Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen
|
|
- Pernille Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen (Til visitationsperiode 1, 2 og 3 ) Visitationsperiode: Sammenhæng En beskrivelse af barnets/elevens baggrund og situation (historie, familieforhold m.m.) og sproglige forudsætninger. Sprogudviklingen vurderes ud fra barnets/elevens hverdagssprog i dagtilbud/skole, eventuelle sprogvurderinger/screeninger (disse er øjebliksbilleder) og de fire DSA basis kompetenceområder: Lytte, tale, læse og skrive. Barnets/elevens navn, alder og klassetrin: Dreng i 1. klasse Kort barnet/eleven: Han er født i Ukraine og er kommet hertil sammen med sin mor, far og storebror. Han startede i 1. kl. her på skolen i september Han taler ukrainsk i hjemmet, men særligt mor er opmærksom på, at de også skal tale dansk indimellem derhjemme. Samtale (hvordan indgår barnet/ eleven i en samtale): Sep.-nov: Det er vanskeligt at etablere en samtale med drengen. Han udviser ingen nysgerrighed og er ikke meget for at ville kommunikere. Han benytter hverken kompensationsstrategier eller gættestrategier. Han kan endnu ikke forklare begreber, måden, han kommunikerer på, er ved at gentage enkelte ord eller små sætninger fra læreren. Det er meget vigtigt, at DSA-lærer taler tydeligt og langsomt. Når det, man vil have ham til at udføre, er gentaget tilstrækkelig antal gange, fanger han, hvad opgaven går ud på og gentager efter læreren. Fx havde han en opgave i matematik, hvor der blev sagt 6 tal af læreren i uvilkårlig rækkefølge; og 10. Der går lidt tid inden han fanger, hvad ordet mindste betyder, når læreren siger: du skal placere tallene i den rigtige rækkefølge med det mindste først. Han har svært ved det, når opgaven udelukkende er mundtlig, men da vi så skrev talrækken ned i den sagte rækkefølge, og herudfra taler om, at han nu skal skrive det mindste forrest i talrækken, fanger han opgaven og udfører den. Drengens skolerelevante ordforråd er ved at blive udbygget. Han er så småt i gang med sin sprogtilegnelse, men har ekstremt behov for støtte, Især til at skabe forståelse og sammenhæng mellem hans hverdag og hverdagen i den danske skolekontekst. Dec. DSA-lærer har samlet alle fire tosprogede elever på et hold, før sad han sammen med en pige, der kunne lige så lidt som ham selv, men dog har større nysgerrighed. Det betyder, de nu alle nyder godt af hinandens kompetencer, og det at de er på forskellige udviklingstrin. Drengens gevinst af at sidde med tre andre er allerede tydelige: Han siger nu yes, hver gang jeg, DSA-læreren henter ham til sprogstøttetimerne. Han synes, det er sjovt at være på holdet, og aktiviteterne med de fire elever sammen, går på at opbygge et sprogbrug, ordforråd. (spiller vildkatten, billedlotteri). Han har mere sprog på end tidligere, dog er det fortsat sådan, at Side 1 af 8
2 han gentager efter læreren eller de andre på holdet, men han langt mere aktivt, er interesseret i at finde den rigtige ting på pladen før de andre.(jf. vildkatten). Konkurrence motiverer ham til tale. Strategi (hvilke strategier benytter barnet/eleven): Sep.-nov. Han er ikke ligefrem nysgerrig, han er meget træt og uoplagt i timerne på klassen samt i støttetimerne.han har ikke megen mod på sproglæring. Man skal pt. ofte hive svarene ud af ham, derfor har jeg i samarbejde med mor og klasselærer iværksat følgende tiltag: Vi har givet drengen en oversigt over de mest nødvendige begreber, skrevet dem på dansk og på hans modersmål ovenover. Vi vil med disse kort være mere nysgerrig på, om det er, fordi drengen ikke forstår, hvad vi beder ham om, eller om det er et spørgsmål om, at han ikke gider/er uoplagt. Det er fortsat nødvendigt, at en af klassekammeraterne hjælper læreren med at oversætte den stillede opgave til hans modersmål. Han benytter sig ikke af gættestrategier, og er ikke altid med på at gentage ordene efter læreren. Dec. Han har fortsat svært ved at sidde stille og holde koncentrationen i længere tid ad gangen, men han er langt mere aktiv lyttende, og forstår bedre, hvad han skal gøre/hvad vi vil have ham til. Han er begyndt at anvende gættestrategier. Tale (hvor befinder barnet/eleven sig i intersprogsudviklingen/mellemsproget): Sep.