Beretningen - Generalforsamlingen februar 2012

Transkript

1 Beretningen - Generalforsamlingen februar 2012 Velkomst Velkommen til årets beretning for Skolelederforeningen i Herning. Beretningen vil i år byde på følgende temaer: Arbejdet i bestyrelsen herunder TR arbejdet, Skolekabalen, fællesledelse mellem skoler og institutioner, økonomisk omfordeling, medlemsaktiviteter, for til slut at prøve at spejde lidt ud i den nærmeste fremtid. Arbejdet i bestyrelsen Vi har i bestyrelsen holdt møder ca. en gang om måneden i det forløbne år. I har kunnet følge med via referaterne, som I har modtaget, og de ligger også på vores hjemmeside, som jeg vil anbefale, at I kigger på en gang imellem. Vi er en af de lokalforeninger i Skolelederforeningen, som bruger den mest. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at sige mine bestyrelseskolleger tak for nogle gode og konstruktive møder og dialoger. Vi har ikke altid været enige, men vi er dog altid nået frem til gode og brugbare konklusioner. Indholdet af bestyrelsesarbejdet har primært drejet sig om de temaer, denne beretning indeholder. I det forløbne år har vi fortsat haft kvartalsmøder med forvaltningen. Det har været Hanne og jeg, som har repræsenteret foreningen ved disse møder. Vi anser det som vigtig, at vi afholder disse møder. Her får vi vendt mange forskellige forhold i skolevæsenet både formelle som uformelle sager. Disse møder giver os muligheden for at fremføre Skolelederforeningens synspunkter over for vores arbejdsgiver både vore lokalsynspunkter, men også relevante synspunkter fra vores landsforening. På kvartalsmødet i januar orienterede vi om det afholdte medlemsmøde, vi havde i december. Både hvad angik drøftelserne om A08, men også snakken om vores arbejdsmiljø. Det sidste resulterede i, at Sven sagde, at han ville gennemføre en APV undersøgelse i På et efterfølgende skoleledermøde har han beskrevet lidt om, hvordan han agter at gennemføre den. Året har også budt på en del TR arbejde. Vi har fået nogle nye kolleger siden sidst. Hver ny ansættelse betyder, at jeg har kontakt til vedkommende i forbindelse med ansættelse, hvor jeg snakker løn og andre ansættelsesmæssige forhold igennem, og efterfølgende har jeg en lønforhandling med forvaltningen om, hvilken lønindplacering vedkommende får. Her er vores forhåndsaftale selvfølgelig en stor hjælp. En del af ansøgerne har også på forhånd været inde for at kigge på den forud for en ansøgning. Jeg har også indført en praksis om, at jeg besøger alle vore nye kolleger på skolen et stykke tid efter, at de er tiltrådt stillingen.

