FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Børnehaveklassen FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

Transkript

1 DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative læreprocesser styrker børn og unges kulturelle ballast ruster børn og unge til et længere uddannelsesforløb og et aktivt arbejds- og kulturliv FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK Børnehaveklasse TEATER klasse Musik Sang og opera Moderne dans og ballet klasse Kulturarv Arkitektur og design Billedkunst klasse Performance Film Litteratur og spoken word 10. klasse Kunst og innovation UNDERVISNINGSMATERIALE TeAtER FAG Børnehaveklassen PERIODE Foråret - sommer 2017 Al information findes på DEn KULTUReLLE RYGSæK 1

2 INDHOLD side 3 side 4 side 6 side 8 side 11 INTRO TIL LÆREREN INDHOLD OG VEJLEDNING MÅL IDÉER TIL DET VIDERE ARBEJDE PRAKTISK INFORMATION FORLØBET BESTÅR AF: Professionel teaterforestilling Workshop i klassen med en professionel skuespiller Videre arbejde med drama-øvelser og teater ved egen lærer DEn KULTUReLLE RYGSæK

3 INTRO TIL LÆREREN Dette materiale introducerer til forløbet Teater i børnehaveklassen, som er blandt de kunst- og kulturforløb, der indgår i Den kulturelle rygsæk i Faaborg-Midtfyn Kommune. Eleverne skal præsenteres for og selv arbejde med dramatikkens forskellige udtryksformer. I teater-forløbet arbejder dine elever med følgende læringsmål: Eleven kan: u fortælle om deres egen oplevelse af et teaterstykke u gengive teateroplevelsen i en anden kunstgenre u genkende de overordnede begreber inden for drama u eksperimentere med dramatiske teknikker ved brug af kropssprog og enkle redskaber. Læringsmålene er udledt på baggrund af færdigheds- og vidensmål for børnehaveklassen (uddybes side 6-7). Eleverne skal i undervisningsforløbet både opleve en professionel teaterforestilling, deltage i en workshop med en professionel skuespiller og arbejde videre med teater- og dramaøvelser i klassen. Den dramatiske udtryksform er velegnet til at indgå i skolernes læringsmiljøer, hvor den kan bruges pædagogisk til at bearbejde og formidle emner fra mange forskellige skolefag. Teater indeholder elementer af legens motiverende kraft og støtter indsatsen i skolen omkring brugen af æstetiske, sociale og emotionelle læreprocesser. DEn KULTUReLLE RYGSæK 3

4 INDHOLD OG VEJLEDNING Undervisningsforløbet i teater foregår forår - sommer Nærmere information om tid, sted og dato for forløbene for jeres klasse finder I på under portalens interne del. Teaterforestillingen og workshoppen med en professionel skuespiller er obligatoriske elementer i Den kulturelle rygsæk. Forestillingen afvikles på 3-4 skoler, så nogle skoleelever skal besøge en af naboskolerne i forbindelse med forestillingen. Workshoppen foregår i hver enkelt klasse. Derudover skal du som lærer arbejde med en række forskellige dramaøvelser og lege inden for eller i forlængelse af forestillingen og workshoppen, så eleverne får mulighed for at dykke mere ned i teaterets og dramatikkens verden. Nedenfor finder du både en nærmere beskrivelse af teaterforestilling og workshop samt en række ideer til det videre arbejde med teater, som du kan lade dig inspirere af. Du er naturligvis også velkommen til at bruge andre øvelser og arbejdsformer i teaterundervisningen. INDLEDENDE FORLØBSDEL Omfang: 1 lektion Inden eleverne skal opleve en teaterforestilling, kan du tale med dine elever om, hvad de forventer at opleve. Du kan også spørge til, om de har set teater før - og lade dem fortælle om deres oplevelser. Skolens tovholder for Den kulturelle rygsæk modtager i god tid inden forløbet starter oplysninger om den forestilling eleverne skal opleve. Det giver dig mulighed for at hente informationer om forestillingen og dens tema på forhånd og forberede eleverne på indholdet. TEATERFORESTILLING Omfang: 1 time + transport Som lærer har du et medansvar for at en eller flere elever ikke afbryder forestillingen på en uhensigtsmæssig måde. Du kan dog forvente, at skuespillerne opfordrer eleverne til at lege med og være aktive undervejs i forestillingen - og det skal du naturligvis bare understøtte. 4

