Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?"

Transkript

1 Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del hvor det er det almindelig hverdags livshistorie, hvor vi snakker om hvad vi har lavet og kan du huske den gang? Nogen af vores børn har været her i mange år, jeg tror lige nu den vi har haft i længst tid har været her i syv år. Så der kan man jo sagtens inkorporere livshistorier fra den del i sig selv, og de hverdagstings er ikke sådan noget, det snakker man lidt om som i en almindelig familie, kan i huske den gang I var?. Men så er der jo de mere følsomme ting og så er der de ting som bliver brugt i vores behandlings planlægning. Vi bruger det ligesom på flere niveauer, og i vores behandlings planlægning kan det nogle gange være lidt svært. Vi har jo inddragelse af de unge, så der er jo også nogle gange hvor vi bliver nødt til at overvejer hvad vi skriver, fordi de ikke er klar til at få alt at vide. Når vi arbejder med behandlingsplanlægningen så har vi jo en adfærd vi ser på, som vi tænker er uhensigtsmæssig, eller her er der noget der er behov for at arbejde på, det kan være der er noget følelsesmæssigt et eller andet. Hvor vi så kigger på livshistorien sammen med den unge og snakker om det som er hændt, for at den unge forstår hvorfor han/hun agerer som han/hun gør. Der kan man sige, når vi så skriver udviklings planen så kan det være meget, den skal jo læses med den unge, det er meget vigtigt at få det hele med, men samtidigt er det også rigtig svært fordi det kan virke som et overgreb når man får læst et eller andet op, og det var de måske slet ikke klar til at vide. De er ikke på det punkt endnu, så man skal virkelig overveje sit ordvalg og om det er hensigtsmæssigt at snakke med den unge omkring det endnu, alt efter hvor de er, rent funktions-/niveaumæssigt og hvad de kan klare at få af vide af de her ting. Det kan godt være barsk, vi har nogle fra barske vilkår, mange af dem faktisk. Vi har i perioder, lidt mere intense forløb, forhåbentlig også med forældre inddragelse hvis vi kan få det. Hvor vi gennemgår sagsakter, hvad er det egentlig der er sket i din opvækst osv. Det er altså også meget vigtigt at være meget opmærksom på, hvordan bliver det fremstillet, hvor lang tidsperiode skal være over, hvordan kommer det her til at påvirke den unge, er det hensigtsmæssigt, er det ikke hensigtsmæssigt, er det noget vi kan gøre uden om forældrene, eller skal vi have forældre inddragelse, skal vi have inddraget sagsbehandleren osv. Der er rigtig mange overvejelser hele tiden om hvad vi skal, men på den anden side, så er det også gavnligt for de unge at få lavet deres

2 livshistorie, fordi den tit er præget af svigt og hemmeligheder og alt muligt. Der kan have været nogle misbrug, der kan have været mor og far der har været psykisk syge, der kan have været skilsmisse, der kan være alle mulige ting som spøger. Børnene ved noget af det, sommetider ved de mere end vi lige går og tror, men samtidig har de ikke fået fat i det hele, så den der med at få en sammenhæng i sig selv og forstå hvor man kommer fra, kan tit være rigtig gavnligt for de unge. Kan man få forældrene til at sidde og samtale med dem, sammen med os, måske ovenikøbet fortælle hvordan har de oplevet det ske, hvorfor er det du er anbragt her, så kan det give børnene en større ro. Men det er godt nok noget man hele tiden skal være opmærksom på. Og du skal hele tiden være opmærksom på hvor barnet er følelsesmæssigt når man sidder med det her. Nogle gange er de jo ret gode til at maskere deres følelser og det kan være vigtigt at tage nogle ting op undervejs, så de ikke går med dem selv, og på samme måde så følge op på det hele tiden. Interviewer: Spørg i de unge om de er interesseret i at få lavet deres livshistorie? Christina Mortensen: Alle får i en eller anden grad arbejdet med livshistorie, så er det mere eller mindre. Det kommer også an på hvad de anbragte har på. Men ja de bliver inddraget i det og de skal være klar til det, så de bliver spurgt, de bliver hørt og de bliver inddraget altid. De fleste er interesseret i det. De er meget nysgerrige, hvad er det her for noget, og hvor er jeg henne i det her. Men det gennemsyrer selvfølgelig vores arbejde. Hvis man er tvangsfjernet er man jo ofte meget interesseret i hvor er det egentlig jeg kommer fra, og hvem er det egentlig jeg er, hvem er min mor. Så mange gange så kan man mærke at begynder de at opsøge det, og så kommer de og siger, på den ene side så er jeg grønlænder, men jeg er jo også dansker, hvad betyder det. Hvad betyder det at jeg har boet ved en plejefamilie før. Det kan jo også bare været noget som de har fået af vide hele livet, de har ikke kunne noget fordi de har ADHD. Jeg er jo også bare sådan en med ADHD. Nå, jamen hvad er det så for noget? Så kan vi tage en samtale omkring det, det er jo også en vigtig del, hvad har det betydet for dig i din opvækst? Der er mange fokus punkter i en livshistorie der er mange ting man kan tage fat på, som betyder noget for hvordan de udvikler sig, hvordan de kommer til at se sig selv. Så der er virkelig mange steder man kan tage fat, og mange gange opsøger de til en hvis grad selv, og så vinkler man jo livshistorien ind. Interviewer: Hvis de unge ikke selv opsøger det, hvad gør i så for at starte det forløb her?

