Nationalregnskab. Dansk økonomi 2000 til Nationalregnskab

Transkript

1 Nationalregnskab 1 Dansk økonomi 2000 til 2011 Økonomisk vækst i 2011 Bruttonationalproduktet steg med 1,0 pct. i Efter fire år med høje vækstrater i , økonomisk nedgang i 2008 og den historiske tilbagegang på 5,8 pct. i 2009 genvandt dansk økonomi således noget af det tabte i 2010 og Figur 1 Årlig realvækst i BNP Pct Til sammenligning voksede det reale BNP med gennemsnitligt 2,4 pct. årligt fra 2003 til 2007, som var den seneste periode med højkonjunktur, mens den gennemsnitlige vækstrate i 2008 og 2009 var -3,3 pct. I 2010 og 2011 var den gennemsnitlige vækstrate 1,1 pct. Fortsat fald i beskæftigelsen Tilbagegangen i beskæftigelsen fortsatte i Beskæftigelsen faldt med personer i 2011, svarende til 0,4 procent. Det gennemsnitlige antal beskæftigede i 2011 var Heraf var på orlov. Ændringer i beskæftigelsen optræder ofte med nogen forsinkelse i forhold til væksten i BNP. Det sås ligeledes tydeligt ved afdæmpningen af den økonomiske vækst i 2001, i 2004, hvor konjunkturerne vendte og under den økonomiske krise efter Figur 2 Årlig vækst i beskæftigelsen Tusinde personer Anm.: Inklusive orlov. De vareproducerende erhverv (landbrug mv., industri, energi- og byggevirksomhed) beskæftiger en stadig faldende andel af arbejdsstyrken. I 2000 var 25,6 pct. beskæftiget i de vareproducerende erhverv, mens andelen var 20,7 pct. i I løbet af perioden øgedes beskæftigelsen især i de private serviceerhverv (fra 39,9 pct. i 2000 til 43,3 pct. i 2011). Andelen af ansatte inden for offentlige og personlige tjenesteydelser var 34,5 pct. i 2000, mens den i 2011 var 35,9 pct. Statistisk Årbog

2 og betalingsbalance 2 Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Fremgang i efterspørgslen fra eksportmarkedet Den samlede efterspørgsel steg med 2,3 pct. i 2011 og fortsatte dermed den stigende tendens fra Fremgangen var sammensat af en markant stigning i eksportefterspørgslen og et lille fald i efterspørgslen fra hjemmemarkedet. Den forøgede efterspørgsel blev dækket via stigninger i både BNP og importen, hvor importen stod for det største bidrag til væksten i den samlede forsyning. Den samlede efterspørgsel og den samlede forsyning vil pr. definition være identiske, og de vil derfor stige med samme rate. En fremgang i efterspørgslen kan komme fra øget eksport eller hjemlig efterspørgsel. En stigning i forsyningen kan dækkes vha. fremgang i importen eller den hjemlige værdiskabelse målt ved BNP. Perioder med kraftig vækst i efterspørgslen medfører ofte tilsvarende vækst i importen, da fremgang i BNP på kort sigt ikke kan dække den påkrævede stigning i forsyningen. Denne tendens ses f.eks. i perioden , hvor bidragene fra importen til den samlede vækst i forsyningen var store og stigende. I 2008, hvor nedgangen i BNP satte ind, var der en marginal stigning i den samlede efterspørgsel, som var sammensat af en stigning i eksporten og en faldende hjemlig efterspørgsel. Forsyningen viste samme billede importen steg, mens BNP faldt. Store fald i efterspørgslen fra både eksport- og hjemmemarkedet i 2009 bidrog til en kraftig tilbagegang i den samlede efterspørgsel. Dette medførte en markant tilbagegang i forsyningen fra både importen og BNP. Figur 3 Bidrag til årlig realvækst i efterspørgsel og forsyning Vækstbidrag i pct. Efterspørgsel Eksport Hjemlig efterspørgsel Samlet Efterspørgsel Vækstbidrag i pct. Forsyning Import BNP Samlet forsyning Statistisk Årbog 2012