5 EFTER TEATERFORESTILLINGEN Omfang: 1 lektion Efter teaterforestillingen skal eleverne diskutere, hvordan eleverne oplevede forestillingen. Du kan fx bruge følgende spørgsmål: u Hvordan var det at se teater? u Hvornår var det sjovest/mest spændende? u Hvordan så tøjet/kostumerne ud? u Hvordan så scenen/kulisserne ud? u Hvad handlede forestillingen om? u Hvilke følelser så I undervejs hos de forskellige figurer/skuespillere? Elever skal herefter bearbejde forestillingen i en anden kunstnerisk genre. Du kan fx vælge ét af følgende forslag: u Eleverne laver tegninger af deres oplevelser u Eleverne laver en fælles planche med afsæt i forestillingen og dens figurer u Eleverne tegner brikker til et vendespil med figurer fra forestillingen u Eleverne laver rim og remser med afsæt i handlingen eller figurerne fra forestillingen u Eleverne viser med kroppen, hvilke øvelser de så i teaterforestillingen. WORKSHOP MED PROFESSIONEL SKUESPILLER Omfang: 2 lektioner Nogle elever vil opleve teaterforestillingen før workshoppen med den professionelle skuespiller - for andre elever vil det være omvendt. Workshoppen giver eleverne en sjov og udfordrende oplevelse med teater, hvor de får rig mulighed for selv at prøve kræfter med forskellige dramatiske virkemidler. Gennem forskellige øvelser lærer eleverne dramatiske teknikker, hvor de arbejder med kropssprog og lærer nogle overordnede begreber inden for drama. Det er skuespilleren, der er ansvarlig for workshoppens indhold og afvikling, men det er naturligvis vigtigt, at du undervejs assisterer med din faglighed og viden om elevgruppen, hvis det bliver nødvendigt. UNDERVISNING I DRAMAØVELSER OG TEATER VED KLASSENS EGEN LÆRER Du er selv ansvarlig for at arbejde videre med forskellige dramaøvelser sammen med eleverne, så både teaterforestillingen og workshoppen bliver forankret i din øvrige undervisning. Under afsnittet Idéer til det videre arbejde finder du en række idéer til arbejdet, som du kan benytte og lade dig inspirere af. 5

6 MÅL Ved brug af dette materiale tilgodeses fælles mål på følgende måde: Målgruppe Børnehaveklasser på alle folke- og friskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Fag Børnehaveklassen Fagformål for børnehaveklassen Eleverne skal i børnehaveklassen have lagt fundamentet for deres alsidige udvikling ved at give den enkelte elev udfordringer, der udvikler elevens nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere og gør eleven fortrolig med skolen. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Stk. 2: Børnehaveklassens pædagogiske profil skal skabe sammenhæng både mellem elevernes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklassen og de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/ fritidshjem. Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. Børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som eleverne har tilegnet sig i familie og dagtilbud og fritid. Stk. 3: Eleverne skal i børnehaveklassen udvikle lyst og engagement til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til grundlaget for elevernes videre skolegang. Kompetenceområde Kreative og musiske udtryksformer Kompetencemål Eleven kan udtrykke sig i billeder, musik og drama. Færdigheds- og vidensmål Oplevelse: Eleven kan eksperimentere med egne udtryk i billeder, musik og drama alene eller i fællesskab. Eleven har viden om basale karakteristika for kunstneriske genrer. Afledte læringsmål Eleven kan: fortælle om deres egen oplevelse af et teaterstykke gengive teateroplevelsen i en anden kunstgenre genkende de overordnede begreber inden for drama eksperimentere med dramatiske teknikker ved brug af kropssprog og enkle redskaber. 6