2 Herudover har jeg også haft en del samtaler med kolleger, hvor vi har vendt personlige løn- og ansættelsesmæssige forhold, ligesom jeg også i det forløbne år har været brugt som bisidder. Bestyrelsen ser også med en vis stolthed på, når vi konstaterer, at vi har 100% tilslutning til skolelederforeningen i Herning. Det er vi glade for. Skolekabalen Skolekabalen har præget det sidste år. Dels blev foråret brugt til at forberede alt, så alle ændringerne kunne gå i gang efter sommerferien. Det gjaldt både skolelukninger, flytning af en masse inventar og undervisningsmaterialer. Omkring 500 elever skulle begynde på en ny skole, ca. 70 lærere skulle have ny arbejdsplads, og ikke mindst var der også 7 af vore kolleger, som skulle have nyt arbejde. Det har været et stort puslespil at få det gennemført, og mange af jer, som er tilstede her i aften, har udført et kæmpe arbejde for, at det har kunnet lykkes. Når jeg kigger tilbage på processen, og det resultat vi kan se i dag, synes jeg, at man overordnet kan konkludere, at det er forløbet godt. Jeg er godt klar over, at der er forhold, som nogle af jer ikke synes har været gode, men det tror jeg ikke helt vil kunne undgås ved så stor en strukturændring mm. Men det er selvfølgelig vigtigt, at vi lærer af de erfaringer, vi har gjort. Lad mig nævne et enkelt område nemlig alle lærerforflyttelser. Det er ikke alle af vore kolleger, som mener, at den måde de håndteres på i Herning, er den rigtige, og det gælder måske i endnu højere grad nogle af skolebestyrelserne. Her er det min opfattelse, at der ikke findes en bestemt løsning, som er den rigtige. Der vil altid være fordele og ulemper, uanset hvilken måde det gøres på. Men et forhold som jeg tror, vi kan være helt sikker på, at hvis det decentraliseres yderligere, vil presset på os ikke blive mindre. Trods 70 lærerforflyttelser har det ikke været et direkte tema i Herning Folkeblad. Det skyldes bl.a., at forvaltningen i høj grad har involveret HLF i forløbet. Vi kan stille os selv spørgsmålet, om forløbet også ville være forløbet i pressen på samme måde som nu, hvis moddelen havde været, at alle 70 lærere skulle fyres, og at de så efterfølgende kunne ansøge på lige fod med alle andre om de ledige stillinger - jeg tror det ikke. Men det store spørgsmål ved kabalen er, hvor blev pengene af, som blev sparet ved skolekabalen. Vi ved fra budget drøftelserne, at besparelsen ved lukningen af Vind og Fasterholt skole forsvandt til anden side, men hvad med resten? Beslutningen var at de skulle blive i skolevæsenet - jeg kan ikke se hvor! Den sidste del af skolekabalen afsluttes først her til sommer, når modtageklasserne på Gullestrup skole skal overflyttes til Tjørring ny skole. Lad os håbe, at det også vil lykkes positivt. Fællesledelse mellem skoler og institutioner. I 2011 oplevede vi også, at skolekabalen slet ikke var slut, inden byrådet besluttede en meget omfangsrig strukturændring på dagsinstitutionsområdet. Denne ændring betød lukninger af en del daginstitutioner,

3 men i endnu højere grad en række fusioner mellem mange af daginstitutionerne. Ændringerne betød også, at der skulle etableres fællesledelse og fællesbestyrelse mellem en del skoler og daginstitutioner. Senest pr. 1. august 2012 vil det være etableret på i alt 9 skoler. Der vil være lokale forskelle mellem modellerne. Tre af skolerne har allerede erfaringer med det fra tidligere. Foreningen har været til forhandling med Herning Kommune sammen med BUPL og HLF om dette. Vi har under hele forløbet sparret med vores sekretariat i København om problemstillingerne. Vedrørende stedfortræder overenskomsten på lærerområdet på de små skoler, har vi kørt parløb med HLF lokalt. I København har der også været kørt parløb mellem Skolelederforeningen og Lærerforeningen centralt. Det har betydet, at kommunen har bibeholdt stedfortræderordningen. Politikkerne havde oprindeligt vedtaget at fjerne den, og i stedet for skulle daginstitutionslederen være stedfortræder for skolelederen i skoledelen. Men selv med denne ændring er der ingen tvivl om, at det bliver en udfordring for vore kolleger at få det implementeret. Økonomisk omfordeling 2011 bød også på politisk beslutning om, at der skulle ske en økonomisk omfordeling af resurserne på specialområdet som et led i at Knække Kurven. Skolelederforeningen er repræsenteret i den sparingsgruppe, som er nedsat for forvaltningen i forhold til at udarbejde en model til en økonomiske omfordeling. Forvaltningen forelagde i efteråret en model for politikkerne, som de sendte til høring. Vi kunne i bestyrelsen ikke anbefale denne model primært udfra det faktum, at det ville stille skolerne urimeligt forskelligt i forhold til at arbejde med inklusion. Derfor sendte vi et høringssvar om dette. Modellen betød, at nogle skoler kunne begynde med over en million kr. mere i budgettet, mens andre skoler skulle begynde med at finde en besparelse på over en million kr. som udgangspunkt for at arbejde med inklusion. Det fandt bestyrelsen var urimelige vilkår. Det skal også ses udfra det faktum, at det ikke er den enkelte skole, som beslutter, om en elev skal i en specialklasse, skolen indstiller kun. Det er et centralt visitationsudvalg som foretager alle beslutninger om optagelse i en specialklasse, så man må forvente at udvalget behandler sagerne ens. Den enkelte skole bestemmer ikke selv, hvilke elever som går på skolen. Det afgøres af skoledistriktet og det frie skolevalg. Vi glædede os over, at Herning Folkeblad i høj grad valgte at citere Skolelederforeningens høringssvar, som begrundelse for at politikkerne valgte at trække modellen tilbage, med besked til forvaltningen om at udarbejde en ny model. Medlemsaktiviteter Rigtig mange af jer sluttede op omkring årsmødet i Odense sidste år. Vi tilbød at koordinere tilmeldingen og hotelbookingen, som mange tog imod. Det er Skolelederforeningens opfattelse, at det er vigtigt, at medlemmerne bakker op omkring årsmødet. Dels fordi der er et godt indhold og godt socialt samvær med kolleger, dels for at det er en fantastisk manifestation af foreningen, at

