Finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM"

Transkript

1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sofie Andersen Dan Knudsen 27. februar 214 i ADAM Resumé: I forlængelse af papiret SOA23114 forsøges det at lave en finanspolitisk reaktionsfunktion baseret på fremadskuende forventninger og leadede variable. soa27214 Nøgleord: jul13, finanspolitisk reaktionsfunktion Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.

2 2 Indledning I SOA23114 blev det vist, hvordan man i Gekko kan bruge leadede variable til at modellere fremadskuende forventninger. I forlængelse heraf og i forlængelse af kritikken i Finansredegørelsen 214 af, at ADAM ikke har en finanspolitisk reaktionsfunktion, vil nærværende papir forsøge at bygge en finanspolitisk reaktionsfunktion ind i ADAM ved hjælp af fremadskuende forventninger og leadede variable. Det skal dog her nævnes, at de tekniske problemer, der blev nævnt i SOA23114, endnu ikke er løst, hvilket også giver problemer for nærværende papirs analyse. En finanspolitisk reaktionsfunktion skal sørge for, at en given finanspolitik er holdbar ved at få finansieret ubalancer i det offentliges økonomi. Funktionen laves for staten, da denne ultimativt er buffer for både kommuner og regioner. Man kan også forsøge at lave en finanspolitisk reaktionsfunktion i kommunedelen af modellen det er dog mindre afgørende og vil ikke blive forsøgt her. At have en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM kan give god mening af flere grunde. For det første vil en finanspolitik, der oparbejder stadigt stigende gæld (eller formue), ikke være holdbar i længden. Derfor vil det være mest realistisk at have noget i modellen, som sørger for at balancerne er holdbare. For det andet påvirkes ADAMs reaktion og tilpasningstid af, om stød til økonomien finansieres. Man kan kritisere en finanspolitisk reaktionsfunktion for, at den altid vil finansiere stød på sammemåde. Det burde dog kunne laves, så man kan vælge finansieringskilden alternativt have forskellige reaktionsfunktioner, alt efter hvor ubalancen kommer fra. Til at starte med vil vi dog fokusere på at få en enkelt reaktionsfunktion til at fungere. Et af problemerne med en reaktionsfunktion, der skal kunne virke for alle mulige stød, er, at der er forskel på, hvor hurtigt gæld/formue akkumuleres i de forskellige eksperimenter. For nogle eksperimenter vil formuekvoten starte med at bevæge sig i den forkerte retning i forhold til hvilken retning, den ender med at bevæge sig i. Dette bliver et problem, hvis reaktionsfunktionen reagerer for hurtigt, så reaktionsfunktionen f.eks. giver konjunkturmedløb. I andre tilfælde er det vigtigt, at f.eks. skatterne reagerer hurtigt, da der ellers vil blive akkumuleret for meget gæld til, at skatterne kan indhente forskellen. Hvordan man bygger en finanspolitisk reaktionsfunktion Vi vil forsøge at lave en finanspolitisk reaktionsfunktion, der skaber finanspolitisk holdbarhed ved automatisk at hæve indtægter eller sænke udgifter i modellen.

3 3 Man kan bruge forskellige målvariable f.eks. den offentlige formuekvote, wn_o/y, den offentlige budgetsaldo som BNP kvote, tfn_o/y, eller den primære saldo som kvote, (tfn_o-tin_o)/y. En holdbar finanspolitik ses grafisk ved, at forløbet er vandret. Det nuværende grundforløb for modellen juli 13 ses i Figur 1. Her er finanspolitikken ikke holdbar men underfinansieret. Når finanspolitikken ikke er holdbar, kan man gøre forskellige ting. I hvert fald to reelle og en mere modelteknisk. Den første er, at man kan mindske det offentliges udgifter, f.eks. ved at fyre offentligt ansatte. Den næste er at hæve skatter. Det er ikke ligegyldigt for gældskvotens stabilitet hvilken skat, der hæves eller hvordan. Man kan godt ende med at rykke i flere håndtag for at få modellen til at give et holdbart og stabilt forløb. Det tredje håndtag er mere teknisk, og det går ud på at rykke rundt på overførsler mellem sektorer. Figur 1 Grundforløb.1.8 (tfn_o-tin_o)/y wn_o/y tfn_o/y I nærværende papir vil det primært være skattehåndtaget, der bruges til at stabilisere de offentlige finanser. Det overførselstekniske håndtag vil også blive brugt, men kun til at stabilisere grundforløb eller til at få modellen til at simulere i tilfælde af vanskeligheder med konvergensen. En finanspolitisk reaktionsfunktion vil kun være relevant ved stød (eller ved dannelsen af nye grundforløb, men her tages grundforløbet for givet). I nærværende papir forsøges forskellige målfunktioner nogle med formuekvoten andre med den primære saldos kvote, og forskellige finansieringskilder f.eks. indkomstskatter.