7 Læseplan (uddrag) Kreative og musiske udtryksformer Kompetenceområdet fokuserer på, at eleverne kan udtrykke sig i billeder, musik og drama. Det betyder, at eleverne kan fortælle om egne oplevelser, kan eksperimentere med bl.a. billeder, former, lyd samt kan anvende digitale medier i bearbejdelsen af oplevelser og i kreative udtryk. Undervisningen skal tilgodese, at udtryksformerne billeder, musik og drama inddrages som ligestillede elementer i undervisningen. Billeder, musik og drama indeholder hver især flere delelementer. Ved drama skal forstås, at der arbejdes med det kropslige udtryk i drama-øvelser, hvor eleverne fx viser, hvordan ser jeg ud, når jeg er glad, og i små skuespil som en sangleg, der dramatiseres. Oplevelser Oplevelser fokuserer på, at eleverne får mulighed for med alle sanser at erfare, at viden, indtryk og oplevelser kan tilegnes gennem forskellige udtryksformer. Undervisningen skal sikre, at eleverne kan tilegne sig viden og færdigheder igennem oplevelsen og kan samtale om de oplevelser, eleverne har fået fra forskellige kunstformer. Eleverne skal fx kunne gengive en kunstoplevelse i tegning, fortælling eller i drama. Fremstilling Fremstilling fokuserer på, at eleverne får viden om forskellige redskaber og materialers anvendelse. Undervisningen skal sikre, at eleverne får viden om forskellige redskaber og materialers anvendelse, og eleverne skal ved hjælp af enkle teknikker kunne udtrykke sig både billedligt, musikalsk og dramatisk. I løbet af undervisningsåret skal eleverne have mulighed for selv at kunne anvende og eksperimentere med forskellige udtryksformer. Eleverne skal kunne anvende simple rytmiske instrumenter, synge sange og lege sanglege. 7

8 IDÉER TIL DET VIDERE ARBEJDE SKULPTURER - EVENTYR, FØLELSER OG FORTÆLLING Gæt en følelse Eleverne vælger eller trækker en følelse, som de individuelt eller i grupper viser som skulptur for de andre elever, der skal forsøge at gætte følelsen. Børnene kan herefter få 3-4 følelser mere at arbejde med - fx at være ked af det, at være glad, at være bange, at være overrasket - hvorefter de i grupper skifter fra at vise en følelse til at vise en anden. Disse små skuespil kan grupperne spille for hinanden, og tilskuerne skal igen gætte, hvilke følelser der vises. Gæt et eventyr Hver gruppe får tildelt et eventyr. De skal nu sammen lave 4 billeder /skulpturer, som viser eventyret. De står stille ( fryser ) i 5 sekunder skifter til næste opstilling i løbet af 5-10 sekunder og fryser så i ny opstilling osv. Igen kan grupperne vise disse billeder /små skuespil for hinanden, og tilskuerne kan gætte på hvilke eventyr, der vises. Eventyrskulptur med klokke og fortæller For at bygge videre på gæt et eventyr kan du dele klassen i skulpturer og klokkere, mens du selv er fortæller. Du vælger et eventyr og deler det op i små afsnit. Der skabes nu en skulptur til hvert afsnit. Den eller de elever, som er klokkere, guider publikum igennem forestillingen. Der skal være 2 klokker (lyde) til rådighed. Publikum instrueres i, at når de hører den dybe klokke (den ene lyd), skal de lukke øjnene, mens en gruppe elever stiller skulpturen op og fryser. Så lyder den lyse klokke, som er signal til, at publikum må åbne øjnene igen og betragte skulpturen. Imens fortæller du, hvad der sker i eventyret. Fortsæt gennem eventyren ved at veksle mellem klokke - luk øjne - skift - frys - klokke - åbne øjne - fortæl - klokke - luk øjne osv. DEn KULTUReLLE RYGSæK 8

9 HÅNDDUKKER - IDENTITET OG STATUS Du spiller små teatersekvenser/historier med en hånddukke, som går i dialog med eleverne. Hensigten med dukkespillene er at indføre og fastholde fiktionen. Dukkespil har den særlige force, at det kan tryllebinde eleverne og skabe en særlig fokuseret opmærksomhed. Lad dukken indtager lavstatus. Det vil sige, at eleverne har højere status end dukken. Dukken ved ingenting og gør alting forkert, så børnene føler, at de gennem dramalege og øvelser må hjælpe dukken og vise den, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Dernæst kan eleverne evt. medbringe enlige sokker hjemmefra. Uldsokker, sokker i med huller, med print osv. Du kan også have et lille lager med særlige sokker. Nu kan I så arbejde med de forskellige sokker og give dem personlighed og stemmekvalitet (lys, mørk, forkølet, dialekt osv.). Hvordan snakker og opfører den enkelte sok sig? Og hvorfor - hvad er dens historie? Eleverne skal vælge to sokker hver. Eleverne tager sokkerne på hænderne, så de har 2 hånddukker hver. Nu skal eleverne i små grupper på 3 spille en kort samtale de 2 dukker imellem for hinanden. Efter hver rollespilssamtale kan de 2 andre elever give gode idéer til, hvordan sokken er, og hvad den kan finde på at sige/gøre. I kan vælge at udbygge det lille forløb med sokketeater og måske lave en hel forestilling eller flere små. I kan give sokkerne øjne, hår osv. DEn KULTUReLLE RYGSæK 9

