Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?"

Transkript

1 Sprogværkstedet er et udviklingsprojekt med en forholdsvis lille projektgruppe (7 personer) fra 4 forskellige skoler (2 stx og hf-skoler, 1 hhx-skole og 1 htx-skole). Der indgår ingen delprojekter. Antagelsen i projektet er, at gymnasiefremmede elever især har problemer med forståelsen af de tekster, de skal læse, fordi de har vanskeligt ved at afkode både teksternes og lærernes sprog og at de på det område ligner elever som kommer fra hjem hvor omgangssproget ikke er dansk. Det er desuden antagelsen, at nogle af de redskaber læsevejlederne bruger sammen med elever med læsehandicap kan benyttes til at støtte elever fra gymnasiefremmede miljøer, som nok har læseproblemer, men som ikke har et læsehandicap. Det er en væsentlig konklusion af arbejdet i projektet, at enkelt-elevers problemer med førfagligt sprog i fagtekster og med at knække skolekodesproget ikke behandles med en specialpædagogisk indsats overfor den enkelte elev (fx afholdt af læsevejledere), men at bevidstheden om elevers problemer med det førfaglige sprog bliver en integreret del af enhvers læreres forberedelsesarbejde. Deltagerne i projektet har brugt resultaterne til aktiviteter på egen skole i form af pædagogiske kurser for lærerkollegiet (i nogle tilfælde afholdes aktiviteterne først i perioden januar-marts 2011). Aktiviteterne er henvendt til lærerne på skolen, og der er derfor ikke indgået forsøg med elever undervejs. Elevernes møde med projektets resultater bliver, når skolens lærere anvender de udviklede strategier i deres undervisning. Projektet har således ikke omfattet nogen systematisk afprøvning på elever. Projektet har i 2010 resulteret i et antal spørgeskemaer, der tænkes anvendt til at identificere forståelsesbarrierer hos eleverne, der skyldes problemer med det førfaglige sprog. Sprogværkstedet har fået bevilling til en fortsættelse i Projektet vil i 2011 anvende spørgeskemaerne udviklet i 2011 i undervisningen af elever, og det er planen, at der som konkret produkt udvikles en virtuel sprogværktøjskasse" med redskaber til konkret at afhjælpe sproglige forståelsesbarrierer, dvs. redskaber for både lærere (inspiration til ændring af undervisningspraksis) og elever (selvhjælp). Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse? Formålet har været at tage initiativer til at støtte elever fra gymnasiefremmede miljøer i overgangen fra grundskolen til gymnasiet. Med gymnasiefremmede elever har vi tænkt på elever, hvor hjemmet ikke kan yde den støtte, som ofte er nødvendigt for at knække gymnasiekoden, hvilket i praksis sige elever fra hjem hvor omgangssproget ikke er dansk (typisk indvandrerfamilier) samt familier hvor forældrene har ingen eller meget lidt uddannelse. Disse elevers problemer ses især i deres problemer med forståelse af det, de læser, da de har vanskeligt ved at afkode både teksternes og lærernes sprog på grund af deres restringerede ordforråd, hvilket især ses i forbindelse med førfagligt sprog: Elever fra målgruppen har ringe eller ingen bevidsthed om, at ord, som de kender fra én sammenhæng, kan have andre betydninger i faglige sammenhænge. Da vi ikke kan ændre på de forudsætninger, som eleverne kommer med, har vi anlagt en tostrenget strategi: dels at give eleverne strategier til selv at skaffe sig en bevidsthed om sprogbrugen i faglige tekster og at blive opmærksomme på de koder, der er indlejret i skolesproget repræsenteret især ved lærernes sprogbrug, dels at give lærergruppen bevidsthed både om egen og om lærebogsmaterialers anvendelse af førfagligt sprog. I ansøgningen om midler til Sprogværkstedet var der blandt lederne på de fire deltagende skoler enighed om at sigte mod beskrivelse og afprøvning af: 1

