BERETNING OG REGNSKAB 2008

Transkript

1 BERETNING OG REGNSKAB 2008 J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Indkaldelse til generalforsamling

2 Overblik Den værste økonomiske nedtur siden 30 erne ramte verden med overvældende kraft i Konkursen i den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers affødte voldsom mistillid i det finansielle system med panikagtige tilstande og historiske kursfald til følge. Investorflugt mod sikre obligationer fik JØPs renteafdækninger til at stige voldsomt i værdi. Stor forskel på afkastet i afdeling 1 og afdeling 2. Investeringsafkastet blev i afdeling 1 på 5,6 pct. (4,8 pct. efter skat). Afdeling 2 fik et afkast på -14,9 pct. (-12,7 pct. efter skat). Afkastet i afdeling 1 forventes at ligge blandt de bedste i branchen, mens afkastet i afdeling 2 forventes at ligge på niveau med sammenlignelige pensionskasser. Nye regler om individuelt solvensbehov medfører en væsentlig reduktion af kassens solvensmæssige råderum. Bestyrelsen har fastsat kontorenten til 4,0 pct. i afdeling 1 og -13 pct. i afdeling 2, men JØP lever op til de udmeldte minimumspensioner. Pensionisttillægget reduceres fra 16 til 14 pct. Bestyrelsen arbejder på at indføre en ny model for pensionisttillægget. Fortsat medlemsvækst med nye medlemmer i Der er nu næsten medlemmer af JØP. Omkostningerne er stadig lave og udgør 2,0 pct. af medlemmernes bidrag. William Rentzmann går af som formand ved generalforsamlingen. Som ny formand indstilles Agnete Raaschou-Nielsen. JØP i overblik Afkast før skat afdeling 1 12,9 % 21,4 % 5,4 % 1,6 % 5,6 % Kontorente efter skat afdeling 1 4,25 % 4,25 % 6,25 % 5,25 % 4,0 % Afkast før skat afdeling 2 13,3 % ¹ 9,8 % 4,4 % -14,9 % Kontorente efter skat afdeling 2 10,9 % ² 7,0 % 5,6 % -13,0 % Omkostningsprocent 2,1 % 2,1 % 2,2 % 2,0 % 2,0 % 1 2 Kun 2. halvår Beretningen illustreres med billeder fra en større JØP-arbejdsplads, i år fra Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Århus Kommune. Tilrettelæggelse: KraghKommunikation. Fotos: Søren Svendsen. Layout: Rumfang. Tryk: Prinfo Holbæk-Hedehusene. Oplag: eks.

3 Beretning blev året, der afsluttede en længere periode med fremgang og vækst. Ligesom datoen tirsdag den 29. oktober 1929 er blevet symbol på krisen i 30 erne, kan mandag den 15. september 2008 blive et historisk fikspunkt. Den dag indleverede USA s fjerdestørste investeringsbank Lehmann Brothers sin konkursbegæring, hvilket i de efterfølgende timer, dage og uger udløste panik og bølger af salgsordrer i aktier og andre risikofyldte aktiver. Med kollapset i 700 mia. USD store Lehmann Brothers løb finanskrisen løbsk. At banker over hele verden måtte indkassere tab på Lehmann, var intet imod den afledte psykologiske effekt af krakket. Med et slag forsvandt tilliden imellem bankerne. Kunne Lehmann krakke, var ingen tilgodehavender hos bankerne sikre. Som følge heraf strammede banker verden rundt markant op i deres kreditgivning, hvilket yderligere bidrog til at forværre krisen. Den amerikanske centralbank, FED, undervurderede i første omgang konsekvenserne af konkursen, men satte efterfølgende ind med massive støtteforanstaltninger over for det finansielle system. På trods af disse tiltag smuldrede tilliden og blev afløst af mere frygt og yderligere tvangssalg af aktier, virksomhedsobligationer og andre risikofyldte aktiver resultaterne fra verdens pensionskasser bekræfter de enorme tab. Analytikere vurderede i februar, at værdien af verdens samlede pensionsformue blev reduceret med 18 pct. i Det svarer til tab på mia. USD eller syv gange mere end værdien af den amerikanske regerings redningspakke fra februar i år. Heller ikke i JØP undgik vi store tab på aktier og virksomhedsobligationer, men i afdeling 1 var der betydelige værdistigninger på renteafdækningerne (JØPs forsikringer mod rentefald). JØPs store obligationsbeholdning ca. halvdelen af formuen gav et tilfredsstillende afkast på 8,2 pct. før skat. Det samlede afkast inklusive renteafdækning blev på 3,4 pct. før skat. For afdeling 1 blev afkastet på 5,6 pct. før skat. Ser man bort fra renteafdækningerne, kunne afdeling 1 notere et negativt afkast før skat på -7,2 pct. For afdeling 2, der ikke har renteafdækninger, blev afkastet -14,9 pct. før skat. Afkastet i afdeling 1 forventes at ligge blandt de bedste i branchen, mens afkastet i afdeling 2 forventes at ligge på niveau med sammenlignelige pensionskasser. Samlet set vurderes JØP at ligge i branchens bedste halvdel. Tabel 1 Sammenligning af gennemsnitlige årlige afkasttal * Tidshorisont 15 år 10 år 5 år 4 år 3 år 2 år 1 år JØP 8,5 % 6,5 % 10,1 % 10,1 % 9,1 % 3,5 % 1,6 % Sektorafkast 8,2 % 6,2 % 7,8 % 7,9 % 6,5 % 2,1 % 0,4 % Kommercielle liv- og pensionsselskaber 8.0 % 6,3 % 6,8 % 6,8 % 5,8 % 2,7 % 1,8 % Arbejdsmarkedskasserne 7,8 % 6,2 % 7.7 % 7,8 % 6,7 % 2,4 % 0,0 % AC-kasserne 8.6 % 6,8 % 9,0 % 9,1 % 8,6 % 4,4 % 3,0 % * Ved redaktionens afslutning forelå 2008-tallene for branchen endnu ikke. Derfor viser tabellen tallene til og med Kilde: Kirstein Finansrådgivning A/S.