3 Figur 4 Import og eksport i pct. af BNP, årets priser Pct Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester Stigning i eksport og import i 2011 Efter et markant fald i samhandlen med udlandet i 2009, vendte udviklingen i 2010, hvor både eksporten og importen steg. Udviklingen fortsatte og forstærkedes i 2011, hvor især eksporten nærmede sig niveauet i Opgjort i årets priser er ikke mindst tjenestehandlen steget kraftigt de foregående ti år. Tjenesteimporten blev stort set fordoblet i perioden 2000 til 2008, og tjenesteeksporten voksede næsten lige så hurtigt. Handelen med varer steg betydeligt i samme periode, om end ikke helt så markant. Vareimporten steg ca. 60 procent mens eksporten af varer steg ca. 40 procent. Den højere vækst i tjenestehandlen kan bl.a. tilskrives en kraftigere prisudvikling i forhold til varehandlen. Fusioner og virksomhedsopkøb i søfartserhvervet er en anden faktor, der har påvirket tjenestehandlen. Kapitalapparatet stort set uændret i 2010 Den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver (nettobeholdningen af fast realkapital) var stort set uændret fra 2009 til Der var fra 2000 til 2010 en realvækst på 12,5 pct. Nettobeholdningen af fast realkapital har i hele perioden været kontinuert voksende, dog ikke meget i Ændringen i kapitalapparatet (nettobeholdningen af fast realkapital) mellem to opgørelsestidspunkter i årets priser afspejler nettoinvesteringerne (de faste bruttoinvesteringer fratrukket forbruget af fast realkapital) og de nominelle omvurderinger i perioden. Figur 5 Nettobeholdningen af fast realkapital Mia. kr ,50 2,25 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00 Realvækst i pct Anm.: 2000-priser, kædede værdier. Stor stigning i produktiviteten På grundlag af nationalregnskabets tal for præsterede arbejdstimer kan timeproduktiviteten beregnes som den markedsmæssige bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. I 2010 steg timeproduktiviteten 5,8 pct. efter en nedgang i 2009 på 1,2 pct. Den gennemsnitlige årlige vækstrate i perioden 2000 til 2010 var 0,9 pct. Statistisk Årbog

4 og betalingsbalance Figur 6 Markedsmæssig bruttoværditilvækst i kædede 2000-priser pr. time, årlig vækstrate Pct Fald i lønkvoten De samlede indkomster fra produktionen består af løn og overskud i virksomhederne (bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst). Lønnens andel af de samlede indkomster faldt betydeligt i 2010 til under 2007 niveau og dalede yderligere i Fra 1995 til 2006 havde lønkvoten en svagt stigende tendens, dog med fald i 2000 og Fra 2006 til 2009 steg lønkvoten markant og nåede i 2009 sit hidtil højeste niveau med 67,7 pct. inden faldet til 64,5 pct. i 2010 og 64,3 pct. i Figur 7 Lønkvote 69 Pct Statistisk Årbog 2012

5 3 Opsparing og betalingsbalance Overskud på betalingsbalancen Samfundets opsparingskvote (dvs. opsparingen i pct. af den disponible bruttonationalindkomst) steg jævnt fra 21,3 pct. i 1998 til 24,3 pct. i Herefter lå opsparingskvoten forholdsvis stabilt til og med 2008 med sit højeste niveau i 2006, hvor den nåede 25,7 pct. I 2009 faldt opsparingskvoten til 21,0 pct. og er siden steget til 22,6 pct. i 2010 og 23,7 pct. i Figur 8 Opsparingskvote, årets priser 28 Pct Siden 1999 har der været overskud på betalingsbalancens løbende poster og dermed, når også kapitaloverførsler indregnes, også positiv nettofordringserhvervelse. Nettofordringserhvervelsen faldt i både 2006 og 2007, men er siden steget markant og er for 2011 opgjort til 120,0 mia. kr. 4 Finansielle fordringer Stigning i husholdningernes finansielle nettoformue I 2010 fortsatte husholdningernes finansielle nettoformue med at stige efter ellers at være faldet i 2007 og Forklaringen skal findes i udviklingen af andre ændringer i status, netto, hvor positive kursreguleringer i 2009 og 2010 har givet kursgevinster til husholdningerne, hvorimod negative kursreguleringer i 2007 og 2008 har givet husholdningerne markante kurstab. Det er især kursreguleringer på aktier, som har påvirket husholdningernes finansielle nettoformue både direkte og indirekte gennem deres pensionsopsparinger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Udover husholdningssektoren opstilles der i nationalregnskabet finansielle regnskaber for yderligere tre hovedsektorer: Selskabssektoren, sektoren for offentlig forvaltning og service samt udland. Statistisk Årbog

