Pædagogisklæreplan. Institution: Nordstrandensvuggestue. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Souschef: Berith Fischer

Transkript

1 Pædagogisklæreplan Institution: Nordstrandensvuggestue År og Dato: Leder: Dorte Johannessen Souschef: Berith Fischer Bestyrelsesformand: Vicktoria Elling

2 Evaluering af læreplansmål fra til Tema: Inkluderende miljøer Mål: Indkøring af nye familier Delmål: Læringsperspektiver for børnegruppen når der sættes fokus på indkøring af nye familier. Hvilke pædagogiske erfaringer har vi gjort: Ved at sætte fokus på værdien, af bevidstheden om modtagelse af nye børn med udgangspunkt i modtagelse af nye familier, har vi taget udgangspunkt i. Dels vores modtagelses materiale, den første samtale og den første periode af barnets og familiens tid i vuggestuen. Dels vores forskningsprojekt Det gode børneliv, som startede i januar 2013, hvor personalet har deltaget som praksisforsker og fodret de 3 forskere med praksisfortællinger til forskellige aktuelle temaer. Forskerne har interviewet flere familier før barnets start i vuggestuen og har gennem observationer i vuggestuen fulgt børnene. Derudover har vi været særlige opmærksomme på og spurgt ind til de tegn som familien har udvist og udsagn som familierne har udtrykt i deres første tid i vuggestuen. Vi blev opmærksomme på, at vores skriftlige materiale var mangelfuldt. Gennem debatter, erfaringer og iagttagelser, nedsatte vi en arbejdsgruppe, som har udfærdiget et nyt skriftligt materiale. Noget andet vi har haft fokus på er, at få afstemt forældrenes og vores forventninger til barnets start i vuggestuen. Fx med udgangspunkt i barnets lyst til at indtage den nye verden og forældrenes muligheder og afsatte tid til indkøring, har vi sammen med forældrene planlagt den første tid i vuggestuen. Vi har set tegn på, at det at vi fortæller forældrene, vigtigheden i, at det er dem som forældre, der giver barnet til os, og der ved viser at det er helt ok,

3 og at det ikke er os der tager barnet fra forældrene, skaber ro hos både forældre, barn og personale. Vi har set tegn på, at ved at være klar og have planlagt modtagelsen, både ved samtale med forældrene, ved skriftligt materiale og ved afsatte ressourcer, er kimen, til en god start og en positiv oplevelse, lagt, som bæres med i resten af barnets vuggestue liv. Vi har sat fokus på hvilke læringsperspektiver, der er for den øvrige børnegruppe, ved modtagelse af et nyt barn og dets familie. Med det blik, at gruppens relationer til hinanden ændres og derved deres udviklingsmuligheder, som tager afsæt i, at de forholder sig i forhold til hinanden. Når et nyt barn starter har vi som oftest også umiddelbart sagt farvel til et stort barn som skal i børnehave. Vi har set tegn på at: Strukturen i børnegruppen ændrer sig. Børnene finder sammen i aktiviteter uden voksen. Mellemgruppe børnene udvikler sig til nu, at være de store og f.eks. Videreføre lege De store børn lærer de nye, hvordan man gør i vuggestuen f.eks. Du må ikke kaste med klodsen, av det gør ondt, og viser i stedet, barnet hvordan man sætter dem oven på hinanden. - Når vi skal spise, hjælper de store børn de nye ind på stuen. De aflæser den voksne adfærd i forhold til de nye børn, og efterligner adfærden f.eks. Giver barnet sut, når det græder, vugger banevognen, henter legetøj mm. Søger den voksne, der indkører det nye barn, da den voksen i en periode er fritaget fra praktiske opgaver, og derved er meget tilgængelig. f.eks. Sidder den voksne på gulvet på stuen, den voksne behøver ikke at rejse sig for at skifte en ble, for det gør de andre voksne. børnene bruger andre voksne end de primær voksne, til at få deres behov opfyldt. De begynder at søge aktiviteten, uden behov for bestemte voksne og børn, som deltagere.

4 Vi oplever, at arbejdet og den fokus vi har haft omkring modtagelse af nye familier, har skærpet vores bevidsthed om, at forældre og børn er meget sensitive overfor den stemning, de møder når de træder ind i huset. F.eks. et barn sidder hos en voksen og græder utrøsteligt. Den voksne har vurderet og handlet på, at det virker som om barnet har ondt i ørerne, ud fra forskellige tegn barnet har udvist tidligere. Så for at undgå misfortolkninger og den utryghed det kan skabe, er det vigtigt at vi får kommunikeret ud, hvad der er på spil. Med udgangspunkt i de tegn, arbejder vi bevidst med vores rolle som rollemodeller. Vi viser igennem adfærd/kropssprog og kommunikation, at der ved den strukturændring, der sker i børnegruppen, bliver skabt nye relationer og udviklingsmuligheder, som børnene trygt kan begive sig ud i, med os på sidelinjen. Vi er blevet opmærksomme på, måden vi strukturerer os på, hvor stuen, som afgiver et barn til børnehave modtager et nyt barn. Det kan betyde en skæv fordeling af personaleressourcer, da det ikke nødvendigvis er den stues børnegruppe, der profiterer af ændringen i strukturen. F.eks. Hvis en stue skal sende 4 børn i børnehave i løbet af en måned og derved modtage 4 nye familier. Hvilke pædagogiske justeringer giver de pædagogiske erfaringer anledning til: Det er blevet en arbejdsform, at vi ved modtagelse af nye familier, er meget opmærksomme på og spørger indtil deres forestillinger og forventninger til det at starte i vuggestue og sammen med forældrene tilrettelægge en god start for det nye barn og det skal vi fortsat have stor fokus på. At vi i lang større grad ser på børnegruppernes dynamikker og fordeler ressourcer i forhold til den faktiske pædagogiske opgave som de enkelte stuer står med.

5 Læringsmål til Indledning: I efteråret 2014, søgte og fik vi bevilliget penge, af Matas miljøfond til beplantning, der skærper syns- lugte- føle- og smagssansen og derudover tiltrækker dyreliv. Vi ville gerne tilføre vores legeplads muligheden for, at børnene kunne få stimuleret deres sanser og iagttage et rigt dyreliv. De bevilligede planter, buske og træer blev plantet i oktober Vi vil have fokus på, at ved at udforske temaet natur og naturfænomener, at få inddraget legepladens muligheder som et læringsrum, som en del af den daglige pædagogiske planlægning og læring for det enkelte barn Tema: Natur og Naturfænomener Delmål: Udvikle metoder for hvordan vi er undersøgende, kommunikerende, og interagerende med børnene omkring udvidelse af læring om natur og naturfænomener. Hvordan kommer det til udtryk: - At de voksne støtter og følger børnene i deres initiativer. - At de voksne går med barnet og er undersøgende, kommunikerende og interagerende sammen med barnet. Tegn på læring: - At børnene giver udtryk for at de gerne vil ud på legepladsen - At børnene på eget initiativ bruger de tilgængelige redskaber til at undersøge. F.eks. hvad der bevæger sig under den væltede træstamme. - At børnene bruger deres fantasi og inddrager materiale fra naturen i deres leg. - At børnene kan overføre erfaringer fra en aktivitet til en anden. Aktiviteter: -De voksne forbereder og tilrettelægger de daglige aktiviteter, så udforskningen af naturen, bliver en etableret aktivitet. - At der er forskellige redskaber tilgængeligt, til at undersøge naturen, på legepladsen, f.eks. forstørrelsesglas

6 -Male naturbilleder til legepladsen, sammen med store skolebørn. -Tilrettelægge aktiviteter i forhold til de 4 årstider i forhold til planter, vejret og farver. -Plante krydderurter. -Plukke og tilberede bær og frugter -Lave fordreplads til fugle, fodre, iagttage og søge viden om fugle. -Studere og undersøge dyrelivet. Dokumentation: Fortællinger Billeder f.eks. med elektronisk forstørrelsesglas Ipad til at fastholde en given situation og videreudvikle og søge ny viden