Dagsorden til mødet i Børne- og Ungdomsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagsorden til mødet i Børne- og Ungdomsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue"

Transkript

1 Børne- og Ungdomsudvalget, Dagsorden til mødet i Børne- og Ungdomsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 29. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer: Formand: Peder Hvejsel (V) Næstformand: Susanne Eilersen (O) Bente Ankersen (A) Jane Findahl (F) Jørgen Munk Hansen (V) Kirsten Hald (A) Pernelle Jensen (V) Side 1

2 Børne- og Ungdomsudvalget, Indholdsfortegnelse 71 Godkendelse af dagsorden budgetopfølgning Børne- og Ungdomsudvalget Tilretning af styrelsesvedtægt for daginstitutioner og dagpleje Tilsyn med private daginstitutioner Lønsumsstyring for daginstitutioner Godkendelse af pædagogisk læreplan for Dagmargården Proces vedrørende ny skolereform Proces vedr ny organisering af det kommunalt organiserede fritidstilbud Ny budgetmodel for skolerne i Fredericia Kommune Ferieplan 2015/ Lukket - Orientering...24 Side 2

3 Børne- og Ungdomsudvalget, Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Indstilles til godkendelse. Bilag: Side 3

4 Børne- og Ungdomsudvalget, budgetopfølgning Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr.:13/9258 Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Sagsbeskrivelse: 3. budgetopfølgning 2013 Børne og Ungdomsudvalget Sagsnr.: 13/9258 Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Sagsbeskrivelse: I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for: Ny lovgivning Byrådsbeslutninger Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne Fejl og mangler For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spil-leregler, skal der særskilt tages stilling hertil i Byrådet. Ved de overordnede budgetopfølgninger gives der endvidere en status på udvalgets indsatsområder i aktivitetsbeskrivelserne Dagtilbud, Klubtilbud, Familie og børnesundhed samt Skoler. Status på indsatsområder beror på sagen. Udvalgets økonomi fra vedtaget budget til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med 30. september 2013: Mio. kr. Korrigeret budget Drift Serviceudgifter 3. budgetopfølgning Forventning spar/lån Forventet regnskab Dagtilbud 223,225 0,729 1, ,554 Klubtilbud 37,091 0,110 0,000 37,201 Familie og Børnesundhed 183,981 0,656-31, ,096 Skoler 431,837-2,340-8, ,797 Serviceudgifter i alt 876,134-0,845-38, ,648 Overførselsudgifter Familie og Børnesundhed 7, ,596 Overførselsudgifter i alt 7, ,596 Drift i alt 883,730-0,845-38, ,244 Side 4

5 Børne- og Ungdomsudvalget, Anlæg Dagtilbud 4, ,100 1,753 Klubtilbud 0,300-0,000 0,300 Familie og Børnesundhed 1,515 0,000 1,515 Skoler 34,632 1,900 0,000 36,532 Anlæg i alt 41,300 1,900-3,100 40,100 Total 925,030 1,055-41, ,344 + = udgift, - = indtægt 3. budgetopfølgning Kolonnen 3. budgetopfølgning indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i Byrådet. For serviceudgifterne er der en tilretning på i alt -0,845 mio. kr., som alle er ordinære budgetopfølgningssager. De væsentligste af sagerne er udmøntning af barselsfonden, flytning fra drift til anlæg vedrørende køb af ipads til skolerne samt Skolers bidrag til Teknisk Udvalg vedrørende sikring af skoleveje. For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget på sagen. Forventet Spar/lån Kolonnen Forventet Spar/lån dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen. Dagtilbud Dagtilbud forventer at overføre et underskud på 1,600 mio. kr. i spar/lån til Underskuddet skyldes væsentligst et merforbrug på institutionernes lønninger. På anlægssiden forventes det, at dagtilbud overfører 3,100 mio. kr. til Heraf vedrører 1,300 mio. kr. den selvejende institution Klokkefrøen. Den resterede del består hovedsageligt af pasningsgarantipuljen samt legepladspuljen. Klubtilbud Klubtilbud forventer at holde driftsbudgettet for På anlægssiden forventes ingen spar/lån. Side 5

6 Børne- og Ungdomsudvalget, Familie & Børnesundhed Familie og børnesundhed forventer ved 3. budgetopfølgning at overføre 31,541 mio. kr. vedrørende driften til Spar/lån er beregnet som følger pr : Beløb mio. kr. Forventet regnskab uden reguleringer 152,740 Korrigeret budget 2013* 183,981 Forventet mindreforbrug uden reguleringer 31,241 Forventet mindreforbrug uden reguleringer 31,241 Kommende udgifter vedrørende foranstaltninger i ,800 Kommende udgifter vedrørende foranstaltninger i er i Forventet 1,800 regnskab IT - Sundhedsplejen og Familieafdelingen -0,300 Uddannelse -0,300 Forbedringer -0,100 Skøn over Særligt Dyre Enkeltsager 1,000 Sum af ovenstående reguleringer (1) 0,300 Forventet mindreforbrug med reguleringer 31,541 Spar/lån 2012<>2013** 29,085 Forventet mindreforbrug ekskl. spar/lån 2012<>2013 2,456 Spar/lån 2013 <> , budgetopfølgning 2013 (2) 0,656 Forventet regnskab med reguleringer (Forventet regnskab-1+2) 153,096 Midler til anvendelse primo 2014 Sparekatalog, engangsbeløb i ,500 Implementering af ICS og DUBO i ,700 I alt til anvendelse primo ,200 *) Korrigeret for overførsel fra spar/lån på Foranstaltningsområdet til Tandplejen; 0,700 mio. kr. **) Spar/lån lød oprindeligt på 29,879 mio. kr. der er efterfølgende foretaget godkendte justeringer; 0,700 mio. kr. overført fra spar/lån på Side 6

7 Børne- og Ungdomsudvalget, Foranstaltningsområdet til Tandplejens anlæg (sag 13/2290) samt 0,094 fra spar/lån ved PPR til KKPs drift (PPR) Ovenstående mindreforbrug (udover spar/lån 2012<>2013) skyldes: Et mindreforbrug på døgninstitutioner, nedsat funktionsevne. Grunden til dette mindre forbrug er, at der er færre multihandicappede børn på institution. Yderligere er Familie og Børnesundhed blevet pålagt at overholde servicerammen, hvilket har betydet, at vi igen har været særdeles økonomisk tilbageholdende dette kan aflæses på stort set alle fagområder i Familie og Børnesundhed. Der er foretaget en overførsel på i alt 4,000 mio. kr., hvor henholdsvis Skoler og Dagtilbud har fået 2,000 mio. kr. hver. For Dagtilbuds vedkommende er de 2,000 mio. kr. anvendt til dækning af udgifter vedrørende mellemkommunale udgifter, efterregulering af befordringsudgifter af handicappede børn vedrørende 2012 samt til dækning af merudgifter til mængderegulering som følge af flere børn end forudset ved prognosen for For Skolers vedkommende er de 2,000 mio. kr. anvendt til dækning af udgifter vedrørende sikring af skoleveje i forbindelse med den nye skolestruktur, mellemkommunale udgifter samt Kirstinebjergskolens befordring af elever til og halleje i Fredericia Idrætscenter. På anlægssiden forventes ingen spar/lån. Ved overførselsudgifter forventes et mindreforbrug på ca. 0,750 mio. kr. Skoler Skoler forventer ved 3. budgetopfølgning at overføre 8,700 mio. kr. vedrørende driften til Beløbet fremkommer ved, som nævnt i forbindelse med 2. budgetopfølgning 2013, sparede lønmidler i forbindelse med lockouten. Dog har et merforbrug på skolerne medført, at det forventede Spar/Lån er reduceret betydeligt i forhold til meldingen ved 2. budgetopfølgning På anlægssiden forventes ingen spar/lån. Økonomiske konsekvenser: Der henvises til afsnittene Sagsbeskrivelse samt Vurdering. Vurdering: Dagtilbud Dagtilbud forventer ved 3. budgetopfølgning at overføre et underskud på 1,600 mio. kr. i spar/lån vedrørende driften til Dagtilbud følger, i samarbejde med Økonomi, udviklingen tæt. Side 7

8 Børne- og Ungdomsudvalget, Klubtilbud Budgettet balancerer og forventes overholdt. Udviklingen følges tæt i samarbejde med Økonomi. Familie & Børnesundhed Familie og børnesundhed forventer ved 3. budgetopfølgning at overføre 31,541 mio. kr. vedrørende driften til Se specifikation under afsnittet sagsbeskrivelse. Skoler Skoler forventer ved 3. budgetopfølgning at overføre 8,700 mio. kr. vedrørende driften til Se specifikation under afsnittet sagsbeskrivelse. Skoleafdelingen følger, i samarbejde med Økonomi, udviklingen tæt. Indstillinger: Familie og børnesundhed og Børn og Unge afdelingen indstiller: 1. at der søges om tillægsbevillinger/omplaceringer for i alt -0,845 mio. kr. til serviceudgifter i at der søges om tillæg til anlægsbevilling på i alt 1,900 mio. kr. 3. at status på indsatsområderne tages til efterretning 4. at sagen videresendes til Økonomiudvalg og Byråd Bilag: Åben - Specifikation af 3. budgetopfølgning BUU.xlsx Åben - Børn og unge.doc Side 8

9 Børne- og Ungdomsudvalget, Tilretning af styrelsesvedtægt for daginstitutioner og dagpleje Sagsnr.:13/10009 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Den 4. juni 2012 blev der vedtaget en ny styrelsesvedtægt for daginstitutioner og dagpleje. I mellemtiden er der vedtaget en ny distriktsstruktur på børne- og ungeområdet. Det betyder, at styrelsesvedtægten igen skal tilpasses for disse strukturændringer. Udkast til ny styrelsesvedtægt er vedlagt som bilag. Heri indgår alle ændringsforslag. Ændringer er vist med rød farve. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ændringerne i styrelsesvedtægter omhandler: Præciseringer af forhold, der tidligere kunne tolkes forskelligt i distrikterne. Det vurderes, at der er behov for at tydeliggøre meningen med indholdet af enkelte paragraffer i styrelsesvedtægten. Konsekvensrettelser som følge af ændringer i titler eller navne i organisationen. Indstillinger: Børn og Unge anbefaler, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at: Udkast til ny styrelsesvedtægt for daginstitutioner og dagpleje godkendes. Bilag: Åben - Udkast til styrelsesvedtægt for daginstitutioner og dagpleje oktober 2013 Side 9

10 Børne- og Ungdomsudvalget, Tilsyn med private daginstitutioner Sagsnr.:13/9317 Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Sagsbeskrivelse: Fredericia Kommune har pligt til at føre tilsyn med private daginstitutioner ifølge 5 i Dagtilbudsloven. Opgaven er privatiseret og udføres af UdviklingsForum. Tilsynet omfatter institutionerne: Arken Dagmargården Eventyrhuset Skansevejens Børnehave Sct. Knuds Børnehave Villa Gaia. Tilsynsrapporten og kommentarer fra de private daginstitutioner vedlægges som bilag. Øvrigt materiale beror på sagen. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: UdviklingsForums har følgende bemærkninger i forbindelse med de gennemførte tilsyn: Dagmargården UdviklingsForum anbefaler Fredericia Kommune at pålægge Dagmargården at udarbejde en kompetenceudviklingsplan for ledelse og medarbejdere. Skansevejens Børnehave Børnehaven oplyser, at kælderen anvendes til grupperum for skolegruppen. Af virksomhedsplanen fremgår at kælderen bliver anvendt til rytmik. Børnehaven har bekræftet brugen af kælderen. Villa Gaia Side 10

11 Børne- og Ungdomsudvalget, Børnehaven anvender kælderrum nogle timer hver dag som grupperum til de største børn, hvilket lokalerne ikke er godkendt til. Kælderen har lav loftshøjde og forholdsvis lidt dagslys. Rummet er indrettet som pædagogisk lege- og læringsrum med musik-hjørne i den ene ende og legerum i den anden. Børnehaven har ikke kommenteret forholdet. Tilføjelse af tilsynsopgaver ved fremtidige tilsyn UdviklingsForum anbefaler at udvide tilsynet, så det fremover også omfatter bygningsmæssige forhold og legepladssikkerhed. Det vil sige, at de private daginstitutioner pålægges at fremvise relevant materiale og godkendelser på de to områder. Endvidere ønskes der i tilsynet også inddraget forholdet om antal indmeldte børn sat i forhold til det godkendte antal børn, som daginstitutionerne er godkendt til at måtte optage. Dette forhold skal sikre at daginstitutionerne kun anvender de pladser, de er godkendt til. Den konkrete vurdering af og tilsyn med bygninger og legeplads skal som hidtil udføres af andre faglige instanser. Opgaven medfører ikke udgifter for Fredericia Kommune, men vil bidrage til en større grad af helhed i tilsynsopgaven. Indstillinger: Børn og Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at: Vurderingen og anbefalinger fra UdviklingsForum godkendes Tilsynet udvides ved fremtidige tilsyn med opgaver omkring bygninger, legeplads og udnyttelsesgraden af pladser i daginstitutionerne. Forvaltningen informerer de private daginstitutioner om ovenstående. Side 11

12 Børne- og Ungdomsudvalget, Bilag: Åben - Arken tilsynsrapport juni 2013 Åben - Arken kommentarer til tilsynsrapport juni 2013 Åben - Dagmargården - kommentar til tilsynsrapport Åben - Dagmargården - kommentar til tilsynsrapport af Åben - Eventyrhuset tilsynsrapport juni 2013 Åben - Eventyrhuset kommentar til tilsyn juni 2013 Åben - Skansevejens Børnehave - tilsynsrapport juni 2013 Åben - Skansevejens Børnehave - kommentarer til tilsyn juni 2013 Åben - Sct. Knuds Børnehave - tilsynsrapport juni 2013 Åben - Sct. Knuds Børnehave - kommentarer til tilsyn Åben - Villa Gaia - tilsynsrapport juni 2013 Åben - Villa Gaia - kommentarer til tilsyn Åben - Samlet tilsynsrapport 2013 Side 12

13 Børne- og Ungdomsudvalget, Lønsumsstyring for daginstitutioner Sagsnr.:13/10162 Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Sagsbeskrivelse: Daginstitutionerne har hidtil benyttet sig af normeringsstyring. Det vil sige tildeling af et antal medarbejdertimer til et bestemt antal børn. Fra januar 2014 ønskes at overgå til lønsumsstyring, hvor der i stedet for tildeles en lønsum svarende til mængden af børn der er indskrevet. Baggrunden for ønsket om at indføre lønsumsstyring er, at give de decentrale distriktsledere og bestyrelser af selvejende daginstitutioner større råderet og fleksibilitet i forhold til prioritering af tildelte midler. Samtidig vil indførelse af KMD s ledelsesinformationssystem KMD Opus BI sikre det nødvendige værktøj til at arbejde med lønsumsstyring decentralt. Model for lønsumsstyring I forbindelse med overgangen til den nye styring er oprettet et projekt. Projektets arbejdsgruppe har i samspil med en styregruppe udarbejdet et udkast til Lønsumsstyring i Daginstitutioner (Se bilag 1). I udkastet er dels en beskrivelse af de overordnede principper for tildeling og styring af midler decentralt og dels en beskrivelse af de tildelingsvariable modellen foreslås baseret på. I arbejdet er der lagt vægt på at udforme en model, som giver mest mulig handlefrihed til den decentrale leder. Overordnede principper for tildeling og styring: Modellen skal være simpel, aktuel, gennemskuelig og aktivitetsbaseret Pengene følger barnet, hvorfor udviklingen i børnetallet understøttes Modellen skal sikre en afbalanceret fordeling af ressourcer efter socioøkonomiske principper som indfases over 3 år Der er fuld overførsel af mer-/mindreforbrug mellem årene. Hensigten er at forbrug og korrigeret budget stemmer overens ved budgetårets udgang Idet lønsumsstyring er en helt ny styreform skal 2014 betragtes som et implementeringsår, hvor distriktsinstitutionslederne og de pædagogiske ledere af selvejende daginstitutioner skal uddannes i styreværktøjerne. Selvejende daginstitutioner De selvejende daginstitutioners samarbejde med Fredericia Kommune er defineret i en driftsoverenskomst og en samarbejdsaftale med Fredericia Kommune. Ordlyden i driftsoverenskomsterne skal ikke ændres i forhold til den nye styreform, mens der er punkter i samarbejdsaftalerne om fælles uddannelsespulje og fælles vikarpulje som vil skulle tilrettes. Økonomiske konsekvenser: Ingen Side 13

14 Børne- og Ungdomsudvalget, Vurdering: Børn og Unge vurderer, at lønsumsstyringen vil understøtte de decentrale ledere i at prioritere lokalt og dermed styrke den faglige, ledelsesmæssige og økonomiske styring af området. Ændringen af styreformen til lønsumsstyring er ligeledes i tråd med den styreform skolerne praktiserer og vil dermed styrke det tværfaglige samarbejde i distrikterne. Indstillinger: Børn og Unge indstiller at: bilag 1 om lønsumsstyring i daginstitutioner sendes i høring hos høringsberettigede 2014 betragtes som et implementeringsår samarbejdsaftalerne med de selvejende daginstitutioner tilrettes, så de afspejler den nye styring, således at daginstitutionsområdet kan igangsætte lønsumsstyring fra januar Bilag: Åben - Økonomistyring for Daginstitutioner.pdf Side 14

15 Børne- og Ungdomsudvalget, Godkendelse af pædagogisk læreplan for Dagmargården Sagsnr.:13/9059 Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Sagsbeskrivelse: Dagmargården har udarbejdet en ny pædagogisk læreplan for , som skal godkendes af Børne- og Ungdomsudvalget i henhold til 8 i dagtilbudsloven. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for 6 temaer. Den pædagogiske læreplan i Dagmargården er udarbejdet som en proces i personalegruppen over det sidste år, således at alle her ejerskab til indholdet. Læreplanen er godkendt i samarbejdsudvalget, personalegruppen og bestyrelsen. Generelt for pædagogiske læreplaner Børne- og Ungdomsudvalget skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, og på den baggrund tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling. Fremadrettet vil der i efteråret 2014 blive fremlagt opfølgning for alle de kommunale pædagogiske læreplaner, og de private daginstitutioner vil som del af det kommunale tilsyn få vurderet deres læreplan som del af tilsynet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Mål Dagmargården har opsat mål for alle 6 læreplanstemaer, og overordnet gjort rede for, hvordan man i dagligdagen vil arbejde med dem, herunder også metode til bestemmelse af børnenes sproglige udvikling som grundlag for det sprogpædagogiske arbejde med børn, som kræver fokuseret indsats. Dog er der ikke gjort rede for institutionens læringssyn for børn med særlige behov og hvordan det kommer til udtryk i pædagogisk praksis. Børnemiljø Den pædagogiske læreplan skal vise, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Dagmargården gør rede for mål for børns trivsel og læring. Metoder til afdækning af børnemiljøet er ikke beskrevet. Side 15

16 Børne- og Ungdomsudvalget, Det fremgår ikke klart, om daglig dokumentation indeholder børnenes perspektiv, således at denne vil kunne danne grundlag for måling af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Evaluering og dokumentation Det kræves i dagtilbudsloven, at der er dokumentation for valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, samt at børnemiljøet fører til opfyldelse af de opstillede mål. Endvidere skal det angives, hvordan der følges op på resultaterne. Det pædagogiske arbejde i Dagmargården dokumenteres dagligt ved opslag i institutionen. Denne formodes at danne grundlag for såvel dokumentation som evaluering af de valgte pædagogiske metoder og opsatte mål indenfor de 6 læreplanstemaer. Det fremgår ikke klart, hvordan der løbende analyseres og evalueres på dokumentation, som indsamles i dagligdags praksis med børnene. Evalueringen af den pædagogiske læreplan har på nuværende tidspunkt ikke fundet sted i Dagmargården, så denne kan vurderes. Indstillinger: Børn og Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at: Læreplan for Dagmargården godkendes, og Dagmargården pålægges at arbejde videre med de punkter, der ikke helt lever op til lovens krav. Bilag: Åben - Bilag Dagmargården Læreplan Side 16

17 Børne- og Ungdomsudvalget, Proces vedrørende ny skolereform Sagsnr.:13/8352 Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Sagsbeskrivelse: Der er taget beslutning om en ny skolereform på folkeskoleområdet. Denne skal implementeres i kommunerne fra august Reformen skal implementeres i Fredericia således, at medarbejdere på skoleområdet samt forældrene til børn i skolerne bliver inddraget i opgaven med at forme og tilrettelægge en vellykket implementering. Børn og Unge arbejder derfor i seks spor hen over efteråret, således at skolerne bliver i stand til fra starten af 2014 at udarbejde en handleplan for implementering af den nye skolereform på deres skole. Se bilag (notat). Børn og Unge arrangerer bl.a. 5 temaaftner i oktober og november, hvor der skal idégeneres på en længere og mere varieret skoledag i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Alle ideer indsamles og gøres tilgængelige for skolerne i december. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Børn og Unge afholder omkostningerne forbundet med diverse temaaftner. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Børn og Unge indstiller at Børne- og Ungdomsudvalget tager notatet vedrørende ny skolereform til efterretning. Bilag: Åben - Notat vedr proces omkring ny skolereform.pdf Side 17

18 Børne- og Ungdomsudvalget, Proces vedr ny organisering af det kommunalt organiserede fritidstilbud Sagsnr.:13/10499 Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Sagsbeskrivelse: Det kommunalt organiserede fritidsområde, som dækker over SFO, Klub7000 og Ungdomsskolen, skal omstruktureres, således at der kan arbejdes i et tættere samspil med de nye folkeskoler. Børn og Unge ønsker at igangsætte arbejdet i efteråret 2013, idet folkeskolerne skal implementere en ny skolereform fra august Folkeskolereform betyder længere skoledage for alle børn og unge, og der stilles krav om at fritidsområdet medtænkes i bestræbelserne på at tilbyde børn og unge en skoledag med variation og rum til fordybelse. Klubområdet har gennem længere tid været genstand for løbende besparelser og en ny organisering har ladet vente på sig. Klubområdet er i budget 2014 blevet pålagt en mindre besparelse. Den ungdoms- og fritidspædagogiske indsats skal fremadrettet målrettes, så den på bedste vis understøtter de politiske ambitioner ude i distrikterne, hvor børnene og de unge bor. Børn og Unge ønsker at tilrettelægge en proces i efteråret 2013, hvor en bred gruppe interessenter inddrages og kommer med forslag/ideer til, hvad det er som det ungdoms- og fritidspædagogiske felt skal kunne inden for den politisk udstukne ramme. Processen kommer til at køre sideløbende med den ideudvikling (5 temaaftner) som igangsættes i relation til skolereformen. Afsættet er, at det kommunalt organiserede fritidsområde skal være med til at understøtte den politiske ambition om at alle børn og unge skal blive dygtigere, og deres social baggrund skal have langt mindre betydning for deres uddannelsesforløb. alle børn og unge skal kunne være med i fællesskaber, hvor de kan udvikle deres fulde potentiale. Økonomiske konsekvenser: I forslaget til ny organisering skal der tages højde for de politiske beslutninger i efteråret vedrørende ny folkeskolereform og øvrige budgettilretninger. Vurdering: Børn og unge vurderer Side 18

19 Børne- og Ungdomsudvalget, at ledere og medarbejdere på fritidsområdet har brug for en afklaring senest februar 2014 af, hvorledes indsatser og opgaver organiseres fra 1. august Indstillinger: Børn og Unge indstiller at Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at der igangsættes en inddragende proces i efteråret. at Børne- og Ungdomsudvalget senest i februar 2014 træffer beslutning om, hvorledes det ungdoms- og fritidspædagogiske arbejde organiseres fra 1. august Bilag: Side 19

20 Børne- og Ungdomsudvalget, Ny budgetmodel for skolerne i Fredericia Kommune Sagsnr.:13/10566 Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Sagsbeskrivelse: Børn og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde , at der skulle indhentes socioøkonomisk analyse af elevgrundlaget i distriksskolerne i Fredericia Kommune. På baggrund af det udarbejdede materiale fra Epinion ønsker Børn og Unge afdelingen at udarbejde en ny budgetmodel, som dækker den almene folkeskole og specialskolen. Baggrunden for at implementere en ny budgetmodel er dels, at Regeringen har vedtaget en Folkeskolereform, dels at udarbejde en budgetmodel, der tilgodeser de gældende politikker og en styrket decentral ledelse. Børn og Unge afdelingens ønske med budgetmodellen er: at en del af ressourcerne fordeles efter socioøkonomiske principper at udarbejde en enkel gennemskuelig og anvendelig tildelingsmodel at tildelingsmodellen bygger på aktuelle tal og elever at øge inklusionsraten ved at skabe incitamenter til udvikling af inkluderende læringsmiljøer i den almene folkeskole at øge samarbejdet mellem den almene folkeskole, PPR og de segregerede tilbud at give distriksskolelederen handlerfrihed, kompetence og værktøjer til økonomistyring at modellen følger Fredericia Kommunes Børne- og Ungepolitik. Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Modellen vil betyde en omfordeling af skoleområdets budget, delvist efter socioøkonomiske principper. I budgetmodellen skal det sikres, at skolernes økonomitildeling er af et omfang, der muliggør udvikling af inkluderende læringsmiljøer i den almene folkeskole, så det enkelte barn modtager den nødvendige faglige og sociale støtte, det har brug for. Side 20

21 Børne- og Ungdomsudvalget, Indførelsen af delvis socioøkonomisk budgettildeling vil ske over en 3 årig periode, så distriksskolerne får mulighed for at foretage en løbende tilpasning til den nye budgetmodel. Indstillinger: Børn og Unge indstiller at forslaget drøftes i Børn og Ungdomsudvalget, samt at forslaget sendes i høring hos de respektive parter. Bilag: Åben - Epinion - Skolernes sociale profil i Fredericia Kommune - Rapport pdf Åben - version4 Side 21

22 Børne- og Ungdomsudvalget, Ferieplan 2015/16 Sagsnr.:13/10387 Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Sagsbeskrivelse: Forslag til ferieplan for skoleåret 2015/16 har været til høring på skolerne, i skolebestyrelserne og i skolefritidsordningerne. Det er ved bekendtgørelse fastlagt, at sommerferien starter den sidste lørdag i juni, dvs. lørdag den Skoleafdelingen har sendt følgende forslag til høring: Skolerne: Begynder mandag den SFO: Begynder mandag den Efterårsferie: Lørdag den søndag den Juleferie: Lørdag den søndag den Vinterferie: Lørdag den søndag den Påskeferie: Lørdag den mandag den Bededagsferie: Fredag den søndag den Kr. Himmelfartsferie: Torsdag den søndag den Pinseferie: Lørdag den mandag den Sommerferie: For skolerne: Lørdag den For SFO: Lørdag den søndag den Mandag den er starten på sommerferiepasning i SFO (ugerne 27, 28, 29 og 30). I henhold til aftale mellem Fredericia Lærerkreds og Fredericia Kommune afholder lærere m.fl. i folkeskolen ferie mandag den 12. oktober til og med fredag den 16. oktober 2015 samt mandag den 4. juli 2016 til og med fredag den 29. juli Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Der er indkommet høringssvar fra en skole, mens 3 skoler ikke har udtalt sig. Side 22

23 Børne- og Ungdomsudvalget, En skole tager ferieplanen til efterretning. På denne baggrund vurderer Børn og Unge, at skolerne tilslutter sig forslaget til ferieplan. I forbindelse med juleferien vurderer skolerne selv behovet for at holde åbent i SFO ud fra retningslinjerne i Administrationsgrundlag for SFO området. Indstillinger: Børn og Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at Børn og Unges forslag til ferieplan for skoleåret 2015/16 godkendes. Bilag: Side 23

24 Børne- og Ungdomsudvalget, Lukket - Orientering Sagsnr.: Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Bilag: Side 24

25 Børne- og Ungdomsudvalget, Underskriftsside Peder Hvejsel Bente Ankersen Pernelle Jensen Jørgen Munk Hansen Jane Findahl Kirsten Hald Susanne Eilersen

26 Bilag: Specifikation af 3. budgetopfølgning BUU.xlsx Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68591/13

27 Specifikation af 3. budgetopfølgning BUU Regnskabsår 2013 Årsagskode * DKK Børne- og Ungdomsudvalget i alt -845 Serviceudgifter -845 Folkeskolerne - personale 595 NUL Udmøntning af barselsfonden 3. BO 595 Skolefritidsordningen - personale 143 NUL Udmøntning af barselsfonden 3. BO 143 Fælles aktiviteter, skoler NUL Omp. til central pulje til PAU-elever -323 Ompl. fra drift til anlæg vedr. køb af Ipads til Skoler Sikre skoleveje (12/14036) Udkontering af Borgerservice 2.0-ændret pris -9 Udmøntning af barselsfonden 3. BO 8 Ungdommens Uddannelsesvejledning 146 NUL Udmøntning af barselsfonden 3. BO 146 Skoler i alt Daginstitutioner NUL Husleje Arken overført til Dagtilbud 176 Udmøntning af barselsfonden 3. BO Daginstitutioner, udenfor takstberegning -970 NUL Omp. til central pulje til PAU-elever -970 Dagtilbud i alt 729 Klubtilbud 110 NUL Udmøntning af barselsfonden 3. BO 110 Klubtilbud i alt 110 Tandpleje 204 NUL Udmøntning af barselsfonden 3. BO 204 Pædagogisk psykologisk rådgivning 137 NUL Udmøntning af barselsfonden 3. BO 137 Forebyggende foranstaltninger 112 NUL Udmøntning af barselsfonden 3. BO 112 Adm.udgifter vedr Familie & Børnesundhed 203 NUL Udmøntning af barselsfonden 3. BO 203 Familie og Børnesundhed i alt 656

28 Bilag: Børn og unge.doc Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68688/13

29 Børn og unge opfølgning på indsatsområder 2013 Indsatsområde: 1. Innovative læringsmiljøer Daginstitutionsområdet implementerer i 2013 TABULEX, et system som skal understøtte kommunikationen internt og eksternt i institutionen. Samtidig implementeres et program til styring af årsnorm for det pædagogiske personale i dagtilbud og klubber. Der skal iværksættes et projekt med Tablets/IPads i det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Naturfagsstrategien skal omsættes i pædagogisk praksis i dagtilbud, skole og klub. Fra 2013 til 2016 indgår de nye skoler i et forskningsbaseret skoleudviklingstiltag, hvor alle skolerne vil være i dialog med en gruppe forskere på Ålborg Universitet om styrkesider, kompetenceudvikling og justeringer, der vil kunne påvirke skolens kerneydelse elevernes læringseffekt - positivt. Den nye skolestruktur skal danne ramme om flere innovative læringsmiljøer i basisskolen (0.-6. klasse) samt i de fire overbygningsenheder (7.-9. klasse). Bl.a. skal flere IT-værktøjer inddrages på alle klassetrin. Skole/hjem samarbejdet revitaliseres. Klubområdet indgår i samarbejde med UU, Arbejdsmarkedsafdelingen, unge m.fl. om at få unge i uddannelse og samtidig understøtte at de unge også gennemfører en uddannelse. ALAVU-projektet (At lære at være unge) i vestbyen vil tilsvarende arbejde med et fokus på den unge og fællesskabet og med afsæt heri afprøve nye innovative læringsrum på tværs af skole, klub, organisationer, virksomheder. Opdateret pr Status: Systemet til understøttelse af kommunikationen internt og eksternt i daginstitutionerne er under implementering. Uddannelse i brugen af systemerne finder sted i august måned, således at systemerne tages i brug fra 1. september. Korte kurser relateret til i-pad-satsningen gennemføres for lærere og pædagoger. Dagtilbud har også fået ipads ud til forsøg. Ledere og naturfagsvejledere er påbegyndt implementeringen af naturfagsstrategien i samspil med Pædagogisk Udviklingscenter under Børn og Unge. 10 sciencetalenter fra de fire overbygninger har været på talentcamp i Sorø. Innocamp 2013 afvikles med 500 deltagere i Fredericia Idrætscenter.