4 omkring halvdelen af samtlige foreningens medlemmer kommer til årsmødet. Det ser også ud til, at vi bliver en del i år, som tager turen til København. I december afviklede vi vores årlige medlemsmøde på Eyde. Temaet i år var A08. Vi var spændt på om I ville bakke op dette tema. Men det gjorde I. Bestyrelsen oplevede, at der var en rigtig god diskussion om A08, og at problemstillingerne i høj grad drejer sig om problemstillinger vedrørende ledelsesretten og problemstillingerne om, at A08 udmøntes forskelligt på skolerne. Efter medlemsmødet blev der sendt et referat ud til alle medlemmer. Vi har også afleveret det til forvaltningen med nogle ord med på vejen i håb om, at de vil bruge det i dialogen med lærerforeningen om A08. Midt i efteråret indkaldte vi til et medlemsmøde for de kolleger, som er berørt af beslutningen om Fællesledelse af skole og daginstitution. Her havde vi besøg af konsulent Poul Boskov fra Skolelederforeningen. Han ridsede lovgrundlaget op over hvilke muligheder, der er for fællesledelse i forhold til gældende lovgivning. Efterfølgende var der stor spørgelyst om temaet. En del af kollegerne gav bagefter udtryk for, at det var dejligt, at foreningen tog dette initiativ. I november blev vores årlige internatkursus afviklet på Laugesens Have. Dette kursus afvikler vi i samarbejde med de øvrige kommuner i det gamle Ringkøbing Amt. Det var dejligt at se, at rigtig mange fra Herning sluttede op om kurset denne gang - 19 i alt. Vi var i den situation, at vi måtte sige nej til nogle i år pga. manglende plads. Deltagernes evaluering af kurset var meget positiv med enkelte forslag til justeringer. Til vores næste kursus, som finder sted den 15. og 16. november i år, har vi booket hele Laugesens Have i håb om, at der fortsat vil melde sig mange til kurset. Vi er godt i gang med planlægningen. Jeg synes selv, at det ser ud til at blive et par spændende dage - så reserver allerede nu dagene i jeres kalender. Den 31. januar inviterede vi alle vore pensionerede kolleger i Herning Kommune til et møde for at drøfte om der var stemning for at der skulle oprettes en klub for pensionerede kolleger i Herning. Der var et pænt fremmøde, nogle var forhindret men tilkendegav, at de var interesserede. Det blev besluttet at nedsætte et udvalg bestående af Mogens Hyldig, Kirsten Sommer og Axel Jørgensen, som skal arbejde videre med at få klubben etableret og sammensætte et indhold, som både skal være fagligt og socialt. Hvis de henvender sig til jer om at komme på besøg på en af jeres skoler, så tag godt imod dem. I fremtiden vil vi selvfølgelig informere klubben om nye pensionerede kolleger. Fremtiden I det kommende år vil vi sætte fokus på vores eget arbejdsmiljø. Vi begynder i aften, hvis der bliver tid til det inden middag. Tidligere landsdækkende undersøgelser viser, at skolelederne generelt er meget tilfredse med deres arbejde, hvis det skal fastholdes, er det vigtigt, at vi sætter fokus på arbejdsmiljøet med jævne mellemrum. Det bliver ikke nemmere at være skoleleder i fremtiden.

