Læren af krigen i Irak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læren af krigen i Irak"

Transkript

1 Læren af krigen i Irak Den 19. marts 2008 var det fem år siden, at USA sammen med en koalition af villige lande (herunder Danmark) invaderede Irak. Irak er stadig et morads med over døde amerikanske soldater og mindst døde irakere og verden langsomt er ved at fordøje konsekvenserne af invasionen. Denne artikel prøver at se på nogle af de vigtigste konsekvenser af krigen og på hvilken lære krigen sandsynligvis vil ende med at bibringe os. Af Ph.d.-studerende Robert Petersen. Publiceret i Rubicon nr. 2, 16. årgang maj Indledning Lad det være sagt med det samme: Denne artikel er på sin vis et udtryk for hybris. Hvordan kan man drage en lære af noget, som endnu ikke er afsluttet? Alligevel fortjener forsøget at blive gjort. Historie-forskning er ikke en død størrelse, men en debat, der konstant er i gang og som ikke vil slutte så længe der er mennesker. Det er af nøjagtig samme grund en debat, der ikke kan vente til der er gået x-antal år for at begynde. Både tilhængere og modstandere af krigen i Irak har for længst fældet deres dom over krigen i Irak ud fra såvel praktiske og moralske synsvinkler, så i den forstand er dette bare endnu et ud af mange partsindlæg. Der er dog en forskel: Som jeg ser det er Irak i dag som Europa den 5. juni For den uindviede læser var det datoen før invasionen i Normandiet og et par uger før Sovjetunionen startede operation Bagration, som knuste Armegruppe Center i Hviderusland og bragte sovjetiske styrker dybt ind i Polen. Men det var efter det tyske nederlag i Stalingrad og Kursk, tabet af Nordafrika for Aksemagterne og Roms fald. Med andre ord var krigen i fuld gang, men reelt kunne alle se hvordan det til sidst ville ende. Jeg vil tilsvarende og måske arrogant hævde, at på samme måde er krigen i Irak reelt afgjort. Også selvom det seneste års tid har bragt en vis forbedring af situationen. Meget kan endnu ske, akkurat som meget endnu skete inden Berlin faldt i maj Lad mig blot nævne Warszawaopstanden, Ardenner-offensiven og V2-angrebene på London. Men selve udfaldet af anden verdenskrig ændrede sig ikke, akkurat som udfaldet af krigen i Irak næppe vil ændre sig. Før eller senere vil USA derfor blive tvunget til at forlade Irak som en besejret besættelsesmagt. Jeg vil her belyse hvorfor det vil ske ved at se på de militære, de politiske og de økonomiske konsekvenser af krigen og hvordan det til sammen udgør mit bud på læren af krigen i Irak. Den militære lære Hvorfor fejlede USA's militær så længe i at besejre de irakiske guerillaer? Det er formodentlig den gåde, som vil volde historikere de største problemer fremover. Ikke mindst fordi USA i starten af det 21. århundrede var og er den største militærmagt i verden med et forsvarsbudget, der overgår hele den øvrige verden til sammen. Alligevel gik den ellers så mægtige krigsmaskine i stå i den irakiske sand efter ellers ganske succesfuldt at have knust det irakiske militær i forbindelse med selve invasionen af Irak i marts og april Der er to årsager til, at USA's militær floppede i Irak i flere år: Vietnam-krigen og så en revolution i den måde, som guerillakrig i dag udkæmpes på. Den første årsag er den mest simple: USA's hær var i 2003 komplet uforberedt på oprørsbekæmpelse netop fordi det fra 1964 til 1973 havde deltaget i en tilsvarende guerillakrig i Vietnam, Laos og Cambodja. Prisen havde været døde amerikanske soldater, et politisk splittet USA og en dyb desillusion i de væbnede styrker. Alle 1