30 Der har været fokus på frikommuneforsøget omkring holddannelse. Der er blevet arbejdet på at få dagtilbudsområdet med i forskningssamarbejdet med Ålborg Universitet/LSP. Dette forventes at falde på plads i efteråret. ALAVU arbejder videre sammen med Ullerup Bæk Skolen. Indsatsområde: 2. Sundhed og fysisk udfoldelse Dagtilbud fokuserer på forankring af projekt Krop på det pædagogiske arbejde herunder indgår også fokus på sund mad og måltider. De nye skoler udarbejder årsplaner for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse som har både elever og forældre for øje. Der skal fokus på mere bevægelse i relation til børn og unges læreproces i dagtilbud, skole og klub. Lærer, pædagoger, andet fagligt personale og forældre arbejder sammen ift. at handle på de resultater som fremkommer i en ny profilundersøgelse af de unge i kommunen (7.-9. klasse). Klubområdet fastholder fokus på at fremme en sund livsstil i samspil med de unge. Opdateret pr Status: Der har været afholdt møder i distrikternes nye trivsels- og sundhedsråd. Der er sat fokus på at få skabt en sammenhængende sundhedsfremmende indsats i forhold til distriktets børn og unge. Tre afdelinger (Børn og unge, Familie- og Børnesundhed, Sundhedssekretariatet) arbejder sammen om en kommunal mad, måltids- og bevægelsesstrategi for 0-18 år. Forventes klar til januar. Dagtilbud er med i DGIs bevægelsesuge Vi leger (uge 39). Mere bevægelse i skolen er sat på dagsordene i forbindelse med temaaftner vedr. ny folkeskolereform. Indsatsområde: 3. Målrettede løsninger til alle børn/unge Dagtilbud, skole og klub skal i fællesskab have fokus på at løfte inklusionsstrategien. Det betyder blandt andet, at dagtilbud skal have fokus på de individuelle læreplaner, og hvordan de udmøntes i den pædagogiske praksis. På de fire nye skoler skal der etableres tværfaglige ressourcecentre, som et centralt redskab til at modvirke eksklusion af børn og unge fra skolerne. Der etableres et fælles kommunalt specialcenter med tværfaglige kompetencer, der skal kunne understøtte dagtilbud, skoler/ressourcecentre og klub. Der etableres en specialskole fra august 2013.

31 Der fastlægges en model for en række talentforløb i udskolingen, som et tilbud til særligt interesserede og talentfulde elever. Opdateret pr Status: Videns- og ressourcecenteret (VRC) er på vej med et ydelseskatalog til dagtilbud og skoler. De nye ressourcecentre på skolerne har fået startet samspillet med det kommunale Videns- og Ressourcenter op ift. skolernes inklusionsindsatser. På småbørnsområdet er der fortsæt fokus på at udvikle de etablerede inklusionspladser i daginstitutionerne. Indsatsområde: 4. Børn og unge med ansvar og medindflydelse i en globaliseret verden Ideer fra fælles elevrådsdag i efteråret 2012 skal omsættes. De nye skoler etablerer internationalt skolesamarbejde. Aktiviteter initieret af Ungebyråd skal så vidt muligt bakkes op og understøttes. Der skal arbejdes med udvikling af tværgående fritidstilbud i Fredericia Kommune, hvor klubområdets struktur, indhold og ledelsesforhold analyseres med henblik på en tilpasning så det optimerer børn og unges behov for social læring, innovation og kreativitet. Der skabes et sammenhængende tilbud omkring medindflydelse og medbestemmelse i forhold til midtbyens arenaer, ungdommens hus, de orange haller og gasværksgrunden og volden. Opdateret pr Status: De fire distriktsskoler er kommet i gang med et regionalt EU-skolepartnerskab, som løber hen over de kommende to år. De nye elevråd har været samlet på tværs, hvor de har ideudviklet på aktiviteter, som de gerne vil arbejde for at iværksætte på skolerne. Projekt-Fritidspas har lavet midtvejsevaluering, der viser gode og interessante resultater. Der arbejdes med klub/ungdomsskoleområdet/ungebyrådet i efteråret ift. den kommende skolereform. Ungebyrådets aktiviteter Ungebyrådet har arbejdet med koblingen til Fredericia Byråd og det kommende kommunalvalg..

32 Bilag: Udkast til styrelsesvedtægt for daginstitutioner og dagpleje oktober 2013 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65335/13

33 Institutionsafdelingen - Daginstitutioner Dato: Udkast til Styrelsesvedtægt for daginstitutioner og dagpleje Mål og rammer 1. Fredericia Kommunes mål og rammer for børnenes ophold i dagtilbud efter Dagtilbudslovens 14 og de kommunale målsætninger fastsættes ved den årlige budgetvedtagelse, hvor de økonomiske rammer og forudsætninger for institutionernes drift indgår. Daginstitutionernes formål er i overensstemmelse hermed at være dagtilbud for børn i alderen 0 til 5 år. Fredericia Kommunes institutioner er opdelt i 4 distrikter med 5 forældrebestyrelser og 24 forældreråd som illustreret ved følgende diagram:

34 Forældreråd 2. Forældrerådet består af 3 5 repræsentanter valgt af og blandt forældre til børn i institutionen samt 1-2 repræsentanter valgt af og blandt de fastansatte medarbejdere i institutionen. Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen har stemmeret. I institutioner med mere end 4 børnegrupper bør antallet af forældrerepræsentanter være 5. Tilsvarende kan antallet af medarbejderrepræsentanter forøges fra 1 til 2, såfremt medarbejderne har ønske derom. I daginstitutioner med en handicap- eller specialpædagogisk afdeling eller handicapgruppe skal forældre til disse børn tilbydes en plads i forældrerådet, indenfor det angivne antal medlemmer. Ud over forældrerådets medlemmer vælges 2 suppleanter for forældrerepræsentanterne og 1-2 suppleanter for medarbejderrepræsentanterne. En suppleant indtræder i forældrerådet, når et rådsmedlem udtræder. 2

35 Valg til forældrerådet 3. Forældrerepræsentanterne i forældrerådet og suppleanterne for disse vælges på et forældremøde, som afholdes inden 15. oktober. Valget indkaldes af det siddende forældreråd. I lige år vælges 1 (2) forældrerepræsentanter, og i ulige år vælges 2 (3) forældrerepræsentanter. Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget og løber i 2 år, til nyvalg har fundet sted. Den pædagogiske leder er sekretær for forældrerådet. Genvalg kan finde sted, og der kan ikke stemmes pr. fuldmagt. Alle forældrerådsmedlemmerne har efter forvaltningslovens 27 tavshedspligt, når der er tale om oplysninger, der efter loven betegnes som fortrolige, eller som i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde af hensyn til offentlige eller private interesser. Suppleanterne vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antallet af stemmer. Medarbejderrepræsentanterne i forældrerådet og suppleanterne for disse vælges på et personalemøde for alle ansatte medarbejdere i institutionen, bortset fra lederen. Personalemødet afholdes inden udgangen af oktober kvartal, dog skal medarbejderrepræsentanterne være valgt inden det forældremøde, hvor forældrerepræsentanterne vælges. Der vælges en medarbejderrepræsentant i lige år og en medarbejderrepræsentant i ulige år, hvis der er 2 repræsentanter. Valgperioden påbegyndes samtidig med de nyvalgte forældrerepræsentanters valgperiode. Suppleanterne vælges for et år ad gangen og indtræder i forældrerådet i den rækkefølge, de er valgt, dvs. i forhold til antallet af stemmer. Valgbarhed 4. Forældre med børn i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende forældrerepræsentanter i forældrerådet/bestyrelsen. Ved afstemning kan der afgives en stemme pr. indskrevet barn i institutionen. Der vil kunne tillægges andre end de biologiske forældre valgbarhed og valgret. 3

36 Herved forstås f.eks.: Personer, som har et barn i døgnpleje efter Lov om social service. Personer, der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn, som tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet. (Det er herved en forudsætning, at forældremyndigheden over barnet ikke ved aftale er delt mellem forældrene) Ugifte fædre/mødre, der tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet. Fastansatte medarbejdere i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Medarbejdere i institutionen er ikke valgbare som forældrerepræsentanter. Formand og næstformand 5. Forældrerådet vælger selv sin formand og næstformand af og blandt forældrerepræsentanterne i forældrerådet. Institutionens leder indkalder til det konstituerende møde, som skal finde sted inden 14 dage efter valget af forældrerepræsentanter til forældrerådet. Forretningsorden 6. Det er forældrerådets opgave at varetage styrelsen af institutionen inden for de rammer, som Fredericia Kommune har fastsat. 7. Forældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Dog kan der træffes uopsættelige beslutninger af leder formand i fællesskab. Disse beslutninger skal på førstkommende bestyrelsesmøde forelægges bestyrelsen. 8. Der kan kun træffes beslutninger og handles på forældrerådets vegne i møder eller på anden skriftlig vis, herunder ved korrespondance via . Forældrebestyrelse for de kommunale institutioner og den kommunale dagpleje 9. Forældrebestyrelsen består af 1 forældrerepræsentant for hver institution i området (valgt på forældremøde vedr. forældreråd), 1 forældrereræsentant for områdets dagpleje, samt maksimalt 3 medarbejderrepræsentanter for området. Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen har stemmeret. 4

37 Såfremt forældrerepræsentanterne ikke udgør flertallet i bestyrelsen under møderne, tæller formandens stemme dobbelt ved afstemninger. Distriktslederen er sekretær for forældrebestyrelsen. En repræsentant for områdets pædagogiske ledere kan deltage som observatør med taleret. Ud over bestyrelsens medlemmer vælges suppleanter for forældrerepræsentanterne og suppleant for medarbejderrepræsentanterne. En suppleant indtræder i bestyrelsen, når et bestyrelsesmedlem udtræder som følge af, at tilknytningsforholdet til institutionen ophører. En medarbejderrepræsentant udtræder af forældrerådet/bestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret sin opsigelse til kommunen eller har modtaget sin opsigelse fra kommunen. Suppleanten indtræder herefter i forældrerådet/bestyrelsen. Herudover indbydes suppleanterne til møder i bestyrelsen i det faste bestyrelsesmedlems fravær (grundet sygdom, udlandsrejse etc.), med henblik på at tilsikre informationsdeling med de respektive huses forældreråd. Når en suppleant ikke har funktion som stedfortræder i forældrebestyrelsen, kan suppleanten deltage i forældrebestyrelsesmøder uden stemmeret. Valg til forældrebestyrelsen 10. Ved de respektive valg til forældrerådene vælges der også 1 forældrerepræsentant fra hver institution til områdets forældrebestyrelse. Den repræsentant, der vælges til forældrebestyrelsen, er samtidig valgt til forældrerådet. Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget og løber i i max. 2 år, og til nyvalg har fundet sted i de respektive forældreråd. Genvalg kan finde sted og der kan ikke stemmes pr. fuldmagt. Alle forældrebestyrelsesmedlemmerne har efter forvaltningslovens 27 tavshedspligt, når der er tale om oplysninger, der efter loven betegnes som fortrolige, eller som i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde af hensyn til offentlige eller private interesser. Suppleanterne vælges for et år ad gangen. 5

38 Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen og suppleanten for disse vælges på et fælles område personalemøde for alle fastansatte medarbejdere i områdets institutioner, bortset fra de pædagogiske ledere og distriktsledere. Medarbejderrepræsentanterne skal være valgt inden det forældremøde, hvor forældrerepræsentanterne vælges. Valgperioden påbegyndes samtidig med de nyvalgte forældrerepræsentanters valgperiode. Suppleanterne vælges for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Afstemningsregler Valg til forældreråd og bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, dvs. valgt er den/de personer med flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed, hvorved der ikke kan træffes afgørelse om, hvem der er valgt til forældreråd / bestyrelsen, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer. I tilfælde af stemmelighed foretages valget ved lodtrækning. Udtræde af forældrerådet og bestyrelsen. Et forældrevalgt forældreråds-/bestyrelsesmedlem udtræder af forældrerådet og bestyrelsen, når medlemmets barn udmeldes/ er udmeldt af institutionen, hvorefter suppleanten indtræder. Forældreråds-/Bestyrelsesmedlemmet kan dog undtagelsesvis fortsætte i forældrerådet/bestyrelsen frem til næste valg, såfremt der er almindeligt flertal herfor i den øvrige del af forældrerådet/bestyrelsen. Et forældrevalgt forældreråds-/bestyrelsesmedlem kan i øvrigt udtræde af forældrerådet/bestyrelsen efter skriftlig meddelelse til formanden. En medarbejderrepræsentant udtræder af forældrerådet/bestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret sin opsigelse til kommunen eller har modtaget sin opsigelse fra kommunen. Suppleanten indtræder herefter i forældrerådet/bestyrelsen. Formand og næstformand 11. Forældrebestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand af og blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Områdelederen indkalder til det konstituerende møde, som skal finde sted inden 14 dage efter valget af forældrerepræsentanter til forældrebestyrelsen. Forretningsorden 12. Det er forældrebestyrelsens opgave at varetage styrelsen af institutionen inden for de rammer, som dagtilbudsloven og Fredericia Kommune har fastsat. 6

39 13. Forældrebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Dog kan der træffes uopsættelige beslutninger af leder og formand i fællesskab. Disse beslutninger skal på førstkommende bestyrelsesmøde forelægges bestyrelsen og godkendes. 14. Der kan kun træffes beslutninger og handles på forældrebestyrelsens vegne i møder. Pædagogisk læreplan 15. Distriktslederen i området er ansvarlig for at samle og offentliggøre de pædagogiske læreplaner for distriktet, samt at læreplanerne evalueres årligt. Distriktslederen skal angive, hvordan distriktets daginstitutioner vil følge op på resultaterne. Det er de pædagogiske ledere i husene, der er ansvarlig for at inddrage forældrerådene i processen vedrørende de pædagogiske læreplaner. Forældrerådene skal inddrages i de forskellige faser af arbejdet med den pædagogiske læreplan. Dette indebærer, at forældrerådene skal inddrages i forhold til: Udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan Evalueringen af den pædagogiske læreplan Opfølgning og evalueringen af den pædagogiske læreplan. Distriktslederen og distriktets ledere sikrer løbende som led i inddragelsen, at forældrebestyrelsen får forelagt det arbejde, som ledelse og medarbejdere foretager sig i forbindelse med udarbejdelse, godkendelse og evaluering af samt opfølgning på den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan godkendes af Byrådet. Distriktslederen og distriktets ledere bør som led i planlægningen af processen se på, hvor i procesforløbet forældrenes inddragelse kan være særlig relevant. Inddragelsen er en aktiv proces, hvor forældrebestyrelsen får lejlighed til at bidrage med forældrebestyrelsens ønsker til udarbejdelse og evaluering af samt opfølgning på den pædagogiske læreplan. Inddragelsen sikrer, at forældre får indflydelse på de områder, hvor forældrene kan have kendskab og viden, der kan bidrage til processen med de pædagogiske læreplaner. Kompetence forældrebestyrelse og forældreråd 16. Forældrebestyrelsen har kompetence på følgende områder: 7

40 Pædagogiske principper med fokus på indsatser på tværs. Principper for fastlæggelse /udformning af institutionens ydelser. Principper for anvendelse af budgetramme. Mulighed for at uddelegere budgetområder til forældrerådene f.eks. børnerammen Forældrebestyrelsen har indstillingsret på følgende områder: Ansættelse af distriktsleder indstilles til chefen for Børn og Unge Indstillingsret ved ansættelse af pædagogisk leder indstilles til områdeleder Placering af institutionens åbningstid indstilles til Børn og Unge afdelingen. Eventuel ferielukning indstilles til Børn og Unge afdelingen. Forældrerådet har kompetence på følgende områder: Forældrerådene tager sig af det nære samarbejde, eks. forældrearrangementer, i samarbejde med ledelsen. Arbejder med principper for det pædagogiske arbejde. Inddrages i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Implementering af forældrebestyrelsernes arbejde med indsatsområder og principper. Ansættelsesudvalg: Ved ansættelse skal der nedsættes et ansættelsesudvalg, som har den rette repræsentation fra bestyrelse/forældreråd samt ledelse og medarbejder. Møde for lukkede døre 17. Forældrebestyrelsen kan beslutte at afholde et møde eller en del deraf for lukkede døre. Forældrebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne. Distriktets leder 18. Distriktslederen har den administrative, personalemæssige og pædagogiske ledelse af distriktets institutioner og er ansvarlig for daginstitutionens virksomhed overfor bestyrelsen og Børne- og Ungdomsudvalget/Børn & Kultur. 8

41 Distriktslederen er ansvarlig for, at de til forældrebestyrelsen henlagte sagsområder forelægges denne. Distriktslederen fungerer som forældrebestyrelsens sagsbehandler/sekretær og deltager i forældrebestyrelsens møder uden stemmeret. Ved distriktslederens fravær varetages opgaven af en af distriktets pædagogiske ledere. Distriktslederen er garant for at de beslutninger der træffes, er i overensstemmelse med Fredericia Kommunes udmeldte politikker og målsætninger for området. Distriktslederen er overfor Byrådet garant for, at de beslutninger der træffes i forældrebestyrelsen er lovlige, og udmønter beslutningerne i driften. Ændring af vedtægter 19. Ændringer af vedtægterne kan kun foretages af Fredericia Kommune efter forudgående indhentet udtalelse hos forældrebestyrelserne. Fredericia Kommune kan ændre styrelsesvedtægten med 3 måneders varsel. Ændringer med kortere varsel kan ske, hvis forældrebestyrelsen og Fredericia Kommune er enige herom. Godkendt af Fredericia Byråd den

42 Bilag: Arken tilsynsrapport juni 2013 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62874/13

43 Tilsynsrapport vedrørende privatinstitutionen Arken, Havepladsvej Fredericia 10. september 2013 Baggrund Tilsynsrapporten er udarbejdet af UdviklingsForum på opdrag af Institutionsafdelingen, Fredericia Kommune. Med hensyn til rammer, vurderingsgrundlag m.v. henvises til mail fremsendt af Fredericia Kommune til Arken. Heri er en orientering vedrørende Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning vedr. tilsyn samt information om fremtidige tilsyn. Uanmeldt tilsyn Der er foretaget et uanmeldt tilsyn 23. maj Her deltog to konsulenter fra UdviklingsForum: Karin Lykke og Søren Gundelach. Det uanmeldte tilsyn bestod i 1) et kort introduktionsmøde med lederen, 2) observationer af det pædagogiske arbejde 3) en kort afsluttende samtale med lederen. Dokumenter Efter tilsynsbesøget har Arken på anmodning tilsendt UdviklingsForum alle de for tilsynet relevante dokumenter. Det drejer sig om 1. Oversigt over mødedeltagere til tilsynsmødet. 2. Oversigt over lederes og medarbejderes stilling, uddannelse, ugentlige timetal, anciennitet i huset, kurser/efteruddannelse sygefravær. 3. Læreplan og virksomhedsplanfremgår af børnehavens hjemmeside Dokumenter vedlægges tilsynsrapporten. Aftalt tilsynsmøde Der blev efterfølgende afholdt et på forhånd aftalt tilsynsmøde den 18. juni kl i Arken. Fra Arken deltog: Ivan Eskol, Formand Børnenes Vel, Mette Hosbjerg, Formand for bestyrelsen i Arken, Michael Rasmussen, næstformand i bestyrelsen i Arken, Luise Juulsen, forældre på Pandastuen, Anne Kristina Christensen, forældre på Tigerstuen, Margith Heebøll, Souschef og pædagog på Tigerstuen, Ingelise Helmin, pædagog elefantstuen og Lisbeth Skov Hosseini, leder Fra UdviklingsForum deltog konsulenterne Karin Lykke og Søren Gundelach. Mødet havde følgende dagsorden: 1. Præsentation 2. Formålet med tilsynsmødet 3. Drøftelse af dokumenter fremsendt fra daginstitutionen Arken på baggrund af det uanmeldte tilsynsbesøg 4. UdviklingsForum sammenfatter tilsynet (det uanmeldte tilsyn og tilsynsmødet). UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, telefon ,

44 Arkens rammer m.v. I forbindelse med det uanmeldte tilsyn i maj 2013 oplyste lederen i den indledende samtale følgende: Børnehaven er organiseret i Børnenes vel, der er en interesseorganisation for både selvejende og private institutioner. Administration og løn varetages af Frie børnehaver. Der er indskrevet I alt 60 børn. Der er en vuggestuegruppe med 11 børn, der snart kommer op på 12. Der er to børnehavegrupper med henholdsvis 25 og 24 børn. Grupperne er oprindeligt normeret til 22 børn. Institutionen er godkendt til 74 børn, men så mange børn ønsker institutionen ikke at have. Der er 15 børn på deltid (7 timer), resten er på fuld tid. Fremover vil børnehaven indføre et loft på 10 børn, der kan bevilliges deltid. Børnehaven var for et par år siden lukningstruet grundet dårlige bygninger. Bygningen er siden renoveret af boligforeningen. Problematikkerne i at være en selvejende institution efter at områdeledelse blev indført, gjorde at børnehaven valgte at blive privat. Endvidere ønskede børnehaven at blive privat, fordi kommunen ville nednormere børnetallet, og børnehaven på grund af faldende børnetal havde været lukningstruet to gange primært på grund af Arkens dårlige stand. Børnehaven blev renovereret i Efterfølgende har kommunen villet nednormere børnehaven på grund af det faldende børnetal i kommunen. Dette fik børnehaven ændret efter en del korrespondance og møder med forvaltningen. Der er generelt et godt samarbejde med kommunen, men det er problematisk, at institutionen endnu ikke har fået økonomisk overblik i forbindelse med overgangen til privat. Det var kommunen, der styrede økonomien frem til d. 28/ Det er elderens vurdering, at eefter at Arken er blevet en privat institution har det betydet, at lederen har mere tid i huset, og at institutionen har en bedre personalenormering. Med hensyn til eventuel opnormering af personaletimer udviser børnehaven forsigtighed, det hele er stadig nyt. Der er generelt et meget stort engagement fra forældrene, og en del af det planlagte samarbejde med forældrene er bygget op om årstidsfester: Maj-fest, høst-fest, lanterne-fest, julefest, fastelavnsfest, påskefest. Der serveres frugt samt friskbagt brød hver dag både morgen og eftermiddag. Om tirsdagen serveres smør-selv, om onsdagen serveres en lun ret. De øvrige dage har børnene madpakker med. Det er personalet, der står for madlavningen, som en pædagogisk aktivitet, hvor børnene deltager. De to børnehavegrupper skiftes til at have ansvar for køkken og legeplads en uge af gangen. Pædagogerne har hver 4 timer om ugen til andet arbejde (fuldtids pædagog). Dermed adskilles børnetid og tid til andet arbejde. Andet arbejde omfatter: handleplaner, møder, forældresamtaler m.m. Det vil sige alt hvad der ikke er direkte kontakt til børnene. Indtryk fra det uanmeldte tilsynsbesøg d. 23. maj 2013 Efter den indledende samtale med lederen gik konsulenterne på egen hånd rundt i institutionen. På personalestuen hænger gode råd om sprog. F.eks.: Forklar ord, som børnene ikke kender i forvejen Udkast til tilsynsrapport Arken august side 2

45 Fællesrummet: Dejligt stort rum med klapborde. Her sidder storbørnsgruppen alene og spiser med en dør åben ind til en af stuerne. Børnene klarer det fint. Storbørnsgruppen har som regel samling for sig selv hver dag inden spisning. Tigerstuen: Der er bordkort med børnenes navne på bordene i forbindelse med spisning. Børnene finder på den måde den plads, som de skal sidde på. To børn fra Tigerstuen sidder i gangen ved et lille bord, hvor de har fået lov til at spise for sig selv. Elefantstuen: Her sidder 19 børn og tre voksne og spiser. Der spises ved tre borde, men ved det ene bord har børnene fået lov til at sidde selv. Der er stearinlys på bordene. Døren er åben ind til storbørnsgruppen, og der er jævnlig en hyggelig kontakt til børnene. Gennem den åbne dør Ved et ene bord snakker børn og voksne om det at have venner. Den voksne spørger ind til, om børnene har en bedste ven, og hvem det er. Der tales om, at det er dejligt at have venner. Ved et andet bord er børnene nysgerrige og spørger ind til, hvem jeg (konsulenten) er, hvor jeg kommer fra, og hvorfor jeg er der. Jeg forklarer, og den voksne bakker op ved at fortælle, hvordan man kan komme til Aarhus. Et barn synes, at hans rugbrød er for stor. En voksen tager en kniv og giver den til barnet Værsgo. Barnet tager imod kniven, siger Tak og skærer sin rugbrød over. Det hele foregår stille og roligt, der er en hyggelig dialog ved alle bordene. En voksen siger pludselig: Ssh prøv lige at høre efter, alle Elefanter. Den voksne peger på et par børn og fortsætter: Kan I ikke lige fortælle, hvad det var for et dyr, som vi så nede i byen?. En pige svarer: Et æsel!. Ja siger den voksne. Og ham manden, der trak æslet havde noget mærkeligt tøj på. Han havde f.eks. et klæde over hovedet. En anden voksen svarer: Måske det var Jesus, han trak jo et æsel. Der opstår en snak ved de forskellige borde om, hvem Jesus er, og ved det ene bord henvises bl.a. til dengang, de var i kirke til jul. Ved et andet bord opstå en konflikt. En pige siger små-klynkende: Neeej, jeg gider ikke have det. Den voksne siger: Du er gal på Alfred nu, kan jeg se! Alfred du skal lige høre, hvad Mille vil sige til dig. Mille siger: Du skal lade være. Alfred Ok så. Ind imellem dæmpes storbørnene gennem den åbne dør, men det er helt ok, at der snakkes og grines. Da børnene er færdige med at spise, er der en pige, der deler chokoladekiks ud til alle børnene i institutionen. En dreng kan ikke tåle mælk, og en voksen siger, at hun vil hente nogle figen-skiver, som han kan få i stedet. Skiver, hvad er det? spørger en dreng. Den voksne forklarer, at det er nogle stykker, som man kan skære af en stor figenstang. Det kan altså også være æbleskiver svarer drengen, og den voksne svarer, at det er korrekt, og så opstår en snak om, at skiver kan være mange ting. Indretning af Elefantstuen: Stuen er lidt mørk, men der er god plads og velindrettede hjørner. Bl.a. er der en gammel lænestol i det ene hjørne. Der er tallene fra 1-10 på væggen, og langs loftet er alfabetet med både store og små bogstaver. Der er børnetegninger og billeder i børnehøjde. Der står en udstoppet ræv i vindueskarmen. Der er the-køkken på stuen. Her er god plads. Iagttagelser fra garderoben: Her er en hyggelig stemning. Der sidder en voksen, der guider og hyggesnakker med børnene. Der kommer børn ud i garderoben fra begge børnehavegrupper. Efter lidt tid kommer endnu en voksen. Her er dialog/ snak omkring lidt af hvert: Wow det er flot, at du har spist det hele i dag siger den voksne til et barn. Hov, du har hjemmesko på. Ja siger barnet. Skal du ikke have rigtige sko på ud? Jo det skal jeg da. Pu-ha det var godt, hvad tror du ikke din mor og far ville have sagt, hvis du have taget hjemmeskoene på ud Der grines. Pia jeg gider ikke have jakke på! Pia svarer: Nå, men det skal du (med en varm stemme). Barnet: Nå, men jeg kan ikke lyne. Pia: Det hjælper jeg dig Udkast til tilsynsrapport Arken august side 3