2 a) værkstedstilbud for elever med særligt behov b) efteruddannelsestilbud for (alle) lærere for at gøre dem mere opmærksomme på hvordan de kan hjælpe eleverne i deres fag og umiddelbart i deres undervisning. Arbejdsgruppens opgave er at beskrive værkstedstilbud og kursus, sikre at der gennemføres forsøg med begge dele på de respektive skoler i efteråret 2010, at opsamle erfaringerne fra aktiviteterne i efteråret og evaluere og afrapportere. Målet er en beskrivelse af en praksis, som andre skoler kan gøre brug af. (referat af 1. møde i skoleledergruppen den ) Hvilke aktiviteter har der været i projektet, og hvad var hovedtanken bag dem? Hvilke tiltag er blevet gennemført, og hvorfor? I løbet af arbejdet med projektet har arbejdsgruppen drøftet mulighederne for at identificere elever med særligt behov og har valgt at arbejde ud fra en inkluderende strategi, og dermed afstå fra tiltag som fx spørgeskemaer, der skulle vise forældres uddannelsesmæssige niveau og lignende, idet man har ment, at sådanne forsøg på at udpege elevgrupper som særligt belastede med hensyn til at få et passende udbytte af undervisningen, i sig selv kan virke demotiverende. Arbejdsgruppen har ligeledes afstået fra at planlægge konkrete kurser for lærere i, hvorledes disse kan tilrettelægge deres undervisning med henblik på at tage højde for gymnasiefremmede elevers problemer med det førfaglige sprog. Arbejdsgruppen formulerede derfor en revideret problemformulering: Hvordan støtter lærerne bedst muligt eleverne fra gymnasiefremmede miljøer i overgangen fra grundforløb til studieretningsforløbet? Kan man overføre de erfaringer og nogle af de teknikker, som læsevejlederne har udviklet i arbejdet med læsehandicappede, til elever hvis sproglige problemer har sociale årsager? Hvordan kan man tilrettelægge et sprogværksted, der tager hensyn til elever fra gymnasiefremmede miljøer og samtidig ikke er ekskluderende? Denne problemformulering fik arbejdsgruppen til at arbejde med at skabe et oplæg,(se også bilag 1: Sprogværkstedet, en virtuel værtøjskasse) der kan bruges på en pædagogisk dag på de enkelte skoler. På denne pædagogiske dag skal lærerkollegierne introduceres til de barrierer, der er for mange elever med hensyn til at forstå, hvad der foregår i undervisningen og til hvad der kræves af dem i deres arbejde som elever på en ungdomsuddannelse. Vi tager her udgangspunkt i Ivar Bråtens undersøgelse af de barrierer, der kan være for en relevant tekstforståelse (Ivar Bråten: Læseforståelse 2008) og i Gymnasiet er en fremmed verden (Ulriksen, Murning og Ebbensgaard 2009). I forlængelse af dette oplæg skal lærerkollegierne introduceres til fagrapporterne, der er udarbejdet på Undervisningsministeriets foranledning og som rummer mange forskellige og forskelligartede tiltag til at håndtere problemer med det førfaglige sprog i fagtekster for at sikre at bevidstheden om elevers problemer med førfagligt sprog i fagtekster og med at knække skolekodesproget bliver en integreret del af enhvers læreres forberedelsesarbejde. Da det vil kunne virke som et voldsomt indgreb i den enkelte lærers integritet med hensyn til at tilrettelægge egen undervisning i det enkelte fag (her tænkes på fagfaglig undervisning), har vi valgt at lade lærerkollegierne selv opdage de faldgruber, der kan ligge for den enkelte elev, hvis ikke vedkommende er fortrolig med skolekoder og fagsprog. Her skal de først arbejde fagvis med fagtekster fra et andet fag end deres eget og analysere dem ud fra nedenstående spørgsmål: 2

3 I skal læse den udleverede tekst og derefter arbejde ud fra følgende analyser: Læs teksten og noter, hvor lang tid du bruger på at læse og forstå teksten. Noter ned, hvis der er noget, du ikke forstår. Læs derefter teksten med et fiktivt elevblik. Beskriv den elev, hvis øjne du vil læse med (fx en dreng på 1. år, som kommer fra et gymnasiefremmed miljø). Hvor lang tid vil du mene, at det vil tage eleven at læse teksten, så den giver en eller anden form for mening? Overvej derefter følgende: Hvor mon eleven går i stå, og hvorfor? Blev teksten mon forstået og hvordan forstået? Giver den overhovedet mening? Er den let eller svær at huske? Giver teksten billeder i elevens hoved? Kræves der faglige, kulturelle eller andre forudsætninger for at afkode teksten? (sproglig indsigt, viden definitioner, forforståelser, genreforståelse, tendens, ironi osv.?) Hvordan ville jeres elever reagere, hvis teksten var en lektie? Man foreslår tit notetagning hjemme. Hvilke noter ville eleven være i stand til at tage ud fra den pågældende tekst? (bilag 2: Workshop 1) Dernæst skal de gøres bekendte med deres egne fags fagrapporter ved at arbejde fagvis i mindre workshops på den pædagogiske dag med nedenstående opgave, der relaterer sig til en række lektier, som de er blevet bedt om at medbringe til den pædagogiske dag: Formålet med denne workshop er at opnå kendskab til fagrapporterne og arbejde med de aktiviteter, der relaterer sig til at lade elevernes sproglige udvikling være en del af fagets læringsmål. Opgaven I skal nu arbejde med den tekst/lektie, I selv har medbragt til i dag. I skal i forhold til denne, overveje følgende: Hvordan er det førfaglige sprog i den tekst, I har taget med til i dag? o Hvordan har du ladet eleverne arbejde med teksten/lektien? o Og hvordan kunne du have taget højde for forforståelsen? Hvordan kunne I med fagrapporten som inspiration have tilrettelagt en undervisning, der i højere grad ville have taget højde for de gymnasiefremmedes sproglige problemer (det er vigtigt at der er fokus på det sproglige)? I skal til vores opsamling komme med direkte anvendelige eksempler på ovenstående. (Bilag 3: Workshop 2) Arbejdsgruppens fokus har således været rettet både mod en ændring af organisationen i og med, at vi søger at inspirere kolleger, der ikke har været opmærksomme på elevers problemer med det førfaglige sprog og lærernes sproglige skolekoder, til at ændre deres undervisningsforberedelse og mod en individtilpasning, 3

4 idet vi arbejder på at give elever strategier, der skal lette og kvalificere deres skolearbejde. Dette sidste har vi ikke færdiggjort. Hvilke resultater er kommet ud af projektet, og hvilke erfaringer man i øvrigt har gjort? Hvilke yderligere perspektiver rejser projektet? Projektets primære resultat er udarbejdelsen af oplægget til lærerkollegierne. Det er blevet afprøvet på én af de deltagende skoler: EUC-Lillebælt i december måned Oplægsholderne: Rikke Holt Andersen og Thomas Prætorius rapporterer fra forløbet, at der ikke var afsat tid nok, så workshop 2 måtte udskydes, men at der var stor lydhørhed for problemstillingens relevans for kollegernes arbejde og de konkluderer selv på forløbet, at arbejdet med andre fags tekster var en god øjenåbner for at forstå problemer med førfagligt sprog hos eleverne : Vi har italesat problemerne omkring sproglige barrierer, og vores kollegaer har i første omgang anerkendt problemet Der er i perioden mellem del 1 og del 2 mulighed for at reflektere over den bevidsthed de har opnået omkring problemet, og forhåbentlig er de indstillet på at arbejde videre med sprogværkstedet efter del 2 (Bilag 4: Evaluering af kursus) Sprogværkstedet kan herefter defineres som en læreraktivitet, der kan/skal foregå i enhver lektion og som indgår i den enkelte lærers forberedelse til sin undervisning. Vi mangler at færdigudarbejde de skemaer, som vi, med udgangspunkt i læsevejledernes arbejde med ordblinde elever, er i gang med at udvikle. Vi arbejder med et skema, der tager udgangspunkt i Ivar Bråtens oversigt over de 8 barrierer, der kan siges at være for at opnå en god læseforståelse niveau Niveaubeskrivelse af elementerne i elevernes læsekompetencer 1 Mestringsforventning 2 Læse og notatstrategier 3 Genreforståelse (aktiv forståelse af det enkelte fags genstandsområde, metoder og typer af fagtekster) 4 Egne, aktive strategier for forståelse. Kan eleven skelne mellem relevant og ikke relevant forforståelse? Perspektiveres der i bredden og dybden vha. forforståelsen? Benytter eleven sin forhåndsviden om fagets teskstgenrer? Indsatsområde for elever Indsatsområde for lærer 4

5 5 Kognitive evner (evne til koncentration, læringsstil fx auditiv, visuel, taktil, æstetisk etc) 6 Sproglige kompetencer ordforråd både generelt og fagspecifikt evne til at håndtere ukendte ord har man strategier til at afkode dem? Giver man op? slår man op? Syntaktisk overblik Hvordan arbejder man med komplicerede sætninger? Opdager man, at manglende forståelse skyldes kompliceret syntaks? 7 Afkodningskompetence. Har eleverne svært ved at læse bestemte ord? Læser eleverne langsomt? Ovenstående er udarbejdet på baggrund af Ivar Bråtens Læseforståelse (2008) Dette skema skal bearbejdes(nogle af punkterne evt. tages ud) og der skal formuleres to skemaer: Et, der udfyldes af eleverne (alle klassens elever i 1. omgang, senere kan det tænkes at kun nogle elever fortsætter det systematiske arbejde ud fra skemaet), således at eleverne selv kan arbejde med deres forståelse og se muligheder for egen indsats, der kan forbedre deres læseforståelse, dvs, at skemaet jævnligt skal tages op mellem elev og lærer. Et skema, der kan bruges af læreren til at sikre sig, at vedkommende kommer rundt om alle aspekter af de problemer, som læsesvage elever kan have. Afsluttende må vi sige, at vi ikke kan dokumentere nogen ændring, hverken i læreres eller i elevers adfærd, da Sprogværkstedet i skrivende stund ikke har været fuldt implementeret på den eneste skole, der har afholdt den pædagogiske dag og slet ikke på de tre andre skoler. Margrethe Mørch Nyborg Gymnasium 5

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse? Afrapportering af projekt: Sprogværkstedet2, bevillingsnummer 127754, underprojekt i ét af Undervisningsministeriets projekter: Gymnasiefremmede elever øget fagligt udbytte Sprogværkstedet2 er et udviklingsprojekt

Læs mere

Dagens indhold og program

Dagens indhold og program Den virtuelle værktøjskasse Sprogværkstedet rkstedet Dagens indhold og program Sprogværkstedet rkstedet Den virtuelle værktv rktøjskasse problemformulering: Hvordan støtter tter vi bedst muligt elever

Læs mere

Forberedelse af møde for skolekoordinatorer

Forberedelse af møde for skolekoordinatorer Forberedelse af møde for skolekoordinatorer Torsdag den 26.august på Middelfart Gymnasium Kære alle Så er det nye skoleår formentlig kommet i gang på alle skoler, og samtidig nærmer vi os det andet møde

Læs mere

Den virtuelle værktøjskasse. Sprogværkstedet. rkstedet

Den virtuelle værktøjskasse. Sprogværkstedet. rkstedet Den virtuelle værktøjskasse Sprogværkstedet rkstedet Dagens indhold og program Sprogværkstedet rkstedet Den virtuelle værktv rktøjskasse problemformulering: Hvordan støtter tter vi bedst muligt elever

Læs mere

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard På mødet for skolekoordinatorerne den 8.april rejste flere deltagere

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder Resultater fra forskningsprojekt Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase B. Ebbensgaard: Bog 2009 At få de usynlige læringsbarrierer gjort synlige Gymnasiale dage 30 september 2009 1 Alle fire gymnasieretninger

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause

10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause Program 10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause 11.30: Lektieintegration, lærersamarbejde og faglighed på en ny måde 12.30:

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1 Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype

Læs mere

Gymnasielærernes efteruddannelse 2016

Gymnasielærernes efteruddannelse 2016 www.gl.org Gymnasielærernes efteruddannelse 2016 Efteruddannelsen bidrager til kvaliteten på skolen. Men der er stor forskel på, hvor meget forskellige lærergrupper deltager i efteruddannelse, og ledelsesstøtten

Læs mere

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret Rektor Tønder den 11. august 2016 Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret 2016 2017 Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningsministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV 1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Sprog og forståelse. Workshop: Sprog som barrierer i tekstlæsning Af Aase Bitsch Ebbensgaard. IFPR/SDU. Sprog er indgang til kultur

Sprog og forståelse. Workshop: Sprog som barrierer i tekstlæsning Af Aase Bitsch Ebbensgaard. IFPR/SDU. Sprog er indgang til kultur Workshop: Sprog som barrierer i tekstlæsning Af Aase Bitsch Ebbensgaard. IFPR/SDU Empirisk baggrund: Når gymnasiet er en fremmed verden Teoretisk baggrund: Æstetiske læringstanker Praktisk baggrund: Erfaringer

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder. Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013 Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen Workshop Den 7. februar 2013 Hvem er vi? Lone Stilling Karlsen lærer i matematik og fysik (og dansk). Ama El-Nazzal lærer i matematik og kemi Vi er begge

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Projektrapport. Januar 2008

Projektrapport. Januar 2008 Januar 2008 Projektrapport Projektnummer: 110860 Projekttitel: Screening af elevernes grundlæggende, alment faglige kompetencer forud for tilrettelæggelse af grundforløbet Formål Integration og frafald

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Digital dannelse: Fra begreb til praksis

Digital dannelse: Fra begreb til praksis DEFF På vegne af de samlede ansøgere: Kulturstyrelsen Vicerektor Lars Nordam H.C. Andersens Boulevard 2 Århus Statsgymnasium 1553 København K Fenrisvej 33 8210 Århus V Digital dannelse: Fra begreb til

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Mønsterbrydere hvem er de?

Mønsterbrydere hvem er de? Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet bfjohannsen@ind.ku.dk Dias 1 Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analysespørgsmål og rapportering

Analysespørgsmål og rapportering Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Introduktion. 4. I beslutter, hvilke metoder I vil bruge til kortlægningen, og hvornår I vil gøre arbejdet.

Introduktion. 4. I beslutter, hvilke metoder I vil bruge til kortlægningen, og hvornår I vil gøre arbejdet. 1 Introduktion Opsamlingsskema til vurdering er et værktøj, som I kan bruge til at skabe overblik over jeres BMV-forløb og løbende dokumentere jeres BMV-arbejde. Efterhånden som arbejdet skrider frem,

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse Specialundervisning med fokus på sprog og relationer Evaluering af forsøg med familieklasse Gribskov Kommune, maj 2011 Indledning Evaluering af 'Specialundervisning med fokus på sprog og relationer' er

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Fokusgruppe-interview omkring læsebånd

Fokusgruppe-interview omkring læsebånd 1 Videncenter for Sprog, læring og læsning v. MetteMaria Rydén. mr@viauc.dk. Mob: 20159834. Fast: 35117047 Fokusgruppeinterview omkring læsebånd Nedenstående spørgsmål kan bruges som en støtte til en formativ

Læs mere

Skriftlighed i studieretningerne

Skriftlighed i studieretningerne Skriftlighed i studieretningerne Indholdsfortegnelse 1. Projektets formål 2. Projektets organisering 3. Projektets proces og produkter 4. Evaluering af projektet 5. Hovedresultater og erfaringer ift. projektet

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt 14. november 2014 Undervisningsministeriets initiativer med fokus på ordblinde og talblinde elever For mange ordblinde og talblinde

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Studieforberedende skrivekompetencer: Oversigt bilag 4

Studieforberedende skrivekompetencer: Oversigt bilag 4 Studieforberedende Oversigt bilag 4 htx, juni 2010 hhx, juni 2010 stx, juni 2010 Kursisternes hf, juni 2010 Kursisternes hfenkeltfag, juni 2010 Bilag 2 1.1. Kursisterne skal kunne finde og udvælge relevant

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Maj God administrationspraksis for tilskud til specialundervisning

Maj God administrationspraksis for tilskud til specialundervisning Maj 2017 God administrationspraksis for tilskud til specialundervisning God administrationspraksis er en fælles forståelse for, hvordan skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud bør forholde

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Faglig udvikling i praksis Græsk og latin

Faglig udvikling i praksis Græsk og latin Faglig udvikling i praksis Græsk og latin Fredericia Gymnasium 21. april 2016 Anne Bisgaard Vase, Fagkonsulent i græsk, latin, oldtidskundskab og almen sprogforståelse Side 1 Dagens program 09.30 10.00

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

af Tove Rasmussen, konsulent og evaluator.

af Tove Rasmussen, konsulent og evaluator. 12 gode råd til underviseren i den mangfoldige klasse af Tove Rasmussen, konsulent og evaluator. I udviklingsprojektet Den mangfoldige klasse på SOSU C 1 er formuleret 12 gode råd til underviseren i den

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3148-0 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere