Møde i Danske SOSU-skolers EUD-udvalg d. 21. november 2013

Transkript

1 Møde i Danske SOSU-skolers EUD-udvalg d. 21. november 2013 Kl , Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K Deltagere Bente Strager, SOSU Silkeborg Charlotte Kølle Jørgensen, SOSU Sjælland Else Ravn Rasmussen, SOSU Randers Hanne stilling, SOSU Nykøbing F. Helle Olesen, SOPU Jeppe Rosengård Poulsen, SOSU Nykøbing F. Lisbeth Lykkegaard, SOSU Fyn Lisbeth Nørgaard, Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Mette Thoft Mikkelsen, SOSU Nord Ida Z. M. Jacobsen, sekretariatet Afbud Gitte Blaabjerg Jensen, SOSU STV Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen godkendt 2. Nyt fra bestyrelsen Bestyrelsesmedlemmerne orienterer om bestyrelsens arbejde og herunder om status for foreningens sekretariat. Jeppe orienterede om bestyrelsens arbejde over for erhvervsuddannelsesreformen og om status for sekretariatet. Sekretariatschefstilling opslås internt på skolerne, og bestyrelsen arbejder videre med at undersøge, hvor foreningen skal hen. 3. EUD-reformen Sagsfremstilling Ida orienterer om EUD-reformen og herunder om Danske SOSU-skolers arbejde med reformen. Udvalget drøfter EUD-reformen og foreningens fokus i forbindelse med reformen. Beslutning:

2 Positivt, at regeringen forsøger at gøre erhvervsuddannelserne til et reelt attraktivt alternativ til gymnasierne men er det det de får? Karaktergennemsnit i forhold til om der kommer bedre elever? Restgruppe? Kontanthjælp tvinger jobcentrene til at placere de unge inden for erhvervsuddannelserne i forhold til erhvervsuddannelsesreformens intentioner. To-sprogsperspektivet: VUC kan søge projektmidler hjem til en indsats over for de tosprogede. I den forbindelse kan det være meget relevant, at SOSU indgår samarbejde med VUC. STV laver noget med at give enkeltfag til kontanthjælpsmodtagere. Randers laver noget for kontanthjælpsmodtagere over 30 år 2 timer om ugen, samarbejde med teknisk skole, kommunen kan få højere lønrefusion, når de ledige er i aktivering. Samarbejde med VUC: Generelt væsentligt at samarbejde med VUC - eks. på FVU-området. EUX: Skal være en mulighed på SOSU for at gøre et reelt alternativ til gymnasiet. Grundforløbet: Kan GF2 blive gjort længere uden at det sker på bekostning af længden af GF1. Det er nødvendigt ikke at tænke grundforløbene så rigide i længde, men lade det være op til vejledningen. Kig tilbage i casene fra VEU-reformarbejdsgruppen. GF2 bliver alt for tung, når der skal flyttes 7 ugers grundfag ned i et grundforløb, det bliver en forlængelse af folkeskolen. Opfordring til direktørkredsen til at tage kontakt til medlemmer i folketingets uddannelsesudvalg, dem der er opstillet regionalt. Bilag Betydning af erhvervsuddannelsesreformen Drejebog for politikerbesøg okt nov 13 (3) Resumé af møde med Lisbeth Bang Thorsen Svar på spørgsmål til EUD-reform 4. Handlingsplaner