4 Risikostyring 4 JØPs risikostyring skal sikre, at pensionskassen til enhver tid har tilstrækkelig egenkapital og andre ufordelte reserver til at gennemføre investeringsstrategien. Loven kræver, at egenkapitalen som minimum skal kunne dække solvenskravet, der ved udgangen af 2008 var 1,2 mia. kr. Samtidig skal JØP også opfylde det individuelle solvensbehov. Det individuelle solvensbehov fastsættes af bestyrelsen ud fra Finanstilsynets retningslinjer. JØPs individuelle solvensbehov afhænger navnlig af forskellen mellem aktivernes og passivernes renterisiko, risikoen for kursfald på aktier og ejendomme samt risikoen for, at medlemmerne lever længere og dermed skal have udbetalt pension i længere tid end forventet. Ved udgangen af 2008 blev JØPs individuelle solvensbehov opgjort til 2,4 mia. kr. Til sammenligning var pensionskassens egenkapital på samme tidspunkt 6,1 mia. kr. Rentefald og levetid I afdeling 2 er beregningsgrundlaget udformet med stor forsigtighed. Grundlagsrenten er lav, og der er i pensionsberegninger taget højde for, at vi generelt lever længere end tidligere generationer. Når der derfor som i 2008 fremkommer et negativt investeringsresultat, kan det dækkes ind ved lån i medlemmernes opsparede reserver uden at sætte pensionerne under pres. I afdeling 1 er situationen radikalt anderledes. Beregningsgrundlaget, der blev udformet tilbage i 80 ernes højrenteperiode, bygger på nogle forudsætninger om levealder og renteniveau, der er overhalet af virkeligheden. Det generelle renteniveau er i dag lavere end den højeste grundlagsrente på 4,25 pct., og folk lever længere end forudsat i 1982, da grundlaget blev defineret. Derfor har det i flere år været nødvendigt at hensætte ekstra midler de såkaldte styrkelser for at sikre penge nok til at betale nuværende og kommende pensionister deres pension. I 2008 er renten faldet væsentligt, og det har derfor været nødvendigt at øge styrkelserne med 1,5 mia. kr. Renteafdækning JØP har siden 2001 systematisk afdækket kassens renterisiko ved køb af renteoptioner, også kaldet renteafdækning. Risikostyringsstrategien er undervejs tilpasset ændringer i love og regler, senest er individuelt solvensbehov indarbejdet. Figur 1 viser ændringen i værdien af JØPs renteafdækning gennem året sammenlignet med ændringen i styrkelserne. Figuren viser, at den forøgelse af styrkelserne, der fulgte med rentefaldet i årets sidste måneder, fuldt ud blev dækket af en tilsvarende forøgelse af værdien af renteafdækningen samt at der blev opnået en betydelig yderligere gevinst på afdækningen. Denne yderligere gevinst skyldes navnlig, at rentevolatiliteten et mål for markedets usikkerhed steg markant. Hvis markedet igen falder til ro, vil værdien af renteafdækningerne falde tilsvarende.

5 Figur 1 Værdi af renteafdækning og merhensættelser ( styrkelser ) i 2008 Mio. kr Ændring i værdi af renteafdækning dec jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Ændring i merhensættelser (styrkelser) Øget fokus på risikostyring Under de kaotiske markedsforhold i slutningen af 2008 fik risikostyringen en afgørende rolle. Risikostyringsstrategien blev vurderet, drøftet og justeret i et tæt samarbejde mellem bestyrelse og administration. Bestyrelsen har gennemført en advokatgennemgang af pensionskassens kontrakter vedrørende renteafdækning og tilhørende aftaler om sikkerhedsstillelse samt gennemgået JØPs systemer og forretningsgange vedrørende modpartsrisici. Bestyrelsen har i årets an- den halvdel tilpasset JØPs renteafdækning gennem køb og salg af forskellige finansielle instrumenter som f.eks. renteoptioner, swaps og rentefutures. Overordnet har afkastforskellene mellem selskaberne i 2008 snæver sammenhæng med de betydelige forskelle i kassernes pensionsgarantier og med forskelle i kassernes renteafdækningsstrategier. Mange selskaber med høje pensionsgarantier har været nødt til at beskytte solvensen (egenkapitalen) ved at købe renteafdækninger. Sådanne selskaber har i år nydt godt af de voldsomme værdistigninger på netop disse finansielle instrumenter. Sammenligninger mellem selskabernes afkast er derfor i år endnu vanskeligere end sædvanligt. Selv om JØP som nævnt samlet set opnåede et positivt investeringsresultat, blev kassens solvensmæssige råderum ikke forbedret. For det første krævede den faldende rente, at der blev foretaget yderligere hensættelser, og for det andet blev der indført nye, skærpede solvensregler, det såkaldte individuelle solvensbehov. Overgangen til individuelt solvensbehov reducerede JØPs solvensmæssige råderum væsentligt. Ved årets udgang var JØPs solvenskrav ifølge de nye regler 2,4 mia. kr. Det er ca. dobbelt så meget som det hidtil gældende solvenskrav. Samlet set blev JØPs buffer i form af ufordelte reserver ud over solvenskravet reduceret fra 6,6 mia. kr. ved udgangen af 2007 (efter de gamle regler) til 4,1 mia. kr. ved udgangen af 2008 (efter de nye regler). styrkelser (ekstra reserver) til at betale pensioner til medlemmer, der lever længere end oprindeligt forudsat. I årets slutning besluttede bestyrelsen, at risikoen ikke kunne forøges i afdeling 1 ved tilkøb af aktier, højrenteobligationer og råvarer i afdeling 1. I afdeling 2 var der luft til fortsatte køb af virksomhedsobligationer og råvarer. JØP har på intet tidspunkt været tvunget til at sælge aktiver. Ved årets udgang havde JØP solvensmæssig styrke til at opfylde det individuelle solvensbehov ved et samtidigt fald i aktiekurserne på over 40 pct. og fald i renten på mere end 2 pct. Bestyrelsen følger udviklingen nøje og er forberedt på, at 2009 kan give yderligere tilbageslag. Finanskrisen og de skærpede solvenskrav reducerer manøvremulighederne i afdeling 1, der i modsætning til afdeling 2 er bundet af høje grundlagsrenter og krav om afsættelse af