5 Kravene til folkeskolen bliver endnu større, og de skal formentligt opfyldes med samme resurse eller mindre, end det vi har i dag til at drive skole for. Det bliver spændende at se, om A08 står for fald og dermed kun får en meget kort levetid. Det er givet, at der er meget pres på for at få den ændret fra arbejdsgiverne bl.a. med fokus på, at lærerne skal bruge en større del af deres arbejdstid på undervisning. Vi har selv været igennem en analyse foretaget af KL, om hvordan vi udnytter A08 i forhold til undervisningsopgaverne. Vi kan se, at der er forskelle mellem skolerne, og at Hernings gennemsnit er lidt lavere end gennemsnittet af de analyserede kommuner. Så med vores egen borgmester i spidsen vil der sikkert også lokalt blive lagt et pres. Vi kan også se, at lærerforeningen både lokalt og centralt opruster. Den næste overenskomst er i 2013, men med de økonomiske udsigter der er lige nu i kongeriget, skal vi nok ikke forvente guld og grønne skove. Det bliver også spændende at følge, om vi får en egentlig gennemgribende reform af Folkeskolen, som det blev bebudet før valget, og hvad den kommer til at indeholde. Enkelte forhold i valgoplægget fra den nuværende regering er allerede taget af bordet - f. eks. to-lærer ordning i alle timerne i de tre første skoleår. Af de mange ansøgninger, som ministeren modtager om dispensationer om at holddele i mere end 50% af timerne, kan vi se, at der er en vis pres på klassen som det centrale fællesskab for den enkelte elev. Men ud fra den linje ministeren hidtil har lagt i forbindelse med ansøgningerne, kan vi se, at ministeren endnu ikke ønsker at gøre forsøg med et brud, som gør op med klassebegrebet. I det alle dispensationerne er givet med udgangspunkt i, at klassen og dens fællesskab fortsat skal være det bærende princip i barnets skolegang. I fredags var jeg til møde i Holstebro i formandsnetværket i vores del af Region Midt. Til disse møder deltager foreningens næstformand Claus Hjortdal altid. Han fortalte, at han lige havde været til møde med ministeren om folkeskolens afsluttende prøver, fordi ministeren ønskede at drøfte nogle problemstillinger i forhold til kommende ændringer. Det ene var genindførelse af gruppeeksamen. Det er Claus opfattelse, at det vil ske i I faget matematik blev det drøftet, hvilke problemstillinger der var ved at indføre en mundtlig gruppeprøve fra det bliver formentlig som udtræk. Ligeledes blev en kommende mundtlig gruppeprøve i fysik vendt, samtidig med overvejelse om at indføre en ny fælles mundtlig projekt gruppeprøve i fagene geografi, biologi og fysik med afvikling første gang i Foreningens synspunkt her er, at vi ikke kan anbefale at ændre prøveformen i fysik i 2013 for derefter igen at ændre den i 2014 igen - det vil ude hos skolelederne blive opfattet som en ny Bertel Haarder. Vi vil i fremtiden opleve et pres på hvem, der skal være ledere i folkeskolen. Spørgsmålet er, om basisuddannelsen altid skal være en læreruddannelse. Der er allerede i dag ansat ledere, som ikke har en læreruddannelse. Det er Skolelederforeningens opfattelse, at det er vigtig at holde fast i

6 læreruddannelsen, og at den skal suppleres med en diplomuddannelse i ledelse. Men presset bliver ikke mindre af, at skolerne bliver større. I dag har vi skoler med over 2000 elever enkelte steder i landet.