6 og betalingsbalance Sektorernes finansielle fordringer udgøres af en række finansielle aktiver og passiver, som omfatter bl.a. aktier, obligationer og lån. Forskellen mellem de samlede finansielle aktiver og de samlede finansielle passiver udgør den finansielle nettoformue. Figur 9 Udviklingen i husholdningssektorens finansielle nettoformue Mia. kr. Fordringserhvervelse, netto Andre ændringer i status, netto Ændring i finansiel nettoformue Inflationen Lav inflation i 2011 Inflationen, målt ved den årlige stigning i prisindekset på BNP, var i ,8 pct. De senere år har budt på store udsving i inflationsudviklingen med markante stigninger i 2008 og 2010 og store fald i 2009 og I perioden forinden, fra , var inflationen i forhold til tidligere både lav og meget stabil. Den gennemsnitlige årlige prisstigning var 2,0 pct., og kun i 2000 og 2005 nåede inflationen op omkring 3 pct. Figur 10 Inflation målt ved årlig stigning i BNP-deflatoren 4,5 Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, og nat Statistisk Årbog 2012

7 6 International sammenligning International økonomisk vækst I 2009 var den økonomiske nedgang blevet global, med massiv økonomisk tilbagegang i de fleste lande med stor betydning for den økonomiske udvikling i Danmark. I 2010 vendte den økonomiske udvikling med markante stigninger i BNP til følge. I 2011 oplevede Sverige og Tyskland betydelig vækst på henholdsvis 3,9 og 3,0 pct. Der var moderat økonomisk vækst i Storbritannien, USA og EU som helhed mens Japan oplevede økonomisk nedgang på 0,7 pct. Danmark oplevede i 2011, ligesom i 2010, en mere afdæmpet vækst end EU som helhed. Både Tyskland, Sverige og USA er i 2011 over niveauet fra 2007, hvor krisen startede. Figur 11 BNP i udvalgte lande, faste priser Danmark USA Sverige Storbritannien EU27 Tyskland Japan Indeks, 2000= Kilde: Eurostat, New Cronos. Statistisk Årbog

8 Tabel 349 Forsyningsbalance Bruttonationalprodukt i markedspriser Import af varer og tjenester Forsyning i alt Privat forbrug Offentlig forbrug Bruttoinvestering Eksport af varer og tjenester årets priser, mio. kr * * * priser kædede værdier 1, mio.kr * * * årlig realvækst i pct ,3 7,7 5,7 4,7 1,8 6,7 2, ,4 11,1 8,1 3,8 1,3 5,4 8, ,4 13,4 9,1 3,6 2,8 11,9 9, ,6 4,3 4,6 3,0 1,3 1,9 2, ,8 3,3 4,5-0,3 1,9-5,1 3,3 2009* -5,8-11,6-9,7-4,2 2,5-22,9-9,8 2010* 1,3 3,5 6,1 1,9 0,3 1,6 3,2 2011* 1,0 5,2 4,1-0,5-1,0 2,8 6,8 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal forventes offentliggjort juni nat02 og nat Statistisk Årbog 2012

9 Tabel 350 Indkomstbegreber og indkomstanvendelse 2009* 2010* 2011* årets priser mio. kr. Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen og bl. indkomst Bruttofaktorindkomst, BFI Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttoværditilvækst Produktskatter Produktsubsidier Bruttonationalprodukt, BNP Aflønning af ansatte fra udlandet Aflønning af ansatte til udlandet Subsidier fra udlandet Produktion- og importskatter til udlandet Formueindkomst fra udlandet Formueindkomst til udlandet Bruttonationalindkomst, BNI Løb. indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet Andre løbende overførsler mv. fra udlandet Løb. indkomst- og formueskatter mv. til udlandet Andre løbende overførsler mv. til udlandet Disponibel bruttonationalindkomst Privat forbrug Offentlig forbrug Bruttoopsparing Selskaber og husholdningernes bruttoinvesteringer Offentlige bruttoinvesteringer Løbende saldo overfor udlandet Modtagne kapitaloverførsler fra udlandet Betalte kapitaloverførsler til udlandet Anskaf. af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Inkl. lagerændringer. Nye tal forventes offentliggjort juni og nat03 Statistisk Årbog