4 4 Til at starte med laves der kun eksperimenter med varekøbsstød dvs. fvmo hæves med 1 % permanent. Såfremt der fås en stabil reaktionsfunktion afprøves denne også på andre eksperimenter. Det første, der forsøges, er at bruge formuekvoten til reaktionsfunktionen. Der kan her være to forskellige mål. Normalt, når der laves eksperimenter i ADAM, ses der på multiplikatorerne i dette tilfælde formuekvoten i forhold til formuekvoten i grundbanken. Dermed er opgaven at ændre skatter således, at formuekvoten lægger sig tilbage på sin gamle sti. Da formuekvoten ikke er konstant i grundforløbet (i det netop viste grundforløb akkumuleres gæld), kan man også vælge at bruge reaktionsfunktionen til at lægge formuekvoten konstant, således at der i eksperimentforløbet ikke akkumuleres hverken gæld eller formue væksten i formuekvoten er. Normalt, når stød finansieres i ADAM, bruges indkomstskatterne som den finansieringskilde, der skal gøre politikken holdbar, og så indføres der eventuelt engangsskatter til at få effekten til at være. Vi starter derfor med at bruge de to indkomstskatter til at gøre politikken holdbar. Der gøres her intet forsøg på at sende effekten på formuen i ved ændringer i engangsskatter eller subsidier. Relationen for skatterne, der skal føre til en holdbar gæld/formue, ses nedenfor. Skatterne tilpasser sig (i dette tilfælde) til, hvor meget ude af balance formuekvoten er i fremtiden. Dermed vil skatterne blive sænket, når formue akkumuleres, mens de vil blive hævet, når gæld akkumuleres. For at finde frem til den mest optimale relation rykkes både på koefficienten, x, og på antallet af leads. 1 wn _ o 1 wn _ o + + n skattetype = skattetype 1 1 x n y + 1 y + n Det viser sig, at modellen, GEKKO og løsningsalgoritmen ikke er glade for, at grundforløbet for formuekvoten ikke er holdbart, når man vil lave denne type forsøg. I grundforløbet, som ses på Figur 1, formindskes formuen gennem størstedelen af årene, indtil der til sidst akkumuleres gæld. Der er forsøgt mange ting for at få simulationen til at køre, men ultimativt var vi nødt til at ændre i grundforløbet, så formuekvoten blev (næsten) konstant over tid. Det viste sig ikke at være helt let, hvorfor forløbet ikke er blevet helt fladt. Det blev dog fladt nok til, at det kunne lade sig gøre at køre med funktionen. Det ses i Figur 2. Der blev forsøgt med forskellige antal leads, forskellige x er og med de to forskellige mål for formuekvoten. Det blev ikke holdbart og stabilt. Det forsøgtes derfor at bruge den primære saldokvote i stedet. Også saldokvoten havde svært ved at blive stabil den blev dog så godt som flad, når man tager højde for aksen. Dette ses i Figur 3.

5 5 Figur 2 Formuekvoten i "holdbart" grundforløb.8 wn_o/y Figur 3 Den primære saldokvote ved varekøbsstød.2 Multiplikator år Holdbart gældsforløb (før stød) Holdbart gældsforløb - finansieret Samme reaktionsfunktion bruges derfor på et arbejdsudbudsstød, hvor arbejdsstyrken hæves med 1. personer. Resultatet ses i Figur 4. Det gælder for begge stød, at tilpasningen i kvoten ikke er så køn. Ser man på f.eks. beskæftigelsestilpasningen i stedet (Figur 5 og Figur 6), er denne meget

6 6 pænere, om end den er mere ustabil end den normale model selv når denne er finansieret. Konklusionen fra SOA23114 holder dermed stadig fremadrettede forventninger giver hurtigere tilpasningstid, men en mere ustabil tilpasning. Figur 4 Den primære saldokvote ved arbejdsudbudsstød.15 Multiplikator år Holdbart gældsforløb (før stød) Holdbart gældsforløb - finansieret Figur 5 Beskæftigelse ved et varekøbsstød.6 Ændring i forhold til baseline, pct år Holdbart gældsforløb (før stød) Holdbart gældsforløb - finansieret

7 7 Figur 6 Beskæftigelse ved arbejdsudbudsstød.4 Ændring i forhold til baseline, pct år Holdbart gældsforløb (før stød) Holdbart gældsforløb - finansieret Der kigges nu på et renteeksperiment i forhold til reaktionsfunktionen. Rentestødet er en smule vanskeligt, da vi i grundforløbet kører med, at den vækstkorrigerede rente er. Det holder den op med at være, når man ændrer på renten (da væksten ikke ændres), og det giver alle mulige sjove effekter i modellen, som ikke sådan er til fals til at finde en stabil ligevægt efterfølgende. Problemerne kan skyldes, at der er noget dødvægt, som akkumuleres, når renten stiger. Det forsøges derfor at bruge en eksogen skat til at rette på problemet. Der laves en reaktionsfunktion, hvor det er dødsboskatten, der tilpasser sig for at få formuekvoten i ligevægt. Desværre er dette meget lang tid om at tilpasse sig. Det er primært, fordi den private formue og forbruget ikke kommer på plads over vores 1-årige tidshorisont. Skubber man et til j-led for at få mere gang i forbruget, kan man se, at der nu findes en ligevægt, men da systemet er meget ustabilt, svinges der stadig omkring langsigtsløsningen efter 1 år. Renteeksperimentet påvirkes altså meget af grundforløbet, og det bliver vigtigt, at formuerne er stabile, samt at forbruget reagerer forholdsvis kraftigt på formuerne. Det opgives derfor at lave en reaktionsfunktion, før at det er undersøgt til bunds, hvordan grundforløb påvirker renteeksperimenter, og før der er lavet en ny forbrugsfunktion i forhold til den finansielle delmodel.

8 8 Langsigtsligevægte Vi har også lavet en reaktionsfunktion, hvor der tilpasses en ligevægtsskat i forhold til det specifikke eksperiment, der foretages. Det gøres ved, at der dannes skattesatser, som gør det givne forløb holdbart ved et engangsstød til skatterne. Disse ligevægtsskattesatser bliver der så fejlkorrigeret mod. Det giver følgende relation ( * ) skattetype = skattetype + x skattetype skattetype 1 1 Dette vil gerne køre formuekvoten på plads for varekøbsstød og udbudsstød. I det første stød skal skatten derfor hæves, mens i det andet skal skatten sænkes. Nedenfor ses forskellige grafer for varekøbsstødet hhv. udbudsstødet. Disse er lavet med koefficient x=,5. Figur 7 beskæftigelse varekøbsstød.6 Ændring i forhold til baseline, pct år - finansieret Man kan se at med en finanspolitisk reaktionsfunktion af denne slags fås en hurtigere crowding out af stødet. Det ser også ud til, at langsigtsligevægten nås hurtigere end uden finansiering (Figur 7). Det interessante her er, at modellen bibeholder mange af dens egenskaber, men blot konvergerer hurtigere. Der er dog også forskelle specielt bemærkes, at den offentlige formuekvote stabiliseres på et lavere niveau, når skatterne ændres gradvist, end når skatterne ændres i et hug, jf. Figur 8, hvor kvoten ender på et