6 Hvorfor forskel på afkastet i de to afdelinger? 6 Forskellene mellem afkastet i de to afdelinger afspejler forskelle i vilkår og investeringsstrategier og kan ikke bedømmes ud fra et enkelt meget ekstremt år. 20 procentpoint i forskel på afkastet i den samme pensionskasse er meget. At der i 2008 blev så stor forskel på afdeling 1 og 2 kan hovedsagelig forklares med ekstreme markedsvilkår. Men det skyldes også, at 2008 udmejslede forskellen i de to afdelingers investeringsstrategier. Den forsigtige afdeling 1 blev i 2008 belønnet med et positivt afkast på 5,6 pct., mens den mere risikovillige afdeling 2 blev straffet med et minus på 14,9 pct. I afdeling 2 blev der i 2008 opretholdt en relativt høj andel af aktier, og der blev i årets løb tilkøbt aktier til stadigt lavere priser. Samtidig har afdeling 2 påbegyndt betydelige investeringer i nye aktivområder som råvarer, og det har været muligt at udnytte gunstige priser på erhvervsobligationer til yderligere opkøb. Det er JØPs forventning, at der hermed over tid skabes mulighed for et attraktivt afkast. Afdeling 1 har ikke samme muligheder, fordi beregningsgrundlaget (det tekniske grundlag, der er anmeldt til Finanstilsynet) bygger på nogle forudsætninger om levealder og renteniveau, der er forskellige fra virkeligheden. Den faldende rente i kombination med nye skærpede krav til solvensen stiller store krav til afdækning af renterisikoen. Men presset på reserverne tillader ikke afdeling 1 i samme omfang som afdeling 2 at gå ind i mere risikofyldte aktiver. Risikoen for tab er for stor i forhold til de forpligtelser, som ligger i afdeling 1, hvilket også ses af, at afdeling 1 s afkast uden renteafdækninger ville have været -7,2 pct. Dermed får afdeling 1 ikke samme muligheder som afdeling 2 for at drage fordel af forventede gunstige afkast på de mere risikofyldte aktiver, når konjunkturerne vender. Investeringer Ved indgangen til 2008 havde JØP valgt en mere konservativ investeringsstrategi, end traditionelle afkastmodeller og JØPs solide reserver lagde op til. Investeringsafkastet i afdeling 1 og afdeling 2 blev på henholdsvis 5,6 pct. og -14,9 pct. før skat. Afkastet i afdeling 1 er højere end i 2007, mens afdeling 2 s afkast er væsentligt lavere. Afkastene i afdeling 1 og 2 afviger væsentligt fra hinanden, og ud over afvigelserne i de to afdelingers investeringsstrategi illustrerer forskellen de ekstreme markedsforhold, JØP har navigeret i gennem det seneste år. Uroen kulminerede i 4. kvartal, hvor volatiliteten inden for såvel renter som aktier eksploderede. Hedgefonde, banker, pensionskasser og private investorer solgte store aktieposter fra og tvang aktiemarkedet nedad i en selvforstærkende spiral. Pressede investorer følte sig tvunget til at købe renteafdækninger, og det fik samtidig dele af rentemarkedet til at stige markant. Afkastet i afdeling 1 svingede med op til 10 pct. inden for en enkelt dag. Aktiestrategien i 2008 JØPs børsnoterede aktier gav et negativt afkast på 43,3 pct. før skat. Aktieafkastet er historisk lavt og står i skærende kontrast til de senere års høje afkast. JØPs afkast er lidt bedre end benchmark (sammenligningsgrundlaget), når der korrigeres for beholdningen af aktiefutures, der forklarer 3 pct. af tabet. Ved indgangen til 2008 havde JØP en aktieandel på 23,3 pct. i afdeling 1 og 33 pct. i afdeling 2. Det er i begge afdelinger noget lavere end den aktieandel, som bestyrelsens overordnede investeringsstrategi sigter efter. Januar måned 2008 gav store tab på aktiemarkederne, og JØP benyttede lejligheden til at øge aktiebeholdningen med et par procentpoint. I foråret steg aktiekursen til mere, end der skønnedes at være belæg for i verdensøkonomien og virksomhedernes indtjening, og derfor blev aktieandelen reduceret med 2 pct. ultimo maj. Aktiemarkederne faldt igen frem til medio juli måned, hvor JØP igen valgte at øge aktieandelen. I september lod de amerikanske myndigheder investeringsbanken Lehman Brothers gå konkurs, mens Federal Reserve Bank fremlagde planer om at oprette en hjælpefond for nødlidende banker. JØP vurderede, at hjælpepakken ville gavne det finansielle system og dermed aktiemarkederne samt at pakken ville blive vedtaget. Derfor øgede JØP aktieandelen til en overvægt på 2 pct., inden pakken blev vedtaget endeligt. Det skulle vise sig i modsætning til årets øvrige aktiedispositioner at være et forkert valg. Hjælpepakken blev vedtaget, men tilliden var eroderet. En eskalerende markedsfrygt førte til voldsom mistillid mellem parter, fastfrosne pengemarkeder, kreditrationering, tvangssalg og frygt for, at den globale økonomi ville kollapse. Aktieforvaltere JØPs børsnoterede aktiebeholdning blev i 2008 forvaltet af de samme 13 aktiemanagers som ved udgangen af Syv managers præsterede bedre end deres respektive benchmark (sammenligningsgrundlag), mens seks forvaltere underpræsterede. Samlet set opnåede de eksterne forvaltere et merafkast på 1,1 pct. i forhold til benchmark.

7 Figur 2 Afkast i afdeling 1 og afdeling 2 før skat gennem % 10% 5% 0% -5% 7-10% -15% -20% Afdeling 1-25% Afdeling 2 dec jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 3 Aktivfordeling afdeling 1 og afdeling 2 Afdeling 1 Afdeling 2 Lange obligationer 47,6% Højrenteobligationer 5,0% Børsnoterede aktier 19,7% Unoterede aktier 2,1% Ejendomme 10,4% Renteafdækning 14,4% Infrastruktur og skov 0,6% Lange obligationer 42,5% Højrenteobligationer 7,0% Børsnoterede aktier 32,4% Unoterede aktier 3,4% Ejendomme 12,3% Infrastruktur og skov 0,8% Råvarer 1,7% Råvarer 0,2% Unoterede aktier JØPs investeringer i unoterede aktier bidrager til diversifikationen af JØPs aktieinvesteringer. Et afkasttab på -10,8 pct. før skat er acceptabelt set i lyset af kursudviklingen på de børsnoterede aktier. Ultimo 2008 var der investeret for 696 mio. kr. i afdeling 1 og 105 mio. kr. i afdeling 2. Ejendomsforvaltningen Ejendomsporteføljen gav et samlet afkast på -7,2 pct. før skat i 2008, hvilket er acceptabelt. De danske udlejningsejendomme, som de senere år har givet et meget højt afkast, var generelt udsat for prisfald, og det resulterede i et tab på -9,6 pct. Værdien af de danske boligejendomme blev nedskrevet efter en fornyet mæglervurdering. De direkte ejede ejendomme er pr. 31. december 2008 i gennemsnit værdisat til kr.

8 Aftale om Finansiel Stabilitet Forsikringspakken 8 Med risiko for accelererende tvangssalg af realkreditobligationer fra danske pensionsselskaber med presset solvens og frygt for problemer med refinansiering af flexlånene på den årlige december-auktion greb den danske regering ind og indgik i slutningen af oktober en Aftale om finansiel stabilitet med brancheorganisationen Forsikring & Pension. Aftalen indebærer, at renten på realkreditobligationer nu kan indregnes i den rente, som pensionsselskaberne benytter til at fastsætte markedsværdien af pensionshensættelserne. Konsekvensen heraf er, at markedsværdien af pensionshensættelserne reduceres, og pensionsselskabernes solvens isoleret set forbedres tilsvarende. Som modydelse for denne lettelse indebar aftalen, at pensionsselskaberne udviser forsigtighed og konsoliderer sig: Bonuspolitikken og fastlæggelse af kontorenter skal tilrettelægges, så selskaberne som udgangspunkt ikke påtager sig forpligtelser ud over de aftalte pensionsgarantier. Figur 4 Geografisk aktiefordeling, faktisk og benchmark, pr. 31. december % 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% JØP aktier 0% Danmark Europa USA Japan EM Andet Benchmark pr. m 2, mod kr. pr. m 2 året før, svarende til en nedskrivning på knap 10 pct. Afkastkravet er forøget med 0,4 procentpoint til nu 2,83 pct. i gennemsnit. Der blev i årets løb frasolgt én boligejendom og én blandet bolig- og erhvervsejendom. JØP har gennem de senere år afgivet investeringstilsagn til en række udenlandske og danske fonde med ejendomme i Europa, USA og Asien. Der er dog ikke afgivet nye tilsagn i Der er p.t. investeret i 13 fonde, hvoraf to er funds-offunds, den ene med global eksponering og den anden med asiatiske ejendomsfonde. Finanskrisen har også påvirket afkastet af ejendomsfondene, som samlet set blev på -6,2 pct. JØP forventer i de kommende år at øge beholdningen af udenlandske ejendomme og mindske andelen af danske. En del af JØPs danske boligejendomme vil blive frasolgt, hvis det kan ske til tilfredsstillende priser. Obligationer Den store beholdning af danske obligationer, der forvaltes af JØPs investeringsafdeling, var lyspunktet i et mørkt Afkastet blev på 8,2 pct. før skat efter et af de meste turbulente investeringsår i mands minde. Samlet set opnåede JØP et tilfredsstillende afkast på markedsniveau på den danske obligationsportefølje.