2 erfaringer fra krigen blev følgelig kylet i skraldespanden og kun i marinekorpset og i de amerikanske specialstyrker blev interessen for guerillakrig til en vis grad opretholdt. Den regulære hær prøvede i stedet at finde tilbage til sine rødder og i årene efter Vietnam-krigen genopbyggede USA sin hær til igen primært at udkæmpe konventionelle krige under ledelse af den brillante hærchef, general Creighton Abrams. Forbilledet blev Israel, som i 1967 og igen i 1973 havde udkæmpet succesfulde konventionelle krige mod sine arabiske naboer. Eftersom USA i halvfjerdserne stadig stod overfor tusindvis af sovjetiske kampvogne i Centraleuropa gav det også militær mening at forberede sig på en kommende konventionel krig, der måske ville blive optrappet til at omfatte kernevåben. Fremkomsten af nye, meget præcise våben og sensorer rummede samtidig i halvfjerdserne et potentielt løfte om, at konventionel krig igen kunne blive en mulighed. Noget som atombomben ellers syntes at have udelukket. Reelt var de militære reformer gammel vin på nye flasker: Israels taktiske og operationelle succeser byggede på tyske krigserfaringer med blitzkrieg, som USA nu kopierede. Så trods al snak om Airland Battle, Revolution in Military Affairs og Network-Centric Warfare (for blot at nævne nogle af de seneste tyve-tredive års buzzwords fra Pentagon), så var nyhedsværdien reelt begrænset. Som den amerikanske officer Andrew Bacevich nøgternt konstaterede: It was blitzkrieg, invented decades earlier by the Germans, more recently refurbished by the Israelis, now dressed up with somewhat longer range, somewhat more accurate, and somewhat more lethal weapons. 1 USA's militær oplevede sin stjernestund i forbindelse med Golfkrigen i 1991, da den med minimale tab fik jaget den sovjetisk-inspireret og bevæbnet irakiske hær ud af Kuwait. Det var nøjagtig den type krig det amerikanske militær ønskede at udkæmpe efter Vietnam. Samtidig indvarslede Golfkrigen i 1991 imidlertid også en gradvis erodering af nogle af de politiske konsekvenser af de føromtalte amerikanske militære reformer. En vigtig lære for mænd som general Abrams og en af hans efterfølgere general Colin Powell var, at hvis USA skulle i krig igen skulle det ske med maksimal styrke, på et klart politisk grundlag og med en klar exit-strategi. Dette blev opsummeret i hvad der senere blev kaldt Powell-doktrinen. Specielt som formand for USA's øverste militære ledelse the Joint Chiefs of Staff opnåede Powell fra 1989 til 1993 en stor politisk magt i Washington. Powell-doktrinens betingelser til militær magtanvendelse betød, at militær magt kun kunne bruges yderst sjældent og derfor var der i årene efter Sovjetunionens kollaps og fremvæksten af nye militære trusler en voksende kamp mellem Pentagon og civile ledere, der gerne ville gøre noget ved denne eller hin borgerkrig eller folkemord. Kort sagt: Klatte USA's militære magt væk i diverse småkrige. Som den daværende amerikanske FN-ambassadør og senere udenrigsminister Madeleine Albright engang sagde til general Powell om hvorvidt USA skulle intervenere i det tidligere Jugoslavien: What's the point of having this superb military that you've always been talking about if we can't use it? 2 Da officerer i USA er politisk udnævnte kan det næppe overraske, at efter Powells afgang var hans afløsere mere og mere politisk svage officerer, der ikke havde problemer med at parere ordre fra Washington. Da USA gik ind i Irak i 2003 havde det engang så magtfulde Joint Chiefs of Staff mistet det meste af sin politiske magt og den amerikanske leder af invasionsstyrken, general Tommy Franks drog i krig med et minimum af styrker. Rent faktisk var han heldig, at han trods alt fik så mange med: En overgang overvejede daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld en radikal plan fra den pensionerede amerikanske officer Doug McGregor, der ville invadere Irak med tre kampgrupper a soldater. Efterfølgende ville roen i Baghdad blive sikret med kun soldater. 3 De politiske motiver for en lille invasionsstyrke er evidente: Jo færre soldater, der kunne bruges til at vinde krigen, jo færre problemer ville Bush og Rumsfeld have med at sælge krigen 1 Bacevich side Ibid side Gordon & Trainor side

3 politisk i USA. Troen på USA's højteknologiske overlegenhed rummede samtidig også en mulighed for, at krig kunne udkæmpes billigere, bedre og med færre styrker end nogensinde set før og at militær magt derfor kunne bruges mere promiskuøst end nogensinde før. Det kan næppe overraske, at det appellerede til lederne i Washington. Det lykkedes da også at besejre den irakiske hær på kort tid, men den efterfølgende stabilisering af Irak gik fra begyndelsen galt, da USA's militær hverken havde styrker nok eller var organisatorisk forberedt på at udkæmpe en guerillakrig. Igen og igen søgte hæren at udkæmpe et konventionelt slag mod en fjende, som ofte sørgede for at forsvinde når de slog til. Overlegen teknologi kunne heller ikke kompensere for manglende efterretninger om en fjende, der efter forgodtbefindende kunne operere blandt civilbefolkningen. Selv meget sent inde i krigen forblev disse problemer uløste. I 2006 arbejdede der på den amerikanske ambassade i Baghdad, men deraf talte kun 33 arabisk og deraf igen kun 6 flydende. 4 Dette var imidlertid bare toppen af isbjerget: Alene i den militære efterretningstjeneste DIA var der kun 10 analytikere ansat, der havde mere end to års erfaringer i oprørsbekæmpelse. Det var ganske typisk, at personale løbende blev roteret rundt og på den måde blev ekspertise i oprørsbekæmpelse hindret opbygget. 5 Bureaukrati synes ofte at have udgjort et større problem for USA's sikkerhed end nogen ydre fjende. Trods vanskelighederne begyndte USA rent faktisk at opnå en vis succes i Irak i Den såkaldte surge -strategi betød, at USA øgede sine styrker i Irak til soldater og derfor kunne optræde betydelig mere offensivt i bl.a. hovedstaden Baghdad. 6 USA's styrker i Irak fik også en ny militær-leder, general David Petraeus, der som chef for 101. luftbårne division i Mosul i 2003 opbyggede de tidligste og bedste erfaringer med at engagere den irakiske lokalbefolkning i et konstruktivt samarbejde. Ret enestående for den amerikanske hær tilbage i USA har også været god at udnytte konsekvenserne af den sunni-shiitiske borgerkrig, som har raset siden 2006 og som har tvunget sunni-muslimerne til at søge amerikansk beskyttelse for at undgå, at de blev fuldstændig knust af de shiitiske militser. I bl.a. Anbar-provinsen kunne det amerikanske militær derfor overtale sunni-muslimerne til at fordrive al Qaida, som var ved at opbygge en base i provinsen. 7 Takket være denne del og hersk -politik har USA opnået en vis grad af stabilitet og fald i volden i løbet af 2007 og indtil videre et stykke ind i Men deri ligger så også, at USA på ingen måde militært kan siges at have knust oprøret kun fået guerillaerne til at slås mere indbyrdes. Det er derfor nødvendigt at se på hvilken fjende USA er oppe imod. Det er selv i dag en problematik, som ikke er blevet fuldt og helt forstået. Det kan næppe overraske, da det er begrænset hvor mange artikler de forskellige irakiske oprørsledere har fået publiceret i Perimeter eller vores eget Militært Tidsskrift. Som nævnt mangler USA de mest elementære forudsætninger for at indsamle efterretninger i Irak. Det kan med sikkerhed siges, at de irakiske oprørere trækker på mange forskellige inspirationskilder. Brugen af selvmordsterrorisme og vejsidebomber er således ikke kampformer, som var normale i Irak før 2003, men som i stedet før er blevet set brugt i bl.a. Libanon. Hvad der foregår lige nu mellem eksempelvis den iranske revolutionsgarde, shiamuslimske militser, sunni-muslimske militser, al Qaida og mange andre aktører er ikke klarlagt, men ideer og metoder synes trods indbyrdes fjendskab og modsætninger at blive delt og udvekslet uden problemer. Hvad der virker bliver brugt. En amerikansk forsker, John Robb, kalder det her for Open Source Warfare og forklarer hvorfor måske specielt muslimer synes at være specielt dygtige til den type krig: A great description of the dynamics of OSW (Open Source Warfare) is a bazaar. People are trading, haggling, copying and sharing. To an outsider it can look chaotic. It s so 4 The Iraq Study Group Report side Ibid side