9 9 lavere niveau med finanspolitisk reaktionsfukntion end med (straks)finansiering. Sammenfattende fungerer den offentlige formuekvote som en hysteresisvariabel i standard ADAM, hvor den offentlige formue blot afspejler forløbets budgetsaldo herunder midlertidige og konjunkturbestemte saldoudsving, uden at blive fejlkorrigeret mod en ligevægt. Hvis man indfører en finanspolitisk reaktionsfunktion, der reagerer, hvis den offentlige formuekvote bevæger sig, bliver ændringen i den offentlige formuekvote fejlkorrigeret mod nul, men kvotens niveau er stadig en hysteresisvariabel, der afspejler forløbets budgetsaldo herunder midlertidige og konjunkturbestemte saldoudsving. Konjunkturen og den offentlige budgetsaldo reagerer på én måde, hvis varekøbet straksfinansieres med en éngangsændring i skatten, og på en anden måde, hvis varekøbet finansieres med en gradvis skatteændring. Hvis den finanspolitiske reaktionsfunktion formuleres, så den ikke bare fejlkorrigerer ændringen i den offentlige formuekvote mod nul, men korrigerer formuekvoten mod et bestemt mål, optræder den offentlige formuekvote ikke mere som hysteresisvariabel. Bemærk, at det ikke er en fejl, hvis den offentlige formuekvote får lov at være en hysteresisvariabel i en standardversion af ADAM. Modelbrugerne er ikke tvunget til at acceptere en mere eller mindre tilfældig offentlig formue- eller gældskvote: De kan altid indlægge deres egne mål for de offentlige finanser. Pointen om, at den offentlige formuekvote er en hysteresisvariabel kan illustreres med to små ligninger. = + (1) = + (2) Hvor er budgetsaldoen, er primær saldo som andel af BNP, er BNP, er formuen og r er renten. Ligning (1) beskriver budgetsaldoen som summen af primær saldo og renteindkomst, mens (2) er formuens bevægelsesligning. Vi kan dividere med, så får vi kvoterne frem: = + (1*) = + (2*) Vi bruger(1*) til at erstatte i (2*) og får formuekvoten som en funktion af og. = + + = + 1+ = Hvor er væksten i BNP. I standard ADAM antages normalt, at =. Så er den vækstkorrigerede rente nul, og den firkantede parentes er 1 i ovenstående ligning for formuekvoten. Vi vil antage, at den primære saldokvote ikke er en

10 1 hysteresisvariabel. Saldokvoten påvirkes af konjunkturudsving, men vender tilbage til et niveau, der afspejler den valgte finanspolitik, og grundlæggende strukturer. Med antagelsen ser vi fx væk fra mulige effekter på skattetrykket af sektorforskydning mellem husholdninger og selskaber, men pointen er, at hvis formuekvoten kan beskrives ved = + er formuekvoten en hysteresisvariabel, der gemmer og afspejler forløbet i inklusive midlertidige udsving i. Den samlede budgetsaldokvote er en også hysteresisvariabel, for budgetsaldoen omfatter renteindkomsten, der må være en hysteresisvariabel, når formuekvoten er det. Nærmere bestemt fremkommer renteindkomstkvoten som en konstant gange en hystereisivariabel. = + = + 1+ Figur 8 Formuekvote varekøbsstød.1 niveau år - finansieret Ser man på udbudsstødet sker det samme bare omvendt, da skatterne her skal sænkes i stedet for hæves. Men modellen ser egenskabsmæssigt ud som den plejer den er bare lidt hurtigere, og formuekvoten er lidt højere, da skattesænkningen indføres langsommere. Bemærk at man i begge stød kan ende på samme formuekvote som ved et finansieret stød på den almindelige model med et supplerende midlertidigt skattestød.

11 11 Figur 9 Beskæftigelse udbudsstød.4 Ændring i forhold til baseline, pct år - finansieret Figur 1 Formuekvote udbudsstød.14 Ændring i forhold til baseline, pct år - finansieret

12 12 Følsomhedsanalyse Der foretages nu en følsomhedsanalyse, hvor koefficienten x ændres. Man kan se af Figur 11, at jo lavere man sætter koefficienten, des mere ligner modellen den ufinansierede. Jo højere man sætter koefficienten, des mere ligner modellen den almindelige model med samtidig finansiering. Det samme gælder for udbudsstødet. Man kan dermed selv vælge hvor hurtig kontra hvor stabil, modellen skal være ved at ændre på koefficienten til finansieringen af stød. Figur 11 Beskæftigelse varekøbsstød.6 Ændring i forhold til baseline, pct år finansieret Andre ændringer Vi har forsøgt at ændre lønnens påvirkning på stødet ved at ændre lønrelationen, jf. tilpasningsrapportens regneseksempel med hurtig løn. Med ændringen tilpasser lønnen sig i højere grad til den langsigtede løn og i mindre grad til nuværende ubalancer på arbejdsmarkedet. Man kunne formode, at dette kunne gøre det nemmere at komme i ligevægt. Det viser sig dog ikke at være tilfældet. Den finanspolitiske reaktion øger, som vi har set, konjunktursvingene langt ind i forløbet, og med den reducerede vægt til arbejdsløsheden, gør lønrelationen åbenbart for lidt til at fejlkorrigere effektivt mod ligevægt

13 13 Konklusion Det er forsøgt at lave en finanspolitisk reaktionsfunktion ved hjælp af fremadrettede forventninger og leadede variable. Dette kan til dels lykkes, da der godt kan laves en funktion, som er nogenlunde stabil for varekøbs- og udbudsstød, men den virker ikke for renteeksperimentet. Samlet set er vi blevet klogere på, hvad der virker og ikke virker, og hvorfor.