46 da bare med. En pige har taget gummistøvler på. Den voksne: Du skal lige se, om du ikke har nogen kondisko i stedet for gummistøvler. Barnet: Det har jeg. Den voksne: Ok, så skal du lige tage dem på. Barnet: Ok. Der knuses, krammes og pjattes. Generelt anvender personalet rare og hyggelige tonefald når børnene bliver gjort opmærksom på det, de skal. Legepladsen: Det er en pædagogisk meget hensigtsmæssig indretning af legepladsen blandt andet med mange forskellige kroge og hjørner. Det er muligt at komme hele vejen rundt om huset. Der er en god bevoksning, der giver mulighed for at gemme sig og for at lege hule. Her er mange skure. Det er en flot legeplads, og samtidig er der mulighed for at grave huller. Der er en række halvåbne rum, hvor børnene kan være under halvtag samtidig med, at de er uden for og med på legepladsen. Det er en legeplads, hvor man kan lege i store og små grupper, og hvor der også er rum til at være sig selv. Drøftelser på tilsynsmødet 18. juni Mødet blev indledt med at Børnenes vel fortalte om deres interesse for børnehaven og om bestyrelsens arbejde. Konsulenterne tog udgangspunkt i børnehavens pædagogiske læreplan. Der bliver lagt stor vægt på børnenes sproglige, følelsesmæssige og sociale udvikling. Børnenes tryghed bliver vægtet højt. I denne periode har institutionen fokus på sproget i hverdagens pædagogiske arbejde. Det er vigtigt at inddrage børnene i at tage ansvar for hinanden. Konsulenterne fremhævede muligheden af, at børnehaven i den pædagogiske læreplan også beskæftiger sig med børns kompetencer, og det at børn er glade for at kunne noget, at være dygtige. Leder og personale nævner, at man i personalesamarbejdet arbejder med praksisfortællinger, hvilket vil sige, at personalet tager udgangspunkt i praksis og skriver ud fra dette både i forhold til pædagogik og i forhold til det indbyrdes samarbejde. Der er en tryg personalegruppe, der tør fortælle også om det, der ikke virker. Der er en god kultur i børnehaven for at give konstruktiv kritik. Det være sig både i forhold til personalesamarbejde og forældresamarbejde. I hverdagen er alle opmærksomme på at give hinanden respons. Medarbejderne evaluerer meget i hverdagen. Der er som oftest tale om skriftlige evalueringer, som bliver samlet i mapper, og evalueringerne bliver brugt ved planlægning af lignende aktiviteter. På stuemøderne diskuterer leder og medarbejdere pædagogiske overvejelser både i forhold til planlægning og i forbindelse med gennemgang af børnene. Ud fra diskussionerne laves køreplaner for de enkelte børn. Personalet er meget forskelligt, så de komplementerer hinanden rigtig godt. Der er en god balance i personalegruppen, og lederen fremstår med en god faglig og ledelsesmæssig ballast. Børnehavens medarbejdere deltager løbende i kurser og temadage, hvilket er rigtig godt men det er også vigtigt at have øje for, at kursernes indhold bliver implementeret i hverdagens praksis. Der skal ske en udvikling, så man ikke falder i søvn. Børnehavens medarbejdere nævnte at de lægger stor vægt på at der er overensstemmelse mellem det de skriver og siger, at de gør, også er det, de reelt gør. Børnehaven er med i et samarbejde med de øvrige private institutioner i kommunen. Der bliver for eksempel nedsat netværksgrupper i forhold til aktuelle emner. Der er også blevet etableret et samarbejde mellem de forskellige bestyrelser. Forældresamarbejde Leder og medarbejdere vurderer at mellem 1/4 1/5 del af børnene er udsatte på den ene eller anden måde. Medarbejderne gør meget ud af at være åbne i forhold til forældrene, bl.a. har forældrene adgang til Udkast til tilsynsrapport Arken august side 4

47 alt det skriftlige materiale om deres barn. Personalet tager fat i forældrene, hvis de fornemmer, at der er noget, som de er utilfredse med. Der skal ryddes op inden problemerne bliver store. På tilsynsmødet gav forældrene udtryk for meget stor tilfredshed med institutionen, og flere forældre nævnte konkrete eksempler på, hvordan medarbejderne giver forældrene præcise tilbagemeldinger på, deres barns trivsel ikke mindst i situationer, hvor der er små og større kriser, fx i forbindelse med barnets start i institutionen, hvis der er uro på barnets hjemmefront o.l.. Medarbejderne udtrykte det på denne måde: Vi er ikke perfekte, men vi gør det så godt vi kan. Vi kan altid udvikle os, - så vi tager gerne imod konstruktiv kritik. Konklusion På baggrund af observationerne på det uanmeldte besøg, dialogerne på tilsynsmødet samt gennemgang af institutionen skriftlige materialer samt på hjemmesiden er det UdviklingsForums vurdering, at børnehaven fuldt ud lever op til Fredericia Kommunes godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Med venlig hilsen Søren Gundelach UdviklingsForum Udkast til tilsynsrapport Arken august side 5

48 Bilag: Arken kommentarer til tilsynsrapport juni 2013 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62875/13

49 Tilsynsrapport Mange tak for tilbagemeldingen. Det er dejligt når der kommer nogle udefra og ser tingene med andre øjne. Vi synes det er nogle gode observationer i gjort og vi har ikke umiddelbart nogle kommentarer eller uenigheder. Dog nogle få faktuelle rettelser. Side 2 Arkens rammer: Børnenes Vel er en interesseorganisation for både selvejende og private institutioner. Vedr. begrundelserne for privatisering. Vi har været lukningstruet, men dette var primært p.g.a. Arkens dårlige stand før renoveringen i Efterfølgende har man, som I også skriver, villet nednormere os, på grund af det faldende børnetal i kommunen. Dette fik vi ændret efter diverse brevskriverier og møder med forvaltningen. Så bekymringerne om, hvad bliver mon det næste? - og problematikkerne i at være en selvejende institution efter at områdeledelse er blevet indført, gjorde at vi valgte at blive private.

50 Bilag: Dagmargården - kommentar til tilsynsrapport Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60929/13

51 From:Lis Tarnow To:Flemming Fogtmann Nielsen Subject:kommentare til tilsynsrapport Hej Flemming Vi har igen haft tilsyn fra Udviklingsforum Den rapport de har tilsendt os har vi forskellige udtalelser til som jeg har sendt til Søren Gundelach.. Dagmargårdens bestyrelse, ledelse og personale ønsker at vores kommentarer blive vedlagt rapporten når den skal i byrådet til behandling. Hilsen Lis.

52 Fredericia den Bestyrelsen, personalet og ledelses kommentarer til tilsynsrapport 17.juni Kursusvirksomhed: Tilsynet undlader at kommentere på, at Dagmargården i en lang periode har arbejdet med pædagogisk implementering af ny og anderledes daglig praksis, der har krævet personalets og ledelsens fulde fokus. Vurderingen har derfor været, at det er vigtigere for personalet og ledelsen at bruge tiden på at blive dygtigere til de pædagogiske tiltag, vi har gang i dagligt, og som vi ønsker underbygget, end at deltage i ekstern/intern kursusvirksomhed. Der arbejdes med teamsamarbejde i de forskellige stuegrupperinger. Der holdes stuemøder hver 14. dag, hvor stuens personale skal planlægge de kommende 14 dages arbejde. Denne planlægning skal være med til at højne den pædagogiske praksis. Da personalet ikke tidligere har arbejdet procesorienteret og med dialogisk fokus på deres arbejde, har det været krævende at italesætte egne pædagogiske holdninger og diskutere dem i teamet for at kunne finde fælles fodslag. Der ud over har personalet og ledelsen arbejdet aktivt med, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde er en fælles sag for Dagmargården og derfor skal kunne ses, uanset hvor barnet er i systemet. Daglig dokumentation er et nyt til tiltag for personalet. Dokumentationen retter sig mod at kunne bruge Dagmargårdens pædagogiske læreplaner aktivt i det daglige pædagogiske arbejde. Denne tankegang er ny for personalet, og den kræver tid at blive fortrolig med. At kunne udføre daglig dokumentation professionelt og kvalificeret kræver, at teamet på en anden måde har deres pædagogiske holdninger og aktiviteter oppe til åben debat hele tiden. Individuelle handleplaner for det enkelte barn, der indeholder væsentlige områder i barnet udvikling og adfærd, er ligeledes en krævende proces. Ikke at skrive indholdet men at løfte indholdet op i et mere professionelt plan, hvor teamene anvender deres pædagogiske indsigt til at beskrive, hvad de ser, og især beskrive hvilken pædagogisk indsats de vil foretage sig som konsekvens af deres evt. bekymring. På fællesmødet (med tilsyn og bestyrelse) nævnte daglig pædagogisk leder Lene Munk-Andersen, at Dagmargården har planer om, at personalet på skift skal deltage i ICDP (Relations- og ressource orienteret pædagogik), fordi det ligger fint i forlængelse af den pædagogiske praksis Dagmargården arbejder med at indføre. Denne kommentar omkring kursusvirksomhed nævnes ikke i tilsynsrapporten. Vedligehold: Alle på Dagmargården ville ønske, at vi havde den økonomiske formåen til at renovere hele bygningen, men det har vi ikke. Dagmargårdens bygninger går i 2007 tilbage til Den private institution Dagmargården. Ved denne overdragelse ønsker Fredericia Kommune et million beløb, i kompensation for den tid de har haft bygningerne, uden bygningen ved overtagelse fremstår som velholdt. Den private daginstitution Dagmargården Dalegade 12-14, 7000 Fredericia Telefon Mail

53 Der har især i år 2013 været afholdt store udgifter til renovations opgaver, som var helt påkrævet. Vedligehold der ikke umiddelbart er synlig for beskueren som f.eks. Lydisolering af lofter (krav fra arbejdstilsynet, beløb ca ,- om året over 4½ år). Reparation og fornyelse af store dele af hoved kloak system i kælder samt renovation af børnetoiletter. Gennembrydning af væg mellem to stuer i stueetagen og hvad det medfører. Mange forskellige små reparationer og vedligehold udført af tømrer og elektriker. Indkøb af nyt komfur og ovn til køkken. Etc. Da vi har flyttet rundt på børnegrupperne, for bedre at kunne tilgodese de fysiske rammer i forhold til den pædagogik og det samarbejde vi gene vil stå for, vil der komme huller i væggene, når ting hænges op og tages ned. Vi håber som privat institution at forældrene på vores arbejdsdage vil hjælpe os med det. Tilsynets kommentarer omkring deres umiddelbare indtryk af den æstetiske dimension tager personale og ledelse til efterretning og anvender som fokuspunkt på kommende personalemøder under overskriften Hvordan går vi fra en institutionspræget oplevelse af vores institution, til en oplevelse af den privat individualitet, der afspejler vores pædagogik Forældre samarbejde: Efter vores mening lægger tilsynet for megen vægt på den i forhold til forældregruppens størrelse få klager, der har været. Det er vores oplevelse, at hovedparten af vores forældregruppe er godt tilfredse med såvel personale som den pædagogik, Dagmargården står for. Til forskel fra en kommunal institution er Dagmargården som privat institution et aktivt tilvalg, eller fravalg forældrene gør. Ved forældrenes besøg på Dagmargården, inden indmeldelse af deres barn, har de mulighed for at finde ud af, om vores pædagogiske og omsorgsmæssige tilbud foregår indenfor rammerne af det, de ønsker sig i forhold til pasning og aktivering af deres barn. Vores meget åbne dialog med forældregruppen gør, at vi får mange gode tilbagemeldinger og ideer, og at forældregruppen har rig mulighed for at ytre sig om alle forhold. Forældrenes henvendelser og snakke med personalet og ledelsen bliver altid taget alvorligt. Forældre tilfredshedsundersøgelser kan i nogle tilfælde være en god ide, især hvis man ikke synes, man har kontakt med forældregruppen. Samarbejde med andre private institutioner: Ledelsen i Dagmargården deltager ikke p.t. i noget samarbejde med de øvrige private institutioner i Fredericia Kommune. Der har været indledt et samarbejde, med de på det tidspunkt to mindre institutioner der blev private. Vi måtte dog konstatere, at der ikke var nogen sammenfald i de problemstillinger, vi kæmpede med, og der var vigtigt for de to øvrige institutioner i deres dagligdag. Det er da ikke umuligt, at vi på et senere tidspunkt vil tage kontakt til den anden store institution, der er blevet privat. Med venlig hilsen Lis Tarnow Leder. Den private daginstitution Dagmargården Dalegade 12-14, 7000 Fredericia Telefon Mail

54 Bilag: Dagmargården - kommentar til tilsynsrapport af Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60929/13

55 Fredericia den Bestyrelsen, personalet og ledelses kommentarer til tilsynsrapport 17.juni Kursusvirksomhed: Tilsynet undlader at kommentere på, at Dagmargården i en lang periode har arbejdet med pædagogisk implementering af ny og anderledes daglig praksis, der har krævet personalets og ledelsens fulde fokus. Vurderingen har derfor været, at det er vigtigere for personalet og ledelsen at bruge tiden på at blive dygtigere til de pædagogiske tiltag, vi har gang i dagligt, og som vi ønsker underbygget, end at deltage i ekstern/intern kursusvirksomhed. Der arbejdes med teamsamarbejde i de forskellige stuegrupperinger. Der holdes stuemøder hver 14. dag, hvor stuens personale skal planlægge de kommende 14 dages arbejde. Denne planlægning skal være med til at højne den pædagogiske praksis. Da personalet ikke tidligere har arbejdet procesorienteret og med dialogisk fokus på deres arbejde, har det været krævende at italesætte egne pædagogiske holdninger og diskutere dem i teamet for at kunne finde fælles fodslag. Der ud over har personalet og ledelsen arbejdet aktivt med, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde er en fælles sag for Dagmargården og derfor skal kunne ses, uanset hvor barnet er i systemet. Daglig dokumentation er et nyt til tiltag for personalet. Dokumentationen retter sig mod at kunne bruge Dagmargårdens pædagogiske læreplaner aktivt i det daglige pædagogiske arbejde. Denne tankegang er ny for personalet, og den kræver tid at blive fortrolig med. At kunne udføre daglig dokumentation professionelt og kvalificeret kræver, at teamet på en anden måde har deres pædagogiske holdninger og aktiviteter oppe til åben debat hele tiden. Individuelle handleplaner for det enkelte barn, der indeholder væsentlige områder i barnet udvikling og adfærd, er ligeledes en krævende proces. Ikke at skrive indholdet men at løfte indholdet op i et mere professionelt plan, hvor teamene anvender deres pædagogiske indsigt til at beskrive, hvad de ser, og især beskrive hvilken pædagogisk indsats de vil foretage sig som konsekvens af deres evt. bekymring. På fællesmødet (med tilsyn og bestyrelse) nævnte daglig pædagogisk leder Lene Munk-Andersen, at Dagmargården har planer om, at personalet på skift skal deltage i ICDP (Relations- og ressource orienteret pædagogik), fordi det ligger fint i forlængelse af den pædagogiske praksis Dagmargården arbejder med at indføre. Denne kommentar omkring kursusvirksomhed nævnes ikke i tilsynsrapporten. Vedligehold: Alle på Dagmargården ville ønske, at vi havde den økonomiske formåen til at renovere hele bygningen, men det har vi ikke. Dagmargårdens bygninger går i 2007 tilbage til Den private institution Dagmargården. Ved denne overdragelse ønsker Fredericia Kommune et million beløb, i kompensation for den tid de har haft bygningerne, uden bygningen ved overtagelse fremstår som velholdt. Den private daginstitution Dagmargården Dalegade 12-14, 7000 Fredericia Telefon Mail

56 Der har især i år 2013 været afholdt store udgifter til renovations opgaver, som var helt påkrævet. Vedligehold der ikke umiddelbart er synlig for beskueren som f.eks. Lydisolering af lofter (krav fra arbejdstilsynet, beløb ca ,- om året over 4½ år). Reparation og fornyelse af store dele af hoved kloak system i kælder samt renovation af børnetoiletter. Gennembrydning af væg mellem to stuer i stueetagen og hvad det medfører. Mange forskellige små reparationer og vedligehold udført af tømrer og elektriker. Indkøb af nyt komfur og ovn til køkken. Etc. Da vi har flyttet rundt på børnegrupperne, for bedre at kunne tilgodese de fysiske rammer i forhold til den pædagogik og det samarbejde vi gene vil stå for, vil der komme huller i væggene, når ting hænges op og tages ned. Vi håber som privat institution at forældrene på vores arbejdsdage vil hjælpe os med det. Tilsynets kommentarer omkring deres umiddelbare indtryk af den æstetiske dimension tager personale og ledelse til efterretning og anvender som fokuspunkt på kommende personalemøder under overskriften Hvordan går vi fra en institutionspræget oplevelse af vores institution, til en oplevelse af den privat individualitet, der afspejler vores pædagogik Forældre samarbejde: Efter vores mening lægger tilsynet for megen vægt på den i forhold til forældregruppens størrelse få klager, der har været. Det er vores oplevelse, at hovedparten af vores forældregruppe er godt tilfredse med såvel personale som den pædagogik, Dagmargården står for. Til forskel fra en kommunal institution er Dagmargården som privat institution et aktivt tilvalg, eller fravalg forældrene gør. Ved forældrenes besøg på Dagmargården, inden indmeldelse af deres barn, har de mulighed for at finde ud af, om vores pædagogiske og omsorgsmæssige tilbud foregår indenfor rammerne af det, de ønsker sig i forhold til pasning og aktivering af deres barn. Vores meget åbne dialog med forældregruppen gør, at vi får mange gode tilbagemeldinger og ideer, og at forældregruppen har rig mulighed for at ytre sig om alle forhold. Forældrenes henvendelser og snakke med personalet og ledelsen bliver altid taget alvorligt. Forældre tilfredshedsundersøgelser kan i nogle tilfælde være en god ide, især hvis man ikke synes, man har kontakt med forældregruppen. Samarbejde med andre private institutioner: Ledelsen i Dagmargården deltager ikke p.t. i noget samarbejde med de øvrige private institutioner i Fredericia Kommune. Der har været indledt et samarbejde, med de på det tidspunkt to mindre institutioner der blev private. Vi måtte dog konstatere, at der ikke var nogen sammenfald i de problemstillinger, vi kæmpede med, og der var vigtigt for de to øvrige institutioner i deres dagligdag. Det er da ikke umuligt, at vi på et senere tidspunkt vil tage kontakt til den anden store institution, der er blevet privat. Med venlig hilsen Lis Tarnow Leder. Den private daginstitution Dagmargården Dalegade 12-14, 7000 Fredericia Telefon Mail

57 Bilag: Eventyrhuset tilsynsrapport juni 2013 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62886/13

58 Tilsynsrapport vedrørende privatinstitutionen Eventyrhuset, Prangervej 67, 7000 Fredericia 13. september 2013 Baggrund Tilsynsrapporten er udarbejdet af UdviklingsForum på opdrag af Institutionsafdelingen, Fredericia Kommune. Med hensyn til rammer, vurderingsgrundlag m.v. henvises til mail fremsendt af Fredericia Kommune til Eventyrhuset. Heri er en orientering vedrørende Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning vedr. tilsyn samt information om fremtidige tilsyn. I kommentar til udkast til tilsynsrapport skriver Eventyrhuset: Eventyrhuset aldrig har modtaget en mail fra Fredericia kommune vedr., orientering omkring tilsyn samt information om fremtidige tilsyn. Dette har Leder af Eventyrhuset Gitte Bertelsen også påtalt over for Søren Gundelach, [der efterfølgende sendte materialet til børnehaven] Uanmeldt tilsyn Der er foretaget et uanmeldt tilsyn 21. februar Her deltog to konsulenter fra UdviklingsForum: Karin Lykke og Søren Gundelach. Det uanmeldte tilsyn bestod i 1) et kort introduktionsmøde med lederen, 2) observationer af det pædagogiske arbejde 3) en kort afsluttende samtale med lederen. Dokumenter Efter tilsynsbesøget har Eventyrhuset på anmodning tilsendt UdviklingsForum alle de for tilsynet relevante dokumenter. Det drejer sig om 1. Oversigt over mødedeltagere til tilsynsmødet. 2. Oversigt over lederes og medarbejderes stilling, uddannelse, ugentlige timetal, anciennitet i huset, kurser/efteruddannelse sygefravær. 3. Læreplan og virksomhedsplanfremgår af børnehavens hjemmeside Dokumenter vedlægges tilsynsrapporten. Tilsynsmøde Der blev afholdt et på forhånd aftalt tilsynsmøde den 23. maj kl i Eventyrhuset. På grund af sygdom, ferie o.a. blev der 3 mdr. mellem det uanmeldte tilsynsbesøg og det aftalte tilsynsmøde. Fra Eventyrhuset deltog: Sussie (pædagog), Else Marie (pædagog), Nizitta (pædagog), Rikke, (forældrerepr.), Annette (pædagog.), Majbritt (pædagog), Sanne (pædagog), Lone (sekretær/ stedfortræder), Jens Martin Steenhold (bestyrelsesformand), Gitte Berthelsen (leder). Fra UdviklingsForum deltog konsulenterne Karin Lykke og Søren Gundelach. Mødet havde følgende dagsorden: 1. Præsentation 2. Formålet med tilsynsmødet 3. Drøftelse af dokumenter fremsendt fra daginstitutionen Eventyrhuset på baggrund af det uanmeldte tilsynsbesøg UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, telefon ,

59 4. UdviklingsForum sammenfatter tilsynet (det uanmeldte tilsyn og tilsynsmødet). Mødet blev indledt med, at bestyrelsesformanden og flere medlemmer af bestyrelsen undrede sig over, at børnehaven allerede nu fik tilsyn, idet institutionen kun havde fungeret som privatinstitution i små to måneder, idet Eventyrhuset blev privatinstitution 1. januar Institutionen har endnu ikke alle økonomiske formalia helt på plads med Børn og Kultur i Fredericia Kommune i forbindelse med det at være til privatinstitution Bestyrelsen gav udtryk for, at det havde været mere hensigtsmæssigt at udføre tilsynet, når alle papirer var på plads. Indtryk fra det uanmeldte tilsynsbesøg 21. februar 2013 Inden besøget stifter UdviklingsForums konsulenter via institutionens hjemmeside og link bekendtskab med Eventyrhusets eventyrlige fortælling, som er Eventyrhusets visioner, mål og værdier i forhold til leg, læring og indretning. Institutionens hjemmeside giver en god orientering i forhold til praktiske informationer. Her er beskrivelse af hverdagen i henholdsvis vuggestue og børnehaven, oplysning om pris, kostpolitik osv. Der er ligeledes en velkomstfolder samt som nævnt et eventyr om institutionens visioner. På hjemmesiden nævner institutionen Den eventyrlige fortælling : At Eventyrhusets inde arealer bliver meget mere spændende, sjove og udfordrende at være i for alle børnene fra 0 til 6 år samt for personalet. Kort sagt ønsker vi at få pædagogikken tilbage i børnehøjde. Institutionen fremtræder lys, venlig og imødekommende med gode rammer. Det er dog konsulenternes indtryk, at der er en vis forskel mellem den bygning og de rum, som bliver signaleret via hjemmesiden, og det indtryk man får i institutionen. Som eksempler på forskel mellem den eventyrlige fortælling og konsulenternes indtryk kan nævnes følgende eksempler: Skrubtudserne: Her er håndaftryk højt på den ene endevæg, og der er lidt udsmykning på de øvrige vægge. Der er kun én billedramme i børnehøjde. Alferne: Her er bamse og kylling malet højt oppe på væggen. Der er kun en billedramme med billeder i børnehøjde. Indretningen underbygger ikke den eventyr-stemning, der beskrives i visionerne. Bjørneungerne: Der er malet et træ på væggen, ellers fremstår væggene uden dekoration. Garderoben er fattig på udsmykning Skovnisserne: Her er ingen vægdekorationer over hovedet. Drageungerne: Her er grønne planter, her er tal og bogstaver på væggen i børnehøjde, og her er indrettet kroge med bl.a. en scene. Rumpetroldene: Her er malet dekorativt på den ene væg, men derudover er der ikke vægudsmykning. Storbørnsrummet: Rummet er indrettet meget stramt med borde og stole. Her er tal og bogstaver på væggen, men ikke i børnehøjde. Forskellene blev efterfølgende drøftet på det planlagte tilsynsmøde i maj Her nævnte institutionen, at fortællingen ikke er en konkret beskrivelse af institutionen, men netop visioner, mål og værdier, hvilket nu fremgår af hjemmesiden. Tilsynsrapport Eventyrhuset side 2

60 I en kommentar til udkastet til tilsynsrapport nævner institutionen følgende: Vedr., Sørens og Karins bemærkninger omkring projektet leg, læring og indretningen i huset, undrer det os alle, at de skriver disse kommentar, idet de på første møde er informeret om dette. Huset har arbejdet med at få beskrevet projektet med vision, mål og praksis for rummene i 2012 og først blevet færdig i november Derfor kan rummene af gode grunde ikke være færdige. Det står klart på hjemmesiden, hvordan det skal læses og hvorfor vi har valgt at skrive det på denne måde. Ligeså står der beskrevet, at det er et projekt samt en proces, der løber over 3 til 5 år og et mål vi stiler efter af opnå, sådan som vi fremadrettet ønsker det, altså som en Eventyrlig verden og fortælling. Dette medgav de to konsulenter også efterfølgende på mødet den 23. maj. Vi har ingen yderligere kommentar på de 7 pinde på side 2, idet vi synes det er meget irrelevant og spild af tid at uddybe. Vores hypotese er, at Søren og Karin måske ikke har nærlæst projektet eller måske har misforstået det skrevne? Dette drøftede vi på mødet. Efterfølgende fik de en rundvisning af huset igen og kunne så her se, at nogle af tingene var søsat. Men som vi nævnte, handler det jo også om økonomi. Andre indtryk ved det uanmeldte tilsyn Gangarealerne er generelt indrettet og udsmykket hyggeligt, og indretningen af Drageungerne lever op til den beskrevne vision. Det skal nævnes, at konsulenterne i forbindelse med tilsynsmødet 23. maj fik en rundvisning i institutionen. Her præsenterede leder og medarbejdere yderligere forbedringer i institutionens indretning, som peger hen mod institutionens visioner, mål og værdier i forhold til udsmykning, pædagogisk miljø m.v. Der er således en positiv forskel på konsulenternes indtryk i februar og i maj Det er i maj 2013 præciseret på hjemmesiden, at den eventyrlige fortælling om institutionen er visioner, der på grund af økonomi m.v. først bliver gennemført i løbet af 2-3 år. Observationer af praksis på det uanmeldte tilsynsbesøg Skrubtudserne: Der går 10 børn på stuen, men to er syge, to sover og to børn leger på gangen ved et legebord. Det vil sige, at der er fire børn på stuen, hvoraf et barn lige er startet. En pædagog tager sig af det nye barn. Der er yderligere to voksne på stuen (en pædagog og en medhjælper). Der er en stille og rolig stemning. Der ligger rigtig meget legetøj på gulvet. Der er sat en cd på afspilleren, de tre børn har udklædningstøj på, og børnene bliver opfordret til at danse. De to voksne forsøger at danse lidt med børnene, men det fanger ikke rigtig. Børnene går hen til komfuret, og begynder at lege der. De voksne følger op på børnenes leg, - spiser lidt legemad, - taler lidt med børnene, - taler lidt sammen, - danser lidt osv. På et tidspunkt tørrer pædagogen næse på et barn uden at forberede barnet på dette. De voksne er på gulvet sammen med børnene, og de er nærværende og ser børnenes tegn. Stemningen er neutral. På det anmeldte tilsynsmøde nævnte leder og medarbejdere at de i forbindelse med konsulenternes færden i huset havde haft svært ved at slappe helt af i forhold til det konkrete arbejde med børnene. Vuggestuegruppen ved siden af Skrubtudserne kommer hjem efter tur, og klapvognene bliver kørt ind gennem institutionen gennem den gang, hvor børnene leger. I garderoben er seks børn og en voksne. Den ene voksne sidder med et mindre barn, mens hun guider børnene til at tage tøjet af. Efter kort tid kommer endnu en voksen, som på samme måde guider børnene til selv at tage tøjet af. Medarbejderne støtter op om børnenes selvhjulpenhed. En dreng kan ikke få sin elefanthue af. Den voksne hjælper med at løfte huen fri fra hagen og opfordrer drengen til at prøve igen, Tilsynsrapport Eventyrhuset side 3

61 nu oplever drengen at han kan selv, og han bliver meget stolt, da pædagogen siger, at han er dygtig. Der er en hyggelig og varm stemning i garderoben. Drageungerne: Det første indtryk er, at der mange høje lyde på stuen. Der er mange børn, og der leges i alle kroge. Der er tre voksne på stuen, og alle er optaget af at lege og spille med børnene. De er tydeligt engageret i børnene. En mandlig medarbejder klarer en konflikt med en dreng på en stille og rolig måde. Han siger: Du må hellere sidde her ved mig, hvis du ikke kan finde ud af det. Du kan være med til at spille, - vil du ikke det?. Drengen takker nej og siger, at han hellere vil hen og lege. Det får han lov til, men drengen når kun tre skridt væk, før han kommer op og toppes med en anden dreng. Den mandlige medarbejder tager drengen i hånden og løfter ham op på knæet. Det er vist bedre, at du sidder lidt her ved mig, - så kan du jo kigge med, når vi spiller, hvis du ikke vil være med. Her er hyggeligt med rigtig mange børn fordybet i leg, - men støjniveauet, at der mange høje lyde. Skovnisserne: Her er meget ro. Nogle børn sidder med en voksen ved bordet og laver perleplader. Ved et andet bord sidder en gruppe børn sammen med en voksen og snakker. En voksen laver praktisk arbejde. På et tidspunkt bliver børnene bedt om at rydde op, og sætte sig over i sofaen. To børn får lov til at hjælpe med at dække bord. Der er en dreng, der har specielle behov, og pædagogen spørger ham på en stille og rolig måde, om han har brug for at sidder her ved bordet, - eller om han brug for at sidde inde på personalestuen. Drengen vil gerne blive siddende ved bordet. Pædagogen kigger på ham, - og siger det er bare i orden! Drøftelser på tilsynsmødet 23. maj 2013 Bestyrelsen nævnte, at det er på grund af besparelser, at institutionen valgte at blive privatinstitution. Bestyrelsen oplyser, at der er blevet ansat seks nye medarbejdere siden privatiseringen: En køkkenassistent, en stedfortræder/sekretær i et flexjob, 2 pædagoger og 2 medhjælpere samt en fast vikar. Privatiseringen betyder, at det er VORES virksomhed. Det giver stolthed! (Udtalt af en pædagog på tilsynsmødet). Konsulenterne fik et tydeligt indtryk af meget engageret leder og medarbejdere samt forældrerepræsentanter og øvrige bestyrelsesmedlemmer. Mange forskellige personer fra Eventyrhuset tog ordet undervejs på mødet. Institutionens læreplan blev fremlagt på tilsynsmødet, men denne er dog endnu ikke helt færdig, idet den fortsat er til drøftelse blandt leder, medarbejdere og bestyrelse. I forhold til aktiviteter udarbejdes der handleplaner i forbindelse med planlægningen, ligesom der også evalueres efter de planlagte aktiviteter. Planerne sættes i mapper og anvendes sammen med evalueringerne næste gang, der skal planlægges noget tilsvarende. Alle er gode til at planlægge! Både bestyrelse, leder og medarbejdere prioriterer en synlig ledelse. Bestyrelsen har store forventninger til personalet, men personalet må også gerne stille store krav til bestyrelsen om at sikre en god arbejdsplads. Der er fredagshygge hver fredag i personalestuen, hvor stuerne på skift sørger for hygge. Der er et meget lavet sygefravær i institutionen, hvilket angiveligt skyldes, at der er stort fokus på personalets trivsel både i forhold til, hvad man kan gøre for hinanden, men i høj grad også på, hvad man selv kan gøre. Sygefraværet bliver italesat, det er ikke tabu at tale om sygdom og spørge ind til, hvad man fejler. Det er vigtigt, at være glad for sit arbejde, man skal tænke på sine kollegaer, men man skal selvfølgelig blive hjemme, hvis man er syg. Man skal tage vare om hinanden. Tilsynsrapport Eventyrhuset side 4