4 different from the quiet intensity and strict order of the cathedral-like Pentagon. This dynamic may be why Arab groups were some of the first guerilla movements to pick up on this new method and apply it to warfare. 8 Robb sammenligner OSW med online-leksikonet Wikipedia, der dagligt bliver udbygget og opdateret af vidt forskellige brugere verden over og som har opnået en betydelig succes overfor mere etablerede online-leksikoner, som eksempelvis Encyclopedia Britannica. Fælles for oprørsgrupperne er, at de opererer meget decentralt og alligevel har en høj grad af slagkraft. Dette skyldtes, at Irak længe før invasionen flød i våben. 9 Da invasionen var overstået opløste amerikanerne det irakiske militær og Baath-partiet, og sendte på den måde titusinder ud i arbejdsløshed og dermed ind i guerillakrigen. Både styrken og svagheden i den irakiske oprørsbevægelse er, at den aldrig var og formodentlig aldrig vil være i stand til at samle sine styrker til et samlet, koordineret angreb. Det vil altid være en masse fragmenter, som kæmper mere eller mindre autonomt i en række nålestiksaktioner. Men af samme grund vil USA's militær heller aldrig kunne koncentrere deres ildkraft mod et samlet mål, som de ellers ville gøre i en konventionel krig. Der er intet Schwerpunkt i Irak, som USA kan identificere med sine sensorer og ramme med sine præcisionsvåben. Denne type krig er skræmmende billig. Det kan koste ned til 50 dollars at bygge en vejsidebombe, der kan smadre en Humvee-køretøj eller en Bradley-mandskabsvogn. 10 Til sammenligning kan det nævnes, at USA's kongres i 2006 delegerede 2 milliarder dollars til at udarbejde modforanstaltninger til bekæmpelse af vejsidebomber. 11 De irakiske guerillaer har desuden noget, som USA ikke har: Tid. Der er et konstant og vedvarende pres på de amerikanske beslutningstagere på at finde en løsning på Irak-krigen og hele tiden skal Washington forholde sig til et nyt valg i USA. Det problem har de irakiske guerillaer ikke. Endelig slider guerillaerne på en fjende, som ikke kan forstærkes. På godt og ondt var den amerikanske hær skabt af asken fra Vietnam-krigen en professionel blitzkriegs-hær, der bedst ville kunne klare at udkæmpe hurtige knock-out krige. Ikke langvarige guerillakrige som set i Irak, der systematisk tærer på det amerikanske militær. Pga. fraværet af værnepligt kan USA's ledere ikke tvinge unge amerikanere til Irak og må derfor i høj grad gøre brug af de samme soldater igen og igen. USA har kun mistet lidt over soldater siden 2003, men knap er blevet såret. 12 Dertil kommer så de skjulte tabstal. Eksempelvis har TVstationen CBS i 2005 fundet frem til, at i gennemsnit begår 120 amerikanske Irak-veteraner selvmord hver uge. Det er over om året. 13 Det siger sig selv, at det er uholdbart i længden. USA's militær vil ikke bryde sammen, men der vil ske et gradvist fald i effektiviteten og i længden måske også soldaternes moral. Den militære lære af krigen i Irak er derfor ikke god for den vestlige verden: Vi er ved at tabe. Kun ved politisk at splitte de irakiske oprørsgrupper fra hinanden har vi fået en vis stabilitet. Det er bedre end ingenting og det amerikanske militær under ledelse af general Petraeus fortjener trods alt ros for disse resultater. Men det udgør ikke nogen afgørende sejr. Krigen i Libanon i 2006 og den nuværende krig i Afghanistan peger på, at problemet ikke er isoleret til Irak. Det er ikke erkendt endnu, men vi står overfor en veritabel militær krise, som kan sammenlignes med den krise adelige 8 Robb side Den britiske journalist Patrick Cockburn fortæller i bogen The Occupation, at da Saddam Hussein på et tidspunkt i halvfemserne tilbød at købe våben fra stammer i Sydirak kom en af dem frem med tre kampvogne formodentlig fra krigen mellem Iran og Irak som de var parate til at sælge til regeringen i Baghdad for en pæn portion penge. Der var med andre ord aldrig nogen irakisk stat med et klart voldsmonopol selv længe før invasionen i Robb side The Iraq Study Group Report side Jeg ved ikke, om der er blevet lavet en samlet undersøgelse af hvor mange amerikanske soldater der har begået selvmord efter at have tjent i Irak. 4