10 Tabel 351 Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering Nettoværditilvækst Samlet forbrug 1 Faste bruttoinvesteringer Faste priser Årlig stigning i faste priser Faste priser Faste priser pr. indbygger Årlig stigning i faste priser pr. indbygger i faste priser 1980=100 pct. 1980=100 pct. 1980= gns. 31 2, , gns. 31 0, , gns. 39 4, , gns. 44 1, , gns. 57 4, , gns. 79 3, , gns. 88-1, , gns. 95 3, , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , * gns , , Inkl. lagerforøgelser. Nye tal forventes offentliggjort marts Tabel 352 Danmark og udlandet 2009* 2010* 2011* årets priser i mio. kr. Eksport af varer Turistindtægter Eksport af øvrige tjenester Aflønning af ansatte fra udlandet Subsidier fra udlandet Formueindkomst fra udlandet Løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet Andre løbende overførsler mv. fra udlandet Løbende indtægter fra udlandet i alt Modtagne kapitaloverførsler mv. fra udlandet Afhænd. af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver Indtægter fra udlandet i alt Import af varer Turistudgifter mv Import af øvrige tjenester Aflønning af ansatte til udlandet Produktions- og importskatter til udlandet Formueindkomst til udlandet Løbende indkomst- og formueskatter mv. til udlandet Andre løbende overførsler mv. til udlandet Løbende udgifter til udlandet i alt Betalte kapitaloverførsler mv. til udlandet Anskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver Udgifter til udlandet i alt Varebalance (handelsbalance) Tjenestebalance Vare- og tjenestebalancen Saldo på de løbende poster Fordringserhvervelse, netto Anm.: Tallene er ekskl. Grønland og Færøerne. Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2012

11 Tabel 353 Offentlig forvaltning og service 2009* 2010* 2011* årets priser i mio. kr. Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen Produktions- og importskatter Subsidier Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier + Andre Løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst- og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Sociale overførsler i naturalier Korrigeret disponibel bruttoindkomst Disponibel bruttoindkomst Samlet forbrug Bruttoopsparing Korrigeret disponibel bruttoindkomst Faktisk kollektivt konsum Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaffelse af ikke-finans. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog

12 Tabel 354 Selskabssektor 2009* 2010* 2011* årets priser i mio. kr. Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst-og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier + Andre løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst-og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskass Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaf. af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Anm.: Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2012

13 Tabel 355 Husholdningssektor 2009* 2010* 2011* årets priser i mio. kr. Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst Aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) Produktions- og importskatter + Subsidier + Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier + Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Sociale overførsler i naturalier Korrigeret disponibel bruttoindkomst Disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser Individuel forbrug Bruttoopsparing Korrigeret disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser Faktisk individuelt forbrug Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaffelser af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Anm. 1: Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. Anm. 2: Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH). Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog

14 Tabel 356 Produktion Årets priser 2005-priser, kædede værdier * 2010* 2011* 2009* 2010* 2011* I alt Heraf: Offentlig forvaltning A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri D-E Forsyningsvirksomhed D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G-I Handel og transport mv G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring La Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend Lb Boliger M-N Erhvervsservice M Videnservice N Rejsebureauer, rengøring mv O-Q Off. adm., undervisn., sundhed O Off. adm., forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R-S Kultur, fritid og anden service R Kultur og fritid SA Andre serviceydelser SB Private husholdning. med ansatte mio. kr. 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2012

15 Tabel 357 Bruttoværditilvækst Årets priser 2005-priser, kædede værdier * 2010* 2011* 2009* 2010* 2011* Produktion i alt Heraf: Offentlig forvaltning A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri D-E Forsyningsvirksomhed D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G-I Handel og transport mv G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring La Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend Lb Boliger M-N Erhvervsservice M Videnservice N Rejsebureauer, rengøring mv O-Q Off. adm., undervisn., sundhed O Off. adm., forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R-S Kultur, fritid og anden service R Kultur og fritid SA Andre serviceydelser SB Private husholdning. med ansatte mio. kr. 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog

16 Tabel 358 Aflønning af ansatte samt bruttooverskud af produktionen Aflønning af ansatte Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 2009* 2010* 2011* 2009* 2010* 2011* I alt Heraf: Offentlig forvaltning A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri D-E Forsyningsvirksomhed D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G-I Handel og transport mv G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring La Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend Lb Boliger M-N Erhvervsservice M Videnservice N Rejsebureauer, rengøring mv O-Q Off. adm., undervisn., sundhed O Off. adm., forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R-S Kultur, fritid og anden service R Kultur og fritid SA Andre serviceydelser SB Private husholdning. med ansatte mio. kr. Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2012

17 Tabel 359 Præsterede timer - rettelse Præsterede timer for lønmodtagere Samlede præsterede timer 2009* 2010* 2011* 2009* 2010* 2011* tusinde timer Produktion i alt Heraf: Offentlig forvaltning A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri D-E Forsyningsvirksomhed D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G-I Handel og transport mv G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring La Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend Lb Boliger M-N Erhvervsservice M Videnservice N Rejsebureauer, rengøring mv O-Q Off. adm., undervisn., sundhed O Off. adm., forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R-S Kultur, fritid og anden service R Kultur og fritid SA Andre serviceydelser SB Private husholdning. med ansatte Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog

18 Tabel 360 Beskæftigede og lønmodtagere Beskæftigede i alt 1 Heraf lønmodtagere * 2010* 2011* 2009* 2010* 2011* antal personer I alt Heraf: Offentlig forvaltning A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri D-E Forsyningsvirksomhed D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G-I Handel og transport mv G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring La Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend Lb Boliger M-N Erhvervsservice M Videnservice N Rejsebureauer, rengøring mv O-Q Off. adm., undervisn., sundhed O Off. adm., forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R-S Kultur, fritid og anden service R Kultur og fritid SA Andre serviceydelser SB Private husholdning. med ansatte Inklusive beskæftigede midlertidigt på orlov. 2 Inklusive lønmodtagere midlertidigt på orlov. Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2012

19 Tabel 361 Privat forbrug Årets priser 2005-priser, kædede værdier * 2010* 2011* 2009* 2010* 2011* Privat forbrug i alt Husholdningers forbrug på dansk område Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse Elektricitet og brændsel Boligudstyr, husholdningstjenester mv Medicin, lægeudgifter o.l Anskaffelse af kørekøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Turistbalance Turistindtægter Turistudgifter Organisationer, foreninger mv Varer Varige Halvvarige Ikke varige Tjenester Boligbenyttelse Andre tjenester mio. kr. 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal forventes offentliggjort juni Tabel 362 Investeringer Årets priser 2005-priser, kædede værdier * 2010* 2011* 2009* 2010* 2011* Maskiner og inventar Transportmidler Bygninger og anlæg Boligbyggeri Andet byggeri Anlæg Stambesætninger Anskaffelse af værdigenstande, netto Købt og egenudviklet software Orginalværker inden for underholdning, kultur og kunst Efterforskningsboringer Faste bruttoinvesteringer Heraf: nye investeringer i offentlig forvaltning og service Lagerforøgelser Bruttoinvesteringer Forbrug af fast realkapital Nettoinvesteringer mio. kr. 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog

20 Tabel 363 Faste bruttoinvesteringer årets priser, mio. kr priser, kædede værdier 1, mio. kr. Faste Bruttoinvesteringer I alt Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n Heraf: Offentlig forvaltning Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n A Landbrug, skovbrug og fiskeri Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n B Råstofindvinding Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n C Industri Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n D-E Forsyningsvirksomhed Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n F Bygge og anlæg Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n G-I Handel og transport mv Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n J Information og kommunikation Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n K Finansiering og forsikring Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n LA Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n LB Boliger Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n M-N Erhvervsservice Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n O-Q Off. adm., undervisn., sundhed Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n R-S Kultur, fritid og anden service Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2012