-nov. Drengen er i sin indersprogsudvikoing fortsat i 1. ud af de 3 faser, ordindsamlingsfasen. Samtaledeltagelse er fortsat det primære mål og - lørneren har brug for meget hjælp fra samtalepartneren, bruger dennes ordmateriale - igen: læreren må give ham ordene. Han anvender indholdstunge enheder - et ord, en betydning. fx når han siger pige, kan dette også betyde mor. Han har endnu ikke forståelsen af, at enstavelsesord som blad, sky og øre kan have to forskellige betydninger, trods det staves ens. Hans sætningsopbygninger er endnu ikke varierede, men udelukkende præget af SVO-rækkefølge, faktisk formår han ikke altid at få subjekt og verballed med, da han er meget optaget af objektet - de er altså fortsat typisk bestående af enkeltord og suppleret med udpegninger - dør, traktor osv. Han har endnu ikke nogen grammatisk sproglig opmærksomhed og eksperimenterer ikke med det. De ordklasser, der er i brug er pt udelukkende substantiver. Dec.: Han er fortsat i ordindsamlingsfasen, hans ordforråd er blevet større, kan genkende flere af ordene fra gang til gang (han kan huske, hvad det hedder).hvor det tidligere var nærmest umuligt at få ham til at sige en hel sætning med verballed og subjekt, kan han sige: Han har en grøn jakke på, eller der er fire kurve. Men det kræver fortsat, at DSA-lærer har arbejdet med substantivet forud, fx find en grøn jakke på billedet - han peger og siger: grøn jakke. Side 2 af 8
3 Lytning (hvordan er barnets/elevens lytteforståelse af dansk): Sep.-nov.: Jeg har observeret, at han har en god hukommelse - men ikke altid vil bruge denne i sin sprogtilegnelse. fx er han noget tid om at gentage ord som dør, hæk, lygtepæl, selvom vi fysisk lige har været ude og se samt røre ved disse ting. Når det gælder tallene og bogstaverne, er det særligt tydeligt, han kan huske, hvad vi tidligere har talt om flere gange. Dec.: Det er ikke længere kun DSA-læreren han lytter til og gentager ord og sætninger efter. Når de andre tosprogede siger ord, gentager han også efter dem. Han er lidt tid om at lære helfraser, fx har de lært, hvad de skal sige, n r vi spiller billedlotteri: de skiftes til at være opråber: Hvem har en blomme og hvis man har den, skal der svares med sætningen: Det har jeg. Afkodning, - skrible, bogstavkendskab/-interesse, stavning og senere tekstproduktion (barnets/elevens skriftsprogs potentiale og kompetence): Sep.-nov.: I vurderingen af den tosprogedes begyndende skriftsprogskompetence ses det, at han har kendskab til alfabetet,dog kan han endnu ikke huske tegnet for alle bogstaverne. Dec.: Der er endnu ikke fokus på skriftlighed. Han skal først have en godt ordforråd og tale mere flydende, inden der kommer fokus på det skriftlige. Side 3 af 8
4 Mål En konkretisering af, hvad I vil opnå med barnet/eleven. Dvs. hvad skal barnet/eleven have ud af indsatsen med dansk som andetsprog? Mål i forhold til den sprogtilegnelsesproces barnet/eleven befinder sig i. Hvis det skal være muligt for barnet/eleven at arbejde med sine mål, er det vigtigt, at de er konkrete og realistiske, ift. de muligheder, der er givet i dagligdagen. Skriv målene for barnets/elevens udvikling ind under hvert DSA kompetenceområde. Målet for, at barnet/eleven opnår en kontinuerlig sproglig udvikling og en sproglig succes inden for de fire kompetencemål: Tale (herunder artikulation, mundtlig fremstilling, kommunikation og strategier) Målet er fortsat at arbejde med at gøre drengen langt mere nysgerrig på det danske sprog, samt at han bliver mere bevidst omkring opbygningen af det danske sprog. Dette i takt med at han bevæger sig fra ordindsamlingsfasen over i udfyldningsfasen. Lytning (herunder lytning, kommunikation, strategier og samtale) Han skal ligeledes få en bedre forståelse af, hvor vigtigt det er for hans sprogtilegnelse, at han er aktiv lyttende og ikke sender signaler som det her vedkommer ikke mig. Læsning (herunder strategier, afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse) Målet er, at han opnår et sikkert bogstavkendskab, så han kan arbejde videre med afkodningsprocessen og knække læsekoden. En øget tekstforståelse er ligeledes et mål. Skrivning (herunder stavning, tekstproduktion, kommunikationsforhold og strategier) Målet er, at han kommer i gang med at skrive ord og små sætninger i takt med, at han knækker læsekoden. At han skriver små tekster i emnebøger. Enten på ipad eller i små fysiske bøger, således at han kan arbejde med materialer differentieret til hans niveau. DSA indsats for at understøtte at eleven når målet Sep.