3 Christina Mortensen: Det helt automatisk med i vores behandlingsplanlægning. Og vi snakker om, ret tidligt hvad er det for en del af livshistorierne vi kan starte ud med at arbejde her på, hvad kan være relevant ved den her unge at tage fat i, hvad er en primær problematik hos den her unge. Og så arbejder man jo selvfølgelig efter det og så kan man gå ind og snakke med den unge, men det er jo ikke sådan så vi sætter os ned og laver stamtræ for alle de unge, det er slet ikke det. Nogle gange kan livshistorierne også handle om at se frem af, hvem er det så jeg gerne vil være. Nogle af de ældre vi får ind, så kalder vi det måske ikke livshistorier over for dem, vi ved det er livshistorier vi arbejder med, men så bliver det sådan noget som, hvad er dine ønsker, hvad er dine drømme. De doms anbragte, hvor mange af dem ryger hash, hvad skete der den gang du startede, hvad får det dig til at føle, hvad har det gjort ved dig som menneske, og så bliver det en anden samtale, de bliver ikke så bevidste om det er livshistorie man arbejder med, men så er det et eller andet sted, er det stadig det vi gør. Men det bliver helt automatisk en del af vores behandlingsarbejde den gennemsyrer den så meget, så man kommer et eller andet sted ind bagvejen ind. Vi kalder det bare ikke livshistorie kan man sige. Og det er heller ikke alle der får, hvis vi har en domsanbragt i et år laver vi ikke nødvendigvis stamtræ og alt muligt på dem, så er det den del af den, med hvor skal du hen af, hvad skal du nu hen til, hvad har du lært her, hvad har du fået ud af det her. Nogen af dem af måske rigtig dårlig selvtillid, der sker aldrig noget godt i ens liv, så kan de være noget meget nuværende og hvad er det du har gennemgået i det her forløb man illustrere i stedet for frem for at det bliver sådan det lange tilbageblik. Interviewer: Hvilken tilgang har I til ny ankommende børn i forhold til livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Vores overordnet er miljøterapi, hvor livshistorien bare gennemsyrer det, fordi det er en del af forståelses her. Selvfølgelig sammen med at forstå om de har nogle andre ting, nogle dispositioner osv. der gør at de kan udvikle sig, have forskellige vanskeligheder osv. så det bliver helt automatisk. Vi får jo en ung ind og så kan man sige første gang vi laver behandlingsplanlægning sådan virkelig rigtig, det er efter tre måneder, så har vi dem inde og kan lige observere lidt på dem og lærer dem at kende og se hvad det er for nogen. Vi har selvfølgelig sagsakter og sådan noget inden, dem vi nu kan få, og vi noget dokumentation vi har fået fra kommunerne af, og prøver i en eller anden grad at få tilrettelagt noget og tage hensyn til de ting. Altså ved du vi har en ung med f.eks. autisme, men så er der jo en værktøjskasse hvor vi