21 Tabel 364 (side 1 af 2) Forsyning med varer rettelse SITC Dansk omsætning Import inkl. told Eksport Indenlandsk forsyning Anvendt til Forbrug i produktionen Husholdningernes forbrug Offentligt 1 forbrug Investeringer, lagre 0 Næringsmidler og levende dyr i alt Levende dyr Kød og kødvarer Mejeriprodukter og fugleæg Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf Korn og kornvarer Frugt og grøntsager Sukker, sukkerprodukter og honning Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier Foderstoffer (undtagen umalet korn) Diverse næringsmidler i.a.n Drikkevarer og tobak i alt Drikkevarer Tobak og tobaksvarer Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) i alt Huder, skind og pelsskind, uberedte Olieholdige frø og frugter Gummi, herunder syntetisk og regenereret Træ og kork Papirmasse og papiraffald Tekstilfibre og affald Gødningsstoffer og mineraler Malme og metalaffald Animalske og vegetabilske materialer i.a.n Mineral. brændsels- og smørestoffer o.l. i alt Kul, koks og briketter Rå mineralolier og produkter deraf Gas Elektricitet Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks i alt Animalske olier og fedtstoffer Veg. olier og fedtstoffer, rå el. delvis bearb Anim. el. veg. olier mv., bearbejdede; voks Kemikalier og kemiske produkter i alt Organiske kemikalier Uorganiske kemikalier Farve- og garvestoffer Medicinske og farmaceutiske produkter Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler Gødningsstoffer, bearbejdede Plast, ubearbejdet Plast, bearbejdet Kemiske materialer og produkter i.a.n Bearb. varer, hovedsagligt halvfabrikata i alt Læder og lædervarer i.a.n.; beredte pelsskind Gummi, bearbejdet, i.a.n Træ- og korkvarer, undt. møbler Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n Jern og stål Ikke jernholdige metaller Metalvarer i.a.n mio. kr. 1 Varer, der indgår i produktionen af tjenesteydelser i offentlig forvaltning og service, er indeholdt i "Forbrug i produktionen". Varer anvendt til offentligt forbrug omfatter hovedsageligt tilskudsordninger, fx til medicin. Nye tal offentliggøres november Statistisk Årbog

22 Tabel 364 (side 2 af 2) Forsyning med varer rettelse SITC Dansk omsætning Import inkl. told Eksport Indenlandsk forsyning Anvendt til Forbrug i produktionen Husholdningernes forbrug Offentligt 1 forbrug Investeringer, lagre 7 Maskiner og transportmidler i alt Kraftmaskiner og motorer Specialmaskiner til forskellige industrier Maskiner til metalbearbejdning Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n Kontormaskiner; aut. databehandlingsmaskiner App. til telekomm.,lydoptagelse og -gengivelse Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør Køretøjer Andre transportmidler Bearbejdede varer i.a.n. i alt Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsartikler Møbler og dele dertil Rejseartikler, kufferter, tasker o.l Beklædningsgenstande og -tilbehør Fodtøj Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure Diverse forarbejdede varer i.a.n Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt Varer, ikke klassificeret efter art Mønter Guld, ubearbejdet, halvfabrikata og affald mio. kr. Tabel 365 Bruttonationalprodukt fordelt efter regioner og landsdele Bruttonationalprodukt Bruttonationalprodukt pr. indbygger 1 Bruttonationalprodukt pr. indbygger 1 Gns. årlig realvækst Årlig realvækst 2010 årets priser mio. kr. årets priser kr. hele landet = 100 pct. Hele landet ,3 1,3 Region Hovedstaden ,1 3,0 København by ,4 1,2 Københavns omegn ,7 3,7 Nordsjælland ,0 6,2 Bornholm ,5 0,3 Region Sjælland ,0 1,2 Østsjælland ,2 4,3 Vest- og Sydsjælland ,3-0,1 Region Syddanmark ,3 0,8 Fyn ,1 1,5 Sydjylland ,4 0,3 Region Midtjylland ,8 0,6 Østjylland ,5 1,9 Vestjylland ,3-1,9 Region Nordjylland ,1-0,3 Nordjylland ,1-0,3 Uden for regional inddeling ,8-4,9 1 Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for region. 2 For hele landet er tallene i overensstemmelse med den tidligere offentliggørelse Nationalregnskab 2008, novemberversion. 3 Kategorien udenfor region omfatter aktiviteterne i forbindelse med udvinding af råolie og naturgas i Nordsøen, produktion af anlægsinvesteringer i Nordsøen samt danske ambassader og andre offentlige aktiviteter i udlandet. Nye tal offentliggøres februar og rnat Statistisk Årbog 2012