3 Ida orienterer om møde med ministeriet vedrørende handlingsplaner. Som grundlag for mødet har Danske SOSU-skoler indsendt et input-papir udarbejdet af en dertil nedsat arbejdsgruppe. Der udover har udvalget på sidste udvalgsmøde besluttet at påtage sig en hjemmeopgave. Hjemmeopgaven består i, at hvert udvalgsmedlem har kigget skolens seneste handlingsplan igennem med særligt fokus på de tre temaer, differentiering, det fælles pædagogiske grundlag og den særlige indsats. Hvert udvalgsmedlem må meget gerne lave nogle noter til hvert tema, som kan uddeles til de øvrige udvalgsmedlemmer på mødet. På mødet givet hvert udvalgsmedlem en kort fremlæggelse af de tre temaer. Derefter skal udvalget drøfte mulighederne for et fælles udviklingsarbejde omkring handlingsplanerne. Beslutning Ida orienterede om mødet med ministeriet vedrørende handlingsplaner, som ikke gav et stort udbytte i forhold til at få løftet de områder, som skolerne har problemer med. Udvalget drøftede vægtningen af handlingsplaner i forhold til at kæmpe for at få ændret skabelonen. Udvalget var enige om, at især anden del af handlingsplanen den kvalitative del kan være interessant for skolerne at arbejde med, mens den mere kvantitative del giver meget lidt mening, fordi talmaterialet giver et andet billede, end det man møder ude på skolerne. Opfordring til, at skolerne sender nogle personer, som har argumentationen Fokus på at få udbredt handlingsplaner på institutionen. Udvalgsmedlemmernes egne indsatser: SOSU Nord opererer med en stor handlingsplan, som sendes til ministeriet og nogle mindre handlingsplaner, som bruges i de forskellige teams. Dette er en måde til at få spredt kvalitetsudviklingen ud i yderstede led på skolerne og samtidig skabe et fokus på og blive bedre til at evaluere. Arbejder med indsatsteori. Randers uddeling af fem emner til teamsene, som de bliver bedt om at arbejde med og indholdsudfylde, herunder var differentiering og praksisnærhed to af emnerne. Derudover en del arbejde med differentiering. Det er ikke altid, at handlingsplanen kommer til at virke som et styringsredskab. Arbejder med indsatsteori. Nykøbing F. handlingsplanen er god til at minde om at få evalueret de projekter, som kører ude på skolen. Som led i det pædagogisk, didaktiske grundlag er fælles forberedelse. Forsøger endvidere at få samarbejder op at stå i faggrupper for at fremme progressionen i fagene. Frivillige workshops hvert år blandt personalet med henblik på kvalitetsudvikling. Uddannelsesgrupperne

4 har ytret ønske om supervision, hvilket har krævet formulering af mål for supervisionen og et fælles pædagogisk, didaktisk grundlag. Samtidig er konflikthåndtering også et fokus samt professionalisering af lærer-elevrelationen. Ikke en valgt metode i forhold til elevdifferentiering. Evaluering af kontaktlærerordning. SOPU Den særlige indsats er koblingen mellem skole og praktik. Derudover har SOPU haft et pædagogisk år, som mundede ud i et pædagogisk metodisk redskabskatalog. Havde et fælles pædagogisk, didaktisk grundlag i forvejen. Fokus på at få spredt kendskabet til handlingsplanen ud i organisationen. Silkeborg ledelsesmæssig frustration i forhold til handlingsplaner. Fokus på samarbejde med praksis ikke nødvendigvis praksisnært samarbejde. Fyn begynder handlingsplansarbejdet om sommeren, idet man på de forskellige afdelinger forsøger at samle op på de forskellige projekter, der er i gang. Det betyder, at det udspringer fra underviserne og går derefter til ledelsen, og dele bliver opsamlet i handlingsplanen. Undersøger om det pædagogisk, didaktiske grundlag bliver ført ud i uddannelserne gennem spørgsmål til elevernes oplevelse af undervisningen. Samtidig en undersøgelse af, hvordan differentiering fungerer for underviserne, når det fungerer godt. Skole-praktiksamarbejde. Esbjerg - Fokus på nyudvikling af det fælles pædagogisk, didaktiske grundlag. Et-årige og to-årige indsatser. En indsats har været på at nedbringe frafaldet i overgangen mellem skole- og praktikperiode, hvilket har haft gode effekter. Begrundelsespligt mere end metodefrihed. Materiale eftersendes. Udvalget drøftede, om der kan tænkes i at udnytte inspirationen fra hinanden. Det er især, der hvor skolerne gør noget forskelligt, at det kan være interessant at erfaringsudveksle. Udvalget besluttede at udvalget kan tale om de temaer, der kommer i den nye skabelon, for at høre om nogle allerede har erfaringer inden for temaerne. Bilag Input vedr. HØG fra SOSU (2) 5. Medlemsmødet d. 4. februar. Sagsfremstilling Bestyrelsen har, at der skal ligge et medlemsmød d. 4., som EUD-udvalget skal stå for at planlægge. Bestyrelsen foreslår, at mødet tager udgangspunkt i de nye samarbejdsrelationer, som EUDreformen og kontanthjælpsreformen afføder. Eksempler på oplæg: Jobcenterchef, der kan fortælle om kontanthjælpsreformens betydning for jobcentrenes arbejde og de afledte behov for samarbejde med erhvervsskolerne.