4 selvfølgelig ved, så er der nogle ting de gør og nogle ting de ikke gør. Men vi bliver i en eller anden grad lige nødt til at have dem i hænderne først og finde ud af, selvfølgelig hvem de er, inden vi sådan virkelig kan. Men så efter tre måneder så har vi sådan det første statusmøde hvor vi sådan snakker om, hvad er det så for nogle fokuspunkter vi skal have ved den her ung, hvor vi går ind og forstår dem på baggrund af deres historie og så går man ind og snakker, hvordan skal vi arbejde, hvordan foreslår vi indtil videre at vi arbejder historisk med den her ung. Hvad kan være relevant her, er det overhovedet relevant. Og det er meget forskelligt, men de fleste har et eller andet. Så har man en der er adoptivbarn som har nogle problemer i forhold til hvor de kommer fra og hvorfor mor gav barnet op i sin tid, har måske nogle problemer med adoptivforældre, men så er det, det man arbejder med. Det er meget forskelligt hvor livshistorie arbejdet ender. Interviewer: Vil du prøve at snakke om hvad fordele og ulemper, I ser der er i, at arbejde med livshistorier? Christina Mortensen: Man ser barnet i en større helhed. Tit giver det også en bedre forståelse af den unge vi har med at gøre, nogen af de unge vi har her, er utrolig udafreagerende. Mange gange kan deres adfærd minde om hinanden, de kan godt alle sammen reager på samme måde, så bliver de vrede over der f.eks. bliver sat et krav og så smadre de ting. Men det betyder ikke, at der er den samme årsag til hvorfor de gør det, det er ikke ligesom den samme ting der trigger dem. Det ikke det samme de ligger i de ord, du siger, så på den måde give det en større forståelse af den unge og hvordan kan du forebygge det. Det giver en måde at få dem til at lærer noget mere om sig selv, få en bedre identitetsdannelse, tit har de jo ikke engang nogen, når du spørger sådan en ung, så har de jo ikke engang en fornemmelse af hvad deres ynglings farve er. De har ikke den der indre fornemmelse af eget selv. Så det giver også dem noget at få arbejdet med det på den måde blive mere end bare. Mange af dem associerer sig selv med, jeg er også bare sådan en skidt en og der er ikke nogen der kan lide mig, jeg kan aldrig have en god adfærd og nederlag efter nederlag, den der forståelse af hvorfor og hvorfor er jeg anbragt det giver en større helhed og sammenhæng og måske også en kontinuitet i sådan deres liv og så kan man også begynde at arbejde med empati osv. Så på den måde så giver det helt sikkert noget både for den unge men også pædagogen fordi at man forstår den unge og nogen gange er det bare nemmere at håndtere det her med at, f.eks. stjæler. Vi havde en ung der gemte ting inde på værelset, mad og sådan noget, stjal det ude fra

5 køleskabet og gemte det under sengen. I starten tænkte man fint nok, og man prøver og, pædagogisk, at fortælle jamen det behøver du altså ikke, og du er tryg her, du kan jo bare gå i køleskabet altid, det står jo åbent. Nogen gange er det bare nemmere at forstå at, hvis man som ung har været sultet rigtig meget, så har man behov for at danne et forråd fordi man ved ikke hvornår man lige pludselig ikke får mad. Og det bliver den der med at så den her adfærd der ellers godt kan provokere rigtig meget, for det er jo provokerende i længden, det her med at de ikke retter ind, og hvorfor er det at de ikke bare gør det, kan hun ikke forstå det eller hvad? Jamen nej fordi det andet instinkt der sidder så dybt, nå men hvad gør man så, hvad kan vi så gøre for at hjælpe hende i stedet for, så det bliver mere hensigtsmæssigt. Og det giver en større tålmodighed og større sådan rumlighed for at kunne være sammen med de her unge der ellers.. Det er jo også vigtig ikke kun at se på livshistorien altså vi er også nødt til at se på alt det andet, mange af dem kan have et væld af diagnoser, men så gælder det om at adskille dem, hvad er diagnoser og hvad er livshistorie, hvad er oplevelser og hvad er alt muligt andet kan man sige, så der skal man have styr på nogle ting. Og nogle af diagnoserne kan være reelle diagnoser og andre af dem kan være symptomer der ligner diagnoser, og så får de så sat den diagnose på, så det er lige nogen gange om at holde tråde adskilt. Interviewer: Hvilke begrænsninger ser I i livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Man kan sige sådan noget som ADHD, vi har virkelig nogen der har ADHD, det er virkelig begrænsende for dem, så er der andre som har symptomer og de har fået diagnosen men er det helt sikkert når du er med de unge, så er det ikke nødvendigvis ikke diagnosen, men fordi at et omsorgssvigt i barndommen godt kan ligne en ADHD diagnose. Og du skal ikke nødvendigvis bruge den samme strategier til de to grupper, men dem af dem der har ADHD er det virkelig vigtigt at det ikke kun er livshistorie du arbejder med, fordi der er nogle basis ting som du bliver nødt til at holde for øje og som kan være vigtige at arbejde med. Her skal man ikke lade sig for blænde af med kun livshistorien der bliver man nødt til at have den anden del med. Interviewer: Ser i ikke diagnoserne som en del af livshistorien? Christina Mortensen: Jo, men det kan det også godt være. Men derfor er der stadig sådan, hvis du har et autistisk barn så er der nogen ting ved den diagnose, f.eks. de har meget svært ved at du