10 BEVÆGELSE - SPEJLØVELSE OG DYR Spejløvelser Eleverne samarbejder parvis eller i en mindre gruppe. Den ene udfører bevægelserne, mens den anden spejler bevægelserne så nøjagtigt som muligt. Det kan være en fordel at benytte musik til. Når eleverne har en fornemmelse for teknikken, kan du indføre et tema, så den ene elev fx mimer en morgensituation, som den anden spejler, hvorefter sidstnævnte bagefter skal gætte, hvad han/ hun spejlede. Spejløvelsen kan også foregå i en rundkreds, hvor alle spejler en bestemt elev. En deltager, der har været uden for døren, skal nu gætte, hvem der leder bevægelserne. Hvilket dyr er du? Du uddeler kort med billeder, hvor der er et dyr på. 4 kort af hver slags. Når eleverne er med på, hvilket dyr de skal være, blander de sig mellem hinanden. Du sætter noget musik eller lyde fra regnskoven/junglen på. Øvelse 1: Nu skal eleverne bevæge sig, som det dyr de er. De skal forsøge at finde sammen med de andre dyr af samme art. Byt kort. Øvelse 2: Nu får eleverne bind for øjnene, og så skal de lave lyde og kravle rundt imellem hinanden og finde de dyr, der har samme lyd som dem selv (OBS: Vælg dyr der har karakteristiske lyde). Nu tager du en snak med eleverne om bevægelse. Er et bestemt dyr elegant, tungt, hurtigt, krybende, hoppende, svingende osv. De forskellige bevægelser prøves af. Halvdelen af elevgruppen viser en bevægelse. Den anden halvdel kigger på, og efterfølgende snakker de om, hvilket dyr bevægelsen minder om. I kan også tale om, hvordan man bevæger sig, når man er henholdsvis glad, ked af det, forvirret osv. DRAMATISERING AF HISTORIER OG SANGE Mime Små grupper på 4-5 elever får hver en børnesang, som de skal lave en kropslig skulptur af. De andre elever skal gætte, hvilken sang en gruppe mimer. Øvelsen kan varieres ved at eleverne må lave flere billeder /skulpturer - fx en skulptur for hvert vers. Drama Forsøg at lade eleverne dramatisere kendte børnesange mere udfoldet. Skriv evt. teksterne om til korte replikker. Fortolkning Prøv at fortolke kendte børnesange sammen med eleverne. Omskriv fx en sang eller et vers til genkendelige scenarier fra elevernes hverdag og lad dem dramatisere et vers. Bogen Dans, drama, musik og ballade i Bagerstræde kan anbefales, hvis du leder efter yderligere inspiration til teater- og dramaøvelser, der knytter an til børnesange. 10

11 PRAKTISK INFORMATION Faaborg-Midtfyn Kommune Katja Lund Sørensen Projektkoordinator, Den kulturelle rygsæk Den kulturelle rygsæks webportal SAMARBEJDSPARTNERE Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne Jeanette Becker Tlf Teaterskolen Spektaklet - teater, dans, parkour Lise Ørtved Tlf likoe@fmk.dk musikskolen.fmk.dk/tilbud/oevrige-tilbud/spektaklet/ NYTTIGE LINKS Teatercentrum er Danmarks nationale kompetencecenter for udbredelse og formidling af scenekunst for børn og unge. Teatercentrum er en selvejende institution under Kulturministeriet. Hjemmesiden indeholder bl.a. et godt bud på, hvordan man reflekterer over og bearbejder teateroplevelser Teateravisen udgives af Teatercentrum. Her finder du anmeldelser af teaterforestillinger og nyheder fra børneteaterverdenen. 11

12 Tinghøj Allé Ringe 12