5 En oplægsholder fra produktionsskolesektoren, der kan fortælle om, hvordan produktionsskolerne ser EUD-reformen og et nyt samarbejde med erhvervsskoler. En oplægsholder fra VUC-sektoren, der kan fortælle, hvordan EUD-reformen vurderes set fra et VUC-perspektiv og tage en drøftelse af, hvordan man kan samarbejde med erhvervsskolerne om forforløb til erhvervsuddannelserne. Det kunne endvidere være interessant på mødet i februar at få opridset, hvor kontanthjælpsreformen og EUD-reformen komplimenterer hinanden, og hvor de ikke gør det. Udvalget skal drøfte temaet for medlemsmødet og komme med input og forslag til program, workshops og oplægsholdere. Udvalget var umiddelbart positiv over for bestyrelsens indstilling, og var enig om, at det er målgruppen for grundforløbet, der fylder meget. Udvalget foreslog, at temaet skal være samarbejdsflader. CELF har flyttet jobcentret ind på skolen kunne bruges som eksempel på skolejobcentersamarbejde. Det samme sker i Næstved. lignende i Esbjerg med et Ungehus. Samarbejde med EUD10 måske snarere end produktionsskolerne (10. klassescentre) (SOPU - har 10.klasse), (FYN samarbejde med ungdomsskole). Samarbejde med UU-centrene Samarbejde med VUC (TAL MED MADS). Campus-samarbejde Forslag om at begynde med Undervisningsministeriet for at lukke op for EUD-reformen. Eventuelt med oplæg fra Beskæftigelsesministeriet. IBC har været i fusionsforhandlinger med det lokale VUC. Hanne Stilling og Else Ravn bliver sparringspartnere for Ida. 6. EUD-udvalgets arbejde i 2014 Udvalget skal drøfte, hvilke områder det ser som relevant at beskæftige sig med i det kommende år. Eksempelvis kan en opgave være at facilitere et samarbejde mellem skolerne omkring udbudsrunden, som forventes at komme senest efteråret 2014.

6 Hvad angår møderne for 2014 vil der blive udsendt en doodle på et senere tidspunkt. Opgaver: Udbudsrunde Reformen Dimensioneringen OK13 i forhold til undervisningsdelen Key Performance Indicators 7. Eventuelt Spørgsmål fra Kræftens Bekæmpelse: Findes der tilstrækkeligt undervisningsmateriale om kræft, rygning og sundhed målrettet elever på social- og sundhedsskoleelever? Udvalget vurderer, at der ikke er skoler, som står og mangler, men samtidig er vurderingen, at mange unge elever begynder at ryge på skolerne, så derfor er skolerne meget interesserede i at der udvikles materiale særligt målrettet social- og sundhedsskolerne. Det kan også være igennem en kampagne. Og gerne tilbagevendende begivenhed på alle skoler. Robusthedsprojekt: Læge Poul Lundgård Bak, undervisningsmaterialer om, hvordan hjernen fungerer, når man kommer i pressede situationer. Login: sosusj, password: sosusj