5 riddere stod overfor, da de pludselig oplevede at blive fældet af bønder bevæbnede med langbuer i Hundredeårskrigen i Europa i det 14. århundrede. Hvis dette problem ikke bliver løst tilfredsstillende er Vestens sikkerhed for alvor i fare. Den politiske lære En dag fortjener en vigtig undersøgelse at blive lavet: Nøjagtig hvor meget af det der skete i Irak handlede egentlig om Irak? Hvor meget handlede i stedet ikke om indenrigspolitik i USA, Storbritannien eller for den sags skyld Danmark? I USA har indenrigspolitiske hensyn flere gange grebet ind i krigsindsatsen i Irak og hele slag er blevet spinnet for at få det til at se bedst ud politisk. Et eksempel: I marts 2004 blev fire amerikanske contractors 14 dræbt i byen Fallujah da de blev lokket i et baghold og efterfølgende lynchet. Det amerikanske marinekorps der var ansvarlig for sikkerheden omkring Fallujah ønskede at løse episoden med en politi-lignende operation inde i byen. I stedet blev den ansvarlige general James Mattis beordret til at gå ind i byen med en hel division. Det var reelt det samme som at beordre et storangreb mod en by, der havde indbyggere og mindst oprørere. Angrebet blev indledt og amerikanske marinesoldater måtte efterfølgende kæmpe hus til hus i Fallujah mod en fjende, der både var beslutsom og velbevæbnet. Netop da general Mattis i begyndelsen af april var tæt på at have fået kontrol med byen fik han ordre om at stoppe angrebet og trække sig ud af byen. Åbenbart var nogle embedsmænd i Washington begyndt at blive bekymret for, at de civile tab i Fallujah truede med at ødelægge støtten til besættelsen af Irak. Mattis var rasende og det er symptomatisk for de kaotiske forhold i Bush-regeringen, at selv flere år efter slaget var det uklart hvem der egentlig gav ordre om at stoppe angrebet. 15 Faktum er, at de irakiske oprørere vandt en enorm psykologisk sejr over marinekorpset, som et halvt år senere i november 2004 igen blev beordret til at storme Fallujah. Denne gang for rent faktisk at indtage byen. 16 Slaget om Fallujah i marts-april 2004 er ret beset bare toppen af isbjerget. En bedre koordination mellem de civile og militære aktører har altid været et forbillede i et demokrati og måske vil det lykkes bedre under præsident Bushs efterfølger. Men derved løber USA og dermed også hele den vestlige verden en reel risiko for, at misse den virkelige politiske lære af krigen i Irak: Hvorfor USA overhovedet gik i krig i det land. Selv i dag efter at have læst en håndfuld bøger, snesevis af artikler og sågar rejst i Mellemøsten forstår jeg ikke helt selv hvad der skete i , som gjorde det pinedød nødvendigt for USA at gå ind i Irak. Den centrale begrundelse de irakiske masseødelæggelsesvåben var en gammelkendt problematik og forekom oprigtig talt ikke særlig alarmerende i For selv den mest middelmådige iagttager måtte det stå klart, at Irak efter mere end et årtis sanktioner og to store krige, samt ej at forglemme konstante amerikanske 14 En contractor er det moderne ord for en privat soldat eller en lejesoldat om man vil. Siden den kolde krigs afslutning er en veritabel industri vokset op, som lever af at levere serviceydelser til ikke mindst det amerikanske militær. Eksempelvis har A.P. Møller et amerikansk datterselskab, der har specialiseret sig i at sejle med krigsmateriel for den amerikanske flåde. En tredjedel af det amerikanske invasionsstyrkes udstyr blev sejlet til Mellemøsten i på dansk-ejede skibe. Andre firmaer som eksempelvis Blackwater i USA har specialiseret sig i mere militære opgaver og overvejer lige nu at opstille egentlige kampenheder i brigade-størrelse. 15 Blot for at nævne et eksempel på tilstandene i Bush-regeringen, så var kommunikationen mellem Pentagon og det Nationale Sikkerhedsråd så dårlig i 2003, at regulære spioner fra NSC blev sendt over til Pentagon for at finde ud af hvad der foregik. Det er uklart om NSC og Pentagon er blevet bedre til at tale med hinanden i dag. 16 Ricks side & For at forstå dette er det nødvendigt at tænke på masseødelæggelsesvåben som et militært våben. For at de skal kunne bruges effektivt skal de produceres og lagres effektivt, soldater skal trænes i at bruge dem, der skal være effektive fremføringsmidler etc. Stort set intet af det var til stede. Tværtimod var Saddam Hussein så panisk rædselsslagen for et militærkup, at han forbød selv divisioner stationeret ved siden af hinanden at have kontakt med hinanden. Straffen for at bryde dette var døden. Intet af dette var ukendt for vestlige efterretningstjenester i