62 Hver pædagog har mellem 3,5 og 4 timer om ugen til andet arbejde, så er der ikke afspadsering i det daglige. I en kommentar til udkastet til tilsynsrapport skriver børnehaven: Som årsnorm/tid til andet arbejde er organiseret i Eventyrhuset er det en fælles beslutning, der er lavet i samarbejde med lederen og personalet. Dette gælder også for informationsformen i huset til personalet. Dette er ligeledes besluttet på et fælles møde samt ved MUS samtalerne, som afholdes 1 gang om året. På MUS aftales uddannelsesplaner for den enkelte medarbejder. Der sættes kr. af til uddannelse i Der afholdes ni samlede personalemøder årligt. P-møderne bruges ikke til information. De bliver anvendt til ønskes fælles input, temaer og pædagogiske diskussioner. Almindelige informationer bliver af lederen sendt til personalet via mail, og det forventes, at man ajourfører sig der hjemme, ligesom personalet stiller deres personlige mail til rådighed. Personalet fortæller, at de arbejder for at udvikle relationer på tværs af huset. For eksempel: Hver morgen åbner man huset i vuggestuen, så her er man fælles, indtil børnehavegrupperne går ud i grupperne. Der arbejdes meget på at have åbne stuer. Der er en hjemmebase for børnene, hvor de hører til, og hvor de deltager i planlagte aktiviteter, spisning mm. Der arbejdes med primærpædagoger, der har det overordnede ansvar for planer, forældresamtaler m.m. omkring det enkelte barn. Det er her, der er den tætte kontakt til børnene. I det daglige færdes børnene i hele huset, hvis de har lyst. Der er mange venskaber på tværs af huset. Vuggestuegrupperne laver aldersopdelte aktiviteter på tværs af stuerne, og de største vuggestuebørn kan også deltage i aktiviteter med børnehavebørnene. Hver fredag er der ligeledes legetøjsdag, hvor børnene selv må medbringe legetøj, og hvor de kan være i fred for planlagte aktiviteter. På stuemøderne laves der handleplaner på gule og røde børn (= børn der har behov for særlig opmærksomhed). Disse begreber har personalet bevidst valgt ikke at anvende i det daglige, så i stedet kategoriseres børnene i undersøgelsesmappen og handleplansmappen. Konklusion På baggrund af observationerne på det uanmeldte besøg, dialogerne på tilsynsmødet samt gennemgang af institutionen skriftlige materialer samt på hjemmesiden er det UdviklingsForums vurdering, at børnehaven lever op til Fredericia Kommunes godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Med venlig hilsen Søren Gundelach UdviklingsForum Tilsynsrapport Eventyrhuset side 5

63 Bilag: Eventyrhuset kommentar til tilsyn juni 2013 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62882/13

64 Eventyrhusets kommentar og tilbagemelding på tilsynsrapporten Den private daginstitution Eventyrhuset, Prangervej 67, 7000 Fredericia, Mobil: Tilsynsrapporten er modtaget: Den 10. juli pr. mail fra Søren Gundelach, Udviklings- Forum Kommentar på tilsynsrapporten: Er gennemgået og foretaget på et bestyrelsesmøde den12. september og herefter sendt til Søren Gundelach. Eventyrhusets bemærkninger til punktet baggrund: Dette er ikke korrekt, idet Eventyrhuset aldrig har modtaget en mail fra Fredericia kommune vedr., orientering omkring tilsyn samt information om fremtidige tilsyn. Dette har Leder af Eventyrhuset Gitte Bertelsen også påtalt over for Søren Gundelach. Se nedenstående, som er sendt til leder Gitte Bertelsen den 15 marts-13 kl Kære Gitte. I telefonsamtalen ved middagstid i dag gjorde du opmærksom på, at I i Eventyrhuset ikke er blevet orienteret om rammerne for tilsynet. Derfor sender jeg hermed det materiale som Fredericia Kommune har udsendt til de andre privatinstitutioner. Med venlig hilsen og god weekend Søren Gundelach Søren Gundelach UdviklingsForum Aarhus Gentofte Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg tlf Direkte telefon Skype: sorengundelach Eventyrhusets oplevelse af det uanmeldte tilsyn den 21. februar: Eventyrhusets leder, personale og bestyrelse var og er meget forundret over, at et tilsyn kommer så hurtigt, idet Eventyrhuset først er gået privat fra den 1. januar Kort sagt, så var blækket på diverse underskrifter knapt tørt endnu. Ligeså havde vi mange formalier, som overhovedet ikke var på plads såsom: læreplanen/virksomhedsplan, hjemmesiden,

65 der kun var halvfærdig m.m. samt mellemværende med kommunen. Dette blev de to konsulenter fra Udviklingsforum Søren Gundelach og Karin Lykke også mødt med. Ved introduktionsmødet mellem leder Gitte Bertelsen og de to konsulenter, gjorde Gitte Bertelsen begge meget klart, at hun ikke anede, hvad de evt., skulle bruge og hvordan proceduren er for et tilsyn. Dette beklagede Søren Gundelach og informerede kort om, hvad det gik ud på samt hvad de skulle bruge af diverse materialer. Her drøftede vi bl.a. hjemmesiden og projektet leg, læring og indretning, som var lagt ind på hjemmesiden og som er en proces, der kører over 3 til 5 år. Dette er noget, som personalet og bestyrelsen har arbejdet med i 2012 på 2 pædagogiske dage samt p-møder og bestyrelsesmøder. Herefter fik de to konsulenter en rundvisning af lederen, som under rundvisningen gjorde personalet opmærksom på, hvem de var og hvorfor de kom. Personalets Indtryk var at de oplevede de to konsulener noget lukket og ikke særlig imødekommende. I Eventyrhuset er vores motto, at vi altid er smilende og imødekommende når vi får besøg samt at vi præsenterer os og siger pænt hej, goddag og velkommen i huset. Dette betyder for os i Eventyrhuset, pli og respekt. Afslutningen af besøget endte med, at lederen spurgte Søren og Karin ad, om de havde noget imod at fortælle 15 kursister fra Kolding Pædagogseminarium om, hvad et tilsyn er og hvorfor det gøres. Dette skyldtes, at lederen i perioder underviser/holder et oplæg, omkring pædagogik inden for 0 til 6 års området samt hvad der forventes af en pædagog. Dette indvilligede Søren og Karin i. Dette gav nogle gode debatter/snakke og hvor kursisterne efterfølgende synes, at det havde været meget interessant. Dokumenter: Som beskrevet under dokumenter og efter tilsynsbesøget den 21. februar, har leder Gitte Bertelsen efterfølgende sendt de efterspurgte dokumenter til Søren Gundelach pr. mail. Som der står beskrevet, vedlægges disse sammen med tilsynsrapporten. Tilsynsmødet den 23. maj fra til ca i Eventyrhuset: Som beskrevet, trak dette møde ud, grundet sygdom, ferie mv. Følgende deltagere på dette møde og her med efternavn samt titel: Formand, Jens Steenhold, bestyrelsesmedlem, Rikke Bakmann, stedfortræder/sekretær, Lone Ellehuus, leder Gitte Bertelsen, pædagoger, Sussi Sørensen, Sanne Nielsen, Majbritt Christiansen(TR), Else Marie Hylle, Nizita Billesbølle, medhjælper, Annette Aagaard. Der skulle have været to forældre mere repræsenteret samt to medhjælpere mere, men grundet sygdom, ferie og arbejde måtte de melde afbud. På mødet den 23. maj, blev vi ligeså informeret om, at vi vil få sendt tilsynsrapporten ca. 14 dage til 3 uger efter dette møde. Dette er ikke helt forløbet planmæssigt. I Eventyrhuset har vi rykket efter den og idet vi først har fået den tilsendt den 10. juli, er der lavet en aftale med Søren Gundelach om, at den først bliver tilsendt i september, grundet ferietid. Eventyrhusets kommentar på konsulenternes indtryk: Vedr., Sørens og Karins bemærkninger omkring projektet leg, læring og indretningen i huset, undrer det os alle, at de skriver disse kommentar, idet de på første møde er

66 informeret om dette. Huset har arbejdet med at få beskrevet projektet med vision, mål og praksis for rummene i 2012 og først blevet færdig i november Derfor kan rummene af gode grunde ikke være færdige. Det står klart på hjemmesiden, hvordan det skal læses og hvorfor vi har valgt at skrive det på denne måde. Ligeså står der beskrevet, at det er et projekt samt en proces, der løber over 3 til 5 år og et mål vi stiler efter af opnå, sådan som vi fremadrettet ønsker det, altså som en Eventyrlig verden og fortælling. Dette medgav de to konsulenter også efterfølgende på mødet den 23. maj. Vi har ingen yderligere kommentar på de følgende 7 pinde på side 2, idet vi synes det er meget irrelevant og spild af tid at uddybe. Vores hypotese er, at Søren og Karin måske ikke har nærlæst projektet eller måske har misforstået det skrevne? Dette drøftede vi på mødet. Efterfølgende fik de en rundvisning af huset igen og kunne så her se, at nogle af tingene var søsat. Men som vi nævnte, handler det jo også om økonomi. Eventyrhusets kommentar af deres observationer på det uanmeldte tilsyn den 23. maj, side 3 og 4: Her har vi ingen særlige bemærkninger på deres observationer, idet vi er meget enige. Bl.a. det at få sat ord på de ting vi gør eller vil gøre, eks., der hvor et barn får tørret næse. Dette er vi bevidste om, men som vi sagde, er vi ikke perfekte, men opmærksomme på dette. Vedr., klapvogne, som bliver kørt ind gennem gangen er en fin øjenåbner at få, idet dette helt klart godt kan gøres mere hensigtsmæssigt. Dette vil vi ændre på. I forhold til støjniveauet, er vi bevidste omkring dette. Men som det er nu, har vi det fint med det, idet vores klare holdning er, at hvor der er børn og voksne vil der næsten altid være et højt støjniveau, når der leges rundt omkring i huset. Nogle steder mere end i andre rum. Det handler om den måde vi har organiseret os på samt struktureret os. Eventyrhusets kommentar af drøftelser på tilsynsmødet den 23. maj side 4: Vi har kun nogle få rettelser i forhold til det skrevne. Der er ansat 6 nye medarbejdere siden vi gik privat. En køkkenassistent, en stedfortræder/sekretær i et flexjob, 2 pædagoger og 2 medhjælpere samt en fast vikar. Vedr., årsnorm/tid til andet arbejde, som det er organiseret i Eventyrhuset er en fælles beslutning, der er lavet i samarbejde med lederen og personalet. Dette gælder også for informationsformen i huset til personalet. Dette er ligeledes besluttet på et fælles møde samt ved MUS samtalerne, som afholdes 1 gang om året. Som Søren Gundelach har beskrevet dette, virker det til, at det er en ledelsesbeslutning, hvad det ikke er. Selve tilsynsmødet den 23. maj, oplevede både lederen, personalet og bestyrelsen som værende meget positivt med en god stemning og en meget åben dialog fra alles siderjj. Vi ser med glæde frem til Eventyrhusets tilsynsmøde i Eventyrhusets konklusion af de to tilsynsmøder: Overordnet synes vi, at de to tilsynsmøder forløb fint. Som privat institution har vi intet imod, at der skal være et årligt tilsyn af organisationen og den pædagogiske praksis,

67 tværtimod. Dette burde også gælde for de kommunale institutioner og ligeså som et uanmeldt besøg. Med venlig hilsen Lederen, personalet samt bestyrelsen i Eventyrhuset. Leder Gitte Bertelsen Den Private Institution Eventyrhuset Prangervej Fredericia Mobil: Link til hjemmesiden:

68 Bilag: Skansevejens Børnehave - tilsynsrapport juni 2013 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62953/13

69 Tilsynsrapport vedrørende privatinstitutionen Skansevejens børnehave, Skansevej 24, 7000 Fredericia 10. september 2013 Baggrund Tilsynsrapporten er udarbejdet af UdviklingsForum på opdrag af Institutionsafdelingen, Fredericia Kommune. Med hensyn til rammer, vurderingsgrundlag m.v. henvises til mail fra Fredericia Kommune til Skansevejens børnehave af 15. august Heri er en orientering vedrørende Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning vedr. tilsyn samt information om fremtidige tilsyn. Uanmeldt tilsyn Der er foretaget et uanmeldt tilsyn 25. februar 2013 kl Her deltog to konsulenter fra UdviklingsForum: Karin Lykke og Søren Gundelach. Det uanmeldte tilsyn bestod i 1) et kort introduktionsmøde møde med leder, 2) en rundvisning v/leder, 3) observationer af det pædagogiske arbejde samt 4) en afsluttende samtale med leder. Dokumenter Efterfølgende har Skansevejens børnehave på anmodning tilsendt UdviklingsForum alle de for tilsynet relevante dokumenter. Det drejer sig om 1. Oversigt over mødedeltagere til tilsynsmødet 2. Virksomhedsplan. 3. Opgørelse over personalets samlede sygefravær fordelt pr. måned for det sidste år. 4. Oversigt over lederes og medarbejderes stilling, uddannelse, ugentlige timetal, anciennitet i huset, kurser/efteruddannelse det sidste år med angivelse af, hvilken børnegruppe de arbejder i../. Dokumenter vedlægges tilsynsrapporten. Tilsynsmøde Der blev afholdt tilsynsmøde den 11. april 2013 kl i Skansevejens børnehave. Fra Skansevejens børnehave deltog formand Bo Lundgreen, forældrerepræsentant Esben Bjerregård, fra personalet Maybritt Olsen samt leder Jane Petersen. Fra UdviklingsForum deltog konsulenterne Karin Lykke og Søren Gundelach. Mødet havde følgende dagsorden: 1. Præsentation 2. Formålet med tilsynsmødet 3. Drøftelse af dokumenter fremsendt fra daginstitutionen Skansevejens børnehave på baggrund af det uanmeldte tilsynsbesøg 4. UdviklingsForum sammenfatter tilsynet (det uanmeldte tilsyn og tilsynsmødet). UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, telefon ,

70 Vurdering UdviklingsForums vurderinger følger nedenstående hovedpunkter. Ledelse og organisation Personale, børn og forældre Virksomhedsplan Fysisk og æstetisk børnemiljø Pædagogik herunder psykisk børnemiljø Hovedpunkterne, herunder UdviklingsForums vurderinger, er mundtligt uddybet på tilsynsmødet. Ledelse og organisation Den daglige ledelse varetages af institutionens leder og souschef. Personale, børn og forældre Der er ansat fire uddannede pædagoger heraf leder og souschef. Deres ugentlige timetal er mellem timer. Lederen er på fuld tid. Der er også ansat to pædagogmedhjælpere (30 timer) og lønnet pædagogpraktikant. I alt 222 timer (fastansatte personale). Hertil kommer fire ikke-fastansatte personer (løntilskudsjob, medarbejdere i arbejdsprøvning og virksomhedspraktik) med et samlet timetal på i alt 119 timer. Der er en relativt stor andel af ikke-fastansatte personer i personalegruppen. Børnehaven oplyser, at det giver mange muligheder, at der i det daglige er flere hænder ligesom det er vigtigt at stille sig til rådighed for personer på vej ind på arbejdsmarkedet. Ved det uanmeldte tilsynsbesøg er det tydeligt for konsulenterne, hvem der er ikke-fastansat. Børnehaven oplyser at de ikke-fastansatte udfører mange praktiske opgaver, dog bruges er der ikke afsat særligt til vejledning og rådgivning af dem. På tilsynsmødet nævnte tilsynskonsulenterne muligheden af at der blev afsat særskilt tid til hertil, da det både vil højne den enkelte ikke-fastansatte, og det vil være en fordel for institutionen, at de ikke-fastansatte personer øger deres kompetencer. Alle medarbejdere har inden for det sidste år deltaget i et tre timers kursus om livsstil og arbejdsglæde. Der har blandt det fast ansatte personale været god stabilitet i personalegruppen det sidste år. Der har været afholdt MUS, og for øjeblikket er der i personalegruppen meget fokus på social kapital. Blandt andet har lederen afholdt en temadag for personalet herom. Børnehaven oplyser, at man er i gang med et berigende samarbejde med andre private institutioner i kommunen. UdviklingsForum vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at børnehaven arbejder mere målrettet med en strategisk planlægning af flere kurser og fokus på efteruddannelse inden for rammerne af børnehavens virksomhedsplan. Institutionen er normeret til 46 børnehavebørn heraf seks mellem 2-3 år. Der er i april 2012 indskrevet 43 børn heraf to under 3 år. Timer (fastansat personale) pr. børnehavebarn er 4,9 timer pr. uge. Børnene er fordelt på 3 stuer Tegnestuen, Legestuen og Skolegruppen. Tegnestuen og Legestuen har basislokaler i børnehavens stueetage, og Skolegruppen har basislokale i børnehavens kælder. Skolegruppen har endvidere en lang række aktiviteter uden for børnehaven. Børnene i børnehaven er fortrinsvis børn fra lokalområdet. Det er en blandet forældregruppe, der alle udviser stort engagement i forhold til børnehaven. Børnehaven oplever en stor efterspørgsel, der er børn Udkast til tilsynsrapport Skansevejens børnehave 21. maj side 2

71 på venteliste til børnehaven. Børnehaven modtager blandt andet enkelte overflytningsbørn fra den nærliggende store kommunale daginstitution. Børnehaven har samarbejde med Pædagogisk Center, som fx stiller Pas konsulenter til rådighed for institutionerne, og centrets souschef bruges i særlige tilfælde som supervisor og inspirator for børnehavens pædagoger. Børnehaven samarbejder løbende med talepædagog, psykolog og sundhedsplejerske. Virksomhedsplan Børnehaven har for nylig udarbejdet en ny virksomhedsplan. Her er der en lang række nuancerede afsnit herunder børnehavens værdier, vision, målsætning, uddybning af læreplanstemaerne og mål for børnenes læring. Der er endvidere et afsnit om børnehavens årshjul, hvor der for hver måned er særskilt fokus på et læreplanstema. Der er tillige afsnit om børnehavens læringsforståelse, om rummelighed og mangfoldighed, om overgange i børns liv, om børnemiljøvurdering, om livsglæde. Afsnittene er illustreret dels med fotos fra børnehaven og dels med mange beskrivelser af praksis. Virksomhedsplanen lever op til Fredericia Kommunes kriterier. Fysisk og æstetisk børnemiljø Skansevejens børnehave er beliggende i et ét plans hus, der er bygget i begyndelsen af 1960 erne. Til ejendommen er der en legeplads, der er i umiddelbar tilknytning til bygningen. Børnehavens indgangsparti fremtræder lyst og imødekommende. Der er to grupperum samt et rum i kælderen. Der er tillige kontor og personalefaciliteter. Lokalerne er godkendt til at modtage 46 børn heraf seks 2-3 årige. Samlet set virket børnehavens fysiske indretning lys og imødekommende. Der er meget, forskelligt legetøj på reolerne. Indgangspartiet virker lyst og venligt, og børnehaven oplyser, at de siden tilsynet i 2012 har arbejdet meget med børnehavens fysiske børnemiljø. Dette er også tilsynskonsulenternes indtryk. Væggene er blevet malet, og når døren står åben mellem den store og lille stue virker rummet lidt større. Pladsen virker lidt trang blandt andet på grund af bordene og de dybe reoler. Der kunne med fordel for eksempel placeres et klapbord på væggen, ligesom reolerne måske kunne udskiftes med nogle, der fremstår lettere. De to grupperum virker lyse. Kælderrummet har dog kun begrænset naturligt lysindfald og en relativt lav loftshøjde ligesom det ved tilsynsbesøget lugtede indelukket. Børnehaven oplyste ved tilsynet i 2012, at kælderen ikke er godkendt som grupperum og tæller ikke med i Fredericia Kommunes godkendelse af børnehavens børnetal, og lederen oplyste at børnene efter reglerne må opholde sig børn max. to timer dagligt i kælderrummet. Ved tilsynet i 2013 oplyser børnehaven, at kælderen i tidsrummet mellem kl anvendes til grupperum for Skolegruppen og i virksomhedsplanen beskriver børnehaven at kælderen bliver anvendt til rytmik. Pædagogik herunder psykisk børnemiljø Vurderingen af den konkrete pædagogik baserer sig på de to konsulenters observationer på det uanmeldte tilsynsbesøg både under den indledende rundvisning og fra ca. kl Storebørnsgruppen kommer ind og begynder at tage tøjet af i garderoben. Børnene er meget fortællende, og meget selvhjulpne. De tager tøjet af, hænge flyverdragterne op og stiller støvlerne på plads. De er Udkast til tilsynsrapport Skansevejens børnehave 21. maj side 3

72 optaget af at fortælle både om sig selv og om børnehaven. En voksen kommer ind og spørger, om børnene ikke kommer ned i kælderen. Pigerne svarer: Ikke lige nu, hvortil den voksne siger: Det er ok, husk lige at vaske hænder, inden I kommer ned. Stemningen er imødekommende og hyggelig. På legestuen sidder et barn ved bordet og tegner. Der er seks børn i det tilstødende lokale samt voksen D. Voksen D foreslår, at der sættes en cd på med eventyr, hvilket hun så gør. Herefter siger hun henvendt til børnene: ssh ssh. Hun taler meget stille og siger til børnene, at de skal lægge sig på maven og lytte til historien. Efter et stykke tid ligger alle børn på gulvet, men der er ikke ét barn, der lytter til historien. En dreng ligger og leger med et kasseapparat, en dreng leger med et legetøjstog, en pige ligger med sin dukke, en dreng er optaget af sin bamse og ligger bare og mumler. To piger begynder at grine sammen. Den voksne siger: Gider I ikke høre historie? Nu skal I høre efter!. Der er ingen, der svarer. To drenge forlader lokalet uden at sige noget, en anden dreng sætter sig hen i hjørnet. De to piger taler videre sammen. Et barn og en voksen kommer ind på stuen. De taler sammen og opdager ikke, at der er eventyr på cd en. Voksen D rejser sig og slukker for historien, hvilket ikke bliver bemærket af nogen. I det lille rum leger en gruppe børn heriblandt en dreng Y, der virker, som om han har både sproglige og sociale problemer. Pædagog C er også til stede i lokalet. Dreng Y skubber til en anden dreng X, der sidder på gulvet og leger med legetøjstoget. Dreng X begynder at græde. Pædagog C sidder med ryggen til episoden, og voksen D, der opholdt sig i det tilstødende lokale siger: Det var dreng X, der skubbede. Voksen D går hen til dreng X, der græder og hun siger, at det må han ikke. Dreng X forsøger at fortælle, at det ikke var ham, der skubbede, men at det var den anden dreng Y. Voksen D hører det ikke. Lidt senere forsøger dreng Y at overtage dreng X s legetøj et tog. Dreng X vender ryggen til og tager toget ind under sig. Y bliver gal og forsøger at kradse X. Pædagog C har efter den første episode været opmærksom på drengene og tager nu Y ind til sig og foreslår, at de bygger en togbane. Herefter fortsætter både X og Y deres lege med pædagog C på sidelinjen. Pædagog C er på gulvet ved børnene. Voksen D bruger meget tid på at korrekse de forskellige børn. Nej, Ikke her, Nej bilerne skal ind på den anden stue. Ind imellem rydder hun puslespil og andet legetøj på plads, og hjælper et barn i udklædningstøj. Ud fra disse observationer er det tilsynskonsulenternes indtryk, at der er meget stor forskel på den pædagogiske faglighed blandt de ansatte, og ligeledes fremstår det som om, at samarbejdet om børnene i hverdagen ikke altid er optimalt koordineret. I kælderen sidder 10 piger fordelt ved de tre borde og tegner. Tre børn leger under nogle stole. Der er to voksne i rummet. De sidder begge ved bordene. Den ene (som antages at være ikke-fastansat) sidder og farvelægger en kopi. Det virker ikke, som om hun er opmærksom på børnene. Der er en summen af børn. Pædagog E går lidt rundt og minder børnene om, at de skal huske at rydde op. Hvem har leget med Turtles? I må lige huske at rydde op. Dreng C., der er storebror til en af pigerne i børnehaven, kommer fra skole og venter på, at han og lillesøster skal blive hentet af mor. Han bliver mødt med et hyggeligt velkommen, da han dukker op i kælderen. Lidt senere kommer en medarbejdere ned og siger til C., at hans mor har ringet og fortalt, at hun bliver forsinket, bare så han ikke bliver bekymret. Udkast til tilsynsrapport Skansevejens børnehave 21. maj side 4

73 Konklusion På baggrund af observationerne på det uanmeldte besøg, dialogerne på tilsynsmødet samt gennemgang af den virksomhedsplan er det UdviklingsForums vurdering, at børnehaven lever op til Fredericia Kommunes godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Udkast til tilsynsrapport Skansevejens børnehave 21. maj side 5

74 Bilag: Skansevejens Børnehave - kommentarer til tilsyn juni 2013 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62950/13

75 Kommentarer til tilsynsrapport af den Side 2: vedr. ikke - fastansatte medarbejdere: Det er børnehavens overbevisning, at institutionen skal være åben for tilgang af andre faggrupper som praktikanter, løntilskudsjobber, studerende m.m. Det er en samfundsmæssig opgave, at der er plads og rum til mangfoldigheden og at vores unge mennesker får en mulighed for at få noget praktisk erfaring, som kan give dem noget erfaring og indhold i deres hverdag og forhåbentlig på sigt være med til at give dem jobmulighed. Det er korrekt, at vi dags dato havde 4 praktikanter, hvoraf den ene ansættes i fast medhjælpestilling fra den 1.7 hvorfor det har været mulig at træffe en særlig aftale omkring forlængelse af praktikperioden. En anden af praktikanterne var gået fra til ferie og barsel, så var derfor ikke længere tilknyttet institutionen. En tredje af praktikanterne er af anden etnisk herkomst og har faktisk en pædagogisk uddannelse fra sit hjemland, hvor hun har virket som børnehaveklasseleder i en del år, inden flytning til Danmark. Jævnfør netop nogle iagttagelser på Legestuen, skal det poienteres, at etniske medarbejdere har en anden kulturel baggrund, som kan gøre, at det tager tid at ændre tilgang og syn på børn og danske institutionsforhold og dermed det pædagogiske arbejde. Institutionen er enig i, at der kunne lægges større vægt på vejledning og rådgivning af ikke-fastansat personale, hvilket fremadrettet bestemt er en mulighed ved fx at få skabt en mentorordning og mere præcist at få formuleret en handleplan for en sådan ordning. I Institutionen lægges der meget vægt på introduktion og opfølgning med de pågældende medarbejdere. Medarbejderne deltager også i stuemøder, hvor der finder veljledning og rådgivning sted, og hvor konkrete hændelser på stuen kan diskuteres og korrigeres. I de konkrete sitationer på Legestuen (se side 4) har vi efterfølgende drøftet de voksnes (ex. - medarbejderes) tilgang til børnene og pædagogen på stuen, giver udtryk for, at hun altid efterfølgede vil drøfte sådanne situationer/handlinger og korrigeren af børnene med medarbejderen, men aldrig i nuet, som var tilfældet ved tilsynet, hvor pædagogen derved vil udlevere medarbejderen i konsulentens eller andres påhør. Side 2: Vedr. planlægning af kurser: Børnehaven er ikke uenig i denne betragtning men med baggrund i økonomien har vi hidtil prioriteret kortere kurser og at alle faste medarbejdere kunne deltage. Nu går prioriteringen mere målrettet på, at få endnu en pædagog på praktikvejederuddannelse som finder sted i foråret 2014 i Odense. Som en del af planen indgår også følgende temaer til kursus og uddannelse: Sensitive børn småbørnspædagoggik nye tiltag inden for sprogvurdering Side 3: Vedr. samarbejde med Centret Pas: Dette er forkert siteret samarbejdet foregår med Pædagogisk Center, som fx stiller Pas konsulenter til rådighed for institutionerne. Side 3: Pladsen på stuerne: Næst efter vore malerprojekter i huset, er det tanken at arbejde fremadrette med den fysiske indretning og pladsforholdene på stuerne.