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,

Læs mere

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød

Læs mere

Forbrug og selskabernes formue

Forbrug og selskabernes formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte

Læs mere

Personer i arbejdsmarkedsordninger (II)

Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af importpriser på energi Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

Simpel pensionskassemodel

Simpel pensionskassemodel Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13

Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 8. november 2013 Jacob Nørregård Rasmussen Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Resumé: ADAM beskriver sammenhængene i Danmark betinget

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

Boligmarkedets tilpasningstid med fremadskuende forventninger

Boligmarkedets tilpasningstid med fremadskuende forventninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 24. juni 215 Boligmarkedets tilpasningstid med fremadskuende forventninger Resumé: Betydningen af at indføre fremadskuende forventninger

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer

Læs mere

Vedr. offentlige overførsler til udlandet

Vedr. offentlige overførsler til udlandet Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 15. august 2013 Vedr. offentlige overførsler til udlandet Resumé: Modelegenskaberne virker uhensigtsmæssige ved ændringer i de offentlige

Læs mere

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien

Læs mere

Kursen på statens obligationsgæld

Kursen på statens obligationsgæld Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst

Den personlige skattepligtige indkomst Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Eksperimenter med arbejdsudbuddet

Eksperimenter med arbejdsudbuddet Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 14. maj 212 Eksperimenter med arbejdsudbuddet Resumé: I dette papir laves forskellige stød til arbejdsudbuddet. Scenarierne består enten

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II) Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris

Læs mere

Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand

Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 10. april 1997 Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Resumé: Papiret tager sit udgangspunkt i de multiplikator eksperimenter,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion

Læs mere

Om effekten af opsparingsordninger og opsparingstilbøjelighed

Om effekten af opsparingsordninger og opsparingstilbøjelighed Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 29. april 2013 Om effekten af opsparingsordninger og opsparingstilbøjelighed Resumé: Dette papir er et oplæg til at opstille en ny forbrugsrelation.

Læs mere

Boligforbrug på nye kapitaltal

Boligforbrug på nye kapitaltal Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16. juli 1997 Lena Larsen Boligforbrug på nye kapitaltal Resumé: I papiret gives et forslag til en ny specifikation af relationen for

Læs mere

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem.

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen. november Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Resumé: Dette papir sammenligner resultaterne fra ARP (DLU forbrugssystem)

Læs mere

Importrelationer til ADAM oktober 2015

Importrelationer til ADAM oktober 2015 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet

Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 2. januar 2014 Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet Resumé: ADAMs privatforbrug påvirkes kraftigere af husholdningers

Læs mere

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges

Læs mere

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet

Læs mere

Reestimation af lagerligninger til Okt16

Reestimation af lagerligninger til Okt16 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer

Læs mere

Introduktion til ADAM kørsler i PCIM

Introduktion til ADAM kørsler i PCIM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Tony M. Kristensen 31 januar 1996* Introduktion til ADAM kørsler i PCIM Resumé: Dette papir er en kort introduktion til kørsler med ADAM i Ib Hansens simulationsprogram

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Reformulering af lagerrelationen

Reformulering af lagerrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.

Læs mere

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen

Læs mere

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:

Læs mere

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Kvoter i ny og gammel ADAMBK

Kvoter i ny og gammel ADAMBK Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 15. februar 1999 Kvoter i ny og gammel ADAMBK Resumé: Papiret sammenligner kvoter i ny og gammel ADAMBK, hhv. ADAMBK og ADBK0797. Formålet

Læs mere

Holdbarhedsspørgsmålet

Holdbarhedsspørgsmålet Hvordan tolke og bruke ulike mål på bærekraften i offentlige finanser Seminar: Analyser af langsiktig bærekraft i offentlige finanser, Oslo, December 2 Torben M. Andersen University of Aarhus CEPR, CESifo

Læs mere

Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000

Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås

Læs mere

Forbrugsfunktionen i BOF5

Forbrugsfunktionen i BOF5 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 9. februar 1999 Forbrugsfunktionen i BOF5 Resumé: Papiret gennemgår forbrugsfunktionen i BOF5 (Bank of Finland). Baseret på et discussion

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Fremadskuende forventninger i ADAM - nu med leadede variable

Fremadskuende forventninger i ADAM - nu med leadede variable Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen Dan Knudsen 23. januar 214 Fremadskuende forventninger i ADAM - nu med leadede variable Resumé: Fremadskuende forventninger indføres i lønrelationen,

Læs mere

Eksportørgevinst i eksportrelationen

Eksportørgevinst i eksportrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Supplerende dokumentation af boligligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation

Læs mere

Oplæg til ny formulering af det finansielle system

Oplæg til ny formulering af det finansielle system Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 9. april 214 Dan Knudsen Oplæg til ny formulering af det finansielle system Resumé: Dette papir er ment som en første beskrivelse af den

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Reestimation af sektorpriserne, februar 2002

Reestimation af sektorpriserne, februar 2002 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 15.02.02 Reestimation af sektorpriserne, februar 2002 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, februar 2002.

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Reestimation af forbrugssystemet til okt15

Reestimation af forbrugssystemet til okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 16. september 2015 Reestimation af forbrugssystemet til okt15 Resumé: I dette papir reestimeres forbrugssystemet til den kommende

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere

Aldersopsparing i ADAM

Aldersopsparing i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 26. marts 2014 1 Aldersopsparing i ADAM Resumé: Aldersopsparing er den nye kapitalpension, dog uden udskudt skat. Papiret beskriver

Læs mere

Reestimation af makroforbrugsrelationen

Reestimation af makroforbrugsrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 4. august 2014 Reestimation af makroforbrugsrelationen Resumé: Dette arbejdspapir viser reestimationen af makroforbrugsrelationen

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé:

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tina Saaby Hvolbøl. april Asger Olsen Rentesatser i ADAM Resumé: Papiret søger at besvare følgende spørgsmål: Hvilke rentesatser indgår i ADAM? Hvad er kilden

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Forslag til ændringer i forbrugsligningen.

Forslag til ændringer i forbrugsligningen. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 16. maj 2016 Forslag til ændringer i forbrugsligningen. Resumé: I dette arbejdspapir fremlægges et forslag til hvilke ændringer, der

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Arbejdsudbudsrelationen II

Arbejdsudbudsrelationen II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Steen Bocian 8. september 1994 Arbejdsudbudsrelationen II Resumé: Dette papir bygger direkte på et tidligere modelgruppepapir om samme emne. Ideen med dette

Læs mere

Reestimation af bilkøbsrelationen med ny specifikation af inflations-forventningerne og trenden i væksten i BNP

Reestimation af bilkøbsrelationen med ny specifikation af inflations-forventningerne og trenden i væksten i BNP Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Rasmus Holm Madsen 1. september 21 Reestimation af bilkøbsrelationen med ny specifikation af inflations-forventningerne og trenden i væksten i BNP 5HVXPp,

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Variabel med outputgab

Variabel med outputgab Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 31. august 2017 Variabel med outputgab Resumé: Papiret beskriver, hvordan man formulerer en variabel med et udtryk for outputgabet. Formålet er

Læs mere

Opdatering af Ha og Hdag

Opdatering af Ha og Hdag Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sofie Andersen 22. august 2013 Opdatering af Ha og Hdag Resumé: Ha og Hdag opdateres med en 37 timers arbejdsuge og de nyeste helligdage Soa22813 Nøgleord:

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Pensioner og disponibel indkomst i ADAM

Pensioner og disponibel indkomst i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 4. juni 1997 Pensioner og disponibel indkomst i ADAM Resumé: Virkningen på disponibel indkomst af at øge pensionsindbetalingerne undersøges.

Læs mere

Rentestød til ADAM og til en VAR-model

Rentestød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 2. Februar 27 Dan Knudsen Rentestød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et rentestød i henholdsvis

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM

Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jes Asger Olsen 21. oktober 2010* UDKAST Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Resumé: Indbetalinger på pensionsordninger kan i forskelligt omfang trækkes

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Data for arbejdstid og timeløn

Data for arbejdstid og timeløn Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen 7. februar 1994 Data for arbejdstid og timeløn Resumé: Datakonstruktionen af Hgn og lna eftergås. Hgn bør nok rettes i årene før 1966. hgn.jao

Læs mere