9 Aftalen indebærer endvidere, at pensionsselskaberne skal overgå til anvendelse af det individuelle solvensbehov ved indrapportering af solvensmæssig styrke til Finanstilsynet. Selskaberne skal som følge heraf ikke længere rapportere det gule trafiklys scenarie. For JØPs vedkommende har aftalen medført en solvensmæssig lettelse, der opgjort ved udgangen af 2008 udgjorde 230 mio. kr., men som i de to første måneder af 2009 er forøget væsentligt i takt med udvidelse af spændet mellem realkredit- og statsobligationer. Omvendt har overgangen til anvendelse af det individuelle solvensbehov betydet en væsentlig skærpelse af solvenskravet. Set under ét har de nye regler reduceret JØPs solvensmæssige råderum. 9 Figur 5 Afkast og kontorente efter skat % 20% 15% 10% 5% 0% -5% Afkast afd. 1 Kontorente afd. 1-10% Afkast afd. 2-15% * Kontorente afd. 2 * Afkast og kontorente for afdeling 2 gælder kun 2. halvår 2005 Det danske realkreditobligationsmarked nærmede sig på et tidspunkt et decideret sammenbrud. Det skete, fordi investorer over hele verden solgte ud af både aktier, kreditobligationer og som reaktion på sammenbruddet i de to amerikanske realkreditkæmper Freddie Mac og Fannie Mae også de ellers velfunderede danske realkreditobligationer. JØP slap pænt igennem dette stormvejr, selv om pensionskassen gennem året valgte at øge investeringerne i realkreditobligationer på bekostning af statsobligationer i takt med, at rentespændet blev udvidet. Kurstabet som følge af spændudvidelse blev kompenseret ved at tilpasse varigheden på beholdningen i takt med renteudviklingen. Strategien med køb af danske realkreditobligationer fik medvind af aftalen om Finansiel Stabilitet, der i årets sidste del stabiliserede markedet og trak afkastet på realkreditobligationerne kraftigt i vejret. Gennem årets første 10 måneder blev der overordnet opnået et merafkast ved tilpasninger af varigheden i obligationsporteføljen. I takt med introduktionen af de statslige redningspakker blev varigheden ændret til neutral i forhold til benchmark. JØP fik derfor ikke fuld udnyttelse af det kraftige rentefald i årets sidste to måneder. Højrenteobligationer Afkastet på de eksternt forvaltede obligationer blev på -25,4 pct. Det er hverken absolut eller relativt tilfredsstillende.

10 612 pct. i afkast 10 JØPs renteafdækning gav i 2008 et afkast på mio. kr. svarende til en afkastprocent på 612 pct. Renteafdækningerne var uden sammenligning det mest givtige aktiv i Det enorme afkast skyldes en voldsom forøgelse af værdien i de sidste to måneder af året, drevet af faldende rente og historisk høj rentevolatilitet. Udsvingene i både renter og rentevolatilitet var endvidere betydelige og afspejler de ekstreme forhold, der har rådet på kapitalmarkederne, siden Lehman Brothers gik ned. Som det fremgår af figur 1, steg værdien af renteafdækningerne fra midten af september til begyndelsen af november med omkring 9 mia. kr., for hen mod årets slutning igen at falde med adskillige milliarder kr. Som udviklingen gennem 2008 illustrerer, kan værdien af renteafdækningerne falde ligeså hurtigt, som den kan stige. Tabel 2 viser udviklingen i tab og gevinst på JØPs renteafdækninger siden starten i Specielt virksomhedsobligationer blev meget hårdt ramt af konkursfrygt. Højrenteobligationer forvaltes af fem forvaltere, hvor fire underpræsterede i 2008, flere af dem ganske betydeligt. Disse forvaltere vil blive fulgt tæt, idet forvalterne er ansat til at skaffe bedre afkast, end JØP ville kunne opnå ved passiv forvaltning. Sidst på året blev JØPs investeringer i erhvervsobligationer forøget i afdeling 2, da disse obligationer blev særligt hårdt ramt og vurderedes som attraktivt prisfastsat. Infrastruktur Infrastruktur er et nyere investeringsaktiv i JØP. I januar 2008 øgede JØP sit tilsagn til infrastrukturfonde fra 40 til 70 mio. USD. Den valgte fond har pt. investeret i parkeringsfaciliteter og havneanlæg i Nordamerika, jernbanefaciliteter i Sydeuropa samt el-faciliteter i Sydamerika. Ved udgangen af året var godt 20 pct. af tilsagnet placeret. Fondens værdi var ved udgangen af året på 91 mio. kr., svarende til et afkast på 3 pct. Skov I marts 2008 blev de første 20 mio. USD af en ramme på op til 2 pct. af JØPs samlede aktiver investeret i en skovfond. JØP har ifølge de ureviderede regnskaber fra 3. kvartal 2008 tjent 25 mio. kr. svarende til 27,6 pct. i afkast. Der arbejdes pt. med yderligere investeringer. Forventninger til 2009 Starten af 2009 har været præget af fortsatte betydelige aktiekursfald og beskedne positive afkast på obligationer. Der er stor usikkerhed vedrørende de økonomiske udsigter, og det kan ikke udelukkes, at den igangværende økonomiske tilbagegang vil vise sig at være længerevarende og dermed også i de kommende år vil indebære store risici og begrænsede afkastmuligheder. Bestyrelsen har udvidet fokus på risikostyring. Besøg os på web en Læs meget mere om JØPs investeringer på Råvarer I starten af 2008 gav bestyrelsen bemyndigelse til, at JØP kan investere på råvaremarkederne. Forventningen var dog, at den økonomiske afmatning ville få negativt afsmittende effekt på råvarepriserne, og derfor blev investeringerne udskudt. Efter betydelige råvareprisfald i årets anden halvdel har JØP i slutningen af året taget hul på at udnytte investeringsrammen på op til 2 pct. af formuen. Investeringen er helt overvejende sket i afdeling 2.

11 Tabel 2 Resultatopgørelse for JØPs renteafdækninger samt markedsværdi (mio. kr.) År Markedsværdi, primo Nettokøb Årets resultat Markedsværdi, ultimo Samlet

12 Tabel 3 Forvaltere, fordeling og afkast før skat pr. 31. december 2008 (før skat) Forvalter Mandat Markedsværdi Afkast Benchmark Merafkast Lange obligationer ,1 % 8,2 % -0,1 % 12 Højrente obligationer Aberdeen EM obligationer ,8 % -13,7 % -9,1 % PIMCO EM obligationer ,2 % -12,6 % -3,6 % Bluebay EM obligationer ,1 % 2,3 % -15,4 % Goldmann Sachs High Yield ,4 % -25,8 % -4,6 % AIG High Yield ,9 % -23,2 % 1,2 % Højrenteobligationer i alt ,4 % -18,4 % -7,0 % Børsnoterede aktier Danske Nykredit Alle ,3 % -48,6 % 4,3 % Europa SEB Small Cap ,2 % -53,2 % 6,9 % Unigestion Large Cap ,7 % -43,7 % 13,0 % Oechsle Large Cap ,1 % -43,7 % 6,7 % USA Schroders Small Cap ,9 % -31,5 % 2,6 % T. Rowe Price Large Cap ,3 % -33,9 % 0,5 % Japan SEB Alle ,4 % -25,7 % -7,7 % EM BankInvest Etablerede ,3 % -51,0 % -2,3 % BankInvest Nye EM 50-61,3 % -51,0 % -10,3 % Globale Marathon Large Cap ,6 % -37,8 % -1,8 % Alliance Bernstein Large Cap ,8 % -37,8 % -11,0 % Carnegie Large Cap ,1 % -37,8 % -1,3 % BankInvest Large Cap ,6 % -39,3 % 3,7 % Børsnoterede aktier i alt ,3 % -39,9 % -3,4 % Ejendomme ,2 % -6,5 % -0,7 % Alternative aktiver Unoterede aktier ,8 % na na Infrastruktur 91 3,0 % 8,2 % -5,2 % Skov ,6 % 18.8 % 8,8 % Råvarer ,1 % % 6,7 % Renteafdækning ,3 % na na Afdeling 1 og egenkapitalen ,6 % 6,1 % -0,5 % Afdeling ,9 % -14,6 % -0,3 %