76 Side 3: Kælderen: Børnehaven er meget bevidst om, at kælderen har et relativt lavt lysindfald og lav lofthøjde. (Derfor bl.a. fjernelse af gardiner) Skolegruppen er fungerende dagligt i tidsrummet fra kl. ca 8.30 og frem til kl. ca men det betyder ikke, at børn og voksne i den periode er i kælderen hele tiden og alle sammen. Skolegruppen bruger fx huset øvrige stuer, når andre er på ture, børnene er på de øvrige stuer i ydertiderne, men kommer også op og leger efter eget ønske. Skolegruppen er relativt meget ude af huset og hvis ikke, er der børn på legepladsen om formiddagen, 2-3 timer i forbindelse med middagsstunden, og ofte hele eftermiddagen, så vi vekselvirker, således at børnene ikke er i kælderen hele dagen - ej heller hele gruppen af gangen i længere perioder. Personalet skal dog nok blive bedre til at sikre kontinuerlig udluftning. Ved tilsyn havde børnegruppen lige opholdt sig i kælderen og spist frokost, hvorefter vi påbegyndte tilsyn, så udluftningen var nok ikke effektiv nok. Skolegruppen er meget stor i år, men til august 2013, bliver der kun tale om en gruppe på ca 10 børn. Det er korrekt, at kælderen også anvendes til andet formål fx rytmik Borde og stole ryddes i den forbindelse. Side 4: Øjebliks-iagttagelser på Legestuen: Børnehaven vil i kommende periode arbejde med problemtikken omkring det at korrekse børnene ved fx brugen af ordet nej - hvordan kan vi få en anden tilgang til børnene uden at bruge nej hold op lad nu være m.m. - når vi har brug for at korrigere børnenes handlinger og adfærd. Side 4: Koordinering og samarbejdet omkring børnene ud fra observationer på Legestuen: Det mener vi faktisk, at vi er rigtig gode til, og at det netop er en af fordelene ved at være en lille personalegruppe vi får let snakket samen, truffet aftaler og koordineret i hverdagen. Vi bruger meget tid på at drøfte og beskrive det enkelte barn og videregive nødvendige oplysninger til vores ex. medarbejdere, for at sikre en ens tilgang til børnene Men ved uanmeldt tilsyn kl : Det pædagogiske personale havde mandagsmøde netop til koordinering og videregivelse af informationer og drøftelse af børn 3 personaler havde fri umiddelbart efter Børnene skulle ind fra legepladsen Pædagogen skulle afløse i kælderen Der skulle laves frugt Der skulle forberedes til maddag efterfølgende dag Så tingene gik - og går nogle gange lidt hurtigt, når der opstår spontane tiltag, som ikke er planlagte så hvis det fremstår, som for dårlig koordinering mellem personalet og forskel i fagligheden blandt medarbejderne, ja - så priser vi os lykkelige for, at vi har gode ikke -fastansatte medarbejdere, som yder en kæmpehjælp og er meget stabile i hverdagen, når de faste medarbejdere indimellem må kaste, hvad de har i hænderne og stå til rådighed fx i forbindelse med det uanmeldte tilsyn

77 Side 4: En ikke-fastansat medarbejder sidder og farvelægger en kopi: Det er faktisk noget af det, som børnene i skolegruppen er rigtig glade for, at de voksne tager del i deres aktivitet og laver det samme. Børnene anmoder nogle gange selv om denne deltagelse. Det er dog den voksnes ansvar og vurdere, om det er det rette tidspunkt, at kunne indgå i en sådan aktivitet fx i forhold til, om der er andre voksne tilstede på stuen, som kan have øjne på de øvrige børn. Nogle af de ikke-faste medarbejdere er unge og nyder at være barn igen - men det vil aldrig være i orden, at have fokus på egen aktivitet uden at have øje for børnene. Det kan indimellem været et tilbagevendende problem især, hvis vi får unge medarbejdere i praktik - i forhold til en sådan handling, vil det faste personale gå i dialog med de pågældende.

78 Bilag: Sct. Knuds Børnehave - tilsynsrapport juni 2013 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62930/13

79 Tilsynsrapport - udkast vedrørende privatinstitutionen Sct. Knuds børnehave, Sjællandsgade 50, 7000 Fredericia 10. september 2013 Baggrund Tilsynsrapporten er udarbejdet af UdviklingsForum på opdrag af Institutionsafdelingen, Fredericia Kommune. Med hensyn til tilsynets rammer, vurderingsgrundlag m.v. henvises til mail fra Fredericia Kommune til Sct. Knuds børnehave. Heri er en orientering vedrørende Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning vedr. tilsyn samt information om fremtidige tilsyn. Tilsynsrapporten bygger på det uanmeldte tilsyn og det efterfølgende aftalte tilsynsmøde Uanmeldt tilsyn Der er foretaget et uanmeldt tilsyn 21. februar 2013 kl. ca Her deltog to konsulenter fra UdviklingsForum: Karin Lykke og Søren Gundelach. Det uanmeldte tilsyn bestod i 1) et kort introduktionsmøde møde med skoleleder og pædagogisk afdelingsleder, 2) en rundvisning v/ skoleleder og pædagogisk afdelingsleder og 3) observationer af det pædagogiske arbejde. Dokumenter Efterfølgende har Sct. Knuds børnehave på anmodning tilsendt UdviklingsForum alle for tilsynet relevante dokumenter. Det drejer sig om 1. Oversigt over mødedeltagere til tilsynsmødet den 18/ Oversigt over lederes og medarbejderes stilling, uddannelse, ugentlige timetal, anciennitet i huset, kurser/efteruddannelse det sidste år inkl. sygefravær september 2012-januar Sct. Knuds Børnehaves årshjul - under udarbejdelse. 4. Grundplan over børnehaven 5. Virksomheds- og pædagogisk læreplan 6. Lusepolitik 7. Ergonomi i Sct. Knuds Børnehave 8. Forældre-medarbejder samtaleskema../. Dokumenter vedlægges tilsynsrapporten. Tilsynsmøde Der blev afholdt et aftalt tilsynsmøde onsdag den 18/ kl i Sct. Knuds børnehave. Fra børnehaven deltog skoleleder Joachim Grundtvig, pædagog Pia Nissen, pædagogmedhjælper Lene Andersen, forældrebestyrelsesformand Tina Wagner, forældrebestyrelsesmedlem Hans Hermann samt pædagogisk afdelingsleder Susanne Hyre-Jensen Fra UdviklingsForum deltog konsulenterne Karin Lykke og Søren Gundelach. Mødet havde følgende dagsorden: UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, telefon ,

80 1. Præsentation 2. Formålet med tilsynsmødet 3. Drøftelse af dokumenter fremsendt fra børnehaven Sct. Knud på baggrund af det uanmeldte tilsynsbesøg 4. UdviklingsForum sammenfatter tilsynet (det uanmeldte tilsyn og tilsynsmødet). Vurdering UdviklingsForums vurderinger følger nedenstående hovedpunkter. Ledelse og organisation Personale Fysisk og æstetisk, psykisk børnemiljø Indholdet i hovedpunkterne er udarbejdet på baggrund af på UdviklingsForums observationer, notater og vurderinger dels fra det uanmeldte tilsynsbesøg og fra tilsynsmødet. Alle citaterne er fra de af Sct. Knuds børnehave fremsendte dokumenter. Ledelse og organisation Sct. Knuds Børnehave er oprettet af Sct. Knuds Skole Børnehaven er driftsmæssigt en del af skolen, og i det daglige er børnehaven er en selvstændig institution med egen leder, eget personale og en forældrebestyrelse. Børnehaven oplyser, at der er en bevidst adskillelse mellem det pædagogiske arbejde i børnehaven og skolens undervisning, og at det ikke er skolens ønske at flytte skolen ned børnehaven. Skoleleder er øverste leder og pædagogisk afdelingsleder er daglig leder af børnehaven og SFO samt indskoling. Personalet i børnehaven indgår i det daglige i et tæt samarbejde med personalet i SFO, der afholdes bl.a. fælles personalemøder, og medarbejdere i børnehaven, og børnehavens medarbejdere deltager i sociale arrangementer sammen med skolens lærere. Pædagogisk afdelingsleder fungerer også som børneklasseleder i skolens 0. klasse. Skolens medarbejdere og børnehavens medarbejdere tilstræber et tæt samarbejde blandt andet ved i det daglige at holde pause sammen og samarbejder om børnenes overgang fra børnehave til skole. Børnehaven er oprettet med henblik på dels at skabe kontinuitet for børnene og dels på at gøre skolens samlede tilbud endnu mere attraktivt for forældrene. I marts afholdes overleveringsmøde mellem Sct. Knuds børnehave og Sct. Knuds Skole, herunder SFO. Børnehaveklasselederen får et godt materiale til brug for den første forældresamtale i børnehaveklassen Barnet har sin daglige gang på skolens område og deltager i skolearrangementer og traditioner, der er relevante og meningsfyldte for et børnehavebarn Personale fra SFO en har tilsynstimer i børnehaven, hvilket øger deres kendskab til det enkelte barn og øger trygheden og genkendeligheden og sikrer en mere gnidningsfri overgang Fra april til august planlægges det, så de kommende skolebørn opholder sig mere systematisk i skolens og SFO s lokaler sammen med børnehaveklasseleder og SFO personalet. Skolen har gode erfaringer i forhold til samarbejdet med Fredericia kommune. Skolen finder, at der er en god dialog og en god sparring. Kommunen giver sig tid til at tage hånd om og lytte, så der opstår et positivt samarbejde. Børnehaven (skolen) vil meget gerne høre om Fredericia kommunens tiltag på institutionsområdet, således at børnehaven kan tage del i den udvikling, der sker her. Personale Der er ansat tre pædagoger og to pædagogmedhjælpere med et samlet timetal på 119 og en pædagogandel 59 %. Timetal pr. barn pr. uge er 5,4 timer. Der er ansat to pædagoger á 35 timer, en pædagogmedhjælper 37 timer og en pædagogisk assistent 12 timer. Børnehaven oplyser, at da børnehaven i 2012 skulle besætte stillingerne modtag man 190 ansøgninger, så det har været muligt at ansætte Tilsynsrapport børnehaven Sct. Knud side 2

81 medarbejdere der er ansat har stor personlig ballast og lang erfaring. Der skal snart søges ny medarbejder, - og her vil man ikke søge specielt efter pædagoger, men efter den bedste, mest kvalificerede medarbejder. Med hensyn til sygefravær oplyser børnehaven, at der siden april 2012 har været et sygefravær i alt på otte dage for den samlede personalegruppe.. Børn Der er indskrevet 22 børn pr. marts Alle børn i børnehaven er garanteret en plads i skolen. Fysisk, æstetisk og psykisk børnemiljø Vurderingen af den konkrete pædagogik baserer sig på de to konsulenters observationer både under den indledende rundvisning og ca. kl Den dag var der ca. 12 børn på legepladsen og 2 børn inden for ligesom der var en børnegruppe på tur. Børnehaven er beliggende i en bygning Lilleskolen ejet af Sct. Knuds Kirkes menighed. Børnehaven bruger skolens faciliteter for eksempel gymnastiksal og kreative rum. Det er et meget stolt, engageret og begejstret lederteam, der fortæller og fremviser børnehaven. Generelt er rammerne meget velindrettede. Huset har to stuer i stueetagen, der er en garderobe med god plads, der er køkken i forbindelse med en af stuerne og på første salen er et legerum, der er udsmykket af en lokal kunstner. Skoleleder og pædagogisk afdelingsleder har sammen lagt en utrolig stor arbejdsindsats i både overvejelser og udførelse af børnehavens indretning. Der er reflekteret over detaljer, og børnehaven fremstår æstetisk utrolig flot med mange, spændende og gennemtænkte detaljer. Helheden udgør et spændende og smukt børnemiljø, hvor der også er medtænkt de ansatte ergonomi, børns og voksnes hygiejne m.v. Der er lagt stor entusiasme i det fysiske børnemiljø, og det vidner om, at der også er et stort fokus på det psykiske børnemiljø, børnenes leg, læring, trivsel og sundhed trivsel. Spørgsmålet er dog, om der er en risiko for at leders og medarbejderes pædagogiske refleksioner i så høj grad knytter an til et fysisk æstetisk børnemiljø, så leders og medarbejderes indbyrdes pædagogiske refleksioner bliver nedtonet? Legetøjet står pænt og matcher selve indretningen, og spil og andre beskæftigelsesmaterialer findes bag lukkede skabsdøre. Dette giver et roligt miljø og er med til at skabe et samlet helhedsindtryk. Det er alt sammen med til at skabe nogle gode og flotte rammer. Det skal dog påpeges, at der i børnehavens læreplan ikke bliver gjort rede for de pædagogiske overvejelser i forhold til rammerne på samme måde som pædagogikken ikke er reflekteret i børnehavens skriftlige materiale. Der efterlyses både pædagogfaglige overvejelser samt konkrete eksempler, der beskriver hvorfor og hvordan. I en kommentar til udkast til tilsynsrapport skriver børnehaven: Vi kan ikke genkende UdviklingsForums tolkning af, at et fysisk æstetisk og gennemtænkt børnemiljø giver anledning til en bekymring om, at pædagogiske refleksioner bliver nedtonet? Især efter en god debat på tilsynsmødet, hvor alle tydeliggjorde og beskrev, at dette ikke var tilfældet. Men idet vi er en ung institution (1 år), er der pædagogisk praksis, der endnu ikke er dokumenteret skriftligt, men som er en tydelig del af både børnenes, forældrenes og personalets hverdag. Eksempel fra iagttagelse: To børn leger i garderoben efter de er kommet ind fra legepladsen. Det er en pige og en dreng. Pigen klatrer på den udskårne trappe-stolpe, drengen numser ned ad de sidste seks trin på trappen. Efterfølgende følger pigen trop i denne aktivitet. En medarbejder kommer og afbryder legen, fortæller at de ikke må lege i garderoben og beder børnene gå på stuen. Det foregår stille og roligt, og der tales ordentlig til børnene. Legepladsen er en indhegnet del af Sct. Knuds Skoles skolegård og Sct. Knuds Kirkes præstegårdshave. Tilsynsrapport børnehaven Sct. Knud side 3

82 Legepladsen er trang, og her er indretningen spartansk. Der er et klatrearrangement med en enkelt gynge, der er placeret i en sandkasse. Der er et areal med fliser og et areal med græs. Der er et pæretræ, buske samt en stor efeu-væg.. Det skal dog tilføjes, at børnehaven kan bruge både skolegården samt præstens have. Iagttagelser fra legepladsen: Børnene leger lidt i klatrearrangementet og en gruppe børn leger en organiseret fangeleg sammen med en medarbejder. Da denne går ind er der et par piger, der gerne vil med, men de får besked om at de skal blive udenfor. En anden medarbejder leger lidt løbeleg med en dreng, nogle cykler lidt rundt, en dreng spørger alle, der går forbi om, hvornår hans mor kommer, og et par piger sidder i en hule i klatrearrangementet. Børnene leger stille og roligt, og der er en god tone, - dog er der på et tidspunkt en pige, der sidder for sig selv og græder, - og der går et stykke tid inden den voksne opfatter dette og giver hende trøst. Konklusion På baggrund af tilsynsrapporten er det UdviklingsForums vurdering af Børnehaven Sct. Knud overholder dagtilbudslovens bestemmelser og Fredericia Kommunes godkendelseskriterier. Anbefalinger Ud fra ovennævnte gennemgang anbefaler UdviklingsForum, at det næste tilsyn i Børnehaven Sct. Knud gennemføres i første kvartal Tilsynsrapport børnehaven Sct. Knud side 4

83 Bilag: Sct. Knuds Børnehave - kommentarer til tilsyn Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62928/13

84 From:Susanne Hyre-Jensen To:Søren Gundelach Subject:Re: SV: Tilsynsmøde i Sct. Knuds Børnehave Hej Søren Tak for behageligt tilsynsmøde og efterfølgende læsning af tilsendt rapport. Vi har i forældrebestyrelsen gennemgået rapporten grundigt og evalueret på tilsynsmødet og vores oplevelser heraf. Vi har følgende kommentar til UdviklingsForums udkast til Sct. Knuds Børnehaves tilsynsrapport: Vores børnehave hedder: Sct. Knuds Børnehave I afsnittet Uanmeldt tilsyn tilsyn 21. februar September 2011 kl. ca Ledelse og organisation o beskrives at vi har eget forældreråd. Vi har en forældrebestyrelse. o Pædagogisk afdelingsleder er daglig leder af børnehaven og SFO samt indskoling Personale: kan ikke kende disse tal? Vi har ansat 2 pædagoger 35 timer (Rikke og Pia), 1 pædagogmedhjælper 37 timer (Lene) og 1 pædagogisk assistent 12 timer (Kenneth) Personale og børn: her er nævnt en pædagog i 20 timers flexjob Dette er ikke tilfældet?? Fysisk, æstetisk og psykisk børnemiljø: o Bygningen "Den lille skole" bliver hos os omtalt som "Lilleskolen" o Vi kan ikke genkende UdviklingsForums tolkning af, at et fysisk æstetisk og gennemtænkt børnemiljø giver anledning til en bekymring om, at pædagogiske refleksioner bliver nedtonet? Især efter en god debat på tilsynsmødet, hvor alle tydeliggjorde og beskrev, at dette ikke var tilfældet. Men idet vi er en ung institution (1 år), er der pædagogisk praksis, der endnu ikke er dokumenteret skriftligt, men som er en tydelig del af både børnenes, forældrenes og personalets hverdag. o I beskriver, at I er usikre på hvorvidt sikkerhedsreglerne er opfyldt på legepladsen. Som beskrevet under samtale er legepladsen godkendt. Ønsker I at se vores dokumentation på denne godkendelse? o På legepladsen er der ud over vores pæretræ også buske samt en stor efeu-væg. Der er enkelte steder med tastefejl, men disse tænker jeg, I selv er opmærksomme på under korrekturlæsning. Med venlig hilsen Pædagogisk afdelingsleder Susanne Hyre-Jensen Sct. Knuds Skole Sjællandsgade 50 DK-7000 Fredericia

85 T: M: E: W: Fra: Søren Gundelach Dato: Wed, 3 Apr :26: Til: Susanne Hyre-Jensen Cc: Joachim Grundtvig Emne: SV: Tilsynsmøde i Sct. Knuds Børnehave Hej Susanne og Joachim. Hermed sender vi udkast til tilsynsrapport. Vi vil bede om at modtage jeres kommentarer m.v. senest onsdag 17. april Med venlig hilsen Søren Gundelach Søren Gundelach UdviklingsForum Aarhus Gentofte Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg tlf Direkte telefon Skype: sorengundelach Fra: Susanne Hyre-Jensen Sendt: 11. marts :05 Til: Søren Gundelach Cc: Joachim Grundtvig Emne: Tilsynsmøde i Sct. Knuds Børnehave

86 Hej Søren. Hermed dokumenter ifb. tilsyn af Sct. Knuds Børnehave. DD er antallet af børn 22 stk. og 1. juli 2013 er antallet af børn 24 stk. Arbejdet med Sct. Knuds Børnehaves årshjul er under udarbejdelse. Det vi har nedskrevet og aftalt indtil videre er vedhæftet. Jeg havde en intension om at medsende vores beskrivelse af skolens og børnehavens fælles arbejdsmiljø- og samarbejdsorgan (MIO), men dette er under revidering. På tilsynsmødet deltager skoleleder Joachim Grundtvig, pædagog Pia Nissen, pædagogmedhjælper Lene Andersen, forældrebestyrelsesformand Tina Wagner, forældrebestyrelsesmedlem Hans Hermann og undertegnede. Personale og forældre bliver inviteret til smørrebrød på lærerværelset kl denne aften og vi vil derfor også gerne invitere jer til dette arrangement. Giv venligst besked om I har lyst til at deltage af hensyn til traktementet. Jeg ser frem til et givende og konstruktivt tilsynsmøde. Med venlig hilsen Pædagogisk afdelingsleder

87 Susanne Hyre-Jensen Sct. Knuds Skole Sjællandsgade 50 DK-7000 Fredericia T: M: E: W:

88 Bilag: Villa Gaia - tilsynsrapport juni 2013 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62960/13

89 Udkast til tilsynsrapport vedrørende privatinstitutionen Villa Gaia, Bøgevej 7, Taulov, 7000 Fredericia September 2013 Baggrund Tilsynsrapporten er udarbejdet af UdviklingsForum på opdrag af Institutionsafdelingen, Fredericia Kommune. Med hensyn til rammer, vurderingsgrundlag m.v. henvises til mail fra Fredericia Kommune til Villa Gaia af 15. august Heri er en orientering vedrørende Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning vedr. tilsyn samt information om fremtidige tilsyn. Uanmeldt tilsyn Der er foretaget et uanmeldt tilsyn 25. februar Her deltog to konsulenter fra UdviklingsForum: Karin Lykke og Søren Gundelach. Det uanmeldte tilsyn bestod i 1) et kort introduktionsmøde med en af pædagogerne, 2) observationer af det pædagogiske arbejde 3) en kort afsluttende samtale med pædagogen. Dokumenter Efter tilsynsbesøget har Villa Gaia på anmodning tilsendt UdviklingsForum alle de for tilsynet relevante dokumenter. Det drejer sig om 1. Oversigt over mødedeltagere til tilsynsmødet. 2. Oversigt over lederes og medarbejderes stilling, uddannelse, ugentlige timetal, anciennitet i huset, kurser/efteruddannelse sygefravær. 3. Læreplan og virksomhedsplanfremgår af børnehavens hjemmeside. Øvrige dokumenter vedlægges tilsynsrapporten. Tilsynsmøde Der blev afholdt et på forhånd aftalt tilsynsmøde den 3. april kl i Villa Gaia. Fra Villa Gaia deltog formand Heidi Jespersen, forældrerepræsentant Line Ørenstrup, personalerepræsentant Rikke Friis samt leder Irene Pløen. Fra UdviklingsForum deltog konsulenterne Karin Lykke og Søren Gundelach. Mødet havde følgende dagsorden: 1. Præsentation 2. Formålet med tilsynsmødet 3. Drøftelse af dokumenter fremsendt fra daginstitutionen Villa Gaia på baggrund af det uanmeldte tilsynsbesøg 4. UdviklingsForum sammenfatter tilsynet (det uanmeldte tilsyn og tilsynsmødet). UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, telefon ,

90 Vurdering Nedenstående hovedpunkter, herunder UdviklingsForums vurderinger, er uddybet på tilsynsmødet. Ledelse og organisation Bestyrelsen består af i alt 8 medlemmer. Et af bestyrelsens medlemmer formanden - er udefra, hertil kommer fem forældrevalgte medlemmer, en personalerepræsentant og lederen (uden stemmeret). Den daglige ledelse varetages af institutionens leder. Børnene er opdelt på to stuer og en storebørnsgruppe, og i praksis færdes børnene over hele huset. Storebørnsgruppen opholder sig ca. to timer dagligt i rum i kælderen. Personale, børn og forældre Pædagoger inkl. leder 141,5 timer Pæd. bedhj. 119 timer Stud. 32,5 timer TIMER I ALT 293 timer Antal børn 46 børn Antal timer pr. barn 6,1 Der er ansat fire uddannede pædagoger heraf leder og souschef. Deres ugentlige timetal er mellem timer. Lederen er på fuld tid. Der er ansat fire pædagogmedhjælpere heraf én på fleksjob der p.t. er langtidssygemeldt samt en lønnet pædagogpraktikant. I alt er der 293 ugentlige medarbejdertimer. Der er indskrevet 48 børn. Det vil sige en børn-voksen ratio på 6,1. Andelen af pædagogtimer er 48 %. I løbet af perioden oktober 2012-januar 2013 har der været i alt 11 sygedage. Hertil kommer langtidssygdom hos fleksjobber. Alle medarbejdere har inden for det sidste år deltaget i kursus og temadage om særligt sensitive børn, sansemotorik og om vuggestuepædagogik. Leder og medarbejdere giver udtryk for stort udbytte af kurserne især kurset om særligt sensitive børn. Børnehaven har stor gavn af at arbejde med Trasmo metoden. Institutionen er godkendt til at rumme 46 børnehavebørn heraf seks 2 årige. Der er i marts 2012 indskrevet 48 børn heraf to børn under 3 år. Børnehaven oplyser, at man jævnligt modtager børn, som er overflyttet fra en nærliggende forholdsvis ny, kommunal, integreret institution Der er børn på venteliste til børnehaven. Virksomhedsplan og læreplan Børnehaven har en gennemarbejdet opdateret virksomhedsplan/læreplan der blandt andet indeholder punkter, der redegør for børnehavens værdigrundlag, målsætning, forældresamarbejde, læringsforståelse, læringsmål, læreplanstemaer, overgange i børnenes liv, børnemiljøvurdering og centrale fokuspunkter i børnehavens pædagogiske arbejde. Børnehavens hjemmeside fremstår imødekommende med relevante punkter. Som en slags forældrepjece indeholder børnehavens hjemmeside menupunktet Den lille håndbog, der består af Børnehuset Villa Gaias ABC for forældre. Der er i alt 59 punkter: Fra for eksempel Aflevering og Cykeldag til Fladskærm, Forventninger til forældrene, Legetøj, Mobberi, Åbningstider og Årshjul. Tilsynsrapport Villa Gaia side 2

91 Fysisk og æstetisk børnemiljø Villa Gaia er beliggende i et ét plans hus, der er bygget i begyndelsen af 1960 erne. Til ejendommen er der en legeplads, der er i umiddelbar tilknytning til bygningen. Man kommer først ind i et vindfang, og herefter træder man ind i børnehavens indgangsparti, der fremtræder lyst og imødekommende. Der er to grupperum samt et rum i kælderen. Der er ikke direkte adgang til kælderen indefra. Der er kontor og personalefaciliteter. Børnehavens fysiske indretning virker velholdt med lyse farver. Der forskelligt legetøj på reolerne, og placeringen af legetøjet virker pædagogisk vel tilrettelagt i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan. Der er ryddeligt. Hvert barn har en personlig kuffert med bl.a. vigtige og sjove informationer fra forældrene. Indtrykket af børnehaven er, at ledelse og medarbejdere har tilstræbt at indrette børnehaven ud fra en nutidig pædagogisk æstetik og et moderne lege- og læringsmiljø. Børnehavens storebørnsgruppe på 13 børn møder om morgenen ind i institutionens stueetage. De har base i rummet i kælderen. Kælderen har lav loftshøjde og forholdsvis lidt dagslys. Rummet i kælderen er indrettet som pædagogisk lege- og læringsrum med musik-hjørne i den ene ende og legerum i den anden. Børnehaven oplyser, at børnene opholder sig et par timer dagligt i kælderen. Storebørnsgruppen har en fast struktur og er dagligt ude af huset, hvilket giver luft og plads til de resterende ca. 33 børn, der er tilbage i huset. Efter indførelse af storebørnsgruppen er der sket en personaleopnormering på 29 timer ugentlig. Der er bestilt en naturvejleder til at se på legepladsen. Det er meningen at han skal komme med ideer ud fra de pædagogiske tanker, som personalet har gjort. Pædagogik herunder psykisk børnemiljø Vurderingen af den konkrete pædagogik baserer sig på de to konsulenters observationer 25. februar 2013 mellem kl Det generelle indtryk er, at der er en venlig, imødekommende stemning i børnehaven med børn og voksne i samspil og aktivitet. I gangen er der leg med tæpper. Den voksne kommer ud og beder børnene samle tæpperne sammen. Der tales i en god tone, men den voksne taler MEGET højt. Rød stue På Rød stue er der blevet malet i lysere farver, - og der er ryddet ud i legetøjet siden tilsynsbesøget for et år siden sager. Det er en positiv forandring, men stuen virker stadig overfyldt, da bordene fylder meget. Der er ikke meget vægplads. Børnenes tegninger og kunstværker ser flotte ud, men de fylder meget og er med til at mørkne rummet. På tilsynsmødet anbefalede konsulenterne, at der for eksempel kan monteres et klapbord på den lille stue. Den meget brede stigereol kan endvidere udskiftes med en smallere reol. Tilsynsrapport Villa Gaia side 3

92 Det virker stille og roligt på stuen, og der er gang i forskellige lege og aktiviteter. Der sidder blandt andet fire piger og laver perleplader ved bordet. En voksen går til og fra og stryger bl.a. de færdige plader. En af pigerne finder selv papir og limstifter og begynder at klippe og klistre. To små drenge leger på hemsen. Efter kort tid er legen ved at gå i opløsning, men pædagog B (fra grøn stue) kravler op. I første omgang tale hun med drengene om, hvad de har lavet i weekenden, og herefter begynder hun at guide børnene til rolleleg. Hun støtter og giver inspiration til legen - leger med. Legen bliver længerevarende. Tre piger leger i krogen under hemsen. De har trukket gardinet for, så de har skabt en privat afgrænsning. På den lille stue ved siden af er der adgang til puderummet. Her leger fire piger. Den ene tilsynskonsulent sætter sig ved et bord, hvor børn laver perleplader. En af pigerne vil til at smøre lim på perlepladen. Den voksne siger stille og roligt. Nej, - du skal da ikke putte lim på perlepladen, - det er da dumt. Lidt senere sidder et andet barn og lader som om, hun vil smøre lim på sin perleplade. Den første piger siger NEJ, - den voksne siger: Jeg tror bare hun drille lidt. Der er en stille og rolig stemning omkring bordet. Kl skal der ryddes op, - der skal gøres klar til rundkreds. Grøn stue Bordene fylder meget i rummet. Det er konsulenternes vurdering, at der med fordel kan monteres et klapbord for at frigive gulvplads. Reolerne er bastante og kan med fordel udskiftes med en mindre dyb model. I garderoben kommer en gruppe børn ind fra legepladsen. De tager selv overtøjet af og hænger det hele på plads. De går selv på badeværelset og vasker hænder uden opfordring. Nu skal I komme stille og roligt her ind. Der kaldes til samling på den lille stue, hvor der ligger måtter på gulvet. En dreng foreslår, at de skal sidde dreng pige. Pædagogmedhjælper A fanger det med det samme, og organiserer/flytter rundt på børnene, så de sidder skiftevis pige og dreng (så vidt muligt). Hun taler meget højt. Der er et barn, der har fødselsdag. Hun sidder i tronstolen og bestemmer, hvilke sange der skal synges. Der råbes HURRA. I forbindelse med fejring af pigen 3 år er det pædagog B, der styrer samlingen, og da der skal råbes hurra, - spørger hun en dreng, om det er ok, at de råber højt. Drengen svarer nej, og pædagogen siger, at så er det en god ide, hvis han går ud til Jane. Det gør drengen, og der råbes hurra. Herefter kalder pædagogen på drengen og siger, at nu vil det være hyggeligt, hvis han er med igen. Da fejringen af pigen er forbi på samlingen, rejser pædagog B sig for at forberede fødselsdagsmaden. Pædagogmedhjælper A overtager samlingen. Pædagogmedhjælper A anerkender børnene, men fylder med sin snak. Hun siger bl.a. Lige før, da jeg bad jer om at rydde op, - var I bare så dygtige, som en anerkendelse. Lidt efter spørger hun: Ved I hvad jeg skal i dag?. Børnene begynder at tale, og flere har hænderne oppe. I skal tie stille, - nu er det mig, der har haft fingeren oppe. Jeg skal til tandlæge. Børnene sidder uroligt og flere har hænderne oppe. Det ser ikke Tilsynsrapport Villa Gaia side 4