6 bombardementer, kun var skyggen af en stat. Den britiske journalist Patrick Cockburn erindrer, at han engang i Baghdad et par år før invasionen overværede en parade med Saddam Husseins elitesoldater, der marcherede frem i ceremonielle uniformer med hvide handsker. Det var først da de kom tæt nok på, at han kunne se, at de hvide handsker i virkeligheden var hvide sportssokker. 18 Når Saddam end ikke kunne levere handsker til sine elitesoldater til ceremoniel brug forekommer det besynderligt, at nogen skulle tro i ramme alvor, at irakerne havde et mægtigt militært arsenal, som var på nippet til at futte hele Mellemøsten af. Det hjalp heller ikke på troværdigheden, at Bushregeringen igen og igen selv længe før krigen brød ud blev grebet i at lyve. I september 2002 erklærede præsident Bush og den britiske premierminister Tony Blair eksempelvis, at en rapport fra atomenergikommissionen IAEA viste, at Irak nu kun var seks måneder fra at kunne lave kernevåben. Vesten måtte derfor slå til nu. En talsmand for IAEA erklærede efterfølgende, at der aldrig havde været nogen rapport, der sagde noget sådant. Det burde have været en tophistorie i alverdens medier, men det druknede i lignende misinformation. 19 Selvom det ikke kan påvises direkte tror jeg, at den virkelige årsag til krigen var en kombination af frustration over, at Saddam Hussein i årevis havde unddraget sig USA's magt. Saddam Husseins synd var ikke masseødelæggelsesvåben, men selve det, at han overlevede krigen i 1991 ved magten. Dette var en ydmygelse for USA. Ydermere havde krigen mod terror efter 2001 politisk frigjort den amerikanske præsident, der nu kunne anvende militære styrker mere eller mindre som han ville. Der var så endelig det problem, at efter invasionen af Afghanistan var der ikke rigtig nogen oplagt fjende for USA at slå til imod. Al Qaida og Taliban var på flugt og størstedelen af USA's væbnede styrker kampklare og i topform stod ubenyttede hen. Hvorfor ikke bruge dem mod en diktator, som alligevel var svækket? Olien i undergrunden spillede sandsynligvis en rolle i disse overvejelser, men mere på et overordnet plan: Dvs. Iraks politiske betydning set i forhold til en region, som havde stor strategisk betydning på grund af olien. Der er mig bekendt ingen kilder der siger, at selve Iraks olie var målet. Det mest skræmmende var, at tilsyneladende var der ingen grænser for hvor langt de civile ledere ville gå for at få deres krig. I 2002 sonderede embedsmænd fra Pentagon eksempelvis muligheden for, at sende specialstyrker ind i det nordlige Irak (der var under amerikansk beskyttelse) og fremprovokere kampe mellem irakiske styrker og kurdiske guerillaer. USA kunne herefter gribe militært ind mod Irak. USA's militær sagde nej til ideen, men endte i stedet med at gå i krig på grund af en anden og endnu større løgn. 20 Det skræmmende er så, at ingen øjensynlig har lært noget af det her. Allerede et år efter invasionen af Irak i marts 2004 var hele sagen om masseødelæggelsesvåben så tilpas langt væk fra folks bevidsthed, at præsident Bush offentligt kunne joke med den frugtesløse jagt på disse våben. Ved en sammenkomst for journalister fra radio og TV viste præsidenten fotos af ham lede efter masseødelæggelsesvåben under stole og borde i Det Ovale Værelse. Forsamlede amerikanske journalister morede sig glimrende. 21 I 2007 rumlede krigstrommerne igen denne gang mod Iran. Iran er blevet en populær syndebuk i USA for alt hvad der er gået galt for USA i Mellemøsten og specielt for fiaskoerne i Irak. I en propaganda-kampagne, der havde skræmmende lighedspunkter med optakten til invasionen af Irak, blev det iranske atomprogram fremstillet som om, at det styrede direkte mod et kernevåben. Rimeligvis skal det siges, at Irans atomprogram sagtens kan tænkes at have et skjult militært sigte og at Iran jo længere de når frem med deres civile program desto hurtigere kan skifte over til et militært program. 22 Præsident Bush var i hvert fald ikke sen til at 18 Cockburn side Gordon & Trainor side Et land som Japan har ikke kernevåben, men en så stor atomindustri og i øvrigt også moderne fremføringsmidler som ballistiske raketter og kampfly. Såfremt Japan ville det kunne de i løbet af meget kort tid (måske en uge) lave deres 6

7 drage de værst tænkelige konsekvenser af Irans intentioner og erklærede i oktober 2007 følgende: I've told people that if you're interested in avoiding World War III, it seems like you ought to be interested in preventing them from having the knowledge necessary to make a nuclear weapon. 23 Troen på, at Iran var tæt på at blive en atommagt var alment accepteret (også selvom IAEA foretog hyppige inspektioner i Iran) og den republikanske præsidentkandidat John McCain jokede endda med USA's vilje til at stoppe atomprogrammet da han på et vælgermøde i april 2007 parodierede en Beach Boys-sang ved at synge bomb, bomb, bomb, bomb, bomb Iran. 24 På et republikansk vælgermøde i juni 2007 erklærede flere af de præsidentkandidater sig endog villige til at bruge atomvåben i et forebyggende angreb for at stoppe Iran fra at få kernevåben. Her blev det trods alt for meget for en af kandidaterne kongresmanden Ron Paul der protesterede over det absurde i at true Iran med en atomkrig: We in the past have always declared war in the defense of our liberties or go to aid somebody, but now we have accepted the principle of preemptive war. We have rejected the just- war theory of Christianity. And now, tonight, we hear that we re not even willing to remove from the table a preemptive nuclear strike against a country that has done no harm to us directly and is no threat to our national security! I mean, we have to come to our senses about this issue of war and preemption and go back to traditions and our Constitution and defend our liberties and defend our rights, but not to think that we can change the world by force of arms and to start wars. 25 Naturligvis endte det hele med at ramle sammen. Denne gang blot inden bomberne var faldet. USA er trods alt ikke Sovjetunionen og i december 2007 fremlagde samtlige 16 amerikanske efterretningstjenester deres samlede National Intelligence Estimate (NIE) om Irans atomprogram og konstaterede, at Iran ikke siden 2003 havde arbejdet på et atomvåben og følgelig var flere år fra at kunne udvikle et kernevåben. 26 Selvsagt var dette i lodret modstrid med hvad bl.a. præsident Bush havde sagt. Dette bør ikke overraske, for de amerikanske efterretningstjenester i almindelighed og CIA i særdeleshed fik skylden for fiaskoen omkring de irakiske masseødelæggelsesvåben efter Der var øjensynlig en fast vilje blandt the spooks om, at det ikke skulle ske igen. Modstanden mod krig er ikke begrænset hertil: Ifølge den amerikanske journalist Seymour Hersh mødtes præsident Bush i december 2006 med de vigtigste militære ledere i Pentagon for at diskutere hans intention om, at bombe Iran. Alle de militære ledere var imod ideen om luftangreb, ikke mindst fordi USA ville have svært ved at forhindre et ødelæggende iransk modangreb. 27 Ikke at det så har forhindret, at strømmen af misinformation om Irans onde hensigter er fortsat: I marts 2008 gennemførte guerillaer flere raket- og morterangreb ind i regeringskvarteret (den såkaldte grønne zone ) i Baghdad. General Petraeus gav prompte og uden bevis Iran skylden. 28 Dette er ret interessant, for blot et par uger forinden havde den iranske præsident Mahmoud Ahmedinejad besøgt Baghdad og fået en modtagelse værdig for en statsmand. 29 Og hvorfor ikke? Det er i høj grad pro-iranske politikere der i dag sidder ved magten i Baghdad og styrer centrale dele af første, meget primitive atombombe. Mere sofistikerede våben, der kunne sidde på toppen af et missil ville kræve et par måneder eller op til et år transcript.html?_r=2&adxnnl=1&oref=slogin&adxnnlx= vqts5o5w91yb6zbr9uwreq&pagewanted=print Det skal i den forbindelse erindres, at USA's styrker i Irak er afhængige af lange forsyningslinjer fra Kuwait til baserne i selve Irak. Forsyningslinjer, der går gennem primært shiitiske områder under kontrol af ofte pro-iranske militser. De danske styrker i det sydlige Irak er trukket ud og briterne er på vej ud, så disse forsyningslinjer er endnu mere udsatte end de var før