-nov.: Som det er nævnt i det ovenstående, skal vi i arbejdet med sprogtilegnelse have fokus på både tale- og skriftsproget - det primære fokus i første omgang er dog at få gjort ham mere tryg, så han herved siger mere. Desuden skal vi have et fokus på det grundlæggende i de enkelte fag, så Vitali kan begå sig fagfagligt. DSA underviseren og de nære professionelle omkring drengen skal være i løbende dialog mht. metoder, der med fordel kan anvendes til at sætte ord på sproget - ord og begreber. Vi skal være meget opmærksomme på den didaktiske dimension i DSA undervisningen hvilke bevidste aktiviteter skal udfoldes for eleven, så han sikrer sig den systematik, der fremmer og udvikler hans læring inden for dansk sproget. Drengen skal slutteligt have hjælpe til at tilegne sig nye ord og udtryk foruden forståelse af det faglige stof (inspiration kan hentes fra Styrk sproget, styrk læringen af Gibbons og Andetsprogsdidaktik af Holm & Lauersen). Side 4 af 8
5 Dec.:Trods tiden til samarbejde mellem prrimærelærere og DSA-lærer er knap, er det blevet nemmere at sparre med hinanden efter. at alle fire elever er slået sammen. Det gør, at det kan gå med kun at tale med en af elevernes primærelærere. Der er afsat tid til små sparringsmøder, pt. er indsatsområdet elevernes ordforråd, at de får et sprog til at tale om sprog. Tiltag Tiltag er en beskrivelse eller handleplan for, hvad der planmæssigt skal igangsættes af konkrete tiltag for, at barnet/eleven når sine mål. En beskrivelse af, hvad der kræves for at barnet/eleven bevæger sig i overensstemmelse med intentionerne for sprogudviklingen. F.eks. hvad I som pædagog/lærer vil gøre, for at hjælpe til, at barnet/eleven opnår udvikling og eventuelle aktiviteter barnet/eleven skal deltage i. NB: der skal være synlig sammenhæng mellem sammenhæng, mål og tiltag og disse skal afspejles i tegn for udviklingsprocessen. Tiltag ifht. de sproglige udviklingsmål inden for de fire kompetencemål: Tale (artikulation, mundtlig fremstilling, kommunikation, og strategier): Sep.-nov: Drengen skal arbejde langt mer aktivt med sin tale via følgende: Lexin billedtema fra EMU på denne side kan han høre små temaer blive præsenteret; præsentation, hvem er jeg, familie, dagens gang og arbejde. Han skal lytte til de små sekvenser for bagefter at kunne gentage sætningerne. Dec.: Han er til sprogstøtte undervisning sammen med tre andre, der er fokus på at få et sprog via spil, der udvikler deres begrebsverden: billedlotteri, vildkatten, vendespil, spil, der lærer dem farverne, tallene osv. Vi skal ham til at blive mere bevidst om sproget, og med at anvende strategier, der udvikler hans tale. Lytning (lytning, kommunikation, strategier og samtale): Sep.-nov.: Struktureret undervisning til træning af afkodning/bogstav. Træning ved hjælp af en ipad vil gavne drengen, da han således vil kunne gentage det han hører, indtil han selv bliver dus med at udtrykke sig uden hjælp. Han har godt af at lytte til forskellige stemmelejer, da han hurtigt kan falde hen og virke træt og uoplagt. Der anvendes flg. materialer Se lyden,se bogstavlyde samt appen Playalive. Hvor de to førstnævnte går på bogstavernes lyde og simpelthen træningen i at kunne høre, hvordan det ord, som billedet viser, staves, er sidstnævnte mere bred. her er fx en app, der hedder DSA - mad og drikke, hvor man skal parre billedet til det rigtige ord (tre-fire valgmuligheder). Der er også andre, der bearbejder ordklasserne. Denne undervisning planlægges og udføres af DSA læreren i dialog med dansklæreren. Læsning (strategier, afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse): Dette er endnu ikke fokusset i støttetimerne. Skrivning (stavning, tekstproduktion, kommunikationsforhold og strategier) Sep.-nov.: Der er blevet arbejdet ganske lidt med hans skriftsproglige kompetence - fx har vi været ude og pege, føle på ting i skolegården - dør, lygtepæl, hæk, fodboldmål, græsplæne, legehus, kaninbur osv. Da vi kom ind, skulle han skrive de ord ned,på de ting, han kunne huske vi så. Han skrev dør, traktor, busk, lys osv. Side 5 af 8
6 Vi har arbejdet med de første par sider i materialet Okay, udviklet af Gyldendal. Her har han lært at sige tallene på dansk, skrive dem på dansk og skrive dem på deres modersmål. Vi har også arbejdet med en præsentation af ham selv, hvor han lærte fraserne: Jeg hedder, jeg bor, jeg kommer fra. Dec.: De er blevet samlet på et hold og fokus denne måned samt den efterfølgende vil være deres danske ordforråd. For at tilegne sig sprog skal man bevidst og aktivt arbejde med sproget. Den DSA ansvarliges indsats og ansvar ift. tiltagene: Planlægningen og gennemførelsen af undervisningen lægges primært hos DSA- læreren, men skal foregå i dialog og samarbejde med faglærerne og klasseteamet. Dansk som andetsprogsdimensionen skal tænkes ind i hele drengens skoledag. Undervisningen kan foregå både i og uden for klassen, og så vidt det er muligt, skal opgaverne også inddrage andre elever/børn i samtaler og sproglig interaktion. Det er vigtigt, at undervisningen ikke kommer til at foregå parallelt med den undervisning, der i øvrigt sker i klassen, men er et supplement. De nære professionelles indsats og ansvar ift. tiltagene: De skal være i tæt samarbejde og dialog med DSA underviseren omkring årsplanlægningen og de materialer den tosprgede bliver præsenteret for i undervisningen. Der skal være stort fokus på forforståelse for undervisningen og der skal tages højde for fagfaglige ord, udtryk og gråzonesproget i den almene undervisning. Side 6 af 8
7 Tegn Tegn kan defineres som indikatorer på en ønsket udvikling, og disse indikatorer skal kunne registreres og iagttages i praksis. Tegn kobler værdi-niveauet sammen med handle-niveauet og omsætter mål til noget, der kan ses i praksis. Forudsætningen er, at vi gør det, vi siger, vi gør! Tegn kobler værdi-niveauet med handle-niveauet ved at omsætte visionen til en række observerbare tegn. Tegn på DSA sproglig udvikling ift. de fire kompetencemål: (skrevet i dec. 16) Tale (herunder artikulation, mundtlig fremstilling, kommunikation og strategier) Drengen udviser større glæde, når han hentes til sprogstøtte-undervisning. (Han udbryder nu Yes, når han hentes).han går glad med ind og henter de andre elever, der skal til sprogundervisning. Han siger flere enkeltord, og gentager efter DSA-lærer samt nu også de andres tosprogede på holdet. fx når vi går ned ad gangen og der peges på jakker, dør osv. er han hurtigere til at sige ordet - før sagde han intet. Konkurrencer mellem ham og de andre motiverer ham til tale. (han vil rigtig gerne være den, der siger ordet først). Han taler til de andre og DSA.læreren: Se lærer/anden elev, lys, lys lys og peger på lyset på pladen) - af begejstring for at få brikken siger han gerne ordet flere gange. Lytning (herunder lytning, kommunikation, strategier og samtale) Han sidder ikke længere så uroligt på stolen som tidligere Han svarer på spørgsmålene, der stilles. Han sidder ikke længere og kigger ned i bordet. Læsning (herunder strategier, afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse) Det arbejder vi ikke med endnu. Skrivning (herunder stavning, tekstproduktion, kommunikationsforhold og strategier) Det arbejder vi ikke med endnu. Faktorer, som er væsentlige ift. sproglige succes: Gentagelser er en forudsætning tydelighed og at man taler langsomt, så han får fat i, hvad man beder ham om. Den DSA ansvarliges indsats og ansvar ift. at se og dokumentere tegn: De nære professionelles indsats og ansvar ift. at se og dokumentere tegn: Side 7 af 8
8 Evaluering Beskrivelse og refleksion på et tydeliggjort grundlag. Hensigten er, at sandsynliggøre, at der sker det, vi har en forestilling og forventning om. Evaluering i form af evalueringsgrundlag og som redskab til at skabe didaktisk opmærksomhed f.eks. portfolio. Evalueringen skal integreres fra processens start og balancere mellem de to interesser; udvikling og kontrol. Formativ/løbende evaluering, evt. med øjebliksbilleder fra summativ evaluering, i form af sprogvurdering/screening m.m. Beskriv evalueringen, gerne med eksempler: I øjeblikket evaluerer jeg løbende via iagttagelser fra sprogstøtteundervisningen. Den DSA ansvarliges indsats og ansvar ift. evalueringen af barnets/elevens sproglige DSA udvikling: De nære professionelles indsats og ansvar ift. evalueringen af barnets/elevens sproglige DSA udvikling: Side 8 af 8
Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen
Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen (Til visitationsperiode 1, 2 og 3 ) Visitationsperiode: Barnets/elevens navn, alder og klassetrin: Liban
Læs mereAdm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i dagtilbud og skole via SMTTEmodellen
Sammenhæng En beskrivelse af barnets/elevens baggrund og situation (historie, familieforhold m.m.) og sproglige forudsætninger. Sprogudviklingen vurderes ud fra barnets/elevens hverdagssprog i dagtilbud/skole,
Læs mereDansk som andetsprog (basis) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin 5 Basisundervisning 5 Fælles Mål Dansk som andetsprog (basis) 2 1 Fagets
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereLæseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning
Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Indhold Indledning 3 Trinforløb for basisundervisning 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 It og medier 8 Innovation og entreprenørskab 9 Indledning
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereLæseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning
Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Lytning 6 Skrivning 7 Tale 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab
Læs mereDansk som andetsprog (basis) Læseplan
Dansk som andetsprog (basis) Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål 7 5 Udviklingen i indholdet
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereFagformål for faget tysk
Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereROAL Kolding 23. januar 2019
ROAL Kolding 23. januar 2019 Sprog har afgørende betydning for senere læring i skolen. Desværre har en relativ stor gruppe af elever så svært ved at forstå og anvende sproget, at det medfører negative
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget spansk
Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs mereSproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål
Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereStærkt sprog i praktikken
Januar 2019 1 Stærkt sprog i praktikken Idéer til at arbejde med sprog IDÉER TIL AT ARBEJDE MED SPROG 2 Introduktion SOSU-faget kræver et stærkt sprog. Det er fx et varieret ordforråd, god udtale og erfaringer
Læs mereBilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder
Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk
Læs mereTIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau D
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereÅrsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:
Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs mereLæseudviklingens 12 trin
Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende)
Dansk som andetsprog (supplerende) Faghæfte 2019 Dansk som andetsprog (supplerende) Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 27 Undervisningsvejledning 49 Indledning Et af folkeskolens
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR:
3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn C Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau C
Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven
Læs mereDansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg
Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.
Læs mereSikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereUndervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau E
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereLæseplan for faget supplerende dansk som andetsprog
Læseplan for faget supplerende dansk som andetsprog Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1. - 2. klassetrin 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 2. trinforløb for 3. - 5. klassetrin 8 Læsning 8 Skrivning
Læs mereLæseplan for DSA supplerende
Læseplan for DSA supplerende Indledning Faget supplerende dansk som andetsprog er beregnet for elever, som ved optagelsen har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning, men
Læs mereUndervisningsforløb 6M. - Ringsted by
Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereModtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015
Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød
Læs merePersonlige oplysninger
Udfyldt af Personlige oplysninger Skole hvor eleven skal gå i modtagelsesklasse Elevens fornavn Elevens efternavn Elevens CPR Forældrenes navne Far: Mor: Forældrenes CPR Far: Mor: Nationalitet Adresse
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereUndervisningsforløb. - Eventyr i en modtageklasse. Baggrund for forløbet:
Undervisningsforløb - Eventyr i en modtageklasse Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mere0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK
2017-18 Lærer: Maibritt Olsen Forord til faget i klassen: I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom andre kompetenceområder
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereEvaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene
Evaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområde for 2014 i Rørkjærhusene Sprog... 4 Indsatsområde for 2014 i Rørkjærhusene (Januar, februar marts,
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereUge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest
Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik
Læs mereEvaluering af indsatsområder2015/16
Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereBegrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)
Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereSMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole
SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole SAMMENHÆNG Baggrund og forudsætninger EVALUERING Registrering og vurdering MÅL Hvad vil vi opnå? TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej
Læs mereTysk - 2. fremmedsprog Kompetencemål
Tysk - 2. fremmedsprog Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereUnderstøttende undervisning og dansk som andetsprog. Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj
Understøttende undervisning og dansk som andetsprog Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj Fokus Et bud på hvordan skolens organisering, kan støtte tosprogede elevers læring. Strandgårdskolen 85 % tosprogede
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereByplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt
Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt PLC Forskellighed er det normale Vision for PLC Byplanvejens Skole 2020 RES TRIVSEL Bibliotek DSA Rette
Læs mereOpdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard
Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift
Læs mereTysk (2. fremmedsprog)
Tysk ( fremmed) Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund Eleverne kan kommunikere mundtligt om nære i et meget
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen. Billede
1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2014... 5 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Mellemgruppen... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber
Læs mereÅrsplan for 3.klasse 2018/19 Engelsk
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer, således at de kan anvende engelsk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv.
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mere