93 ud til, at børnene lytter til den voksne. Pædagogen fortsætter med at fortælle om, hvordan hun vil tage tanden med hjem, samtidig med at hun henviser til en bog, som de har læst. Herefter spørger hun nogle enkelte børn om, hvad de vil sige. Hun følger ikke op på børnenes udsagn, - andet end med udtryk som nej hvor spændende, - det lyder sjovt osv. Børnene sætter sig til bords på deres faste pladser. Der er to borde på den store stue og et lille bord på den lille stue. Der sidder én voksen ved hvert bord, samtidig med at én voksen ordner de praktiske gøremål som f.eks. at hente saft. Der er en god bordkultur, men på stuen er der er meget stor forskel på de voksnes tilgang til børnene. Ved det ene bord taler pædagog B stille og roligt med børnene om, hvad de har lavet i weekenden. Ved det andet bord hører pædagogmedhjælper A ikke altid, hvad børnene siger. Hun taler hen over deres budskab. Der er f.eks. en dreng, der siger: Synes du ikke, at bollerne smager godt. Pædagogmedhjælper A svarer: Nej ved I hvad, da vi overnattede i børnehaven fik vi pølsehorn og pizza, - det var godt nok lækkert. Hvem var det nu, der havde bagt dem? Generelt På tilsynsmødet bliver det bekræftet, at både forældre, leder og medarbejdere lægger vægt på, at der er klare rammer for børnene i det daglige. Børnene organiserer sig rundt i huset, og når de bliver opfordret til f.eks. oprydning går de i gang med opgaven. Der er umiddelbart en god stemning. Der har i efteråret 2012 været en periode med numse-lege, hvilket har betydet, at en forælder har haft svært ved at navigere i dette. Børnehaven vurderer, at der er taget forsvarligt hånd om dette tema. Der opleves en klar og tydelig struktur i børnehaven, som børnene er gode til at indrette sig efter. Børnene er meget selvhjulpne og der opleves ikke mange konflikter på trods af den trange plads. På tilsynsmødet nævnte konsulenterne, at der opleves, at der er forskel på de voksnes tilgang til børnene. For eksempel kan der være udviklingspotentiale i, at pædagogikken italesættes med eksempler, således at de gode intentioner efterleves af en samlet personalegruppe. Konklusion På baggrund af observationerne på det uanmeldte besøg, dialogerne på tilsynsmødet samt gennemgang af den virksomhedsplan er det UdviklingsForums vurdering, at børnehaven lever op til Fredericia Kommunes godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Tilsynsrapport Villa Gaia side 5

94 Bilag: Villa Gaia - kommentarer til tilsyn Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62958/13

95 From:Børnehuset Villa Gaia To:Søren Gundelach Subject:SV: Tilsynsmøde 3. april 2013 Hej Søren Her er vores kommentar til tilsynsrapporten. I har skrevet at vi har 48 børn det er ikke rigtigt vi har 46 børn og på side 3 skriver i at vi har 18 kommende skole børn, vi har 13 børn og i nævner også at vi skal have en havearkitekt, det er en naturvejleder, vi vil kontakte efter fælles drøftelser på vores P dag. VH. Irene Fra: Søren Gundelach Sendt: 15. april :46 Til: Børnehuset Villa Gaia; Line Ørnstrup; Heidi formand; Anders Jakobsen Emne: SV: Tilsynsmøde 3. april 2013 Kære Irene Pløen. Hermed sender jeg udkast til vores tilsynsrapport om jeres børnehave. Jeg vil bede jer senest den 30. april at sende mig jeres kommentarer til rapporten. Udkastet til tilsynsrapport er ikke sendt til Fredericia Kommune. Som nævnt på tilsynsmødet afventer dette jeres kommentarer, ligesom alle jeres kommentarer vil blive medsendt til Fredericia Kommune. Med venlig hilsen Søren Gundelach

96 Søren Gundelach UdviklingsForum Aarhus Gentofte Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg tlf Direkte telefon Skype: sorengundelach Fra: Børnehuset Villa Gaia Sendt: 11. marts :53 Til: Søren Gundelach; Line Ørnstrup; Heidi formand; Anders Jakobsen Emne: SV: Tilsynsmøde 3. april 2013 Hej jeg fremsender det i har bedt om og ser frem til mødet den 3 april kl. 16 til ca. 18. vh. Irene Fra: Søren Gundelach Sendt: 1. marts :58 Til: Børnehuset Villa Gaia Emne: VS: Tilsynsmøde 3. april 2013 Hermed begge bilag Mange hilsner Søren Søren Gundelach UdviklingsForum Aarhus Gentofte

97 Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg tlf Direkte telefon Skype: sorengundelach Fra: Søren Gundelach Sendt: 1. marts :58 Til: 'Børnehuset Villa Gaia' Emne: Tilsynsmøde 3. april 2013 Som opfølgning på det uanmeldte tilsynsbesøg 25. februar 2012 fremsender vi hermed forslag til dagsorden for tilsynsmødet onsdag den 3. april kl ca. 18 i Gaia. Mange hilsner Søren Gundelach Søren Gundelach UdviklingsForum Aarhus Gentofte Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg tlf Direkte telefon Skype: sorengundelach

98 Bilag: Samlet tilsynsrapport 2013 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63840/13

99 Til Børn og Kultur, Fredericia Kommune 13. september 2013 I forbindelse med fremsendelse af seks tilsynsrapporter for privatinstitution gør vi hermed opmærksom på en række punkter, som vi finder at Fredericia Kommune bør være opmærksom på. Arken o Ingen bemærkninger Dagmargården o UdviklingsForum anbefaler, at Fredericia Kommune pålægger Dagmargården at udarbejde en kompetenceudviklingsplan for ledelsen og medarbejderne. Børnehaven Sct. Knud o Ingen bemærkninger Eventyrhuset o Ingen bemærkninger Gaia o o o Børnehaven anvender kælderrummet nogle timer hver dag som grupperum til de største børn, hvilket lokalerne ikke er godkendt til. Imidlertid har vi ikke skrevet en anbefaling herom ind i tilsynsrapporten da tilsyn med bygningsforhold i udgangspunktet ikke er en del af UdviklingsForums opgave. Tilsynsrapporten side 3: Børnehavens storebørnsgruppe på 13 børn møder om morgenen ind i institutionens stueetage. De har base i rummet i kælderen. Kælderen har lav loftshøjde og forholdsvis lidt dagslys. Rummet i kælderen er indrettet som pædagogisk lege- og læringsrum med musik-hjørne i den ene ende og legerum i den anden. Børnehaven oplyser, at børnene opholder sig et par timer dagligt i kælderen. Børnehaven har ikke kommenteret dette i forbindelse med, at de har haft udkast til tilsynsrapport til udtalelse. Skansevej o Børnehaven oplyser, at kælderen i tidsrummet mellem kl anvendes til grupperum for Skolegruppen og i virksomhedsplanen beskriver børnehaven at kælderen bliver anvendt til rytmik. o Børnehaven har bekræftet brugen af kælderen i forbindelse med, at de har haft udkast til tilsynsrapport til udtalelse. Generelt om tilsyn med bygningsmæssige forhold o Vi anbefaler, at UdviklingsForums tilsyn med privatinstitutionerne udvides, så det fremover også omfatter bygningsmæssige forhold og legepladssikkerhed. Dog anbefaler vi ikke, at det skal være UdviklingsForum der konkret udfører dette tilsyn. Dette skal fortsat være placeret i de relevante instanser. Men vi foreslår at UdviklingsForum fremover kan bede privatinstitutionen om indsigt i relevante godkendelser, således at UdviklingsForum eventuelt kan udarbejde anbefalinger angående bygningsmæssige forhold. Denne udvidelse vil være uden udgift for Fredericia Kommune. Med venlig hilsen Søren Gundelach

100 Bilag: Økonomistyring for Daginstitutioner.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69019/13

101 Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014

102 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre på personale timer til at styre på lønsummen. Værktøjet er KMD OPUS BI. Formålet med indførelse af lønsumsstyring er bl.a. et ønske om at give de decentrale distriktsledere og lederne af de selvejende daginstitutioner større mulighed for at prioritere lønsummen decentralt og dermed får større frihed til at disponere de tildelte midler lokalt. Der er således tale om en ny måde at fordele økonomien til insitutionerne på. Den nye fordelingsmodel har til formål at styrke den faglige, ledelsesmæssige og den økonomiske styring af området. Lønsumsstyring får ingen virkning på den forældrefinansieret frokostordning, fælles formål, VRC 1, PUC 2 og de visiterede børn (H-børn, inklusionspladser m.v.). Midlerne til disse fordeles efter gældende retningslinjer. Udgangspunktet er at der ikke sondres mellem om institutionerne er kommunale eller selvejende. Tildelingen er den samme. Løntildelingen på den enkelte institution skal ses i sammenhæng med de pædagogiske værdier og målsætninger, beskrevet i områdets politikker, retningslinjer og lovgivning. Hver institution, kommunal såvel som selvejende har adgang til fælles funktioner som f.eks. støttekorps, pladsanvisning, sprogvurdering m.v. Budgetterne fordeles ved budgetårets start til hver institution eller hvert distrikt. Distriktsinstitutionslederen har til ansvar at anvende de tildelte ressourcer i overensstemmelse med de politiske og administrative retningslinjer samt gældende lovgivning i samarbejde med fagafdelingen. For de selvejende daginstitutioner gælder at bestyrelsen for den selvejende daginstitution har et ansvar svarende til distriktsinstitutionslederen. Distriktsinstitutionslederen fungerer som sparingspartner for de selvejende daginstitutioner. Til indførelsen af lønsumsstyring er der lavet en ny budgetfordelingsmodel, der tildeler institutionerne budget ud fra hvor mange børn de har. Fordelingsmodellen er baseret på følgende principper; Modellen skal være simpel, aktuel, gennemskuelig og aktivitetsbaseret. Pengene følger barnet, hvorfor udviklingen i børnetallet understøttes. Modellen skal sikre en afbalanceret fordeling af ressourcer efter socioøkonomiske principper. Modellen skal sikre at alle børn får den faglige og sociale støtte de har brug for. Der er fuld overførsel af mer/mindreforbrug mellem årene. Hensigten er at forbrug og korrigeret budget stemmer overens ved budgetårets udgang. Administrationen af de kommunale og de selvejende daginstitutioner er en løbende proces, som løbende evalueres og derved løbende tilpasses til de behov og udfordringer som daginstitutionerne står overfor. 1 Videns og Ressource Center 2 Pædagogisk Uddannelses Center 1

103 Budgetfordelingsmodel Selv om midlerne fordeles efter nedenstående model, er det op til distriktsinstitutionslederen i samarbejde med de pædagogiske ledere og lederne af de selvejende daginstitutioner at disponere midlerne mest hensigtsmæssigt. Det betyder at der, som udgangspunkt, ikke er binding på midlernes anvendelse. Indførelse Lønsumsstyring er en helt anderledes måde at styre daginstitutionerne på, derfor er 2014 at betegne som et indføringsår, hvor der vil være månedlige budgetopfølgninger på hvert distrikt og hver selvejende daginstitution. Dertil vil der månedsvis blive afholdt møder med distriktslederne og lederne af de selvejende daginstitutioner for at dele viden og erfaringer således at alle opnår et så højt et kompetenceniveau som muligt. Fordelingsvariable Ud fra ovenstående principper er der valgt følgende fordelingsvariable; Budgetmodel Bygningsdrift - Forbrug, grønt vedligehold og indvendig vedligeholdelse Løntildeling - takst pr. aldergruppe og heltids/deltids modul Socioøkonomi Løntildeling Løn til drift af institutionerne tildeles på baggrund af antallet af børn efter følgende formel: Årlig pris pr. barn x antallet af børn = løntildeling Løntildelingen dækker udgifter til aflønning af personale, personaleudgifter (møder, goder etc.), mindre kursusaktiviteter og indkøb af aktivitetsmaterialer. Prisen pr. barn er afhængig af barnets alder og hvilket modul (heltid/halvtid) det går på. Socioøkonomi Den socioøkonomiske tildeling har til hensigt at fordele midler til de distrikter med de største udfordring i form af social belastning, særlige åbningstider, særlige medarbejdere, institutionernes særlige forhold o.a. I 2013 har Epinion foretaget en vurdering af hvert af de 4 skoledistrikters økonomiske index. Denne vurdering er baseret på den procentvise fordeling mellem distrikterne af højrisikoelever. En højrisikoelev er et barn med høj risiko for at skulle modtage specielundervisning. Fordelingen er baseret på de 15 % mest udsatte elever. 2

104 Hvert skoledistrikt modtager, som udgangspunkt, deres elever fra skoledistriktets daginstitutioner. Hvert distrikt tildeles en pulje svarende til det socioøkonomiske index på skoleområdet. Puljen fordeles til distriktets daginstitutioner af distriktsinstitutionslederen i samarbejde med de pædagogiske ledere og lederne af de selvejende daginstitutioner. Hensigten er at lave gode lokale tilbud i hvert distrikt således alle børn i distrikterne modtager den faglige og sociale støtte de har brug for. Formålet er at bibeholde og udvikle den nuværende indsats. Den socioøkonomiske fordeling indføres over 3 år, med henholdvis 8% i 2014, 9% i 2015 og 10% i 2016 af rammen fratrukket bygningsdriften. Bygningsdrift Hver institution tildeles ressourcer til afholdelse af udgifter til el, vand, varme, renovation, forsikringer, rengøring og husleje. Indvendig vedligeholdelse og grønt vedligehold fordeles til distrikterne eller de selvejende daginstitutioner. Budgettet til el, vand og varme er, som udgangspunkt, baseret på det gennemsnitlige forbrug i 2010, 2011 og Beløbet reguleres hvert år med pris- og lønfremskrivninger og evt. politiske vedtagne effektivisering og udbud. Budgettet for renovation, forsikringer, rengøring og husleje er baseret på det faktiske forbrug i 2013, reguleret med prisfremskrivning, politisk vedtagne effektivisering og udbud samt andre særlige forhold, f.eks. huslejenedsættelser eller lovændringer. Budgettet for grønt vedligehold og indvendig vedligeholdelse tildeles hvert distrikt som en takst baseret af antallet af udvendige og opvarmede kvm reguleret for antallet af børn således der er sammenhæng mellem antallet af børn og tildelingstaksten pr. kvm. Budgettet for grønt vedligehold og indvendig vedligeholdelse fordeles af distriktsinstitutionslederen i samarbejde med de pædagogiske ledere. De selvejende daginstitutioner modtager budget efter samme vilkår som de kommunale daginstitutioner. 3

105 Generelle vilkår Langtidssygdom Der påhviler distriktsinstitutionslederen at tilbageholde midler til dækning af f.eks. langtidssygdom, vikardækning ved graviditetsgener o.a. som kan have stor negativ påvirkning af institutionernes økonomi. Der påhviler lederne af de selvejende daginstitutioner at foretage en lignende disponering. Dette kunne evt. være i samarbejde med de øvrige selvejende daginstitutioner i Fredericia Kommune. Sprogvurdering Puljen til sprogvurdering fordeles til institutionerne i takt med at sprogvurderingen af de 3årige børn afholdes, dog højest hvert kvartal. Fællestillidsmænd Som udgangspunkt betales fællestillidsrepræsentanter af fælles området. Reguleringsordninger Hvert kvartal reguleres institutionernes budget efter det forrige kvartals faktiske belægning set i forhold til normeringstallet. Institutionerne bliver reguleret på løntildeling. Institutionerne kan følge den forventede belægning i daginstitutionssystemet eller det af fagafdelingen udsendte prognoseværktøj. Overførselsadgang Hvert år ved regnskabsaflæggelsen opgøres institutionernes resultat. Der vil være fuld overførsel mellem årene pr. distrikt eller pr. selvejende daginstition. Hensigten er at de tildelte ressoucer anvendes i det budgetår de er tildelt. Dog er det distiktsinstitutionslederens eller bestyrelsen for den selvejende daginstitution der vurder om der, i særlige tilfælde, skal overføres ressoucer til næste budgetår. Et særligt tilfælde kunne være ønske om indkøb af større mængder inventar, lange opsigelsesvarsler, mange uplanlagte opsigelser/afskedigelser tæt ved regnskabsafslutning etc. Det sunde frokostmåltid Da ordningen er 100% forældrefinansieret er Det sunde frokostmåltid tildelt særskilt. Modulpladser Pr. 1. August 2013 tilbydes der følgende; Et fuldtidsmodul på 47,5 timer pr. uge Deltidsmoduler på hhv. 35 timer, 25 timer og 20 timer pr. uge Se for senest retningslinjer vedr. modulordninger. Personer under uddannelse Fredericia Kommune har forpligtet sig til at stille et bestemt antal pladser til rådighed for pædagogstuderende og studerende på den Pædagogiske Assistent Uddannelse (PAU). De studerende til blive fordelt jævnt over distrikterne. De studerende indgår som en del af daginstitutionernes daglige drift. De studerende aflønnes centralt. 4

106 Styring, budgettering og budgetopfølgning Grundtildeling - børnetal Hvert år i forbindelse med budgetlægningen tildeles hver daginstitution en grundtildeling af børnetal. Denne grundtildeling er en fordeling af mængdereguleringen. Årsnorm gennemsnitligt børnetal/år Hver enkelt institution kan se i daginstitutionssystemet og i det af fagafdelingens udsendte prognose, institutionens forventede årsnorm. Prognosen er en gennemsnitligt antal børn set over et år. Reguleringsordninger Hvert kvartal reguleres institutionernes budget efter det forrige kvartals faktiske børnebelægning (børnetal) set i forhold til grundtildelingen af børn. Institutionerne bliver reguleret på løntildeling. Børnebelægningen opgøres pr. sidste dag i kvartallet; 31/3; 30/6; 30/9 og 31/12. Institutionerne bliver tilført eller fratrukket budget i tilfælde af forskel. Fx Østervold har en grundtildeling på 0-2 år på 20 fuldtidpladser og en grundtildeling på 3-5 år på 80 fuldtidspladser. 31. januar har institutionen haft 21 fuldtidsbørn på 0-2 år og 70 fuldstidsbørn på 3-5 år. Institutionen får nu tilført løn og aktivitetsmaterialer for 1; 0-2årigt fultidsbarn (20-21) og bliver fratrukket ressoucer for 10 (80-70) 3-5 årige fuldtidsbørn. Styring af lønressoucer Der påhviler Distriktsinsitutionslederne, i samarbejde med de pædagogiske ledere, og de selvejende daginstitutioners bestyrelser, at tilpasse personalebehovet og lønudgifter til mængden af børn løbende over året. Udvendigt vedligehold Budgettet til udvendigt vedligehold ligger i bygningsafdelingen og udmøntes i samarbejde med distriktsinstitutionslederen og bygningsafdelingen. Forældrebetaling Der foregår en central opkrævning af forældrebetalæingen, hvor evt. søskenderabat og fripladser fratrækkes automatisk. Forældrebetalingen bogføres på det tilhørende funktionsområde og er således ikke til diposition for institutionerne. 5

107 Bilag: Bilag Dagmargården Læreplan Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68829/13

108 Den private institution Læreplan Dalegade Fredericia

109 Indledning Læreplaner: I august 2004 blev det ved lov besluttet, at der skal udarbejdes en pædagogisk læreplan i alle daginstitutioner. Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk arbejdsredskab til at dokumentere de 0-6 åriges læring og udvikling. Lovteksten kan ses på Ministeriet for børn og undervisnings hjemmeside. Tilblivelse, ansvar og godkendelse: Tekstindholdet til den pædagogiske læreplan for Dagmargården er blevet til gennem en proces på personalemøderne. Personalet har i grupper arbejdet med tekstforslag, som derefter er gennemarbejdet af den daglige pædagogiske leder. Ledelsen er ansvarlig for, at den pædagogiske lærerplan udarbejdes, dokumenteres og evalueres. Den pædagogiske læreplan forelægges og godkendes på personalemødet (p-møde) og af Dagmargårdens samlede bestyrelse. Den godkendte pædagogiske læreplan fremsendes til godkendelse i Fredericia Kommunes kommunalbestyrelse. Dagmargårdens pædagogiske læreplan: Læreplanerne i Dagmargården er udarbejdet for børn i aldersgruppen ½ år til skolealderen. Målene i den pædagogiske læreplan er udarbejdet således, at der kan tages hensyn til børnenes forskellige behov i forhold til sprog, motorik, kognitiv udvikling, alder og køn. Den pædagogiske læreplan skal indeholde pædagogiske beskrivelser af de aktiviteter og tilbud, der tilbydes i institutionen Dagmargården, indenfor følgende temaer: Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. Daglig dokumentation: Hver stue dokumenterer dagligt, hvilke aktiviteter, i forhold til læreplanernes faglige mål der er sat fokus på. Dokumentationen foregår skriftligt. Denne skriftlighed sættes i en åben mappe udenfor hver stue, så den er synlig for alle. Evaluering: Dagmargården skal dokumentere og evaluere i, hvilket omfang målene i den pædagogiske læreplan er blevet opfyldt. 2

110 En gang om året, og løbende, evalueres arbejdet med de enkelte temaer i læreplanen. Personalegruppen og bestyrelsen forholder sig på deres møder til, hvorledes vi i vores daglige arbejde har opfyldt målene i lærerplanerne indenfor de forskellige områder. Da mål ofte ikke kan nås 100 %, arbejdes der med begrebet Det tilfredsstillende resultat. Pædagogisk linje Det er vores mål, at Dagmargården skal være et sted, hvor tryghed, omsorg og nærvær er fundamentet i det pædagogiske arbejde. Vi ser det enkelte barn som en unik personlighed, noget særligt, og vi ønsker at barnet ser sig selv som unik og med evner, der er noget værd for fællesskabet. Når barnet starter i Dagmargården sørger vi for en god individuel modtagelse af barnet og forældrene, så de straks kan føle sig velkommen og godt tilpas. Hverdagen skal give mulighed for oplevelser, udviklende aktiviteter, tilegnelse af viden, sprog og gode legemuligheder, ude såvel som inde. Vi vil støtte op om barnets egne valg og initiativer, således at fantasi og kreativitet udvikles bedst muligt. Vi vil medvirke til at fremme barnets personlige og sociale kompetencer og udvikle og styrke selvværdet, så det bliver i stand til at indgå i et positivt samspil med andre børn og voksne. Vi arbejder ud fra den anerkendende tilgang til børnene. Vi lytter til barnet, anerkender barnets følelser og forsøger på at mægle i konfliktsituationer. Vi ønsker at give børnene tryghed og omsorg ved altid at lytte og ved at tage store som små problemer alvorligt, og i samråd med børnene finde frem til brugbare løsninger på de kontroverser, der kan opstå. Vi ønsker også at skabe tryghed gennem fysisk kontakt. Alle skal føle sig velkomne, og børnene opmuntres til at være tolerante, kærlige og opmærksomme overfor hinanden. Forældresamarbejdet skal være præget af åbenhed, tillid og dialog. Forældrene kan få indsigt i og viden om de værdier og normer, vi arbejder ud fra, ved at læse Dagmargårdens læreplaner. De kan ligeledes få indsigt i eget barns udvikling ved at læse barnets Individuelle handleplan. Forældrene skal opleve, at de kan komme til ledelse og personale med både positiv og negativ respons. Nøgleordene for personalesamarbejde er professionalisme, arbejdsglæde, humor og engagement, samt respekt for hinandens forskelligheder. Vi vil arbejde på, at Dagmargården er en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor vi altid ser muligheder for videreudvikling af den pædagogiske praksis. Dagmargården ønsker at personalegruppen sammensættes således, at vi kan tilbyde aktiviteter indenfor de seks læreplans områder. 3

111 Nedenfor beskrives delområderne i Dagmargårdens pædagogiske læreplan: Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling hænger sammen med selvtillid og selvværd. Selvtillid: Tillid til at man kan opfylde de krav og forventninger, omgivelserne har til en. Selvværd: At barnet oplever sig elsket og accepteret som person uanset dets handlinger. For at barnet kan udvikler sig hensigtsmæssigt på alle områder, er det vigtigt, at det føler sig værdsat og betydningsfuld. Det er vigtigt for barnet, at det føler sig værdifuldt, som den person barnet er, og ikke kun for hvad det kan præstere. Dagmargårdens mål: At børnene oplever, de bliver holdt af og værdsat som individ og som en del af fællesskabet. At de voksne er lydhøre og anerkendende i deres samspil med børnene, forældrene og hinanden. At børnene får mulighed for at være med i sociale sammenhænge med andre børn og voksne, som gør verden stor, sjov, forunderlig og spændende. At barnet får mulighed for at udvikle og udnytte sine kompetencer. At barnet anerkendes for den det er, en unik person og ikke kun for hvad det kan. At barnet bliver set og støttet i at udvikle kendskab til sig selv og andre. Det gør vi ved at: Støtte og vejlede børnene i deres personlige udvikling ved at være tydelige og synlige voksne. Være ansvarlige, nærværende voksne der ser og møder det enkelte barn hver dag. Der stilles krav, så barnet udfordres motorisk, sprogligt, kognitivt og mentalt. Tage barnet alvorligt, ved at være lyttende, anerkendende og respekterende og ved at give plads til, at barnet kan vise alle former for følelser. Møde barnet på barnets niveau og i barnets interesse felt. Lære børnene at respektere og kende både egne og andres grænser. Vi arbejder med, at det er okay at sige fra. Have fokus på, at det enkelte barn indgår i legerelationer, og at det har mulighed for at etablere venskaber med andre børn. Daglig dokumentation: Den daglige dokumentation foregår med fokus på de ovenfor beskrevne mål. 4

112 Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikles i forpligtende fællesskaber og gennem relationer til andre børn og voksne. Det er i relationen med andre, vi oplever styrke og betydning som person, og det er i fællesskabet, der er mulighed for at give og opnå anerkendelse. Samspillet mellem relationer og social kompetence opnås gennem empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Dagmargårdens mål: At børnene bliver støttet i at danne venskaber og i at udvikle relationer til andre børn og voksne. At børnene er med i grupper og derved får kendskab til omsorg, ansvar og respekt for andre. At børnene får kendskab til at give og modtage omsorg, samt være en del af fællesskabet i dagligdagen, på ture og i aktiviteterne. At børnene lærer at sætte grænser for sig selv. At hjælpe børnene til at få indblik i at forstå og løse konflikter. Det vil vi gøre ved : At være tydelige og omsorgsfulde voksne. At tilbyde værksteder og væresteder samt muligheden for selv at vælge aktivitet og lege relationer. At hjælpe, støtte og guide i situationer,der kan være svære for barnet/børnene at løse selv. At give plads og rum, være lyttende og forstående. At børnene får mulighed for at få indflydelse på eget hverdagsliv, herunder foretage valg og argumentere for sine meninger. At give børnene mulighed for, i rundkreds eller mindre grupper, at fortælle deres historie og bidrage til andres, og dermed også turde stå frem og tale foran andre. At støtte børnene i at sætte deres egne grænser samt give børnene mulighed for at vise omsorg og ansvar for andre. Daglig dokumentation: Den daglige dokumentation foregår med fokus på de ovenfor beskrevne mål. 5

113 Sprog Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en vigtig rolle i børns udviklingsproces. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter. Gennem sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikles og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtig at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Dagmargårdens mål: At børnene får mulighed for at kommunikere med mimik, kropssprog og talesprog i deres kontakt med andre. At børnene får mulighed for at møde voksne, der forstår og anerkender dem, så de kan formidle egne meninger, tvivl, følelser, tanker og behov. At støtte børnene i at udvikle deres ordforråd og begreber, samt deres interesse for det skrevne sprog. At udarbejde sprog-tests (TRAS) på alle børn inden de fylder 3 år, og igen når de fylder 4 år og 5 år. Det vil vi gøre ved at: Være bevidste om, hvordan vi kommunikerer med børnene og tage hensyn til, at deres behov er forskellige efter udvikling og alderstrin. Vi har fokus på egen og barnets kropssprog og mimik og hjælper barnet med at få sat ord på handlinger og følelser. Benytte f.eks. rim og remser, synge (også fagte sange) og læse bøger, der er alderssvarende Lade børnene eksperimentere med forskellige udtryksformer eks. rim og remser, pjattesnak, sang og lignende. Tilbyde alderssvarende spil og støtte op om barnet, hvis det viser interesse for tal og bogstaver. (I før-skolegruppen arbejder vi mere målrettet med børnenes interesse for bogstaver og tal.) Samles i grupperne for at snakke og lytte til hinanden. De voksne hjælper, og er rollemodeller i samtalen. Give plads til, at det enkelte barn kan fortælle om, f.eks. hvad vi oplever på ture. Holde rundkreds, hvor børnene får mulighed for at bruge sproget, og dets mange muligheder. Børnene kan bidrage med ønsker og forventninger til dagens aktiviteter. At udarbejde Trass tests og tilbyde sprogscreening af de børn, vi skønner, har brug for det. (Skal udarbejdes i alderen 2,8 3,4 år Være opmærksomme på børn med sproglige problemer, så der kan arbejdes med problemstillingerne såvel individuelt som i små grupper. Daglig dokumentation: Den daglige dokumentation foregår med fokus på de ovenfor beskrevne mål. 6

114 Krop og bevægelse (kost) Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn, er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Dagmargårdens mål: At børnene bliver bevidste om kroppen At børnene får mulighed for at udvikle motoriske kompetencer, styrke, udholdenhed og bevægelighed. At børnene bruger og stimulerer sanserne gennem forskellige materialer og redskaber. At børnene får mulighed for at udvikle forståelse og respekt for andres kropssprog og reaktioner. At børnene får tilbudt sund og varieret kost. Det gør vi ved at: Ved måltiderne og ved samling, lærer vi børnene hvilken betydning, mad har for at kroppen kan fungere, og hvad der er sundt og nærende. Den mad, der serveres for børnene, er lavet af gode og sunde råvarer. Læse højt, synge og fortælle om kroppen. Tilbyde at bruge kroppen aktivt på legepladsen, hvor der er mulighed for at krybe, kravle, klatre, løbe og hoppe. Der er også mulighed for at gynge, cykle, køre på moon-car, løbe på løbe-hjul og meget mere. Afholde vores årlige OL dag Gå i salen, hvor vi bl.a. har mulighed for at lave forskellige balance øvelser og andre motoriske udfordringer. Vi låner gymnastiksale på to af byens skoler. Udfordre børnene til at bruge kroppen ved f.eks. ture ud af huset, således at de oplever glæden ved at bruge kroppen og udfordre den og sig selv til at turde mere. Turene kan f.eks. gå til Volden, hvor vi løber/kravler på skrænterne. (Vi kælker, sopper, hopper i vandpytter ol.) Tilbyde aktiviteter, som styrker finmotorikken bl.a. ved at tegne, skrive, klippe, klistre, maleværksted, perler, ler m.m., der giver barnet mulighed for at bruge forskellige materialer og føle forskellen på materialernes struktur. Udfordre og udvikle glæden og lysten til at bruge sig selv, grovmotorikken, f.eks. ved musik og teater, hvor der er mulighed for dans, sang og for at optræde. Her kan man bl.a. få mulighed for at øve sig i at stå frem foran andre. Daglig dokumentation: Den daglige dokumentation foregår med fokus på de ovenfor beskrevne mål. 7

115 Natur og naturfænomener Ved at færdes i naturen får børnene viden om og erfaringer med, hvem de selv er i forhold til omverdenen. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre frit spillerum, og børnene udfordres på mange måder både kropsligt og mentalt. Børnene skal have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø. Børnene skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve naturen som et rum for leg og fantasi, som rum for både vilde og stille aktiviteter. Dagmargårdens mål: At børnene får mulighed for at opleve naturen og dens kræfter i al slags vejr og på alle årstider. At børnene får mulighed for at opleve, at naturen kan bruges til at udfolde sin fantasi og at blive udfordret motorisk. At børnene for mulighed for at bygge, kreere og skabe med naturens materialer. At børnene får kendskab til årsag, virkning og sammenhænge i naturens forløb. At børnene får mulighed for at skabe interesse, respekt og ansvar for naturen, dens dyr og planter, og for de kræfter naturen kan vise. At børnene får kendskab til de 4 elementer: Vand, ild, jord og luft At børnene får kendskab til, hvor maden kommer fra. Det vil vi gøre ved at: Tage på ture ud af huset f.eks. til stranden, på volden, i skoven, eller andet relevant udflugtsmål. Være ude i det fri, så børnene oplever naturen, glæden ved at bruge den, og glæden ved at bruge sin krop. Kroppen og sanserne udvikles i bevægelse. De voksne er engagerede og kan lide at bevæge sig i naturen og være ude. De voksne er engagerede og formidler en viden, der kan fremme interessen for naturen. Finde materialer i naturen, der kan bruges på værkstederne til at bygge og skabe. Lære børnene, at vi ikke smider affald, og videregive hvilken betydning affald har for naturens virke. Lade børnene mærke, føle, dufte, smage og se forandringer hele året. Ex. finde bær og smage på dem. Se på dyr, insekter og farver i naturen. Tale om, og mærke vejr/vind og opleve/føle naturen. Soppe om sommeren og kælke om vinteren. Derved lærer de naturen og de forskellige årstider bedre at kende. Sætte aktiviteter i gang, som inddrager ild, vand, vind og jord. Arbejde med emnet fra jord til bord Daglig dokumentation: Den daglige dokumentation foregår med fokus på de ovenfor beskrevne mål. 8

116 Kulturelle udtryksformer Kultur er udtryk for menneskers forståelse og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre udtryksformer og værdier, vi definerer vores kulturelle ståsted og genkender vores kulturelle rødder. Gennem andre udtryksformer både kunstneriske, kulturelle og ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier, udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder. Dagmargårdens mål: At børnene har tid og rum, så der kan opstå leg, som giver mulighed for at skabe kontakt til andre børn, og at flere kulturer opleves. At børnene får kendskab til litteratur, musik, sang og billeder, som giver oplevelser og inspiration i hverdagslivet. At børnene får kendskab til dansk kultur og traditioner.(forskellige højtider) At børnene får et billede af, at mennesker er forskellige og kommer fra forskellige kulturer. At børnene får mulighed for at møde andre børn og voksne i leg og samvær. Det vil vi gøre ved at: Der i hverdagen er tid til leg. Holde fast i traditioner: Fastelavn, Påske, 6.juli-fest fødselsdage, jul osv. hvilket formidler en fælles kultur. Fortælle og læse bøger om andre kulturer Gennem højtlæsning, fortælling, dramatisering, sang og sanglege vil vi videreformidle eventyr og den danske sangskat Tage på museum og deltage i arrangementer uden for huset som fx teater, koncerter o.l. Tilbyde værksteder med forskellige materialer med mulighed for at kreere. Daglig dokumentation: Den daglige dokumentation foregår med fokus på de ovenfor beskrevne mål. Afslutning: Fredericia den. Godkendt af Institutionsbestyrelsen: Godkendt på personalemøde: Forelagt i SU den: Fremsendt til kommunalbestyrelsen den : 9

117 Bilag: Notat vedr proces omkring ny skolereform.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69220/13

118 Børn og Unge 9. oktober 2013 Notat vedrørende implementering af ny folkeskolereform i Fredericia Kommune Med den nye reform skal der gennemføres et ambitiøst løft af vores nye folkeskoler, med det mål, at alle elever skal lære mere og have de bedste muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Målene i skolereformen Der er god overensstemmelse mellem målene i den nye skolereform og målene i Fredericia kommunes Børne- og Ungepolitik. Den nye skolestruktur gør at forudsætningerne/rammerne for at implementere den nye skolereform er tilstede i Fredericia. Der vil dog fortsat skulle arbejdes intenst med at få opbygget nye skolekulturere. Hvordan arbejder vi frem mod en implementering? Børn og Unge arbejder i efteråret og foråret i seks spor: Skoleledelse Indholdet i den nye reform en længere og mere varieret skoledag Ny økonomimodel Den ungdomspædagogiske indsats/fritidsområdet HR og kompetenceudvikling af medarbejdere Politisk rammesætning Skoleledelse Den nye folkeskolereform og den nye arbejdstidsaftale fordrer at skolernes ledelsesteam kender de nye muligheder for at styre og tilrettelægge skolens undervisning. Det høje ambitionsniveau for folkeskolen stiller nye og skærpede krav til skolelederens rolle. Dette vil der bl.a. blive arbejdet med på et forløb over tre dage, som KL organisere i Fredericia. Herudover arbejdes der allerede med at opbygge en stærkere kultur for pædagogisk ledelse på de nye skoler. Indholdet en længere og mere varieret skoledag Der afvikles hen over efteråret 5 temaaftner om fem forskellige områder af den nye skolereform, som der skal udvikles på inden en implementering kan gå igang. Skolens medarbejdere, skolebestyrelser, ledere og pædagoger i dagtilbud og klub samt andre interessenter inviteres til at deltage på disse temaafter, som vil munde ud i et idekatalog i slutningen af november.

119 Idekataloget får alle skolerne til inspiration, således at de i starten af 2014 kan gå igang med at forme deres handleplan for implementering af reformen. Økonomimodel Der skal fra skoleåret 2014/15 indføres en ny, tidssvarende og enkel økonomitildelingsmodel. En ny økonomimodel vil være vedtaget i efteråret, således at skolerne kender deres økonomi, når de igangsætter arbejdet med deres handleplan for implementering af ny skolereform. Den ungdomspædagogiske indsats/fritidsområdet Folkeskolereformen betyder, at eleverne får en længere skoledag. Det betyder, at skolefritidsorning og klubvirksomhed forventes at blive mindre efterspurgt. Der skal derfor arbejdes med nye ideer til at få en længere skoledag varieret, så alle elever bliver dygtigere og fastholder deres motivation for læring fra de kommer ind i skolen til de går ud af folkeskolen. Der vil i efteråret blive arbejdet med ideer til den understøttende ungdomspædagogisk indsats i Fredericia kommune gennem inddragelse af medarbejdere og andre interessenter, hvorefter der i begyndelse af 2014 vil blive truffet beslutning om, hvordan arbejdet fremadrettet bedst organiseres. Det skal også politisk vedtages, om der skal opkræves forældrebetaling for deltagelse i klubtilbud fremadrettet. HR og kompetenceudvikling af medarbejdere Folkeskolereformen sætter fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne, således at undervisningen varetages af medarbejdere med linjefag. Herudover er det medarbejdernes kvalifikationer i relation til inklusion af elever med særlige behov i almenundervisningen, der skal have opmærksomhed. Det nye Videns- og Ressourcecenter vil stå for at uddbyde et ydelseskatalog i efteråret til skolerne, som vil kunne opkvalificere medarbejderne på dette område. Der arbejdes i foråret med at få vurderet de enkelte skolers behov for kompetenceudvikling. Dette sker gennem forskningssamarbejdet med LSP/AAU. Politisk rammesætning Skolerne skal have en politisk vedtaget ramme for at kunne arbejde med en handleplan for implementering. Denne ramme vil være afklaret i løbet af efteråret. Der vil blive fremlagt et udkast til politisk notat for Børne- og Ungdomsudvalget i november. Der vil også blive arbejdet med en række ændringsforslag til styrelsesvedtægten incl. bilag til denne. Disse ændringer forventes i høring i december. I rammen vil der indgå en række politisk besluttede retningslinjer til skolerne, som bl.a kan omhandle følgende: Skolerne vil skulle indgå samarbejde med kultur-, folkeopoplysning-, idræts- og foreningsliv, musisk-kreativ skole. Side 2

120 Byrådet vil være indstillet på at godkende skolernes linjer i udskolingen/evt. valgfag fra år til år. Byrådet vil fremadrettet måle effekten af skolernes undervisning primært gennem forskningssamarbejdet med LSP/AUU. Dette vil indgå i Fredericia kommunes kvalitetsrapporter, som udarbejdes i henhold til de nye retningslinjer fra Undervisningsministeriet. Mulighed for eksterne erhvervsrepræsentanter i skolebestyrelserne Skolelederen skal lede skolen i samarbejde med de ansatte. Det kan fremadrettet bliver frivilligt for skolerne at oprette pædagogisk råd. Vælger en skole ikke at oprette et pædagogisk råd, skal skolens ledelse kunne præsicere, hvorledes ledelsen på demokratisk vis samarbejder med de ansatte omkring skolens udvikling. Side 3

121 Bilag: Epinion - Skolernes sociale profil i Fredericia Kommune - Rapport pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 29. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69129/13

122 FREDERICIA KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 2.0 SEPTEMBER 2013

123 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL INDHOLD 1. Indledning Metode og fremgangsmåde Udregning af den sociale profil score Aggregering af social profil score Skoledistrikternes sociale profil Hovedresultater: Skolernes sociale profil Fordeling af den sociale profil for skoledistrikternes samlede elevgrundlag Fordeling på baggrundsvariable FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

124 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 1. INDLEDNING Denne rapport tegner et billede af de sociale profiler af skoledistrikterne i Fredericia Kommune. Formålet med analysen er at tilvejebringe et faktabaseret grundlag til fordelingen af midler til specialundervisning. Rapporten indeholder resultaterne af den socioøkonomiske analyse, som Epinion har gennemført på baggrund af data fra kommunen og fra Danmarks Statistik, og der præsenteres en konkret fordelingsnøgle, som kan implementeres direkte i en ny fordelingsmodel. Rapporten er opbygget således, at analysens metode og fremgangsmåde præsenteres i afsnit 2. Afsnit 3 indeholder hovedresultater i form af udregningen af skolernes sociale profil. I afsnit 4 præsenteres skolernes fordeling på de forskellige socioøkonomiske variable, som indgår i modellen. FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

125 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 2. METODE OG FREMGANGSMÅDE Skoledistrikternes socioøkonomiske udgangspunkt beskrives i analysen ved hjælp af den såkaldte sociale profil score. I dette afsnit redegøres for den metode, der ligger til grund for udregningen og aggregeringen af den sociale profil score. Det vil sige, hvordan den sociale profilscore udregnes for hver enkelt elev/barn i kommunen, samt hvordan resultaterne af udregningerne aggregeres på skoledistriktsniveau til et udtryk for hver skoledistrikts sociale profil. Rapportens analyser er gennemført på baggrund af et datagrundlag på elever, som i skoleåret 2012/2013 er bosiddende i et af skoledistrikterne Fredericia Kommune 1. Til hvert af disse børn er knyttet baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende barnet samt dets biologiske forældre. 2.1 Udregning af den sociale profil score Konkret beskrives skolernes sociale profil ved hjælp af syv indikatorer, der alle vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status. Udvælgelsen af indikatorerne samt vægtningen af indikatorerne i forhold til hinanden trækker på en tidligere analyse lavet af Epinion. Her er det undersøgt, hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevernes præstationer i grundskolen (afgangskarakterer), samt hvor stor betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinanden. Tankegangen er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Udgangspunktet for denne analyse er en antagelse om, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer) også har indflydelse på behov for specialundervisning. Nedenstående er en oversigt over de baggrundsoplysninger/indikatorer, der er anvendt i analysen. Som nævnt er indikatorerne vægtet på baggrund af, hvor stor betydning de har for elevernes afgangskarakterer. Tallene i parentes angiver vægtningen: Moderens civilstatus (moderen ikke gift*-0,107) Indvandrer/efterkommer (begge forældre danske eller vestlige indvandrere*0,336; én forælder ikkevestlig indvandrer*0,233) Beskæftigelsesstatus (begge forældre uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,278; én forælder uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,080). Moderens uddannelsesniveau 2 (*0,1663) Faderens uddannelsesniveau (*0,1097) Samlet bruttoindkomst (*0, ) 1 67 elever måtte udtages af analysen pga. manglende oplysninger på samtlige sociale baggrundsindikatorer. Heraf er 30 indvandret til Danmark i løbet af 2012 eller Forældrenes uddannelse er opdelt i følgende kategorier: 1) Uoplyst, 2) Grundskole, 3) Erhvervsfaglig, 4) Gymnasial/KVU, 5) MVU, 6) LVU FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

126 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Moderens alder (ved fødslen) (*0,0129). På baggrund af disse faktorer udregnes en social profil score for hver enkelt elev, og denne indeks-score beskriver således elevens sociale udsathed. Ved manglende information om forældres socioøkonomiske forhold anvendes dataimputation. 2.2 Aggregering af social profil score For at analysen kan give et udtryk for skoledistrikternes sociale profil må scoren på individniveau aggregeres. Aggregeringen af elevernes score kan ske på to måder. For det første på baggrund af den samlede sociale profil for alle eleverne i et skoledistrikt. Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at et skoledistrikt med eksempelvis 100 elever med middel udsathed får lige så mange midler som et skoledistrikt med 50 elever med høj udsathed og 50 med lav udsathed selvom sidstnævnte skoledistrikt med de 50 elever i højrisikogruppen må forventes at have et større behov for specialundervisning end førstnævnte skoledistrikt med 100 gennemsnitlige elever. Det er derfor fravalgt at gennemføre analysen på baggrund af alle skoledistriktets elever. For det andet kan man vælge udelukkende at fokusere på de mest udsatte elever, og dermed elever med størst forventet behov for at modtage specialundervisning. Således fordeles midlerne dels på baggrund af, hvor mange højrisikoelever, der er i distriktet, dels på baggrund af højrisikoelevernes samlede sårbarhed. Det er denne fremgangsmåde, vi anbefaler, idet man på denne måde fordeler midlerne udelukkende på baggrund af, hvor mange højrisikoelever skoledistrikterne har, og således ikke medregner elever med lav eller middel sandsynlighed for at modtage specialundervisning ud fra de socioøkonomiske kriterier. Skoledistrikternes sociale profil score er som nævnt estimeret ved først at beregne en social profil score for hver enkelt elev på baggrund af de baggrundsfaktorer vedrørende forældrene, der er beskrevet ovenfor. Hver elev kan have en social profil score mellem 0 og 10, hvor 0 angiver en profil med lav udsathed og mindst mulig forventet behov for at modtage specialundervisning, og 10 angiver en profil med høj udsathed og størst forventet behov for at modtage specialundervisning. I analysen ses på de 15 % af eleverne, der er mest udsatte og dermed har det største forventede behov. Skæringen ved 15 % er valgt, fordi det typisk er ca. denne andel, der er i kontakt med specialundervisningssystemet i løbet af skoletiden. De følgende trin i analysen er: Kortlægning af, hvor mange højrisikoelever, der er hjemmehørende i det pågældende skoledistrikt samt deres samlede sociale profil score. Udarbejdelse af fordelingsnøgle til fordeling af midler til specialundervisning efter det enkelte skoledistrikts andel af den samlede sociale profil score for højrisikoelever. Sammenligning af skoledistriktets andel af den samlede social profil score for højrisikoelever med skoledistriktets andel af elever i kommunen for at give et billede af, hvorvidt skoledistriktet har et svagere eller stærkere socioøkonomisk udgangspunkt end gennemsnittet. Resultatet af analyserne præsenteres i afsnit 3, og tabellerne viser, hvor stor en andel af de samlede midler, der skal fordeles ifølge ovenstående model. Ligeledes fremgår en specifik omregningsratio, således at fordelingen af midler fremover kan justeres, hvis elevtallene i skoledistrikterne ændres. FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

127 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 3. SKOLEDISTRIKTERNES SOCIALE PROFIL I dette afsnit præsenteres resultatet af analysen af skoledistrikternes sociale profil. Skoledistrikternes sociale profil giver mulighed for at vurdere de enkelte skolers segregering i forhold til deres socioøkonomiske udgangspunkt. Den sociale profil kan samtidig benyttes som fordelingsnøgle til at fordele midler efter socioøkonomiske kriterier. Figur 1 giver et overordnet billede af resultaterne. På figuren ses dels et allerede kendt tal: skoledistriktets andel af det samlede elevtal (den grønne søjle). Skoledistriktets andel af det samlede elevtal udtrykker alene skoledistriktets størrelse. Analysens bidrag ses i den røde søjle, der viser skoledistriktets andel af den samlede sociale profil score for højrisikoeleverne eller blot skoledistriktets sociale profil. Hvis den røde søjle således er større end den grønne, betyder det, at skoledistriktet har et svagere elevgrundlag end gennemsnittet. Hvis den røde søjle omvendt er mindre end den grønne, betyder det, at skoledistriktet har et stærkere elevgrundlag end gennemsnittet. Det er derfor vigtigt, at man i figuren sammenligner de to søjler for hvert enkelt skoledistrikt, mens man ikke kan sammenligne søjlerne på tværs af skoledistriktet. Man kan dog sammenligne forholdet mellem søjlerne på tværs af skoledistrikterne. Figur 1 Skoledistrikternes sociale profil sammenholdt med fordeling af elever Erritsø Fællesskoles distrikt 9,0% 21,3% Fjordbakkeskolens distrikt 6,0% 16,2% Kirstinebjergskolens distrikt 35,3% 38,6% Ullerup Bæk Skolens distrikt 27,2% 46,4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Andel af social profil score Andel af kommunens elever Som det fremgår af figuren, tegner analysen et ganske forskelligartet billede af skoledistrikterne i Fredericia Kommune. Selvom der anes en vis sammenhæng mellem distrikternes størrelse og deres sociale profil scorer (fx har de to største distrikter også den største andel af kommunens samlede sociale profil score), illustrerer figuren samtidig tydelige forskelle mellem skoledistrikternes socioøkonomiske elevgrundlag. Med andre ord er der markante forskelle mellem skoledistrikterne, hvad angår forholdet mellem deres andel af det samlede antal elever og deres andel af den sociale profil score. FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

128 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Mens Kirstinebjergskolens distrikts relative størrelse og andel af kommunens samlede sociale profil scorer er nogenlunde ens, er Ullerup Bæk Skolens distrikts elevgrundlag til gengæld betydeligt mere ressourcesvagt end gennemsnittet. Omvendt har Erritsø Fællesskoles distrikt og Fjordbakkeskolens distrikt til gengæld begge en betydeligt mindre andel af kommunens samlede sociale profil score, end det ville forventes på baggrund af skoledistrikternes størrelse. I et socioøkonomisk perspektiv er disse skoledistrikters elever derfor bedre stillet end eleverne i Kirstinebjergskolens og i særdeleshed i Ullerup Bæk Skolens distrikter. 3.1 Hovedresultater: Skolernes sociale profil Forklaring til tabellernes kolonner: Gennemsnitlig score for højrisikoelever: Den gennemsnitlige sociale profil score for skoledistriktets højrisikoelever. Antal højrisikoelever: Antallet af elever i det enkelte skoledistrikt, der tilhører de 15 % mest udsatte elever i kommunen. Andel højrisikoelever i distriktet: Den andel højrisikoeleverne udgør i det enkelte distrikt, som andel af skoledistriktets samlede elevtal. Antal elever i alt: Skoledistriktets samlede elevgrundlag inkl. segregerede elever i skoledistriktet. Andel af kommunens elever: Hvor stor en andel af alle skoleelever i kommunen det enkelte skoledistrikts elevgrundlag udgør. Samlet social profil score: Gennemsnittet af højrisikoelevernes social profil score i det enkelte skoledistrikt ganget med antallet af højrisikoelever i det enkelte skoledistrikt. Dvs. et tal, der både vægter graden af højrisikoelevernes sociale profil og antallet af højrisikoelever. Andel af social profil score: Skoledistriktets andel af summen af samlet social profil score. Anvendes som fordelingsnøgle. Omregningsratio: Forhold mellem elevtal og social profil score. Med henblik på at udregne hvor stor en andel af de samlede midler hvert skoledistrikt skal have, hvis elevtallene ændres, efter følgende formel: Antal elever i det pågældende skoledistrikt Samlede antal elever * omregningsratio = andel social profil score = andel af midler FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

129 Omregningsratio Andel af social profil score Samlet social profil score Andel af kommunens elever Antal elever i distriktet Andel af højrisikoelever i distriktet Antal højrisikoelever Gennemsnitlig score for højrisikoelever ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Tabel 1 Fordeling af social profil score Skoledistrikt Erritsø fællesskoles distrikt Fjordbakkeskolens distrikt Kirstinebjergskolens distrikt Ullerup Bæk Skolens distrikt 8,2 84 6,4% ,3% 686 9,0% 0,43 8,0 57 5,7% ,2% 458 6,0% 0,37 8, ,5% ,3% ,6% 1,09 8, ,3% ,2% ,4% 1,70 Total ,0% ,0% FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

130 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 3.2 Fordeling af den sociale profil for skoledistrikternes samlede elevgrundlag I den følgende figur suppleres fordelingsnøglens fokus på den mest udsatte gruppe med en samlet illustration af den sociale profil for alle skoledistrikternes elever. I figur 2 vises den procentuelle fordeling imellem hver femprocentsinddeling fra lav til høj score. Dette giver et samlet billede af, hvor tyngden i skoledistriktets sociale profil ligger. De øverste 15 % benævnt højrisikoelever er fremhævet med rød de tre øverste femprocentsinddelinger (vigintiler). I tabel 2 neden for fremgår de fordelinger, som ligger til grund for figuren. Figur 2 Fordelingen af skoledistrikternes sociale profil for det samlede elevgrundlag (andel af skoledistriktets elever i hver femprocentsinddeling fra laveste score til højeste score) lav score/risiko høj score/risiko Erritsø Fælleskoles distrikt Fjordbakkeskolens distrikt Kirstinebjergskolens distrikt Ullerup Bæk Skolens distikt FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

131 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Tabel 2 Datagrundlag for figur 2 Social profil score (vigintiler) Erritsø Fællesskoles distrikt Fjordbakkeskolens distikt Kirstinebjergskolens distrikt Ullerup Bæk Skolens distrikt 7 % (86) 8 % (84) 5 % (100) 2 % (37) 7 % (94) 7 % (66) 4 % (97) 3 % (50) 5 % (70) 7 % (71) 5 % (106) 4 % (60) 7 % (90) 6 % (60) 5 % (103) 3 % (54) 7 % (90) 4 % (38) 6 % (123) 3 % (57) 8 % (99) 5 % (48) 5 % (106) 3 % (54) 6 % (83) 5 % (50) 5 % (100) 4 % (74) 7 % (86) 6 % (55) 5 % (98) 4 % (68) 5 % (63) 5 % (53) 5 % (110) 5 % (82) 6 % (77) 6 % (64) 4 % (80) 5 % (86) 5 % (69) 5 % (54) 5 % (109) 4 % (75) 5 % (65) 5 % (53) 5 % (102) 5 % (87) 4 % (56) 7 % (67) 4 % (92) 6 % (93) 4 % (50) 6 % (60) 5 % (118) 5 % (79) 4 % (57) 4 % (40) 6 % (131) 5 % (79) 4 % (47) 4 % (41) 6 % (121) 6 % (98) 3 % (40) 4 % (35) 5 % (116) 7 % (117) 2 % (32) 3 % (29) 6 % (124) 7 % (122) 2 % (27) 2 % (20) 6 % (132) 8 % (128) % (25) 1 % (8) 5 % (102) 10 % (174) FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

132 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 4. FORDELING PÅ BAGGRUNDSVARIABLE I dette afsnit vises forældrenes fordelinger på de centrale socioøkonomiske parametre, som indgår i udregningen af den sociale profil score. Figur 3 Mors civilstatus Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1288) 26% 74% Fjordbakkeskolens distrikt (n=983) 20% 80% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2135) 36% 64% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1645) 34% 66% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden status Gift/Regisreret partnerskab Figur 4 Fars civilstatus Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1268) 24% 76% Fjordbakkeskolens distrikt (n=965) 19% 81% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2099) 34% 66% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1591) 34% 66% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden status Gift/Regisreret partnerskab FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

133 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 5 Mors herkomst Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1288) 6% 94% Fjordbakkeskolens distrikt (n=983) 4% 96% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2135) 12% 88% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1645) 26% 74% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden etnisk herkomst end dansk Dansk Figur 6 Fars herkomst Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1268) 7% 93% Fjordbakkeskolens distrikt (n=965) 4% 96% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2099) 12% 88% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1591) 24% 76% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden etnisk herkomst end dansk Dansk FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

134 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 7 Mors beskæftigelse Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1288) 14% 86% Fjordbakkeskolens distrikt (n=983) 16% 84% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2135) 23% 77% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1645) 32% 68% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse Figur 8 Fars beskæftigelse Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1268) 8% 92% Fjordbakkeskolens distrikt (n=965) 8% 92% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2099) 18% 82% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1591) 25% 75% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

135 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 9 Mors bruttoindkomst (indkomstkvartiler) Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1288) 17% 50% 33% Fjordbakkeskolens distrikt (n=983) 19% 51% 31% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2135) 26% 52% 22% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1645) 34% 46% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil Figur 10 Fars bruttoindkomst (indkomstkvartiler) Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1268) 14% 52% 34% Fjordbakkeskolens distrikt (n=965) 14% 51% 34% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2099) 29% 50% 21% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1591) 35% 48% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

136 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 11 Mors uddannelsesniveau Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1288) 14% 37% 12% 28% 10% Fjordbakkeskolens distrikt (n=983) 14% 40% 11% 26% 8% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2135) 24% 34% 9% 26% 6% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1645) 32% 34% 12% 19% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Grundskole eller afbrudt Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU MVU LVU Figur 12 Fars uddannelsesniveau Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1268) 14% 44% 15% 16% 10% Fjordbakkeskolens distrikt (n=965) 17% 44% 13% 15% 12% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2099) 25% 43% 12% 13% 7% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1591) 29% 43% 14% 10% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Grundskole eller afbrudt Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU MVU LVU FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

137 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 13 Fars og mors gennemsnitlige alder ved barnets fødsel Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1288/1268) 30,3 32,7 Fjordbakkeskolens distrikt (n=983/965) 30,0 32,3 Kirstinebjergskolens distrikt (n=2135/2099) 29,3 31,8 Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1645/1591) 28,7 32, Moderens alder ved barnets fødsel Faderens alder ved barnets fødsel FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

138 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER

Styrelsesvedtægt for daginstitutioner og dagpleje

Styrelsesvedtægt for daginstitutioner og dagpleje Børn og Unge - Daginstitutioner Dato: 12.11.2013 Styrelsesvedtægt for daginstitutioner og dagpleje Mål og rammer 1. Fredericia Kommunes mål og rammer for børnenes ophold i dagtilbud efter Dagtilbudslovens

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Gældende fra 1. december 2007 Historik Den 1. januar 1992 blev der indført selvforvaltning og forældrebestyrelser i dagtilbudene i Lyngby-

Læs mere

Styrelsesvedtægt for forældreråd og områdebestyrelseni Dagtilbud under De kommunale Børnehuse, Hørsholm Kommune.

Styrelsesvedtægt for forældreråd og områdebestyrelseni Dagtilbud under De kommunale Børnehuse, Hørsholm Kommune. Styrelsesvedtægt for forældreråd og områdebestyrelseni Dagtilbud under De kommunale Børnehuse, Hørsholm Kommune. 1. Forældreråd og forældrebestyrelse Stk. 1. Hvert dagtilbud i De kommunale Børnehuse har

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Styrelsesvedtægt. for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bøgehaven og Nøddehøj

Styrelsesvedtægt. for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bøgehaven og Nøddehøj Styrelsesvedtægt for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune Bøgehaven og Nøddehøj Faaborg-Midtfyn Kommune er organiseret efter principper om decentral ledelse og central styring, som udmøntes gennem

Læs mere

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Udkast til Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Forældrebestyrelsen 1. Forældrebestyrelsens sammensætning Forældrebestyrelsen består af formændene

Læs mere

Styrelsesvedtægt daginstitutioner

Styrelsesvedtægt daginstitutioner Styrelsesvedtægt daginstitutioner Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Hedensted Kommune. 1 Formål Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE I SORØ KOMMUNE. Lov om dagtilbud Formål:

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE I SORØ KOMMUNE. Lov om dagtilbud Formål: STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE I SORØ KOMMUNE Lov om dagtilbud 14. 1. Formål: Sorø kommunes mål med børnenes ophold i kommunale dagtilbud er at yde tilbud om pasning

Læs mere

Styrelsesvedtægt. for dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Styrelsesvedtægt. for dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Styrelsesvedtægt for dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune er organiseret efter principper om decentral ledelse og central styring, som udmøntes gennem dialogbaseret aftalestyring.

Læs mere

Fællesledelse mellem skole og daginstitution

Fællesledelse mellem skole og daginstitution Styrelsesvedtægt Fællesledelse mellem skole og daginstitution Dagtilbudsafdelingen januar 2011 Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Forældrebestyrelser i institutioner med fælles

Læs mere

Styrelsesvedtægter for daginstitutioner i Odder Kommune

Styrelsesvedtægter for daginstitutioner i Odder Kommune Styrelsesvedtægter for daginstitutioner i Odder Kommune Indhold 1 Formål... 1 2 Forældrebestyrelsen... 2 3 Valg til bestyrelsen... 2 4 Valgbarhed og valgret... 2 5 Udtrædelse af bestyrelsen... 3 6 Bestyrelsens

Læs mere

Styrelsesvedtægt for den kommunale dagpleje i Næstved Kommune.

Styrelsesvedtægt for den kommunale dagpleje i Næstved Kommune. Styrelsesvedtægt for den kommunale dagpleje i Næstved Kommune. Lovgrundlag. I henhold til dagtilbudslovens 14 skal der ved alle kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje oprettes en bestyrelse

Læs mere

Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser i dagtilbud i Hillerød Kommune

Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser i dagtilbud i Hillerød Kommune Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser i dagtilbud i Hillerød Kommune Begrebsafklaring: Områdebestyrelse: En områdebestyrelse er betegnelsen for den overordnede bestyrelse i et område, der er repræsenteret

Læs mere

Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Frederikssund Kommune

Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Frederikssund Kommune Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Frederikssund Kommune Denne vedtægt dækker følgende typer kommunale dagtilbud: Vuggestuer, dagplejer, børnehaver og integrerede 0-6-års-institutioner. KOMPETENCEFORDELING

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud for 0 6 årige børn

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud for 0 6 årige børn Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud for 0 6 årige børn 10 1 Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud for 0 6 årige børn i Høje Taastrup Kommune Disse vedtægter er besluttet af Byrådet 08.11.2011 og

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT for kommunale distrikter på 0 til 6 års området i Greve Kommune

STYRELSESVEDTÆGT for kommunale distrikter på 0 til 6 års området i Greve Kommune STYRELSESVEDTÆGT for kommunale distrikter på 0 til 6 års området i Greve Kommune 1. FORMÅL Formålet med Greve Kommunes daginstitutioner for 0 til 6 årige er at fremme børnenes udvikling, trivsel og selvstændighed,

Læs mere

Styrelsesvedtægter for dagtilbud i Nordfyns kommune

Styrelsesvedtægter for dagtilbud i Nordfyns kommune Styrelsesvedtægter for dagtilbud i Nordfyns kommune Juni 2011 Kapitel 1 Kommunalbestyrelsen / Familieudvalget 1 Stk. 1 Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for de kommunale daginstitutioner og

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE DAGTILBUD UNDER DAGTILBUDSLOVEN. Gældende fra 1. januar 2012

STYRELSESVEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE DAGTILBUD UNDER DAGTILBUDSLOVEN. Gældende fra 1. januar 2012 STYRELSESVEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE DAGTILBUD UNDER DAGTILBUDSLOVEN. Gældende fra 1. januar 2012 Vedtaget af Skanderborg Byråd d. 30.november 2011 1. Formål I henhold til Dagtilbudsloven

Læs mere

Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune

Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune Forfatter: Sisse Dohrmann Oprettet den 17. september 2015 Dokument nr. 480-2016-3377 Sags nr. 480-2015-80793 Indhold Formål med forældrebestyrelsen...

Læs mere

Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Stevns Kommune

Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Stevns Kommune Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Stevns Kommune Formål I følge lov om dagtilbud fra juni 2007 skal forældre med børn i en kommunal eller selvejende dagtilbud og i kommunal dagpleje have adgang til at få

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE I SORØ KOMMUNE. Lov om dagtilbud Formål:

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE I SORØ KOMMUNE. Lov om dagtilbud Formål: 1 STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE I SORØ KOMMUNE Lov om dagtilbud 14 1. Formål: Formålet med de kommunale dagtilbud i Sorø Kommune er i overensstemmelse med dagtilbudslovens

Læs mere

Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune

Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune Forfatter: Sisse Dohrmann Oprettet den 17. september 2015 Dokument nr. 480-2015-332757 Sags nr. 480-2015-80793 Indhold Formål med forældrebestyrelsen...

Læs mere

Styrelsesvedtægt for institutionsbestyrelser i Furesø Kommunes kommunale dag- og fritidsinstitutioner

Styrelsesvedtægt for institutionsbestyrelser i Furesø Kommunes kommunale dag- og fritidsinstitutioner Furesø Kommune Styrelsesvedtægt for institutionsbestyrelser i Furesø Kommunes kommunale dag- og fritidsinstitutioner Dato:30.05.2007 Initialer: str/gn Dag- og fritidsinstitutionernes formål 1 Furesø Kommune

Læs mere

Styrelsesvedtægter for de kommunale institutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune

Styrelsesvedtægter for de kommunale institutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune S t y r e l s e s v e d t æ g t e r Styrelsesvedtægter for de kommunale institutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune Dagtilbud og Undervisning Godkendt den 17. december 2013 af Byrådet Tillæg til styrelsesvedtægten

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT for Ikast-Brande Kommunes daginstitutioner

STYRELSESVEDTÆGT for Ikast-Brande Kommunes daginstitutioner STYRELSESVEDTÆGT for Ikast-Brande Kommunes daginstitutioner Indholdsfortegnelse 1 Hvem omfatter Styrelsesvedtægten?... 3 2 Formål for dagtilbud... 3 3 Mål og rammer... 3 5 Valg til bestyrelsen... 3 6 Udtrædelse

Læs mere

Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelserne i kommunale daginstitutioner i Roskilde Kommune

Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelserne i kommunale daginstitutioner i Roskilde Kommune Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelserne i kommunale daginstitutioner i Roskilde Kommune Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelserne i kommunale daginstitutioner i Roskilde Kommune er revideret i forbindelse

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT for børnehuse i Greve Kommune

STYRELSESVEDTÆGT for børnehuse i Greve Kommune GREVE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT for børnehuse i Greve Kommune 1. F0RMÅL Formålet med børnehusene er, at være et dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Formålet er endvidere at fremme børnenes udvikling, trivsel

Læs mere

Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser for dagtilbud og klubber i Egedal Kommune.

Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser for dagtilbud og klubber i Egedal Kommune. Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser for dagtilbud og klubber i Egedal Kommune. BEGREBSDEFINITIONER: Områdebestyrelse: Er betegnelsen for den overordnede bestyrelse i et område, som er repræsenteret

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune INDHOLD Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune... 3 Formål... 3 Forældrebestyrelsens ansvar og kompetence... 3 Principper

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Mariagerfjord Kommune.

Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Mariagerfjord Kommune. Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Mariagerfjord Kommune. Forældrebestyrelsen: Sammensætning og valg. 1. Ved hver kommunal vuggestue, børnehave og daginstitution vælges en forældrebestyrelse.

Læs mere

Overordnet retningslinje for Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner med dagtilbudsledelse i Mariagerfjord Kommune.

Overordnet retningslinje for Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner med dagtilbudsledelse i Mariagerfjord Kommune. Overordnet retningslinje for Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner med dagtilbudsledelse i Mariagerfjord Kommune. Overgang til dagtilbudsledelse. Dagtilbudsledelse er når der oprettes fælles

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Forældrebestyrelser i børnehaverne Jammerbugt Kommune.

Styrelsesvedtægt for Forældrebestyrelser i børnehaverne Jammerbugt Kommune. Styrelsesvedtægt for Forældrebestyrelser i børnehaverne Jammerbugt Kommune. Sammensætning og valg Bestyrelsens sammensætning. 1. Ved hver Kommunal Børnehave vælges en forældrebestyrelse. Hvis der er flere

Læs mere

Vedtægt. for de kommunale institutioner. under Dagtilbud

Vedtægt. for de kommunale institutioner. under Dagtilbud Vedtægt for de kommunale institutioner under Dagtilbud 1. Formål Formålet med forældrebestyrelser i de kommunale daginstitutioner under Dagtilbud i Aabenraa Kommune er, at give forældrene en reel indflydelse

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år Dagpasningsområdet Dato: 03. juni 2009 Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år Indledning og lovgrundlag Nærværende styrelsesvedtægt omfatter såvel kommunale som selvejende dagtilbud i Brønderslev

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Næstved Kommunes dagtilbudsområde - efter høring

Styrelsesvedtægt for Næstved Kommunes dagtilbudsområde - efter høring Sagsnr. 28.09.16-P24-1-14 Dato 6-11-2014 Sagsbehandler Bente Møller Styrelsesvedtægt for Næstved Kommunes dagtilbudsområde - efter høring 1 Lovgrundlag, mål og rammer Styrelsesvedtægten er gældende for

Læs mere

KAPITEL 1 Forældrebestyrelsens sammensætning og valg

KAPITEL 1 Forældrebestyrelsens sammensætning og valg KAPITEL 1 Forældrebestyrelsens sammensætning og valg 1 Ved alle kommunens dagtilbud (børnehaver og vuggestuer) vælges en forældrebestyrelse, jf. Dagtilbudsloven. Stk. 2 En forældrebestyrelse består af:

Læs mere

Styrelsesvedtægt for de kommunale dagtilbud i Svendborg Kommune

Styrelsesvedtægt for de kommunale dagtilbud i Svendborg Kommune Styrelsesvedtægt for de kommunale dagtilbud i Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Forældrebestyrelsen... 3 Valg til forældrebestyrelsen... 4 Valgbarhed og valgret...

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes kommunale dagtilbud

Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes kommunale dagtilbud Furesø Kommune Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes kommunale dagtilbud Formål med dagtilbud 1 Dagtilbud i Furesø Kommune omfatter dagtilbud for børn fra 0 6 år samt dagplejen. Dagtilbuddet er et af barnets

Læs mere

Forretningsorden Dagtilbud Højvangen

Forretningsorden Dagtilbud Højvangen Forretningsorden Dagtilbud Højvangen 1. Valg til bestyrelsen 2. Bestyrelsens konstituering 3. Bestyrelsens møder 4. Kompetencer og ansvar 5. Ændring af forretningsorden 6. Udlevering af forretningsorden

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser ved Tårnby Kommunes daginstitutioner

TÅRNBY KOMMUNE. Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser ved Tårnby Kommunes daginstitutioner TÅRNBY KOMMUNE Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser ved Tårnby Kommunes daginstitutioner 1 Formål...2 2 Forældrebestyrelsen...2 3 Valg til bestyrelsen...3 4 Valgbarhed og valgret...4 5 Udtrædelse af

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Esbjerg kommunale Dagpleje

Styrelsesvedtægt for Esbjerg kommunale Dagpleje Styrelsesvedtægt for Esbjerg kommunale Dagpleje Vedtaget i Esbjerg Byråd dd.mm.åååå - gældende fra dd.mm.åååå Side 1 af 9 Indhold 1 Byrådet... 3 2 Dagtilbuddenes formål... 3 3 Struktur og ansvar... 3 3.1

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER

STYRELSESVEDTÆGT KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Formål 1 1. Ved hver daginstitution oprettes en forældrebestyrelse. 2. Forældrebestyrelsen skal i samarbejde med

Læs mere

Denne styrelsesvedtægt er gældende fra den 1. august 2015 og omfatter dagplejen i Hjørring Kommune efter 21, stk. 2 i dagtilbudsloven.

Denne styrelsesvedtægt er gældende fra den 1. august 2015 og omfatter dagplejen i Hjørring Kommune efter 21, stk. 2 i dagtilbudsloven. Hjørring Kommune Styrelsesvedtægt for den kommunale dagpleje I henhold til dagtilbudsloven 16, stk. 1 skal byrådet fastsætte en vedtægt for styrelsen af den kommunale dagpleje. Denne styrelsesvedtægt er

Læs mere

Kommunens dagtilbudsdistrikter

Kommunens dagtilbudsdistrikter Kommunens dagtilbudsdistrikter Udvalget for børn d. 30 oktober 2012 Bestyrelsens sammensætning.1 Bestyrelsen består af forældre- og medarbejderrepræsentanter og sammensættes så forældrerepræsentanterne

Læs mere

Forslag til styrelsesvedtægt for dagtilbudsområdet (0-6 år)

Forslag til styrelsesvedtægt for dagtilbudsområdet (0-6 år) Forslag til styrelsesvedtægt for dagtilbudsområdet (0-6 år) Denne vedtægt er gældende for 0-6 års området (dagtilbud) i Frederikssund Kommune. Frederikssund Kommunens kommunale børnehuse er opdelt i 5

Læs mere

Denne styrelsesvedtægt er gældende fra den 1. august 2015 og omfatter Hjørring Kommunes dagtilbud oprettet efter 19 stk. 2 i dagtilbudsloven.

Denne styrelsesvedtægt er gældende fra den 1. august 2015 og omfatter Hjørring Kommunes dagtilbud oprettet efter 19 stk. 2 i dagtilbudsloven. Styrelsesvedtægt for dagtilbudsområdet I henhold til dagtilbudsloven 16, stk. 1 skal byrådet efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne fastsætte en vedtægt for styrelsen af de kommunale dagtilbud.

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

Notat: vedrørende forslag til ændringer af styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner set i forhold til nuværende styrelsesvedtægter.

Notat: vedrørende forslag til ændringer af styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner set i forhold til nuværende styrelsesvedtægter. Notat: vedrørende forslag til ændringer af styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner set i forhold til nuværende styrelsesvedtægter. Forslag til tilretninger og ændringer til ny styrelsesvedtægt

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Kommunale klubtilbud til børn og unge

Styrelsesvedtægt. Kommunale klubtilbud til børn og unge Styrelsesvedtægt Kommunale klubtilbud til børn og unge 1. Indledning Nærværende styrelsesvedtægt omfatter kommunale klubtilbud til børn og unge i Viborg Kommune., jfr. Afsnit IV i dagtilbudsloven. 2. Lovgrundlag

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

Styrelsesvedtægt for de kommunale dagtilbud i Svendborg

Styrelsesvedtægt for de kommunale dagtilbud i Svendborg Styrelsesvedtægt for de kommunale dagtilbud i Svendborg Lovgrundlag 1 I henhold til Dagtilbudsloven af 1. august 2007 skal der oprettes forældrebestyrelser ved samtlige kommunale dagtilbud etableret i

Læs mere

Vedtægt for styrelse af Brøndby kommunes dagtilbud

Vedtægt for styrelse af Brøndby kommunes dagtilbud Brøndby Kommune Børneforvaltningen August 2012 Vedtægt for styrelse af Brøndby kommunes dagtilbud 1. Formål: Der oprettes forældrebestyrelser ved de enkelte dagtilbud for at give forældrene størst mulig

Læs mere

Vedtægt for den private institution Rødbæksgaards børnehave

Vedtægt for den private institution Rødbæksgaards børnehave Vedtægt for den private institution Rødbæksgaards børnehave 1. Institutionens navn Stk. 1 Den private institutions navn er Rødbæksgaards børnehave Dons landevej 121, 6000 Kolding. Institutionen har hjemsted

Læs mere

Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser i Dagtilbud i Esbjerg Kommune

Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser i Dagtilbud i Esbjerg Kommune Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser i Dagtilbud i Esbjerg Kommune Vedtaget i Esbjerg Byråd 04.05.2015 gældende fra 01.08.2015. Redaktionel ændring 27.08.2015. Side 1 af 14 Indhold 1 Byrådet... 3 2 Dagtilbuddenes

Læs mere

VEDTÆGT for den selvejende institution. Østbyens Børnecenter

VEDTÆGT for den selvejende institution. Østbyens Børnecenter VEDTÆGT for den selvejende institution Østbyens Børnecenter 1 Institutionens forankring Institutionen er tilsluttet landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem gennem lokalforeningen Frie Børnehaver

Læs mere

Forretningsorden for forældrebestyrelsen. DANSK TYSK BØRNEHUS ApS

Forretningsorden for forældrebestyrelsen. DANSK TYSK BØRNEHUS ApS Forretningsorden for forældrebestyrelsen DANSK TYSK BØRNEHUS ApS 1. Bestyrelsens sammensætning 1.1 Det er forældrebestyrelsens opgave at varetage opgaver, som fremgår af kompetencefordelingsmodellen (bilag

Læs mere

Krogårdens Vedtægter 2014

Krogårdens Vedtægter 2014 Krogårdens Vedtægter 2014 Indholdsfortegnelse 1 Navn og hjemsted 2 2 Ledelse og daglig drift 2 3 Bestyrelsen 2 4 Valg til bestyrelsen 2 5 Valgbarhed og valgret 3 6 Udtrædelse af bestyrelsen 3 7 Bestyrelsens

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

SCT. NORBERTS BØRNEHAVE Vestre Engvej 42, 7100 Vejle

SCT. NORBERTS BØRNEHAVE Vestre Engvej 42, 7100 Vejle VEDTÆGT for den private daginstitution Sct. Norberts Børnehave. 1. Den private institutions navn er Sct. Norberts Børnehave. Institutionen er oprettet af Sct. Norberts Skole i henhold til 36a i lov om

Læs mere

Styrelsesvedtægt. for dagtilbud /områdeinstitutioner i Fredensborg Kommune

Styrelsesvedtægt. for dagtilbud /områdeinstitutioner i Fredensborg Kommune Styrelsesvedtægt for dagtilbud /områdeinstitutioner i Fredensborg Kommune Side 1 af 14 Styrelsesvedtægten omfatter kommunale dag-, fritids- og klubtilbud. Fra 2011 er alle kommunale institutioner i Fredensborg

Læs mere

Styrelsesvedtægt for. kommunale daginstitutioner i. Tønder Kommune. 1 Formål Tønder Kommunes formål med børnenes ophold i et kommunalt dagtilbud er:

Styrelsesvedtægt for. kommunale daginstitutioner i. Tønder Kommune. 1 Formål Tønder Kommunes formål med børnenes ophold i et kommunalt dagtilbud er: Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Tønder Kommune 1 Formål Tønder Kommunes formål med børnenes ophold i et kommunalt dagtilbud er: - At tilbyde dagtilbud til børn og leve op til pasningsgarantien

Læs mere

Vedtægt for styrelse af kommunale dagtilbud i Aarhus Kommune 2012

Vedtægt for styrelse af kommunale dagtilbud i Aarhus Kommune 2012 Vedtægt for styrelse af kommunale dagtilbud i Aarhus Kommune 2012 1 Formål Vedtægten fastlægger rammerne for dagtilbudsbestyrelsernes og forældrerådenes arbejde, herunder rammer for samarbejdet med Aarhus

Læs mere

Vedtægt for den selvejende private daginstitution Cathrine Asylets Børnehave

Vedtægt for den selvejende private daginstitution Cathrine Asylets Børnehave Vedtægt for den selvejende private daginstitution Cathrine Asylets Børnehave 1 Forankring. Den selvejende private institutions navn er Cathrine Asylets Børnehave, beliggende Allegade 6, 6100 Haderslev.

Læs mere

Vedtægt for privatinstitutionen

Vedtægt for privatinstitutionen Vedtægt for privatinstitutionen Løvfrøen-Nylars 1 Forankring Privatinstitutionens navn er Løvfrøen-Nylars hjemhørende i Bornholms Regionskommune, beliggende Bøgevej 11, Nylars 3720 Åkirkeby og er tilsluttet

Læs mere

Referat fra mødet i Børne- og Ungdomsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Børne- og Ungdomsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Børne- og Ungdomsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 27. august 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer:

Læs mere

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 28. oktober 2014 Mødested: Erritsø Fællesskole, afd. Bygaden Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:00 Medlemmer:

Læs mere

AKTIVITETSHUSET OTTERUP FRITIDS- OG UNGDOMSKLUB

AKTIVITETSHUSET OTTERUP FRITIDS- OG UNGDOMSKLUB NORDFYNS KOMMUNE VEDTÆGT FOR STYRELSEN AF AKTIVITETSHUSET OTTERUP FRITIDS- OG UNGDOMSKLUB Vedtaget den xx. xxxx.xxxx 1/8 Kapitel 1 Målsætning 1 stk. 1 Aktivitetshuset "Søndergade 6, 5450 Otterup" har som

Læs mere

Vedtægt. den selvejende børnehave. Børnehaven Spirehuset

Vedtægt. den selvejende børnehave. Børnehaven Spirehuset Side 1 Vedtægt for den selvejende børnehave Børnehaven Spirehuset Side 2 1 Den selvejende børnehaves navn er: Børnehaven Spirehuset Børnehaven har hjemsted i Vejen Kommune, og beliggende på adressen: Møgelmosevej

Læs mere

Forretningsorden for forældrebestyrelsen i Kernehuset Vejle.

Forretningsorden for forældrebestyrelsen i Kernehuset Vejle. Forretningsorden for forældrebestyrelsen i Kernehuset Vejle. Udarbejdet efter Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner samt de kommunale fritids- og ungdomsklubber i Vejle Kommune juni 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende institution Husum Fritidsinstitution

VEDTÆGTER for den selvejende institution Husum Fritidsinstitution VEDTÆGTER for den selvejende institution Husum Fritidsinstitution H u s u m F r i t i d s i n s t i t u t i o n 1. Institutionens navn er Husum Fritidsinstitution. Institutionen har hjemsted i Københavns

Læs mere

Vedtægt. For dagtilbuddet XX i Faaborg-Midtfyn Kommune Bestående af børnehusene XX. Lovgrundlag

Vedtægt. For dagtilbuddet XX i Faaborg-Midtfyn Kommune Bestående af børnehusene XX. Lovgrundlag Vedtægt For dagtilbuddet XX i Faaborg-Midtfyn Kommune Bestående af børnehusene XX Lovgrundlag 1. I henhold til dagtilbudslovens 14 skal der oprettes forældrebestyrelser ved samtlige kommunale, selvejende

Læs mere

Styrelsesvedtægt. for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune. [Institutionens navn]

Styrelsesvedtægt. for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune. [Institutionens navn] Styrelsesvedtægt for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune [Institutionens navn] Faaborg-Midtfyn Kommune er organiseret efter principper om decentral ledelse og central styring, som udmøntes gennem

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR DE KOMMUNALE DAGTILBUD i SØNDERBORG KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR DE KOMMUNALE DAGTILBUD i SØNDERBORG KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR DE KOMMUNALE DAGTILBUD i SØNDERBORG KOMMUNE Mål og rammer 1 Stk. 1 Dagtilbuddenes formål er i overensstemmelse med dagtilbudslovens mål og rammer for børn indtil skolestart. Stk. 2

Læs mere

VEDTÆGTER. for den selvejende daginstitution. Ministeriernes Børnehus

VEDTÆGTER. for den selvejende daginstitution. Ministeriernes Børnehus VEDTÆGTER for den selvejende daginstitution Ministeriernes Børnehus Navn og formål Institutionens navn er Ministeriernes Børnehus. Institutionen er beliggende i Vester Voldgade 123 og Frederiksholms Kanal

Læs mere

Stk. 4. I den kommunale dagpleje er antallet af forældrerepræsentanter 5 og antallet af medarbejderrepræsentanter er 2.

Stk. 4. I den kommunale dagpleje er antallet af forældrerepræsentanter 5 og antallet af medarbejderrepræsentanter er 2. Vedtægt for styrelsen af de kommunale dagtilbud i Frederiksberg Kommune 1 Stk. 1. For hvert kommunalt dagtilbud skal vælges en forældrebestyrelse bestående af forældre til børn i tilbuddet og en eller

Læs mere

Gårdbørnehaven Kaptajngården Vestergade 19, 5672 Broby. Tlf

Gårdbørnehaven Kaptajngården Vestergade 19, 5672 Broby. Tlf Gårdbørnehaven Kaptajngårdens Vedtægt 2016 Gårdbørnehaven Kaptajngården Vestergade 19, 5672 Broby. Tlf. 72 53 04 22 - kaptajngaarden@fmk.dk www.kaptajngaarden.dk 1 Institutionens forankring Den selvejende

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT. Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Gentofte Kommune

STYRELSESVEDTÆGT. Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Gentofte Kommune STYRELSESVEDTÆGT Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Gentofte Kommune Gældende fra 1. oktober 2009 Med et sundt frokostmåltid indarbejdet 2011 Styrelsesvedtægt for styrelse af kommunale daginstitutioner

Læs mere

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser NOTAT ISC - Administrationsteamet 30-01-2014 Regler for valg til skolebestyrelser 1. Valgbestyrelse - ansvar for gennemførelse af skolebestyrelsesvalg Det er den siddende skolebestyrelse, som har ansvar

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Aarhus Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Aarhus Kommune 1. Formål Vedtægten fastlægger rammerne for skolebestyrelsens arbejde, herunder skolebestyrelsens rammer for samarbejdet med Aarhus Kommune, skolelederen, forældre og personale. Vedtægten er gældende for

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægten udgør sammen med relevante bilag rammen for drift af skolerne i Rebild Kommune. I styrelsesvedtægten inkl. bilagene fastsættes bestemmelser

Læs mere

3. UDKAST Revideret 13.april Oplæg til ny bestyrelsesstruktur for Klub 7000

3. UDKAST Revideret 13.april Oplæg til ny bestyrelsesstruktur for Klub 7000 UDKAST Oplæg om ny bestyrelsesstruktur for Klub 7000 Institutionsafdelingen, Fredericia Kommune April 2010 3. UDKAST Revideret 13.april 2010 Jr.nr.: Sagsbehandler:DBP/JL Oplæg til ny bestyrelsesstruktur

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution. Spirevippen.

Vedtægter for den selvejende institution. Spirevippen. Vedtægter for den selvejende institution. Spirevippen. 1. Institutionens navn Den selvejende institutions navn er Spirevippen. Institutionen har hjemsted i Haderslev Kommune og er beliggende på 2 matrikler,

Læs mere

Børnehuset Novrupvej

Børnehuset Novrupvej 1 Institutionens forankring VEDTÆGT FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION Børnehuset Novrupvej Den selvejende institutions navn er Børnehuset Novrupvej beliggende Novrupvej 8-10, 6705 Esbjerg Ø. Institutionen

Læs mere

VEDTÆGT. privatinstitutionen Tved Børnehave. Dens hjemsted er Svendborg Kommune, og beliggenheden er Hellet 3, 5700 Svendborg.

VEDTÆGT. privatinstitutionen Tved Børnehave. Dens hjemsted er Svendborg Kommune, og beliggenheden er Hellet 3, 5700 Svendborg. VEDTÆGT privatinstitutionen Tved Børnehave 1. Den private institutions navn er Tved Børnehave Dens hjemsted er Svendborg Kommune, og beliggenheden er Hellet 3, 5700 Svendborg. 2. Det er institutionens

Læs mere

Forslag til ændringer. Styrelsesvedtægt for. kommunale daginstitutioner i. Tønder Kommune

Forslag til ændringer. Styrelsesvedtægt for. kommunale daginstitutioner i. Tønder Kommune Forslag til ændringer Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Tønder Kommune 1 Formål Tønder Kommunes formål med børnenes ophold i et kommunalt dagtilbud er: - At tilbyde dagtilbud til børn og

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Forældrebestyrelser i kommunale DAGTILBUD

Styrelsesvedtægt. Forældrebestyrelser i kommunale DAGTILBUD Styrelsesvedtægt Forældrebestyrelser i kommunale DAGTILBUD Indhold 1 Byrådets ansvar... 3 2 Dagtilbuddenes formål... 3 3 Forældrebestyrelsen i kommunale dagtilbud... 3 5 Valgregler for forældrebestyrelsen...

Læs mere

Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Eventyrskoven Frederiksdal

Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Eventyrskoven Frederiksdal Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Eventyrskoven Frederiksdal 1 Forankring Den selvejende privatinstitution "Børnehaven Eventyrskoven Frederiksdal " er driftsherre og arbejdsgiver for privatinstitutionen

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen.

Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen. Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen. I henhold til Lov om folkeskolen 41, Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen (VEJ nr. 169 af 08/11/1999) samt valgforordningen

Læs mere

Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Lilleborg

Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Lilleborg Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Lilleborg 1 Forankring Den selvejende privatinstitution "Foreningen Børnehaven Lilleborg" er driftsherre og arbejdsgiver for privatinstitutionen Børnehaven Lilleborg

Læs mere

Bestyrelsesstruktur for Klub Vedtaget af Byrådet

Bestyrelsesstruktur for Klub Vedtaget af Byrådet Juni 2010 Bestyrelsesstruktur for Klub 7000 Institutionsafdelingen, Fredericia Kommune Bestyrelsesstruktur for Klub 7000 Vedtaget af Byrådet 10.05.2010 1 Bestyrelsesstruktur for Klub 7000 Institutionsafdelingen,

Læs mere

Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus

Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus 1 Forankring "Foreningen Nr. Herlev Børnehus er driftsherre og arbejdsgiver for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus som drives i henhold til Dagtilbudsloven.

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Dagplejen i Assens Kommune

Styrelsesvedtægt. Dagplejen i Assens Kommune Styrelsesvedtægt Dagplejen i Assens Kommune 2 Indledende bemærkninger: Når Byrådet er nævnt i styrelsesvedtægten, menes der byrådet eller hvem, byrådet har delegeret til, jvf. delegationsplanen. 1 Byrådet

Læs mere

Indhold BALLERUP KOMMUNE VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD

Indhold BALLERUP KOMMUNE VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD BALLERUP KOMMUNE VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD Indhold 1. Vedtægternes gyldighedsområde...2 2. Formål...2 3. Den kommunale ansvars- og kompetencefordeling...2 3.1 Kommunalbestyrelsens ansvar...2

Læs mere

Vedtægter for bestyrelsen

Vedtægter for bestyrelsen Vedtægter for bestyrelsen 1 Formål Formålet med at oprette en bestyrelse er at sikre forældrene og medarbejderne indflydelse på principperne for klubbens daglige virke. Bestyrelsen skal endvidere bidrage

Læs mere