8 regeringsapparatet. Shiiterne udgør flertallet af Iraks befolkning og historisk har de altid haft tætte bånd til Iran, så det er ret beset en naturlig situation, at de tætte bånd er blevet gendannet efter Saddams fald. Blot ikke for amerikanerne. Trods alt er den politiske lære af krigen i Irak alvorlig. Ingen blev stillet til regnskab for den åbenlyse misinformation om Iraks masseødelæggelsesvåben, der blev brugt som påskud for krigen. Måske fordi krigen ville være kommet uanset hvad. USA's politiske ledere har indrømmet taktiske fejl, men ikke selve det forhold, at de overhovedet gik i krig. Tværtimod var USA's ledere både de nuværende og kommende mere end villige til at støtte optakten til en ny runde krig mod et helt nyt land i Det er positivt, at efterretningstjenesterne i 2007 var ærlige omkring Irans atomprogram, men det er også deprimerende, at vi i realiteten er nede til det punkt, hvor enten spioner eller generaler er de eneste som kan forhindre krig med deres ekspert-udsagn. Ikke den folkevalgte præsident, ikke Kongressen, ikke de mere eller mindre frie medier. Generaler og efterretningsfolk kan til syvende og sidst armvrides til at sige hvad politikerne ønsker at høre og under alle omstændigheder er det ikke sundt for et demokrati, at de skal kunne afgøre om der bliver krig eller ej. Den økonomiske lære For at forstå økonomien bag Irak-krigen er det klogt at tænke meget enkelt: Du kan som borger i Danmark låne nærmest ubegrænset mængder af penge og få en stor kassekredit. Men en skønne dag skal du betale tilbage og jo mere du skylder, jo mere skal du betale tilbage. Samtidig begrænser du din evne til at låne flere penge. Den samme logik gælder for krigen i Irak. Krig kan typisk føres ved enten at hæve skatterne, tære på allerede eksisterende reserver, udplyndre fjenden eller ved at låne. I USA i 2003 var det politisk upopulært at hæve skatterne og der var ikke rigtig nogen reserver at tære af, akkurat som ingen rigtig kunne forsvare et synspunkt om at udplyndre Irak, så håbet var, at Irak kunne betale for sin egen rekonstruktion efter krigen gennem olie-indtægterne. Det er i øvrigt mig bekendt det eneste område, hvor USA's ledere ville indrømme, at olien i Irak skulle spille en rolle i deres overvejelser om at gå i krig. I praksis betød guerillakrigen efter invasionen, at oliesektoren i Irak kun langsomt kom i omdrejninger igen og i stedet måtte USA sende en strøm af penge til Irak. En analyse fra marts 2008 viser, at USA nu i gennemsnit bruger 12 milliarder dollars om måneden på at føre krig i Irak. I september 2008 forventes den samlede pris for krigen i Irak siden 2003 at være på 845 milliarder dollars. En amerikansk økonom og nobelprismodtager ved navn Joseph Stiglitz anslog ved en kongreshøring i januar 2008, at den samlede pris for krigen i Irak kunne ende med at komme op på 5 trillioner dollars. 30 En væsentlig årsag er, at eksempelvis prisen på olie er steget meget, hvilket ironisk nok igen skyldes, at de fortsatte kamphandlinger i Irak hæmmer genopretningen af den irakiske olieproduktion. Samtidig bruger amerikanske styrker mere brændstof, fordi de konstant bliver nød til at forøge pansringen af deres køretøjer for at beskytte dem mod vejsidebomber. Alene i 2007 brugte amerikanske styrker over 3.7 milliarder liter olie. For at gøre ondt værre har USA's Kongres i 2007 besluttet at bestille særligt pansrede køretøjer til erstatning for den gængse Humvee-køretøjer (en slags jeep), der vil køre endnu kortere på literen på grund af den massive pansring. Samtidig vil disse køretøjer i sagens natur kræve en forøgelse af den logistiske kapacitet, fordi de skal holdes forsynet med brændstof, hvilket igen vil koste dyrt i brændstof og penge. 31 Det interessante er, at krigen i Irak faktisk ikke er så dyr i den store sammenhæng. Allerede i dag er Irak-krigen dyrere end eksempelvis Vietnam-krigen i sin tid var (i 2007-dollarpriser), men hvis det ses i forhold til BNP ser tallene en del anderledes ud, fordi USA's økonomi simpelthen er blevet