13 13 Årets pensionsreguleringer Ifølge Aftalen om Finansiel Stabilitet (se side 8) er pensionsselskaberne forpligtede til at udvise tilbageholdenhed ved fastsættelsen af kontorenten. Bestyrelsen har på denne baggrund fastsat årets kontorente i afdeling 1 til 4,0 pct. Da medlemmernes gennemsnitlige grundlagsrente for langt de flestes vedkommende er noget lavere end den højeste grundlagsrente på 4,25 pct., er det muligt at opretholde de udmeldte pensioner ved en kontorente, der er lavere end 4,25 pct. JØPs aktuarer har beregnet, at en kontorente på 4,0 pct. vil være tilstrækkelig til at sikre, at de udmeldte pensioner opretholdes. Pensionistmedlemmer i afdeling 1 tildeles dog af it-tekniske årsager 4,25 pct. i kontorente, men den ekstra forrentning på 0,25 pct. vil blive udlignet i et efterfølgende år. Dette betyder, at når det bliver muligt, vil pensionistmedlemmerne få 0,25 pct. mindre i kontorente end de øvrige medlemmer i afdelingen. Årets kontorente i afdeling 2 fastsættes til -13 pct., stort set svarende til det opnåede afkast efter skat. I afdeling 2 følger kontorenten det opnåede afkast meget tæt, idet der ikke er behov for opbygning af kollektive reserver. I tidligere år med gode afkast har kontorenten været høj, men i 2008 bliver den altså negativ, fordi der ikke er kollektive reserver at tære på. Medlemmer i afdeling 2 har imidlertid en minimumspension beregnet ved en grundlagsrente på 0 pct., som JØP skal leve op til. JØP er dog ikke forpligtet til at give en kontorente på mindst 0 pct. hvert år. Den negative kontorente medfører et underskud, der finansieres af risiko- og administrationsoverskuddet samt ved træk på medlemmernes depoter. Omkostninger til administration og risikoudgifter har som ofte før vist sig at være billigere end forudsat i det beregnings- grundlag, der er anmeldt til Finanstilsynet. Overskuddet på 101 mio. kr. henholdsvis 263 mio. kr. tilskrives medlemmernes depoter, idet der dog tilbageholdes 5 pct. af indbetalingerne i afdeling 2 til opbyggelse af Særlige Bonushensættelser, der dækker afdelingens solvenskrav. Niveauet for årets pensionisttillæg har været genstand for grundige drøftelser i bestyrelsen. Et flertal i bestyrelsen har fastsat pensionisttillægget i afdeling 1 til 14 pct., en reduktion med 2 procentpoint i forhold til det aktuelle niveau. Ved fastsættelsen af pensionisttillægget er der lagt vægt på, at råderummet for tildeling af pensionisttillægget er reduceret væsentligt i Som følge af tab på aktier og virksomhedsobligationer og indførelse af skærpede solvenskrav er kassens solvensoverskud i form af ufordelte reserver ud over solvenskravet reduceret fra 6,6 mia. kr. ved udgangen af 2007 (efter de gamle regler) til 4,1 mia. kr. ved udgangen af 2008 (efter de nye regler). Hertil kommer, at de styrkelser, det har været nødvendigt at afsætte til dækning af længere levetid og lav rente, i særlig grad kommer pensionistmedlemmerne til gode, hvilket tilsiger en nedsættelse i pensionisttillægget for samlet set at opnå en rimelig fordeling mellem de forskellige medlemsgrupper. Modellen med et ensartet pensionisttillæg virker imidlertid ikke fair, når der er store forskelle i styrkelsernes fordeling på medlemmerne. Derfor igangsætter bestyrelsen et udredningsarbejde med henblik på at finde en ny model til fordeling af de ufordelte reserver. Aldersfordelte styrkelser og solvensoverskud i forhold til det individuelle solvensbehov fremgår af tabel 4, side 15. Beslutningerne vedrørende bonus og pensionisttillæg betyder, at en typisk pensionist, der ikke har valgt ordningen med forhøjet pension, vil få en regulering pr. 1. juli i år af den samlede pension, inklusive pensionisttillæg, i niveauet -1,5 pct.

14 14 Pensionisttillægget i afdeling 1 ny model påkrævet Siden diskussionen på generalforsamlingen i 2008 om størrelsen af og fremtiden for pensionisttillægget i afdeling 1 har JØP arbejdet med at analysere alternative modeller samt vurdere udviklingen i råderummet for fastlæggelsen af pensionisttillægget. Bestyrelsen fandt det hensigtsmæssigt at etablere en referencegruppe til drøftelse af pensionisttillægget. Gruppen bestod af tidligere direktør i PKA samt DJØF og JØP Bent Nyløkke, professor dr. jur. og tidligere medlem af bestyrelsen i JØP Kirsten Ketscher, sekretariatschef i De Økonomiske Råds Sekretariat og suppleant for bestyrelsen i JØP Lars Haagen Pedersen samt ansvarshavende aktuar i PKA Vibeke Thinggaard. De fire medlemmer af referencegruppen er alle medlemmer i JØP og repræsenterer juridisk, aktuarmæssig og økonomisk kompetence og såvel pensionerede som erhvervsaktive medlemmer. Bestyrelsen har holdt to møder med gruppen, hvis drøftelser samlede sig om to problemstillinger. Dels det retlige grundlag for ændringer i pensionisttillægget, dels principper for fordeling af kassens ufordelte reserver. Drøftelserne førte til, at bestyrelsen anså det for nødvendigt at få indhentet en retlig vurdering af grundlaget for ændringer i pensionisttillægget. Professor Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet påtog sig opgaven og afleverede et notat, der blev forelagt bestyrelse og referencegruppe. Notatet konkluderede, at JØP har haft gyldig hjemmel til at reducere pensionisttillægget, og at JØP ligeledes vil have mulighed for at reducere tillægget yderligere og måske helt afvikle det, hvis der er sagligt belæg herfor. Mads Bryde Andersens notat kan læses på JØPs hjemmeside. Drøftelsen af principper for fordeling af de ufordelte reserver de midler, der ikke er tilskrevet medlemmernes depoter og arbejdet med at analysere alternativer til den gældende mo- del for pensionisttillæg er omfattende og kræver yderligere arbejde i den kommende bestyrelsesperiode. Rimelig fordeling Pensionisttillægget blev i sin tid indført med det formål at give medlemmerne andel i de ufordelte reserver, de har sparet op. Det handler altså om en rimelig fordeling mellem medlemmerne. På grund af de seneste års lave rente og forlængede levetid har det været nødvendigt at benytte de ufordelte reserver til at finansiere de ekstra hensættelser (styrkelser), som i særlig grad bruges til at sikre pensionerne hos medlemmer med høje grundlagsrenter, herunder pensionister. Dermed er der risiko for, at der samlet set ikke opnås den ønskede rimelige fordeling mellem alle medlemsgrupper. Der er imidlertid mange udfordringer ved at finde en fair model. For det første målbarheden. Tillægget har altid været fastsat ved en diskretionær bestyrelsesbeslutning med udgangspunkt i en opgørelse af de ufordelte reserver. Der har ikke været anvendt nogen model eller beregningsformel. Det nærmeste, vi kommer på et eksplicit princip, er udmeldingen i beretningen for 1997, hvor det hedder: Målet er, at pensionisttillægget mere præcist afspejler forholdet mellem egenkapital plus bonusudjævningshensættelser og pensionshensættelser. Men dette princip har ikke været fulgt slavisk i de enkelte år. JØP har lige fra starten i 1974 udbetalt tillægget som et tillæg til den månedlige pension. Det mærkes meget konkret, idet 16 pct. i pensionisttillæg alt andet lige giver 16 pct. ekstra i udbetalt pension. Derfor vil en fjernelse af pensionstillægget være meget mærkbar, hvis ikke noget andet udligner forskellen f.eks. en højere kontorente. Det faktum, at tillægget udbetales som et tillæg til den månedlige pension, er en