6 røre dem og sådan nogen ting. Hvor det ikke nødvendigvis er noget med livshistorien at gøre, det har også noget med diagnosen i sig selv at gøre, at der bliver noget i forhold til kontakt til andre mennesker, som bliver meget svært, det bliver man også nødt til at respektere i forhold til den gruppe af unge. Der er nogle ting du så må gå ind og arbejde med der, hvor man bruger de redskaber man har fra autisme - pædagogikken, fremfor at det bliver helt fokuseret omkring livshistorien, det betyder jo ikke at man ikke også har livshistorien med, men man bliver ligesom nødt til at holde fokus ved, at der er nogle ting man også skal have med. Interviewer: Hvordan kan i se hos de unge, at der er fremskridt i deres livshistorie? Christina Mortensen: Men vi kan selvfølgelig se udvikling, vi kan se at de bliver mere sammenhængene, man kan se en adfærd der aftager, nogen gange synes jeg det er sjovt, når de sådan kommer og siger, jeg er sådan en, der godt kan lide det her eller jeg har altid godt kunne tænke mig sådan og sådan de begynder at få en selvopfattelse, og sætte ord på sig selv. Kunne snakke om at der er sket noget i deres liv, det var også svært dengang jeg var lille da mor gjorde sådan og sådan Det kan godt være sådan nogle ting, det kan også være sådan noget som en adfærd aftager, det kan f.eks. være at der er blevet arbejdet med det her omkring at samle mad, og så aftager den adfærd, vi kan se det bliver mindre og mindre. Så ved man jo også at livshistories arbejdet har virket, den der identitetsforvirring, det er meget svært at sætte ord på, hvordan man sådan kan se det, det er jo ikke noget man kan måle, det er meget diffust, man kan sige, hvordan kan man se livshistorien udvikler sig, men det kan godt have en større fornemmelse, nogen gange kan de falde helt til ro når man har det. Fordi de har fået en større selvsammenhæng fordi de måske har fået en eller anden fornemmelse af hvorfor de er her. Måske har man også haft mor og far med, der sidder og siger du er her, det er ikke fordi jeg ikke kan lide dig, men det er fordi jeg ikke kan tage mig af dig, fordi sådan og sådan. Kan du ikke godt se du skal være her? så kan de falde helt til ro i at være her, fordi de ikke skal spekulere så meget over det hele tiden, og der kan man mærke det på dem, at f.eks. en der har været enormt udadreagerende kan ændre adfærd, fordi man har haft de der samtaler. Så på den måde kan man godt se nogle ting, men det er meget sådan adfærds orienteret og nogen gange kan det være svært, hvad der lige er hvad. Interviewer: Kan i mærke at de unge begynder at fortælle mere om sig selv, og at de har behov for dette?

7 Christina Mortensen: Det kan man godt mærke. Livshistorie i arbejdet, er i høj grad relations arbejde, livshistorie er godt til at arbejde med relationer. Vi arbejder selvfølgelig alle sammen i livshistorien, men det er vigtigt, at vi som pædagoger er dem som har kontakten, og tager de svære snakke. Det kan også godt være en lære som har snakket, hvor det kan samtaler om misbrug i barndommen, osv. Det er ikke lang tid siden vi har haft en dreng nede i køkkenet, som fortalte om hans tiks. Sådan noget har han ikke kunne snakke om før, men da han nu stoler på mig, er det nemmere for ham at snakke om, da han har tiltro til jeg ved hvordan det skal håndteres. Interviewer: Gør i jer nogle overvejelser om hvad der skal snakkes om i forløbet? Eller er det de unges meninger og holdninger I tager udgangspunkt i? Christina Mortensen: Ja vi snakker rigtig meget på deres niveau, jeg supervisere rigtig meget, især pædagogerne og deres behandlings-planlægning/arbejde, men det er selvfølgelig svært at holde sige egne meninger/holdninger ude. Man er nødt til at tage det på deres niveau, hvor man kommer længere og længere ind. Man kan ikke starte en hastesamtale, hvor man ligger ud med at sige kan du ikke se det er forkert? Det dur ikke. Man bliver nødt til at interessere sig for den unge, og lade den unge fortælle livshistorie, hvad der sker, hvad jeg forstår ved det, hvad er det jeg gør, og så tager vi det tit som det kommer, når man kan mærke personen er klar til at snakke om det. Nogen gange har man planlagt noget for livhistorien, men så ændre man det undervejs, fordi jeg kan høre hvad der interesserer den unge.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. BERØRT OG BEVÆGET Narrativer i pædagogikken Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. Jeg vil snakke om mig Vi skal snakke om jer. I skal snakke om jer selv. Vi skal snakke om børn. I den nævnte rækkefølge.

Læs mere

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed

Læs mere

Generel trivsel på anbringelsesstedet

Generel trivsel på anbringelsesstedet 1 Generel trivsel på anbringelsesstedet Af Trivselsundersøgelsen fremgår det, at der i forhold til flere parametre er en forskel i trivslen blandt børn anbragt på hen vurderer børn, der er anbragt på døgninstitutioner,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme. Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse

Læs mere

Elba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker

Elba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker Elba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker af Frida Nøddebo Nyrup Illustrationer: Crystal Buchanan Falck og Frida Nøddebo Nyrup Redaktion: Frederik

Læs mere

- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?

- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Find 38 indsatsområder

Find 38 indsatsområder Mini-ebogen: Find 38 indsatsområder Personlig udvikling Arbejde & uddannelse Forhold til andre Bolig & miljø Sundhed & velvære Fritid & hobbyer Kærlighed & sex Penge & økonomi Side 1/5 Hvorfor ønsker folk

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

Jeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke

Jeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke Jeg kan ikke, vel? Vi er nødt til at stemple de mennesker der skiller sig lidt ud som sociale afvigere for at fastholde hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Vi stempler dem for at vi selv kan

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 6 - Interview 3, Nini og Ole

Bilag 6 - Interview 3, Nini og Ole Bilag 6 - Interview 3, Nini og Ole Interviewer = I Nini = N Ole = O I = Så kan jeg sige hej til Nini og Ole. For det første tak fordi i havde lyst til at være med, øhhm, først så kan jeg jo bare spørge

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Kvalitativ evaluering af pilotfasen for indsatserne - Forløb med koordinerende indsatsplan - RoSa s akutteam

Kvalitativ evaluering af pilotfasen for indsatserne - Forløb med koordinerende indsatsplan - RoSa s akutteam Kvalitativ evaluering af pilotfasen for indsatserne - Forløb med koordinerende indsatsplan - RoSa s akutteam Præsentation anvendt til styregruppemødet den 28/2 2019 Evaluering af forløb med koordinerende

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Du er selv ansvarlig for at komme videre Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

BILAG Hvilke ressourcer og styrker ser du hos de omsorgssvigtede børn? 3. Hvilke mangler ser du hos de omsorgssvigtede børn?

BILAG Hvilke ressourcer og styrker ser du hos de omsorgssvigtede børn? 3. Hvilke mangler ser du hos de omsorgssvigtede børn? BILAG 2 Interview på Himmelbjerggården Interview med pædagog og afdelingsleder Henrik Søren Ghaus Pedersen. Tirsdag d. 26. november 2013 1. Kan du give en kort beskrivelse af målgruppen på Himmelbjerggården?

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største

Læs mere

udfordrer kristne fællesskaber

udfordrer kristne fællesskaber 101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/ FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/11 2016 INT. S VÆRELSE - DAY (16) sidder på sit værelse med sin veninde (15).De to piger sidder og snakker. Men tog i så nogensinde ned på cafeen? Nej,

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Undervisningsmateriale fra Arbejdsopgaver til Til døden os skiller

Undervisningsmateriale fra   Arbejdsopgaver til Til døden os skiller Arbejdsopgaver til Til døden os skiller!1 Spørgsmål til bogen - Hvilke temaer er der i bogen? - Beskriv de forskellige personer (Nick, Isabelle, Lasse, Emma, Nicks mor, Alfred) - Beskriv Nicks forhold

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Robert: Ja, jeg er 26 år og jeg er blevet løsladt for et halvt år siden. Jeg startede på HF for halvandet år siden og bliver

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ødelæggelse af computer

Ødelæggelse af computer Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.

Læs mere

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Af Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne

Læs mere

HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER. En handleguide til forældre

HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER. En handleguide til forældre HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER En handleguide til forældre Hvordan skal jeg bruge handleguiden Denne handleguide er udarbejdet af SSP og Rusmiddelcenteret i Morsø Kommune og den er til dig, der er

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Jeg har aldrig haft særlig mange venner

Jeg har aldrig haft særlig mange venner Jeg har aldrig haft særlig mange venner Daniel er 20 år gammel, og har været anbragt siden, at han var 4 år. I dag er Daniel tømrerlærling og i fuld gang med sin uddannelse. Læs hans historie her. Min

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere