Indsigelse imod lokalplan forslag 340, udvidelse af Skovshoved Havn.

Transkript

1 Indsigelse imod lokalplan forslag 340, udvidelse af Skovshoved Havn. Som henholdsvis medlemmer af, og suppleanter til havnebestyrelsen fra KDY og Skovshoved Sejlklub, har vi følgende indsigelser mod lokalplan 340 Det kan nok undre medlemmerne af kommunalbestyrelsen, at medlemmer af havnebestyrelsen først nu kommer med deres indsigelse, men dette skyldes, at havneudvidelsen og arbejdet i 17 stk. 4 udvalget er foregået uden at havnebestyrelsen har været inddraget i og haft lejlighed til at deltage i arbejdet. Havnebestyrelsens repræsentant i udvalget, har overhovedet ikke orienteret om hvad der foregik i udvalget, eller ønsket at drøfte projektet og udvidelsen med de øvrige medlemmer af havnebestyrelsen. Sø-sikkerhed Som projektet er fremlagt nu, er der overhovedet ikke taget hensyn til sø-sikkerheden, som projektet er nu, er sø-sikkerheden helt uoverskueligt. Der bliver mere end en fordobling af antal af både, men vandarealet i havnen bliver ikke fordoblet. I dag er der ca. 275 betalende både. Der udvides med ca.325 både, der til skal lægges ca. 40 klubbåde, således at der i alt vil være ca. 640 både i havnen. SKS og KDY har etableret et kraftcenter for ungdomssejlere der skal give internationalt niveau for jollesejlere i mange forskellige klasser, dette vil medføre en forøget aktivitet med flere joller af forskellige typer ind og ud af havnen. Med etablering af yderligere aktiviteter til kajakpolo, udvidede aktiviteter med ny typer robåde samt en kæmpe udvikling i kajaksejlads, såvel almindelige kajakker, som havkajakker vil der blive en endnu stærkere trafik af robåde ind og ud af havnen. Som forholdene nu bliver, med nærmest et ro stadion uden for havnen, må det være et krav fra bådejere og sejlklubber, at roerne sætter deres både i vandet ude i deres nye havn. I den sydlige ende af havnen etableres en rampe for isætning af trailede både, her under vandscootere, som nu er tilladt. Med egen rampe vil det tiltrække endnu flere både fra hele Sjælland, og øge belastningen på havnens nu smallere dobbelt ind/udsejling endnu mere. Alene vandscootere bliver et stort problem, se til København, hvor politiet har opgivet at få orden på vandscooter. Politikernes opmærksomhed henledes på episoden ved Hellerup, hvor en vandscooter ødelagde en robåd. Der vil således være 5 overordne kategorier af bådtyper der skal ud igennem havnens ind/udsejling. Kølbåde der manøvrerer for motor, kølbåde der sejler ind og ud for sejl, Joller der sejler ind og ud for sejl, robåde/kajakker, motorbåde hjemhørende i havnen, samt trailede motor/speedbåde/vandscootere. De to kategorier, robådene og kajakkerne, samt trailede motor/speedbåde/vandscootere, kender ikke søvejsreglerne godt nok, eller vil ikke overholde søvejsreglerne. Med den tæt pakkede havn, bliver der endnu mindre plads til at foretage nødvendige vigemanøvre. Der laves et projekt til imellem 120 og 150 millioner, det må derfor være et krav, at roerne sætter deres både i vandet i deres nye havn, og der udføres en isætningsrampe for trailede

2 både og vandscootere syd for havnen hvor der også kan benyttes den kombinerede parkering/vinter opbevaringsplads, til trailere og biler. Ved en sådan løsning, bliver sø-sikkerheden i havnen tilgodeset. Rampen i Sydhavnen: Der skal sættes motorbåde og vandscootere i vandet fra en rampe inde i havnen. Det bevirker at de bådejere der har betalt i dyre domme for en havneplads, og derud over betaler pladsleje, skal generes af en strøm af støjende motorbåde, speedbåde og vandscootere der får bådene til at ligge uroligt, ud over at vandscootere vil sprøjte vand over bådene. I forbindelse med vandscootere, henvises til de problemer der er i Københavns havn, hvor politiet ikke har kapacitet til at skride ind. Det må være et krav fra de betalende bådejere, at de kan sidde nogenlunde fredeligt og hygge sig i deres både. Et liv som sejler er også et liv i båden, når den ligger på sin faste havneplads. Der skal laves en rampe, så disse både og vandscootere sættes direkte ud i Øresund. Ungdomsområdet Det nuværende helt unikke ungdomsområde hvor optimistjoller ligger på hylder og kan rigges og søsætte direkte, nedlægges! Vi får en ny havn, med dårligere forhold til ungdomssejlerne. Den rampe der er benævnt jollerampe, er til alle joller også motorjoller der bliver trailed til havnen og hvad er definitionen på en jolle? Det areal der nu anvendes til jolleplads, er i lokalplanen, kortbilag 5 skraveret med orange, udlagt også til parkering. Jolleområdet skal ikke anvendes til parkering! Rampen skal reserveres sejljoller! Joller med motor skal henvises til den nye rampe uden for havnen. Hvor skal de mange både ligge? Ifølge lokalplan 340 udvides havnen med ca m2 vandareal. I den oprindelige lokalplan var der regnet med 220 nye bådpladser fylder et areal på ca m2. Efter det oplyste bliver der nu ca. 325 både der fylder ca m2 vandareal. Til sammenligning er der i dag i havnen ca. 275 fuldt betalende både der fylder et vandareale på ca m2 Hertil skal lægges ca. 40 klubbåde med et samlet vandareal på ca. 700 m2 I nuværende havn fylder bådene således i alt ca m2 vandareal. I den nuværende havn er der ca m2 vandareal. Det vil sige, at man i den udvide havn vil presse ca m2 flere både ind på et vandareal der er ca m2 mindre end det nuværende vandareal. Dette kunne muligvis lade sig gøre med 220 både, der ikke kræver så meget kajplads, som 325 både. Det må være et krav at der udarbejdes et detaljeret projekt over havnen der viser hvordan de mange både vil blive placeret, og hvilken manøvre plads der sø-sikkerhedsmæssigt bliver i havnebassinet. Ventetid på en havneplads. I dag er der ca. 20 års ventetid på en havneplads i Gentofte Kommunes Havne.

3 Politikerne bedes venligst oplyse hvor lang ventetid der forventes for de nye bådejere der i dag tegner en mindre havneplads, som om nogle år gerne vil udskifte båden til en større båd. Det må være et krav, at såvel de nuværende som de nye, eller kommende bådejere, ved hvad de går indtil når de investerer i en havneplads, og drømmer om et sejlerliv flere år ud i fremtiden. Erhvervskaj, Den sydlige kaj er benævnt Erhvervskaj. Denne bliver som planen er nu, belagt med både der har betalt indskud. Hvilke havnerelaterede erhverv, forestiller kommunalbestyrelsen sig, vil bygge og indrette forretning på havnen, uden adgang til kajplads? Ønskes der et udvidet havnerelateret erhvervsliv, må det være et krav at der er kajplads, med mindre man forstiller sig salg af sejlertøj, fiskehandel, restaurationer eller lignende, så er det parkeringspladser umiddelbart ved butikkerne, der kommer til at mangle. I prospektet for salg af bådpladser vises i bedste visualiseringsstil, en fiskebåd der losser fisk liggende álongside ved kajen. Hvordan bliver der plads til denne? Politikerne bedes redegøre for hvilke typer erhverv der påtænkes på havnen. Dækmoler: På alle kortbilag er vist en dækmole Bananen og 2 indvendige dækmoler. Som det fremgår af lokalplan forslaget side. 15, 2.5 og 2.6, kan der etableres eventuelle dækmoler. Selv med dækmoler bliver det svært at få en rolig havn, hvad erfaringen fra den nuværende havn viser. I den gamle havn fra 1869, var man var nød til at forlænge den ydre mole ca.50 m mod syd, således at man fik en sydlig indsejling og dermed en rolig havn. Det må være et absolut krav, at alle tre dækmoler etableres, og ikke kun en hensigtserklæring om de kan etableres. Servicefaciliteter. Der er intet beskrevet om servicefaciliteter, herunder miljøstation, spildolie, tømning af bådenes toilettanke mv. Toilet forholdene er i forvejen helt utilstrækkelige, og nu fordobles antallet af både, og der beskrives større stævner og events som en del af fremtiden, uden at toiletforhold er så meget som nævnt, i lokalplanen. Øvrige servicefaciliteter, kiosk, proviant, is/pølsebod Hvis der ikke tages stilling til disse servicefaciliteter og får dem planlagt inden byggeriet sættes i gang, kommer havnen til at ligne en ødemark mange år frem, hvilket også fremgår af alle visualiseringer, hvor havnen ligner en ødemark. Tankning af brændstof Der er nu et anlæg hvor bådene kan tanke diesel. Med udvidelse af havnen skal der også etableres et tankanlæg til benzin, da der i den nye havn vil komme flere benzindrevne speedbåde. Som det er nu er det ganske uforsvarligt at bådejere, med alle mulige forskellige typer plastikdunke påfylder benzin på deres både, medens de ligger klods op af andre både. I tilfælde af brand i forbindelse med påfyldning af benzin, vil det udvikle sig til en katastrofe. Påfyldning af benzin skal foregå fra en åben platform hvor der ikke ligger andre både tæt på.

4 Parkering Der er i lokalplanen beskrevet 350 helårsparkeringer, hvor skal de ligge? På kortbilag 4 er vist 2 parkeringspladser, en nord for pumpestationen og parkering ved pavillonerne, i alt ca. 180 parkeringspladser. Alle andre viste parkerings arealer er skraverede områder der både dækker vinteropbevaring, jolleplads og byggefelter. Parkeringen på Kystvejen nedlægges. Det skal helt fast indtegnes, hvor de 350 helårsparkeringer skal ligge, og jollepladsen skal ikke indgå i område til parkering. Byggefelter: Som det fremgår af kortbilag 2 er der indtegnet byggefelter C og D skraveret med rødt. På kortbilag 5, er de samme felter skraveret med violet, udlagt til parkering. Hvis der bygges på byggefelt C og D vil det tage så meget plads, at der ikke bliver meget plads tilbage til parkering. Hvis der bliver erhvervsbyggeri i felt D, vil erhverv lægge beslag på al parkering i feltet. Bygninger: Der er ikke taget stilling til bygninger deres udformning materialevalg og farver, som er en væsentlig del en havns funktioner og udseende. Eksempelvis omkring det af SKS og KDY i fællesskab oprettede kraftcenter, hvor materialer i øjeblikket opbevares i containere. Det er vel ikke tanken, at disse ikke særligt pyntelige containere skal indgå i den nye havn? Der skal derfor allerede nu, ind tænkes bygning til Kraftcentres opbevaring af materiel og vedligeholdelse af joller. Marinehjemmeværnet: Der er givet tilladelse til at Marinehjemmeværnet opfører en pavillon vest for den store bådehal, men denne er ikke nævnt i lokalplan 340. Det er altså et ønskes, at HJV kutteren skal have station i havnen, hvor er den tænkt placeret uden den generer et større antal både? Som den ligger nu, ligger den uden for havnen. Event: I lokalplanen og den medsendte redegørelse fra COWI, beskrives belastning på havnen ved event, ud fra udvidelsen fra 220 til 325 både. Antallet af faste både har intet med events at gøre, det er dagligt brug! Det der belaster ved event, er store kapsejladser som oplægget til lokalplan forudser mange flere af, kajakpolo stævner, ro stævner, andre havnearrangementer som bl.a. Sankt Hans, restaurationsgæster og alle de borgere der bare skal forbi havnen og nyde stemningen med lidt moleræs. I lokalplan 340 er der overhovedet ikke taget hensyn til servicefaciliteter og parkering i forbindelse med events. Visualisering: Den medsendte såkaldte visualisering er et flop der ikke viser noget som helst. Den visualisering der er udsendt til beboerne i Skovshoved viser havnen set fra syd, med en sommerklædt pige på rulleskøjter, nogle mennesker der bader fra et klippebad, som kommunalbestyrelsen efter eget udsagn ikke ønsker, en enkelt båd på vandet og så en hel masse både der står på land en varm sommerdag. Overskriften på den udsendte visualisering er! Udbygning af Skovshoved Havn Hvor er sammenhæng, imellem visualiseringen og havneudvidelsen?

5 Den slags visualisering kan ikke bruges til noget som helst. Opmærksomheden henledes på IKEA bygningen som politikerne godkendte på en visualisering og fik et chok da de så det færdige byggeri. Bevaringsværdige træer. Hvordan kan træer plantet i 1960/61 syd for bådværftet blive bevaringsværdige, der må være noget galt? Træerne blev plantet efter udvidelsen af bådeværftet og fjernelsen af to sydlige bådehaller. Der må være nogen der tror, at de er plantet samtidig med havnens opførsel i 1938! Træerne er nu så store at de sviner de både der står på en stor del af bådepladsen, samtidig med de tager udsigten fra en stor del af borgerne i det sydlige Skovshoved. Der skal indarbejdes en ny lavere beplantning, der ikke sviner bådene på bådepladsen til. Økonomi Skovshoved Havn gav sidste år et overskud på næsten 1 million kr. Med de priser der er sat på indskud og pladsleje, samt tilskuddet fra A.P. Møllers fond er der en tilbagebetalingstid på havnen på lige godt en generation. Den normale tilbagebetalingstid for større offentlige projekter, er normalt 3 generationer. Politikerne bedes derfor redegøre for hvordan de er nået frem til en årlig pladsleje på 296,00 kr. pr. m2, hvilket er 105,00 kr., ca. 50%, mere end Rungsted havn, hvor prisen er 191,00 kr. pr. m2. Samlet konklusion: Vi kan ikke tage stilling til en havneudvidelse, ud fra løse skitser, beskrivelser og hensigtserklæringer, hvor der står, kan, når der skal stå, skal etableres. Hvor de væsentlige problemer omkring sø-sikkerhed ikke er løst, samt hvordan de mange både skal placeres, og hvordan parkerings og trafikforholdene løses. På de orienteringsmøder der har været afholdt, er alle relevante spørgsmål blevet besvaret med, det tager vi stilling til senere. Vi må forlange et samlet gennemarbejdet projekt, der viser løsninger og ikke hensigtserklæringer. Det skal vise hvor de mange både skal placeres, hvordan sikkerheden løses, bygninger til service faciliteter er indtegnet, tydelig markering af parkeringsfelter, minimum de 350 faste helårspladser der står i lokalplanen. Vi skal lige huske, at godt nok skal skatteborgerne låne havnen en stor bunke penge, men det er også til mangfoldigheden og andre sportsaktiviteter, der ikke betaler til havnens udvidelse og vedligeholdelse. Med de priser bådejerne betaler i pladsleje og indskud, bliver den totale havneudvidelse betalt hjem over en årrække, og bliver en indtægtskilde for kommunen. Havnen som den er nu, er den eneste sportsplads der er selvfinansierende, sidste år gav havnen et overskud på næsten 1 million. Når man ser på SKUB projektet til skolerne, hvor der blev brugt mange hundrede millioner mere end budgetteret på projektet, og brugt mange af NESA pengene, må der være penge tilbage, til at finansiere et ordentligt havneprojekt? SKUB projektet er en evighedsmaskine i udgifter, der nok skal give skatteborgerne noget at tænke over, medens havneprojektet på sigt er selvfinansierende og overskudsgivende. Har Gentofte Kommune ikke råd til at finansiere en ordentlig havn der fungerer, og på sigt er 100% brugerbetalt, skal politikerne lade være med at bygge en ny havn. Vi har ikke brug for en discountløsning

6 Vi har konstateret at der er store afvigelser imellem det der er beskrevet i Redegørelse for lokalplan 340 og det der skrevet i lokalplan 340, tager vi forbehold for at komme med efterfølgende indsigelser og anbringender. Medlemmer og suppleanter af bestyrelsen for Gentofte Kommunes Havne Steen Jönsson Peter Baunsgaard Peter F. Rasmussen Peter Nielsen Ole Dan Jensen Erik Friis