15 Hjemmeside med mange muligheder Den daglige kilde til nyheder og fakta er hjemmesiden, hvor alle væsentlige informationer om JØP og pensionsordningen findes. JØP lægger stor vægt på åbenhed vedrørende investeringerne og lægger som en af meget få pensionskasser fondsstyringsinstruksen åbent frem på hjemmesiden. Fondsstyringsinstruksen fastlægger bestyrelsens overordnede retningslinjer for JØPs investeringer. JØP er også blandt de få pensionskasser, der giver mulighed for at følge afkastet løbende, se afkastsammenligninger, og meget mere. Efter en større omlægning er beregningsprogrammet nu tilbage på hjemmesiden. Dermed er JØP nu igen i stand til at levere medlemmerne en onlineservice, der er blandt de absolut bedste på markedet. Under Din Pension har de bidragsbetalende og hvilende medlemmer adgang til oplysninger om den aktuelle pensionsoversigt, de seneste indbetalinger, den aktuelle depotoversigt, elektroniske indbetalingskort, skatteindberetninger, mm. Samtidig giver pensionsberegningsprogrammet mulighed for at regne på egne pensionstal og f.eks. se effekten af en øget indbetaling. Bestyrelsen lægger vægt på, at der fremover også stilles oplysninger til rådighed for de pensionerede medlemmer, herunder om deres depotoversigt. Hjemmesiden understøttes af JØP Nyhedsbrev, der udkommer fire gange årligt, i marts, juni, september og december med kort faktuel information og guidelines. Artiklerne er korte med henvisning til at søge yderligere information på nettet. 15 grundlæggende svaghed ved systemet, for derved er der en risiko for, at medlemmerne fejlagtigt opfatter tillægget som en del af den faste pensionsudbetaling. Andre pensionskasser, der har eller har haft et lignende pensionisttillæg, har valgt at udbetale tillægget særskilt, f.eks. årligt eller halvårligt. Arbejdet med at finde en bedre model prioriteres højt i 2009, og der vil blive orienteret om bestyrelsens overvejelser i Nyhedsbrevet. Bestyrelsens mål er at kunne fremlægge sine overvejelser vedrørende en ny model på næste års generalforsamling. Udviklingen i forudsætninger vedrørende rente- og levetid har gjort, at medlemmernes pensioner ikke længere regnes ud fra samme forudsætninger. Men pensionisttillægget i den nuværende form er indført på et tidspunkt, hvor medlemsbestanden var mere homogen, og der er ikke sket tilpasninger i takt med, at dette har ændret sig. Dertil kommer, at der nu stilles krav om aflæggelse af regnskaber til markedsværdi. Det betyder, at pensionstilsagn afgivet på forskellige vilkår medfører krav om hensættelse af styrkelser. Derfor er der blandt medlemmerne stor forskel på, i hvor høj grad der lægges beslag på fælles ufordelte midler. Det bliver ikke afspejlet i pensionisttillægget, der er etableret, længe før disse forskelle opstod. I det omfang medlemmerne har bidraget forskelligt til opbygning af kassens ufordelte reserver ud over hvad forskellen i bidragene tilsiger reflekteres dette heller ikke i pensionisttillægget. Tabel 4 Styrkelser og solvensoverskud i procent af depotværdi i afdeling 1, pr. 31. december 2008 Alder, år over under 40 i alt Antal medlemmer Styrkelser 26 % 20 % 14 % 9 % 4 % 1 % 9 % Solvensoverskud 0 % 5 % 12 % 17 % 22 % 25 % 16 %

16 Medlemsudvikling 16 Tabel 5 Medlemsudvikling Offentligt ansatte Privatansatte Selvbetalere Ansatte advokater og advokatfuldmægtige Medlemmer med bidragsfri dækning Hvilende medlemmer Ikke-pensionister i alt Pensionistmedlemmer i alt Medlemmer i alt Tabel 6 Ikke-pensionerede medlemmer efter afdeling Afdeling 1 Afdeling 2 Antal medlemmer heraf hvilende Tabel 7 Pensionsmodtagere efter afdeling Afdeling 1 Afdeling 2 På alderspension På invalidepension På ægtefællepension På børnepension Tabel 8 Pension per 31/ for en overenskomstansat i staten (sluttrin) afdeling 1 Pensionsalder 60 år 65 år 67 år Pension fra JØP (kr.) Pension i forhold til slutløn* 44 % 67 % 82 % * Slutlønnen er lig nettoløn inkl. turnus- og rådighedstillæg. Pensionen er beregnet inkl. pensionisttillæg på 14 pct.

17 Fokus 2008 Forundersøgelse om øget samarbejde JØP og DIP (Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse) flyttede i 2006 sammen på Gl. Kongevej 11, hvor man deler reception, kantine og en række andre fællesfaciliteter. De to kassers investeringsafdelinger har fra starten siddet og arbejdet tæt sammen. I 2008 flyttede regnskabsafdelingerne sammen, og der blev ansat en sygeplejerske, der arbejder med invalidepensionssager på tværs af de to kasser. Målet er, at samarbejdet skal sikre et attraktivt fagligt miljø, reducere kassernes sårbarhed og medføre omkostningsfordele. Samarbejdet er vellykket, og bestyrelsen ser det gerne udvidet gerne også med andre kasser. Selv om egentlige fusioner er vanskelige pga. forskelle i regulativer og beregningsgrundlag, vil samarbejdet kunne udvides på en lang række områder. Bestyrelsen har iværksat en undersøgelse af, om der i et samarbejde med DIP og Lægernes Pensionskasse kan gives JØPs medlemmer tilbud om en række bankprodukter gennem Lægernes Pensionsbank. Denne proces vil blive søgt videreført i På investeringsområdet er det tætte samarbejde med DIP udvidet til at omfatte Lægernes Pensionskasse. Der samarbejdes om udvælgelse og overvågning af porteføljeforvaltere med ansvar for aktier og virksomhedsobligationer. Samarbejdet udvikler sig positivt, men kassernes fokus på Finanskrisen har i 2008 medført mindre fremdrift end ellers ønskeligt. I 2009 vil JØP afsøge mulighederne for fortsat udbygning af samarbejdet på investeringsområdet til også at omfatte andre aktivkategorier, der forvaltes eksternt. Selv om kasserne har forskellige strategier og selvstændige investeringsfunktioner, ligger der oplagte synergier i nærmere samarbejde på disse områder. Endelig har bestyrelsen besluttet i 2009 at gennemføre en forundersøgelse for at afdække mulighederne for at implementere de samme it-systemer, som DIP og andre pensionskasser overgår til i Fælles it-platforme er en forudsætning for at realisere bestyrelsens mål om at kunne etablere fælles administrative funktioner med andre pensionskasser. måtte vente på svar i mere end de to uger, der er fastsat som maksimal ventetid i komplicerede sager. Projektet blev indledt med en såkaldt 0-punktsmåling, der danner udgangspunkt for kommende målinger af projektets resultater. Den første måling viste, at i alt 85 pct. af de adspurgte erklærer sig samlet set tilfredse (50 pct.) eller meget tilfredse (35 pct.) med JØPs håndtering af deres henvendelse. Der vil blive fulgt op med nye målinger, når de planlagte tiltag er gennemført. Det er bestyrelsens mål, at medlemmerne i stadig højere grad skal kunne betjene sig selv via internettet, og her var udviklingen i 2008 et stort skridt fremad. Efter it-omlægninger blev online beregningsprogrammet relanceret, så det nu kan bruges af medlemmer i begge afdelinger. Generelt er mulighederne for at søge information på egne tal samlet på joep. dk under Din Pension blandt de mest udbyggede i branchen pt. Opbygningen af Din Pension har været en højprioritetsopgave i JØP det seneste år. Der er lagt vægt på at øge servicen og kvaliteten på de direkte medlemsrettede områder. Bestyrelsen har endvidere som mål, at JØP tilsluttes Pensionsinfo, men arbejdet med at levere data til Pensionsinfo.dk er prioriteret lavere end andre udviklingsopgaver på kort sigt. I forbindelse med skatteindberetningerne i foråret skete beklageligvis en række fejl, som omfattede de fleste af de medlemmer, der året før havde valgt at flytte fra afdeling 1 til afdeling 2. Bestyrelsen foranledigede en undersøgelse ved et eksternt revisionsfirma med henblik på at undgå lignende fejl i fremtiden. Sagen har uden tvivl skadet JØPs omdømme blandt de berørte medlemmer og er selvsagt utilfredsstillende. Ledelsen har efterfølgende justeret de interne rutiner for at forebygge, at noget tilsvarende sker i fremtiden. Forslag fra pensionistmedlemmer 17 Fokus på medlemsservice Som medlemsejet pensionskasse er tilgængelighed et nøgleord for JØP. Målinger viser generel tilfredshed med pensionskassens betjening og service samt tilbud om selvbetjeningsmuligheder på hjemmesiden. Men også, at der er plads til forbedringer. Bestyrelsen har drøftet to forslag fra pensionistmedlemmer anbefalet af Foreningen af Pensionerede Jurister og Økonomer. Et forslag om at udarbejde depotoversigt til pensionerede medlemmer vil blive indarbejdet i administrationens udviklingsplan. Det kan endnu ikke oplyses, hvornår depotoversigten vil være tilgængelig for pensionistmedlemmerne. Bestyrelsen igangsatte i 2008 et projekt med fokus på svartider. Langt de fleste henvendelser bliver besvaret med det samme. Når sagen kræver behandling, oplever hver femte at Et andet forslag om, at pensionerede medlemmer kan afbryde pensionsudbetalingen og eventuelt genoptage bidragsbetalingen, afventer indførelse af nyt it-system for pensionskas-

18 Valg til bestyrelsen er valgår. Fire af bestyrelsens syv medlemmer vælges ved direkte valg af og blandt medlemmerne. Alle de fire direkte valgte medlemmer har siddet otte år i bestyrelsen, og bestyrelsen finder det bedst stemmende med principperne om god selskabsledelse, at der sker udskiftning efter maksimalt 8-10 år. Da det af hensyn til kontinuiteten ikke er hensigtsmæssigt at udskifte alle medlemsvalgte på en gang, fratræder Anne Flindt og Jens Peter Fabricius, hvorefter bestyrelsen har valgt at indstille: Jytte Bovbjerg Gervig, Bent Nyløkke, Peter Lotz og Sven-Karsten Topp. Formandsskifte Efter to år som bestyrelsesformand har William Rentzmann ønsket at træde tilbage i forbindelse med generalforsamlingen til april. Baggrunden er, at mødeaktiviteten ud over de ordinære bestyrelsesmøder og arbejdet som formand har haft et langt større omfang end forventet og således har vist sig at være uforeneligt med hans arbejde som direktør i Kriminalforsorgen. Som ny formand for JØP har DJØFs hovedbestyrelse efter indstilling fra Overenskomstforeningens bestyrelse og JØPs bestyrelse valgt direktør Agnete Raaschou-Nielsen, idet valget af formand dog skal godkendes af JØPs generalforsamling. En lov pålægger JØP at oprette et revisionsudvalg, som overvåger pensionskassens regnskabsaflæggelse samt interne kontrolog risikostyringssystemer. Agnete Raaschou- Nielsen opfylder lovens krav om særlige kompetencer vedrørende regnskabsforhold. Overenskomstforeningens formand Lars Qvistgaard fortsætter som næstformand for JØPs bestyrelse, og endelig har DJØFs JØP ejer 51 ejendomme med tilsammen ca boliglejemål. Boligerne udlejes på markedsvilkår til medlemmerne efter medlemsanciennitet. Udlejning sker via boligportalen findbolig.nu, der drives af JØPs ejendomsadministrator, Dan- Ejendomme as. Udlejningssituationen i JØPs ejendomme er generelt god, og kun i enkelte tilfælde har det været nødvensens pensionister. Administrationen arbejder pt. på denne opgave. Det skal desuden overvejes nærmere, hvilke ændringer i regulativerne som er nødvendige for at gennemføre forslaget. Bestyrelsen har af disse grunde besluttet, at forslaget ikke gennemføres i indeværende år, men vil tage stilling til projektet, når projektudviklingsplanen for 2010 forelægges. Skat Mange medlemmer fik i slutningen af året udbetalt skattekompensation som en konsekvens af ændrede PAL-regler. Kompensationerne varierede fra få hundrede kroner til sekscifrede beløb. Alle pensionister fik pengene udbetalt med almindelig beskatning. For de ikke-pensionerede medlemmer var der valgmuligheder. Næsten alle valgte at lade pengene gå ubeskåret ind på pensionsdepotet i JØP, mens kun 8 pct. valgte at få pengene udbetalt med et fradrag på 60 pct. Opgaven med fordeling af de i alt 345 mio. kr. var den hidtil mest ressourcekrævende siden pensionsvalget i Den forløb planmæssigt. Regeringen har 1. marts 2009 indgået aftale med Dansk Folkeparti om Forårspakke 2.0, der i forlængelse af Skattekommissionens forslag til skattereform nedsætter skatten på arbejde og forøger en række afgifter på bl.a. energi. Af særlig betydning for pensionsopsparerne er indførelse af et loft på kr. for indbetalinger til ratepension samt en hensigtserklæring om indførelse af en midlertidig særskat for personer med store pensionsudbetalinger. En konkret model forventes fremlagt i løbet af foråret. JØP har gennem brancheorganisationen Forsikring & Pension arbejdet på, at regeringen blev gjort opmærksom på de uheldige konsekvenser af forslaget om særskatten. Aftaleteksten imødekommer de synspunkter, der er fremlagt af brancheorganisationen, idet det anføres, at den nye model skal tage hensyn til indkomster fra invalidepensionister, og at det fortsat skal være attraktivt at spare op til egen forsørgelse i alderdommen. God selskabsledelse Bestyrelsen har fulgt udmeldingerne fra regeringen og brancheorganisationen Forsikring & Pension om god selskabsledelse i pensionskasserne. Bestyrelsen er enig i de overordnede anbefalinger, som løbende overvejes i lyset af den øgede konkurrence og stigende kompleksitet i opgaverne, og vil i år gennemgå de enkelte anbefalinger på ny. I efteråret 2008 og igen i januar 2009 indgik regeringen aftaler om kreditpakker for at stimulere den kriseramte danske økonomi. På enkelte områder, såsom begrænsning af direktionsmedlemmers aflønning med variable lønandele og generalforsamlingens indsigt i lønpolitik for direktionen, vedrører aftalen også forsikrings- og pensionsbranchen. Lønnen til JØPs direktion inklusive pension udgjorde 1,8 mio. kr. i 2008 (1,9 mio. kr. i 2009). Der er ikke aftalt bonusordning med direktionen. Bestyrelsesformanden modtog kr. i honorar i 2008 ( kr. i 2009), næstformanden modtog kr., mens de øvrige medlemmer blev honoreret med kr. i Stigningen i formandsvederlaget i 2009 skyldes et betydeligt efterslæb i forhold til, hvad lignende formandsposter med samme arbejdsmængde honoreres med. Udlejning af boliger

19 hovedbestyrelse udpeget kommunaldirektør Suzanne Aaholm til bestyrelsen. Læs mere om de enkelte kandidater og nyvalg i indkaldelsen til generalforsamlingen. 19 digt at udbyde ledige lejligheder uden for medlemskredsen. JØP har i 2008 solgt to ejendomme med i alt 39 lejemål. Møder om pension JØPs administration er dagligt i telefonisk eller kontakt med mange medlemmer. For dem, der ønsker nærmere indsigt i pensionsforhold, er der forskellige muligheder for at møde JØPs pensionsvejledere. Seniormøderne afholdes to gange årligt i København og med mindre hyppighed i Århus, Odense og Aalborg. Seniormøderne er for medlemmer fra 55 år og opefter. I 2008 var der to velbesøgte møder i DJØFs mødelokaler i København for tilsammen over 100 medlemmer. Med næsten alderspensionister og en årlig nettotilgang på mere end 300 vil søgningen til orienteringsmøder om forberedelse til pension øges i de kommende år. På møderne stiller JØP op med to-tre pensionsvejledere for at kunne afklare spørgsmål på stedet. lagde i 2008 en række initiativer, der skal skabe bedre gennemsigtighed om bl.a. omkostningerne i pensionssektoren. På hjemmesiden findes en række oversigter, der med udgangspunkt i Forsikring & Pensions anbefalinger belyser JØPs omkostninger. Vi har også fremstillet et regnemodul, der viser omkostninger ved JØPs ratepensionsordning. Ratepension JØP ratepension er et tilbud til alle om ekstra opsparing til alderspension med mulighed for frit investeringsvalg via unit link. Indbetalingerne går udelukkende til alderspension. Omkostningerne i JØPs unit link ordning er lave sammenlignet med de fleste andre pensionsudbyderes tilsvarende produkter. Tilmelding og investeringsvalg foregår via hjemmesiden. Medlemsmøder er en anden mulighed, her handler det om JØPs pensionsordning generelt. Her er færre deltagere, men flere møder. I 2008 blev der afholdt otte møder i Århus, Aalborg og København. Møder annonceres i nyhedsbrevet, og tilmelding sker på nettet. Lave omkostninger Omkostningerne udviklede sig igen i 2008 fornuftigt. Omkostningsprocenten ligger med 2,0 pct. fortsat blandt branchens laveste. Det er bestyrelsens erklærede mål at holde omkostningerne på et lavt, konkurrencedygtigt niveau. JØP ser positivt på initiativer, der kan hjælpe pensionskunder med at afgøre, hvor det er billigst at få pensionsopsparingen forvaltet. Brancheorganisationen Forsikring og Pension frem-

20 Regnskabsresumé 20 Regnskabsresuméet er uddrag fra JØPs fuldstændige årsrapport, der består af en indledende ledelsesberetning, ledelses- og revisionspåtegning, en oversigt over den anvendte regnskabspraksis samt pensionskassens og koncernens resultatopgørelse og balance med tilhørende noter og specifikationer. Den fuldstændige årsrapport kan rekvireres hos JØP eller læses på joep.dk Femårsoversigt Nøgletal Afkastnøgletal Afkast før pensionsafkastskat 12,9 % 21,4 % 5,4 % 1,6 % 3,4 % Afkast før pensionsafkast, egenkapitalen 12,9 % 21,4 % 5,4 % 1,6 % 5,3 % Afkast før pensionsafkast, pensionshensættelserne 12,9 % 21,4 % 5,4 % 1,6 % 3,0 % Afkast efter pensionsafkastskat 11,3 % 18,8 % 4,9 % 1,5 % 3,0 % Omkostningsnøgletal Omkostningsprocent af medlemsbidrag* 2,1 % 2,1 % 2,2 % 2,0 % 2,0 % Omkostningsprocent af hensættelser 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % Omkostninger pr. medlem, kr.* Omkostningsresultat 0,01 % 0,00 % -0,01 % -0,02 % 0,00 % Risikonøgletal Risikoresultat 0,10 % -0,01 % -0,09 % -0,08 % -0,21 % Konsolideringsnøgletal Bonusgrad 0,0 % 2,3 % 3,3 % 5,1 % 1,2 % Medlemskapitalgrad 0,0 % 0,0 % 0,6 % 0,6 % Egenkapitalgrad 26,7 % 29,3 % 27,4 % 24,0 % 21,6 % Overdækningsgrad 22,1 % 24,2 % 22,4 % 20,1 % 17,4 % Solvensdækning 572 % 574 % 549 % 611 % 508 % Forrentningsnøgletal Egenkapitalforrentning før skat 28,2 % 20,2 % 4,1 % -2,7 % -1,6 % Egenkapitalforrentning efter skat 26,7 % 17,8 % 3,6 % -2,9 % -2,2 % Forrentning af de pensionsmæssige hensættelser før skat 8,7 % 21,1 % 5,7 % 2,7 % 5,3 % Forrentning af medlemskonti før skat Forrentning af efterstillede kapitalindskud før skat Forrentning af særlige bonushensættelser type A før skat Forrentning af særlige bonushensættelser type B før skat 21,4 % 5,4 % 4,3 % -15,7 % * Omkostningsnøgletallene er beregnet med fradrag af de omkostninger, som er afholdt i forbindelse med udbetaling af PAL-kompensation. Disse omkostninger er direkte refunderet af de medlemmer, som har fået PAL-kompensation udbetalt/tilskrevet depotet. Hvis disse omkostninger ikke fradrages i forbindelse med beregningen, udgør omkostningsprocent af medlemsbidrag 2,1 pct. og omkostning pr. medlem 941 kr. Kontorente Kontorente afdeling 1 4,25 % 4,25 % 6,25 % 5,25 % 4,00 % Kontorente afdeling 2 10,90 % 7,00 % 5,60 % -13,00 % Kontorente, friholdte reserver 5,75 % 6,50 % 7,00 % 5,25 % 5,00 %