9 større i de seneste årtier: Anden verdenskrig kostede 30 procent af USA's BNP, Korea-krigen kostede 14 procent af USA's BNP, Vietnam-krigen 9 procent af BNP og den nuværende krig i Irak fylder til dato kun 1 procent af BNP. Eller sagt på en anden måde: Selvom Irak-krigen er exceptionelt dyr, så kan USA indtil videre godt betale for den. Det problematiske er, at da det tidligt stod klart, at Irak ikke ville kunne betale for den amerikanske tilstedeværelse i Irak er omkostningerne i stedet blevet dækket ved at låne penge fra udlandet. Det interessante er derfor, om USA kan fortsætte med den luksus i en tid hvor den amerikanske økonomi er godt inde i en økonomisk krise. Eller om udlandet vil blive ved at med at låne USA penge når de måske aldrig får dem igen. 32 Irak kan heller ikke ses isoleret fra den pris, som USA i øvrigt må betale for at være en supermagt. Snarere er krigen i Irak toppen af et isbjerg, som blot vokser og vokser. USA's forsvarsbudget var i 2007 på 439 milliarder dollars eller 3. 7 procent af BNP og hvor mærkeligt det end lyder rummer det tal ikke udgifterne for krigene i Irak eller Afghanistan. Eller andre væsentlige udgiftsposter, som eksempelvis USA's kernevåben-arsenal (der er underlagt Energiministeriet). Alligevel repræsenterer dette tal alene 19 procent af det føderale budget i USA. 33 Samtidig med står USA's anstrengelser med at opretholde og udbygge sin militære kapacitet ikke mål med hvad USA's fjender yder. Daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld indrømmede i et memo fra oktober 2003, at han ikke troede på, at resultaterne af USA s krigsindsats stod mål med udgifterne. Han skrev om al Qaida, men hans synspunkter kunne lige så godt gælde for de irakiske guerillaer: Today, we lack metrics to know if we are winning or losing the global war on terror. Are we capturing, killing or deterring and dissuading more terrorists every day than the madrassas and the radical clerics are recruiting, training and deploying against us? Does the US need to fashion a broad, integrated plan to stop the next generation of terrorists? The US is putting relatively little effort into a long-range plan, but we are putting a great deal of effort into trying to stop terrorists. The cost-benefit ratio is against us! Our cost is billions against the terrorists' costs of millions. 34 Som sagt: USA s økonomi er i dag større end det var under den kolde krig. Derfor kan USA bedre absorbere tabene. Men det skal igen nævnes, at mange af de penge USA fører krig for er lånte penge fra udlandet og at det øger omfanget af et budget-underskud, der i forvejen er mildest talt betragteligt: For nuværende har USA en budget-underskud på 9,3 trillioner dollars eller 36,8 procent af sit BNP. 35 Hertil kommer så et interessant spørgsmål: Hvis USA i morgen trækker sig ud af Irak kan i hvert fald en væsentlig udgiftspost reduceres på det føderale budget. Men omvendt hvad hvis krigen i Irak bliver suppleret med en krig mod præstestyret i Iran? Eller en optrapning af krigen i Afghanistan til at omfatte det atombevæbnede Pakistan? Eller en intervention et helt andet sted? Eller hvad hvis USA's tilstedeværelse i Irak bliver nød til at fortsætte i årtier endnu? Den republikanske præsidentkandidat John McCain har erklæret sig villig til at blive i Irak i op til hundrede år. Det er ikke så vanvittigt som det lyder når det betænkes, at USA har haft tropper i Japan og Tyskland siden Men endnu mere sandsynligt er det, at USA på et eller andet tidspunkt vil blive tvunget til at slå til nye steder for at nedkæmpe al Qaida og for nuværende virker specielt Pakistan er som en oplagt ny slagmark. Den demokratiske præsidentkandidat Barak Obama har således gjort sig til en talsmand for amerikanske angreb ind i Pakistan for at nedkæmpe Taliban og al Qaida. 36 Det er med andre ord programmeret i den nuværende amerikanske udenrigspolitik, at

10 før eller senere vil USA være nød til at intervenere i et andet land for at bekæmpe USA's fjender der. 37 Samlet set er den økonomiske lære derfor måske den vigtigste lære for USA. Isoleret set kan USA uden problemer føre krig i Irak, men hvis det sammenkædes med de øvrige militære udgifter begynder vanskelighederne at tårne sig op. USA's status som supermagt har altid kostet eksorbitante summer af dollars, men i modsætning til Sovjetunionen kan USA ikke længere realistisk regne med at udsulte sine fjender økonomisk. Tværtimod løber USA i dag risikoen for at blive ramt af en alvorlig økonomisk krise og måske endog gå bankerot på længere sigt. I så fald ville de amerikanske soldater opleve hvad de sovjetiske styrker oplevede tilbage i 1991 i Østeuropa: Ingen løn, ingen penge til at de kunne komme hjem og ingen bolig eller job når de kom hjem. Det er endnu fremtidssnak og en læser vil være tilgivet for at synes, at tanken om et bankerot USA er langt ude, men i længden kan den amerikanske supermagt ikke fortsætte med at yde så meget som tilfældet er nu. Enten bliver USA nød til at skære ned eller gå ned med flaget. USA kan ikke i længden tillade sig en luksus som krigen i Irak. Konklusion Krigen i Irak er ikke afsluttet endnu, men som det fremgår, er det ikke for tidligt allerede nu at drage et par vigtige erfaringer fra krigen. Både en militær, en politisk og en økonomisk. Til sammen rejser det et dystert billede af USA's evne til at opretholde sin dominerende plads som verdensmagt i det 21. århundrede. Og dermed også hvor klogt det egentlig er i længden for et land som Danmark at læne sig så massivt op ad USA i udenrigspolitik som vi har gjort i de senere år. Moralsk har USA allerede fejlet og hvis det var Serbien der havde opført sig sådan i Irak mellem 2003 og 2008 ville de pågældende politiske og militære ledere allerede sidde foran krigsforbryderdomstolen i Haag. USA har imidlertid kun på et rent taktisk niveau demonstreret vilje til at lære af sine fejl. Politisk har USA aldrig draget nogen konsekvens af den kendsgerning, at landet gik i krig med Irak på løgnagtige præmisser og tværtimod rykkede USA i 2007 ubehagelig tæt på en militær konfrontation med Iran på nogenlunde samme løgnagtige grundlag som med Irak i Vi er reelt nede til det punkt, at kun bureaukratisk modstand fra Pentagon og de amerikanske efterretningstjenester udgør en effektiv antikrigsbevægelse i Washington. Endelig er USA op mod en fjende i Irak, som systematisk dræner den amerikanske statskasse for gigantiske summer og selv fem år efter krigens start er det uklart hvordan en succes egentlig skal frembringes. USA løber også hele tiden risikoen for, at blive draget ind i nye interventioner i jagten på al Qaida. Tegnene fra lignende konflikter i Afghanistan og Libanon er de samme: Vi taber fordi vi ikke vinder også selvom de færreste vestlige ledere vil indrømme det. De politiske konsekvenser af et nederlag i Irak og specielt hvis det bliver kopieret i Afghanistan og andre steder vil være enorme og for alvor bringe den vestlige verden i fare medmindre vi kan finde en måde at indrette os, som kan skabe sikkerhed uden at læne os op ad USA's ineffektive og bekostelige krigsmaskine. Dette er det centrale budskab om krigen i Irak: Vores sikkerhed kan ikke afhænge af en gruppe ledere i Washington, som har handlet kriminelt og inkompetent, og som ikke kan stilles til regnskab for deres fejltagelser. For der er mennesker derude, som rent faktisk ønsker, at knuse den vestlige civilisation, men i stedet for at ødelægge dem har USA med sine katastrofale handlinger tværtimod styrket deres sag og bragt Vesten faretruende tæt på et nederlag. 37 Rent faktisk har USA's militær allerede i mindre omfang gennemført artilleriangreb og luftangreb ind over grænsen til Pakistan og trods modstand fra Pakistans ledelse. 10

11 Kilder bøger: 1. Andrew Bacevich: The New American Militarism How Americans Are Seduced by War. Oxford University Press James A. Baker & Lee H. Hamilton: The Iraq Study Group Report. Vintage Patrick Cockburn: The Occupation War and Resitance in Iraq. Verso Michael Gordon & Bernard Trainor: Cobra II The Inside Story of the Invasion and Occupation of Iraq. Atlantic Books Thomas E. Ricks: Fiasco The American Military Adventure in Iraq. Penguin Books John Robb: Brave New War the Next Stage of Terrorism and the End of Globalization. Wiley Kilder på internettet: 1. Antiwar.com 2. BBC News 3. CBN News 4. CBS News 5. CNN News 6. Christian Science Monitor 7. Fox News 8. The Times 9. The American Conservative 10. The Nation 11. The New York Times 12. The US debt clock på 13. The Washington Post 14. USA Today 15. Wikipedia 16. Youtube 11

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred.

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Medierne skal holde øje med magten. De skal afsløre løgne og ulovligheder de skal være demokratiets vagthunde, de skal

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

altid. Fordi den egentlige magt ejer dette storslåede propagandaapparat og bestemmer hvad, der skal gentages igen og igen og hvad, der er tabu.

altid. Fordi den egentlige magt ejer dette storslåede propagandaapparat og bestemmer hvad, der skal gentages igen og igen og hvad, der er tabu. 1 Der ligger en vittighedstegning på Facebook. Den forestiller en mor, der går med sin lille dreng i hånden. Han spørger: Mor, hvorfor er der krige? Og hun svarer: Fordi vi bliver styret af en lille gruppe

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Danmark alene i verden

Danmark alene i verden Danmark alene i verden Danmark har siden 1949 været allieret med USA, men hvad stiller vi op, hvis USA ikke længere kan leve op til den rolle, som vi forventer af dem og hvad vil der komme i stedet for

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk Tekster om Irak efter krigens start TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Avisartiklerne

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst.

Læs mere

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan?

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan? Spørgsmål og svar Her følger svar på en række aktuelle spørgsmål vedrørende dokumentarfilmen Den hemmelige krig efterfulgt af en række spørgsmål og svar vedrørende TV Avisens opfølgende dækning. Spørgsmål

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten?

Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten? ANALYSE March 2011 Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen Hvilken rolle har militæret spillet i de omvæltninger, vi har set i Mellemøsten i de seneste måneder og

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark?

Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark? DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief 34 Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark? Dan Brømsøe Termansen,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

HADETS DANSKE PROFETER

HADETS DANSKE PROFETER HADETS DANSKE PROFETER I Danmark er der et antal personer, som har gjort det til deres levevej at sprede løgn og had mod NATOS hovedfjende: Rusland. Det kalder man for russofobi. Disse mennesker vil helst

Læs mere

Hvorfor opfatter USA Irak som en trussel? Major Peter Sangiorgio

Hvorfor opfatter USA Irak som en trussel? Major Peter Sangiorgio Hvorfor opfatter USA Irak som en trussel? Major Peter Sangiorgio December 2002 1 HVORFOR OPFATTER USA IRAK SOM EN TRUSSEL? Indledning. Der har siden 11. september 2001 været et stadig stigende ønske i

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

De lette krige og de hårde sejre

De lette krige og de hårde sejre DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief De lette krige og de hårde sejre Mikkel Vedby Rasmussen December 2004 Dette brief

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

DARUMA management & consulting

DARUMA management & consulting DARUMA management & consulting Tanker til eftertanke Tanker til eftertanke er en samling budskaber, vi selv har forfattet eller ladet os inspirere af fra anden kilde. Det er bevidst, der ikke er angivet

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Jeg er glad for at få lov til at stå her i foran alle jer frontkæmpere og fredselskere. Se at der er vilje og vej.

Jeg er glad for at få lov til at stå her i foran alle jer frontkæmpere og fredselskere. Se at der er vilje og vej. Grüs Gott venner. Alle, der ser Drengene fra Angora, har selvfølgelig set Simon Kvam sige farvel. Det gør han på sydtysk. Og det lidt specielle ved den hilsen er, at den både betyder goddag og farvel.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Tema KRIG. 12 bøger. der kan holde dig vågen om natten

Tema KRIG. 12 bøger. der kan holde dig vågen om natten Tema KRIG 12 bøger der kan holde dig vågen om natten w Der findes mange former for krige. Nogle udkæmpes på slagmarken, andre er usynlige krige mellem stormagter og atter andre finder sted i psyken hos

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: 1. maj har i over 100 år været arbejderbevægelsens internationale kampdag. Denne dag markeres det verden over, at vi IKKE er i samme båd. Det er første

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere