at indgå mentoraftale med nogle af de skrøbelige elever, som skal i 10. klasse, selv om vejledningscentrets mentorordning egentlig retter sig mod unge i overgangen til en ungdomsuddannelse. Elever med et særligt vejledningsbehov er ofte under indflydelse af komplekse problemstillinger, der fordrer en tværfag indsats, herunder også gennemsigtighed i ansvaret for at handle i forhold til forskellige problemstillinger.